Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

Læs Stud.Jur.’s eksklusive interview med
Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for DR
Stud.Jur.
Stud.Jur.’s store Fremtidstema
I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket
mod fremtiden, både i og udenfor studiet.
P
Nr. 2 • Maj 2011 • 66. årgang
studieliv
Årets Underviser, s. 20
P
perspektiv
Interview med fremtidsforsker
Anne Skare Nielsen, s. 40
aktuelt
Interview med Generaldirektør
fra DR, Maria Rørbye Rønn, s. 9
Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet
Udgiver
Juridisk Diskussionsklub
Studiestræde 34
DK-1455 København K
Telefon: (0045) 35 32 33 24
E-mail:[email protected]
Redaktion
Redaktør:
Redaktør:
Sarah Klaper
Gustav Krohn Schaldemose
Ekstern redaktion:
Camilla Fie Pedersen
Johan Kristian Tufte-Kristensen
Amalie Bang
Jesper Holm
Clara Cilius Rødgaard
FORSIDEFOTO
Agnete Schlichtkrull
Design
Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen
Tryk
Kolofon ApS
Oplag: 4500
Stud.Jur.
Om bladet
Citering mv.
Generelt
Tryk & papir
Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet
udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med
Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige
studerende og ansatte ved Fakultetet.
Citering og anden gengivelse
af uddrag fra Stud. Jur. må
gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse.
Materiale, kommentarer samt
ris og ros kan sendes til stud.
[email protected]
Stud.Jur er produceret under
miljøvenlige forhold og trykt
efter den internationale
standard for miljøledelse.
Stud.Jur er trykt på papir som
er PEFC certificeret.
Afmelding: Send en email
med navn og adresse til
[email protected]
MWBe educated
in
Corporate Law and Financing
Mergers & Acquisitions
Restructuring and Financing of Real Estate
25 - 27 August 2011
www.mwbe-educated.dk
Advokatpartnerselskab
indhold
stud. jur. • nr. 2 • maJ 2011
Stud.Jur's store
fremtidstema
faste sIDER
s. 05Leder
s. 07 Formandens meddelelser
s. 32 Billeder fra studiet
s. 36 Stud.Jur. anbefaler
s. 39 JD informerer
s. 45 Fakultetets sider
s. 60 JD noterer
s. 61Støttemedlemmer
s. 62Kalender
s. 63 JD’s bestyrelse
studieliv
s. 20
s. 26
s. 31
s. 35
s. 56
s. 59
Årets Underviser
LETT Culpa Cup
Karnov Bingo
Debatarrangement
om Lissabonsagen
Jurist anno 2011
Debatindlæg
P
perspektiv
s. 15 Henning Koch –
En Røvet Datter? Selvbedraget om
Danmark og EU-juraen!
s. 30 Fremtidsquiz
s. 40 Interview med
fremtidsforsker
Anne Skare Nielsen
s. 52 Juraens Fremtid
– På Amager!
s. 54 Stud.Jur.’s fremtidslinje
aktuelt
s. 9 Interview med
DR’s Generaldirektør, Maria Rørbye Rønn
s. 22Gadejuristen
s. 27 Reportage fra Institut for
Menneskerettigheders
konference om
grænser for ytrings
og forsamlingsfriheden i
et moderne demokrati
s. 51 Den gode uddannelse
leder
Fra nutid
til fremtid
skrevet af
Sarah Klaper og
Gustav Krohn
Schaldemose
Redaktører, Stud.Jur.
Da man altid befinder sig i nutiden, kan
man ikke sige noget sikkert om fremtiden. At tænke, tale og skrive om fremtiden begrænses således til vores idé om
det, der måske kommer.
"Måske" optræder altid som den ubekendte i ligningen, når det handler om
fremtiden. Det er netop dette, som gør
fremtiden så spændende – og utryg.
At vi ikke med sikkerhed ved, hvad der
sker i morgen, gør, at vi bruger meget
tid på at tænke over det. Det betyder
også, at der er stærke følelser forbundet med at tænke på fremtiden. Bliver
morgendagens eksamen en fest eller
fiasko? Bliver jeg lykkelig eller livstræt?
Går verden under i naturkatastrofer og
endnu, endnu en krig, eller er fremtiden
lys og fredelig? Fremtiden er forbundet
med stærke følelser som forventningsfuldt håb. Men tanken om fremtiden
skaber også en foruroligende frygt for
det store ubekendte "måske".
En måde, at imødegå denne usikkerhed
og gøre det store måske mindre, er ved
forberede sig. Man kan blandt andet
forberede sig ved at ”lytte højere” og
”gå fra mere til bedre”, som den kendte
fremtidsforsker Anne Skare Nielsen
nævner i dette Stud.Jur. Vigtigt er det i
hvert fald at få en uddannelse - og læse
bøger, som Clement Kjærgaard en gang
har angivet, som den bedste forberedelse til fremtidens konkurrencesamfund, hvor kloge og billige kineser kradser på dørene til vores arbejdspladser.
Først og fremmest kan man dog forberede sig til fremtiden ved at læse dette
nummer af Stud.Jur.
I denne udgave har Stud.Jur. nemlig interviewet en kvinde, der ved noget om
alt det, der venter. Læs interviewet med
den kendte fremtidsforsker Anne Skare
Nielsen, der giver gode råd om vejen til
fremtidig succes. Juras egen professor Henning Koch har skrevet en slagkraftig kronik om en utrolig vigtig del
af juristers nutid, men bestemt også
fremtid – EU. Derudover er vi også meget stolte over at kunne giver jer et eksklusivt interview med jurist og DR’s nye
generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
Hun besvarer blandt andet spørgsmålet om, hvor DR kommer til at bevæge
sig hen under hendes ledelse.
For at forstå fremtiden, må vi heller
ikke glemme nutiden. Derfor bringer
Stud.Jur. en reportage om Gadejuristens arbejde på Vesterbro. Her tager
de sig af samfundets svageste og mest
udsatte borgere og hjælper dem med
juridiske råd og omsorg.
At læse dette nummer af Stud.Jur. og
høre kloge menneskers kloge ord om
fremtiden er som sagt en af de mange
måder, man kan forberede sig på. Men
uanset hvor meget man forbereder sig,
vil det ubekendte måske altid optræde i
fremtidens ligning. Som den begavede
hiphop-gruppe Outkast så rammende
har sagt det: "You can plan a pretty picnic, but you can’t predict the weather."
Så sandt, så spændende og så foruroligende!
Tilbage er det derfor kun at sige: Rigtig
god fornøjelse med semesterets sidste
udgave af Stud.Jur., held og lykke med
eksamenerne og godt vejr fremover!
Stud. Jur. 2 – 5
formandens meddelelser
Kære medstuderende
og ansatte ved
Det Juridiske Fakultet...
Så er det endnu en gang blevet tid til at
sætte sig ned og fundere lidt over livet,
studiet og alt det andet.
Selv efter 4 år på jura forekommer
forårssemesteret mig uhyggeligt kort,
og dets intensitet formår at komme bag
på mig, gang på gang.
Knap har man fået købt undervisningsmateriale, førend undervisningen
er slut og eksamensperioden begynder.
Regnen har lige vundet over sneen,
solen er lige begyndt at varme, og nogle har måske begyndt at driste sig ud
i shorts og bare ben. Og det er så lige
præcis der eksamenslæsningen begynder. Lige der, når man har allermest lyst
til at sidde ude i solen, drikke øl med
vennerne og nyde København.
Det uundgåelige spørgsmål bliver
herefter: ”Hvorfor gør jeg det?”, ”Hvad
er meningen med galskaben?”, som
min far ville have sagt. Og det er så her,
man skal finde på nogle rigtig gode argumenter, for ikke at komme til at lukke
bøgerne hurtigt i igen, pakke tasken og
tage ud i vejret.
Nu tænker I måske ”Hun har dem!
Hun har fundet argumenterne, der nagler hende fast til stolen i størstedelen
af minimum 2 måneder”. Her må jeg
dog skuffe og være jer svar skyldig. Jeg
ved det ikke, og nogle gange forstår
jeg det ikke. Imidlertid lykkes det for
de fleste, hvilket formentlig skyldes en
god portion viljestyrke, der dog nogle
gange bliver gevaldigt udfordret og resulterer i time lange frokost pauser og
efterfølgende dårlig samvittighed. Dog
har jeg efterhånden lært, at dårlig samvittighed ikke bringer noget synderligt
konstruktivt med sig, så det kan man
ligeså godt søge at undgå.
I stedet må man se lyset for enden af
tunnelen. Sommerferien. Den lange,
lange ferie, hvor man ikke kan have dårlig samvittighed, og hvor man, tro det
eller ej, en gang i august begynder at
glæde sig til at komme tilbage på studiet! Den sommerferie er måske det
hele værd. De mistede solskinstimer,
de afkortede, eller undladte, grillaftener med venner der læser på RUC, og
den altid lidt kedelige fødselsdag midt
i juni, hvor eksamenspresset forekommer at være størst. Jeg ved ikke med
jer andre, men jeg glæder mig til sommerferien. Selvom det måske er lidt for
tidligt.
Derfor vil jeg glæde mig over udbuddet
af spændende JD Cases, der afholdes i
løbet af foråret i samarbejde med JD’s
støttemedlemmer. Ideen bag JD Cases
er at give de studerende lidt inspiration
fra erfarne advokater som et supplement til den viden man opnår via studiet. Jeg håber, at mange vil benytte JD
Cases som en kærkommen mulighed
for at komme lidt væk fra læsesalen, og
få et par gode råd med på vejen.
Inden sommerferien vil jeg også glæde
mig over dejlig gratis kaffe, som JD deler ud til sine medlemmer i eksamensperioden. Så skal man da i hvert fald
ikke bekymre sig om lange køer foran
Risteriet, men blot fordybe sig i juraens forunderlige verden. For ja, den er
faktisk forunderlig og alsidig. Og for de
der nu snart har beskæftiget sig med
den i blot et år, holder JD, traditionen
tro, en uden tvivl legendarisk eksamensafslutningsfest for de førsteårsstuderende. De er jo også traditionen
tro, færdige allerede i slutningen af maj
og kan således se frem til næsten en
måneds længere ferie end os andre.
Vi andre har imidlertid ingen grund til
at fortvivle. Vi når nemlig tids nok til
det tidspunkt på året, som vi alle har
glædet os til. Konsistorialgårdsfesten.
Sommerfesten der er berømt og berygtet langt ud over fakultetets præmisser.
Forhåbentlig sikrer datoen os lunt vejr,
og vi er sikre på, at alle kan være med
til at fejre, hvis ikke veloverståede , så
i hvert fald bare overståede eksaminer,
og en forestående sommerferie.
Det er blot nogle af de ting, som jeg
glæder mig til, og som kan gøre dagene
på læsesalen lidt mindre ulidelige. Tjek
derudover altid www.jdku.dk for information om arrangementer.
Ha’ et dejligt forår, god arbejdslyst
og held og lykke med eksaminerne.
De bedste hilsner,
Linnea
Stud. Jur. 2 – 7
At home abroad
Sommerfuldmægtige søges til vores kontorer
i København og Århus.
Læs mere om jobbet og firmaet på
www.gorrissenfederspiel.com/karriere
aktuelt
INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN
Interview med DR’s
generaldirektør
Maria Rørbye Rønn
Skrevet af
Johan Kristian Tufte-Kristensen
- ”Med generaldirektøren?”, sagde receptionisten forvirret, da jeg fortalte
hende, at jeg havde en aftale med Maria
Rørbye Rønn.
- ”Ja. Med generaldirektøren”, svarede
jeg med en seriøs mine og et lille smil på
læben.
Generaldirektøren er en populær kvinde. På Stud.Jur. er vi dygtige til at få selv
meget store personligheder til at stille
op til interviews, men det skal ikke være
nogen hemmelighed, at Maria Rørbye
Rønn var svær. Som nytiltrådt generaldirektør for DR plages hun af en kø af
journalister, der vil interviewe hende, og
da hun ikke har mange ledige stunder i
løbet af sin hverdag, har hun kun sjældent tid til aftaler og ærinder, der ikke er
strengt nødvendige. Blandt jurister anses et interview til Stud.Jur. heldigvis i
almindelighed som strengt nødvendigt,
og efter hårde bestræbelser fik vi da
også overbevist generaldirektøren om,
at hun skulle stille op.
En jurist i kulturens højborg
- ”Hvordan trives en jurist i denne verden af journalister og kommunikatører?”, spørger jeg, mens jeg fra generaldirektørens kontor skuer fortvivlet
rundt i bygningen.
”At komme til en virk­
somhed med kreative
kræfter og kreative
produkter, udvikler én
som jurist.”
- ”Jeg synes, det har været fantastisk
at komme til DR som jurist. Jeg var
tidligere i en verden, hvor juraen var
det centrale produkt. At komme til en
virksomhed med kreative kræfter og
kreative produkter udvikler én som jurist. For det første bliver man tvunget
ud i, og dermed meget dygtigere til, at
gøre juraen løsningsorienteret. Man
kan ikke nøjes med at svare ja eller nej
til juridiske spørgsmål, men man bliver
nødt til at bruge juraen til at finde løsninger for virksomheden. For det andet
opbygger man kommunikative evner.
I en virksomhed som denne skal folk
kunne forstå baggrunden for den vurdering, man kommer med, og de skal
kunne bruge den til noget, før den kan
skabe merværdi. Her er det altså lige så
vigtigt at kunne formidle juraen på en
måde, som folk forstår og respekterer,
som det er at være sikker i sine paragraffer. For det tredje skal man i takt
med virksomhedens udvikling hele tiden udvikle sin egen forståelse af, hvad
der juridisk set er vigtigt.”
Maria Rørbye Rønn overtog posten
som generaldirektør fra Kenneth Plummer efter Plummers afgang i oktober
2010. I første omgang var Maria Rørbye Rønn konstitueret generaldirektør,
men i februar 2011 blev hun af en enig
bestyrelse valgt som generaldirektør
for mediekoncernen. Hun er ikke meget for at svare ”ja” til spørgsmålet om,
hvorvidt DR havde brug for en jurist til
at styre skuden.
Stud. Jur. 2 – 9
aktuelt
INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN
- ”Jeg vil ikke forholde mig til min forgænger. Det, som er vigtigt i en virksomhed af denne størrelse, er, at der er
en person øverst, som har fokus på at
lede virksomheden. Det er min profil. Vi
er en stor direktion med mange øvrige
direktører, heriblandt en nyhedsdirektør, en kulturdirektør, en Danmarksdirektør og en oplysningsdirektør, der
tegner de indholdsmæssige profiler.
Det vigtige er altså, at generaldirektøren kan favne hele virksomheden.”
Efter det ikke helt præcise svar forsøger jeg mig med den indirekte version
af spørgsmålet.
- ”Var der noget, der skulle rettes op
på?”
- ”Sådan ser jeg det ikke”, lyder svaret
tørt.
Desværre for os jurastuderende blev
Maria Rørbye Rønn altså tilsyneladende ikke valgt som generaldirektør på
10 – Maj 2011
grund af sin uddannelse som jurist.
Hun understreger dog, at hun på ingen måde har spildt sin tid ved at læse
jura. Efter jurauddannelsen var hun
dommerfuldmægtig i tre år, og netop
uddannelsen som dommerfuldmægtig har givet Maria Rørbye Rønn nogle
unikke ledelseskompetencer.
- ”Set i bakspejlet lærer man mange
ting som dommerfuldmægtig, som
ligger ud over juraen. Flere af de ting,
der interesserer mig omkring ledelse,
har jeg fået smagsprøver på som dommerfuldmægtig, for der lærer man
blandt andet at lede et møde, at skære
problemstillinger til, at lytte til argumenter og at træffe beslutninger. Det
er egenskaber, jeg har haft med mig
fra dengang, og som jeg bruger i min
ledelse i dag.”
- ”Men bruger du nogensinde juraen
i din stilling som generaldirektør?”,
spørger jeg Maria Rørbye Rønn.
- ”Jeg vil ikke sige, at jeg bruger juraen særlig konkret. Men den metode,
jeg har lært ved at arbejde med jura,
og som går ud på at skære en sag til,
løse konflikter, lytte til argumenter og
træffe en afgørelse, er ekstremt brugbar i en ledelsesfunktion. Derfor er min
erfaring med at arbejde med jura også
meget brugbar i hverdagen med alle
de problemstillinger og konflikter, jeg
møder.”
Da DR’s juridiske afdeling blev slået
sammen med Direktionssekretariatet
i 2007, blev Maria Rørbye Rønn underdirektør og dermed ansvarlig for både
DR’s direktionssekretariat og det, der
tidligere hed DR Jura.
- ”Det, som jeg synes var utrolig spændende, var at få de juridiske kompetencer til at arbejde sammen med de ledelsesmæssige, strategiske og politiske
kompetencer. Det har skabt en synergi
og gjort mange af de øvrige ansattes
kompetencer bredere.”
DR anno 2021
Stud.Jur. nr. 2 2011 har tema om fremtiden. Fremtiden er et emne, som man
kan tale længe med en nytiltrådt generaldirektør for DR om. Navnlig når det
gælder fremtiden for DR.
- ”Vi har lige fået godkendt strategier
for de næste fire år”, svarer Maria Rørbye Rønn, da jeg spørger til hendes
fremtidsvisioner for DR. ”Vores strategi, ”Et skarpere DR”, handler om,
at vi i højere grad vil fokusere på indholdet, på kvaliteten og på selve public service-opgaven, som går ud på at
understøtte det danske samfund og det
danske demokrati. Det, der er vigtigt
ved public service, er, at det skal være
for alle. Vi laver programmer inden for
mange forskellige genrer, og der er
CV
”Den største udfordring,
danske medier står over
for, er konkurrencen fra
internationale medier.”
selvfølgelig forskel på at lave et underholdningsprogram og at lave nyheder,
men alle programmerne skal inden for
deres genre være væsentlige og relevante og have kant og substans.”
DR har defineret fem indholdsmæssige satsninger, som koncernen vil fokusere på i de kommende fire år. En af
disse satsninger går ud på, at der skal
gøres en særlig indsats for unge. Ifølge
Maria Rørbye Rønn har public service
i hele Europa problemer med at levere
02/2011:
Generaldirektør i DR
10/2010-02/2011: Konstitueret generaldirektør i DR
2009-2010: Direktør i DR Jura, Politik og Strategi
2007-2008:Underdirektør i DR Juridisk og Politisk Sekretariat
2001-2007:
Chef for DR Jura
1999-2001:
Souschef for DR Jura
1995-1999: Advokat i DR Ophavsret
1993-1995:
Fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor
1990-1993:Dommerfuldmægtig ved Retten i Odense
(ansat ved Justitsministeriet)
1993:Advokatbestalling, Justitsministeriet
1990:
Cand. Jur., Københavns Universitet
indhold, der appellerer til unge. Denne
udfordring vil Maria Rørbye Rønn tage
op ved at levere et indhold, der er anderledes end det, der leveres på det nuværende marked.
- ”Det skal både tage afsæt i nogle væsentlige samfundsrelevante temaer og
handle om de personlige udfordringer,
man har, når man er ung”, fortæller hun.
Derudover vil der blive satset på DR
HD, som er den af DR’s kanaler, der har
bedst fat i de unge. Der vil desuden blive lanceret en ny DAB radio-kanal og
arrangeret nogle aktiviteter på dr.dk.
- ”Vi har allerede produceret noget i
forbindelse med satsningen, og jeg synes, at det tegner godt.”
- ”Hvordan ser fremtiden ud for danske
medier generelt?”
- ”Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra
internationale medier. På nettet er det
de store udenlandske aktører, der har
fremgang, og som sidder på reklamemarkedet. I det samlede forbrug fylder
danske netmedier utrolig lidt. På det
punkt har hele den danske mediebranche en udfordring. På radio- og tv-markedet satser vi som sagt på en skarpere
public service-profil og ønsker at bruge
det som konkurrenceparameter.
Stud. Jur. 2 – 11
aktuelt
INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN
”
Jeg har brugt noget krudt på
at finde ud af, hvad jeg egentlig
trives med, og så har jeg ladet
mig styre af det
Tilbage til receptionen
Man vader ikke bare ind i DR Byen og
spørger, hvor chefens kontor ligger. For
overhovedet at komme forbi receptionen og ind i kontorarealerne skal man
igennem en aflåst låge, som først låses
op, når receptionisterne har sikret sig,
at man har et ærinde på den anden side
af lågen. Efter at have gennemført denne første forhindring var jeg så heldig
at blive hentet af en pressekoordinator,
som førte mig gennem den store bygning via elevatorer og gange, indtil jeg
pludselig stod foran generaldirektøren.
Maria Rørbye Rønn udstråler lederskab og autoritet, men hun virker samtidig utrolig venlig. Hendes kontor er
dekoreret med Montana-reoler og en
elegant PH-lampe. Der er sørget for
kaffe, te og vand til hendes gæst fra
Stud.Jur., og hendes skrivebord er utrolig ryddeligt. Men i generaldirektørens
stumtjener sidder den grønne frø Kaj.
Jeg finder aldrig ud af, hvorfor han sidder der, men han ser ud til at have det
godt.
- ”Kom med et par gode råd til de jurastuderende, der går målrettet efter at
blive generaldirektører i DR!”
- ”Det er rigtig vigtigt, at man bliver
bevidst om, hvad man interesserer sig
12 – Maj 2011
”
for, og hvad man trives med at lave.
Hvis man bliver bevidst om det, er det
nemmere at prioritere undervejs. Karrieren er én lang prioritering. Man skal
hele tiden vælge noget til og dermed
også vælge noget fra. Jo mere afklaret
man bliver med, hvad man egentlig trives med, desto nemmere bliver det at
træffe valgene. Mit andet råd er, at man
aldrig skal lade en chance gå forbi. Man
skal gribe chancerne, når de er der, og
det synes jeg, at mit eget karriereforløb
er et glimrende eksempel på.”
Maria Rørbye Rønn har ikke selv haft
svært ved at træffe valg og prioritere i
løbet af sin karriere.
- ”Jeg har brugt noget krudt på at finde
ud af, hvad jeg egentlig trives med, og
så har jeg ladet mig styre af det.”
- ”Hvad vil du huskes for som generaldirektør?”
- ”Det har jeg ikke siddet længe nok til
at svare på”, griner Maria Rørbye Rønn.
Hun er i dagens anledning iført sort
spadseredragt og kondisko. Kondiskoene har hun taget på, fordi hun har
ømme fødder efter at have løbet halvmaraton i Berlin. Sådan lyder i hvert
fald generaldirektørens egen forklaring.
FOTO: Olaf Eskil Runstedt
EN GOD ADVOKAT KAN ANGRIBE EN
PROBLEMSTILLING FRA FLERE VINKLER
Vi lærer dig at forstå klienternes forretning og giver dig en
fuldmægtiguddannelse, som også rummer det, der ligger ud over
paragrafferne. Lige nu søger vi ambitiøse og talentfulde advokat­
fuldmægtige, der kan ­ og vil ­ være med først i feltet. Læs mere på
horten.dk/fuldmægtig.
Om Horten
Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den
offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klient­
og forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som
betroede rådgivere løser vi juridiske problemstillinger i alle
afskygninger. Vi tilbyder en af landets bedste lærepladser for
advokater in spe og moderne omgivelser med gode rammer for
samarbejde og videndeling. 220 kolleger, heraf 110 jurister, byder
dig velkommen som del af et internationalt advokatkontor med
skarpe ambitioner og højt til loftet.
Kontakt
Horten
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf. 3334 4000
[email protected]
www.horten.dk
INTELLIGENTE
MENNESKER KEDER
SIG ALTID.
Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille
omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed,
kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på www.bruunhjejle.dk
P
perspektiv
HENNING KOCK – EN RØVET DATTER?
En røvet Datter?
Selvbedraget om
Danmark og EU-juraen!
Skrevet af Professor, dr. jur.
Henning Koch, leder ved CECS
Danmark har snart været medlem af
EU i 40 år – tæt på et halvt århundrede.
Man skulle derfor kunne forvente, at
den offentlige debat ville afsløre et meget højt og afbalanceret vidensniveau
omkring den EU-retlige indvirkning
som en del af dansk ret. Dette er efter
min personlige opfattelse ikke tilfældet.
Det kan skyldes, at området er meget kompliceret, fordi den tilpassende
retsudvikling finder sted løbende, og
ikke mindst gennem trinvis forøgelse af
EU’s kompetencer grundet EU-domstolens omfattende og vanskeligt læsbare
praksis. På den anden side gøres der
dog status over udviklingen ved hver
eneste udvidende traktatændring.
Men det skyldes givetvis også, at befolkningen fortsat er delt med hensyn
til selve opslutningen bag den europæiske konstruktion – hvilket klarest
viser sig ved folkeafstemningerne, hvor
forskellen mellem flertal og mindretal
er ubetydelig. Der er derfor masser af
tilskyndelser til at fiske i rørt vande – og
bevidst (sådan er politik vel bare!), men
desværre også ubevidst (sådan virker
uvidenhed!) at ventilere fejlopfattelser
angående EU-rettens karakter og dens
forhold til forfatningsretten her i landet.
Det Juridiske Fakultets center fra 2008:
Centre for European Constitutionalization and Security (CECS) har bl.a.
til opgave at bidrage til en nøgtern
kortlægning af den europæiske ”forfatningsliggørelse” af Danmark. Centret studerer ikke blot de umiddelbare
konsekvenser af traktatændringer, men
også den daglige institutionelle harmonisering af retten baseret på EU’s
forordninger, direktiver, afgørelser,
praksis m.v., og ikke mindst retsakternes fortolkning ved Domstolen.
Den politiske debat synes ofte og i stigende grad at antage en nærmest ynkelighedens karakter. Som om mørke
horder syd for grænsen, en sammensværgelse af tyskere og franskmænd,
har været på ranetogt i det uskyldsrene
Danmark og bortført vores suverænitet i ly af mørket. Overraskende nok
er sandheden den, at det danske folk
af egen fri vilje og i fuldt dagslys gentagne gange har redet den selvsamme
suverænitet, stykkevis og delt, til Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, hvor
vore egne landsmænd i Ministerråd,
Kommission, Parlament og Domstol er
medaktører ved udfyldelsen af vores
forpligtelser som led i plejningen af vores sammenfaldende interesser med de
andre EU-medlemmer.
Intet andet europæisk folk er blevet
spurgt om ja eller nej så ofte som os,
hvilket vi gerne bryster os af, når det
passer i selvopfattelsen (de andre befolkninger betegnes derimod som hensunket i umælende passivitet på grund
af manglende deltagelsesdemokrati).
Men det er købmandsagtigt udspekuleret at forsøge at indkassere en mental
sympati ved både at kalde sig oplyst og
forført. At nyde rollen som gerningsmand og offer på én og samme tid er at
spille dobbeltspil.
Den samlede danske grundlov har
det danske folk svaret ja til én eneste
gang. I 1953. EF/EU-traktaterne har
Folket godkendt 4 gange: i 1972, 1986,
1993 samt 1998 – og forkastet 2 gange:
i 1992 og 2000. Unionsmedlemskabet
og det retlige grundlag er med andre
ord blevet bekræftet igen og igen efter
Folketingets grundige vedtagelser – og
har derfor en umådelig og sjælden grad
af demokratisk legitimitet. Hvilket er
en stor lykke.
Udover Folkets røst, som er essensen i de såkaldte besluttende folkeafstemninger, der efter fast praksis netop
er obligatoriske, når og hvis vi afgiver
suverænitet, d.v.s. fralægger os juridisk
ene-kompetence område for område,
Stud. Jur. 2 – 15
perspektiv
HENNING KOCK – EN RØVET DATTER?
se nærmere nedenfor, har den historiske dom i Maastricht-sagen fra 1998
klart fastsat, at vores hjemlige Højesteret kontrollerer, at medlemsforpligtelserne ikke strækkes for vidt.
Sammenkædningen af forfatningsretten og EU-retten har mange tilgange
og irgange, men to problemstillinger
skal særligt fremhæves her, fordi de
aktiverer spændingen mellem det politiske niveau, herunder Folketinget og
vælgerne, og det juridiske niveau, herunder EU-domstolen og Højesteret.
Den ene problemstilling er princippet om tildelte kompetencer. Artikel 5
i Traktaten om Den Europæiske Union
lyder: ”1. Afgrænsningen af Unionens
beføjelser er underlagt princippet om
kompetencetildeling. … 2. I medfør
af princippet om kompetencetildeling
handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne,
med henblik på at opfylde de mål, der
er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er
tildelt Unionen i traktaterne, forbliver
hos medlemsstaterne”. Der er altså
tale om en kompetencebegrænsning,
som i forskellige formuleringer har
været gældende siden EF’s oprettelse.
EU-domstolen, der har eneret på tolkningen af EU-retten, kan ligesom de øvrige EU-institutioner kun handle inden
for de traktatmæssige grænser, som er
sat af de nationale regeringer og parlamenter (og undtagelsesvist vælgerne)
gennem de enkelte tiltrædelseslove.
Den anden problemstilling er princippet om lov og ret, som styrer dom-
16 – Maj 2011
stolens konkrete tolkninger. I samme
traktats artikel 19 hedder det således:
”Den Europæiske Unions Domstol
… sikrer overholdelsen af lov og ret
ved fortolkningen og anvendelsen af
traktaterne”. Den omhandler princippet om retskildernes afgrænsning ved
domstolen. Denne bestemmelse har
også eksisteret siden begyndelsen af
det europæiske projekt. Den fastslår, at
domstolen kan og skal anvende uskreven ret for at udfinde indholdet af EUretten, ikke bare lov (skreven ret). Lov
OG ret er med andre ord ikke synonyme, men kumulative retskilder.
Når dette forhold kombineres med
de i artikel 5 nævnte ”mål-kompetencer”, foreligger der et klart hjemmelsmæssigt grundlag for den formålsbestemte traktattolkning, som er et af de
væsentligste kendetegn ved EU-domstolens dynamiske virke. Og som har
været tydeligt manifesteret i hvert fald
siden 1970’ernes slutning. Man kunne
også sige, at der i selve den begrænsede kompetencetildeling er indbygget
en vis potentiel kompetenceudvidelse
netop gennem den udtrykkelige anerkendelse af ”målstyret” juridisk tænkning, målene er uadskilleligt en del af
kompetencebeskrivelsen, hvilket kun
er en af mange modsigelsesfyldte forhold inden for EU-retten.
om dens forenelighed med Traktaten
har været prøvet af EF-domstolen, og
at danske domstole i almindelighed
kan lægge til grund, at EF-domstolens
afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger
”Som det ses er politik og jura tæt
forbundne begreber, når det drejer
sig om EU-retten og dens fremtid,
herunder spørgsmålet om hvorvidt
det europæiske projekt skal udvikles
eller afvikles – set med danske øjne.”
Hvad siger nu den danske Højesteret til
alt dette? I den med rette berømte Maastricht-sag (UfR 1998.800H) fastslår
Højesteret entydigt, at den selv i sidste
instans har det fulde herredømme over
EU-traktaternes gyldighed på dansk
jord, hvis EU-domstolen med sikkerhed
må siges at have overtrådt sine beføjelser ved at indfortolke en kompetence,
som EU’s institutioner ikke har fået leveret i henhold til traktaterne. Det hedder i Højesterets bemærkninger punkt
9.6 på s. 871: ”… Ved tiltrædelsesloven
er det anerkendt, at kompetencen til at
prøve lovligheden og gyldigheden af
EF-retsakter tilkommer EF-domstolen.
Dette indebærer, at danske domstole
ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet
af bestemthedskravet i grundlovens §
20, stk. 1, sammenholdt med danske
domstoles adgang til at prøve loves
grundlovsmæssighed, at domstolene
ikke kan fratages adgangen til at prøve
spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt
overskrider grænserne for den ved
tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må
derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå
den ekstraordinære situation, at det
med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt
af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for
suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med
hensyn til fællesskabsretlige regler og
retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis”.
EU-domstolen har med andre ord
som helt afgørende udgangspunkt forrang i fortolkningen af EU-retten, men
der er grænser, som er sat af selveste
Grundloven. I form af en ultimativ stopklods. Men det antydes, at der vedrørende EU-rettens normalsituation gør
sig nogle særlige forhold gældende.
Det bragte citat, som leder frem til
rettens konklusion, at EU-domstolens
retsskabende virksomhed ikke er uforenelig med kriteriet ”i nærmere bestemt omfang” i § 20, kan derfor slet
ikke forstås, uden kendskab til følgende
ofte oversete citat, der også er en del
af Højesterets ratio decidendi: ”… Det
forhold, at den nærmere fastlæggelse
af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets institutioner, kan give anledning til tvivl, og at kompetencen til
at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-domstolen, kan
ikke i sig selv anses for uforeneligt med
bestemthedskravet i grundlovens § 20.
At EF-domstolen ved fortolkning af
Traktaten også lægger vægt på andre
fortolkningsmomenter end bestemmelsernes ordlyd, herunder Traktatens
formål, er ikke i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, og er heller ikke i sig selv
uforeneligt med bestemthedskravet
i grundlovens § 20, stk. 1. Det samme
gælder om EF-domstolens retsskabende virksomhed inden for Traktatens
rammer” (9.5, s. 871).
Det er navnlig de to sidste sætninger, der er afgørende. Her blåstempler
Stud. Jur. 2 – 17
perspektiv
HENNING KOCK – EN RØVET DATTER?
Højesteret, i fuld overensstemmelse
med grundloven, tiltrædelseslovene
og traktatgrundlagene, EF-domstolens
anvendelse af lov og ret samt domstolens særlige fortolkningsstil/ –metode.
Højesteret ville ikke retsgyldigt kunne
anerkende udøvelsen af en sådan kompetence hos EU-domstolen, hvis den
ikke selv havde en sådan kompetence i
henhold til grundloven – d.v.s. til retsskabende virksomhed bl.a. gennem
inddragelse af uskreven ret. Kun beføjelser, der tilkommer danske (doms)
myndigheder kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Men vores egen
øverste domstol naturligvis hverken
kan eller vil afgive suveræniteten til
at overprøve og til eventuelt at tilsidesætte konkrete EU-domme, hvis dette
en dag måtte vise sig nødvendigt.
Hvem er derfor suverænitetens vogter?
Det er Højesteret. Den våger over den
udlånte datters dyd.
Men: At the End of the Day, som det
hedder på nydansk. For hovedansvaret er regeringens og lovgivers – og ja
rigtigt, navnlig vælgernes! Højesteret
fortsætter (pkt. 9.8, s. 871): ”Det må
anses for forudsat i grundloven, at der
ikke kan ske overladelse af beføjelser
i et sådant omfang, at Danmark ikke
længere kan anses for en selvstændig
stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på
overvejelser af politisk karakter. …”.
Som det ses er politik og jura tæt
forbundne begreber, når det drejer sig
om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles – set med danske øjne.
18 – Maj 2011
”Forfatningsretligt kan vi nemlig
slet ikke opgive suveræniteten,
hverken helt eller delvist.”
I den forbindelse er det vigtigt at erindre sig, at det ikke af § 20 selv, der
netop anvender ordene: ”overladelse
af beføjelser”, men kun af bemærkningerne til grundlovsbestemmelsen
fra 1953 fremgår, at Danmark ”afgiver
suverænitet”. Forfatningsretlig kan vi
nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist. For den
delegerede kompetence kan altid tages tilbage igen. Det følger direkte af
bemærkningerne, hvor der uden blusel
står, at de overladte beføjelser til hver
en tid kan tilbagekaldes ved en lov vedtaget med simpelt flertal – d.v.s. uden
efterfølgende folkeafstemning. I juridisk forstand er suveræniteten derfor
ikke afgivet, men kun (midlertidigt) begrænset. (Den storpolitiske forklaring
på det drastiske terminologivalg, der
genkendes fra udlandet, fremgår af min
artikel: ”Det Europæiske Statsfællesskab – et trojansk næbdyr” i Magtudredningens bind om ”Europa for Folket? – EU og det danske demokrati”,
Aarhus Universitetsforlag 2002). Der er
en åbenbar politisk interesse i at fastholde indtrykket af finalitet gennem det
gængse begreb: suverænitetsafgivelse, som dog også kan give politisk bagslag som en skamridning af offerrollen.
Men vi er nu engang et mangeårigt
medlem af Den Europæiske Union, således som det danske folk har bestemt
det. Og det må selvsagt være grundlaget for den juridiske uddannelse.
CECS’ forskning tager derfor afsæt
i, at Danmark er et ligeværdigt medlem
af EU (med enkelte udtrykkelige forbehold) og at den danske offentlige ret,
herunder ikke mindst forfatningsretten, juridisk set vil være uforståelig, og
derfor indholdsmæssigt nødlidende,
hvis den ikke tænkes og fortolkes i lyset af den europæiske forfatningsret,
således som den udmøntes inden for
unionsretten og nu i stigende grad
menneskeretten.
Der er ingen modsætning mellem
dansk og europæisk ret (inden for de
overladte kompetencer). Europæisk ret
er en del af dansk ret (under Højesterets kontrol).
Det betyder ikke, at CECS’ medarbejdere har deponeret deres kritiske
sans uden for landets grænser, eller
at de abonnerer på enhver fortolkning,
som udtænkes ved domstolene i Luxembourg eller Strasbourg. Vi beskriver, analyserer og teoretiserer over den
retsudvikling, som vælgerne for længst
har bestemt, at Danmark skal være en
del af. Det er vi sådan set fagligt forpligtede til.
Hold godt øje med forskningen fra
CECS!
F O T O: J ENS LI NDH E
52
studerende
for
ef-domstolen
Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, EuropaParlamentet, Kommissionen, Ministerrådet – de væsentligste europæiske
institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på
studietur i oktober.
Turen er sponseret af Lassen Ricard – og af gode grunde. Det gælder om
at få så veluddannede jurister som muligt – med et internationalt udsyn
– så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur!
L A SSENR IC A R D. DK
studieliv
ÅRETS UNDERVISER
Årets underviser
Skrevet af
Johan Kristian Tufte-Kristensen
Hun har introduceret os for M og H og deres mange arvinger. Hun har lært os at
dele boer på rekordtid. Hun har sørget for, at de af os, som kommer til at tjene
kassen, aldrig indgår ægteskab uden først at oprette en sindrig særejeægtepagt
– men hun har også sørget for, at de af os, som bliver ludfattige, overbeviser vores rige ægtefæller om, at særeje er kilden til alt ondt. Titlen som årets underviser 2010 er gået til Karin Kliem Dahlgaard.
Karin Kliem Dahlgaard er ansat som
specialkonsulent i Familiestyrelsen, og
hun er tilknyttet universitetet som ekstern lektor i fagene Familie- og Arveret
og Skilsmisseret. Det hedder sig, at
faget Familie- og Arveret står over for
større ændringer, når jurastudiet fra
efteråret 2011 tilrettelægges efter den
nye studiereform. Men hvad kommer
der præcis til at ske? ”Faget bliver flyttet til andet semester. Faget kommer
som alle de andre fag til at være meget
mere gruppebaseret, men det er bestemt ikke sådan, at de studerende ikke
skal lære familie- og arveret”, fortæller
Karin Kliem Dahlgaard og bemærker, at
ændringerne i faget og undervisningen
endnu ikke er lagt fast. ”Du kommer vel
fortsat til at undervise”, spørger jeg
hende. ”Det håber jeg da meget”, lyder
svaret. Mon ikke?
Under sine studier arbejdede Karin
Kliem Dahlgaard som student hos
Retshjælpen i Silkeborg. Hun blev
20 – Maj 2011
cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1999.
Efter uddannelsen arbejdede hun først
to år i Sønderjyllands Statsamt og derpå yderligere to år i Københavns Statsamt. Derefter fik hun ansættelse i Civilretsdirektoratet, som siden er blevet
til Familiestyrelsen, hvor hun er ansat
i dag. De erfaringer, Karin Kliem Dahlgaard har tilegnet sig som rådgiver,
Eksemplerne er gode at bruge i undervisningen”. Omvendt trækker hun som
rådgiver på de erfaringer, hun har tilegnet sig som underviser. ”Nogle gange
stiller de førsteårsstuderende nogle
spørgsmål, som gør mig opmærksom
på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder
med reglerne til daglig”.
”Nogle gange stiller de førsteårsstuderende
nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på
problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom
på, når man arbejder med reglerne til daglig”
er nyttige i hendes undervisning. ”Jeg
har jo en masse konkrete eksempler fra
den virkelige verden, som jeg har fået
gennem min kontakt med de borgere,
som rent faktisk skal gøre brug af den
lovgivning, der undervises i. Nogle
gange overgår eksemplerne fantasien.
For at være årets underviser skal man
ikke nødvendigvis være glad for at undervise, men for Karin Kliem Dahlgaard
er der en sammenhæng mellem titlen
som Årets underviser og interessen for
at undervise. ”Jeg kan rigtig godt lide
at undervise. Jeg har efterhånden un-
2010
dervist i otte år, først som manuduktør
og siden som ekstern lektor.” Karin har
været ekstern lektor i fem af de otte år.
”Det sjoveste ved at undervise er, når
jeg kan se på de studerende, at de har
forstået de ting, som jeg forsøger at formidle.” Og det sker tilsyneladende ofte
for Karin Kliem Dahlgaard. Men hvordan bærer hun sig ad? ”Jeg gør meget
ud af at bruge eksempler, som de studerende kan relatere sig til. Desuden regner jeg altid med, at mine studerende
har forberedt sig til undervisningen,
og derfor vil jeg ikke stå og læse op ad
en lærebog for dem. Jeg beder ofte de
studerende om selv at reflektere over en
problemstilling og vende den med sidemanden. Det gør, at de sætter hjernen
i sving og overvejer, hvordan problemstillingen skal løses.” Der er dog også
tidspunkter, hvor hun ville ønske, at hun
var blevet hjemme fra undervisningen.
”Når jeg er i gang med en arveretlig brøkudregning, kan det gå vældig galt. Og i
den forbindelse vil jeg lige sige, at jeg er
sproglig student.” Karin Kliem Dahlgaard nævner i øvrigt det tekniske udstyr
som et tilbagevendende problem i hendes undervisning.
Som en af Karin Kliem Dahlgaards
tidligere studerende, der på egen person har oplevet, hvordan hun river de
2010/2011: Karin Kliem Dahlgaard.
2009/2010:Jesper Lau Hansen
2008/2009:Julie Arnth Jørgensen og Mikkel Mathias Steinø
2007/2008:Allan Kvist-Kristensen
2003/2004:Mette Klingsten
2000/2001: Claus Molbech Bendtsen
1999/2000:Nina Holst
1998/1999:Joseph Lookofsky
1997/1998: Peter Højlund
1
1996/1997: Peter Mortensen
1995/1996: Kasper Linkis
1994/1995:Søren Norringriis
1993/1994:Mogens Østergaard
1992/1993:Arne Gram
kommende jurister rundt i M og H, er
jeg naturligvis nysgerrig efter facts
om hendes eget familieliv. Karin Kliem
Dahlgaard hører ikke til blandt kernefamilierne. Hun har et B på halvandet år,
men hun har ikke nogen M. Hun har ikke
skrevet testamente, men da hun har ét
B og ingen M, står B som udgangspunkt
til at arve alt.
Årets Underviser udpeges af Juridisk
Diskussionsklub efter indstilling fra de
studerende. Kåringen er en anerkendelse fra de studerende til en underviser
der i det forløbne semester eller år har
skilt sig særligt ud på positiv måde ved
sit engagement i undervisningen.
Karin Kliem Dahlgaard
Stud. Jur. 2 – 21
AKTUELT
GADEJURISTEN
På gaden med
Gadejuristen
Skrevet af
Clara Cilius Rødgaard
Allerede i ’Juridisk metodelære’ på 1. år introduceres vi for den formelle retfærdighed – Justitia med bind for øjnene og lighed for loven. Men hvad hjælper det
at leve i en retsstat, hvis man ikke har den fjerneste ide om hvilke rettigheder,
man egentlig har? Hvordan kan man så være sikker på, at de bliver overholdt?
Gadejuristen rækker armen ud til nogle af samfundets mest udsatte, og Stud.Jur
har været med dem på gaden.
Gadejuristen er en privat organisation
der blandt andre ting yder udgående
retshjælp i København, Århus og Odense. Deres primære målgruppe er hjemløse, stofafhængige og sexarbejdere
på gadeplan. En gruppe borgere med
en lang række problemer, men meget
lidt kendskab til deres rettigheder og
muligheder, herunder sociale ydelser,
som behandlingstilbud og understøttelse. Målet med at skyde den udgående retshjælp i gang i 1999 var derfor
at forsøge at bygge bro mellem denne
isolerede samfundsklasse og systemet.
De fleste sager drejer sig om socialret og sundhedsret, men der er
selvfølgelig også andre typer af juridiske problemer. Eksempelvis er mange
forgældede eller kan være involverede
i straffesager. Sommetider involveres
Gadejuristen i sager, hvor gadefolket
har haft problemer med politiet i for-
22 – Maj 2011
bindelse med anholdelser eller visitationer. I det store har Gadejuristen dog
et godt samarbejde med politiet.
som jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, til trods for at jeg har
boet her hele mit liv.
Café Dugnad er – som de selv skriver – en café for stofbrugere og gadens
folk. Her udenfor møder vi to gadejurister, der til trods for at det regner, og
har gjort det hele dagen, er fuldt beskæftigede. Her er adskillige mennesker, og typerne spænder videre end jeg
”Deres primære målgruppe er
hjemløse, stofafhængige og sex­
arbejdere på gadeplan”
Café Dugnad
Efter jeg har tilbragt en halv times tid
i Gadejuristens lokaler på Værnedamsvej, hvor jeg har hørt om deres arbejde,
ambitioner og målsætninger, er det på
tide at komme ud og opleve arbejdet
på gaden med mine egne øjne. Mens vi
cykler ned mod Café Dugnad på Halmtorvet, er jeg forberedt på, at jeg nok vil
komme til at se en side af København,
i min fordomsfuldhed havde forestillet
mig. Her er alt fra to skaldede fyre i Karl
Kani bukser og en ældre herre i pæn
frakke til en snaksaglig irer med hat
og fuldskæg og en enkelt fyr, der er så
påvirket, at han står på hoved op ad et
hegn. Til trods for forskellighederne, er
der dog den fællesnævner, at de alle er
utroligt glade for at se gadejuristerne,
der står og deler kaffe og kage ud fra
Fakta om Gadejuristen
Stiftet i 1999
Antal ansatte: 7
De ansattes baggrund:
5 med juridisk baggrund
1 social rådgiver
1 psykolog
Antal frivillige: ca. 40
Hjemmeside: www.gadejuristen.dk
Stud. Jur’er
Gadejuristen har mange Stud.jur’er
som frivillige.
De er forfærdeligt glade for deres
bidrag og engagement.
De har stor brug for frivillige.
deres kassecykel, mens de besvarer de
juridiske spørgsmål, folk måtte have.
De frivillige fortæller i øvrigt, at
klientellet på Vesterbro har ændret sig
over de sidste år. Der er kommet et stigende antal romaer og i modsætning
til andre, der kontakter Gadejuristen,
involverer kontakten med romaer ofte
også deres børn.
Mere end juridisk bistand
Når Gadejuristen møder deres målgruppe på gaden, har de mere end bare
deres juridiske kundskaber med sig. I
kassecyklen gemmer der sig tre kasser,
henholdsvis cafékassen, hygiejnekassen og værktøjskassen. Kassernes indhold er bestemt af folk fra gaden, der på
Gadejuristens opfordring har ytret ønske om, at nogle bestemte ting kommer
med ud. Cafékassen indeholder alt fra
chokoladekiks og kanelgifler til kaffe,
the og kakao. Hygiejnekassen er fuld
af tandbørster, trusser, sokker og tamponer. Værktøjskassen indeholder ikke,
hvad man almindelig vis ville forvente
af en kasse med den titel. I den er der
nemlig sprøjter, crackpiber og andre
ting til at fixe med.
Umiddelbart kan det måske virke underligt, at man som retshjælp, der forsøger at hjælpe stofmisbrugerne med
deres problemer, ligefrem medbringer
remedier til at indtage stoffer med. Men
Gadejuristen arbejder ud fra en ambition om ikke at påtvinge nogen noget,
men i første række at skadesreducere.
Og det er jo alt andet lige med til at reducere skaderne ved stofmisbrug, at de
indtages med rene instrumenter og ikke
ved at sprøjten går på runde. På samme
måde kan man opfatte de andre kasser.
J_Key Cards
Når gadejuristen udleverer en pose
med sterilt injektionsudstyr, følger der
et lille kort med – et såkaldt J_Key Card.
J Key Card konceptet blev udviklet af
organisationen i slutningen af 90’erne
sammen med Københavns kommune,
embedslægerne og sundhedsstyrelsen.
Det er små kort med svar på spørgsmål,
som stofmisbrugere har stillet. Kortene
illustrerer i høj grad, hvor lidt den persongruppe, Gadejuristen arbejder med,
ved om ting, som vi andre betragter
som almen viden, men som har en meget større betydning for dem.
Der er spørgsmål om både stoffer, psyken, smitterisiko og rettigheder. For
eksempel lyder et kort: ”Jeg er sigtet
i en straffesag. Har jeg ret til en forsvarer?”. På et andet står der: ”Skal
jeg have et sted at bo, før jeg kan få
kontanthjælp?” Spørgsmål som disse
understreger, hvor langt der er imellem
dem, der har mest brug for hjælp, og
det system, der i og for sig er skabt for
at hjælpe dem. For man er berettiget til
kontanthjælp, selvom man er hjemløs,
men hvordan skal kunne søge om det,
hvis ingen kan fortælle en, at man har
den ret? Heldigvis er det netop dette
problem, J Key Cards’ne og Gadejuristen forsøger at rette op på. Undersøgelser har da også vist at efter kortene
er kommet i cirkulation, ved brugerne
rent faktisk mere end før.
Relationen
Da alle foran Dugnad efterhånden har
fået, hvad de kom efter, er det tid til at
bevæge os – og kassecyklen – videre.
På en gadetur gør Gadejuristen normalt
holdt ved Maria kirken, Café Dugnad og
Skelbækgade, hvor der normalt er prostituerede. På det sidste sted erfarer
Stud. Jur. 2 – 23
AKTUELT
GADEJURISTEN
jeg dog, at regnen har sin betydning for
nogle, for bortset fra os og en forbipasserende cyklist er her ingen mennesker.
Forholdet mellem brugerne af retshjælpen og gadejuristerne er bemærkelsesværdigt. Det er som regel de
samme mennesker, de møder på deres
ture rundt i Vesterbros gader, og det er
tydeligt, at de kender dem, der henvender sig godt. De taler sammen som om,
de har kendt hinanden altid. Jeg oplever et enormt stærkt tillidsbånd. Der
bliver hilst og spurgt til, hvordan det
går. Små og store oplevelser bliver delt
over en kop kakao og en kiks.
Relationen er en forudsætning for
Gadejuristens arbejde. Tillidsforholdet
udgør fundamentet for, at folkene på
gaden overhovedet vil henvende sig,
hvis de står med et problem - af enten
juridisk eller anden karakter. Gadeju-
24 – Maj 2011
”Gadejuristens arbejde muliggør, at
en gruppe borgere , der ellers har ringe
tillid til systemet og dårligt kendskab
til, hvad samfundet egentlig kan tilbyde
dem, alligevel får mulighed for hjælp”
risten er jo på ingen måde den eneste
retshjælp i København, men netop fordi
de møder brugerne i deres egne omgivelser og skaber et forhold til dem,
også allerede før der er brug for hjælp,
har de en unik mulighed for at gøre en
forskel i et område, hvor behovet for
retshjælp er stort.
Da jeg spørger til gode oplevelser, fortæller en af gadejuristerne, at
hendes bedste oplevelse var engang,
hun kom gående på Vesterbro, og en
tidligere bruger af gadejuristen kom
løbende op til hende og glad kunne
fremvise en forlovelsesring. En historie
der bekræfter betydningen af den tætte
relation.
Muligheder for hjælp
Gadejuristens arbejde muliggør, at en
gruppe borgere , der ellers har ringe tillid til systemet og dårligt kendskab til,
hvad samfundet egentlig kan tilbyde
dem, alligevel får mulighed for hjælp.
Dog er det vigtigt at understrege,
at Gadejuristens hjælp, er mulighed
for gadens folk. Gadejuristen vil ikke
tvinge nogen til noget, hverken når det
kommer til behandling eller juridisk bistand. I stedet prøver de i første række
at reducere skaderne ved den måde,
brugerne lever deres liv, - og hvis og
når der bliver brug for hjælp, så står de
klar bag den store kassecykel eller på
kontoret.
Hvis du var ET af danMarks sTørsTE
advokaTfirMaEr, viLLE du så ikkE også
sigE dET TiL nogEn?
LETT udvider igen med syv nye partnere og yderligere 15 nye medarbejdere. Med de nye partneroptagelser får LETT styrket og videreudviklet de faglige kompetencer på strategisk prioriterede områder.
Hermed konsoliderer LETT sin position i den absolutte top af det danske advokatmarked.
København
Rådhuspladsen 4
DK-1550 København V
Tlf. +45 33 34 00 00
Fax +45 33 34 00 01
Kolding
Jernbanegade 31
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 33 34 00 00
Fax +45 33 34 00 01
Aarhus - Rådhusgården
Vester Allé 4
DK-8000 Aarhus C
Tlf. +45 33 34 00 00
Fax +45 33 34 00 01
lettkarriere.dk
studieliv
LETT Culpa Cup
LETT Culpa
Cup 2011
Den 13. marts afholdte Juridisk Diskussionsklub i samarbejde
med Lett advokatfirma den traditionsrige og prestigefyldte
fodboldturnering Lett Culpa Cup. Turneringen, som i år var
blevet udvidet til 24 deltagende hold, var en stor succes. Halvdelen af de tilmeldte hold var repræsenteret af advokatfirmaer
og den anden halvdel repræsenteret af jurastuderende.
Efter en lang dag med mange kampe kunne holdet ”Spændende spillere” til sidst løbe af med titlen som vinder af Lett Culpa
Cup 2011. ”Spændende spillere” besejrede ”Dolus Eventualis”
i en forrygende finalekamp. Vinderholdet bestod af Morten
Vibe, Christian Kjærgaard, Mikkel Vibe, Mads Bøje og Kienn
Jensen.
Der skal på dette sted lyde en stor tak til Lett advokatfirma.
Udover fodbolden havde Lett sørget for musik, bordfodbold,
frokost, forfriskninger, kaffe, massage til udkørte fodboldspillere og konkurrencer med flotte præmier
26 – Maj 2011
REPORTAGE
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Public Participation
and Peaceful Protest
Skrevet af
Amalie Bang
Stud.Jur.’s reporter Amalie Bang var til
stede, da Institut for Menneskerettigheder i marts afholdt en international
konference om grænser for ytrings- og
forsamlingsfriheden i et moderne demokrati.
Konferencen
Temaet for konferencen var, hvordan
et sundt demokrati balancerer mellem
sikkerhedshensyn og hensyn til borgernes og civilsamfundets råderum for
ikke-voldelige protester. Der blev taget
udgangspunkt i den stigende bekymring hos civilsamfundsorganisationer
for, at sikkerhedshensyn og ønsker om
statslig kontrol og styring kommer til
at stå over hensynet til forsamlingsfriheden og ytringsfrihed.
Konferencen blev afholdt den 7.-9.
marts 2011. Det spændende ved både
taler- og deltagerlisten var, at en bred
vifte af internationale eksperter var repræsenteret. Dels fra NGO’er og menneskerettighedsorganisationer, men
også medarrangører af G8 og G20 topmøderne samt repræsentanter fra det
danske politi var til stede for at diskutere, hvordan demokratiske rettigheder
spiller sammen med demokratiets spilleregler.
Arrangementet foregik under ”the
Chatman House Rule”, et princip som
indebærer at:
“When a meeting, or part thereof,
is held under the Chatham House Rule,
participants are free to use the information received, but neither the identity nor the affiliation of the speaker(s),
nor that of any other participant, may
be revealed.”
Ved man, at deltagelse i en fredelig
demonstration kan få den følge, at
man anholdes præventivt, vil dette
med stor sandsynlighed afholde
mange fra at deltage i offentlige
demonstrationer
Det er derfor ikke muligt at gengive,
hvem der ytrede hvad, men derimod at
referere hvilke holdninger der kom frem
og hvilke konklusioner der blev draget.
Problemstillinger
Et af de emner, der gentagne gange blev
bragt op, var diskussionen om, hvornår
indskrænkninger af basale frihedsrettigheder lovligt kan begrundes i hensynet til den offentlige orden og national
sikkerhed. Vi har her at gøre med et internationalt behov for en yderst streng
proportionalitetsvurdering.
Et emne, der også fik opmærksomhed på konferencen, var frygten for
”the chilling effect”. For læsere som
ikke måtte være bekendt med udtrykket, gøres der for god ordens skyld opmærksom på, at der ikke er tale om et
modstykke til ”global warming”. Idéen
om ”the chilling effect” omhandler
hvilke konsekvenser, indgreb i for eksempel forsamlingsfriheden vil få på
længere sigt.
Ved man, at deltagelse i en fredelig
demonstration kan få den følge, at man
anholdes præventivt, vil dette med stor
Stud. Jur. 2 – 27
REPORTAGE
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
sandsynlighed afholde mange fra at
deltage i offentlige demonstrationer.
Frygten for sanktioner ved udøvelsen
af en rettighed vil dermed afholde en
stor persongruppe fra overhovedet
at udøve deres civile rettigheder. Et
eksempel på nyere lovgivning, der let
kan skabe en ”chilling effect” er den
såkaldte lømmelpakke indført i forbindelse med COP-15 topmødet i København, december 2009. Netop de præventive anholdelser ved COP-15 blev
diskuteret heftigt på Institut for Menneskerettigheder i løbet af konferencen. En af oplægsholderne, professor
ved University of Gent samt underviser
på Københavns Universitet, Dirk Voorhoof, udtalte sig til Stud.Jur.’s udsendte
reporter om situationen:
”The events of Saturday 12 December 2009, and more precisely the absolute unacceptable way the Danish
police treated and arrested nearly 1000
demonstrators during the Climate demonstration, have shocked me. It is necessary and appreciated that the police
isolates and arrests violent activists, but
the intervention by the police forces and
the arrest of hundreds of innocent demonstrators was out of proportion. The
police action was in total disrespect of
the principles in the European Convention of Human Rights”.
Som læserne måske er bekendt
med, fik de omkring 250 demonstranter, der klagede over forløbet ved COP-
28 – Maj 2011
15, medhold i byretten og blev tilkendt
erstatning. Københavns Politi har dog
anket afgørelsen til Landsretten. I den
forbindelse udtaler Professor Voorhoof: “A society that leaves a too big
gap between the theory and practice of
human rights cannot uphold the perception of being truly committed to these
values and principles.”
Diskussionen om netop retten til
“peaceful protest” blev diskuteret
og nedenfor følger nogle af de givne
spørgsmål og svar:
Kan man konsekvent påkalde sig
terrorlove og lømmelpakker og dermed
afskære almindelige mennesker fra at
deltage i fredelige demonstrationer af
frygt for visitationszoner og præventive anholdelser? Sådanne indgreb må
være nødvendige og proportionale.
Hvornår kan en indskrænkning i de
personlige frihedsrettigheder være
nødvendig? Og hvornår er et indgreb
proportionalt? Kravet om nødvendighed indebærer, at det ikke er muligt at
opnå det ønskede resultat med mindre
indgribende midler end det anvendte.
Proportionalitetsprincippet indebærer, at målet helliger midlet. Det kan
være nødvendigt at indskrænke visse
frihedsrettigheder, men i sidste ende
er det domstolene, som må tage stilling til, om et indgreb var nødvendigt,
og om proportionalitetsprincippet er
overholdt. Finder retten, at et indgreb
på ingen måde er retfærdiggjort, er det
et klart signal til både politi og politikere om, at noget bør laves om, enten
i selve lovgivningen eller i forvaltningen af denne. Som én af deltagerne
konkluderede: ”Hvis vi slår hårdt ned
på alle, der gør brug af retten til fredelige demonstrationer, er der stor risiko
for, at brugen af voldelige protester vil
eskalere”. Med andre ord har myndighederne en klar interesse i at neddrosle
konfliktniveauet ved at anvende fredelige metoder.
Et andet emne der blev diskuteret
ved konferencen var de situationer,
hvor der begås lovbrud for at skabe
opmærksomhed omkring en sag. Begrebet civil ulydighed er meget oppe i
tiden, og netop for jurister er det interessant at stille sig selv spørgsmålet:
Hvad skal et samfund med civil ulydighed? Er det ikke altid i samfundets
interesse, at lovene overholdes, så vi
kan leve fredeligt og fornøjeligt sammen? Hvilken værdi har en lov overhovedet, hvis det lægges til grund, at man
ikke altid bør overholde den. Lige så
vel, som myndighederne i særlige tilfælde kan begrunde indskrænkninger
i frihedsrettigheder med hensynet til
offentlig orden, forsøger forkæmpere
for frihedsrettigheder ofte at påkalde
sig retten til civil ulydighed i demokratiets navn. I hvilke situationer er det
så, at det vil kunne retfærdiggøres at
bryde loven i en højere sags tjeneste?
Læserne er nok fra juraens verden be-
kendt med begrebet vis major eller
force majeure. Nødretten er et klassisk
eksempel på, at et lovbrud kan være
berettiget. Dog har force majeure en
noget mere legitim klang end begrebet civil ulydighed. Forskellen er da
også, at man ved at begå civil ulydighed med åbne øjne begår et lovbrud,
uden at der nødvendigvis foreligger en
klassisk force majeure situation. Hvordan skal vi så forholde os til den civile
ulydighed i samfundet? Der må her
foretages nøjagtig samme nødvendigheds- og proportionalitetsvurdering,
som når myndighederne agerer over
for borgerne. Et ganske nyt eksempel
på en sådan situation er den såkaldte
”Red Carpet Case” som også opstod i
forbindelse med klimatopmødet i december 2009. Sagen omhandler en lille
gruppe aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace, der i klimatopmødets
sidste dage besluttede sig for at bryde
loven i en højere sags tjeneste. Verdens
ledere var på vej ind i det sidste døgn
af forhandlingerne, diverse NGO’er var
udelukket fra forhandlingsområdet, og
det stod mere og mere klart, at man
ikke ville nå frem til noget beundringsværdigt resultat. Mens verdenslederne
gjorde sig klar til aftenens festbanket
på Amalienborg, gjorde aktivisterne
sig klar til, hvad der skulle vise sig at
blive et af årtiets mest spektakulære
”Olsen-bande-kup”. Forklædte som
gallagæster i en lejet bil med et Greenpeace skilt i ruden og legetøjsblink på
taget kørte aktivisterne ind på Amalienborg og gik upåagtet op ad den
røde løber. Stående blandt festklædte
gæster og pressefotografer rullede de
to medbragte bannere ud, hvorpå der
stod skrevet: ”Politicians talk, Leaders
ACT”. På trods af, at hele den forudgående plan blev overgivet til politiet, at
aktivisterne prompte indrømmede alt,
og at aktionen var foregået i bedste ro
og orden, blev ”de falske gallagæster”
varetægtsfængslet over jul og nytår, er
tiltalt efter blandt andet Straffelovens
§ 115 om forbrydelser mod Majestæten og risikerer høje fængselsstraffe.
Er det proportionalitet i et moderne
demokrati? Er fængselsstraf den rette
sanktion for fredelige aktivister, der
på en mørk decemberdag tænkte lidt
hurtigere end politiet? Det vil kun tiden
og domstolenes afgørelse vise. De allerfleste eksperter på konferencen var
enige: Demokratiske samfund verden
over har et behov for at beskytte retten
til fredelig protest, idet et udtryk for accept af protester og dialog netop viser
demokratiets ånd i sin reneste form.
Resultat
I slutningen af konferencen udarbejdedes af ekspertpaneler forslag til internationale menneskerettighedsorganer,
heriblandt FN’s kommende ”Special
Raporteur on Freedoms of Assembly
and Association”. Målet med dette var
at opfordre organisationer såvel som
myndigheder til at finde en balance
mellem offentlig orden og sikkerhed og
retten til fredelige protester, for eksempel i forbindelse med internationale
topmøder.
Demokratiske samfund verden over har et
behov for at beskytte retten til fredelig protest,
idet et udtryk for accept af protester og dialog
netop viser demokratiets ånd i sin reneste form.
Stud. Jur. 2 – 29
P
perspektiv
FREMTIDSQUIZ
Fremtidsquiz
Hvor meget ved du egentlig om fremtiden?
Tag Stud.Jur.’s fremtidsquiz og find ud af det.
1
3
a.London
b. Rio de Janerio
c.Chicago
4
a.2018
b.2020
c.2016
Hvilket land skal have EUformandskabet i 2012?
a.Frankrig
b.Danmark
c.Rumænien
Hvad hedder den skøre videnskabsmand,
der har bygget bil om til en tidsmaskine i
”Tilbage til fremtiden” fra 1985?
a. Professor Tournesol
b. Professor, dr.jur., dr. phil., Ditlev Tamm
c. Doc Brown
Hvornår vil den nye Metro
Cityring efter planen stå færdig?
Hvilket fag vil ikke være
førsteårspensum på den
nye 2011 studiereform?
9
2
a. Til september
b.2015
c. Forhåbentlig aldrig
Hvilken by skal være vært
for Sommer-OL i 2012?
5
7
Hvornår rykker Det
Juridiske Fakultet til KUA?
6
Hvem bliver Danmarks næste Statsminister?
a.Folkeret
b. Strafferet og straffeprocesret
c. Familie- og Arveret
a. Helle Thorning-Schmidt
b. Lars Løkke-Rasmussen
c. Johanne Smith-Nielsen
8
Hvad er datoen for årets
Konsistorialgårdsfest?
a. D. 25. juni
b. D. 24. juni
c. D. 23. juni
Hvilken verdenskendt rapper lægger
vejen forbi Tivoli d. 11 august?
a. Snoop Dog
b. Kanye West
c. Big Boi
10
Hvilken kendt tegnefilmsfigur er
hovedpersonen i den nye Steven Spielberg
film, der udkommer senere i år?
a.Spiderman
b.Superman
c.Tintin
1 – b (men Stud.Jur. siger c), 2 – b, 3 – a, 4 – c, 5 – a, 6 – forhåbentlig ingen af dem, 7 – a, 8 – b, 9 – b, 10 – c.
30 – Maj 2011
En stor tak
for støtten til
Karnov Bingo til:
Accura
Bang + Ragnarsen
Bruun Hjejle
Café Skildpadden
Deloitte
Eva Smith
Horten
Joseph Lookofsky
Moalem Weitemeyer Bendtsen
Mads Bryde Andersen
Pizza Time
Peter Mortensen
Philip & Partnere
Thomson
Billeder fra JD's KARRIEREDAG
2011 I FESTSALEN
32 – Maj 2011
JAZZAFTEN
SEMESTERSTARTSFESTEN
Stud. Jur. 2 – 33
VI TROR PÅ,
AT STJERNER LYSER
BEDST I FLOK…
… DERFOR VIL VI GERNE HAVE
FLERE MED PÅ HOLDET
Norrbom Vinding går op i sammenhæng.
Det betyder, at vi har musketerånd og kan lide hinanden.
Vi sætter kvalitet i arbejdslivet højt og har respekt for,
at det gode råd kan komme fra alle led i kæden.
Nu søger vi nye kollegaer:
Norrbom Vinding er Skandinaviens største og
Danmarks førende advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi har også et ekspertteam inden for IP og patenter.
Fuldmægtige
Vores fuldmægtige står i mesterlære.
Du bliver anset for en værdig sparringspartner for
de partnere, som du samarbejder med.
Du møder topprofessionelle klienter, og du lærer
at bruge juraen i helhedsorienterede løsninger.
Vi rådgiver en lang række af landets mest
interessante offentlige og private virksomheder.
Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement, er du meget velkommen til at kontakte
Mariann Norrbom eller
Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40
Amerikakaj
Dampfærgevej 26
2100 København Ø
Tel +45 35 25 39 40
[email protected]
www.norrbomvinding.com
studieliv
DEBATARRANGEMENT OM LISSABONSAGEN
Debatarrangement
om Lissabonsagen
Skrevet af
Sarah Klaper
Tirsdag d. 15. marts inviterede Juridisk
Diskussionsklub til debat om Lissabonsagen. Det var en fyldt Alexandersal,
der mødte de tre debattører, Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, professor, dr.jur. Ole Krarup samt advokat
Karen Dyekjær. Ordstyrer for debatten
var professor Helle Krunke, og omkring
hundrede jurastuderende og interesserede var mødt op for at høre de prominente debattører diskutere den medieomtalte Lissabonsag, der særlig i den
seneste tid har fået opmærksomhed
på baggrund af en Højesteretsdom, der
anerkender sagsøgernes søgsmålsret.
Paneldeltagerne lagde ud med hver
især, at fremlægge et kort oplæg om
problemstillingen, hvorefter det var
tid til spørgsmål fra salen. Dyekjær og
Krarup argumenterede for, at det var
grundlovsstridigt at tiltræde Lissabontraktaten uden en folkeafstemning,
hvorefter Kammeradvokaten, som statens repræsentant, efterfølgende prøvede at mane denne påstand i jorden.
De prominente debattører besvarede
og diskuterede til tider heftigt spørgsmålene. Panelet livliggjorde debatten
med små humoristiske og stikkende
sidebemærkninger, der viste, at de
alle kendte hinandens styrker og især
svagheder ganske godt. Debatten tydeliggjorde også, at diskussionen om
Lissabontraktaten er en yderst relevant
og kompleks juridisk tvist, der i den
nærmeste fremtid vil blive afgjort af
domstolene.
Efter ca. en times debat, var det tid til
Kammeradvokatens årlige legat. Legaterne uddeles til to studerende, hvis
bacheloropgaver er blevet bedømt som
ekstraordinært gode inden for henholdsvis stats- og forvaltningsret samt
EU- og folkeret, og der lægges derudover vægt på rapporternes faglige
kvalitet, aktualitet og relevans for det
praktiske retsliv. I år blev de to legatmodtagere Anne Louise B. Jespersen
– for sin opgave ’Grundrettighedernes
beskyttelse i EU’ - samt Sophie Noreng
– for sin opgave ’Om retsanvendelse og
skøn’. Efter legatudleveringen var det
tid til champagne og kanapeer i tilstødende lokaler, og dette gav salens publikum mulighed for en snak med hinanden og de interessante debattører.
Stud. Jur. 2 – 35
Stud.Jur. anbefaler
01
Distortion
Endnu en gang forvandler Distortion hele
København til en kæmpe
fest, når gadefestivalen rammer byen d. 1. – 5. juni. Onsdag
inviterer vor helt egen Studiestræde til
fest, når indre by bliver forvandlet til et stort
dansegulv. Festen forsætter på Jazzhouse,
Huset i Magstræde og Diskotek IN. Torsdag
gør Nørrebro kunsten efter og holder gadefest
samt clubclash på Søpavilionen, Stengade,
Rust og Drone. Fredag kan du tage turen til Vesterbro, hvor bydelen sikkert bliver pakket med
mennesker, der kan rave videre i Den Brune
Kødby og DGI-byen.
Lørdag kan du hoppe i vandet til den store finalefest, der foregår i Den Brune Kødby, i DGIbyen og Vandkulturhuset. Stud.Jur. krydser
fingre for ingen eksamener og masser af solskin.
Distortion
Indre By – Nørrebro – Vesterbro – Final Party
– Sunday Chill
1. -5. juni
02
Skildpadden
Café Skildpadden på Gråbrødre Torv lokker hver
onsdag med studierabat på deres byg-selv-sandwich. Mod forvisning af studiekort kan du fra kl. 15
få sandwich for 35 kr. Der kan vælges mellem flere
slags brød og et stort udvalg af fyld. SU-venligt og
perfekt efter en lang dag på læsesal.
Cafe Skildpadden
Gråbrødretorv 9
1454 KBH K
36 – Maj 2011
03
TED
Www.ted.com er en amerikansk hjemmeside, der videostreamer foredrag fra nogle
af verdens klogeste mennesker. Missionen
er at udbringe ideer, der kan forandre verden, og der er derfor udbudt en platform,
der tilbyder gratis viden og inspiration fra
nogle af verdens mest inspirerende tænkere. TED afholder årligt konferencer, og
på www.ted.com er de bedste foredrag og
optrædener tilgængelige for alle med en
internetforbindelse. Siden kan meget vel
komme til at konkurrere med Facebook for
bedste overspringshandling, så for ikke at
få for dårlig samvittighed, kan du søge på
ordet “law” og blive klogere på alt fra juridisk jargon til youtubes copyrights!
www.ted.com
05
04
StudieRabat København
StudieRabat København tilbyder og viderebringer fede, eksklusive og lukrative
studierabatter og studietilbud til byens
studerende på erhvervs-uddannelserne,
de gymnasiale uddannelser samt korte og
længere videregående uddannelser.
Alle studerende er velkomne, ordningen er
gratis, nem og hurtig - eneste det kræver
er, at du finder siden på Facebook og trykker "synes godt om". Derefter får du mulighed for at benytte dig af de mange studietilbud og rabatter. Husk dog at du skal have
et gyldigt studiekort for at benytte dig af
rabatterne.
www.facebook.com/StudieRabatKBH
Rolling Coffee
Der findes intet som en rigtig god kop kaffe. De færreste havde vel overleveret jurastudiet, hvis vi ikke havde haft den velduftende sorte ”doping” at holde os kørende
på. Der findes mange steder at få friske kaffeforsyninger fra, men det nye mobile
kaffefirma Rolling Coffee er blandt Stud.Jur.´s absolutte favoritter. Firmaet har fem
kaffecykler, som du kan møde rundt omkring på gaden i København. Derudover har
de bl.a. lavet kaffe til Zulu Awards, Nykredit og ikke mindst JD til LETT Culpa Cup.
Det var en stor succes, og derfor har JD hyret kaffedrengene til at komme og dele
gratis kaffe ud til os eksamensramte jurastuderende i løbet af maj måned. Her kan du
få en god kaffeoplevelse skabt af de unge baristaer og brygget på deres velsmagende
espressoblanding, som de har udviklet i samarbejdet med gourmetristeriet Kontra
Kaffe. Der findes intet som en rigtig god kop kaffe fra Rolling Coffee!
JD har hyret Rolling Coffee til at dele gratis kaffe ud alle torsdage i maj fra kl. 10-12
i Jurahus I’s kantine.
Læs mere om Rolling Coffee på www.rollingcoffee.com
Stud. Jur. 2 – 37
Stud.Jur. anbefaler
06
The Log Lady
Studiestræde er fyldt med små listige steder,
hvor du kan få stillet din sandwichsult, kaffetørst eller trang efter ”fisk-shots” under din
fredagsbarbrandert. Det nyeste skud på stammen af små hyggelige steder hedder The Log
Lady og er en kreativ café opkaldt efter en af
de excentriske karakterer fra kultserien Twin
Peaks. Stedet byder på alt fra øko-mad, sunde
juices til øl og digtoplæsning samt musikquizzes med den kendte københavner-dj Djurna
Barnes. Stud.Jur. anbefaler, at man besøger
den hyggelige café – og bagefter skynder sig
hjem og ser eller genser den geniale kultserie
Twin Peaks, der har inspireret caféen.
The Log Lady Café
Studiestræde 27
1450 KBH K
Mandag – torsdag, kl. 10-23, fredag – lørdag,
kl. 10-24
07
En linedans fra idé til succes
I dette Stud.Jur. kan du læse et interview med den anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. I den forbindelse har Stud.Jur. redaktionen læst hendes nye bog ”En
linedans fra idé til succes”, som hun har skrevet med sin
partner Liselotte Lyngsø. Bogen er en rigtig god, provokerende og inspirerende læseoplevelse, som varmt kan anbefales. Den er fyldt med gode råd, om hvordan man opnår
succes i fremtiden – om at gå fra ”stuck in fuck” til at blive
en succesfuld ”fremtidsnavigatør”. Hvis du vil have en
frisk vitaminindsprøjtning
fra dem, som bl.a. har rådgivet IKEA, Volvo og Mærsk,
så skynd dig at anskaf ”En
linedans fra idé til succes”.
”En linedans fra idé til succes” af Liselotte Lyngsø og
Anne Skare Nielsen, udgivet
fra Nyt Nordisk Forlag 2011.
08
Flæskestegssandwich
Stud.Jur. hylder Danmarks største kulinariske
oplevelse, flæskestegssandwichen. Flæskesandwichen er den lykkelige parring mellem
den amerikanske burger, den engelske sandwich og den danske flæskesteg, rødkål og agurkesalat – og nogle forfiner den også med en klat
remo, uhmm. Den er god til enhver lejlighed,
hvad enten du skal servere den for din date, dine
forældre eller den skal hjælpe med at slå dine
tømmermand ihjel dagen derpå. Denne herlige
spise kan købes flere steder i Købehavn, men
Stud.Jur. kan særlig anbefale Isted Grills version i en sen nattetime. Meyers version skulle eftersigende heller ikke være ringe. God appetit!
Isted Grill
Istedgade 92
1650 KBH V 38 – Maj 2011
Meyers Deli
Gl. Kongevej 107
1850 FRB
JD informerer
JD informerer
Skrevet af
Anne Cathrine Brorsen,
foreningsansvarlig i JD
JD Cases
Eksamensrelevante workshops har
skiftet navn til JD Cases.
JD Cases er tænkt som et fagligt supplement til de studerendes
eksamenslæsning og vil typisk bestå af
gennemgang af relevante
problemstillinger, faglige inputs, tips
til opgaver og lignende fra
specialiserede advokater og eksterne
undervisere inden for forskellige
områder af juraen. Mere information og
tilmelding via www.jdku.dk.
Gratis kaffe i kantinen
JD giver gratis kaffe alle torsdage i
maj fra kl. 10-12.
Drengene fra Rolling Coffee vil stå i
Gården ved Jurahus I. Husk studiekort.
Konsistorialgårdsfesten
Fredag den 24. juni afholder Juridisk
Diskussionsklub den traditionelle
sommerfest i hovedbygningens
konsistorialgård. Vi starter
sommerferien med et brag af en
fest, der byder på live musik og
kulørte lamper i gården. Sæt kryds
i kalenderen, for denne fest vil du
ikke gå glip af.
Førsteårsfesten
JD holder eksamensfest for de førsteårsstuderende på
Aporta d. 27. maj. Billetter kan købes på
kontoret hver dag fra d. 13 maj
Mellem kl. 11.30 og 13.
JD holder ferielukket
JD’s kontor holder ferielukket fra d. 15.
april, bortset fra de dage hvor der sælges billetter.
Stud. Jur. 2 – 39
P
perspektiv
INTERVIEW MED FREMTIDSFORSKER, ANNE SKARE NIELSEN
Vejen til fremtidig succes
Skrevet af
Gustav Krohn Schaldemose
Stud.Jur. har i anledning af fremtidstemaet interviewet den internationalt anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Det blev til en spændende snak om
at gå fra mere til bedre, om at lytte højere, om jura og sikker sex og om at finde
meningen med det hele.
”Alle bør få ADHD”. Ordene kommer
fra den anerkendte fremtidsforsker
Anne Skare Nielsen under et foredrag
til innovationsseminaret Matchmingler på CBS. Hun uddyber sin pointe
ved at fortælle om en ansat med diagnosen ADHD (bedre kendt som DAMP
syndrom), der ikke kan fungere uden
at forstå meningen med de ting, hun
skal. Hun spørger derfor altid ”hvorfor?” Anne Skares pointe er, at man
i fremtiden er tvunget til at skulle
finde meningen med det, man gør
og vil. Man skal møde det nye med et
”hvorfor?”, i stedet for bare at se til og
acceptere tingenes tilstand. Med andre metaforiske ord bør man altså få
”ADHD”. At finde meningen og spørge
”hvorfor” er det første skridt på fremtidens vej til succes. ”For hvis du ikke
ved, hvad du egentlig vil og hvorfor,
hvordan ved du så hvornår, du er kommet frem”, spørger Anne Skare retorisk.
Stud.Jur. var inviteret med til Anne
Skares inspirerende foredrag på CBS
og fik efterfølgende lejlighed til at tale
med hende på tomandshånd over en
kop kaffe i Frederiksbergs spæde for-
40 – Maj 2011
årssol. Her fortalte fremtidsforskeren
om fremtiden, og hvordan man opnår
succes i den – både som menneske og
jurist.
Fremtidskvinden
Anne Skare er selv en fremtidskvinde.
Hun venter ikke passivt på, at fremtiden kommer. Hun løber den i møde
med åbne arme. Dette oplevede jeg
på vejen fra CBS til cafeen, hvor interviewet skulle foregå. Jeg stoppede op
ved en kantsten og ventede velopdragent, idet en bus med høj fart skulle
til at passere forbi os. Anne Skare
grab straks fat i mig og sagde ”kom,
den der gider vi sgu ikke at vente på”
og hev mig i løb med over vejen, så
vi lige akkurat – og jeg med hjertet i
halsen – nåede over lige før bussen.
For Anne Skare venter ikke på, at bussen er kørt. Det har hun aldrig gjort.
Hun startede med at læse en bachelor
i biologi, men ville så prøve noget nyt
og tog noget atypisk en overbygning i
statskundskab. Det var ikke en del af
en stor plan, at hun skulle ende som
fremtidsforsker: ”Efter uddannelsen
snublede jeg over forskellige dørtrin
og prøvede kræfter med forskellige
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen
”
”
I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre
typer jobs. En dag landede jeg i Institut for fremtidsforskning”, fortæller
hun. Hun blev på instituttet i nogle år,
hvor hun mødte sin nuværende forretningspartner Liselotte Lyngsø. De to
svingede godt sammen og syntes, at
instituttet var for småt til deres store
ideer og visioner. Derfor startede de
virksomheden Future Navigator. Det
blev en stor succes. Deres klientliste
taler for sig selv med firmaer som
Novo, IKEA og det engelske tv-selskab BBC. Derudover har Anne Skare også nået at være dommer i TV2
programmet ”Danmarks bedste idé”
samt skrive en bog ”En linedans fra
idé til succes”, der netop er udkommet. Oven i alt det er hun en meget
anvendt og anerkendt foredragsholder, og som hun siger: ”hvis jeg ikke
havde lært det vigtige ord ”nej”, så
ville jeg ikke lave andet end at holde
foredrag”. Ved siden af alt dette er
Anne Skare mor til fire drenge og gift
med deres far, og denne opgave er
hendes vigtigste og kæreste.
Det var lidt om Anne Skare. Nu skal
vi tilbage til det, interviewet handler
om. Vi skal tilbage til fremtiden.
Mere til bedre
”I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre”. Ifølge Anne Skare er dette et paradigmeskift, der vil ske af sig selv. I de
sidste 100 års tid har vi befundet os
i et mekanisk paradigme, hvor tandhjulet alene drejer for at skabe mere
og mere. Men nu har vi alt, hvad vi
skal bruge – og ofte mere til. Hvis man
hele tiden fylder mere og mere i ballonen, springer den, som vi eksempelvis
så det under finanskrisen. Derfor vil
vi automatisk begynde at fokusere på
det bedre. Vi er på vej over i det, som
Anne Skare kalder det organiske paradigme. ”Organisk betyder det, der
relaterer sig til det levende, for her
handler det om mening, mennesker og
muligheder”, som hun skriver i sin nye
kogebog til succes ”En linedans fra
idé til succes”. ”Vi skal ikke bare have
mere ud af os selv, vores tid, hinanden
og verdens ressourcer, vi skal have
noget bedre ud af os selv, vores tid,
hinanden og verdens ressourcer”. Vi
har alt, hvad vi skal bruge for at opnå
succes på dette høje velstandsniveau,
hvor vi befinder os. Problemet er, at
vi med denne hastighed får for meget.
Anne Skare fortæller, om en bereg-
ning, som IKEA har lavet, der viser,
at de i 2020 har brug for to planeter
- alene til deres produktion. ”Vi når
et niveau, hvor mere, bliver til mere
crap”, pointerer Anne Skare. I stedet
skal vi altså få noget bedre ud af det,
vi har. Vi skal gøre det med en innovativ, konstruktiv og positiv tilgang
og skabe noget bedre i fællesskab. På
den måde bliver vi mere lykkeligere,
og det er det, der skaber økonomisk
gevinst på lang sigt. Som Anne Skare
formulerer det: ”I Danmark er vi dømt
til fornyelse og mening”. Vi kan i øvrigt ikke producere lige så meget, lige
så hurtigt og billigt som i Kina. Derfor
skal vi producere noget bedre. Ikke
flere produkter, men bedre produkter.
Ikke mere TV, men bedre TV. Og vi
skal ikke arbejde mere, men arbejde
bedre, meningsfuldt og innovativt.
Puha, tænker jeg og siger, at ”det
hele giver mening, men hvordan sørger man så for at skabe noget bedre
ud af det, vi har? Er det ikke svært?”
”Jo”, svarer Anne Skare, ”men sådan
er det bare. I Danmark er vi dømt til
fornyelse og innovation. Der er ingen
vej uden om.”
Stud. Jur. 2 – 41
perspektiv
INTERVIEW MED FREMTIDSFORSKER, ANNE SKARE NIELSEN
Lyt højere
En af de ting, vi skal blive bedre til, er
at lytte højere. Dette hænger sammen
med Anne Skares grundantagelse om,
at det, vi skal bruge for at opnå succes,
allerede findes derude. Vi skal blot blive
bedre til at lytte højere og derved finde
frem til det, vi har brug for. Vi skal lytte
højere til vores omgivelser. Mennesker
skal blive bedre til at lytte højt og fordomsfrit til hinanden. Pointen er, at der
er et kæmpe potentiale i andre folk,
som vi ofte overhører. Vi lytter nemlig
ud fra vores eget perspektiv og egne
forudindtagede holdninger. Dermed
hører vi sjældent meningen i det, den
anden siger – eller prøver at sige. At
lytte højt kræver, at man i stedet lytter
efter meningen og forsøger at se den
store sammenhæng. Man skal også selv
holde op med at tale, for ”hvis man er
den eneste, der sender ud, får man intet
med hjem, man kan blive klogere på”,
som Anne Skare påpeger. Derudover
er det vigtigt, at man skaber tillid og er
nærværende. Evnen til at lytte højt er
enorm vigtig for blandt andre advokater. En dygtig advokat er en, der efter
at have lyttet højt til klienten, finder
dennes reelle behov. Som Anne Skare
formulerer det, skal klienten bagefter
kunne sige ”det vidste jeg ikke, at jeg
ikke vidste, og hvor er jeg glad for, du
kunne hjælpe mig med det”.
42 – Maj 2011
Få succes i det ”organiske paradigme”. Denne model viser, hvordan værdier og kompetencer ændres, når man
går fra det nuværende ”mekaniske paradigme” til fremtidens ”organiske paradigme”. Denne transformation
er ifølge Anne Skare opskriften på succes.
Gør dig umage, og gør det sammen
med andre
”Hårdt arbejde går aldrig af mode. Det
er ikke sådan, at vi får et hippiesamfund, hvor vi kun skal sidde og tænke
og føle.”, siger Anne Skare. Hun tilføjer,
at det ”er skide hårdt arbejde hele tiden
at skulle gå og tænke i mening og innovation. Så hvis man gør det alene, er
det rigtig, rigtig svært. Derfor bliver
vi nødt til at være bedre til at samarbejde”. Fordi konkurrencen er hård i
fremtiden, må man gøre sig umage
med det, man laver. Som den anerkendte amerikanske videnskabsjournalist
Malcom Gladwell anfører i sin gennemresearchede bog om vejen til succes,
”Afvigerne”, kræver det 10.000 timer at
blive ekspert. Det er altså hårdt arbejde
- og man må gøre sig umage. Derfor kan
man heller ikke det hele på en gang. I
stedet må man indgå i teams og lære
at samarbejde. ”Det er en grundpræmis, at vi simpelthen må blive bedre til
at arbejde sammen – også på tværs af
faggrænser”, understreger Anne Skare.
”Vi skal finde sammen med folk, vi synes er fede at arbejde sammen med,
og så skal vi inden for gruppens rammer dyrke vores egen originalitet”.
Hun fortæller, at man i Norge headhunter teams i stedet for enkeltpersoner, og sådan kommer det til at blive i
fremtiden. Godt samarbejde kræver
tolerance og behovsudsættelse. Ifølge
Anne Skare har undersøgelser vist,
at evnen til at kunne udsætte sit eget
behov korrelerer tæt med succes. Den
tidligere amerikanske præsident Harry
S. Truman har formuleret det således:
”Der er ingen grænse for, hvad man kan
opnå, hvis man er ligeglad med, hvem
”Jurister skal altså være en
slags parrings­legs­ko­ordi­natorer
eller fødsels­hjælpere”
der får æren”. Hvis man samarbejder
og sætter sit eget umiddelbare behov
på standby, opnår man den langsigtede
succes.
Jura og sikker sex
Hvad betyder alt dette konkret for jurister? Hvad er vores plads i fremtiden?
Jeg starter med at spørge Anne Skare,
der bl.a. har rådgivet Advokatsamfundet, hvad hun tænker, når jeg siger
”jura”: ”Jeg tænker konservativt. Og så
tænker jeg sikker sex. En gennemgående faktor er sikker sex. Man vil godt
parre sig med nogle andre, men man
skal lige først have tjekket af, om alt
nu er sikkert, og om man har de rigtige
remedier. Man kan ikke bare kaste sig
over hinanden og voldbolle løs, for så
ved man ikke, hvad der kommer ud af
det”, som hun så poetisk og malerisk
formulerer det og smiler, mens hun siger: ”skriv det ned, så fanger vi læseren. Sex det sælger sgu”. Det har hun
ret i. Hun har nok også ret i, at jurister
lever af og skal leve af at sælge ”sikker
sex” til kunderne. ”Når to kunder møder
hinanden og skal indgå en aftale eller
fusion, vil de gerne have sikker sex, når
de skal parre sig”, siger Anne Skare og
tilføjer, ”og derfor vil der altid være et
marked for jurister. Jurister skal altså
være en slags parringslegskoordinatorer eller fødselshjælpere, der kan alt det
omkring, når nogle mødes med nogle
andre og bliver gjort klar til at parre sig.
Og det synes jeg, at jurister skal være
endnu bedre til.” Anne Skare udbygger sin pointe med endnu en bramfri
metafor: ”Der er engang en engelsk komiker, der har sagt, at ”accountants are
people looking at other people’s poop
trying to figure out, what they ate”. Og
det samme synes jeg lidt jurister gør.
Men som kunde er jeg mere interesseret i, hvad jeg skal putte i munden, så
jeg bliver bedre til at parre mig og mere
attraktiv at parre sig med.”
”I Danmark er vi
dømt til fornyelse
og innovation. Der
er ingen vej uden
om.”
Pointen er, at jurister udfylder en vigtig rolle ved at lave ”damage control”
og hjælpe klienterne, når det går galt,
og at denne rolle også er vigtig i fremtiden. Der, hvor juristerne ifølge Anne
Skare kan udvikle sig, er ved at være
med tidligere i forløbet og rådgive klienten på forhånd. Dette gør man blandt
andet ved at lytte højt til klientens be-
hov og formulere gode, sikre, men også
visionære løsninger til, hvordan klienten kan opnå succes uden at komme
galt afsted.
Forandring og fest
Ifølge Anne Skare er det tid til forandring, og hun tilføjer: ”Jeg kunne godt
tænke mig at se mere ulydighed, rebelskhed og oprør i jeres generation.
For I kan ikke leve af ”mere” og bare
gøre som de ”voksne” selv har gjort
og siger, at I skal.” Vi skal gå fra mere
til bedre, vi skal lytte højere, og vi skal
skabe vores eget meningsfulde liv og
definere vores egen succes – og det
hele med et god portion rebelskhed
og innovation. Men forandring er svær.
Anne Skare henviser til en undersøgelse, der viser, at når en læge siger til sine
patienter, at de dør inden for et år, hvis
de ikke lægger deres livsstil om, er det
kun ti procent, som følger lægens råd.
Forandring er ikke let, men det kan lade
sig gøre. Man kan starte med at følge
Anne Skares gode råd.
Efter at være blevet spurgt om et sidste
godt råd, svarer Anne Skare med glimt
i øjet og som et punktum i al den abstrakte snak om fremtiden: ”Man huske
at rejse og feste!”
Stud. Jur. 2 – 43
VI SØGER STUDENTER,
DER KAN FINDE VEJ
ACCURA søger stud.jur.er, der kan assistere vores jurister, når de guider klienter
gennem det juridiske landskab. Du kommer bl.a. til at foretage dybdegående
litteratursøgninger, indsamle og systematisere dokumenter og udarbejde kortere
juridiske notater
Så sørger vi til gengæld for at skubbe din karriere ud i overhalingsbanen med et
kompetencegivende job i et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer.
ACCURA har godt 185 medarbejdere, heraf mere end 110 jurister, og du bliver en del
af et unikt sammenhold og et ungt miljø. Du tilknyttes et fast team af jurister, men
kommer også til at samarbejde meget med de andre stud.jur.er hos ACCURA.
Søg en af de ledige stillinger på www.accura.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os på www.accura.dk
fakultetets sider
Finalister i INC
Det Juridiske Fakultets hold repræsenterer Danmark i International Negotiation Competition.
De indledende runder til forhandlingsspillet International Negotiation Competition (INC) er
afsluttet. Det danske vinderhold er fra København Universitet og består af de to jurastuderende Badar Shah og Alan Calderwood. De vil fra den 27. juni til 1. juli 2011 repræsentere Danmark i finalerunderne af INC 2011. Her vil de konkurrere mod 15 hold fra hele verden. Alle hold
i finalen er vindere af indledende nationale forhandlingsrunder.
INC er et internationalt forhandlingsspil for jurastuderende, hvor de studerende i hold forhandler på vegne af en klient. I 2011 er det Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet,
der er vært for den internationale finale.
Det Juridiske Fakultet er vært
for den internationale finale
af INC 2011
27. juni til 1. juli 2011
Læs mere på: www.jura.ku.dk/inc2011
fakultetets sider
Fra SG til GV
Med studiereform 2011 bliver alle nye studerende
indplaceret i studiegrupper. Studiegrupperne får
en central rolle for de studerendes læring. I den
forbindelse tilknyttes alle 1. års hold en gruppevejleder (GV). Gruppevejlederens rolle bliver
både at facilitere og understøtte studiegruppernes arbejde, men også at guide og vejlede i
forhold til studietekniske spørgsmål, opgaver og
faglige udfordringer. Gruppevejlederne tilknyttes
det nye fag Studieteknik & læringsproces og får
en bred faglig rolle på tværs af 1. års fagene. Det
betyder samtidig, at den nuværende SG-ordning
udfases.
Fakultet ansætter gruppevejledere i løbet af foråret. Stillingsopslaget bliver offentliggjort på
www.jobbank.ku.dk. Fakultetet håber, at rigtig
mange vil søge.
Studie- og
karrierevejledningen
Mange studerende får i løbet af deres studietid behov for at tale med en studievejleder.
Måske er du:
• Usikker på, hvad eksamen indebærer
• Nysgerrig efter at høre om overgangen fra
bachelor- til kandidatuddannelsen
• Interesseret i udlandsophold
• I tvivl om jura er det rette valg
I studie- og karrierevejledningen er vi klar til
at lytte. Læs mere om de mange vejledningstilbud på:
www.jura.ku.dk/studerende/studievejledning/
Besøg Studie& Karrierevejledningen
Annekset i
Studiegården
Studiestræde 6
Tlf.: 35 32 35 10
Personlige/telefoniske
henvendelser:
Hverdage kl. 10-13
46 – Maj 2011
JURA bliver
en del af
Søndre
Campus
Det Juridiske Fakultet flytter i 2015
til Amager og bliver dermed en del
af Søndre Campus.
KUA 3, der er navnet på den bygningsstruktur, som i fremtiden skal
huse fakultetet, er under planlægning. Derfor er der i øjeblikket en
spændende og omfattende byggeog planlægningsproces i gang, hvor
både studerende og medarbejdere
får mulighed for at præge arbejdsog studiemiljøet i de nye bygninger.
Det sker i tre nedsatte brugergrupper. Brugergruppen med repræsentanter for de studerende har fokus
på undervisningslokaler og studiemiljø.
Læs mere om de nedsatte brugergrupper og deres repræsentanter
på.
www.jura.ku.dk/brugergrupper-kua3
Stud. Jur. 2 – 47
fakultetets sider
48 – Maj 2011
120 studiepladser på Bispetorvet
I Bispetorv Annekset har du adgang til en stor
læsesal og en lang række grupperum.
Med et gyldigt studiekort har du adgang til alle
faciliteter hele døgnet alle ugens syv dage.
Har du brug for at booke et lokale:
www.jurbib.dk/booking
Stud. Jur. 2 – 49
BLIV udfordret
— DELTAG I
Kammeradvokatens
SOMMERSKOLE
SOMMERSKOLE 2011
Ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst procederer for en dommer? Eller er dit mål at blive en skarp
juridisk forhandler? På Kammeradvokatens sommerskole 2011 kan du udleve disse roller – og mere til.
Kammeradvokaten slår dørene op for årets sommerskole den 15.–18. august 2011. Her vil du som deltager
få et grundigt og lærerigt indblik i rollen som advokat
for det offentlige Danmark.
Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne advokater,
som vil udfordre dig på din faglighed og dine evner til at
udfylde rollen som advokat.
Har du mod på at prøve juraen af i praksis, så send din
ansøgning inkl. bilag hurtigst muligt og inden fredag
den 1. juli 2011 til [email protected]. Vi sørger for overnatning under hele forløbet.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
HR-konsulent Sanne Falkeborg på telefon 3315 2010.
Du kan læse mere om sommerskolen, og om hvordan
du ansøger, på vores hjemmeside
www.kammeradvokaten.dk
aktuelt
Den gode uddannelse
Den gode
uddannelse
Den 1. februar blev tre spændende projekter sat i gang på Det Juridiske Fakultet. Det gjorde de under universitetsledelsens højt prioriterede projekt ”Den
gode uddannelse”.
Med ”Den gode uddannelse” sætter
KU som samlet universitet fokus på uddannelse. Projektet afholdt i efteråret
2010 tre idéudviklingscamps, og alle
studerende og medarbejdere på KU
var inviteret til at være med. Nogle af
de udviklede idéer blev grundlag for de
forsøgsprojekter, der nu overalt på universitetet er i gang. I alt er 66 projekter udviklet af studerende og ansatte
i starten af året blevet støttet med
midler fra den pulje på små 10 millioner kroner, ”Den gode uddannelse” har
haft til rådighed.
På Jura har følgende projekter fået
støtte: "Vejledermanual til studiegrupper", der sætter fokus på gruppekontrakter og facilitering via forskellige
øvelser og redskaber.
"Kvalitetsstyring af læringsprocesser ved masseundervisning" serverer
kvalitetssikrende undervisningsskabeloner, samt "Studiestartsaktiviteter",
som skaber mere studieunderstøttende og fagligt integrerede studiestartsaktiviteter i introforløbet 2011.
Baggrunden for projekterne er at udvikle, forbedre og tilpasse uddannelserne
på Københavns Universitet. Gennem
to store udviklingsdage - en innovationscamp og en projektcamp - er de
bedste idéer blevet indsamlet: idéer
til forsøgsprojekter, som skal gøre det
endnu bedre at være studerende og
underviser på KU. Følg projekterne på
http://uddannelsessatsning.ku.dk/.
Stud. Jur. 2 – 51
P
perspektiv
JURAS FREMTID - PÅ AMAGER!
Juras fremtid
Skrevet af
Sarah Klaper
PLUS
- på Amager!
Det Juridiske Fakultets fremtid er ikke indre by. Dette er i hvert fald Københavns
Universitets plan. I år 2015 skal vi sige farvel til Studiestræde, Bispetorv, Linnésgade
og Fiolstræde, og sige goddag til Islands Brygge, Ørestaden og Amager. En flytning
der for nogle synes kærkommen og andre tårefremkaldende. Stud.Jur. giver dig her
de vigtigste fordele og ulemper ved fremtidens liv på Jura.
Kantine
Jura vil højst sandsynligt få sin egen
kantine, noget der virkelig mangler i
Jurahus I. Derved er det også slut med
at bruge alle sine hårdtjente penge på
Studiestrædes lækre, men dyre caféer.
Omgivelserne
Desværre er det gamle KUA faktisk er
lidt af en øjenbæ! Forlader vi indre by,
forlader vi også de historiske bygninger, den smukke arkitektur og den brillante beliggenhed.
Derudover fordobles lændetatoveringerne og hængerøvene jo mere syd for
Rådhuspladsen, man bevæger sig.
Bedre faciliteter
Slut med håbløst langsomme pc’er, og
alenlange køer til printerne. KUA skulle
åbenbart være godt udstyret med diverse tekniske remedier. Stud.Jur. krydser fingre for en remake af Apple butikken og iPads til alle studerende.
Større Lokaler
Nu behøves du (u)heldigvis ikke længere gå forgæves, når du endnu engang
er kommet for sent til din forelæsning
i Anneks A, der som altid er fyldt til
bristepunktet. KUA lover nemlig store
auditorier med plads til alle, god akustik og behageligt møblement.
Lækre humanister
En flytning til KUA vil give jurastuderende en kærkommen mulighed for at
smide Ralph Lauren skjorten og mingle
med humanisterne i Ørestaden. KUA er
Amar’s Hipster Heaven, og er du vild
med Vibskov-looket og fix-cykler er din
lykke snart gjort. Slipsedrenge og hipsters i en stor frydelig forening. Diversiteten længe leve.
52 – Maj 2011
MINUS
Amager
Amager er og bliver lorteøen. Ikke engang en Riccos eller lækre øko caféer
kan gøre bod på det faktum, at cykelturen for de fleste lige bliver forlænget
med et kvarter, og at dele af øen blev
brugt som Københavns første affaldsstation.
Fredagsbaren
Selvom vi får bedre og større faciliteter
til vor fredagsbar, findes der ikke noget
så legendarisk som en fredag i Jurahusets ramponerede kantine. Derudover
mister du hurtigere din fredagsbarsbuzz i en cykeltur over Knippelsbro til
indre bys beværtninger end ved en gåtur fra Studiestræde. I fremtiden skal
du nemlig lige lægge 10 minutter til din
rute fra Amar’, hver gang du skal boltre
dig i det københavnske.
Det ”gamle” Universitet
Med flytningen af Jura mister indre by
det sidste af den gamle universitetsby
og affolker derved København for studerende. Det Juridiske Fakultet mister
sine historiske omgivelser, der ellers
afspejler juraens gamle traditioner og
værdier.
Stud.Jur.’s fremtidslinje
Er du også spændt på, hvad der kommer til at ske i fremtiden?
Efter grundig research kommer her Stud.Jur.’s bud på,
hvad der kommer til at ske de næste 100 år.
2049:
2035:
2030:
2027:
2026:
2024:
2020:
2020:
Intelligente robotter er en almindelig
del af husholdninger og arbejdsmarkedet
Kamprobotter - ifølge US Department of Defense vil
USA benytte de første kamprobotter i militæroperationer
Aids og cancer kan nu kureres
BRIC landene overgår G7 – de store ”emerging markets”,
Brasilien, Rusland, Indien og Kina, også kendt som
BRIC-landene, overgår økonomisk G7-landene
(USA, Frankrig, Japan, Tyskland, UK, Italien og Canada)
Trådløs elektricitet
– de fleste hjem bruger nu trådløs elektricitet
Verdens hidtil største flygtningene krise
– mere end 10 millioner mennesker må flygte
fra deres hjem pga. store naturkatastrofer i Asien
SMS med tankens kraft –
I 2020 kan man købe mobiltelefoner,
der skriver sms’er alene med tankens kraft
5 milliarder mennesker bruger nu internettet
- sammenlignet med 1,7 milliard i 2010 og kun 300 millioner i 2000
2090:
2079:
2067:
2065:
2059:
Gud er død - Religion er
nu et uddøende fænomen
i den europæiske kultur
Flyvende biler er et normalt syn i gadebilledet
Ligestilling af løn bliver endelig en realitet,
og kvinder får nu den samme løn som
deres mandlige kollegaer!
Usynlighedsdragter anvendes i militæret
Der bor nu permanent mennesker på Mars
Kilde: http://www.futuretimeline.net og altid troværdige Wikipedia
studieliv
jurist anno 2011
Jurist anno 2011
Skrevet af
Céleste Nshimiyimana
”Jurister er pengegriske, højreorienterede, forældrestyrede personer, uden en
større passion for deres fag.” Ovenstående sætning er direkte citeret fra en
samtale med en god kammerat, der til
dagligt studerer filosofi (fremtidig arbejdsløs) på KUA en råkold november
aften, hvor jeg endnu engang havde
forvildet mig ud til en af deres sociale
begivenheder. Lettere chokeret over
den eksplicitte og hånende betegnelse
på en jurist, som min kammerat havde
fremsat, begyndte jeg jævnligt at spørge andre studerende, store som små,
grimme som smukke, hvad de egentlig
synes om os jurister.
Selvom ordvalget ikke helt matchede den kære filosofistuderendes,
synes et betydeligt flertal nogenlunde
det samme som filosoffen om alle os
jurister.
Hverken enig eller uenig med båsen
juristen var sat i, besluttede jeg mig for
at undersøge nærmere, hvorledes en
jurist egentlig er i vor herrens år 2011.
Traditionen tro lægger vi ud med damerne. Du kan læse om de mandlige
jurister i næste udgave af Stud.Jur.
56 – Maj 2011
Marie Louise Høgh: Manuduktør
Start med at fortælle kort om dig selv:
”Jeg kommer oprindeligt fra Sydfyn,
jeg er 29 år og jeg har gået på Handelsskolen i Svendborg. Nu arbejder jeg ved
Horten i deres afdeling for offentligt ret,
hvor jeg har været i 3 år”.
er blevet meget vant til at tingene skal
være korte og kontante. Nogle gang kan
jeg godt miste tålmodigheden, hvis folk
skal fortælle en lang historie. Så er der
nogle små åndssvage, penible ting, som
når min mor fortæller, at hun har været
i Brugsen, og jeg udbryder ”nej, du har
været i Kvickly”.
Studenterlivet:
Bedste minde fra studiet?
”De bedste minder er nok socialt relaterede. De rigtig gode venner og veninder
man har fået, og så når eksamener er
gået rigtig godt. Følelsen om sommeren
når man har været til skriftlig eksamen,
og man sætter sig ned med alle dem,
man læser med og nyder en god øl, når
det hele er overstået. Det savner jeg, den
der følelse af at du er helt fri. Man har
altid dårlig samvittighed, når man læser, fordi man ikke helt når det man skal,
men når alt er veloverstået får man en
dejlig frihedsfølelse”.
Hvorfor blev du jurist?
”Jeg har altid haft en stor retfærdighedstrang. I starten havde jeg en drøm
om at være anklager, men så var jeg
domsmand i Østre Landsret i 4 år og
fandt ud af, at jeg ikke havde lyst til at
være anklager. Det der med at anklage
folk for ting, kunne jeg ikke forene mig
med, hovedsageligt fordi jeg har den
holdning, at det ikke altid hjælper at
smide folk i fængsel. Jeg tror faktisk, at
man i mange tilfælde gør problemerne
værre, så jeg ville ikke arbejde med noget, jeg ikke altid troede på.”
Jura:
Hvad betyder Jura for dig?
”Generelt betyder Jura for mig en retfærdighedsfølelse, men også hvordan et
land fungerer. Hvilke love vi i lige præcis
vores land har valgt, og dermed hvordan
vi vil have vores samfund skal være. Det
betyder også noget for mit sprog, at man
Hvor stor en indflydelse havde den
stabile økonomi og dine forældre på
dit valg?
”Min mor synes, at det var noget af det
værste, jeg kunne læse. Hun synes det
var så tørt, og hun havde elsket, hvis jeg
havde gået på Kunstakademiet eller sådan noget i stedet. Min far synes, at det
”Generelt betyder Jura for mig en
retfærdighedsfølelse, men også
hvordan et land fungerer”
var okay, men der var ikke noget skub fra
nogen af dem. Det økonomiske tænkte
jeg ikke så meget over. Da jeg startede
var det ikke særlig let at få job, men da
jeg så sluttede, var det ret let. Da jeg gik
i gang med studiet, tænkte jeg mere på,
at jura var noget jeg gerne ville læse
frem for på økonomien. Selvom min mor
var lettere imod, at jeg startede, er hun
selvfølgelig meget stolt i dag, og hver
gang hun har et juridisk problem, synes
hun, at det er meget rart at have en datter, der er jurist.”
Sibel Ajrulovska: Student
Start med at fortælle kort om dig selv:
”Jeg er 21 år gammel og går på tredje år.
Inden jeg begyndte her, gik jeg på Frederiksberg Gymnasium”.
Største skuffelse so far?
”Faciliteterne er nok den allerstørste
skuffelse. Jeg synes, at det er vildt ærgerligt, at vi ikke har en kæmpe skole
med en ordentlig kantine og masser af
plads til de studerende, computere der
virker osv. Det er under al kritik. Jeg har
intet imod, at studiet bliver flyttet ud til
de nye faciliteter på KUA, selvom jeg ikke
selv kommer til at opleve den tid som
studerende. Der er også rigtig mange
fag, som man ikke helt kan se, hvad man
skal bruge til, men det vidste jeg godt inden. Et fag som retsfilosofi kan jeg ikke
rigtig se, hvad jeg personligt skal bruge
til, men det er et eller andet sted en god
baggrundsviden at have.”
Reaktioner fra omverdenen.
”Jeg bliver hele tiden spurgt, om det ikke
er hårdt, og det er det da også, men det er
ikke noget, man ikke kan klare. Det er ikke
umuligt for mennesket, man skal bare
have viljen. Jeg hører også snobrygtet,
hvilket passer, da der er nogle snobbede
typer herude. Folk der allerede tror, at
de er advokater og bedre end andre. Kan
man de mennesker, så kan man, ellers finder man bare nogle andre.”
Jura:
Mærker du forskel ved at læse Jura
med det efternavn og de rødder, du nu
engang har?
”Ikke på jurastudiet. Vores eksamensopgaver er jo nummeret, så på den måde er
det ligegyldigt, om du har et efternavn
på 30 bogstaver eller hedder Andersen.
Jeg synes heller ikke, at jeg har følt noget til timerne, eller når folk hører, hvor
man kommer fra. Der vil dog nok altid
være en forskel på interesser og sådan
nogle ting. Jeg kunne for eksempel aldrig drømme om at se Klovn, som resten
af befolkningen ellers sidder og synes er
fantastisk. Det har dog nok mere at gøre,
med de folk jeg er opvokset med frem for
min baggrund.”
Hvor stor en del af beslutningen er
baseret på økonomiske fordele og
forældres pres?
”Mine forældre har altid haft den tankegang, at man enten skulle være læge,
ingeniør eller jurist, fordi der er god økonomi og prestige i det. Personligt har jeg
da også tænkt, at det er fedt med gode
penge, så man kan forsørge sig selv og i
fremtiden sin familie, når man får sådan
en, men det har ikke været det afgørende for mig. Hvis jeg vælger at arbejde for
det offentlige, kommer jeg jo ikke til at
tjene kassen. Som jeg også var inde på
før, er det først og fremmest interessen,
der er vigtig. Jeg føler heller ikke, at jeg
har noget pres hjemmefra. De har set,
hvor stresset det hele nogle gange bliver,
og mine forældre har også nogle gange
spurgt, om jeg var sikker på, at det var
dét, jeg ville læse, når det nu stressede
mig så meget omkring eksamenstiden. Der siger jeg altid til dem, at jura
er lige præcis dét jeg gerne vil. Jeg har
dog nogle veninder som har et stort pres
hjemmefra, men det kan jeg jo ikke gøre
noget ved.”
Stud. Jur. 2 – 57
studieliv
jurist anno 2011
Fordomstesten: Marie Louise
Offentlig transport vs. Mercedes
Jeg har ikke nogen bil, så helt sikkert
offentlig transport også udefra et miljømæssigt synspunkt.
Café Victor vs. Vega
Jeg kommer ikke på Victor. Vega, der
plejede jeg at komme engang. Så Vega.
Sibel:
Hip-hop vs. Klassiske musik?
Hip-hop, klassisk siger mig intet.
John Locke vs. Karl Marx?
Hvorfor snakker vi retsfilosofi lige nu?
Hmm.. Karl Marx, fordi jeg hælder mere
til socialisme.
Nadia Plesner vs. Louis Vuitton?
Nadia Plesner helt sikkert. Jeg synes ikke
kunstnere skal indskrænkes på den måde.
Rødvin vs. øl?
Ingen af delene. Jeg synes ikke at alkohol smager godt, øl smager direkte ad
helvedes til.
Berlinske vs. Information?
Berlingske
Offentlig transport vs. Mercedes ?
Jeg er en bilfreak, så jeg vil sige Mercedes. Jeg er på offentlig transport lige nu,
men Mercedes’en kommer.
Golf vs. fodbold?
Golf, jeg er jo en pige.
Café Victor vs. Vega fredag aften?
Vega, fordi der skal være lidt mere gang
i den fredag aften.
CBS vs. RUC?
CBS
Christiania vs. Frederiksberg
(som væresteder)
Frederiksberg
Hip-hop vs. klassisk musik?
Klassisk musik
Berlinske vs. Information?
Berlingske, udelukkende fordi jeg synes
den er mere synlig i bybilledet. Generelt
bruger jeg mest tv2.dk.
John Locke vs. Karl Marx?
John Locke
Golf vs. fodbold?
Fodbold, fordi det er så verdenskendt, og
fordi jeg synes golf er kedeligt.
Nadia Plesner vs. Louis Vuitton?
Nadia Plesner
CBS vs. RUC?
CBS
Rødvin vs. øl?
Det kan man ikke helt sige, det kommer
jo an på, hvor man er. Rødvin hvis det er
om aften, øl hvis det er en varm sommerdag i Kongens Have.
Christiania vs. Frederiksberg
(som væresteder)
Helt sikkert Frederiksberg. Jeg har gået i
skole på Frederiksberg og kender området godt, og jeg synes, det er hyggeligst.
58 – Maj 2011
Første omgang af ”Jurist anno 2011” efterlader skribenten med et blandet syn
på, hvordan vi jurister egentlig er. Den i
nogles øjne kække fordomstest, viser os
juristen som en figur, man ikke helt kan
placere. Juristen er ikke altid enig og har
nogle gange direkte modsatte meninger.
Er de to tilfældigt udvalgte, MarieLouise og Sibel, et billede på den kvindelige jurist anno 2011, eller er de blot
få dråber i søen, der ikke helt matcher
dommedagsprofetien fra vores kære
ven, filosoffen? Læs med i næste nummer af Stud.Jur og få svaret.
studieliv
debatindlæg
"Hvad fanden er
Studienævnet?!"
Skrevet af
Andreas Teckemeier
Studienævnet er stedet, hvor de studerende har mulighed for at få indflydelse
på alle elementer af vores studie. Desværre ved skræmmende få studerende,
at Studienævnet overhovedet eksisterer.
Alle afgørelser der tages på Det Juridiske Fakultet kan forelægges Studienævnet, og som udgangspunkt skal
Studienævnet godkende al ny administrativ praksis.
Som studerende fristes man til at spørge, ”hvad fanden er Studienævnet?!”.
Valget af studenterrepræsentanter har
direkte effekt på den indflydelse og
retssikkerhed, vi får som studerende
på Det Juridiske Fakultet.
På trods af, at Studienævnet er den vigtigste måde, de studerende kan sikre
sig indflydelse på det juridiske fakultet,
har de studerende i mange år vidst alt
for lidt om, hvilke rettigheder dette giver dem.
Allermest relevant er Studienævnets
kompetence til at fastlægge praksis for
administrationen og efterprøve fakultetets beslutninger.
Studienævnet er dermed en garant for
jeres retssikkerhed.
Konservative Jurister (KJ) har i år bl.a.
kæmpet for, at den skandaløse holdopdeling, der skete for 2.års studerende
sidste efterår, ikke kommer til at gentage sig.
Fakultetet har givet os en garanti for, at
holdfordelingen for fremtiden kommer
til at ske sådan, at så mange som muligt bliver på deres gamle hold.
Fremadrettet vil vi sætte et stærkt fokus
på den nye eksamensklageordning, og
sørge for at fakultetet ikke udnytter deres
nye mulighed for at give lavere karakterer
ved eksamensklager til at ”statuere et eksempel” overfor studerende, der klager.
Studienævnsmedlemmerne er til for at
repræsentere de studerende og forøge
deres indflydelse ved fakultetet.
Hvis du mener, at du er blevet uretfærdigt behandlet, eller har forslag til
hvordan vi kan forbedre studiet (fagligt
eller socialt), vil jeg opfordre dig til at
skrive en mail til os på: [email protected]. Så tager vi hurtigst
muligt fat på sagen.
Hos KJ håber vi meget, at de studerende i fremtiden i højere grad vil benytte
sig af Studienævnet, og at flere studerende også vil vælge at stemme til næste studienævns-valg i efteråret 2011.
- Andreas Teckemeier
Studienævnsmedlem
Konservative Jurister
FAKTABOKS:
- Studienævnet fastsætter rammerne for studiet; bl.a. fagudbud, studiereformer, merit, dispensationer, administrativ praksis og eksamensklager.
- Studienævnet er sammensat af 4 repræsentanter for fakultetets undervisere, og 4 repræsentanter for de studerende.
- Der er valg til Studienævnet hvert år. Sidste år var valgprocenten 8.6%.
Stud. Jur. 2 – 59
vi noterer
JD noterer
At fremtiden kalder
At JD svarer: ”kom an”
At foråret er ankommet
At den næste fremtid derfor er eksamenstid
At dette kræver læseflid
At læsning og sol ikke hænger sammen
At varme grader fører til overspringshandlinger
At dette nr. af Stud.Jur. er en kærkommen en af slagsen
At facebook-aktiviteten i april er skræmmende
At foråret spenderes på læsesalen
At dette forår virkelig bliver forsømt
At øllerne til fredagsbaren dog stadig bliver tømt
At Studiestræde snart bliver forvandlet til en kæmpe fest
At vi krydser alle fingre for ingen eksamener under Distortion
At eksamenerne trods tvivl har en ende
At sommer og fest heldigvis venter
At årets sommerfest som altid holdes i Konsistorialgården
At lydniveauet selvfølgelig holder standarden
At festen forsætter på Roskilde
At Stud.Jur. selvfølgelig forsætter til næste semester
At næste semester er langt ud i fremtiden
At vi glæder os til at se, hvad der sker!
60 – Maj 2011
støttemedlemmer
Eksklusive støttemedlemmer
Advokatpartnerselskab
Standardstøttemedlemmer
kalender
SOMMER 2011
05
MaJ
06
JUNI
17. JD Case i Selskabsret -
15. JD Case i Arbejdsret -
25. JD Case i Konkursret -
24. Konsistorialgårdsfest
Moalem Weitemeyer Bendtsen
Bruun & Hjejle
Horten
27. Førsteårsfest på Aporta
31. JD Case i Grundlæggende
arbejdsret - Plesner
Bemærk:
Kalenderen er udarbejdet med forbehold for
ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt.
ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer.
jds bestyrelse 2011
Formand
Linnea Clara
Klingberg-Jensen
[email protected]
Kasserer/
næstformand
Sune Høyer
Foreningsansvarlig
Anne Cathrine
Brorsen
Klubmester
Mikkel Vibe
[email protected]
[email protected]
Stud.Jur. redaktør
Gustav Krohn
Schaldemose
Fredagsbaransvarlig
Mathias Tronier
[email protected]
[email protected]
Frederik Kielland
Stud.Jur. redaktør
Sarah Klaper
Studiebesøgs­
ansvarlig
Kristina Klem
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Workshopansvarlig
Rasmus Hvid Niemann
Eventansvarlig
Sarah Josefine
Maagensen
International
ansvarlig
Sofie Dreyer
Mikkelsen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Støttemedlemsansvarlig
Nikoline HallingOvergaard
[email protected]
PR-ansvarlig
Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K
Stud.Jur. – nr. 2 • maj 2011