docP - Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub
download 
Report Transcription
P - Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub
Stud.Jur. — NR. 2 • Maj 2015 Stud.Jur. Nr. 2 Maj 2015 70. årgang TEMA: Kvinders valgret - 100 år S STUDIELIV Retshistorie, ligestilling og status anno 2015. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100året for kvinders valgret og hylder kvinderne samt de mænd, der gjorde det muligt. P PERSPEKTIV Eksamensanekdoter s. 52 Vi har alle haft både gode og dårlige oplevelser... Læs om nogle af dem her 100 år efter s. 8 Hvordan gik det til og hvem kan vi takke? A AKTUELT Rundt om retten s. 24 Hvad sker der i den juridiske verden? MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET – KØBENHAVNS UNIVERSITET UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] REDAKTION Redaktør: Redaktør: Ida Nordholm-Carstensen Tasi Louise Nørskov-Jensen Ekstern redaktion: Catrine Louise Bruhn Charlotte Otken Helene Fussing Maria Thornby Tholstruphede Niels Frederik Balling Larsen Rasmus Korsgaard Zacharias Grassmé Taj DESIGN Akkurat TRYK Kolofon Aps Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & Papir Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelig kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til [email protected] Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur. er trykt på papir, som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en e-mail med navn og adresse til [email protected] PLESNER CAMPUS 2015 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den 25.-28. august 2015 holder vi PLESNER CAMPUS – et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive dage, der giver dig en enestående mulighed for at prøve kræfter med livet som erhvervsadvokat. Du agerer advokat for en virksomhed i et caseorienteret teamwork med personlige vejledere, og du møder en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur., Anders www.karriere.plesner.com Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. PLESNER CAMPUS vil give dig en unik mulighed for at tilbringe tid med andre dygtige studerende fra hele landet, som du både kommer til at bo og arbejde sammen med. Der er indkvartering for alle i hotellejligheder på Amerika Plads, få skridt fra Plesners Kobbertårn. Læs mere på karriere.plesner.com, og følg os på Facebook og Instagram. INDHOLD STUD.JUR. - NR. 2 - MAJ. 2015 DE FASTE SIDER s. 5Leder s. 7Formandens meddelelser s. 40 Stud.Jur. anbefaler s. 46Fakultetet s. 51 JD informerer s. 56 FC Culpa s. 60 De 10 hurtige s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63Bestyrelsen P Perspektiv s. 8 100 år efter s. 1660:40 s. 20 Den bedste karrierestige s. 28RettighedsAlliancen s. 32 Barsel til mænd s. 42 Ligestilling mellem mænd og kvinder anno 2015 s. 54 De første kvinder 4 — Maj 2015 S Studieliv s. 13 Student Volunteers s. 36 De udsendte s. 52Eksamensanekdoter A Aktuelt s. 24 Rundt om retten LEDER EN STEMME RIGERE – dét er SKREVET AF Ida NordholmCarstensen og Tasi Louise Nørskov-Jensen helt sikkert Kære medstuderende, Et gammelt ordsprog lyder, at intet her i livet er sikkert, udover at vi en dag skal dø. Lidt interessante (nogle ville måske sige hårde) ”words of wisdom”, men ordsproget indeholder ikke desto mindre en vis sandhed. Idet vi holder vores ottende kaffepause på Studiestræde, er vi dog ret sikre på en del flere ting, end at livet ikke varer evigt… Forårssemestret lakker så småt mod enden, en længe ventet sommer er lige rundt om hjørnet, vi skal skære (seriøst) ned på kaffe, og så vi skal ned på Rådhuspladsen og stemme til folketingsvalg senere på året. For 100 år siden havde det sidste ikke været en mulighed. Der er unægteligt sket mange gode og beundringsværdige forbedringer på ligestillingsområdet. Alligevel viser nye tal, at mænd tjener 17 til 21 procent mere end kvinder. I artiklen ”Ligestilling mellem kvinder og mænd anno 2015” kan du få indblik i status på området i dag. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100-året for kvinders valgret. Hvad sker der, når man møder op til et møde med en baby på armen? Vores interview med RettighedsAlliancens to kvindelige ledere giver dig svaret, og fortæller samtidig nærmere om mødet med en samarbejdspartner som en faglig person frem for blot et køn. Artikeloverskriften ”100 år efter – vi hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt” siger næsten sig selv: Kvinder er fantastiske, men mænd er mindst ligeså skønne. Få fortalt eller genopfrisket historien om demokratiets udvikling i Danmark og lær prominente personligheder som Mathilde og Frederik Bajer, Lisa Holmfjord og Rasmus Brygger bedre at kende. Lønsedlen er muligvis større, men der er et helt særligt område, hvor mændene faktisk er stillet ringere end kvinderne. Artiklen ”Barsel til mænd” tager et nærmere kig på, hvordan mænd i høj grad er ulige stillet, når det gælder familieliv. eller kvindens?” graver ned i fordommene om kvinder contra mænds vej til tops, og undersøger, hvorvidt der egentlig bliver gjort forskel på de to køn i juraverdenen. Kønsfordelingen på jurastudiet er efterhånden velkendt. Vi er en del flere kvinder end mænd. Men hvad mener vi studerende selv om det? I ”60/40” har Stud.Jur. været på jagt efter jeres holdning til overtallet af kvindelige medstuderende. Udover vores stemmeret, fejrer vi også, at vi har klaret vores første semester som nye (kvindelige) redaktører på Stud.Jur. og Stud.Jur.-online. Vi har fået sat gang i nogle nye projekter og er enormt glade for den positive respons. Vi glæder os til at vende tilbage endnu stærkere efter ferien! God sommer og rigtig god læselyst! 1915 var et vigtigt år, som gjorde op med en af samfundets vigtigste udfordringer. 100 år efter står vi muligvis over for en noget anden én af slagsen. ”Den bedste karrierestige – manden Stud.Jur. 2 — 5 JD ønsker god sommer! FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Forårssemesteret er ved at være slut, hvilket betyder, at vi alle skal til eksamen inden længe. Heldigvis betyder det også, at sommerferien står for døren. At studieåret er ved at være slut, giver anledning til at stoppe op og gøre status samt reflektere en smule. Det har vi i foråret gjort på særlig vis i JD-regi. JD’s bestyrelse besluttede sig for at lave en brugerundersøgelse i form af et spørgeskema, som ikke kun JD-medlemmer, men alle studerende, havde mulighed for at besvare. Vi fik mange gode og brugbare besvarelser. Der skal ikke lægges skjul på, at undertegnede i flere år har haft på sinde at få ”evalueret” foreningens arbejde. Gør vi det rigtige? Gør vi det godt nok? Og vigtigst af alt - er der noget, som vi gør helt forkert? Det er, så vidt jeg ved, første gang, at JD har ført sådan et initiativ ud i livet. Brugerundersøgelsen viste, at Jurabaren, festerne og vores Karrieredag var de tre arrangementer med den største kendskabsgrad. Dette overrasker vel egentlig ikke, da JD er en forening, som ønsker både at have en stærk faglig og social profil. Vi oplever en stigende interesse for vores faglige arrangementer, hvilket vi fortsat vil imødekomme. Men kendskabsgrad er jo ikke nok – det er kvaliteten og de studerendes tilfredshed, som betyder noget for os. Din tilfredshed! Det kan jo være lige meget, hvis du som studerende kender vores fester men ikke har lyst til at deltage. De mest populære arrangementer viste sig at være ”JD Gir’ Gratis Kaffe på Risteriet”, studiebesøg og JD Cases. Det var lidt overraskende, at vores kaffe-deal i eksamensperioden er det mest populære event. Men så igen… En hyggelig (gratis) kaffepause med sine medstuderende i løbet af eksamenslæsningen holder nok mange af os i gang. Så det bliver vi ved med! Det var naturligvis også dejligt at se, at vores faglige arrangementer som studiebesøg og JD Cases topper på listen. Vi er glade for at kunne give vores medlemmer og de studerende noget igen. Dét arrangement som vi har fået mest blandet feedback på er vores fester, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse. JD’s fester bliver næsten altid holdt på en af Københavns natklubber. Dette skiller selvfølgelig vandene i forhold til de studerende, som ikke bryder sig om ”klubfester”, men som måske hellere vil have en mere dæmpet, intim og afslappet atmosfære. Man kunne derfor spørge sig selv – hvorfor i alverden bliver vi så ved med at holde fester på natklubber, hvor priserne er højere end på den lokale beværtning? Årsagen er forholdsvis simpel. Vi ønsker at holde studiefester. Med en studiefest mener jeg, at der skal være plads til alle de studerende, som har lyst til at deltage. Det er ikke noget princip, at vi skal holde fester på klubberne, det er bare dér, at der er plads nok. Hvis vi kunne finde steder, der appellerede til samtlige studerende, ville vi selvfølgelig holde vores fester dér. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Derfor tager vi altid gerne imod dine forslag. Og vi lytter rent faktisk også til dem(!) Vores brugerundersøgelse indeholdte også et spørgsmål angående jeres indtryk af JD som studenterorganisation og af JD’s bestyrelse. Vi er utrolig glade for, at vores indsats for et bedre studiemiljø bliver værdsat, og at de studerende rent faktisk bemærker indsatsen. Det giver os kun motivation til at gøre det endnu bedre. At det så forbløffer mig, at nogle studerende tror, at JD’s bestyrelse engagerer sig i studiemiljøet alene for deres CV’s skyld... Det er en anden og længere historie. Jeg vil på den baggrund gerne takke for alle de mange gode og konstruktive besvarelser, vi fik. Efter sommerferien er alting ikke helt, som det plejer – kravet om 30 ECTS point træder i kraft for 2011-ordningen. Nu SKAL alle studerende have tre (eller to store) fag pr. semester. Gad vide, om vi bliver bedre jurister af at bruge mere tid med næsen i bøgerne end gennem vores praktiske erhvervserfaring? Juridisk Diskussionsklub takker for et godt studieår , og vi glæder os til at byde en ny årgang velkommen efter sommerferien. Held og lykke med jeres eksaminer og rigtig god sommer! Med venlig hilsen Anders Lytzhøft-Olsen Formand Stud.Jur. 2 — 7 P PERSPEKTIV 100 ÅR EFTER 100 ÅR EFTER: Vi hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt Stemmeret er en selvfølgelighed i dagens Danmark. Det er noget, vi har. Men sådan har det ikke altid været – i hvert fald ikke for os alle sammen. I år er det 100-året for kvinders valgret, og derfor kigger Stud.jur i dette nummer nærmere på historien om kvinders valgret. Hvordan gik det til, og – ikke mindst – hvem kan vi takke? Vi hylder kvinderne – og de mænd, der gjorde det muligt. SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen Den 5. juni 1915 underskrev Kong Christian X en ny Grundlov. I denne reviderede Grundlov havde man indføjet en ganske kort men alligevel uhyre vigtig bestemmelse. Den dagældende § 30 lød som følger: ”Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet,”. Set med nutidige øjne er bestemmelsens indhold ikke videre chokerende, men for datiden vidnede denne bestemmelse om, at der var sket en enorm samfundsomvæltning, hvor man radikalt gjorde op med det, der havde været hidtil. Demokrati er folkestyre – og kvinder er også folk Før 1915 var betingelserne for at opnå valgret nogle helt andre. Som det tidligere var lagt ud i Grundloven, havde kun 8 — Maj 2015 mænd over 30 med en vis indkomst og fast ejendom valgret til Folketinget. Det betød, at kun 15% af befolkningen kunne stemme ved folketingsvalg. Dermed havde 85% af befolkningen ikke mulighed for selv at vælge dem, der skulle repræsentere dem i Folketinget. Det gik især ud over kvinder, men også tjenestefolk – såkaldt tyende – og uprivilegerede mænd blev holdt uden for indflydelse. Dette var et problem for et demokrati som det danske, der allerede i 1849 havde fået sin første demokratiske forfatning. Historikere og professorer har i de senere år gjort op med opfattelsen af, at det, man indførte i 1849, var et fuldgyldigt demokrati. Demokratiet blev først rigtig demokratisk i 1915 med det, man kalder ’den egentlige grundlov’. Professor i statskundskab fra Københavns Universitet, Tim Knudsen, har om Junigrundloven fra 1849 udtalt, at »det er rent vrøvl at tale om dansk demokrati i 1849. Det er utroligt, at det er lykkedes at bilde den danske befolkning ind, at vi fik demokrati i 1849«. I forlængelse heraf fastslår historikeren Inge Adriansen, at »det er først med grundloven fra 1915, at det danske folkestyre bliver folkeligt«. Forskerne er altså enige om, at vores demokrati ikke var et rigtigt demokrati før 1915. Man var allerede i samtiden klar over, at manglende valgret til den største del af befolkningen var et demokratisk problem, og der var bred enighed om, at problemet skulle til livs. Alligevel lå det ikke lige for at sikre valgret til den brede del af befolkning, og det skulle blive en lang og sej kamp, der kom til at strække sig over flere årtier. Den altoverskyggende hovedaktør i denne kamp var kvindebevægelsen. Den danske kvindebevægelse siges at være opstået i 1871 med stiftelsen af Dansk Kvindesamfund. Foreningen blev stiftet af Matilde Bajer, der også var foreningens første forkvinde, og selv om der de følgende 35 år opstod et utal af foreninger i kampen for kvinders valgret, var Dansk Kvindesamfund den mest velfunderede, hvorfor den også stadigvæk findes den dag i dag. Forfatningskamp Men det var ikke kun Dansk Kvindesamfund og kvinder generelt, der var skyld i Grundlovsændringen i 1915. Bag behandlingen af Grundlovsforslaget stod et flertal af mænd, da det jo udelukkende var dem, der var repræsenteret i Rigsdagen. En af dem var Matilde Bajers mand, Frederik Bajer. Han var Folketingsmand for partiet Venstre, og han var den første mand, der turde sætte kvinders valgret på det politiske program. Det var Frederik Bajer, der var ophavsmanden, da spørgsmålet om kvinders stemmeret for første gang blev bragt til afstemning i Folketinget i 1886. Der var tale om et forslag om at give skattebetalende kvinder stemmeret ved valg til Københavns Borgerrepræsentation. Året efter fremsatte han igen forslaget – denne gang til at gælde hele landet. Forslaget blev over de næste 22 år genfremsat ikke mindre end 11 gange af politikere fra Venstre og Socialdemokratiet, men forslaget blev ikke vedtaget. For mens der i Folketinget var et bredt flertal for at give kvinder stemmeret, blev forslaget forkastet gang på gang af Landstinget. Landstinget bestod nemlig af folk fra samfundets øverste lag, og de var ikke så åbensindede over for de nye tendenser. I 1866 havde man indført privilegeret valgret til Landstinget, hvilket betød, at man for at blive valgt skulle være ældre og mere velstående end ved valg til Folketinget. Dette resulterede i den såkaldte ”forfatningskamp”, der udspillede sig over tre årtier. Folketingets partier mente, at Rigsdagens to kamre skulle lede landet i fællesskab, men Landstinget, der havde Kongen på deres side, afviste at vedtage lovgivning fra Folketinget, hvilket betød, at Folketinget i denne periode reelt ikke havde nogen indflydelse. Forfatningskampen betød også, at landet reelt stod uden ledelse, hvilket ikke var holdbart, og den fik derfor også en ende i 1901, da Kongen efter et valg accepterede at udpege en Venstre-regering, som Folketinget havde godkendt. Indførelsen af dette parlamentariske princip medførte et systemskifte, hvorefter Folketinget langt om længe fik noget at skulle have sagt. Herefter kom der atter gang i debatten om kvinders valgret, og første skridt på vejen blev taget i 1908, da kvinderne – nu med Folketingets hjælp – fik stemmeret til kommunale valg. Stud.Jur. 2 — 9 P Herfra var vejen mod kvinders valgret ved valg til Folketinget og Landstinget ikke lang. Kvindebevægelsen oplevede i disse år sin højeste tilslutning, og kvinders valgret var det hedeste emne i dansk politik. I 1906 kom kvinders valgret officielt på Dansk Kvindesamfunds program, og i 1907 oprettede man paraplyorganisationen ’Landsforbundet for Kvinders Valgret’, der på få år nåede at få 12.000 medlemmer og 160 lokalafdelinger fordelt i hele landet. Til sammenligning har kun 3 ud af Folketingets nuværende 9 partier over 12.000 medlemmer. Kvindebevægelsen efter 1915 Den 5. juni 1915, da den nye Grundlov var underskrevet, samledes op mod 20.000 kvinder foran Amalienborg til Kvindebevægelsens hidtil største demonstration, for at vise deres glæde over den nyerhvervede valgret. Dette var dog det sidste man så til hovedparten af kvindeforeningerne, der valgte at opløse sig selv, da deres erklærede mål om valgret var opnået. 10 — Maj 2015 Som nævnt har Dansk Kvindesamfund dog fortsat deres virke. Foreningen oplever imidlertid ikke samme høje tilslutning som for 100 år siden. På sit højeste havde Dansk Kvindesamfund omkring 15.000 medlemmer fordelt på over 100 lokalforeninger, men i 2013 var tilslutningen faldet til blot 500 medlemmer fordelt på 11 kredse. Ikke desto mindre kæmper foreningen videre, og den driver f.eks. et krisecenter for kvinder, ligesom den markerer sig i den offentlige debat – bl.a. ved forkvinden Lisa Holmfjord. Hun har flere gange været på banen omkring socialpolitik og erhvervspolitik. Hun har argumenteret for at indføre kvindekvoter til bestyrelser, ligesom hun har givet tørre hug til den siddende regerings partier, der endnu ikke har levet op til deres løfte fra 2010 om 40% kvinder i de danske bestyrelser. Udover de kvinder, der i dag arbejder for ligestilling, deltager flere mænd i stigende grad aktivt i kampen for ligestilling. Én af de mest markante mandlige forkæmpere er Rasmus Brygger, der er en hyppig deltager i den offentlige debat, og er kendt som tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Rasmus Brygger kalder sig selv feminist, og har flere gange peget på, at for få mænd går aktivt ind i ligestillingsdebatten, selvom den også vedrører dem. Ifølge ham, er ligestillingskampen i dag ikke kun kvindernes kamp, og han har udtalt: ”For mig er feminisme en frihedskamp. Det er en kamp for at alle - uanset om de er mænd eller kvinder - kan få lov til at leve det, liv de ønsker.” Arven fra 1915 Sagerne i dag handler ikke om de helt grundlæggende rettigheder – de er sikret. Krav som flere kvinder i bestyrelserne blegner måske en smule i forhold til kampen om kvinders valgret, men det betyder ikke, at disse krav ikke er væsentlige. Dette vidner måske bare om, at tiden er en anden, og at kvinderne i dag har et andet udgangspunkt, hvorfra de kan arbejde for at opnå nogle ting, som slet ikke var aktuelle i 1915. Både Lisa og Rasmus gør et stort arbejde for at sætte ligestilling på dagsordenen 100 år efter, at ligestillingen vandt sin største sejr, og for det fortjener de at blive hyldet. Alligevel er Lisa ingen Matilde Bajer og Rasmus ingen Frederik Bajer – og heldigvis for det. Når vi i dag ikke har en Matilde eller Frederik Bajer, er det, fordi det ikke står så galt til, at vi har brug for sådanne pionerer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er mere at kæmpe for. Men takket være folk som Matilde og Frederik Bajer, er der i dag ikke længere brug for folk som netop dem. Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for at kæmpe videre, men den største kamp tog en række brave danskere op og vandt for 100 år siden. I 1915 fik kvinderne valgret. Det er værd at fejre. Derfor hylder vi de kvinder – og mænd – der gjorde det muligt. Stud.Jur. 2 — 11 PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne. horten.dk/karriere S STUDIELIV STUDENT VOLUNTEERS STUDENT VOLUNTEERS SKREVET AF Marie-Louise Wincentz Klein STUDENT WHO? Med en forudgående interesse for frivilligt arbejde, blev jeg allerede på 1. semester opmærksom på muligheden for at arbejde som Student Volunteer i Plesner. I starten af 2. semester søgte jeg derfor om at blive en af de 10 jurastuderende, som ville få muligheden for at arbejde frivilligt i et semester. Student Volunteers bygger på et samarbejde mellem Plesner og Juridisk Diskussionsklub. Jurastuderende fra Københavns Universitet får her mulighed for pro bono at udføre juridisk rådgivning for udvalgte danske hjælpeorganisationer. Rådgivningen varetages af en advokat eller en advokatfuldmægtig fra Plesner samt to jurastuderende. Arbejdet som Student Volunteer er altså frivilligt arbejde med et fagligt fokus, som giver mulighed for at komme vidt omkring i den juridiske disciplin i løbet af de op til 60 timer, der fordeles over semesteret. Student Volunteers viste sig derfor at være alt det jeg havde håbet på - og mere til. FÅ INDFLYDELSE Student Volunteers tiltalte mig i høj grad, idet jeg ville få muligheden for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg har i flere år være særligt interesseret i at udføre frivilligt arbejde og tage ansvar i samfundet, men det var svært at beslutte, hvorledes jeg bedst kunne bidrage og gøre en forskel, med lige præcis de kvalifikationer og egenskaber jeg besidder. I forbindelse med mit tidligere studie oprettede jeg en skole i slummen i New Delhi i Indien og udviklede her en bæredygtig strategi, således at skolen kunne fortsætte med at fungere, også efter vi tog afsked. På samme måde skulle Student Volunteers vise sig at være en måde, hvorpå jeg ville få mulighed for at udnytte min juridiske baggrund og viden til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig udvikle mig inden for en bred palet af juridiske discipliner. Stud.Jur. 2 — 13 S ”REMEMBER THAT THE HAPPIEST PEOPLE ARE NOT THOSE GETTING MORE, BUT THOSE GIVING MORE” DET PRAKTISKE FORLØB Opgaverne som Student Volunteer favner bredt, alt afhængigt af hjælpeorganisationernes behov. Derfor er arbejdet i høj grad projektorienteret, således at der arbejdes fokuseret med en problemstilling ad gangen. Den første opgave jeg fik tildelt som Student Volunteer var fra Scleroseforeningen. Her blev vi bedt om at udarbejde et svar på en forespørgsel fra Scleroseforeningen, som ønskede at vide, hvorvidt en række tiltag mellem en stor erhvervsdrivende samarbejdspartner og Scleroseforeningen i fællesskab ville indebære markedsføringsretlige udfordringer. Det viste sig at være en udfordring i det hele taget at forstå spørgsmålet. Vi skulle både kunne se problemet fra foreningens side og have et vist kendskab til markedsføringsloven, for at kunne anvende den på problemet. Som Student Volunteer arbejder vi heldigvis sammen to og to, hvorfor der er god mulighed for at supplere hinandens kompetencer. De advokater vi samarbejder med er meget dedikerede og altid villige til at hjælpe. Efter hver opgave bliver der givet god og konstruktiv feedback, hvorfor man som Student Volunteer altid føler, at arbejdet bliver værdsat. 14 — Maj 2015 H. JACKSON BROWN JR. GRIB CHANCEN! Jeg vil til enhver tid anbefale andre at blive Student Volunteers. Arbejdet gør det muligt både at investere i udviklingen af egne kompetencer og samtidig blive en aktiv del af et værdifuldt fællesskab af Student Volunteers, advokater, fuldmægtige og studerende i Plesner. Det er desuden videnskabeligt bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem frivilligt arbejde og lykke, både på individniveau og på samfundsniveau. Dette er bl.a. udtrykt gennem det faktum, at danskerne er et af de folkefærd, der yder mest frivilligt arbejde i forhold til indbyggertal, og desuden på verdensplan betragtes som de lykkeligste. Jura er et studie, der særligt kan bruges til at ændre og forbedre samfundsforhold, hvorfor deltagelse i et projekt som Student Volunteer giver muligheden for at have en positiv indflydelse på samfundet og samtidig lægger op til personlig og akademisk udvikling. P PERSPEKTIV 60/40 60 40 SKREVET AF Zacharias Grassmé Taj Det er den generelle tendens, at der optages flere kvinder end mænd på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet har kønsfordelingen mellem antal optagede bachelorstuderende været stort set uændret de sidste fem år. Omkring 60% er kvinder og selvsagt er omkring 40% mænd. Har man været til en jurabar, er man ikke tvivl om, at der er flere kvinder end mænd på jurastudiet. 60/40 er tallene som de fleste studerende slynger ud, når de skal kommentere på emnet. 60/40 må være de gyldne tal. Fordelingen af optagede kvinder og mænd på den juridiske bacheloruddannelse følger de generelle tal på KU. Vi på jurastudiet er altså ikke spor anderledes end den generelle tendens, når det kommer til kønsfordelingen blandt de 16 — Maj 2015 studerende. Men hvad betyder fordelingen egentligt? Er det noget, som reelt gør en forskel for studiet? Meget sigende, er vi tre mænd og seks kvinder tilknyttet Stud.Jur-redaktionen. Man kan derfor kun gisne om, hvad temaet for denne udgave af Stud.Jur havde været, hvis kønnene havde været mere ligeligt repræsenteret. Selv om det kunne være fedt med lidt mere mandehørm til redaktionsmøderne, er der noget, der siger mig, at det nok alligevel ikke havde ændret det helt store for denne udgaves tema. For at se ud over egen næsetip, og i stedet sætte en finger på pulsen, har vi i bedste DR-stil lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse over, hvad de studerende egentligt selv mener om kønsfordelingen her på studiet. Vi tog derfor til torsdagskafé for at høre, hvad folk havde på hjerte: ”Jeg synes ikke, at det gør noget for mig, at der går flere piger end drenge på studiet. Altså på mit hold går der flere drenge end piger, og derudover så mødes man ikke rigtig på tværs af de andre hold. Socialt føler jeg ikke, at jeg som førsteårs studerende som sådan møder super mange andre studerende end dem, der går på mit hold. Derfor mærker jeg ikke rigtig kønsfordelingen ud over den, der er på mit hold.” BENJAMIN TURNER, 1.ÅR ”Jeg synes godt, at man kunne mærke det, da vi startede på studiet. I forbindelse med rustur og andre introarrangementer var der klart flere piger end drenge. Men jeg synes ikke, at det er så slemt i forhold til andre studier som fx sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er langt flere piger, eller DTU, hvor størstedelen af de studerende er drenge.” JULIANE TROND REICH, 1.ÅR P ”Jeg tror, at det er en generel tendens, at der i dag er flere kvinder end mænd, der starter på langt de fleste videregående uddannelser. Så altså, jeg synes at det er fint, men det ville da være rart, hvis det var 50/50.” DAGMAR SØNDERGAARD, KANDIDAT ”Jeg ser det ikke som noget stort problem. 50/50 ville selvfølgelig være det optimale, men jeg synes ikke, at det gør det store. Nu går jeg på et hold med markant flere piger end drenge, og med risiko for at være lettere kønsgeneraliserende, kan man måske sige, at drenge er lidt mere konkrete, hvor piger godt kan være lidt mere flyvske. Det gør måske, at diskussionen lige bliver 5-10 min længere, når der er flere kvindelige studerende på et hold. Men altså, det bliver undervisningen jo ikke dårligere af!” ADAM HJELMAR, 1.ÅR ”Jeg mener først, at kønsdominans bliver problematisk, når vi snakker en fordeling på over 80/20, og ikke ca. 60/40 som her på jura. Det er selvfølgelig ønskværdigt at have en ligelig kønsfordeling, men endnu vigtigere er det, at have de dygtigste og mest engagerede medstuderende. Her oplever jeg mine kvindelige medstuderende som mindst lige så kapable som de mandlige. Derudover kan man som hankøn næppe fremsætte påstand om, at en lille overvægt af hunkøn til Jurabar er en dårlig ting. MICHAEL PETER HAUPTER, 3. ÅR ”Jeg synes, at det er ærgerligt. Primært fordi jeg synes, at det gør meget for stemningen, at der er drenge på holdet - de tager lidt mere let på tingene. Piger kan måske godt have en lidt mere stræberagtig tendens, og det synes jeg ikke er godt for stemningen. Nu har jeg selv gået i en gymnasieklasse, hvor der var rigtig mange drenge, og det var noget helt andet. Det var ikke fordi, man var mindre seriøs, man havde det bare lidt sjovere.” EVA SNEPPEN, 1.ÅR 18 — Maj 2015 Add quality to your career We advise the most prominent corporates and organizations. Does that appeal to you? Find out more about open positions at www.bruunhjejle.com Stud.Jur. 2 — 19 P PERSPEKTIV DEN BEDSTE KARRIERESTIGE B E N D E D ERE STE KA RI ST I R – mandensGE eller kvindens? SKREVET AF Charlotte Otken Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes? Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt der egentlig Pernille Bigaard 20 — Maj 2015 bliver gjort forskel på kvinder og mænd i juraverdenen, og hvordan de selv, som hårdtarbejdende jurister, har fået hverdagen til at hænge sammen med en karriere, hvor der er fuld fart på. Og så har de fortalt om deres mest interessante og tossede sager. For i en verden, der primært består af tunge bøger og uendelige mængder af paragraffer, har man også brug for en god portion humoristisk sans - uanset, om man er kvinde eller mand. Torben Goldin Jeg tror, det gør sig gældende for både mænd og kvinder, at vil man bemærkes inden for sit job, skal man turde stå frem, have holdninger og være forberedt” Pernille Bigaard Hvad gjorde du, da du var færdiguddannet? PERNILLE: Da jeg som 23-årig var færdig på universitetet, søgte jeg Justitsministeriet og blev ansat som dommerfuldmægtig, men jeg fortrød og søgte i stedet en advokatfuldmægtigstilling, som jeg heldigvis fik meget hurtigt. TORBEN: Jeg søgte selv straks job, dels hos et par advokater og dels i Udenrigsministeriet. Ironisk nok var det en studiekammerat, der var færdig et år før mig, og som arbejdede i Justitsministeriet, der lokkede mig til – også – at søge ind i ministeriets regi som dommerfuldmægtig. Jeg fik straks stillingen, før jeg fik svar på mine øvrige ansøgninger. Hvordan er du nået til tops? PERNILLE: Jeg ved ikke, om jeg er nået til tops, men jeg er i hvert fald taknemmelig for, at jeg har nået de fleste af de mål, jeg har sat mig. Jeg sætter mig ofte meget konkrete mål og arbejder efter dem. Og så har jeg været heldig at være til stede på de rette tidspunkter. TORBEN: Jeg havde lyst til at svare ”via bestikkelse”, men jeg tror, at det mere er en kombination af mange andre ting. Dels er jeg - mener jeg da i alt fald selv - en nogenlunde habil jurist, men derudover har jeg haft en meget bred uddannelse efter universitetet. Jeg har arbejdet som dommerfuldmægtig og dommer, og derudover har jeg arbejdet både ved EF-Domstolen og som udstationeret rådgiver ved Mozambiques Højesteret. Og så har jeg fået ledererfaring, inden jeg blev præsident ved Retten på Frederiksberg i 2007, via job som administrerende dommer ved Retten i Gentofte og Retten i Lyngby. Alt sammen kombineret med logisk og humoristisk sans og en høj stress-tærskel. Hvordan har du fået hverdagen til at hænge sammen? PERNILLE: Min mand er også advokat, så vi har altid arbejdet meget. På den anden side har vi også besluttet os for at have hjælp til at klare de fleste praktiske ting derhjemme, så vi ikke skulle bruge tid på det, når vi endelig var hjemme. Vi havde sammen med vores to – nu voksne – børn hele deres barndom stor gavn, og fik meget hjælp, af deres bedsteforældre. Så havde vi mulighederne for at koncentrere os om arbejdet på kontorerne og børnene hjemme. Stud.Jur. 2 — 21 P Antallet af kvindelige dommere vokser hvert år. Den modsatte tendens gør sig muligvis gældende i advokatverdenen, men det skyldes – efter min mening – de voldsomme krav og forventninger, man har til juristens arbejdstid” Torben Goldin TORBEN: Som dommer i Københavns Byret gik jeg under navnet Speedy. Jeg har – mener jeg – altid været hurtig til mit arbejde, herunder rimelig hurtigt at kunne overskue en problemstilling. Og så har jeg forstået at kunne slappe af, når der var tid til det og aldrig at tage mit job ”med hjem”. Tennis, golf og musik har fyldt min fritid. Er du nogensinde i løbet af din karriere blevet bedømt i forhold til, at du var mand/kvinde? PERNILLE: Ja, nogle gange. I min første ansættelse som advokatfuldmægtig ville min principal gerne have mig med til præsentation hos sin største klient. Først bagefter fik jeg at vide, at pågældende klient havde været meget betænkelig ved, at min principal igen havde ansat en kvinde. Efterfølgende har jeg ikke mærket nogen særlig forskel. Jeg tror, det gør sig gældende for både mænd og kvinder, at vil man bemærkes inden for sit job, skal man turde stå frem, have holdninger og være forberedt. I nogle situationer har det nok været en fordel at være kvinde. Her tænker jeg på udpegning til råd, nævn mv., hvor der gerne skal udpeges to mænd og to kvinder. Er der flere mænd end kvinder, er den procentvise chance for at komme med jo større. TORBEN: Det mener jeg faktisk ikke. Jeg har i hvert fald ikke selv oplevet det sådan. Det har heller ikke haft nogen betydning for mine afgørelser. Hvad kan den danske ”juraverden” gøre for at fastholde kvinder i faget? PERNILLE: På de fleste advokatkontorer tror jeg, at der er gode muligheder for kvinder. Barselsforhold mv. er fornuftige, men en problemstilling er selvfølgelig kvindernes mulighed for de "lejlighedsvise" lange arbejdsdage. Indenfor mit arbejdsområde er det ofte sådan, at de mest spændende sager kommer på skæve tidspunkter og er så store arbejdsmæssigt, at det vanskeligt kan lade sig gøre inden for en deltidsstilling. Omvendt tror jeg, at branchen kunne påvirkes 22 — Maj 2015 politisk, således at muligheden for at "betale" sig fra de hjemlige pligter blev noget lettere for de unge familier og dermed kvinderne. TORBEN: Det er vist ikke svært. I dag er kvinderne langsomt ved at sætte sig på langt størstedelen af de juridiske poster inden for retsvæsenet. Antallet af kvindelige dommere vokser hvert år. Den modsatte tendens gør sig muligvis gældende i advokatverdenen, men det skyldes – efter min mening – de voldsomme krav og forventninger, man har til juristens arbejdstid. Krav, som meget let er uforenelige med et normalt familieliv. Jeg mener, at advokatbranchen bør gøre op med disse krav og indføre en mere ”menneskelig” HR-politik. Såfremt man altså vil fastholde kvinder på væsentlige advokatposter. Ellers får vi om få år en voldsom polarisering. Mandlige advokater og kvindelige dommere. Et efter min mening usundt skisma. Hvad har været din sjoveste sag? PERNILLE: Jeg har været så heldig at være med på mange spændende sager, herunder Christian Rovsing konkursboet, Nordisk Fjer-sagen, IT-sagerne under en tidligere krise, ejendomskrisen, som vi lige har været igennem og så selvfølgelig OW Bunker sagen, som vi bruger meget tid på nu. TORBEN: Desværre er de fleste retssager faktisk ret sørgelige. Men jeg erindrer en sag, der drejede sig om erstatning for en rejse til Alaska, som var arrangeret for lystfiskere. Erstatningskravet vedrørte erstatning for laks, der gik i forrådnelse, fordi rejsedeltagerne ikke blev afhentet på det tidspunkt, der var stillet dem i udsigt. De sad bogstaveligt talt med deres døde laks i armene og vuggede dem, imens de kiggede efter vandflyveren fra syd. De forklaringer, som blev afgivet, f.eks. om fiskenes størrelse og planlagte middage, der nu gik i vasken, var ubetalelige. Lystfiskere må besidde en særlig form for humor… VIL DU MED I retten? KAMMERADVOKATENS SOMMERSKOLE Få et unikt indblik i arbejdet som advokat, og prøv på egen krop om advokatverdenen er vejen for dig. Kammeradvokatens sommerskole er en tilbagevendende workcamp i august måned. I løbet af fire intensive dage skal du som deltager løse to cases, hvor du aktivt involveres ved både at skulle prøve rollen som forhandler samt procedere foran rigtige dommere i en fiktiv retssag. Sommerskolen er din mulighed for at opnå indsigt i arbejdet som advokat, før du selv skal vælge karrierevej. Læs mere og søg via kammeradvokaten.dk/karriere. Sommerskolen er d. 17.-20. august 2015 og der er frist d. 26. juni 2015. Løft blikketTM www.kammeradvokaten.dk A AKTUELT RUNDT OM RETTEN SKREVET AF Helene Fussing EUROPE VS. FACEBOOK RUNDTOM RETTEN Privatlivet er efterhånden blevet en relativ størrelse. Debatten om overvågning raser, forargelsen vokser, og alligevel er det de færreste af de knap 900.000 millioner daglige Facebook-brugere, der foretager sig yderligere. Der er som bekendt ofte meget langt fra ord til handling. Den 27-årige jurastuderende Max Schrems fra Østrig har imidlertid fået nok. Ret skal være ret, og Schrems vil have afklaret, hvor meget data det sociale medie egentlig registrerer, og om dette er i overensstemmelse med gældende ret. Schrems søgte om aktindsigt i alle de oplysninger, Facebook har gemt om ham, og modtog en fil på 1200 sider med data om alt fra godkendte og afviste venneanmodninger til private chatsamtaler – også dem han selv havde slettet. Alt var registreret. Ifølge Schrems har mængden af data karaktér af illegal masseovervågning. En massiv opbakning fra Facebook-brugere fra hele verden har resulteret i et massesøgsmål mod Facebook. Der er bl.a. nedlagt påstand om, at dataindsamlingen udgør en krænkelse af privatlivet, og at det sociale medie er involveret i overvågningsprogrammet PRISM, som bl.a. benyttes af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA. Facebook har ofte været beskyldt for masseovervågning og uforsvarlig dataindsamling, men det sociale medie har hidtil forholdt sig tavst. Netop derfor kan sagen blive ganske interessant, da det kan blive første gang, at Marc Zuckerberg og hans milliardforetagne udtaler sig om anklagerne. 24 — Maj 2015 DIN ARBEJDSGIVER MÅ LÆSE DINE PRIVATE E-MAILS Vi bliver ved temaet om privatlivet og invasionen heraf. Højesteret har for nylig slået fast, at en arbejdsgiver i nogle tilfælde er berettiget til at gennemgå dine private e-mails. Sagen handlede om en medarbejder, som var blevet opsagt, hvorefter virksomheden blev bekendt med forhold, som kunne tyde på, at medarbejderen havde videregivet fortrolige oplysninger om virksomheden til sin samlever. Medarbejderen rejste sag og krævede godtgørelse for tort for krænkelse af privatlivet. Højesteret nåede indledningsvist frem til, at medarbejderens bortvisning havde været uberettiget, da det ikke var godtgjort, at medarbejderen reelt havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse ved at videregive fortrolige oplysninger. Alligevel havde han ikke krav på godtgørelse for tort, fordi virksomhedens mistanke om illoyal adfærd var berettiget. Summa summarum – lad vær med at opføre dig illoyalt eller give din arbejdsplads grund til mistanke herom! Det kan gå hen og blive meget personligt… BOMBEMANDEN I BOSTON Det skabte forargelse og sorg verden over, da den kun 21-årige tjetjener Dzhokhar Tsarnaev og hans bror Tamerlan Tsarnaev bombede målstregen til Boston Marathon i 2013. Sidstnævnte blev skuddræbt af politiet ved efterfølgende konfrontationer. De hjemmelavede bomber resulterede i tre dræbte og 264 sårede. Yderligere blev en politibetjent dræbt i forbindelse med efterfølgende optøjer. På baggrund af et omfattende bevismateriale, er den overlevende 21-årige tjetjener blevet kendt skyldig i samtlige af de 30 tiltaleforhold, som anklageskriftet rummer. For så vidt angår strafudmålingen, gør en række særlige omstændigheder sig gældende. . Boston ligger i Massachusetts, hvor man afskaffede dødstraf flere år tilbage. I den konkrete sag er det dog de føderale love, hvor dødsstraf er en mulighed, som gør sig gældende. I medfør af disse kan hele 17 af tiltaleforholdene udløse en dødsstraf. Det forventes, at Tsarnaevs forsvarer vil ligge stor vægt på den afdøde brors andel af skylden, som ifølge forsvareren var hovedmanden bag angrebet. Den afsluttende del af retssagen, hvor det skal afgøres, om Tsarnaev skal dømmes til døden og slutte sig til sin bror eller ej, har endnu ikke fundet sted… Stud.Jur. 2 — 25 KARRIEREDAG 26 — Maj 2015 Stud.Jur. 2 — 27 P PERSPEKTIV RETTIGHEDSALLIANCEN SKREVET AF Catrine Bruhn ”… Det var nok lettere for os at introducere RettighedsAlliancens nye ansigt, fordi det var en ung kvinde, der gjorde det, frem for en ældre herre … Der opstod et særligt rum, en mulighed for at gøre tingene på en helt ny måde…” I et temanummer, der behandler 100-året for 1915-grundloven, og dermed også 100-året for danske kvinders stemmeret, har Stud.Jur. valgt at tale med to kvindelige ledere. De arbejder hver dag i et krydsfelt af fagområder, bl.a. det juridiske, med forskellige brancher og endnu flere forskellige personligheder. Vi har talt med RettighedsAlliancens leder og talsmand, Maria Fredenslund ,og kommunikationschef Mikala Lene Poulsen om kvindelig ledelse, RettighedsAlliancens arbejde og om at møde en samarbejdspartner som en faglig person frem for blot et køn. Maria, hvordan blev du leder for RettighedsAlliancen? Og Mikala, hvordan blev du kommunikationschef? Maria: ”Jamen, det blev jeg, fordi jeg altid har arbejdet meget med ophavsret og særligt med håndhævelsen af ophavsretten. Det gjorde jeg især meget, mens jeg var 28 — Maj 2015 advokatfuldmægtig. Efter at være blevet advokat og have været på barsel blev jeg pludselig spurgt, om ikke jeg havde lyst til at overtage styringen og være sekretariatsleder for den daværende ’AntiPiratGruppe’. På det tidspunkt, i 2011, var organisationen blevet en del af en udvikling, hvor det reelt var rigtig svært at håndhæve ophavsretten. Det eneste sted, man vandt sager om piratkopiering, var i retssalen. Alle andre steder oplevede man modstand, dels politisk, dels fra brugerne, imod håndhævelsen af loven. Selv i retssystemet begyndte man at kunne mærke, at sager mod de, der krænkede ophavsretsloven, blev mildere. På det tidspunkt var det udelukkende håndhævelse, som foreningen handlede om, og der var kun jurister tilknyttet dette arbejde. På den baggrund var det også ret tydeligt, at jeg enten måtte lukke og slukke for organisationen, eller prøve at finde en helt ny måde at drive den på. Jeg valgte det sidste og tænkte, at jeg ville prøve at vende op og ned på det hele, prøve noget helt nyt. Det nye blev så bl.a. at spørge Mikala, om ikke hun havde lyst til at være med til at prøve at udvikle og ændre foreningen.” Mikala: ”Altså, jeg startede jo som konsulent hos RettighedsAlliancen. Det blev først efterfølgende til en rolle som kommunikationschef. Da RettighedsAlliancen gik fra at være AntiPiratGruppen, til at skulle være RettighedsAlliancen, var en af de nye strategier, at man ville ansætte en, der Der er ingen tvivl om, at flere af de kunstneriske brancher er præget af mænd. Det tror jeg bare ikke nødvendigvis handler om, at der er nogen, der synes, det skal være sådan, men mere er noget historisk og kulturelt betinget.” Maria Fredenslund Mikala Lene Poulsen havde en kommunikationsbaggrund. Der skulle være en, der stod for kommunikationen udadtil, og som skulle repositionere hele organisationen. AntiPiratGruppen havde fået sig et relativt dårligt image, hvilket man gerne ville ændre på.” indhold, som folk gerne vil have, og mange andre ting. Vores hverdag i RettighedsAlliancen går ud på at identificere de valgmuligheder, vi har. Vurdere, hvad vi kan gøre for at gå ind og påvirke omfanget af piratkopiering.” Kan I fortælle lidt om jeres arbejde – hvordan er en typisk arbejdsdag hos RettighedsAlliancen så i dag? Hvad tror I, det betyder for RettighedsAlliancens arbejde, at I er kvinder? Tror I, der er nogle ting, der havde været anderledes, hvis nu I havde været mænd? Maria: ”Altså, det vi arbejder med i RettighedsAlliancen er håndhævelse af ophavsretten og digital brugeradfærd. I den forbindelse bruger vi en masse forskellige værktøjer. Det er politisk arbejde, det er kommunikativt arbejde, og så er det jura. Så RettighedsAlliancen er jo i dag en god kombination af rigtig mange forskellige fagligheder. Det er ret essentielt, at det er kombinationen af de forskellige ekspertiser, der gør foreningen til noget helt særligt.” Mikala: ”Vores arbejde handler på mange måder om hele tiden at prøve at forstå det råderum, vi har, dvs. de handlemuligheder, der ligger foran os. Det gør vi i det daglige ved at lægge strategier og overføre dem til forskellige operative aktiviteter. Hvis man har en udfordring, der handler om at bekæmpe pirateri på internettet, så har man nogle valgmuligheder. Man kan gå ud og prøve at slå dem, der piratkopierer, i hovedet, man kan etablere tjenester som Spotify med Maria: ”Det er et svært spørgsmål. For selvfølgelig har det en betydning, at jeg er kvinde, i mit arbejde, ligesom det, og min person, har det i mange andre sammenhænge. Sådan er det jo for alle. Så ja, det har helt klart en betydning at være kvinde. I virkeligheden har det mange forskellige betydninger. Jeg synes dog ikke, at det er noget, der er entydigt positivt eller negativt. Der er ingen tvivl om, at flere af de kunstneriske brancher er præget af mænd. Det tror jeg bare ikke nødvendigvis handler om, at der er nogen, der synes, det skal være sådan, men mere er noget historisk og kulturelt betinget.” Mikala: ”Jeg har heller aldrig oplevet det som en barriere som sådan. Der er dog en virkelighed, som man må tage udgangspunkt i og forholde sig til, hvis man er kvinde. Kan du huske, at der for nogle år siden var en række kvindelige Stud.Jur. 2 — 29 P FAKTA RettighedsAlliancen er en sammenslutning af film-, musik-, tekstog designbrancherne RettighedsAlliancens RettighedsAlliancens og repræsenterer mere end 100.000 danske arbejde består også i at arbejde består rettighedshavere. afsløre de bagmænd, i at oplyse Foreningen som distribuerer og informere kulturprodukter uden internettets brugere repræsenterer bl.a. Dansk at betale for dem og om, hvordan Skuespillerforbund, på denne baggrund man kan udnytte underminerer internettets mange Koda, Foreningen af Danske det kulturelle muligheder og Videodistributører onlinemarked og få adgang til og mange andre markedsmekanismerne eksempelvis film, inden for de respektive musik eller litteratur fagforbund og interesseorganisationer. brancheområder. på lovlig vis. politikere (Gitte Seeberg, Henriette Kjær og Lene Espersen), meget på forhånd, at det på en eller anden måde bliver nemsom ofte blev set sammen og så hinanden privat? De blev jo mere at nå hinanden. Det er i øvrigt heller ikke noget, man pludselig kaldt ’Kylle, Pylle og Rylle’ i medierne. Som kvinde oplever, at mænd gør. Det er sværere for en mand, i forhold skal man nok være opmærksom på, at man kan havne i den til hans omgangskreds og netværk på arbejdspladsen, at komme med en baby på armen, end det er slags roller. Man kan let blive kategorisefor en kvinde. Netop af virksomhedskulturet. Jeg synes ikke, det er en barriere, men ...det kan være lidt relle årsager. For mig var det derimod meman skal som sagt bare være opmærksom på det. Det er en del af en virkelighed. Hvis af et granatchok at kom get naturligt som kvinde at sige, at jeg har man tager udgangspunkt i den virkelig- me til møder med en baby en baby og samtidig et job, som jeg synes hed, er der omvendt også mange fordele i på armen. Når man gør er helt vildt spændende.” at være kvinde i vores arbejde. Det var nok det, så har man ligesom lettere for os at introducere RettighedsAl- chokeret så meget på for Mikala: ”Vi ser jo også en stærk tilvækst liancens nye ansigt, fordi det var en ung hånd, at det på en eller an af unge kvinder i branchen rundt om os. kvinde, der gjorde det, frem for en ældre den måde bliver nemmere Så der er så småt ved at ske en form for herre. Vi gjorde på et meget tidligt stadie at nå hinanden.” udligning. Man kan se, at rigtig mange op med en fordom. Det kunne også have kvindelige ledere er på vej, hvilket jeg syværet et opgør med myten om, hvem der begår pirateri, eller nes giver et rigtig godt klima. Hvem ved, måske kommer man hvem der forvalter ophavsrettigheder. Der opstod et særligt snart så langt, at man slet ikke behøver at tænke over det? Sådan, at man i højere grad bare kan koncentrere sig om rum, en mulighed for at gøre tingene på en helt ny måde.” at møde nogen, som man enten arbejder godt, eller mindre Maria: ”Det er en god pointe. Lidt ligesom at det kan være godt, sammen med. En situation, hvor man bare bliver glad, lidt af et granatchok at komme til møder med en baby på når man møder en dygtig samarbejdspartner, og er græskarmen. Når man gør det, så har man ligesom chokeret så katolsk i forhold til, hvilket køn personen har …” 30 — Maj 2015 Transaktion [handling, hvorved man, især på en forretningsmæssig måde, søger at opnå et resultat] Ved du hvor du skal sætte fingeren, for at opnå det bedst mulige resultat? Det ved vi hos Accura - og vi kan lære dig det. Vi er eksperter i transaktioner og hjælper erhvervslivet med at skabe resultater, når aktiver skal handles - uanset om det er virksomheder, ejendomsporteføljer, rekonstruktioner, finansielle instrumenter, rettigheder eller teknologi. Vi søger løbende dygtige jurister. Hvis du er studerende, kan du søge ind hos os som sommerfuldmægtig eller deltage i vores populære mentorprogram. Enhver transaktion kræver drive, overblik og kunsten at spotte den lille detalje, som gør det hele muligt. Du kan starte med at læse mere på accura.dk eller besøge os på Facebook eller LinkedIn. P PERSPEKTIV BARSEL TIL MÆND Barsel til mænd SKREVET AF Maria Thornbye Tholstruphede I anledningen af 100-året for kvinders valgret må vi ikke glemme mændene. Danmark var blandt de lande, der først gav kvinder stemmeret, men på andre områder er Danmark ikke helt så langt fremme. Dette gælder nemlig øremærket barsel til mænd. Her ligger Danmark i bund blandt de andre nordiske lande. Mændene er i høj grad ulige stillet, når det gælder familielivet. Vi ser, at det oftest er mændene, der mister børnene ved skilsmisser, og det er mændene, der fortsat arbejder, mens moderen går hjemme og knytter et stærkt bånd til barnet. Et bånd og et forhold hvis opbygning manden ofte går glip af. Mændene lades i stikken I Danmark er der formelt ligestilling mellem kønnene, hvilket betyder, at mænd og kvinder skal have samme rettigheder og muligheder. Der er blevet kæmpet mange kampe, for at kvinderne skulle opnå samme rettigheder som mændene, men den øremærkede barsel er en ligestillingskamp, som endnu står for døren. Hvad siger tallene? I Danmark lyder barselsreglerne, at moderen kan gå på barsel fire uger før fødslen og op til 14 uger efter. Det er i samme periode, at faderen har de to ugers øremærket barsel. Herefter kan forældrene frit fordele de resterende 32 ugers forældreorlov mellem sig, enten så de begge går hjemme samtidig eller i forlængelse af hinanden. Danmark har de svageste orlovsrettigheder for fædre i Norden. I Danmark er kun to ugers barsel øremærket til fædrene, mens resten skal forhandles med henholdsvis arbejdsgiveren og barnets mor. I denne periode tager kvinderne de fleste barselsuger, mens kun lidt over hver tredje fader benytter sin orlov til at gå hjemme hos barnet. 32 — Maj 2015 OM BARSELS ORLOV I DANMARK 1983: Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel. Muligheden for delt forældreorlov åbnes. Island er det land i Norden, der har den mest radikale barselsorlov til fædre. Når deres barselsorlov er endeligt gennemført i 2016, får hver af forældrene fem måneders barsel, hvoraf kun to er til deling. På Island kan man også se, at jo mere øremærket barsel man gradvist har indført til mænd, jo mere barsel holder fædrene. Det er altså ikke svært at se, at fædres rettigheder er vidt forskellige blandt de nordiske lande, hvor de på Island har fem måneders øremærket barsel og i Danmark blot to uger. Hvad vil en ændring medføre? En forlængelse af mandens øremærkede barsel ville være et stort skridt i retning mod en lige fordeling af kvinder og mænds rettigheder på et så basalt område som familielivet. En ligestilling af barselsrettigheder vil betyde en fundamental ændring på mange områder i samfundet. Familierollerne vil blive anskuet anderledes, ligesom børnenes syn på kønsrollerne vil ændres. Det kan ikke udelukkes, at også arbejdsmarkedet vil få et nyt ændret syn på fædre, som også ønsker, og nu kan, gå hjemme ved deres børn. Mændenes syn på rollen som far vil formentlig ændre sig i takt med, at kvinder også får et andet syn på manden. Vigtigst af alt vil barnet kunne få et tættere forhold til sin far. 1984: Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til 10 uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. 2002: Barselsperioden forlænges til i alt 52 uger. Faderen har ret til to ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. De resterende 32 uger kan fordeles mellem forældrene. Jf. Tal fra Danmarks Statistik Stud.Jur. 2 — 33 P Mænd har lige så meget ret som kvinder til at forlade arbejdsmarkedet som en naturlig forlængelse af dét at få børn. Det kan også bevirke, at arbejdsgiveren får et nyt syn på de kvinder, som er 30 år og barnløse, hvis denne ved, at kvinden tilknyttes arbejdsmarkedet hurtigere efter fødslen, i og med faderen kommer til at tage en længere barsel. Årsag til den manglende øremærkning Men hvorfor indføres øremærket barsel så ikke (bare) af politikerne? Det har været et meget omdiskuteret emne gennem de sidste par år, og det har endda været en del af regeringsgrundlaget. Alligevel har man endnu ikke øremærket mere barsel til mænd af frygt for at få barslen til at virke som tvang frem for et frivillig valg. Endvidere mener mange, at staten ikke skal blande sig i, hvordan forældrene vælger at dele barselsorloven mellem sig. Ligestillingen kan risikere at komme til udtryk 34 — Maj 2015 som kontrol, når den bestemmer, hvor meget barsel forældrene skal holde. Det er derfor svært at gøre op med de traditionelle kønsroller. Det er bevist, at barselsorlov påvirker karrieren, og som vi ser i Danmark, er det stadig kvinderne, der er mere tilbøjelige til at vælge karrieren fra. Om det er fordi mændene ikke finder bleskift attraktivt, eller om det er fordi kvinderne sidder tungt på barslen, ja så taler tallene for sig selv - mænd holder meget lidt barsel. Men som man kan se på Island, er det ikke en umulig opgave at få mænd til at holde barsel, hvis bare man øremærker dem rettigheden til det. Noget kunne tyde på, at den øremærkede ”mandebarsel” kræver en blåstempling på arbejdsmarkedet, før fædrene for alvor får interessen op for at holde længere barsel. Legal trainee Legal trainee Kontakt Har du spørgsmål til legal trainee ordningen, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke-Louise Klarskov på 3525Kontakt 2975 eller [email protected] Kontakt Har du spørgsmål til legal Hartrainee du spørgsmål til legal ordningen, er du Rønne & Lundgren trainee er tilduat megetordningen, velkommen Tuborg Havnevej 19 til at meget velkommen kontakte HR konsulent kontakte HR konsulent 2900Rikke-Louise Hellerup Klarskov på Rikke-Louise på 3525 2975 Klarskov eller [email protected] 3525 2975 eller [email protected] Tel Rønne 3525 2535 & Lundgren E-mail [email protected] Rønne & Lundgren Tuborg Havnevej 19 2900Havnevej Hellerup 19 Tuborg 2900 Hellerup Tel 3525 2535 [email protected] TelE-mail3525 2535 E-mail [email protected] www.rl.dk www.rl.dk Legal trainee hos Rønne & Lundgren Høje ambitioner og en spændende hverdag Hos Rønne & Lundgren giver vi dig mulighed for at begynde Legal trainee trainee hos Rønne &&Lundgren advokatkarrieren allerede under jurastudiet. Legal hos Rønne Lundgren Høje ambitioner og en spændende hverdag Høje ambitioner og en spændende hverdag Vi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stilRønne & Lundgren giver dig mulighed for at begynde lerHos krav til dig fra starten, ogvi hvor du arbejder med mange Hos Rønne & Lundgren giver vi dig mulighed for at begynde advokatkarrieren allerede under jurastudiet. elementer af advokatkarrieren, inkasso, udarbejdelse af advokatkarrieren allerede under bl.a. jurastudiet. notater og juridiske redegørelser, sagsbehandling, deltagelse Vi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stilVi tilbyder et struktureret legal trainee forløb, hvor vi stiller krav til dig fra starten, og hvor du arbejder med mange i klientmøder og forberedelse af retssager. ler krav til dig fra starten, og hvor du arbejder med mange elementer af advokatkarrieren, bl.a. inkasso, udarbejdelse af elementer advokatkarrieren, inkasso, udarbejdelse notater ogaf juridiske redegørelser,bl.a. sagsbehandling, deltagelseaf Som legalogtrainee hos Rønne af & Lundgren er du sikret en udnotater juridiske redegørelser, sagsbehandling, deltagelse i klientmøder og forberedelse retssager. vikling, du kanog anvende i din fremtidige karriere som advokat. i klientmøder forberedelse af retssager. Som legal trainee hos Rønne & Lundgren er du sikret en udvikling, du trainee kan anvendeRønne i din fremtidige karriere som advokat. Som legal & Lundgren er du sikret en udLæs mere om Rønnehos & Lundgren og legal trainee ordningen på vikling, du kan anvende i din fremtidige karriere som advokat. vores hjemmeside. Læs mere om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på vores hjemmeside. Læs mere om Rønne & Lundgren og legal trainee ordningen på vores hjemmeside. S STUDIELIV DE UDSENDTE ALLY TO GOOD – NIGHTMARE TO YOU! Praktik i Eksportrådet, Den Danske Ambassade i Tokyo, Japan SKREVET AF Tokyo er en fascinerende by med mangahelte, Hello Kitty-lir, Anne Cathrine uovertruffen mad og 79 smagsvarianter af Fanta – min favoDahlgaard ritsmag er på nuværende tidspunkt Fanta Hip-Hop, men jeg Hansen har endnu ikke smagt Fanta The Mystery Fruit eller Fanta Genius Energy. Japansk manga har givet os mange bad-ass helte, men ingen som Goku fra Dragon Ball Z. Goku besidder egenskaber, som kun de færreste tør drømme om: Hår, der altid sidder perfekt, og kræfter som er magiske og mystiske. I tegneserien karakteriseres Goku dog også ved sin store naivitet. Han interesserer sig kun for det, som umiddelbart påvirker ham, hvorfor han i nogle kampe står uforberedt og derved taber. 36 — Maj 2015 Efter snart fire måneder i praktik ved Den Danske Ambassade i Tokyo har jeg opdaget, at jeg, ligesom Goku, har været en smule naiv. Tidligere agerede jeg som om verden drejede sig rundt om jura, og når min bror, som er økonom, sagde andet, kiggede jeg på ham, missede med øjnene og sagde ”og hvem tror du så kommer og redder din r** i retten?” Til middage kunne jeg indvende, at en ny dom gjorde det muligt at få 458 kr. tilbage i SKAT i stedet for blot 378, og hvis der blev akavet stille, kunne jeg altid komme med denne sætning: ”Any reference in these regulations to a regulation is a reference to a regulation contained in these regulations” (The Banking Act fra 1979). Jurastudiet gør os law’esome, og studiet giver os mange kompetencer, som gør, at vi kan ”vinde kampene”, men vi skal samtidig have blik for andre fagdiscipliner. Praktikophold i Eksportrådet giver indblik i udenrigstjenestens mange opgaver, og forståelse for, hvordan juraen spiller sammen med bl.a. økonomi, salg og marketing. Som praktikant har jeg udarbejdet markedsanalyser for danske virksomheder, hvilket har givet mig et indblik i, hvordan synergier mellem det japanske og danske marked bedre kan udnyttes kommercielt. Ved identificering af muligheder og potentielle samarbejdspartnere er Eksportrådet med til at hjælpe danske virksomheder med at få adgang til det Japanske marked, som målt i BNP er det fjerde største i verden. Goku er en bad-ass helt, men hans naivitet og selvtilstrækkelighed gør, at Goku til tider misser målet. Mine erfaringer i Eksportrådet har givet mig en bredere forståelse for de udfordringer, virksomheder står over for. Det gælder særligt de mere kommercielle aspekter af samhandel. En god juridisk embedseksamen giver os som udgangspunkt Goku-potentiale, men uden en holistisk forståelse for verden rammer vi ikke plet. Tag i praktik - jeg kan varmt anbefale det. Stud.Jur. 2 — 37 Takke liste Academic Books Accura Atlas Bar Bar 7 Bech-Bruun Big Apple Bruun & Hjejle Butchers Café Fiol Carlsberg Coffee Sweden FC Culpa French With Benefits Gorm’s Henrik Dam Henrik Gram HIVE Horten Jacob Graff Nielsen Joe and the Juice Juicy Karnov Kjeld Hemmingsen Kromann Reumert Krølben La Galette Mads Bryde Madsen (Pedel) Mainstream Ma Poule Moalem Weitemeyer Bendtsen Paludan Bogcafé Palæo Peter Mortensen Plesner Riccos Kaffe Risteriet Resso Espressobar Rodeo Rønne & Lundgren Sct. Peders Bageri Sund sandwich The Donut Shop Vangsgards Weekendavisen ZEN Karnov Bingo 38 — Maj 2015 Mød os på Facebook Hos Gorrissen Federspiel benytter vi vores stærke internationale relationer til at levere værdiskabende rådgivning. Vi beskæftiger exceptionelt talentfulde jurister og søger løbende dygtige jurastuderende, der tænder på indsigt og udsyn. På vores Facebook-side kan du læse mere om livet som stud.jur. eller advokatfuldmægtig hos os. www.facebook.com/gorrissenfederspiel STUD.JUR. ANBEFALER 1 2 3 KØDBYENS MAD & MARKED Sommeren er ved at være over os, så hvad er bedre end at besøge Kødbyens mange stande, hvor man kan købe ferske varer og færdiglavet mad, som kan nydes ved langborde. Er du vild med et koncept som Torvehallerne, er dette lige noget for dig! ROSKILDE FESTIVAL Det siger vel sig selv? Roskilde Festival er muligvis den bedste måde at starte sommerferien ud på. Især i år, hvor der er noget for enhver smag, herunder Paul McCartney, Pharell og Bikstok. Og hvis man ikke er til musik, så er der jo altid opvarmningsdagene, der i kraft af store mængder øl og lange sommernætter plejer at være en lige så stor attraktion som musikdagene. STUD.JUR. ANBEFALER Selvom Distortion ligger midt i eksaminerne, kan den københavnske streetfestival ikke undslippe Stud.Jur’s liste. Distortion foregår igen i år på Vesterbro, Nørrebro og på Refshaleøen, hvor programmet vil stå på musik og god stemning (og forhåbentligt godt vejr). Vi glæder os allerede! IKKE 40 — Maj 2015 DISTORTION 4 5 ORANGE IS THE NEW BLACK – SÆSON 3 Har du ikke allerede set de to første sæsoner af denne anmelderroste serie, så er det bare med at komme i gang! Komedieserien handler om et kvindefængsel, og omhandler alt lige fra kriminalitet til kærlighed – alt sammen imellem kvinder. Sæson 3 har premiere d. 12 juni, og kan streames på Netflix! THE JINX: THE LIFE AND DEATHS OF ROBERTS DURST PÅ HBO En søn i en af de rigeste familier i New York bliver over en årrække beskyldt for tre forskellige mord og frikendt for alle tre – lyder som fiktion ikk? Men det er skam den sandfærdige historie om den nu 70-årige Robert Durst, der måske/måske ikke har tre mord på samvittigheden. En god overspringshandling i læsetiden, og da serien kun er på 6 afsnit, er det ikke den værste tidsrøver. 6 BILLIG MÅDE AT SLUKKE KAFFETØRSTEN! Man kan købe kogende vand og medbringe eget pulverkaffe på café Øjeblikket på Diamanten og spare virkelig mange penge på kaffe. Kom afsted! IKKE AT STEMME SÅ KOM OP AF SOFAEN OG UDØV DEN RET, SOM BÅDE KVINDER OG MÆND HAR HAFT I 100 ÅR! Stud.Jur. 2 — 41 P PERSPEKTIV LIGESTILLING Ligestilling mellem mænd og kvinder anno 2015 SKREVET AF Rasmus Korsgaard I 1939 blev den første kvindelige jurist ansat i et ministerium ifølge en beretning, som gengives i ’Betænkning vedrørende ligestilling’ fra 1972. Det var en dag, som var værd at fejre. Sådan gik det ikke. Den kvindelige jurist blev modtaget af sine kolleger, som alle var klædt i sort tøj og slips. Ligestilling anno 1939 eksisterede som begreb, men det var ikke noget, som vakte udpræget begejstring blandt mændene. I hvert fald ikke i det ministerium, hvor den kvindelige jurist satte sine fødder den første dag. For nylig skabte en kvinde i et ministerium igen hurlumhej. Kvinden indtog dog en noget anden rolle end kvinden i 1939. Denne kvinde er nemlig kronprinsesse i det store regeringsparti, som er ledet af en kvindelig statsminister. Hun rykkede fra et tungt ministerium, Beskæftigelsesministeriet, til et endnu tungere og prestigefyldt ministerium, Justitsministeriet. Det var ikke selve rokaden, eller det forhold at det var en kvinde, som nu skulle besætte den øverste stilling i Justitsministeriet, som skabte dårlig stemning. Det var Mette Frederiksens kontante måde at være på, som ikke faldt i god jord hos de ansatte i departementet. Herudover blev departementschef i justitsministeriet, Anne Kristine Axelsson, som er uddannet jurist, forflyttet, hvilket ifølge rygterne heller ikke var den mest populære beslutning, idet Anne Kristine Axelsson var en vellidt departementschef i Justitsministeriet. Kvinderne haler ind på mændene Der er unægteligt sket mange forbedringer siden 1939. I hvert fald i forhold til kvindelige jurister og politikere er der taget kvantespring ligestillingsmæssigt. Udgangspunktet var selvsagt ikke det bedste, hvorfor mangel på fremskridt 42 — Maj 2015 også havde været deprimerende. Selvom Nina Bang i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister, gik der mere end 20 år, inden den næste minister, Fanny Jensen, blev udpeget. Det skete i 1947. Og selvom der i dag er mange kvindelige ministre og folketingspolitikere, er der stadig en overrepræsentation af mænd. Zoomer man ind på erhvervslivet, er der også sket forbedringer. Det er dog stadig sådan, at der er klart flere mænd end kvinder, som sidder i danske bestyrelser. Lov om kvinder i ledelse og bestyrelser, som trådte i kraft 1. april 2013, forsøger at ændre på dette ved at pålægge danske virksomheder pligt til at udarbejde politikker omkring bl.a. sammensætningen af bestyrelsen. Et af de parametre, der ofte bliver målt på i forhold til at vurdere ligestilling mellem mænd og kvinder, er lønnen. Helt generelt viser nye tal, som fremgår af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, at mænd i gennemsnit tjener 17 til 21 procent mere end kvinder. Denne udvikling har ikke ændret sig mærkbart i 10 år. Brancheanalyse Kvindelige og mandlige jurister i det offentlige tjener nogenlunde det samme, hvis man renser tallene for arbejdsområde og anciennitet. Kigger man på advokatbranchen, er billedet et noget andet. Her tjener mændene en del mere end kvinderne – faktisk i underkanten af 10.000 kr. mere hver måned. For at forstå, hvorfor mandlige advokaters lønningspose er tungere end kvindernes, kan det være relevant at se nærmere på hvilke job hhv. mandlige og kvindelige jurister bestrider. Stud.Jur. 2 — 43 P Brancheforeningen Danske Advokater foretog i 2012 en analyse af den årgang af jurister, som dimitterede i 2000. En lignende analyse er – så vidt vides – ikke foretaget siden. Formålet var at følge dimittenderne på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viste, at 52 procent mandlige dimittender og 28 procent kvindelige blev ansat i advokatbranchen. Interessant i denne sammenhæng er, at der i undersøgelsen henvises til en tidligere undersøgelse, som viste, at 70 procent af landets jurastuderende havde ytret ønske om at opnå ansættelse i advokatbranchen. Af en eller flere grunde kom kvinderne altså ikke ind i den branche, som de tidligere havde et ønske om at være en del af. De seneste 25 år har der været et flertal af kvindelige dimittender fra jurauddannelserne i Danmark. År 2000 var ingen undtagelse. Her var der igen et flertal af kvindelige dimittender. Ud af de 672 dimittender i 2000, var det hele 95,2 procent som var i beskæftigelse i 2002. Så hvor tog de kvindelige dimittender hen? Den offentlige sektor tog en stor del af dem. Den offentlige sektor beskæftigede i 2012 ca. 46 procent af dimittenderne fra 2000. Heraf var 31 procent mænd mod 58 procent kvinder. Den andel – både hvad angår beskæftigelsen og fordelingen mellem mænd og kvinder - var i øvrigt nogenlunde konstant siden 2000. Det samme billede tegner sig ikke i advokatbranchen, hvor dimittenderne fra 2000 løbende skiftede væk fra advokatbranchen, herunder særligt til andre private virksomheder. Fra 2003 til 2011 forlod ca. 5,9 procent hvert år advokatbranchen, dvs. et samlet fald på 42 procent. Imidlertid var frafaldet blandt kvinderne en smule højere end blandt mændene. I 2003 til 2011 var det ca. 5,5 procent af de mandlige dimittender fra 2000, som hvert år forlod advokatbranchen. Dette tal var tilsvarende for kvinderne ca. 6,5 procent. endnu (14 mænd og 5 kvinder), men man må formode, at der også i fremtiden vil komme flere kvindelige dommere på alle niveauer. At advokatbranchen beskæftiger flere mænd end kvinder, siger ikke nødvendigvis noget om, hvorfor der er en stor forskel på løn mellem mænd og kvinder. Imidlertid kan det være med til at forklare, hvorfor flere mænd end kvinder kravler til tops i advokatbranchen. Når udvalget fra start var større og løbende relativt forøges, vil der også være flere mænd, som når endestationen i lønmæssig forstand i advokatbranchen. Den station hedder partner, og den er der ikke så mange, som når. Særligt er der få kvinder, som bliver partnere i et af de større danske advokatfirmaer. En brancheanalyse fra 2010, udarbejdet af Berlingske Business Magasin, viser, at der i Danmarks 10 største advokatfirmaer var over 500 partnere. Af disse var det alene 15 procent, som var kvinder. I en branche, hvor lønniveauet er særdeles progressivt, og hvor lønnen på partnerniveau i de større advokatfirmaer godt kan snige sig op på flere millioner om året, vil det selvsagt have betydning for gennemsnitslønnen. Kulturelle normer fra fortiden Der er dog også andre forklaringer på forskellen i løn mellem mænd og kvinder. I det private er der, i højere grad end i det offentlige, mulighed for at forhandle om lønnen. Det høres ofte, at mænd forlanger mere til lønforhandlinger end kvinder. Men formentlig er der også nogle kulturelle normer, som er en hindring for kvinder. Således er det påfaldende, at mænd aldrig bliver spurgt om, hvordan de dog kan få et hektisk arbejdsliv til at harmonere med børn. Om det spørgsmål har statsminister Helle Thorning-Schmidt ofte svaret i interviews: ”Hvorfor fik Lars Løkke Rasmussen eller Anders Fogh Rasmussen aldrig det spørgsmål?” I øvrigt er det værd at bemærke, at der bliver udnævnt flere og flere kvindelige dommere, herunder særligt til byretterne. Denne tendens er dog ikke helt nået til Højesteret Man kan også diskutere, hvorvidt virakken i Justitsministeriet havde fået samme omtale, hvis det havde været en mandlig minister, som havde sat sit sine embedsfolk på plads. Måske var episoden blot blevet tilskrevet den mandlige ministers lederevner. Ofte opfattes Corydon som en benhård forhandler, mens Mette Frederiksen oftest omtales som ’skrigeskinken’. Selvom der i dag formelt set er ligestilling, også rent juridisk, er det stadig sådan, at der reelt ikke er ligestilling. Endnu. 44 — Maj 2015 „ Kickstart din karriere som stud.jur. hos os Er du blandt de bedste i feltet og på jagt efter et studiejob hos et af Danmarks førende advokatfirmaer? Vi søger netop nu ambitiøse og skarpsindige bachelorstuderende til vores team i København. Læs mere og søg på: www.lett.dk/jobs LETT Advokatpartnerselskab lett.dk • [email protected] DET JURIDISKE FAKULTETS SIDER STUDENTERORGANISATIONERNE VIDNER OM MASSER AF LIV Interview med ”Fru studiemiljø” AKA Karen Riskær fra Studievejledningen MØD JURIDISK VINKLUB Hvis du interesserer dig for vin og hygge, og du kan lide at møde nye mennesker – så er studenterorganisationen Juridisk VinKlub noget for dig BYD VELKOMMEN TIL FORENINGEN ARGUMENT Foreningen Argument er en ny studenterorganisation med fokus på juristers rolle i samfundet. Vi tog 5 spørgsmål med til Jens og Markus fra den nye organisation 46 — Maj 2015 STUDENTERORGANISATIONERNE VIDNER OM MASSER AF LIV Inden for det sidste års tid, er der dukket fire nye studenter organisationer op i studiemiljøet på JURA. Det er Juridisk VinKlub, Juridisk Jagt- og Skytteforening, foreningen Argument og senest Progressive Jurastuderende. Det er skønt! Og vidner om et levende studiemiljø, siger Karen Riskær. Vi har talt med "Fru Studiemiljø" om det at være en studenterorganisation. ØKONOMISK STØTTE, ORGANISERING OG MØDER MED DEKANEN Fakultetet støtter organisationerne økonomisk. Kravet for at modtage støtte er, at organisationerne skal lave aktiviteter, der er for alle studerende på Fakultetet. PARTNERSKABSAFTALER – DET ER BLEVET LETTERE Karen Riskær står for det direkte arbejde med organisationerne: ”Jeg mødes med dem én gang om året, hvor vi laver en partnerskabsaftale. Det er sådan en ’hvad vil I gerne opnå i løbet af året'-snak. Det er meget bekræftende, for der får jeg indblik i, hvad de forskellige organisationer arbejder med”, fortæller Karen. ”Der er nogle krav til, hvornår man kan være en studenterorganisation ved fakultetet”, fortæller Karen Riskær. ”Jeg skal se nogle vedtægter, med en beskrivelse af et formål bl.a. for at sikre, at organisationen arbejder seriøst . Og det er vigtigt, at organisationen laver arrangementer, der er åbne for alle studerende. Det må ikke være en lukket klub. Og hvis det formelle er i orden, så laver vi en partnerskabsaftale, hvor de har mulighed for at få økonomisk støtte. De bliver også inviteret med til ’Dekanens studenterforum’ to gange om året. Det er møder med dekanen og prodekanen – og en unik mulighed for at få en direkte dialog med uddannelsesledelsen om, hvordan det går. Vi er jo en del af det samme fakultet, og et godt studiemiljø er et fælles projekt. Derfor er det så vigtigt at få de studerendes blik på tingene”. -”Vi kan også sagtens mødes eller mailes udover dette ene møde. Jeg tror, det er blevet mere gennemskueligt, hvad fakultetet kan hjælpe studenterorganisationerne med, og hvordan de kommer i kontakt med os. Der er i hvert fald masser af aktivitet. Og det er fedt at kende de studerende og tale med dem om deres gode idéer”. STUDIEMILJØPULJEN – TIL DEM, DER IKKE ER SÅ ORGANISEREDE Har man ikke lyst til at organisere sig med vedtægter og det hele, men har man bare fået en god idé, der kunne være sjov at føre ud i livet, er der andre veje at søge fakultetet om at støtte ideen, fortæller Karen Riskær. Fakultetets ”gamle” studenterorganisationer som ELSA, Forenede Jurister og Juridisk Diskussionsklub er også meget aktive i arbejdet for et godt og levende studiemiljø. Disse organisationer gør en stor indsats med fx fredagsbar og aktiviteter for internationale studerende, hvilket fakultetet også støtter med større beløb. Der findes nemlig også en Studiemiljøpulje med 80.000 gode, danske kroner, der uddeles en gang om året. Der er engagement i de studerende på Det Juridiske Fakultet. Studievejleder, Karen Riskær, der er fakultetets ankermand for studenterorganisationerne, fortæller, at antallet af organisationer på de to år, hun har fået lov til at arbejde med studiemiljøet, er gået fra 5 til 11. Og nu så snart 12. ”Den pulje skal gå til nogen, der har en fået en idé, der kan gøre godt for studiemiljøet på JURA. Studenterorganisationerne er velkomne til at søge, men vi håber på, at der også kommer andre ansøgere. Puljen er skøn at have fordi den giver mulighed for at støtte de lidt anderledes idéer, der er opstået her og nu. På den måde har vi som fakultet endnu en mulighed for at støtte de studerende - og det er jo dem, som er eksperter på, hvad et godt studiemiljø er”, slutter Karen Riskær. Stud.Jur. 2 — 47 MØD JURIDISK VINKLUB Andreas, Daniel og Emil har det tilfælles, at de alle interesserer sig for vin. Den fælles interesse førte i 2013 til, at de oprettede studenterorganisationen Juridisk VinKlub. Ideen opstod, da de tre venner en aften fik et glas vin: ”Vi vidste, at der fandtes en stor VinKlub på CBS. Så vi kontaktede formanden for CBS Wine og fik et par tips og tricks” Det er efterfølgende gået stærkt for vinklubben. Siden deres første vinsmagning i maj 2014, har de afholdt fire vinsmagninger. Derudover har de fået 700 aktive følgere på Facebook og de mærker en stadig større tilslutning til deres projekt. Selv mener de, at grunden kan være en kombination af glæden ved vin og muligheden for at møde nye mennesker: ”Vi fokuserer meget på, at det skal komme ud til alle, og at det skal være hyggeligt, mens det holder et vist fagligt niveau. Man skal have mulighed for at snakke med folk fra hele studiemiljøet og fra forskellige hold og årgange. Det skal ikke bare være druk” UDSOLGTE ARRANGEMENT PÅ 24 TIMER Da Juridisk VinKlub senest åbnede dørene var det til arrangementet ’Vin & Vildt’ i samarbejde med Juridisk Skytte- og Jagtforening. Ideen med arrangementet var, at Juridisk Skytte- og Jagtforening skulle levere maden, som Juridisk VinKlub kunne tilpasse en vinmenu efter. ”Det var simpelthen så hyggeligt. Vi fik sat to langborde op med levende lys. Vi skaffede det fedeste lokale, der hedder Munkekælderen. Det er et super fedt sted. Det hele gik op i en højere enhed”. Udover den gode mad og vin, blev der holdt oplæg af vinkenderen Lars fra Winecompany. Arrangementet blev udsolgt på 24 timer og blev så stor en succes, at drengene roligt kan love at ’Vin & Vildt’ ikke er blevet afholdt for sidste gang. 48 — Maj 2015 NU KAN VI TÆNKE SJOVERE OG STØRRE Selvom det går godt for Juridisk VinKlub, har de stadigvæk ambitioner om at udvikle deres studenterorganisation. Udover at fortsætte med at holde vinsmagninger, ønsker vinklubben også at samarbejde med andre foreninger samt at deltage i konkurrencer. ”Den økonomiske støtte fra det Juridiske Fakultet er noget der virkelig hjælper på ambitionerne. Vi kan godt mærke, at fakultet rigtig gerne vil gøre rigtig meget for studenterorganisationerne. Det er noget, der kommer til at give ro på klubben, fordi vi ikke kun behøver at forhandle priser. Nu kan vi også begynde at tænke sjovere og større” Læs mere om Juridisk VinKlub og se billeder fra deres arrangementer på facebook.com/JuridiskVinKlub BYD VELKOMMEN TIL FORENINGEN ARGUMENT INTERVIEW MED JENS OG MARKUS FRA FORENINGEN ARGUMENT HVORDAN FUNGERER SAMARBEJDET MED DET JURIDISKE FAKULTET? HVAD ER FORENINGEN ARGUMENT? "I Foreningen Argument vil vi forsøge at skabe en bevidsthed "Fakultetet har allerede gjort meget, blandt andet ved at give om, hvilke roller jurastuderende har mulighed for at vareta- os økonomisk støtte og stille lokaler til rådighed. Det er dejge i samfundet, når vi er færdiguddannede. Mange jurastu- ligt at have et lokale at holde arrangementer i, så vi ikke skal derende går målrettet efter at få arbejde på advokatkontorer sidde i hjørnet på en cafe. Det synes vi var overvældende, for vi vidste slet ikke, at det var en mulighed. Fremadrettet og i det private erhvervsliv, fordi det er de jobs, der er mest prestige i. Men i virkeligheden synes vi, at der er ligeså me- håber vi på, at professorer fra fakultetet vil deltage i vores get prestige i at bruge juraen som redskab til at ændre noget arrangementer og bidrage med viden." i samfundet. Det vil vi gerne skabe opmærksomhed omkring HVAD KAN STUDERENDE GØRE FOR, AT – for eksempel ved at starte nogle politiske arrangementer." FORENINGEN KAN BLIVE EN SUCCES? HVORDAN KOM I PÅ IDEEN? "Jurastuderende kan bidrage med deres juridiske viden om samfundet og finde nogle problemstillinger, som vi kan ar"Vi har faktisk talt om det siden forrige sommer. Men Markus tog på udveksling, så vi rykkede en opstart af organisatio- bejde videre med og bruge til vores arrangementer. Hvis nogle studerende synes, det virker spændende og har nogle nen til foråret. Da Markus kom hjem, og jeg havde været på CSS (Center for Sundhed og Samfund) for at læse meritfag, fede ideer til arrangementer, så er man meget velkommen til oprettede vi foreningen. Vi havde håbet om at lave arrange- at komme og byde ind. Vi forsøger jo at vække dem, der deler menter allerede her til foråret, men det viste sig at være for det samme syn på juraen som os. Vi vil gerne bidrage til, at man forholder sig kritisk til den jura, samfundet anvender." ambitiøst. Så vi er i stedet gået i gang med at planlægge arrangementer til næste semester. Det er også lettere at få HAR I ET KOMMENDE ARRANGEMENT? folk til at komme ud, når man planlægger i god tid." "Vi har lige fået bekræftet det første arrangement. I slutningen af september kommer Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet. Han vil tale om det danske politis fremtid. Det kommer blandt andet til at handle om terrorangrebene og det danske politi generelt. Vi synes, det er meget relevant at beskæftige sig med politiet, specielt set i forhold til, at vi på JURA blandt andet beskæftiger os med strafferet. Claus Oxfeldt har nogle interessante tanker om, hvad politiet skal, og hvordan de håndhæver loven." Stud.Jur. 2 — 49 JD INFORMERER JD INFORMERER SKREVET AF Ida Nordholm-Carstensen JD Cases For en jurastuderende betyder sommer ikke kun sol og varme, men også læsesal og eksaminer. For at få alle så godt igennem eksamenstiden som muligt, afholder JD endnu engang en række eksamensrelevante JD-cases i maj og juni. Der vil blive afholdt cases i både bachelor – og kandidatfag, og i begge tilfælde er det dygtige jurister fra vores støttemedlemmers advokatkontorer, som står for gennemgangen af semesterets vigtigste pensum. Hvis du vil have opsummeret pensum samt prøvet kræfter med en række praktiske eksempler, så hold øje med vores hjemmeside og Facebook for tilmelding. Gratis kaffe i eksamensperioden Har du også svært ved at holde øjnene åbne, når du læser til eksamen? Og er det ekstra svært uden en regelmæssig kop kaffe? Så er JD’s tilbud lige noget for dig! JD gentager succesen og byder igen på gratis kaffe i hele eksamensperioden. Så tag dit studiekort og sidemanden fra læsesalen i hånden, og nyd en tiltrængt pause fra bøgerne. Sommerfest Eksaminerne har heldigvis en udløbsdato i midt juni, og det skal fejres. JD inviterer derfor til sommerfest d. 26. juni, hvor der vil være rig mulighed for endelig at nyde solen, hygge sig med vennerne – og ikke mindst – drikke sig en kæp i øret! Så kom og glem eksaminerne, tag en svingom og ønsk jeres medstuderende en god sommer. Vi glæder os til at se jer! Stud.Jur. 2 — 51 S STUDIELIV EKSAMENSANEKDOTER A trip down SKREVET AF Tasi Louise Nørskov-Jensen Den fantastiske danske sommer er lige om hjørnet, men før vi kan give os i kast med smarte solbriller, irriterende bikinistreger, kolde drikkevarer og lange lune nætter, er der lige en enkelt ting, vi skal have overstået først… Eksamen! Vi har alle haft både gode og dårlige oplevelser med vores eksaminer, og selvom vi altid håber på det bedste, er det langt fra en garanti for et godt resultat. Stud.Jur. har været ude og samle et par eksamensminder – både gode og mindre behagelige. Vi håber på, at I om fem minutter kan ånde lettet op over ikke at være ”den eneste”, eller at I kan få lidt mere motivation til at give den en ekstra skalle i den altid pressede eksamensperiode. God fornøjelse! 3. ÅRS Jeg ved ikke helt, om jeg skal fortælle den her historie. Den irriterer nok de fleste. Men jeg var engang så tidspresset (og doven) til en eksamen på andet år, at jeg i stedet for at læse op på hele pensum, bare skimtede gamle eksamensopgaver igennem. Som i alle gamle opgaver. Min plan var at finde ud af, hvilke emner jeg med sikkerhed ikke ville få en opgave i, så jeg kunne forberede mig på de andre. Og det lykkedes sgu! Jeg læste op på ét emne, og det var dét, som jeg fik. 4. ÅRS Skatteretseksamen 2014…… Det var håbløst. Alle husker vist, hvordan Facebook-gruppen for jurastuderende på KU kogte helt over. Men dét gjorde netop eksamen til en okay oplevelse alligevel. Jeg var ikke alene, vi var alle i samme båd. Det var ikke bare mig, som følte, at jeg kunne have brugt syv timer mere. Det var virkelig rart. 52 — Maj 2015 1. ÅRS Nu har jeg ikke haft så mange eksaminer endnu, men jeg klarede mit første semester helt okay. Jeg var virkelig nervøs, især over erstatning og kontrakt, og mit humør var all over! Jeg følte, at der var et eller andet helt fundamentalt, som jeg enten misforstod eller bare ikke fattede. Men et par dage inden eksamen følte jeg, at jeg pludselig ”knækkede koden”. Jeg fik stadig ikke den højeste karakter, men det var bare en virkelig god ”aha” oplevelse! memory lane 2. ÅRS Jeg glemmer aldrig min første mundtlige eksamen på 1. år af studiet. Jeg har altid haft problemer med mundtlige eksamener. I folkeskolen og i gymnasiet. Jeg hader dem. Jeg kan møde 100% forberedt op, og så alligevel gå helt i sort, så snart jeg træder ind i lokalet. Jeg trak et emne, som jeg egentlig havde ret godt styr på, men jeg var mundlam. Min lærer og censor sad bare og kiggede underligt på mig. Jeg fik mælet sammenlagt ti ord. Det var forfærdeligt! 4. ÅRS Altså…. Jeg er en af dem, som har overset et spørgsmål til den skriftlige eksamen. Jeg troede selv, at det var gået pisse godt. Det var det så ikke. Jeg skulle måske have overvejet, hvorfor jeg var den eneste på Peter Bangs Vej, som var færdig på 2,5 time. Det her er anonymt, ik? 3. ÅRS ”Du skal ikke kunne det her, men jeg spørger lige alligevel”.. Det nåede min lærer at sige fire gange under en af mine mundtlige eksamener sidste år. Det kan godt være, han ikke mente, at jeg skulle kunne svaret, men den akavede tavshed som fyldte hele rummet, når jeg jo selvfølgelig ikke kendte svaret, var forfærdelig. Det slog mig helt ud af kurs. Og det var svært at starte op igen bagefter.. ”Øh, det ved jeg ikke, men NU skal du bare høre, hvad jeg godt ved”. Akavet. Stud.Jur. 2 — 53 P DE FØRSTE KVINDER PERSPEKTIV DE FØRSTE KVINDER SKREVET AF Ida Nordholm-Carstensen I anledning af 100 året for kvinders valgret er det vist i sin ret at portrættere disse seje – og første - kvinder! HELLE THORNINGSCHMIDT – DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE STATSMINISTER MADELEINE ALBRIGHT – USA’S FØRSTE KVINDELIGE UDENRIGSMINISTER ANGELA MERKEL – TYSKLANDS FØRSTE KVINDE LIGE FORBUNDSKANSLER. BODIL DYBDAL – FØRSTE DANSKE KVINDELIGE HØJESTERETSDOMMER. Det danske folk har forskellige meninger om hende, men uanset politisk overbevisning kan man ikke komme udenom, at Helle Thorning-Schmidt i 2011 blev Danmarks første og hidtil eneste kvindelige statsminister – det er godt gået! Jura og politik hænger tæt sammen, og derfor finder Stud. Jur. endnu en politisk personlighed værd at nævne. Udover at være professor med speciale i politiske forhold i Rusland og forkæmper for bedre forhold i Østeuropa, udpegede Bill Clinton hende i 1993 til USA’s FN-ambassasør, og i 1997 blev hun USA’s første kvindelige udenrigsminister. Sej kvinde, der ikke kun ville frem i verden, men som også forsøgte, at gøre den til et bedre sted. Det tyske folk kalder hende “Mutti”, og hun bliver anset for at være verdens mest magtfulde kvinde. Man skulle være et skarn, hvis man ikke gjorde plads til Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i rækken af historiens sejeste – og første – kvinder! Efter at være blevet cand.jur. i 1926, arbejdede Bodil Dybdahl i Justitsministeriet fra 1933. 54 — Maj 2015 Herefter fulgte hun karrieren som byrets – og landsdommer, indtil hun i 1953 blev Danmarks første kvindelige højesteretsdommer. Et stort skridt for dansk retshistorie, og endnu en kvinde, som er værd at hylde! FOTO: LINDBERG IMAGE Hos Lassen Ricard er der udsyn og højt til loftet Amaliegade 31, DK-1256 København K www.lassenricard.dk C FC CULPA FC Culpa – frirummet og kærlighedens legeplads SKREVET AF Asbjørn Reissmann I FC Culpa finder man mere end 80 fodboldspillere klædt i hvidt. Man finder mere end 160 fodboldstænger, som gang på gang lægger det københavnske fodboldmiljø ned. Man finder mere end de lækkerbiskener af detaljer, der bliver lavet dagligt på træningsbanen. Man finder mere end hattricks og saksesparksmål. Man finder selv meget mere end glæden over en sejr i weekenden. I FC Culpa finder man noget eksistentielt for enhver jurastuderende – noget, der både letter hverdagen, men muligvis også besegler ens skæbne. Jura kan være én lang konkurrence, hvor man bliver målt og vejet, fra man starter til man slutter – både eksternt og internt. Den skrappe censor med høgenæsen og brillerne hvilende dybt nede på næseryggen vurderer ens nervøse præstation til eksamen, mens man selv måler sig opad sine medstuderende; Ham, der lige har kværnet tredje sæson af Suits og allerede er klar til at spadsere ind på hjørnekontoret hos en af de store, eller hende, som begyndte at læse op til semesterstarten i midten af juli. Elektroniske visitkort i form af LinkedIn-profiler skal man selvfølgelig også bruge tid på. De er naturligvis en essentiel bestanddel af enhver jurastuderendes profil, og hvis man ikke har skrevet en lang smøre på engelsk om sine meritter, samt ansøgt gud og hvermand, kan man ligeså godt vinke farvel til det søde liv. Så er man slet ikke nede med de fede, smart i en fart eller noget som helst andet. 56 — Maj 2015 Jurastudiet kan derfor godt trænge til lidt kærlighed. Lidt frirum. Frirum fra de jakkesætsbærende kæmpe kanoner til fredagsbaren, der med en smøg i den ene hånd og en blomsterøl i den anden blinker indforstået, efter de har fortalt om den seneste ”get outta town”-nyhed på UfR, mens man selv måske bare står med to pils i hver hånd og tænker: ”Er du også pjattet med DJ Mustard?” Heldigvis kan studiet tilbyde det frirum. Frirum fra det Sisyfos-projekt, vi alle har kastet os ud i (læse, læse, læse, gå til eksamen, se det hele trille ned igen – en ligning, der kandiderer til at være løsningen på Stephen Hawkings søgen efter den universelle sandhed). Frirummet hedder FC Culpa. De fleste lærte i de små folkeskoleklasser, at hvis man ville have hjemmespiret karse på sin æggemad og ros fra mor, så handlede det om at sætte sin karsebakke i det bedste frirum i vindueskarmen, hvor karsen kunne udfolde sig frit og rigtig hygge sig i solen. Det frirum har FC Culpa sikret sig på studiet. Og som karsen i vindueskarmen, spirer kærligheden i Culpa. Culpa-kærlighed Som nogle af de grundlæggende sandheder i denne verden, findes beskrivelsen af forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant ved pythagoras’ læresætning og pi som forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. I samme kategori falder det faktum, at Thomas Helmig kunne (har allerede) score(t) din mor, hvis han ville, og at Danmarks Drenge Kunne du tænke dig at spille i FC Culpa? Transfervinduet lukker aldrig i FC Culpa. Vi tager derfor altid imod nye spillere. Det eneste, der kræves af dig er, at du har dit gode humør med. Både pigeholdet og herreholdene træner hver onsdag klokken 18.00 i Valby Idrætspark. For nærmere info kan klubbens promoveringsansvarlige kontaktes: Jakob Bjelbo: 28 55 06 91 / [email protected] Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes: 1. holdet: Asbjørn Reissmann: 31 39 05 95 2. holdet: Jakob Liebetrau: 71 77 02 08 3. holdet: Rune Morthorst: 40 21 00 44 Pigeholdet: Natascha Skjaldgaard: 28 58 04 74 med Søren Poppe og Sofie Lassen-Kahlke er den bedste VMsang, der endnu er lavet. Med andre ord indiskutable sandheder. De seneste begivenheder tyder på, at endnu en sandhed skal føjes til listen. Det startede med Rasmus Rønne. Rønne, der efter 13 år som indskrevet på KU fik sin kandidat i starten af 2015, er en legende i FC Culpa, og som enhver anden sand legende trådte han de fodspor, andre senere skulle følge i. Rønne var den første træner for FC Culpas ypperligste hold. Pigeholdet. Som træner er intimsfæren naturligt brudt, og Rønne skulle da heller ikke være træner længe, før han fandt sit livs kærlighed i pigespilleren Betina. Kærligheden var gengældt, og de to er i dag forlovet. Spring til 2013, hvor Anders Larsen og undertegnede – i folkemunde Body2000 – overtog trænertjansen. En duo, der mest af alt vil blive husket for deres ihærdige forsøg på at indføre fællesbad efter kamp og træning. Forsøget blev et nederlag blandt mange successer på trods af trænernes guldtale til pigernes ambitioner: ”Ulrik Wilbek gik i bad med kvindelandsholdet, og de vandt guld ved EM samt OL-guld i Atlanta”. Det blev desværre ikke til fællesbad og OL-guld, men til to gange oprykning og faste forhold til begge trænere. Vi fandt kærligheden på grønsværen, blandt pigerne klædt i de hvide spillerdragter. Samme farve som den uskyldsrene brudekjole, omend der ikke er meget gudfrygtig eller kirkelig stemning til en Culpa-fest. Som bonusinfo blev Ulrik Wilbek gift med kvindelandsholdets målvogter Susanne Munk i 1994. Spring til i dag og den nye trænerduo Martin og Natascha. Førstnævnte har endnu engang bekræftet det, som alle altid har vist: Kærligheden findes i Culpa. Martin og Natascha blev udnævnt som trænere ved starten af efterårssæsonen 2014, og det har kun taget storcharmøren fra Langeland 9 måneder at finde sin kærlighedsbaby i Ida fra holdet. Om Natascha finder kærligheden på holdet er unægteligt en kende mere usandsynligt end i de ovenstående tilfælde, men alt kan som bekendt ske, så længe bolden er rund, og sandheden om Culpas kvindehold står ved magt. Det er umuligt at sige, om sandheden udspringer af den naturligt tætte konktakt mellem spiller og træner eller den enkelte piges stålsatte vilje til at komme i startopstillingen, men det er sikkert og vist, at FC Culpa i sandhed er kærlighedens rugekasse på et hektisk jurastudie. Konklusionen er derfor klar: Hvis du trænger til et frirum og muligvis et skud kærlighed, så tøv ikke. Døren står åben i FC Culpa. Hovedsponsor for FC Culpa Stud.Jur. 2 — 57 SEMESTERSTARTSFESTEN 58 — Maj 2015 STUDIEBESØG HOS ANKLAGEMYNDIGHEDEN Stud.Jur. 2 — 59 DE10HURTIGE DE 10 HURTIGE Merethe Stagetorn Karriere: 1965: 1965-67: 1965-92: 1977: 1980: 1983: 1992: 2014: Supplerende foretagender: Cand.jur. fra Københavns Universitet Fuldmægtig hos Kammeradvokaten Ekstern lektor ved Københavns Universitet Stiftede sit eget advokatfirma ’Stagetorn & Wenzel’ (i dag ’Stagetorn Wenzel Lund Poulsen’) Beskikket forsvarer Møderet for Højesteret Censor ved Københavns Universitet Udgav sammen med Birgitte Wulff selvbiografien ”Jeg har ikke noget til gode hos Vorherre”. Har desuden tidligere udgivet flere juridiske lærebøger. 1978-89: Ejer af konditori La Glace (nu overtaget af datteren Marianne) SKREVET AF Charlotte Otken 1 Hvorfor startede du på jura? Min far var retsassessor ved Københavns Byret, og jeg kendte ikke andre med videregående uddannelse. Derfor valgte jeg jura. 2 Hvilket fag havde du under dit studieforløb størst passion for? Det var folkeret, hvor jeg slugte Alf Ross’ bøger og havde store drømme om en international karriere. 3 Hvad var drømmen som jurastuderende? Den var ikke så konkret, måske fordi jeg var så optaget af meget andet. 4 Hvordan husker du det at komme igennem eksamensperioderne? Eksamensperioderne var spændende, og det viste sig senere, at jeg er god til at arbejde under pres. 5 Tre ord som beskriver din tid på jura? Inspirationen til at dykke koncentreret ned i forskellige emner, ét ad gangen. 60 — Maj 2015 6 Hvornår oplevede du din første professionelle succes? Da jeg som 22 årig blev bedt om at holde et foredrag i Juridisk Forening om efemere rettigheder. 7 Hvad husker du som den bedste tid i din karriere? Tiden efter at jeg blev beneficeret – og var klar over, at her skulle mit professionelle liv leves. 8 Hvornår oplevede du dit første professionelle nederlag? Tjah, som forsvarsadvokat er der meget, der kan betegnes som nederlag, men jeg har gjort mit bedste. 9 Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som nyuddannet jurist, hvordan skulle det så lyde? Glæd dig over at have så varieret en uddannelse og dermed også et spændende arbejdsliv. 10 Hvem er din ”juridiske superhelt”? I min grønneste ungdom var landsretssagfører Jette Hecht Johansen meget populær. Desværre nåede jeg aldrig at have en sag med hende. E STØTTEMEDLEMMER Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab KALENDER FORÅR 2015 05MAJ 5. JD CASE I CIVILPROCES 7. STUDIEBESØG HOS HORTEN 8. JURABAR 12. JD CASE I KONKURRENCE – OG MARKEDSFØRINGSRET 21. JD CASE I SIKKERHEDS – OG KREDITORRETTIGHEDER 22. JD CASE I OBLIGATIONSRET 28. JD CASE I EU-RET 06JUNI 3. JD CASE I CIVILPROCES 4. JD CASE I SKATTERET 4. JD CASE I FORVALTNINGSRET 26. SOMMERFEST Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte programmer. 62 — Maj 2015 JDs BESTYRELSE 2015 Formand Anders Lytzhøft Olsen [email protected] Kasserer/næstformand Philip Jørsboe Støttemedlemsansvarlig Jacob Maimin Weil PR-ansvarlig Thea Stensgaard Juul [email protected] [email protected] [email protected] JD Case-ansvarlig Laura Krabbe Pro Bono-ansvarlig Adrian Fritze Simonsen Klubmester Jeppe Aasted Due [email protected] [email protected] [email protected] Stud.Jur.-redaktør Tasi Louise Nørskov-Jensen Stud.Jur.-redaktør Ida Nordholm-Carstensen Studiebesøgsansvarlig Anna Haldbo Michelsen [email protected] [email protected] [email protected] Eventansvarlig Mads Høegh Eventansvarlig Line Rom Gottschalck-Andersen Jurabar-ansvarlig Anders Reckendorff [email protected] [email protected] [email protected] K Du vil uDvikle os. og vi vil uDvikle Dig. velkommen til. kromannreumert.com/karriere Henrik Thal Jantzen Partner
