Projekt 1 – ”På arbejde med virksomheden” – skriftligt
Transcription
Projekt 1 – ”På arbejde med virksomheden” – skriftligt
”På arbejde med virksomheden” Formål: I projekt 1 viser du, at du kan bruge din viden tværfagligt til at løse en virkelighedsnær opgave. Du får mulighed for at gå i dybden med emner inden for den branche, der interesserer dig mest. Projektet er obligatorisk og kan sammenlignes med dit adgangskort til at gå videre i uddannelsen. Indhold Du skal udarbejde et skriftligt projekt under overskriften ”På arbejde med virksomheden”. Arbejdsform Du skal arbejde alene og aflevere et individuelt projekt. Produkt Dit projekt skal have et omfang på 10.000 til 15.000 tegn (med mellemrum) plus forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Dit projekt skrives med skriftstr.12, overskrifter min. skriftstr.14 og med 1½ linjeafstand. Margin: venstre 3 cm, højre 2 cm, top 3 cm og bund 3 cm. Husk sidetal. Læs mere om hvad dit projekt skal indeholde på de efterfølgende sider. Forløb: Opstart 1. december 2014 Tirsdag den 13. januar 2015 senest kl. 12 Godkendelse af problemformulering (senest den 7. januar 2015) Efter godkendelse af din problemformulering arbejdes der med projektet. Du arbejder på skolen i de timer, som står på dit skema. Kun i særlige tilfælde gives der lov til at arbejde hjemme. Dine undervisere er til rådighed i de timer og lokaler, som fremgår af skemaet. Aflevering af projektet til din lærer i et eksemplar (husk kopi til dig selv). Derudover skal projektet afleveres i elevplan. Sammen med projektet skal du aflevere udfyldt tjekliste – se bilag 3. 2 Bedømmelse Du får karakter efter 7-trins skalaen. Karakteren vil komme til at stå på dit eksamensbevis. Karakteren omfatter både dit projekt, det faglige indhold, dit engagement og arbejde med projektet. 3 Emne: ”På arbejde med virksomheden” Hovedemnet er meget bredt, og det giver dig mulighed for at lave mange forskellige typer af opgaver. Du kan vælge at lave et projekt, hvor du arbejder med undertitlen: Visuel profil af en virksomhed Personalehåndbog for en virksomhed Verdens bedste butik Salg af modetøj til England En sportsbutiks køb og salg af varer Deltagelse på en messe Arrangement for Kulturhuset ……..eller din helt egen idé Idékatalog til emner i grundforløbsprojektet: Salgspsykologi, idé og profil, reklameanalyse, vareeksponering, medier, resultatopgørelse, målgrupper, personlig fremtræden, regnskab, love og aftaler på arbejdsmarkedet, lønforhold, organisationsplan, virksomhedstyper, skriftlig kommunikation, forbrugeradfærd, butiksspejl, målgrupper i DK eller andre lande… 4 Hvordan laves et godt projekt? Det er vigtigt, at der er en rød tråd i projektet. Et godt projekt kræver, at emnet undersøges meget grundigt. Der kan med fordel laves en brainstorm, hvor alle ideer skrives ned. Du tager udgangspunkt i de retningslinjer, som du kender fra Træningsprojekt A og B. Du kan finde trænings materialerne på T-drevet i mappen ”Træningsprojekt” samt på hjemmesiden under ”Elevhåndbog - Projektarbejde”. Husk at der i materialet er vejledninger til, hvordan man i Word automatisk opretter indholdsfortegnelse, litteraturliste m.m. Et projekt skal indeholde følgende: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Indledning 4. Problemformulering 5. Arbejdsbeskrivelse 6. Projektets hovedindhold 7. Konklusion 8. Litteraturliste 9. Fodnoter 10. Bilag Ad 1: Forside Du må meget gerne være kreativ, blot din forside eller evt. titelblad angiver følgende: - Skolens navn - Uddannelsesretning - Projektets art: Projekt 1 - Projektets emne og titel samt dato for færdiggørelse - Eget navn 5 Ad 2: Indholdsfortegnelse Se materialet ”Træningsprojekt B” for automatisk indsættelse af indholdsfortegnelse. Ad 3: Indledning HVAD vil jeg skrive om (nogle indledende linjer om dit hovedemne)? HVORFOR vil jeg skrive om dette? Eksempel: I mit projekt: ”På arbejde med virksomheden” vil jeg starte en frisørsalon, hvor min idé er, at jeg vil lave en grøn frisørsalon ”økologisk frisør”. Da vi er i denne tid, hvor vi tænker meget over miljøet, og hvor vi vil være miljø - og allergivenlige, så vil det være oplagt at starte som grøn frisør. De grønne frisører tænker over, hvilke produkter de skal bruge for at være mest miljø – og allergivenlige. Det gælder altså om at få fortalt, hvorfor dette interesserer dig. Ad 4: Problemformulering Problemformuleringen præsenterer det ene hovedspørgsmål, du gennem dit projekt vil finde svar på: HVILKET spørgsmål vil jeg have svar på? I din problemformulering skal der indgå mål fra 3 kompetencer/fag samt dit sidste kursusfag. Se bilag 1: Kompetencer/mål. Eksempel: Hvilke forudsætninger skal der til for at skabe en succesfuld grøn frisørsalon i Holstebro? Brug modellerne til brainstorm og hv-spørgsmål – sorter i dine spørgsmål- og find det spørgsmål, der interesserer dig mest, og som indeholder stof nok at skrive om. Brug dine klassekammerater og dine lærere. Husk at din problemstilling ikke skal kunne besvares med et ja eller nej. Din problemformulering skal godkendes af dine lærere. Ad 5: Arbejdsbeskrivelse HVILKE punkter/områder vil jeg have med? HVORDAN vil jeg løse opgaven? Her skriver du, hvilke punkter (gå tilbage til dine emner og hv-spørgsmål fra brainstorm-fasen), du vil have med, og hvad du er nødt til at undersøge og udarbejde for at få svar på dit hovedspørgsmål i problemformuleringen. Eksempel: Jeg vil udarbejde en forretningsplan, som jeg kan vise i banken, når jeg skal låne penge. For at kende mine stærke og svage sider, samt trusler og muligheder for min virksomhed, vil jeg lave en SWOTanalyse. Derefter vil jeg ud fra Minervamodellen bestemme min målgruppe for at markedsføre min virksomhed bedst muligt. Jeg har brug for at udarbejde reklamemateriale for min nye virksomhed, der vil jeg…… Her fortæller du, hvordan du arbejder dig frem til en mulig løsning/svar på din problemformulering. Her skal du bruge redskaberne, du har lært i de forskellige fag samt kursusfag. Brug dit mindmap som hjælp. 6 Eksempel: Samfundsfag På arbejde med virksomheden Ad 6: Projektets hovedindhold Det er de emner, som du har med i dit projekt. Hvert emne, du har med, skal beskrives, analyseres og vurderes. Der skal være en rød tråd, og man skal kunne se sammenhængen med din arbejdsbeskrivelse. Ad 7: Konklusion HVAD fandt jeg så ud af? Her gentager du dit hovedspørgsmål fra problemformuleringen og svarer på det ved at samle op på alt det, som du igennem projektet har fundet ud af. Eksempel: I problemformuleringen stillede jeg dette hovedspørgsmål: Hvilke forudsætninger skal der til for at skabe en succesfuld Grøn Frisør i Holstebro? Først undersøgte jeg.., og fandt ud af at…, derefter så jeg på… og min samlede konklusion bliver derfor at min målgruppe er for smal og at…. Ad 8: Litteraturliste Litteraturlisten skal på systematisk vis anføre de kilder, der har dannet baggrund for rapporten. Alle kilder skal opgives, dvs. bøger, tidsskrifter, Internet, databaser mv., samt en fortegnelse over det materiale du selv har fremskaffet, fx ved interviews. Bøger opgives med forfatternavn, bogens titel, by/forlag + årstal Tidsskrifter/aviser: Tidsskrift/avis + dato el. nr. + årstal, overskrift evt. med angivelse af forfatter. Samtaler/interviews: (Titel) navn, firma, dato for samtalen 7 Internetkilder: Fuld Internetadresse og dato skal anføres, fx: http://www.businessweek.com/smallbiz/news/coladvice/trends/tr990715.htm (dato) Billeder: Internetlink til billeder skal også skrives ind i litteraturlisten Ad 9: Fodnoter Fodnoter er forklarende bemærkninger til teksten. De angiver, hvor du har din viden fra. De bruges f.eks. i forbindelse med citater eller billeder. Ad. 10: Bilag Eventuelle bilag nummereres og placeres sidst i projektet, fx tabeller, oversigter og skemaer. Der skal henvises til bilagene i selve projektet, og der skal kun medtages bilag, der er relevante i forhold til problemformuleringen. 8 Bilag 1 Vi anbefaler, at der i Projekt 1 indgår mål fra 3 kompetencer/fag samt dit sidste kursusfag Følgende beskrivelser kan du anvende, når du: Planlægger dit projekt og arbejder med problemformulering Er i gang med projektet FÆLLES KOMPETENCEMÅL 1. Arbejde ansvarligt med merkantile arbejdsopgaver og omstillingsprocesser selvstændigt og i grupper 2. Løse merkantile arbejdsopgaver inden for afsætning, handel og service 3. Løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold 4. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og viden om internationale handelsrelationer 5. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og kommunikationsteknologiske værktøjer 6. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af virksomhedsøkonomi og inddragelse af samfundsøkonomiske aspekter 9 MÅLPINDE Som hjælp til at opfylde kravene, kan du benytte følgende oversigter over emner, som du møder igennem HG/Business. Erhvervsøkonomi Emner: Etableringsbudget, herunder kapitalbehov og kapitaldækning Resultatbudget og likviditetsbudget Resultatopgørelse i beretningsform Balance i kontoform Egenkapital og privatforbrug Afskrivning på biler og inventar Momsafregning og momsregler Kasserapport Distributionskæde Virksomhedstyper, ejerformer og hæftelse Idé, idégrundlag, mål og S.W.O.T.-analyse Organisationsprincipper og arbejdsdelingsprincipper Bruttofortjeneste og bruttoavanceprocent Virksomhedens bogføring af konti for omkostninger, indtægter, aktiver og passiver Vareregnskab (varesalg, vareforbrug, varelager, varedibitorer og varekreditorer Sæt kryds: Salg og service Emner: Maslows behovspyramide, Købemotiver, Rådighedsbeløb, Forbrugsvaner Købsadfærd – herunder: købstyper, købsroller, beslutningsproces, købevaner Kundebetjening – herunder betjeningsformer, kropssprog, reklamationer Butiksindretning, Varernes placering, Butiksmiljø Købeloven Virksomhedens omverden – herunder: Økonomi, Teknologi, Kultur Befolkning, tidsmæssige svingninger Udviklingen i salgs- og servicesektoren Idé, Mål, Politikker, SWOT-analyse Målgrupper, Segmenter Konkurrenceanalyse, Skydeskivemodellen , otentielle marked Markedsandele Sæt kryds: 10 Dansk Emner: Sæt kryds: Grundlæggende Kommunikation og formidling Nyhedsformidling og sagprosa – subjektiv og objektiv Virksomhedskommunikation – intern / ekstern Reklamer Hjemmesider Anvendelse af medier – kollektive, sociale og personlige Skønlitteratur – tekst og billede Identitet og udvikling IT Emner: Word Grundlæggende funktioner, samt brevfletning, indholdsfortegnelse, typografi, skabeloner, fodnote Excel Grundlæggende funktioner, samt diagrammer, relativ kopiering af formler PowerPoint Publisher Outlook Kommunikation Internet: Informationssøgning Teori: (bl.a. hardware og software, datakommunikation, arbejdsmiljø, datasikkerhed, copyright, persondataloven) Sæt kryds: Engelsk Emner: Handelsbreve, forretningsgange, ansøgninger Handel over internettet, International handel Ungdomskulturer internationalt Kulturforståelse (USA) Virksomhedsprofil , virksomhedskultur Forretningsetik Iværksætteren, karriereplanlægning Præsentationsteknik Sæt kryds: 11 Samfundsfag Emner: Sæt kryds: Danskernes liv – socialisering – samfundstyper – familiens funktioner – biologisk og social arv Indvandring – indvandringens konsekvenser – indvandrere og arbejdsmarkedet Dansk kultur og kulturforskelle Demokrati – grundlov – rettigheder og pligter – magtens tredeling – strukturreform – stat, kommuner og regioner – politiske beslutningsprocesser Arbejdsmarkedet – arbejdsstyrken – arbejdsløshed – erhvervsstruktur – organisationer på arbejdsmarkedet – overenskomster – lovgivning på arbejdsmarkedet Globalisering – typer af globalisering – konsekvenser af globaliseringen Miljø- og ressourceproblemer – globale miljøproblemer – internationalt samarbejde – Danmarks miljøpolitik Valgfag Emner: Butikslinjen Kreativ/salg Dekoration og design Udvidet dekoration Multimedielinjen Personlig udvikling Fitness Tysk begynder Spansk begynder Sæt kryds: Kursusfag Emner: Event og Promotion - på den kreative måde Butiksdrift Visuel markedsføring 1 modeshow Visuel markedsføring 2 indretning af butik i modelform Kundebetjening og salgspsykologi Kulturforståelse Sæt kryds: 12 Bilag: 2 Andre eksempler på indledning og problemformuleringer Eksempel 1 Indledning Jeg vil i mit projekt have fokus på Viasat. Viasat udbyder TV-kanaler på et marked præget af hård konkurrence. Jeg ser selv mange af programmerne på de kanaler, som Viasat udbyder. Jeg synes, at det er en spændende virksomhed, som ser ud til at klare sig godt. Jeg vil i min rapport med fokus på Viasat og jeg vil undersøge og lave følgende: Jeg vil starte med at lave en virksomhedsprofil som præsentation. Jeg vil også lave en mindre konkurrentanalyse, hvor jeg vil prøve at få et overblik over TV-udbydere i Danmark. Derefter vil jeg finde ud af Viasats målgruppe og lave en mindre markedsanalyse for at få overblik over, om målgruppen er tilfreds med de programpakker, som Viasat udbyder. Når jeg undersøger sortimentet er det også oplagt at analysere virksomhedens markedsføring og vurdere, om denne passer godt til deres målgruppe. Det vil også være relevant at undersøge Viasats kundeservice. Er kunderne tilfredse med den hjælp og behandling, de modtager? Det kunne være interessant at finde ud af, hvordan Viasat bliver finansieret, og hvordan deres ejerforhold er. Hvis der findes tilgængelige regnskaber, vil jeg finde virksomhedens omsætning og resultat for de sidste år. Finanskrisen har påvirket mange virksomheder, og jeg vil undersøge, om Viasat er blevet påvirket af finanskrisen, og om det har haft en indflydelse på programmer og priser. Problemformulering Hvordan lever Viasat op til deres vision om, at være Danmarks foretrukne TV-operatør? Eksempel 2 Indledning I mit temaprojekt har jeg valgt at arbejde med Ecco og opstart af en franchisebutik i Holstebro. Jeg vil i min rapport lave en kort præsentation af Ecco som virksomhed og komme ind på, hvad franchise er og hvilke fordele og ulemper, der er ved at opstarte og være en franchisebutik under Ecco-koncernen. Jeg vil også arbejde med butikkens koncept, og herunder gå mere i dybden med valg af beliggenhed og valg af markedsføring. I den sammenhæng vil jeg lave en reklame for min franchisebutik og komme ind på forskellige medievalg samt deres fordele og ulemper i forhold til min målgruppe. Jeg vil også analysere min reklame ud fra AIDA-modellen. Sidst i opgaven vil jeg arbejde med de økonomiske aspekter ved en opstart så som startbudget og finansiering. Jeg vil også vurdere finanskrisens betydning for butikken. Det hele vil jeg runde af med en SWOT-analyse, for at kunne konkludere på min rapport. Problemformulering Hvilke forudsætninger skal der til for at åbne en Ecco-franchisebutik i Holstebro, og er det realistisk? 13 Bilag: 3 Tjekliste - Vedlægges dit temaprojekt Navn og klasse: Branchevalg: Detail □ Handel □ Kontor □ Event □ Indhold – fag/kompetencer Har du noget med fra dit seneste kursusfag: Har du noget med fra dansk Har du noget med fra sprogfag/viser du internationale kompetencer Har du noget med fra IT Har du noget med fra samfundsfag Har du noget med fra erhvervsøkonomi Har du noget med fra salg & service Har du noget kreativt med Har du undersøgt noget/arbejdet selvstændigt Har du vurderet de punkter, som du har beskrevet □ □ □ □ □ □ □ □ □ Formelle krav Har du skrevet mellem 10.000 og 15.000 tegn (med mellemrum) plus forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og diverse bilag: Har du husket skriftstr. 12, 1½ linieafstand Har du lavet forside Har du lavet indholdsfortegnelse Har du lavet indledning/problemformulering Har du lavet arbejdsbeskrivelse Har du lavet en konklusion Har du lavet fodnoter Har du lavet litteraturliste Har du lavet bilag □ □ □ □ □ □ □ □ □ 14 Har du afleveret din opgave i elevplan □ 15