Psykopatologi - Magnus Petersen | Forside

24. august 15
Overblik
Forforståelse
Forskellige psykopatologiske skoler
De enkelte fænomener
Eksempler
Psykopatologi
Oplæg for læger i introduktionsuddannelse
Psykiatri
Diagnostiske redskaber
Present State Eksamination
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
2
Forforståelse
Hvad forstår I ved begrebet
psykopatologi?
DE PSYKOPATOLOGISKE
SKOLER
Hvem bestemmer hvad der er
patologisk?
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
3
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
4
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
6
Hvor kommer det fra?
1896
Udviklet i perioden 1870-1930 i Tyskland.
Samling af teoretiske konstrukter om psyken.
Præget af mest fremtrædende sygdomme i denne periode ,
men også af tysk sprog.
Flere tiltag til at modernisere har ikke kunne sætte sig
igennem, fx psykoanalyse, eksistentiel filosofi,
kognitionspsykologi.
International anerkendt er den deskriptive psykopatologi
fra ”Heidelberger Schule” med Karl Jaspers og Kurt
Schneider.
Ud over det kan nævnes antropologisk psykiatri,
fænomenologisk
psykiatri,
Bonner Schule, Göttinger Schule.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
5
24.08.2015
1
24. august 15
Katatoni (Kahlbaum)
Akut paranoia
(Hecker)
1911
Personlighedens
struktursammenhæng går
tabt på grund af
sygdommen
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
7
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
8
9
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
10
Eugen Bleuler
Basissymptomer
Autisme
Ambivalens
Affektforstyrrelse
Tankegangsfo rstyrrelse
Accessoriske Symptomer
Hallucinationer
Vrangforstillinger
Katatoni
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
Ernst Kretschmer
Beskriver en case, hvor en rask
kvinde i løbet af et årrække udvikler
paranoid psykotiske symptomer i
from af enkeltparanoia. Han
beskriver sygdommen på baggrund
af psykodynamisk forståelse.
Konflikt bliver ikke fortrængt, men
forbliver i bevidstheden.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
11
Sygdommen udvikler sig ud fra en
personlighed.
Symptomerne forstås som følge af
psykologiske hændelser, som ikke
kan forstås uden en delvis
identifikation med patientens
oplevelser.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
12
2
24. august 15
1. rangs symptomer
2.rangs symptomer
1 . Au flage 1 9 5 0
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
13
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
14
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
16
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
18
Kurt Schneider om Diagnoser
1 . Au flage 1 9 5 6
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
15
Grundproblemet i
skizofrenien er at
patienter mister
common sense.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
24.08.2015
2 . Au flage
1983
17
24.08.2015
3
24. august 15
Skizofreniens primære
symptomer
Spaltung (spaltning)
Autisme
DE ENKELTE FÆNOMENER
Egen virkelighed
Manglende udtryksmuligheder
Manglende selvindsigt
Athymie
At blive passiv
Devitalisering
Negativisme
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
19
24.08.2015
Kurt Schneider 1942
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
20
Objektivt psykisk
Bevidsthed
Orienterring
Stemningsleje
Psykomotorisk tempo
Tankegang
Hallucinationer
Vrangforestillinger
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
21
24.08.2015
Bevidsthed
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
22
Orientering
Kvantitativ
vågenhed
vågen
somnolent
Orientering drejer sig ikke om, kun at kunne sige
hvor man opholder på hvilket tidspunkt og om
hvem man lever sammen med, men er en kompleks
og overordnet vurdering af hjernens
funktionsnivea u.
koma
Kvalitativ
klarhed
klar
plumret
Vurderingen er vigtigt for at skelne organisk
betingede tilstande fra ikke organisk betingede.
orienteret i tid sted egne data
24.08.2015
delvis orienteret
desorienteret.
Karl Bonhoeffer (1910) symptomatiske psykoser
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
23
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
24
4
24. august 15
Stemningsleje
Vurdering af stemningsleje
Alt afhængig af varigheden beskriver
vi emotionelle tilstande som
Stemning
Følelser
Affekt.
Kurt Schneider 1942
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
25
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
Psykomotorik
Tankegang
Begrebet er et konstrukt, der forsøger at
beskrive hvordan de enkelte psykiske
funktioner som sensibilitet, ”psykens
indre” og ekspressiviteten arbejder
sammen.
Psykomotorisk tempo
Øget
Naturlig
Nedsæt
Formel tankegang beskriver strukturen af tankegangen og viser sig i den måde patienten udtrykker sig på.
samlet
hæmmet
tankemyldrer
springende
associerende
inkohærent eller usamlet
spærret
egen logik
neologismer
24.08.2015
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
27
Indholdsmæssige
tankeforstyrrelser
24.08.2015
(E. Bleuler)
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
28
Vrangforestillinger
Indholdsmæssig tankeforstyrrelser omfatter
forstyrrelser forbundet overdrivene eller forkerte
forestillinger kan være med mangler i
realitetstestningen.
Tvangstanker: Jeg-dystone tanker, impulser eller
forestillinger der gentagende gange presser sig
på
Overlødig ide: en privat ide der leder
livsudfoldelsen
Vrangforestillinger
Tankepåvirkni ngs for nemm elser.
26
29
Persekutoriske
Selvhenførende
Megalomane
Kropslige
Depressive
Vrangforestillinger opfattes i den fænomenologiske
psykiatri som en særlig måde at se sig selv i livet på .
Dette ud fra den observation, at reaktionsmåden
oftest er sund, men forudsætninger for reaktionerne
er ikke i overensstemmelse med de fleste.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
30
5
24. august 15
Afgrænsning af
Vrangforestillinger
Tankepåvirkningsfornemmelser
Overlødige ideer
Er defineret som Jeg-Forstyrrelser, dvs. at
man oplever at ens egne tanker, som ellers er forbundet med en fornemmelse af
egen identitet, er direkte forandret af andre personer eller ikke en del af egen
entitet.
Man skelner mellem tankeudsprednin g,
tankepåføring, tankehørlighed.
Fanatisme
Tro
Vrangperception
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
Tankerne kan være lokaliseret i bestemte
områder i hjernen. (spatialisering)
31
Hallucinationer
Hallucinationer
er opleves som ægte perceptioner.
Stofpåvirkning
Abstinenser
kommenterende, diskuterende (Stimmen in
Rede und Gegenrede - Schneider)
Synshallucinationer
Olfaktoriske og gustatoriske hallucinationer
Organiske årsager
Kropslige hallucinationer
Deprivation
Søvnmangel
33
24.08.2015
Afgrænsning af hallucinationer
Illusion, både som psykopatologisk
og som normal fænomen
Vision (Tro)
Depersonalisation
Derealisation
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
32
Psykoser
3. person
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
Årsager for hallucinationer
Hørelseshallucinationer
2.person
Taktile hallucinationer (epikritisk)
Koenæstesier M(propriosentiv)
24.08.2015
agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
24.08.2015
35
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
34
Depersonalisation
Ændring af bevidstheden med oplevelse
af at være ved siden af sig selv eller af at
være en iagttager af egne handlinger.
Tilstanden kan optræde ved udtalt
træthed, efter opvågning eller i
angstprovokerende situationer, men ses
også ved psykisk sygdom, fx depression
og skizofreni samt ved epilepsi. Ved
sindssygdom kan det opleves, at kroppen
ikke er ens egen, eller fx at den er lavet
af gips.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
36
6
24. august 15
Derealisation
Dissociative lidelser
Ændring af perception eller
oplevelse af den ydre verden så den
virke ikke real.
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
Dissociative forstyrrelser er
tilstande, som er forbunden med
afbrudt eller nedbrudt hukommelse,
opmærksomhed eller personens
identitet.
Skyldes oftest psykisk traume.
37
24.08.2015
Hamilton D
Hamilton A
Pierces Intentionsskala, SEFE-­‐T
PSE /SCAN, SCID-­‐I , SCID-­‐I I
GAF
PANSS
UKU WISC/WAIS
Kurt Schneider 1942
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
38
Exx. på hjælpemidler og
instrumenter
1. rangssymptomer
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
39
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
40
2 4 .0 8 .2 0 1 5
Grundantagelser
Psykiatrisk diagnostik er faglig
begrundede skøn
Psykiatrisk diagnostik er grundlag
for behandling
Symptomer formuleres som
”objektiv psykisk”
Diagnoser formuleres i Diagnostiske
Systemer.
DIAGNOSER
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
41
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
42
7
24. august 15
Diagnostiske Systemer
Psykiatrisk Sygehistorie
ICD 10, DSM-IV
Reliabilitet, Anamnese (Sygehistorie)
Tværsnitsundersøgelse
Diagnostiske kriterier, antal
Enkelte diagnoser med
årsagsanalyse og forløbsvurdering
Legemlig begrundede sygdomme
Reaktive lidelser
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
43
Aktuel psykisk
Tidligere psykisk
Social
Aktuel somatisk
Tidligere somatisk
Medicin
Misbrug
24.08.2015
Objektiv Psykisk
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
Bedst egnet til at skelne mellem
psykoser
Øjebliksbillede
Mangler sammenhæng med
livshistorie
45
Hierarki af diagnoser
(efter K. Jaspers)
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
46
Delir og demens
Misbrug og følger
Skizofreni (udeluk affektive lidelser)
Affektive Lidelser
Angstlidelser
Legemlige lidelser
Personlighedsstruktur
Skizofreni
Affektive lidelser
Neurotiske lidelser
Karakterneurotiske lidelser
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
24.08.2015
Hierarki af diagnoser (ICD-10)
Psykiske lidelser på legemlig
grundlag
24.08.2015
44
Kritik af Objektiv Psykisk
Bevidshedniveau
Orientering
Psykomotorik
Tankegang
Perception
Emotionel kontakt
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
47
24.08.2015
M agnus Peters en - Spec iallæge i ps ykiatri
48
8