562 06-03-15 - Økologisk Landsforening

Transcription

562 06-03-15 - Økologisk Landsforening
Er navnet forældet?
Havre er guld
Præstø Madmarked genåbner
På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening er der
Áere forslag, der skal debateres. et handler om foreningens navn, som bestyrelsen ønsker at ændre.
Jan Volmar, Brande sparer mange penge på foder, efter
han er begyndt at afskalle og fodre med havre. Og nu
skal det undersøges, om kvæg og svin også har gavn af
afskalningen, og om det kan betale sig.
Ejerne af Korsør Madmarked genåbner inden påske det
konkursramte Præstø Madmarked med scenevandte folk
i køkkenet og bag disken, og interessen for at åbne nye
lokale madmarkeder er stor.
5
AKTUELT
12-13
MARK OG STALD
16
MAD OG MARKED
ERHVERV
ØKOLOGI
6. marts 2015
nr. 562
35. årgang
Punktum i
vandsag
En årelang strid om søers frosne drikkevand er
endt. Søerne lider ikke
under at undvære drikkevand nogle timer om
natten, når det fryser
VELFÆRD
AF KAREN MUNK NIELSEN
Guldregn over Food Fair i Bella Center
side 18-19
Rekorddeltagelse på generalforsamling
Når Per Kølster i dag kl.
9.45 byder velkommen
til årets generalforsamling, står han over for
370 foreningsmedlemmer, hvilket er det største antal nogensinde til
en generalforsamling i
Økologisk Landsforening
GENERALFORSAMLING
AF IRENE BRANDT
- Det er fantastisk positivt, at så
mange medlemmer bakker op om
foreningens arbejde. Og uanset om
de er kommet for at klappe eller rev-
se, så viser det store fremmøde på
generalforsamlingen, at Økologisk
Landsforenings medlemmer er både
engagerede og dynamiske, siger Per
Kølster forud for generalforsamlingen.
Han er forberedt på og ser frem
til, at generalforsamlingen skal debattere foreningens indsats i det forgangne år.
- Men vi har også brugt mange
ressourcer i bestyrelsen på at se
fremad. Arbejdet med at formulere
en ny vision, mission, strategi og indsatsområder for Økologisk Landsforening har været fantastisk spændende, og jeg glæder mig til debatten på
generalforsamlingen om foreningens
kurs de næste fem år, siger Per Kølster.
Ministerbesøg
Når Per Kølster har budt velkommen
og fremlagt bestyrelsens beretning,
overtager fødevareminister Dan Jørgensen talerstolen.
- Vi er glade for, at Dan Jørgensen
kommer forbi og taler til os på generalforsamlingen. Han har lige siden,
han blev minister, vist, at han virkelig
vil økologerne det godt. Det er ikke
en selvfølge, så vi sætter pris på den
politiske opbakning til økologien, vi
oplever for tiden, siger Per Kølster.
Fremtiden
Eftermiddagen starter med fremlæggelse af foreningens regnskab, et
dagsordenpunkt, som forventes at
udløse debat på generalforsamlingen.
- Jeg håber ikke, debatten om økonomien kommer til at overskue den
begejstring, som diskussionerne om
visionen, missionen og strategien
efterfølgende skal give anledning
til. Vi skal lære af fortiden. Det har vi
gjort, og regnskabet for 2014 er en
engangsforeteelse, hvilket budgettet
for 2015 også viser, siger Per Kølster.
Nye medlemsgrupper, nye fagudvalg og et nyt navn til foreningen skal
også behandles på generalforsamlingen, inden deltagerne kan trække
sig tilbage og skifte til danseskoene,
som forhåbentlig bliver brugt Áittigt
til aftenens medlemsfest.
Læs lederen side 2
Læs om generalforsamlingen
side 4 og 5
Fødevareministeren sætter nu punktum i en langstrakt sag om, hvad det
betyder, at svin ifølge ’Lov om hold af
udendørs svin’ skal have permanent
adgang til friskt drikkevand.
Det sker med et lovforslag, der
fjerner en passus om, at fødevareministeren skal revidere paragraffen
om adgang til vand i indeværende
folketingsår.
Det skal han altså ikke længere.
Bag lovforslaget ligger årelange
diskussioner mellem myndigheder,
Dyrenes Beskyttelse og svineproducenterne om, hvor vidt det er et velfærdsproblem, at vandet i perioder
fryser om natten, så søerne ikke kan
drikke.
Forskere har ad Áere omgange
været i gang med at undersøge svins
drikkemønstre om natten og senest
vurderet diegivende søers adfærd,
når de i kortere eller længere tid blev
forhindret i at drikke vand. Konklusionen på denne undersøgelse var, at
seks timers fravær af vand hverken
påvirker diegivning, mælkemængde
eller søernes adfærd. Det er da også
denne konklusion, fødevareminister
Dan Jørgensen lægger vægt på i bemærkningerne til lovforslaget.
Uenige organisationer
Økologisk Landsforening og Dyrenes
Beskyttelse er ikke på linje i sagen.
Hvor Økologisk Landsforening hilser
løsningen velkommen og håber, at
kontrollørerne vil anlægge et pragmatisk vurdering, når de kontrollerer drikkevand om vinteren, mener
Dyrenes Beskyttelse, der skal opstilles retningslinjer for dyrenes krav på
vand ud fra den aktuelle viden.
2
ØKOLOGI & ERHVERV
6. marts 2015 nr. 562
MENNESKER
& MENINGER
Økologi Danmark!
LEDER
Strategisk økonomirådgivning fra ØL
Økologisk Landforening har
ansat Stine Hjarnø Jørgensen
som chefkonsulent til at varetage
strategisk økonomirådgivning
for økologiske landmænd. Det
er tanken, at Stine skal bistå de
økologiske landmænd i at optimere og udvikle deres bedrifter
inden for de økologiske rammer.
Det er i dag ikke udsædvanligt, at
det første alternativ driftsøkonomerne peger på er en tilbagelægning til konventionel produktion,
hvis en økologisk landmand
kommer i økonomiske vanskeligheder. Her vil Stine kunne gå
ind og være med at til analysere
om alle muligheder inden for den
økologisk drift er tænkt ordentlig
igennem, og derved fastholde og
udvikle den enkelte økologiske
landmand.
- Da Stine Hjarnø Jørgensen
100 pct. arbejder inden for det
økologiske område, vil hun være
særdeles godt inde i, hvilke
muligheder der er inden for de
økologiske rammer, og dermed
vil hun også være et oplagt valg
for landmanden, når der skal
afholdes møde med penge- eller
realkreditinstitut, siger afdelingsleder Ole Bloch Engellyst.
Stine Hjarnø Jørgensen er uddannet jordbrugsøkonom og HD
i organisation og ledelse. De
seneste 13 år, har hun arbejdet
i DLBR og hos Seges - først som
driftsøkonomikonsulent og de
senere år som afdelingsleder.
AF PER KØLSTER
Foråret så sagte kommer, og i år banker det på allerede nu ved indgangen
til marts. Og når du ser bladet afholder vi vores årlige generalforsamling,
som i år melder om rekordstor tilslutning med op mod 370 deltagere! Om
det så skyldes, at der skal larmes
med kritik eller øses af nærende opbakning til bestyrelsens arbejde, vil
vise sig, når diskussionen traditionen tro buldrer løs. For der er nok af
ting, vi skal vende og dreje.
Vi skal gennemgå resultatet af foreningens aktiviteter, og de færreste
kan være i tvivl om, at økologerne
ikke har ligget på den lade side, og
at vi udfordrer og er udfordret på
utallige fronter. Resultatet handler
også om foreningens økonomi, hvor
vi strammer ballerne og skal fokusere på egenkapitalen for at være
polstrede til at tage imod de udsving,
som kan være svære at forudse.
Med den enorme aktivitet og alle de
udfordringer, vi står med, kræver det
en meget stram styring af vores pengekasse.
Og midt under det hele dukker fødevareministeren, Dan Jørgensen, op
og tager imod vores byger af spørgsmål.
Heldigvis kalder samfundet på vores
indsats. Med regeringens handlingsplan og med et marked som tilsyneladende kun vil vokse, er der mange
positive problemer. For at navigere
ikke bare i økonomien men også i
vores prioriteringer, fremlægger bestyrelsens forslag til strategi for de
kommende år og i forlængelse heraf
vores forslag til et nyt navn. Det sid-
Vores engelske navn er det samme, og det har det været længe, nemlig Organic Denmark. Det fungerer godt, og vi
holder meget af det i vores internationale sammenhænge.
“
Og for ikke at trække pinen længere,
så er det bestyrelsens ønske, at vi
fremover skal hedde Økologi Danmark. Såre simpelt. Vores nuværende navn giver
anledning til mange meningsforstyrrende fejlciteringer og dermed en uklar og usikker kommunikation. Det mener vi, at vi får ryddet op i med navneforandringen, og samtidig mener vi, at vi rammer
et dejligt konstruktivt og dobbelttydigt budskab
med navnet Økologi Danmark.
ste kalder måske på Áere følelser
end det første. Strategien er vores
omdrejningspunkt for at skabe de
forandringer og de forbedringer, som
vi alle ønsker.
roret. Det kræver en plan, dygtige
medarbejdere, en engageret medlemsskare og en solid økonomi. Og
så er navnet en slags krølle på historien.
I det hele taget er det afgørende selv
at sætte sejl, lægge kursen og holde
Og for ikke at trække pinen længere, så er det bestyrelsens ønske,
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
[email protected]
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
[email protected]
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.300
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
[email protected]
87 32 27 23
Journalist
Karen Munk Nielsen
[email protected]
87 32 27 28
ERHVERV
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
[email protected]
Tryk
Skive Folkeblad
at vi fremover skal hedde Økologi
Danmark. Såre simpelt. Vores nuværende navn giver anledning til mange
meningsforstyrrende fejlciteringer og
dermed en uklar og usikker kommunikation. Det mener vi, at vi får ryddet op i med navneforandringen, og
samtidig mener vi, at vi rammer et
dejligt konstruktivt og dobbelttydigt
budskab med navnet Økologi Danmark.
Vores engelske navn er det samme,
og det har det været længe, nemlig
Organic Denmark. Det fungerer godt,
og vi holder meget af det i vores internationale sammenhænge.
Vores budskab er entydighed, enkelthed med styr på maskinrummet
og et kig ud i fremtiden, så vi kan
sigte efter en verden, der tænker
og handler økologisk - til glæde for
mennesker, dyrene og Jorden. Jeg
forstår godt, hvorfor så mange af foreningens medlemmer gerne vil være
med til at diskutere på fredag og lørdag. Og feste selvfølgelig, traditionen
tro, den er go’. Vi ses!
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: [email protected]
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
3
Økolog er årets frugtavler
INDHOLD:
Poul Rytter Larsen, Harndrup Skov
Frugtplantage, er årets erhvervsfrugtavler 2015.
Bestyrelsesmedlem Jan Jager,
Brancheudvalget for frugt og grønt,
motiverede valget af Poul Rytter Larsen:
- Årets frugtavler er en person,
som ikke falder i med omgivelserne, men som er meget aktiv på det
erhvervspolitiske felt inden for sit
område. Poul Rytter Larsen har nok
valgt den sværeste af alle produktionsformer inden for kernefrugt: Han
har valgt at være økologisk avler.
- Poul Rytter Larsen bruger en stor
del af sin tid på at få indÁydelse, ikke
kun for at afhjælpe egne problemer,
men i lige så høj grad på kollegaers
vegne. Der kan altid Àndes et areal
til at afvikle praktiske forsøg i plantagen, og det er sjældent, at man mødes med et nej.
AKTUELT
6
ØKOLOGI & ERHVERV
6. marts 2015 nr. 562
4
Nyt udvalg for gårdbutikker og lokalt salg
4
Fagudvalg for mindre og alsidige landbrug
4
Professionelle køkkener skal have en plads i ØL
5
Alarmerende underskud
5
Landsforening hører fortiden til
6
Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar
at redde grundvandet
7
Lovændring tilgodeser økologisk naturpleje
MARK OG STALD
8 Ingen løsning på lugt
Fokus på rammevilkå
- I øjeblikket er han blandt andet for-
Man kan nedbringe problemet gennem lavere slagtealder og fodring
med korn, men hangriselugt koster stadig for mange frasorterede svin
9 Kyllingers velfærd halter
Vi har modtaget:
Ammoniaksvidninger på fødderne er et problem i den økologiske slagtekyllingeproduktion. I 2014 var føddernes tilstand kun tilfredsstillende nogle få sommermåneder
Tænk nyt – handl gammelt!
11 Planteavlere venter på vækst
Markedet vokser, men planteavlerne har til gode at se det omsat til
bedre økonomi og omlægning af mere jord
12 Havre er guld
Under kernernes kraftige skal gemmer sig energi og methionin i en
mængde, der gør det økonomisk attraktivt at afskalle. Ægproducent
Jan Volmar gør det, og det er en god forretning
14 Biomiler er ingen succes
Trods vedholdende interesse for kompostvarmeanlæg er det endnu
ikke lykkedes at etablere effektive ’biomiler’ i Danmark, der både kan
producere varme og god humus
mand for Frugt-, Bær- og Grønt udvalget under Økologisk Landsforening
og er Dansk Gartneris repræsentant
i en faglig følgegruppe for alternative
plantebeskyttelsesmidler. Her prøver Poul Rytter Larsen at få åbnet op
for en øget tilgang til sprøjtemidler til
den økologiske produktion, blandt
andet en godkendelse af insektmidlet Neem. I følgegruppen er der også
sat fokus på de rammevilkår, som
den økologiske produktion har, herunder pesticidafgifterne.
10
Flere vil sælge æg
Mange landmænd oplever en stigende efterspørgsel på økologiske
æg, og det har fået både økologer
og konventionelle til at undersøge
mulighederne for at udvide bedriften med en ægproduktion
MAD OG MARKED
16 Præstø Madmarked genåbner
Ejerne af Korsør Madmarked genåbner Præstø Madmarked med
scenevante folk i køkkenet
17 Her er de nye trends
Inovationshøjden var stor og æstetikken uimodståelig, vurderer femtidsforsker Birthe Linddal, som har spottet nye tendenser på verdens
største økologiske fødevaremesse BioFach
19 1.000 køkkner skilter med Ø’et
Det er især den offentlige omlægning, som er årsagen til, at antallet
af økologiske spisemærker har rundet 1.000
Jeg har læst Per Kølsters leder ’Efterspørgsel uden udbud’ i Økologi &
Erhverv nr. 561, og jeg kan på stående fod opregne en del virksomheder og
brancher, som vil give deres højre arm for lidt mere efterspørgsel.
Udgangspunktet for økologiske landbrugere er ret beset meget privilegeret,
og vi er mange forbrugere, der vil give vores venstre arm for lidt Áere - og
navnlig mere varierede - økologiske landbrugsprodukter.
Staten står også ivrigt i kulissen og hepper på økologerne.
Når Per Kølsters leder alligevel oser af pessimisme, er det efter min vurdering, fordi der er en fejl i hans analyse:
Det er fuldstændigt rigtigt - historisk set - at det økologiske landbrug ved at
tage skeen i egen hånd, vendte et dystert afviklingsscenarie til en sollys succeshistorie gennem skabelsen af egen andelsbevægelse.
Det centrale element i Per Kølsters tækning er et fromt håb om at genskabe
tillid og visioner i den Ànansielle sektor.
Den Ànansielle sektor gik fallit i 2008 og kommer ikke igen i den skikkelse,
vi har kendt den tidligere.
Da det økologiske landbrug i 1800 tallet tog skeen i egen hånd, var det gennem dannelse af egne små lokale betalings- og Ànansieringskilder.
Hvordan det økologiske landbrug skal organisere sine nye betalings- og
Ànansieringsmodeller, må det være op til økologerne selv at sætte rammer
for.
Og opgaven er blevet meget lettere i dag end for 150 år siden.
Danskerne og de udenlandske kunder er blevet meget, meget rigere end
dengang, og nettet, bitcoin, crowdfunding og alle de andre betalings- og
Ànansieringsmoduler, der er under vejs, gør det nemt at udskifte computerens valutaprogrammer med betalings- og Ànansieringsprogrammer.
Min kone og jeg bruger meget benzin på at hjemsøge de nordsjællandske
Irma’er på jagt efter økologiske varer, og vi vil med glæde betale økologer
forud for et eller et par år ad gangen for at spare på CO2-balancen.
Jeg kender Áere andre nordsjællændere, der har det på samme måde, så,
Per Kølster, det er bare om at tage Ànansieringsskeen i egen hånd«
Advokat Jacob Berner Rue, Præstelodsvej 47 B, 3370 Melby
19 Frank Jensen modtager Årets Øko Pris
ʹͲ ]‘Ž‘‰‹ƒ”§˜‡ϐŽ‡”‡Š§†‡”
Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, frygter, at omlægningen til økologi skaber øget pres på de ansatte i landets offentlige
storkøkkener
20 Økologien forsvinder i brødposen
Pia Prehn bruger kun økologiske ingredienser i sine brød, men det
må hun ikke skilte med, selv om hun har det økologiske spisemærke
i guld}}
ʹͳ ‘ŽŠŒ—Ž‡–ϐŽ›––‡”‹†Š‘•Þ˜„Œ‡”‰
Den økologiske grossist indretter shop-in-shop-afdelinger i alle
Løvbjerg-kædens butikker
18
Nyhederne stod i kø
Innovationen blandt udstillerne på
Copenhagen Food Fair vidner om
en skærpet konkurrence og en stor
tillid til fortsat vækst i den økologiske foodservice-branche
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
GF KORT:
Fjern sprøjtegiftene fra
økologien
FORSLAG: Anders Lindgård har
indsendt et forslag til et strategisk indsatsområde i Økologisk
Landsforening, ØL. Forslaget
skal behandles på foreningens
generalforsamling.
I sin beskrivelse af forslaget
skriver Anders Lindgård:
- I 2010 vedtog generalforsamlingen, at Økologisk Landsforening
skal arbejde med at få udfaset
anvendelse af sprøjtegifte i
økologisk landbrug. Vi har siden
da fået Neem (Azadirachtin) og
kaliumcarbonat ind i Danmark. I
mange andre europæiske lande
anvendes desuden syntetiske
gifte som kobberforbindelser. Og
hvis nogen vil markedsføre dem,
så har vi dem også i dansk frugt.
Listen over mulige sprøjtegifte er
lang. Se Bilag 2 til økologiforordningen og de kan jo alle anvendes i Danmark efter tilladelse til
markedsføring.
Det er også uforståeligt for
forbrugeren, at vi anvender sprøjtegift. Nu også i planteavl.
Anders Lindgård foreslår derfor,
at ØL forpligter sig til at arbejde
henimod at alle pesticider, fungicider og herbicider fjernes fra
økologiforordningen, og at der på
næste års generalforsamling vil
blive givet en beretning om arbejdet og de opnåede resultater.
Anders Lindgård foreslår også, at
der er tale om et to-årigt indsatsområde.
Hvor kommer
pengene fra?
ØKONOMI: Som det fremgår af
artiklen på næste side, havde
Økologisk Landsforening, ØL,
en omsætning på lige godt 70
mio. kr. i 2014 - helt præcis:
70.672.177 kr.
Indtægterne stammer fra Àre
kilder.
ɻ Dels medlemsbidrag, som
i 2014 udgjorde 3.811.427
kr. - eller ca. 5,5 pct.
ɻ Dels gaver, sponsorater etc.
som udgjorde 409.918 kr eller ca. 0,5 pct.
ɻ Dels aktivitetstilskud
(projekter) som udgjorde
49.916.743 kr - eller ca. 70
pct.
ɻ Dels salgsindtægter som udgjorde 16.534.089 kr - eller
ca. 39.5 pct.
I budgettet for 2015 forventer
ØL, at omsætningen vil stige med
næsten 10 mio. kr.
Der budgetteres således med
fremgang på medlemssiden, og
man forventer at få Áere sponsorindtægter og Áere indtægter
gennem projekter. Til gengæld
budgetteres der med færre salgsindtægter.
GENERALFORSAMLING
6. marts 2015 nr. 562
Nyt udvalg for
gårdbutikker
og lokalt salg
Nyt fagudvalg skal skabe
synlighed omkring det
lokale salg og gårdbutikkerne
NYT UDVALG
AF IRENE BRANDT
De medlemmer af Økologisk Landsforening, ØL, som ønsker at støtte
stiftelsen af Fagudvalg for gårdbutikker og lokalt salg, skal tidligt op
7. marts, for mødet starter kl. 8.30
og foregår i Vingsted, hvor Økologisk
Landsforening over to dage afvikler
sin generalforsamling og årsmøderne i foreningens fagudvalg.
Initiativet til at etablere et fagudvalg for gårdbutikker og lokalt salg
udspringer af en række erfamøder
for gårdbutikker, som Markedsafdelingen i ØL har været vært for i løbet
af 2014. Mødedeltagerne enedes
om, at de har så mange fælles problemstillinger, som de gerne vil havde løftet op på udvalgsniveau i ØL.
Udvalget får til opgave på vegne
af ØL i overensstemmelse med de af
bestyrelsen udstukne retningslinjer
at varetage de økologiske gårdbutikkers interesser herunder:
ɻ
ɻ
Stalddørssalg og gårdbutikker
med salg direkte fra gården
Regelsæt og kontrol af ovenstående
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Mikroproduktion
Være opmærksom på mulige
afsætningsforhold/afsætningsaktiviteter – specielt for denne
gruppe
Opsamling og udbredelse af viden og erfaringer
Arbejde aktivt med aktiviteter,
som kan fastholde og øge medlemsgrundlaget
Agere sparring til faglige- og fagpolitiske opgaver og projekter
Styrke netværket og sammenholdet inden for de økologiske gårdbutikker og mikroproducenter
Løbende være opmærksom på
historier/mærkesager inden for
økologiske gårdbutikker og mikroproducenter til fag- og dagspressen.
På det stiftende årsmøde skal deltagerne vælge fem repræsentanter og
en suppleant til udvalget. Udvalget
konstituerer sig derefter og vælger
en formand, som har talsmandsfunktionen inden for området økologiske gårdbutikker. Økologisk Landsforenings repræsentation i eksterne
fora inden for fagområdet varetages
ligeledes af udvalgets medlemmer
eller af udvalget udpegede repræsentanter for fagområderne, og det
er udvalgets opgave at samarbejde
med andre foreninger/organisationer på området med interessesammenfald.
Fagudvalg for mindre og
alsidige landbrug
Susanne Hansen og Anders Lindgård står bag ønsket om, at Økologisk Landsforening opretter et fagudvalg for mindre og alsidige landbrug.
De tager blandt andet afsæt i den
rapport et kompetenceudvalg aÁeverede til ØL i forbindelse med generalforsamlingen sidste år. Heri foreslog arbejdsgruppen blandt andet,
at foreningen hjælper et netværk
af mindre producenter i gang, som
kan bidrage til projektudviklingen på
samme måde som de faglige udvalg.
Forud have kompetenceudvalget afdækket de udfordringer, som små,
økologisk landmænd støder på, som
har rod i deres landbrugs størrelse.
- Det er vores indtryk, at kompetenceudvalgets rapport ikke I tilstrækkelig grad har fået foreningen
til at øge fokus på området. Det er
naturligvis en lang og sej proces at
få ændret forholdene. For at sikre,
at der er vedblivende fokus på området, foreslår vi, at der oprettes et
fagudvalg for de mindre og alsidige
landbrug, skriver Susanne Hansen
og Anders Lindgård i deres indstilling
til generalforsamlingen.
De understreger, at de har andre interesseområder end de større
landbrug.
- Vi har fokus på småskalaproduktion, gårdsalg, lokalt salg mm. Vi har
også en anden omkostningsstruktur.
Vi har liden interesse i store supermarkedskæder som Coop og Føtex
og i eksport. For os betyder administrative belastninger langt mere end
for en stor virksomhed, der jo bare
kan betale sig fra bøvlet. Ligeledes
er administrative gebyrer etc. også
en belastning. Regler udformes ofte
sådan at de passer bedre til de store
landbrug og virksomheder. Derfor
mener vi, at Økologisk Landsforening har behov for et fagudvalg for
mindre og alsidige landbrug, skriver
forslagsstillerne.
[email protected]
Der bliver brug for stemmekortene på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 6. marts, for der er mange indkomne forslag, der skal behandles.
Siden 2009 har professionelle køkkener kunnet søge om at få et økologisk
spisemærke, som dokumenterer økologiprocenten i køkkenet. I forbindelse
med Copenhagen Food Fair i Bella Center i februar blev det økologiske spisemærke nummer 1.000 uddelt. Denne interesse for at introducere økologi i de
professionelle køkkener belønnes nu med en vedtægtsændring i Økologisk
Landsforening. Foto: Stine Christiansen.
Professionelle køkkener
skal have en plads i ØL
Bestyrelsen i Økologisk
Landsforening ønsker at
at knytte køkkenfaglige
tættere på foreningen,
samt inspirere og drive
økologien videre, sammen
VEDTÆGTSÆNDRING
AF IRENE BRANDT
På generalforsamlingen skal medlemmerne af Økologisk Landsforening, ØL, tage stilling til et forslag
fra bestyrelsen, som ønsker at
ændre foreningens §4, så også de
professionelle køkkener kan indgå
i gruppen af foreningens erhvervsmedlemmer.
- ØL oplever en stigende interesse
og efterspørgsel fra køkkenfaglige,
om at blive medlem som professionelt køkken. Blandt andet med
afsæt i Regeringens målsætning om
60 pct.økologi i de offentlige køkkener, opleves en stigende tilslutning til
økologien blandt køkkenfaglige. Formålet med den nye medlemsgruppe
er, at knytte køkkenfaglige tættere
på foreningen, samt inspirere og
drive økologien videre, sammen. Vi
vil skabe et forum for og netværk af
køkkenfaglige, som kan bidrage med
sparring i forhold til aktuelle emner,
eksempelvis produktudvikling og lokale varer, samt videndeling inden
for professionelle køkkener, skriver
bestyrelsen i sin indstilling.
I indstillingen præciserer bestyrelsen, at et medlemskab er et køkkenmedlemsskab, det vil sige virksomhedens køkken er medlem. Der
er altså ikke tale om et et personligt
medlemskab.
Medlemsskabet følger virksomheden, ikke personen. Der vil være
en central kontaktperson, som står
for medlemskabet og har stemmeret
på ØL’s generalforsamling. Et professionelt køkken deÀneres her, som et
køkken, der er underlagt kontrol fra
Fødevarestyrelsen, det vil sige: er
med i smiley-ordningen. Der er ikke
krav om et bestemt andel økologi.
Der kan være køkkener, som endnu
blot er i sin spæde start med økologien, og skal inspireres, og køkkener
som er godt med på rejsen med økologi.
GENERALFORSAMLING
6. marts 2015 nr. 562
Alarmerende underskud
2014 blev økonomisk
et rigtig dårligt år for
Økologisk Landsforening, hvilket har givet
anledning til et markant
ordvalg i revisorerklæringen fra de folkevalgte
revisorer
AF IRENE BRANDT
alarmerende og stærkt beklageligt,’
skriver de to folkevalgte revisorer i
ØL, Kristen Degn og Claus-Ebbe Junker. De tilføjer:
’Vi oplever stadig en stram styring
af foreningens økonomi. Fremadrettet bør omkostningsstyringen i hvert
enkelt projekt have stort fokus og
ansvar hos den enkelte projektleder.
Vi er blevet informeret om, at der
er foretaget tiltag, som sikrer, at erstatningssager ikke vil opstå i samme omfang fremover.’
I 2014 havde Økologisk Landsforening, ØL, en omsætning på
70.672.177 kr., hvilket er en vækst
på 25 pct. i forhold til 2013; men da
regningerne var betalt, var resultatet
et underskud i 2014 på 1.450.000
kr. og en egenkapital, der er reduceret til 224.650 kr. Årsagerne til
dette dårlige resultat har rod i Áere
ting - blandt andet regelændringer i
NaturErhvervstyrelsen med tilbagevirkende kraft og en række erstatningssager i Landbrugsafdelingen.
’I forhold til foreningens omsætning og egenkapital er underskuddet
Dyre fejl
Torben V. Lauridsen, der er sekretariatschef i ØL, bekræfter, at der er
handlet med henblik på at undgå nye
erstatningssager:
- Økologisk Landsforening er kommet ud af 2014 med et underskud
på 1.450.000 kr. Dette underskud
er først og fremmest et resultat af
en række erstatningssager i forbindelse med udarbejdelse af Fællesskema for rådgivningskunder i
2013 og 2014. Fejlene er begået af
én medarbejder, som ikke længere
arbejder i Økologisk Landsforening.
For at undgå en gentagelse, er der
REGNSKAB
strammet op på de administrative
procedurer i Landbrugsafdelingen i
forbindelse med sagsbehandlingen,
siger Torben V. Lauridsen og tilføjer:
- Derudover skyldes underskuddet også tilbagebetalingskrav eller
manglende udbetaling af tilskud fra
NaturErhvervstyrelsen. I takt med at
EU-Kommissionens revisorer har kritiseret NaturErhvervstyrelsens administration af Landdistriktsprogrammet, har de præciseret og strammet
reglerne. Det har de gjort med tilbagevirkende kraft, hvilket har gjort
det meget vanskeligt at manøvrere.
Aktiviteter, der er afviklet i 2010 og
2011, kan vi jo ikke lave om.
Realistiske budgetter
På foreningens generalforsamling
6. marts skal medlemmerne udover
at godkende regnskabet godkende
et budget for 2015. Det budget, der
fremlægges for generalforsamlingen, opererer med et overskud på
ca. 1,5 mio. kr. i 2015.
Økologi & Erhverv har spurgt Torben V. Lauridsen, om 2015-budgettet set i lyset af, hvordan det er gået i
2014, er realistisk.
ØKOLOGI & ERHVERV
kr.
mio. kr.
800.000
80
400.000
40
5
0
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
-400.000
-40
-800.000
-80
-1.200.000
-120
-1.600.000
Resultat
Omsætning
-160
Fortsat underskud trods stigende omsætningen
Omsætningen i Økologisk Landsforening voksede med 25 pct. fra 2013 til
2014. Alligevel endte året med et underskud på 1.450.000 kr.
- Ja, det er realistisk! Bestyrelse
og formandskab har lagt vægt på, at
vi skal Ànde et overskud, som vi tror
på, at vi kan nå. De sidste to år har vi
ikke levet op til forventningerne. Det
er der mange gode forklaringer på,
men i 2015 skal det lykkes, svarer
Torben V. Lauridsen.
Er der områder, hvor der er strammet op for at nå et forventet overskud i år?
- Vi har været alle kapacitetsomkostninger igennem og strammet
der, hvor der kan strammes. Det gælder også foreningsomkostningerne
og personaleomkostninger. Men der
er også enighed om, at vi ikke alene
kan løse opgaven ved besparelser. Vi
vil indføre en mere stram projektstyring, som også indebærer, at der kan
siges nej til nye projekter, hvis ikke
Ànansieringen er tilstrækkeligt dækkende. Det gælder specielt tilskud
fra NaturErhvervstyrelsen, svarer
Torben V. Lauridsen.
Landsforening hører fortiden til
På generalforsamlingen i
Økologisk Landsforening
‡”†‡”ϐŽ‡”‡ˆ‘”•Žƒ‰ǡ†‡”
skal debateres. Ét handler om foreningens navn,
som bestyrelsen ønsker
at ændre
NYT NAVN
AF IRENE BRANDT
Beskriver ’Økologi Danmark’ bedre
essensen af arbejdet i Økologisk
Landsforening end det nuværende
navn? Ja, mener den siddende bestyrelse, som midt i travlheden med
at udvikle en ny vision, mission og
strategi for foreningen også han fundet tid og anledning til at drøfte foreningens navn.
- Som organisation dækker vi
meget bredt over såvel samfundsmæssige som erhvervsmæssige interesser. Altså en usædvanlig organisation, der både har et kommercielt
og et bredt demokratisk formål. Vi
har behov for et meningsfuldt navn,
der er let for alle at forstå og huske,
der effektivt sikrer udbredelsen af
kendskabet til os, og som målrettet
understøtter vores nye strategi. Et
nyt navn skal bakke op om målet om
en markant forening med dybe lokale
rødder, aktive medlemmer og stærk
interessevaretagelse, samt skabe
grobund for at udbrede økologi til nye
marker, markeder og mennesker.
Det nye navn skal både signalere,
hvem vi er, og afspejle den seriøsitet
og bredde, der ligger i foreningens
arbejde, siger Per Kølster, formand
for Økologisk Landsforening. Han
har fået til opgave at præsentere forslaget på generalforsamlingen, hvor
også den visuelle del af forslaget om
et navneskifte – et nyt logo – vil blive
præsenteret.
Økologi Danmark
Bestyrelsen indstiller, at Økologisk
Landsforening ændrer sit navn til
Økologi Danmark. ’Økologi’, fordi det
er essensen af foreningens arbejde
og sag. ’Danmark’ fordi foreningen
har ambitioner på landets vegne.
’Vi tager udgangspunkt i vores
rødder og det sted, hvor vi især arbejder for at udvikle og udbrede økologi, nemlig i Danmark. Og derudover
arbejder vi sammen for økologi internationalt, både i EU, i det globale syd
og i fællesskab med andre økologer,
der har deres rødder andre steder,’
skriver bestyrelsen i sin indstilling til
generalforsamlingen.
Organic Denmark
- Vi har i en årrække brugt navnet Organic Denmark i eksportarbejdet og i
det internationale arbejde. Et velklingende og effektivt navn, som nu er
“
Vi får af vores
yngre medlemmer også
at vide, at ’landsforening’
hører fortiden til.
BESTYRELSENS INDSTILLING
kopieret af svenskerne. Men mange
ved ikke, at Økologisk Landsforening
og Organic Denmark er samme organisation. Det nye navn vil sammen
med et nyt og fælles logo få samhørigheden mellem det internationale
og det nationale navn til at falde på
plads, siger Per Kølster og fortsætter:
- Internationalt set er interessen
for dansk økologisamarbejde og -politik stor. Vi mener, at navnet Økologi
Danmark vil få en stærk brandingværdi for Danmark, som verdens
førende økologination med den højeste økologiske markedsandel, en
stærk statslig certiÀcering og et stort
samarbejde i branchen og med politikerne. Navnet Økologi Danmark
- Organic Denmark skal give vores
arbejde et stærkt og entydigt afsæt
- nationalt såvel som internationalt.
Fra LØJ til ØD
Det oprindelige navn fra 1981 var
Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, LØJ. I 2002 blev foreningen
til Økologisk Landsforening, ØL. Det
er nu op til generalforsamlingen om
navnet fra 2015 skal være Økologi
Danmark, ØD.
Ud over et ønske om et nyt navn,
der bedre dækker foreningens arbejde – nationalt og internationalt,
ligger der også en vis træthed over
det nuværende navn bag ønsket om
et navneskifte. Det fremgår af indstillingen fra bestyrelsen. Heri nævnes
en række eksempler på, at Økologisk
Landsforening regelmæssigt kaldes
ved helt andre navne. Hvilket – ifølge
bestyrelsen – skyldes, at mens or-
Står det til den siddende bestyrelse i Økologisk Landsforening, så er økologi
kommet for at blive - også i foreningens navn; men landsforening er for gammeldags og ønskes udskiftet med Danmark. Bakker generalforsamlingen op
om bestyrelsens forslag, så er det sidste gang, at dette logo bringes i forbindelse med omtale af Økologisk Landsforening her i avisen. Forslaget til et nyt
logo bliver præsenteret på generalforsamlingen.
det ’økologi’ er entydigt, så er ordet
’landsforening’ mindre forklarende.
’Vi får af vores yngre medlemmer
også at vide, at ’landsforening’ hører
fortiden til. Historisk er det knyttet
til ønsket om at få omverdenen - og
måske især os selv - til at forstå, at
vi dækker hele landet med vores organisering,’ skriver bestyrelsen i sin
indstilling.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
6. marts 2015 nr. 562
Thyge Nygaard., landbrugspolitisk
seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, havde forud
for konferencen været i gang ved
regnemaskinen og var nået frem til,
at der i hvert fald ikke er økonomiske grunde til ikke at omlægge hele
landet til økologi.
Danmarks Naturfredningsforening har længe
haft som målsætning, at
alt landbrug i Danmark
skal være økologisk. I
slutningen af februar
satte de turbo på debatten med en konference
under overskriften:
Idéer til andre veje for
landbruget
Det er ikke den enkelte forbrugers
ansvar at redde grundvandet
OMLÆGNING
AF IRENE BRANDT
”Svaret er: JA!” sådan indledte Thyge
Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening sit oplæg på foreningens konference om Idéer til andre
veje for landbruget.
Spørgsmålet, som svaret refererede til, var: Kan det lade sig gøre at
omstille landbruget til 100 pct. økologi og samtidig bevare en høj indtjening og beskæftigelse.
I tillæg får samfundet en række
fordele, og vi får opfyldt natur-, miljøog klimamål langt billigere, sagde
Thyge Nygaard.
Han havde forud for konferencen
været i gang ved regnemaskinen og
var nået frem til, at der i hvert fald
ikke er økonomiske grunde til ikke at
omlægge hele landet til økologi. Og
dog!
- Jeg er da glad for, at I ikke spørger, om jeg selv tror på modellen,
svarede han, da han efter præsentationen af sine beregninger og de forbehold, han allerede selv skitserede,
blev mødt med en byge af kritiske
spørgsmål.
Selv økologerne var kritiske:
- Når jeg læser det her, så bliver
jeg mere optaget af vejen til målet
end af selve målet; men det er vigtigt,
at DN nu tager debatten op, så også
den Ànansielle sektor, kan få øjnene
op for, at økologiske landbrug er god
økonomi, sagde Per Kølster, formand
for Økologisk Landsforening. Hans
’kollega’ fra økologisektionen i Landbrug og Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, udtrykte også forbehold:
- At omlægge dansk landbrug til
økologi er en proces, der tager tid.
Og jeg foretrækker helt klart en markedsdrevet tilgang til omlægningen.
Heller ikke Niels Halberg, centerleder for ICROFS, var ubetinget begejstret for DNs udspil:
- For mig er det lidt uklart, hvor
DN forestiller sig, at de økologiske
produkter, der skal produceres i Danmark, skal sælges? Er der også 100
pct. økologi i detailhandlen, eller må
vi importere konventionelt producerede varer fra udlandet?
Vejen til visionen
Efter den indledende debat var der
enighed om, at hensigten bag DNs
udspil var god nok, men også om, at
målet nok i virkeligheden er længere
væk i dag end nogensinde før.
Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur Andelskasse, sagde:
- Selv regeringens målsætning
om at fordoble det økologiske areal
inden 2020, kan risikere at falde på
generationsskifteproblematikken.
Sandsynligheden for at den økologiske ejendom bliver opkøbt af en konventionel nabo, når den økologiske
landmand går på pension, er nemlig
meget større end chancen for, at gården bliver købt af en økologisk landmand, som fortsætter driften.
Lars Pehrson understregede dog,
at på trods af de påviste mangler ved
DNs regnestykke, så viser beregningerne trods alt, at det rent faktisk
kan lade sig gøre med det areal, vi
har til rådighed, at dyrke hele landet
økologisk og stadig have et landbrug.
- Men vi skal gøre op med forestillingen om, at økologisk produktion
også skal foregå som bulkproduktion. Hverken det konventionelle landbrug eller det økologiske landbrug i
Danmark kan konkurrere med udenlandske landbrug på dette grundlag.
Derfor skal vi stoppe snakken om
det økologiske landbrugs strukturelle tilpasning, for stort er IKKE bedre,
sagde Lars Pehrson.
Detailhandlen går med
Ansvarlighedschef Thomas Roland
fra Coop fortalte på konferencen om
de økologiske produkters vej ind på
Coops hylder.
- Fra den aller første kontrakt, vi
lavede om køb af økologiske grøntsager, er kravet om økologiske produkter i butikkerne kommet fra vores
medlemmer. Siden har det vist sig,
at de kunder, der køber økologi, faktisk er interessante kunder for Coop.
Dels er de meget kvalitetsbevidste
og loyale, dels er de ikke særligt prisorienterede.
Senest har Coop sat priserne
på en række økologiske produkter
markant ned, hvilket i januar gav et
mersalg på økologi, der tangerede
14 pct. I februar faldt stigningen i
mersalget dog til 7 pct.
- Vores succeskriterium med den
fem-årige økologikampagne er 10
pct. mersalg. Så vi følger salget med
stor spænding nu, sagde Thomas
Roland.
Succesen i Coop er kommet så
meget bag på virksomheden, at den
næste hurdle meget hurtigt kan blive
forsyningssikkerheden.
- Vi risikerer, at få Áaskehalsproblemer, sagde Thomas Roland.
At alle varer i Coops butikker en
dag er økologiske, er ifølge ansvarlighedschefen fuldstændig utopisk.
Han satte også spørgsmålstegn ved,
om det er en fordel for landbrugets
udvikling, at den mere og mere over-
lades til markedet.
- Den Ànansielle sektor bør også
spille med og gøre det muligt at Ànansiere den værdtilvækst, den stigende efterspørgsel på økologiske
produkter giver de økologiske landbrug, sagde Thomas Roland.
Ingen billige penge
I løbet af konferencen pegede pilen igen og igen på den Ànansielle
sektor, som en alvorlig hæmsko for
omlægningen af dansk landbrug til
mere økologi.
AP Pension er én af de få undtagelser, gennem en investeringsfond,
som administreres i Dansk Farm
Management, DFM, har pensionsselskabet været på opkøb i det danske landbrug og har ad denne vej
banet vej for unge landmænd, der
gerne ville i gang som landmænd,
men som ikke kunne rejse kapital til
at købe en gård. Blandt de gårde, AP
Pension har opkøbt, er der to økologiske gårde.
- Der er Áere gode grunde til at
investere vores pensionskunders
penge i landbrug. Blandt andet er
det en inÁationssikker investering,
for mad er det aller sidste, folk ikke
skal have, sagde Torben Andersen
fra DFM.
Han præsenterede forretningsmodellen, der giver pensionskunderne et renteafkast på 6,5 pct. og
forpagteren af gården førstekøbsret
på gården efter ti år, hvor han betaler AP Pensions investering + 80 pct.
af værditilvæksten på jorden for at
overtage gården.
Dette regnestykke gav anledning
til Áere kommentarer fra deltagernes
side, hvoraf Áere mente, at afkastet
på 6,5 pct. var for meget.
- Billige penge Àndes ikke; men
Àndes der nogen, der frivilligt vil give
afkald på 2 pct. af afkastet på deres
pension til fordel for investeringer i
økologisk produktion, så kan vi godt
lave en pulje til dette formål, sagde
Torben Andersen og opfordrede
medlemmerne af Danmarks Naturfredningsforening til at tage et initiativ i denne retning.
Feje politikere
Den Ànansielle sektors anden repræsentant på konferencen, Lars Pehrsson fra Merkur Andelskasse, havde
Áere forslag til, hvordan generationsskiftet og økonomien på de økologiske gårde kan styrkes. Han opfordrede blandt andet til øget fokus på
at etablere mindre og mellemstore
brug, som samarbejder om driften,
i stedet for ensidigt at satse på de
meget store landbrug.
- Der er også brug for forsøg med
nye ejerformer, så de unge landmænd lettere kan komme ind på
gårdene; men det kræver ændringer
i planloven, for i dag er det lettere at
få lov til at bygge en silo end en ekstra bolig på en landejendom, sagde
Lars Pehrson og afsluttede sit indlæg med en opsang til politikerne:
- Adskil miljøreguleringen og forbrugeransvaret. Det er ikke den
enkelte forbrugers ansvar at redde
grundvandet! Politikerne tør ikke
at tage opgøret med landbruget;
men det er vigtigt, at vi er tydelige
omkring, hvilke opgaver staten skal
løse, og hvilke markedet skal løse ...
Det kommer til at tage tid at få omlagt landbruget i Danmark til økologi;
men har vi ikke tidligere med succes
omstruktureret samfundet?
AKTUELT
6. marts 2015 nr. 562
Lovændring tilgodeser
økologisk naturpleje
Folketinget har ændret lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. Lovændringen skal bane vej for Grønt Danmarkskort, som er en udløber af Naturplan
Danmark
NATURPLEJE
AF IRENE BRANDT
Folketinget har vedtaget en lovændring til Naturbeskyttelsesloven,
der sikrer at der etableres et Grønt
Danmarkskort, som skal sikre, at
værdifuld natur bindes sammen inden 2050, så vilde dyr og planter får
bedre plads og levevilkår. Det grønne
Danmarkskort skal give et samlet
overblik over eksisterende og potentiel ny natur som grundlag for en fokuseret naturindsats.
Lovforslaget indfører et forbud
mod gødskning og sprøjtning på §
3-beskyttede naturområder. Regeringen vurderer, at forbuddet imod
gødskning i praksis får betydning for
de eng- og strandengsarealer, hvorpå der hidtil har været en hidtidig
lovlig drift med gødskning, svarende
til ca. 36.400 ha - eller lidt mere end
en fjerdel af de beskyttede enge. For
de øvrige naturtyper, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse,
gælder som udgangspunkt allerede
et forbud mod gødskning.
Arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, undtages fra forbudet mod gødskning for
at understøtte målsætningen om at
styrke økologisk jordbrug.
Gør natur til harmoniareal
Økologisk Landsforening foreslog i
sit høringssvar, at Folketinget i stedet for at give økologerne positiv
særbehandling i loven, så burde Miljøministeriet i stedet ændre reglerne
for opgørelse af harmoniareal, så
alle § 3-arealer, der afgræsses, kan
indgå direkte i opgørelsen af harmoniarealet - hos alle landmænd - også
selvom der fortsat ikke må anvendes
gødning eller sprøjtes på arealet.
Dette forslag har miljøminister
Kirsten Brosbøl afvist med følgende
begrundelse:
- At lade arealer, der ikke må gødes, indgå som harmoniareal, er i
modstrid med formålet med harmonireglerne og i strid med Nitratdirektivet. Formålet med harmoniarealerne er netop at sikre, at der
er overensstemmelse eller harmoni
mellem antallet af husdyr og det
areal, som husdyrgødningen udbringes på. Hvis man medregner arealer,
der ikke må anvendes til gødning, vil
det betyde, at de øvrige arealer kan
få meget mere gødning, og det vil jeg
ikke være med til.
Hvorfor har Miljøministeriet valgt
en positiv særbehandling af økologerne frem for en løsning, hvor hensigten er mere logisk, og hvor alle
behandles ens?
“
Når arealer, der anvendes til
afgræsning for økologiske husdyr,
alligevel foreslås undtaget fra
forbuddet, skyldes det regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 og de særlige krav, der stilles
til at dyrene går ude og græsser en stor del
af året. Undtagelsen er altså ikke begrundet i
naturfaglige hensyn.
MILJØMINISTER KIRSTEN BROSBØL
-Det er et politisk valg, der
hænger sammen med regeringens
målsætning om at øge det økologiske areal. Vi har valgt at undtage §
3-enge og strandenge, som anvendes til afgræsning af økologiske husdyr, fra forbuddet mod gødskning. I
og med at regeringen ønsker at øge
det økologiske areal og også skabe
mere natur, vurderer vi, at vi med
dette kompromis kan opnå begge
dele. Der er nemlig et krav om, at
økologiske husdyr - i modsætning til
husdyr fra konventionelle bedrifter skal på græs en stor del af året.
Uændret praksis
Lovændringen betyder dog ikke, at
økologer nu kan indregne alle de
enge, de afgræsser med husdyr i
deres harmoniareal. Det oplyser,
Thomas Hellesen, fra Det åbne land i
Naturstyrelsen:
- Undtagelsen af de § 3-beskyttede enge og strandenge, som anvendes til afgræsning for økologiske
husdyr, betyder i praksis, at gødskning kun kan fortsættes, såfremt
dette er foregået på baggrund af
en hidtidig lovlig drift. På øvrige §
3-beskyttede enge og strandenge,
som drives økologisk, gælder der et
forbud mod gødskning. Der må derfor ikke ændres praksis herunder
gødskes ud over den hidtidige drift,
fordi dette vil være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3.
Protester
I Landbrug & Fødevarer blev der i høringsfasen protesteret imod at økologerne skulle have fordele i den nye
lovgivning:
- Undtagelsen henvises til at understøtte regeringens målsætning
for økologisk jordbrug. Landbrug
& Fødevarer Ànder det konstruktivt at regeringen gerne vil fremme
den økologiske produktion. Vi Ànder imidlertid at dette bør hvile på
positive incitamenter for økologien
frem for yderligere restriktioner for
den konventionelle produktion. Argumentet om en undtagelse for de
økologiske producenter er i denne
sammenhæng desuden vanskeligt
at forstå, set i lyset af ministerens
egen begrundelse for, hvorfor et forbud mod gødskning er nødvendigt.
Økologisk husdyrgødning/gødskning
af naturarealer har alt andet lige den
samme effekt på artsdiversitet som
konventionel husdyrgødning, ligesom afgræsning med konventionelt
kvæg har de samme positive effekter på arealet, som afgræsning med
økologisk kvæg.
Derfor bør undtagelsesmuligheden udvides til at omfatte alle typer
bedrifter, der bliver direkte ramt i
forhold til deres sædvanlige drift.
Subsidiært må undtagelsen som minimum udstrækkes til at omfatte alle
bedrifter, hvor der foretages afgræsning på de berørte arealer.
ØKOLOGI
ØKOLOGI & ERHVERV
ERHVERV
Landbrugsfaglig
journalist
Avisen Økologi & Erhverv søger en journalist, der kan dække det
landbrugsfaglige stof i avisen. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37
timer pr. uge.
Dine arbejdsopgaver:
ɻ Skrive landbrugsfaglige nyheder, reportager og baggrundsartikler
om økologisk landbrug
ɻ Følge og skrive om forskning inden for økologisk landbrug
ɻ Indgå som medspiller på redaktionen og aktivt bidrage til udviklingen af både eget stofområde og hele avisen
ɻ Fotografere, billedbehandle, layoute
ɻ Redigere egne artikler til avisens digitale nyhedsbrev
Vi forventer, at du:
ɻ Enten er uddannet journalist med landbrugsfaglig indsigt, eller
at du har en landbrugsfaglig uddannelse (landmand, agronom,
jordbrugsteknikker el. l.) og ud fra journalistiske kriterier er en
dygtig formidler på skrift
ɻ Er interesseret i økologi og økologisk landbrug
ɻ At du både kan arbejde selvstændigt og indgå i redaktionen med
engagement og interesse for hele avisens kvalitet
ɻ Er Áeksibel omkring arbejdstider. Det eneste, der ligger fast i
kalenderen i vores verden, er, at der er deadline hver anden uge.
Som udgangspunkt indgår weekendarbejde dog ikke i arbejdsplanen
ɻ Har egen bil. Du skal skrive om økologiske landbrug i hele landet
ɻ Kan arbejde i InDesign og har kendskab til Photoshop og Illustrator
ɻ Har lyst til at udvikle dig sammen med avisen – vi kender ikke
fremtiden, men vi er sikre på, at vi inden for en overskuelig fremtid skal bruge digitale løsninger mere, end vi gør i dag
Økologi & Erhverv udgives af Økologisk Landsforening, og vi holder til
i Økologiens Hus i Åbyhøj. Avisens redaktion består af en annonceansvarlig sekretær, to fagjournalister og en skrivende redaktør.
Økologi & Erhverv udkommer hver anden fredag – i alt 22 gange om
året.
Vi tilbyder:
ɻ Et afvekslende, fagligt udfordrende og udviklende job
ɻ Et helt hus fuldt af gode kollegaer – blandt andet en Landbrugsafdeling, som du i hverdagen kommer til at have et tæt samarbejde med.
Tiltrædelse: 1. maj 2015
Svar til politiker
Kritikken fra L&F blev fulgt op af Pia
Adelsteen fra Dansk Folkeparti, som
bad Kirsten Brosbøl forklare, hvorfor
der gøres forskel på økologiske landmænd og konventionelle landmænd,
for så vidt angår gødskning i § 3-områder?
Hertil svarede Kirtsen Brosbøl:
”Gødskning fra økologiske husdyr
påvirker miljøet på samme måde
som gødskning fra konventionelle
husdyr, f.eks. i form af tilførsel af
kvælstof.
Når arealer, der anvendes til
afgræsning for økologiske husdyr,
alligevel foreslås undtaget fra forbuddet, skyldes det regeringens
målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 og de særlige
krav, der stilles til at dyrene går ude
og græsser en stor del af året. Undtagelsen er altså ikke begrundet i naturfaglige hensyn.”
Ansøgningsfrist: tirsdag den 17. marts 2015, kl. 12.00. Vi forventer at
holde ansættelsessamtaler mandag den 23. marts 2015.
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos redaktør Irene
Brandt tlf: 8732 2729.
Send din ansøgning og cv mærket ’Landbrugsjournalist’ til:
[email protected]
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Økologisk Landsforening er interesseorganisationen for økologiske
landmænd, virksomheder og alle, der vil være med til at udvikle og
udbrede økologisk fødevareproduktion. Vi er 60 ansatte, som skaber
en attraktiv arbejdsplads, kendetegnet ved engagement, mod, samarbejde og nytænkning. Foreningen har kontor i det gamle rådhus på
Silkeborgvej i Åbyhøj.
Læs mere på: www.okologi.dk
7
8
ØKOLOGI & ERHVERV
6. marts 2015 nr. 562
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF LONE ANDREASEN
PROJEKTLEDER, DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG
TÆNKER DU
GENERATIONSSKIFTE?
I det samfundsnyttige landbrug er generationsskifte et
vigtigt tema. Vi arbejder i øjeblikket med generationsskifte i
Áere cases, men skal i løbet af året vælge Áere nye cases.
Der generationsskiftes på Ág. måde:
ɻ En bedrift stiller dele af jord eller bygninger til rådighed
for yngre landmænd. Der etableres så at sige bedrifter
i bedriften.
ɻ Produktionen lægges over i et selskab med glidende
forøgelse af ejerandel til unge landmænd
ɻ Etablering af en lokal jordfond til formidling af jord fra
ældre landmænd til yngre landmænd
I alle tilfældene adskilles
landbrugsproduktionen fra
ejerskabet til jord. Jorden
ejes fortsat af den ældre
landmand eller erhverves
af et jordejerselskab. Og
den unge landmand får
mulighed for at starte
uden en større gældssætning.
Det er ikke noget, der kan
arrangeres fra den ene
dag til den anden. Et godt
generationsskifte tager tid.
“
Vi skal
organisere det økologiske
landbrug, således at
det er attraktivt for de
unge landmænd.
Er der unge til at tage over?
Hvis vi skal få de unge til at interessere sig for det økologiske landbrug og til at blive økologiske landmænd, er det
nødvendigt at forstå, hvad der for dem, er en god tilværelse
i det økologisk landbrug. Vi skal organisere det økologiske
landbrug, således at det er attraktivt for de unge landmænd. Ved vi, hvordan det skal gøres?
Det er også vigtigt for os, at de har den rigtige uddannelse
til at kunne tage over. Uddannes de unge økologiske landmænd i dag til at kunne det?
Hvad kan du gøre?
ɻ Begynd allerede nu, at overveje dit generationsskifte,
selvom der er lang tid til, at du stopper.
ɻ Tag unge fra landbrugsskolerne i praktik. Lær dem at
kende. Vi bliver nødt til at interessere os for, om deres
uddannelse er den rigtige.
ɻ Du er også velkommen til at kontakte Det samfundsnyttige landbrug. Måske kan vi inspirere.
EU har som mål, at kastration af svin er afviklet i 2018, men der er fortsat lang vej. De kommende år er der fokus på avl mod lugt.
Ingen løsning på lugt
Man kan nedbringe problemet gennem lavere slagtealder og fodring med korn,
men hangriselugt koster
stadig for mange frasorterede svin
VELFÆRD
AF KAREN MUNK NIELSEN
Hangriselugt hos et stort antal slagtesvin
er årsagen til, at hangrise stadig kastreres, selv om det står højt på økologernes
ønskeseddel at slippe for dette indgreb.
Projektet NO-CAST har testet et koncept, der skulle nedbringe frasorteringen
pga. ornelugt. Missionen lykkedes - og så
alligevel ikke rigtigt.
Konceptet består af fodring med korn
de sidste Àre dage før slagtning kombineret med tidlig slagtning ved 80 kg
levende vægt. I eksperimentet, der er
gennemført med 267 hangrise hos en
økologisk svineproducent, blev frasorteringen faktisk halveret, men desværre
ikke til et acceptabelt lavt niveau.
9-42 pct. sorteret fra
Med kombinationen af de to tiltag var der
fortsat ni pct. frasortering, hvis man måler på skatol og anvender grænseværdien
på 0,25 ppm. Der var 12 pct. frasortering
ved den såkaldte ’human nose’-metode,
hvor man vurderer lugten af en opvarmet spækprøve. Endelig var der 17 pct.
frasortering pga. androstenon, når grænseværdien blev sat til 2 ppm. Strammer
man den til 1 ppm, var der hele 42 pct. af
grisene, der ikke kom igennem nåleøjet.
Der Àndes ikke en ofÀciel grænseværdi for androstenon, der er det andet af to
stoffer, der tilsammen kan give kødet den
ubehagelige lugt af hangris.
Resultaterne for skatol er interessante
på den måde, at fodringen med korn før
Frasortering
Figuren viser
andelen af slagtede
hangrise, som blev
sorteret fra ved
tre forskellige
analysemetoder.
For Androstenons
vedkommende ses
frasortering ved to
grænseværdier på
hhv.. 1 og 2.
slagtning ikke sænkede det gennemsnitlige skatoltal, men alligevel Àk Áere
grise ned under grænseværdien.
- Vi havde håbet, vi kunne påvirke det
gennemsnitlige skatolniveau, men vi Àk
ikke samme effekt, som er set i tidligere
forsøg, siger Helle Lahrmann, Videncenter for Svineproduktion hos SEGES.
- Men for svineproducenterne er frasorteringen selvfølgelig den vigtigste, og
her var der effekt, tilføjer hun.
For dyrt ikke at kastrere
VSP har netop offentliggjort rapporten om
testen, og heri konkluderer eksperterne,
at prisen for at producere hangrise med
dette niveau af frasortering er for høj.
Med ovenstående frasorteringer mister
man mellem 291 og 602 kr. pr. gris i
tabt dækningsbidrag sammenlignet med
produktion af galtgrise, og det gør en
økologisk hangriseproduktion urealistisk
dyr.
Fakta om lugt
%
100
Hangriselugt henføres til to meget forskellige stoffer, skatol og
androstenon. Tidligere forsøg viser, at det er muligt at bringe
skatolniveauet langt ned gennem fodring med f.x. cikorierod. Androstenon har derimod vist sig noget vanskeligere at få has på.
80
60
Skatol
Androstenon
40
20
0
Skatol Næse Androst.1 Androst.2
Forsøg
Kontrol
produceres i tarmen, påvirkes af fodring
produceres i testiklerne, påvirkes af vægt, alder
og kønsmodenhed
Vekselvirkning omsætning af skatol i leveren påvirkes af
androstenonniveauet
MARK & STALD
6. marts 2015 nr. 562
Kyllingers
velfærd
halter
‘‹ƒ•˜‹†‹‰‡”’¤ˆÞ††‡”‡‡”‡–’”‘„Ž‡
‹†‡Þ‘Ž‘‰‹•‡•Žƒ‰–‡›ŽŽ‹‰‡’”‘†—–‹‘ǤʹͲͳͶ
˜ƒ”ˆÞ††‡”‡•–‹Ž•–ƒ†—–‹Žˆ”‡†••–‹ŽŽ‡†‡‘‰Ž‡ˆ¤
•‘‡”¤‡†‡”
Økologiske kyllinger har ofte fodsvidninger, når de bliver slagtet. Det
viser tal fra Fødevarestyrelsen, som
Økologi & Erhverv har fået indsigt i.
Kun 22 pct. af de Áokke, der blev
slagtet i første kvartal 2014, havde
en tilfredsstillende tilstand med hensyn til fodsvidninger. Det er markant
færre end i 2010 og 2012, hvor Ø&E
også satte fokus på forholdet. I 2010
havde 31 pct. af Áokkene tilfredsstillende fødder, og i 2012 var tallet
oppe på 60 pct.
Data stammer fra slagtninger
på HK Scans slagteri i Vinderup og
dækker dermed kyllinger, der sælges
under mærket Rose. Det er ikke alle
men langt hovedparten af de økologiske slagtekyllinger i Danmark.
Til sammenligning havde 80 pct.
af de konventionelle Áokke tilfredsstillende trædepuder i første kvartal,
viser en opgørelse fra Landbrug &
Fødevarers Fjerkræsektion. Det er
det hidtil bedste resultat for konventionelle kyllinger i vintermånederne.
˜‹Ž”‡˜—”†‡”‡Þ‘Ǧ›ŽŽ‹‰‡”
- Trædepudesvidninger er noget af
det mest smertefulde for kyllinger,
og det er meget uheldigt, at det er
et tilbagevendende problem hos de
økologiske kyllinger, siger chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse (DB),
Pernille Fraas Johnsen.
Dyrenes Beskyttelse har en kyllingeguide og anbefaler generelt de
økologiske kyllinger, men Pernille
Johnsen vil på baggrund af de aktuelle trædepudetal revurdere guidens
anbefalinger.
I øjeblikket er det kun økologiske
kyllinger fra Sødam i Sønderjylland,
der bærer DBs velfærdsmærke.
Trædepudesvidninger under 40
er et af kriterierne for velfærdsmærket. Produktionen kontrolleres af DB
en gang om året, og ifølge Pernille
Johnsen har DB ikke hidtil konstateret problematiske trædepudesvidninger hos Sødam-kyllingerne.
–ƒŽ˜‘”Ž‹‰–’”‘„Ž‡
Fodsvidninger er et alvorligt velfærdsproblem og skyldes kombinationen af fugtig strøelse og ammoniak,
der frigives fra gødningen i strøelsen.
Ammoniakken svider huden på kyl-
ØKOLOGI & ERHVERV
9
‡‡”‡ƒ–ˆ¤
statusrapport
Fodsvidninger ses som mørke pletter på trædepuderne med større eller mindre sårdannelse. De skyldes fugt og ammoniak.
lingernes fødder, og midlet, der kan
forebygge det, hedder tør strøelse.
Det har altid været et problem at
holde fodsvidninger på et lavt niveau
om vinteren, hvor vejret er koldt og
fugtigt. Problemet er særligt udtalt i
økologiske besætninger, fordi dyrene
har adgang til udearealer, og luftfugtigheden inde derfor afspejler fugtigheden ude. Har man veludstyrede
nye stalde, vil man kunne udtørre
strøelsen om natten, når udgangshullerne er lukket.
Øger smittepresset
- Problemet er størst hos de af producenterne, der har indrettet produktionen i gamle staldbygninger. Det er
svært at få opvarmning og ventilation til at fungere i sådanne rammer.
De strør og strør og strør i øjeblikket,
men det er ikke nok, konstaterer fjerkrækonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES.
Hun har netop været til erfagruppe-møde med producenterne og er
ikke i tvivl om, at producenterne gør,
hvad de kan i de rammer, de har at
arbejde under. Også fordi dårlige træ-
depuder ikke er et isoleret problem.
- Smittepresset er generelt større,
når strøelsen er fugtig. Coccidier
trives for eksempel bedre, forklarer
Jette Søholm.
Behov for investeringer
Dårlige stalde er altså årsagen, og
de landmænd, der har problemet,
ønsker sig nye, men det kan være
vanskeligt at få de nødvendige kreditter for tiden.
- Det er stadig en ny produktion og
en niche, og udstyret er ikke altid tiptop, men jeg er overbevist om, at det
bliver bedre hen ad vejen. Det ville
være en stor hjælp, hvis slagtekyllingestalde blev omfattet af teknologistøtte, siger Jette Søholm om situationen.
- Hvis man stiller sig en opgave og
kan se, den ikke lykkes, så må man
se på de bagved liggende årsager.
Jeg ved godt, nye stalde er dyrt, men
det er nødvendigt hvis man vil sælge
til den pris og markedsføre sig på
dyrevelfærd, lyder kommentaren fra
Pernille Fraas Johnsen.
[email protected]
Trædepudesvidninger i tal
Slagtekyllingernes fødder vurderes i forbindelse med slagtning. Trædepudebedømmelserne i 2014 viser, at den gennemsnitlige score kun er under 40
i få måneder sommer og tidligt efterår, hvor luftfugtigheden er lav.
Figurerne viser hhv. de økologiske kyllingers score i 2014 og udviklingen i andelen af Áokke, der har tilfredsstillende score.
KONTROL: Nu bliver det nemmere og hurtigere for økologer
at få fat i en opdateret økologisk
statusrapport, lover NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside. Rapporterne anvendes bl.a.
som dokumentation, når man
skal sælge økologiske afgrøder
og produkter.
NaturErhvervstyrelsen oplyser, at
man, når man indgiver rettelser
og opdaterer oplysninger til statusrapporten gennem Tast-Selv,
vil få en sms eller mail, når den
opdaterede statusrapport er klar.
Det forudsætter dog, at man har
oplyst telefonnr. Eller mailadresse.
50 øre
For tredje gang på halvanden måned tog Frilands markedstillæg
til økologiske slagtesvin endnu
et spring opad med en 50-øre pr.
kg. Den samlede notering med
alle tillæg er herefter 24,70 kr./
kg.
Brænd heden af
NATURPLEJE: Vil du lære at pleje
hede med bl.a. afbrænding, så
kommer der en mulighed senere
i denne måned. Den norske
hedeekspert og botaniker Mons
Kvamme kommer til Danmark og
vil lære fra sig på et kursus, der
foregår på Lystbækgård i Vestjylland.
Det er fåreeksperterne Annette
Holmenlund og Berit Kiilerich, der
også er fårehyrde, som arrangerer kurset.
Hederne er truet af tilgroning,
men en kontrolleret afbrænding
kombineret med afgræsning
holder dem ved lige.
Kilde: Fødevarestyrelsen på basis af slagtninger i Vinderup
Point for svidninger
100 fødder bedømmes og hver
fod tildeles karakteren 0, 0,5 eller
2 efter graden af svidning. Pointene summeres, og den samlede
score ligger således i intervallet 0
til 200.
Point
0
0,5
2
Gennemsnitlig score 2014
†‡ŽƒˆϐŽ‘‡‡†•…‘”‡ͲǦͶͲ
%
Point
90
100
80
70
80
60
50
60
Ingen svidninger
Få og lette svidninger
Mange og alvorlige
svidninger
En score under 40 er tilfredsstillende. Scorer over 80 indberettes
til Fødevareregionen.
40
30
40
20
10
20
0
1. kvartal
0
Januar
December
2009/10
3. kvartal
2011/12
2014
‹ŽŒÞ˜‡Ž‹‰§Ž
AMMONIAK: Danmarks mælkeproduktion er miljøvenlig
sammenlignet med andre større
mælkeproducerende lande, konstaterer SEGES.
Det bygger på en opgørelse
fra EU af ammoniaktab pr. kg
mælk, hvor danske landmænd
har reduceret udslippet med 47
pct. fra 1990 til 2012, skriver
LandbrugsInfo.
Årsagerne til faldet er en kombination af højere ydelse gennem
avlen og bedre foderudnyttelse.
Til sammenligning ligger reduktionerne i Frankrig, UK og Irland
under 25 pct. i samme periode.
10
ØKOLOGI & ERHVERV
Slagtesvin inkl. alle tillæg
25 kr.
24
23
22
21
Uge 37
Uge 10
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge
10: 9,20 kr.
Friland A/S giver i uge 11
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg
(godkendte grise): 2,00 kr./kg.
Ud over á conto udbetalingen
ydes økologisk markedstillæg
afhængigt af afsætningssituationen - for uge 11: 10,00 kr./kg for
alle grise. Søer (slagtes hver 3.
uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Mange landmænd oplever en stigende efterspørgsel på økologiske
æg, og det har fået både
økologer og konventionelle til at undersøge
mulighederne for at
udvide bedriften med en
ægproduktion
SMÅPRODUKTION
Smågrise
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 11: Kalve u/12 mdr.: 1,85
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 4,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 3,50
kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Flere
vil
sælge
æg
AF NILS WÜRTZENFELD
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 10:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 799,59 kr. (+21,85). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,26 kr. 25-30
kg: 15,62 kr. 30-40 kg: 12,61 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
MARK & STALD
6. marts 2015 nr. 562
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
SEGES får for tiden mange henvendelser fra landmænd, der ønsker at
sælge økologiske æg fra deres bedrift – vel at mærke uden at have
nogen erfaring med det. Interessen
er opstået i kølvandet på en stigende
efterspørgsel fra kunder, der ønsker
at købe økologiske æg. Det fortæller
Niels Finn Johansen, der er konsulent hos SEGES Økologi.
- I øjeblikket får vi to-tre henvendelser om ugen fra landmænd, der
gerne vil høre mere om vilkårene
for at etablere ægproduktion. Det er
primært økologiske landmænd, der
henvender sig, men vi er også blevet
kontaktet af konventionelle, der overvejer at lægge om alene på grund af
efterspørgslen på økologiske æg, forklarer Niels Finn Johansen.
Det er den stigende interesse
for lokale, økologiske fødevarer, der
har gjort, at Áere og Áere forbrugere
efterlyser muligheden for at kunne
købe æg af deres lokale landmænd.
- De Áeste landmænd, der hen-
Det er typisk bedrifter, der i forvejen har gårdsalg, der ønsker at udvide med salg af egne æg. Foto: Karen Munk
Nielsen
vender sig, har ofte en gårdbutik i
forvejen og sælger typisk frugt og
grønt, og Áere af dem ønsker nu at
anskaffe sig høns, så de kan sælge
æg ved stalddørssalg, da det bedst
kan svare sig rent økonomisk. Én ud
af Àre interesserede har dog ikke direkte salg i forvejen og henvender sig
udelukkende for at sælge æg, og det
kan jo næsten kun vidne om en stor
efterspørgsel, mener Niels Finn Johansen, der forsøger at rådgive de interesserede landmænd bedst muligt.
En dyr fornøjelse
- Når landmændene kontakter os,
forsøger vi at hjælpe dem på vej,
men det er ikke alle steder, det kan
svare sig økonomisk. Alene i sidste
uge var jeg ude at besøge to landmænd for at drøfte både det drifts-
mæssige og det økonomiske aspekt
i at etablere en ægproduktion, og
man skal være klar over, at der er en
række udfordringer forbundet med
at holde økologiske høns, lyder det
fra Niels Finn Johansen.
Han nævner blandt andet tilladelse
til stalddørssalg, de mange veterinære krav, krav til mærkning samt krav
om regelmæssig salmonellakontrol,
der alene koster 7.500 kroner om
året.
Derudover er der også udgifterne
til både høns, hønsehus og foder.
- Vi vurderer derfor, om det kan
svare sig for landmanden. Det kan
være afgørende, om man i forvejen
har et landbrug, eller om man skal
til at bygge noget op fra bunden. De
Áeste begynder typisk med 100-200
høns, men for nylig var jeg på besøg
hos en landmand, der starter med
1000 høns. Han har til gengæld også
en gårdbutik i forvejen og en stor
kundekreds, så han ved, at han godt
kan få æggene afsat.
Og netop afsætning er afgørende
for etablering af en ægproduktion.
Niels Finn Johansen påpeger, at
man godt kan opnå et økonomisk
overskud efter bare et år, men det
er under forudsætning af, at man får
solgt alle sine æg.
- Folk har en tendens til at sælge
deres æg for billigt, men det duer
ikke, hvis det skal løbe rundt. Et økologisk æg skal sælges til i hvert fald
tre kroner inklusive moms, og kan
man ikke få det, så bør man måske
lade være med at kaste sig ud i det,
lyder rådet.
Få hjælp til god husdyrvelfærd
Bedrifter med små
husdyrhold kan få gratis
rådgivning om dyrevelfærd og sundhed
En relativt stor andel af overtrædelserne af de økologiske regler er, som
vi kunne berette i seneste nr. af denne avis, relateret til husdyrs velfærd.
Større bedrifter har tvunget tilsyn i
form af sundhedsaftaler, men der
Àndes faktisk også et godt og måske
overset tilbud til små og mellemstore
bedrifter med færre dyr end de 100
køer, 300 søer og 200 ungkvæg, som
udløser obligatorisk sundhedsrådgivning.
- Det har kørt nogle år uden, at
vi har oplevet stor interesse, så nu
fokuserer vi indsatsen endnu mere,
siger projektleder Merete Studnitz
fra SEGES.
Det nye tilbud er rettet mod bedrifter med færre end 20 stk. kvæg,
får eller geder, der i den kommende
tid vil blive kontaktet med tilbud om
gratis bedriftsbesøg.
- Det bliver efter ’først til mølle’princippet, men vi tilbyder også fore-
drag om velfærd ude på bedrifterne,
hvor Áere kan deltage, tilføjer hun.
Hun forklarer indsatsen med, at
NaturErhvervstyrelsen tidligere har
konstateret en overrepræsentation
af de mindre bedrifter i statistikken
over overtrædelser.
- Og økologien kan ikke leve med,
at små bedrifter bliver kendt for at
have dårlig velfærd.
Merete Studnitz bruger sig selv som
eksempel på den gruppe bedrifter, projektet har i kikkerten, og som altså har
større risiko for velfærdsbrud.
- Jeg har fem får derhjemme, som
jeg passer i min fritid, og som derfor
ikke har førsteprioritet i hverdagen.
Det er ikke sikkert, man altid handler
hurtigt nok, når vandet fryser, eller
er tilstrækkelig opmærksom på om
strøelsen er blevet fugtig. Måske er
det mørkt, når man kommer hjem,
og mange er måske heller ikke uddannet til at håndtere og vurdere dyr,
siger hun.
Vil man benytte sig af tilbuddet
om velfærdsbesøg, kan man kontakte Økologi, SEGES. Projektet udløber
til august.
[email protected]
MARK & STALD
6. marts 2015 nr. 562
Hørt på temadagen
“
“
“
Jeg vil gerne
sige det én
gang til. Vi er
ikke imod nyhedsbeskyttelse og royalties til
forædleren. Vi vil bare
gerne have, at det også
er muligt at dyrke og
udveksle såsæd, der ikke
passer ind i det nuværende system.
ƒ‰’‘Ž‹–‹•…Š‡ϔ‘•—Ž‡–
›„‹ŽŽ‡›‡†ǡ]‘Ž‘‰‹•
ƒ†•ˆ‘”‡‹‰
“
Lad os dyrke
noget spelt. Så
kan vi få solgt
noget mere smør, for det
er da noget tørt noget.
§Ž‡’”‘†—…‡–Ž‡‡–‡”sen
“
En toårig afprøvning af en
økologisk sort
koster 96.900 kr. En stor
del af det er afprøvninger, jeg på forhånd ved,
ikke vil vise noget. Det er
mange penge, når man
ved, det måske kun er en
ud af ti gange, man rammer rigtigt med en sort.
”‘†—…–˜ƒŽ—ƒ–‘”ƒ•
ƒŽ†”—’ǡ‘”†‹…‡‡†
11
Temadag om fodring
SVIN: Institut for Husdyrvidenskab inviterer 17. marts til
temamøde om svinefodring i Foulum ved Viborg. Det bliver en dag
med indlæg om fodring men fra
meget forskellige vinkler. Blandt
emnerne for dagen er for eksempel søstjerner som fodermiddel,
et spørgsmål som kan være
særligt interessant for økologiske
producenter i bestræbelserne på
at Ànde bæredygtige proteinfodermidler med god aminosyresammensætning.
Et andet innovativt emne er
grønmasse som proteinkilde, og
så vil dagen også byde på det
seneste nye om zink til smågrise
– et varmt emne lige nu, hvor
svineproducenter kritiseres for
at have udskiftet antibiotika med
zink, der også kan være årsag til
resistens.
For at blive
godkendt i
værdiprøvningen skal sorten være
bedre end eksisterende
sorter, men vi er ikke sat
i verden for at begrænse
jeres adgang til interessante markeder.
Afdelingsleder Gerhard
Deneken, NaturErhvervstyrelsen
Forædlerne
betaler sortsafprøvningen. Derfor får vi kun
anmeldt sorter, der har
kommerciel interesse.
Der er sorter, vi gerne så
afprøvet, som ikke bliver
det. Det er en ulempe.
Š‡ϔ‘•—Ž‡–‰‡”‡”–‡Žsen, SEGES
ØKOLOGI & ERHVERV
Omkring 70 fremmødte lyttede intenst til de faglige oplæg på Nordic Seeds temadag om planteavl og sortsforædling.
Planteavlere venter på vækst
Markedet vokser, men
planteavlerne har til
gode at se det omsat til
bedre økonomi og omlægning af mere jord
TEMADAG
AF KAREN MUNK NIELSEN
Tonen var generelt optimistisk på
Nordic Seeds velbesøgte temadag
om økologisk planteavl i sidste uge.
Omkring 70 fremmødte havde her
lejlighed til at diskutere planteavlernes situation med oplægsholdere
fra Økologisk Landsforening (ØL),
SEGES og arrangøren selv, forædlervirksomheden Nordic Seed.
Der er et voksende marked for
økologiske varer både herhjemme og
i udlandet, fastslog Áere oplægsholdere samstemmende. Og det økologiske areal vokser også for fuld skrue
– bare ikke i Danmark, hvor vi kun
lige akkurat har tangeret den gamle
areal-rekord fra 2002.
Udsigt til omlægning
Planteavlskonsulent Claus Østergaard, ØL, redegjorde for udviklingen
i den hjemlige korn- og bælgplantedyrkning, hvor de aktuelle tendenser
er stigende areal med vinterrug og
hestebønner på bekostning af vintertriticale og hvede. Vårbyg er fortsat
den absolut største kornart målt på
areal.
Claus Østergaard forventer en
øget omlægning de kommende år.
- Flere forhold peger i den retning:
tilskuddene er ændret, så man skal
være økolog for at få støtte til miljøvenlig drift af græs, vi har fået det
supplerende tilskud for lav kvælstoftilførsel, og Arla har forhøjet økologitillægget for mælk. Hertil kommer
Coops ændrede avancestruktur. De
har gjort det før med succes, og jeg
er ikke i tvivl om, at alene signalværdien har betydning, siger Claus
Østergaard.
Vækst i konsum
Han forventer vækst inden for grøntsager, frugt og bær, kvalitetskorn og
specialafgrøder til konsum og blev
på mødet sekunderet af Inger Bertelsen, SEGES:
- Vi skal være innovative. Vi tænker tit på husdyrene som kunder,
men de er ikke altid så betalingsvillige. Jeg mødte for nylig en canadier,
der undrede sig over, at vi dyrker hestebønner til kvægfoder, når mennesker, hunde og katte vil betale mere
for det. I Canada er hestebønner
vokset fra 5.000 til 40.000 hektar
Dispensationer
Tabellen viser den mængde såsæd,
der var omfattet af individuelle
dispensationer i 2013. Mængderne
kendes ikke, når der gives generel
dispensation.
ton
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Havre
Rug
Hvede
Byg
på få år med forventning om at nå
100.000 hektar. Hovedparten er til
konsum, fortalte Inger Bertelsen.
Såsæd er mangelvare
Tove Mariegaard, SEGES, havde
været en tur i de internationale landestatistikker. De seneste ti år er
det økologiske kornareal fordoblet i
Europa, mens bælgsædsarealet er
tredoblet. Til gengæld går det trægt
med at bruge økologisk udsæd mange steder. Tanken om større dansk
eksporteventyr inden for såsæd var
både nærliggende og kærkommen
for forsamlingen.
Men det forudsætter, at Áere forhold ændrer sig. Der er et krav i EU
om at bruge økologisk udsæd, hvor
det er muligt, men det fortolkes meget forskelligt og i nogle medlemslande meget lempeligt.
Danmark arbejder for at udbrede
den danske database-model til hele
EU, understregede både Økologisk
Landsforening og SEGES, men det
er ikke nok. De danske sorter skal
også i afprøvning i de pågældende
lande for at have en chance for at
blive solgt, og det kan være en lige så
stor barriere, vurderede Nordic Seed,
som i øvrigt nok mente, de havde de
rette sorter.
Den økologiske udsæds markedsandel er svær at fastslå. Hvert
medlemsland skal årligt udarbejde
statistik over dispensationer til at
anvende konventionelt udsæd, men
mængder bliver kun registreret ved
individuelle dispensationer. Når der
gives generelle dispensationer, kender man ikke mængden.
Ifølge Tove Mariegaards opgørelse for de nordeuropæiske lande
er der et regulært udbud af sorter i
Tyskland, UK og de nordiske lande,
mens der kun udbydes få sorter i
Baltikum.
Temadag om naturpleje
KVÆG: Er man mere til drøvtyggere end svin, afholder SMAG på
Landskabet samme dag – 17.
marts – en såkaldt resultatkonference om naturpleje med
afgræsning. Det foregår i Vejle,
hvor en buket af indlæg fra landmænd, forvaltere, botanikere og
forskere fremlægger resultater
fra projektet Smag på Landskabet, hvis mål er at styrke naturpleje i Danmark og arbejde med
udfordringer i alle led af kæden
til kødet ligger i køledisken.
Man vil kunne høre om landmændenes erfaringer, om regler,
om prisen for naturpleje, hvordan
dyrenes adfærd er på arealerne,
hvordan man styrer tilvækst på
naturarealer, og hvad der giver
smag og mørhed.
100 mio.
Der er investeringsstøtte på vej
til kvægbruget. Et forslag om at
bruge 100. mio. kr. til nye stalde
og renovering af gamle ser ud til
at blive en realitet.
Ordningen forventes at åbne
19. marts til 19. maj, skriver
LandbrugsInfo.
Økonomisk fremgang
for mælk i 2014
REGNSKAB: De første afsluttede 2014-regnskaber begynder
at tikke ind, og nogle brancher
klarer sig bedre end andre. Den
konventionelle svineproduktion
Àk et særdeles dårligt år, mens
mælkeproducenterne øgede
indtjeningen med ca. 300.000
kr. i forhold til året før, konstaterer Landbrug & Fødevarer i et
nyhedsbrev.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
6. marts 2015 nr. 562
Tysk kram på dansk grund
Afskalleren fra Strechel & Schrader kan foruden
havre anvendes til solsikkekerner, boghvede,
raps og spelt
Afskalleren er en Strechel &
Schrader Type 560 fra det tyske
Àrma af samme navn, der har specialiseret sig i maskiner og udstyr
til kornbehandling.
Den forhandles nu af JH Staldservice. Ifølge salgskonsulent Kurt
West er grundprisen 165.000 kr.
- Men man skal nok regne med
250.000 kr., før den er kørende,
siger han.
Bruger centrifugalkraften
Afskalningen foregår ved, at et
kastehjul med stor kraft slynger
kernerne mod en stålring. Når de
rammer ringen, åbner skallen sig
og kernerne falder ud. Kerner og
skaller snegles til en aspiratør,
hvor de adskilles.
Forud for afskalningen renses
kornet grundigt i en soldrenser.
Med kastehjulets 2800 omdrejninger/min vil småsten kunne volde skader. Der sker altså en rensning både før og efter afskalning,
hvilket giver et foder af meget høj
renhed og kvalitet.
En balancegang
Når man laver havregryn, skal alle
skaller fjernes, men til foder kan
man gå mindre drastisk til værk.
Målet er at ramme så høj en afskalning som muligt med så minimal en skade på kernerne som
muligt. I praksis er 80-85 pct. afskalning opnåeligt.
Afskalleren er den mindste, der
Àndes på markedet, men det til
trods tager det kun Jan Volmar ca.
en til to timer at afskalle en dagsration. Afskalleren startes manuelt og slukker automatisk.
Kapaciteten er ca. 1 ton pr.
time.
[email protected]
Tekniske data
Kapacitet
Motor
Mål
Vægt
Luftbehov
Pladskrav
0,8-2,0 ton/time
3 kW / 2900 omdr.
104,2 x 171,3 cm
255 kg
max. 10 m3/min.
3,31 m2
Havre er guld
Under kernernes kraftige skal gemmer sig
energi og methionin i
en mængde, der gør det
økonomisk attraktivt at
afskalle. Ægproducent
Jan Volmar gør det, og
det er en god forretning
FJERKRÆ
AF KAREN MUNK NIELSEN
Methionin i havre
Methionin er den aminosyre, der er sværest at afbalancere i økologiske foderrationer til høns. Havre er den af kornarterne, der indeholder
mest Methionin.
Tabelværdier for indholdet i havre varierer betydeligt. Nedenstående
værdier for nøgen havre kan give et Àngerpeg om, hvad afskallet havre
kan bidrage med i foderrationen til høns sammenlignet med hel havre.
Havre
Nøgen havre
Protein, %
10,6
13,5
Methionin
1,70
1,86
% af protein
Meth.+Cystin
4,41
4,74
Lysin
3,90
4,18
Æggene ruller i tilsyneladende ustoppelig strøm ud i pakkerummet. De
unge høns hos Jan Volmar, Brande,
lægger æg, som var de betalt for det.
Og det kan man på en måde også
sige, de er. Betalingen falder i form
af en masse havre. Normalt gør havre ikke noget godt for æglægningen,
fordi den er meget Àberrig, men efter
at Jan Volmar er begyndt at afskalle
den inden udfodring, ryger der masser af havre i foderblandingen.
Aktuelt udgør kornarten omkring
20 procent af det hjemmeblandede
foder før tilsætning af tilskudsblanding. Og det slutter ikke her.
- Jeg regner med at bruge endnu
mere fremover. Jeg er slet ikke afskrækket, for resultaterne er jo Àne,
siger Jan Volmar, der sammen med
leverandøren JH Staldservice viste
afskalleren frem midt i februar.
Han begyndte allerede at afskalle
havre sidste sommer og fodre det til
hold, der var midt i æglægning. Bortset fra den første uge, hvor æglægningen faldt pga. indkøringsproblemer, har hønerne været fuldstændig
upåvirkede af foderskiftet.
Kræver mindre tilskudsfoder
Fidusen ved at afskalle havren er
kort fortalt, at hjemmeavlet foder
dermed kan dække en større del af
hønernes behov for næringsstoffer.
Havre er den af de hjemlige kornarter, der har den suverænt bedste
aminosyresammensætning i forhold
til hønsenes behov. Der skal med
andre ord købes mindre af det dyre
tilskudsfoder, og det kan mærkes på
bundlinjen. Afskalningen er så god
en forretning, at Volmar regner med,
investeringen i afskalleren er tjent
hjem på blot et år.
- Det kender jeg ikke mange investeringer, der er, smiler han.
- Det første tilskudsfoder, jeg Àk
sammensat, var desuden helt uden
soja. I den nuværende er der om-
kring 10 pct. soja, men det er også
langt mindre end de 24 pct., der var
i blandingen, før jeg begyndte at afskalle, siger Volmar om en de konsekvenser af investeringen, han sætter
pris på.
Mere havre i sædskiftet
Jan Volmar har i mange år arbejdet
på at øge andelen af hjemmeproduceret foder. Han har ikke gode
erfaringer med at dyrke den ellers
hønse-egnede hvede på sandjorden
i Brande. Han er derfor rigtig glad for,
at der nu er økonomi i at have mere
af den højtydende, robuste og konkurrencestærke havre som en fast
del af sædskiftet. Her i 2015 forventer han at så minimum 50 ha havre.
Flere vil følge efter
Ideen til at fodre med afskallet havre
opstod, da Volmar sidste forår stod
med en silo fuld af havre og ingen,
der ville give en ordentlig pris for den.
Samme problemstilling sad planteavlskonsulent Darran Thomsen og
funderede over på Videncentret for
Landbrug (nu Seges). Og ved fælles
hjælp og involvering af Kurt West,
JH Staldteknik, lykkedes det dem
i sidste sekund at få en ansøgning
om teknologistøtte til afskalleren
MARK & STALD
6. marts 2015 nr. 562
ØKOLOGI & ERHVERV
13
Darran Thomsen (tv), Kurt West og Jan
Volmar (th) vurderer foderblandingen
med afskallet havre. Af praktiske grunde er det ikke kun havren, der kører
gennem afskalleren men en blanding
af korn og ærter. Afskalleren fjerner
også en del af ærternes skal.
Også til kvæg og svin
De første resultater med
afskallet havre som hønsefoder er så positive,
at SEGES’ økologiafdeling de næste to år også
vil undersøge havrens
potentiale som foder til
svin og kvæg
FODRING
AF KAREN MUNK NIELSEN
For der er et uudnyttet potentiale –
det er planteavlskonsulent Darran
Thomsen overbevist om. Han står i
spidsen for FØL-projektet, der foreløbigt løber i to år. Han mener, det er
umiddelbart oplagt at bruge mere
havre i rationer til økologiske malkekøer.
- Et af problemerne i økologiske
rationer er mangel på naturligt fedt,
og det er et punkt, hvor havren står
stærkt, konstaterer Darran Thomsen.
- Og vi har allerede kontakt til et
par kvægbrugere, der synes, afskalning lyder interessant, men vi vil
gerne i kontakt med Áere.
afsted, og dermed var grunden lagt
for et inspirerende eksperiment, som
ifølge Jan Volmar vækker interesse i
branchen.
- Jeg er sikker på, det er noget, vi
kommer til at se mere til – også fra
foderstofÀrmaernes side, siger han.
Aktuel
fodersammensætning
Jan Volmars foder er ikke kun
atypisk pga. en stor havreandel. Byg fylder også meget i
blandingen, hvorimod hvede
kun udgør en lille del.
Fedt-sorter og protein-sorter
Havre indeholder ca. dobbelt så meget fedt som vårbyg og vinterhvede,
og afskallet vil indholdet være endnu
højere. Litteraturen viser, at der er
markant stor spredning på næringsindholdet i forskellige havresorter.
Ifølge Darran Thomsen kan man således tale om både proteinsorter og
fedtsorter.
- Fedtindholdet varierer fra Àre
til ti procent. Samme udsving har
vi i protein, der varierer fra 9 til 15
procent. Nogle sorter er altså særligt
egnede til svin og fjerkræ, andre til
kvæg, konstaterer Darran Thomsen.
Anlægger sortsforsøg
Han er i gang med at forberede som-
merens forsøg med havre og har
skaffet forskellige sorter hjem fra
udlandet. I alt 13 sorter fra Tyskland,
England, Sverige og de to danske,
Dominik og Canyon, indgår i forsøget, der anlægges som et traditionelt
sortsforsøg på tre forskellige jordtyper og med korn som forfrugt. Gødningsniveauet er 50 kg ammoniumN.
Et vigtigt kriterium for de udenlandske sorter i forsøget har været
en dokumenteret høj fedt- eller proteinprocent. Kravene til udbytte har
Darran Thomsen i første omgang
nedtonet for overhovedet at få de
sorter frem, der skiller sig ud på protein og fedt. Af de 13 sorter vurderer
han de fem til at udmærke sig på
protein, resten på fedt.
- Det nye ved forsøget er analyser efter høst af skalprocent, fedt
og protein. Det plejer vi ikke at lave
i sortsforsøgene, forklarer Darran
Thomsen.
Regner på cases
Med udgangspunkt i analyserne og
erfaringer fra praksis skal der desuden regnes på forskellige fodringsstrategier. Hvor meget havre kan der
komme i rationerne? Hvor meget er
havren værd, og hvad kan man tillade sig at give for den til foderbrug?
- Vi skal regne på nogle cases, for
det er meget individuelt. Fodrer man
for eksempel køerne med hestebønner, får man ikke fedt i rationen, som
man ville gøre med lupin, lyder et
eksempel på problemstillinger, som
projektet skal belyse.
Arbejdet med at undersøge afskallet havre som foder til svin bliver
først sat i gang i 2016.
Havre stabiliserer sædskiftet
Kan havre få højere status som fodermiddel til både fjerkræ, kvæg og
svin, kan det få stor betydning for
den økologiske planteavl. Havre er
den absolutte højdespringer, når det
gælder markudbytter, og ikke kun
målt i hkg/ha. Det gælder også energiudbyttet, viser mange års økologiske landsforsøg.
- Havre er god til at udnytte organisk kvælstof, fordi den har en lang
vækstperiode, og den undertrykker
desuden ukrudtet både kemisk og
fysisk. Man er ikke fri for ukrudtsproblemer, bare fordi man dyrker
havre, men er alternativet vårhvede,
så vil der være en effekt, konstaterer
Darran Thomsen, som gerne så det
økologiske havreareal vokse fra de
nuværende 5.000 ha til 12.000 ha.
- Det ville give mere stabile sædskifter, argumenterer han.
- Og er der gode priser på gryn,
skal det selvfølgelig sælges til det
formål, men når der ikke er, så vil der
være en bund under prisen i kraft af
foderværdien.
Bedre end nøgen havre
Men hvorfor bruge krudt på at dyrke
almindelig havre og derefter afskalle
Havre
Vårbyg
Nøgen havre
2004
100
75
65
Relativt udbytte
Energi, NEL20/ha
2005
2006
Gnsn. 7 år
100
100
25.687
84
110
23.808
59
58
Analyseresultater
En analyse af næringsindholdet i Jan Volmars havre viser, at afskalningen øger indholdet af energi og protein med ca. 15 pct. Kernerne
er 60-75 pct. afskallet. I praksis tilstræbes en afskalningsgrad på ca.
80 pct., hvilket øger næringsindholdet yderligere.
Energi, MJ/kg
Fedt, %
Råprotein, %
Stivelse
Aske
Havre
9,6
5,8
9,4
36,7
1,9
Indkøbt tilskudsfoder
Sojakage (8,6 %)
Sojabønner (2,0 %)
Solsikke
Raps
Majs
Fiskemel
Afskallede kerner
den, når man i stedet kunne dyrke
nøgen havre?
Forsøget er gjort for år tilbage, og
den korte forklaring er, at nøgen havre ikke kan levere samme udbytte
som almindelig havre – selv når man
medregner 20 procent svind i form
af skaldele. Spireevnen er desuden
ringere, udsæden dyrere, og hertil
kommer de fysiske egenskaber, der
gør den sværere at håndtere efter
høst.
Udbytte i økologiske landsforsøg
Hjemmeblandet grundfoder
Byg
34,0 %
Triticale
25,0 %
Havre
20,2 %
Vårhvede
8,0 %
Ærter
11,8 %
Havrekerner
Darran Thomsen,
Skaller
Afskallet havre
11,0
6,8
10,8
41,4
1,9
14
ØKOLOGI & ERHVERV
6. marts 2015 nr. 562
Kul på efterafgrøderne
JORD: Efterafgrøder kan lagre kul
i jorden i størrelsesordenen 320
kg/år i pløjelaget.
En ny såkaldt metaanalyse, hvor
man sammenholder resultaterne
på tværs af videnskabelige undersøgelser rundt om på kloden,
viser, at efterafgrøder sået efter
høst og pløjet ned om foråret ,
har denne effekt. 30 undersøgelser ligger til grund for konklusionen, hvoraf tre fjerdedele er gennemført i tempererede områder
og resten i troperne.
Der indgik 27 forskellige arter af
efterafgrøder, og i halvdelen af
tilfældene var det bælgplanter,
skriver EPOK, Sveriges Lantbruksuniversitet.
Krav til recirkuleret P
FOSFOR: Det er ikke kun i Danmark, økologer diskuterer, hvor
vi skal få fosfor fra på længere
sigt. Et seminar på årets BioFach
beskæftigede sig netop med
recirkulering af fosfor.
Stephanie Fischinger, der er
forskningsansvarlig i tyske
Bioland, fremlagde resultatet af
en undersøgelse af økologiske
landmænds krav til recirkuleret
fosfor.
Vigtigste krav var fravær af forurening og dernæst gødningens
effektivitet. Men også energiforbruget ved frembringelsen af
gødningen scorede højt ligesom
pris og hvor let, den er at sprede,
skriver EPOK i sit nyhedsbrev.
Inspirationen til kompostvarme-anlæggene kommer fra
Tyskland. Flere herhjemme
har forsøgt at tappe varme af
NRPSRVWEXQNHUODYHWDIÁLV
men resultaterne er skuffende.
Foto: Native Power
Biomiler er ingen succes
Trods vedholdende interesse for kompostvarmeanlæg er det endnu
ikke lykkedes at etablere
effektive ’biomiler’ i
Danmark, der både kan
producere varme og god
humus
ENERGI OG HUMUS
AF NILS WÜRTZENFELD
I Tyskland har varmeudvinding gennem kompostering – de såkaldte
Biomeiler – længe været en succes.
Herhjemme er historien en anden,
for selvom Áere ildsjæle har forsøgt
at etablere biomiler i Danmark, så er
det endnu ikke lykkedes at skabe en
kompostering, der fungerer optimalt
og dermed giver den ønskede varme.
- I bund og grund handler det
om, at vi stadig ikke er kloge nok på
området. Interessen er der, og Áere
steder eksperimenteres der stadig
med kompostvarmeanlæg, men alle
de forsøg, jeg har hørt om, har haft
svært ved at opnå en tilpas høj temperatur i længere tid ad gange, fortæller Martin Beck, der er planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening,
og som Áere gange har været med til
at etablere biomiler i Danmark.
Savner viden og forskning
Også Bent Thestrup Nielsen, der er
energirådgiver, påpeger, at man i
Danmark slet ikke har haft samme
succes som i Tyskland, hvor det
blandt andet er lykkedes at få en biomile til at køre med høj temperatur i
hele 19 måneder.
- I Danmark mangler vi både viden
og den rette markedsføring. Vi savner, at der bliver forsket i kompost-
varmeanlæg, så forsøgene ikke bare
bliver udført på græsrodsniveau, mener han.
Svært at få i pose og sæk
Både Bent Thestrup Nielsen og Martin Beck understreger, at der Àndes
to former for kompostanlæg: en
agromile, der ikke egner sig til varmegenerering, men som i stedet producerer god humus, samt en energimile, der forbrænder langsommere
og giver høje temperaturer, som kan
bruges til opvarmning.
- I starten troede vi, at vi kunne
opnå både varme og humus, men så
snart man trækker varme ud af anlægget, så er temperaturen ikke høj
nok til også at lave humus. Og siden
vi endnu ikke kan opnå en tilstrækkelig temperatur til at hente varme,
så tror jeg i stedet, vi skal satse på
modellen, der kan skabe god humus,
mener Martin Beck.
Forsøg med
foderkål
Et toårigt forsøg med forskellige typer foderkål viser foreløbigt, at grønkål er den bedst egnede til fjerkræ
pga. dens aminosyrekvalitet og proteinprocent. Grønkål er beviseligt et
godt foder til høns og kan give god
blommefarve. Her er det imidlertid
interessant, om man kan få samme
effekt af ensileret kål. Det er noget af
det, forsøget skal give svar på.
Til kvæg vurderer SEGES, der står
bag forsøget, at foderraps er bedste bud pga. udbytte, fordøjelighed
og AAT-indhold. Med 3755 FE/ha er
udbyttet i foderraps i nærheden af
et acceptabelt udbytte, skriver LandbrugsInfo. Der var dog store problemer med fremspiring pga. tørre forhold i 2014. Afgrøderne er sået efter
første slæt græs for at sikre en god
forfrugt.
Fodermarvkål.
Foto: Økologisk Landsforening
Ny håndbog for økologiske svineproducenter viser vej til bedre
dyrevelfærd og mindre miljøpåvirkning
Økologiske svineproducenter kan forbedre
sundhed og velfærd hos
grisene og mindske miljøbelastning fra bedriften som helhed, uden at
det kræver investeringer af betydning
De økologiske svineproducenter
kan opnå forbedringer alene ved
at ændre praksis på en række områder, viser det fælleseuropæiske
forskningsprojekt ’ProPig’.
I alt var 74 økologiske svineproducenter i Østrig, Tjekkiet, Tyskland,
Danmark, Frankrig, Italien, Sverige
og Storbritannien med i projektet
Pro-Pigs - et Core Organic projekt,
som er koordineret af ICROFS. På
alle bedrifter blev der indsamlet
data vedrørende husdyrsundhed,
-velfærd, produktivitet, fodring og
miljøbelastning ved hjælp af særligt
software, som er udviklet i projektet.
Landmændene var selv med til
at udvælge de indsatsområder, de
ville arbejde med at forbedre. Valget
faldt på tværs af landene oftest på
reproduktion, ernæring og sundhed.
Sundhed, velfærd og miljø
Bedrifterne i projektet kunne opdeles i tre overordnede typer:
- Udendørs (U) – Alle dyrekategorier opstaldes på friland
- Delvis udendørs (DU) – Nogle
dyrekategorier opstaldet på friland –
andre, typisk fravænnings- og slagtesvin, indendørs med udendørs løbegård, eller produktionen opdeles i en
sæsonbestemt ude- og indeperiode
- Indendørs med udendørs løbegård (I) – Alle dyrekategorier opstaldes indendørs med udendørs
løbegård
Undersøgelserne blev gennemført
på omkring 25 gårde inden for hver
af de tre produktionstyper og på
tværs af de otte medvirkende lande. Sundheden og dyrevelfærden
i besætningerne blev vurderet, og
næringsstofbalancer samt livscyklusvurderinger på en række relevante scenarier blev beregnet.
Variationen af miljøpåvirkninger
inden for den enkelte produktionstype viste sig at være større end
mellem de tre produktionstyper.
Med hensyn til husdyrsundhed og
-velfærd så havde grise, der var ude
året rundt, bedre sundhed og velfærd end grise i de to andre produktionstyper. Systemer, hvor grisene
var inde året rundt, havde derimod
de bedste produktionsresultater for
slagtesvin.
Håndbog kan blive
nyttigt redskab
Projektet ProPigs har taget udgangspunkt i, at den økologiske svineproduktion nødvendigvis skal være
konkurrencedygtig, men samtidig
også have både lav miljøpåvirkning
og god dyresundhed og -velfærd.
Der er allerede oplagte muligheder for at opnå begge dele på én
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af seniorforker Tine Rousing og professor Jan Tind
Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
gang: Forbedring af de økologiske
grises sundhed og velfærd burde
kunne resultere i mindre miljøbelastning gennem nedsat medicinforbrug, bedre tilvækst og højere
fodereffektivitet.
Tesen var, at husdyrenes sundhed
og velfærd kan forbedres yderligere
ved hjælp af forebyggende initiativer, optimal sygdomshåndtering og
innovative systemer til styring af
udearealerne. I projektet har alle de
medvirkende landmænd fået nye
arbejdsrutiner.
Retningslinjerne for disse forbedringer i praksis er blevet formuleret af landmændene selv i sparing med forskerne. Opfølgning på
denne del af projektet viste, at tiltagene af landmændene vurderedes
realistiske at gennemføre, selv om
der også ligger mange udfordringer
i det.
Resultaterne er sammen med
eksisterende faglige viden brugt i
udviklingen af håndbogen, som inden for nærmeste fremtid er tilgængelig for økologiske svineproducenter i hele Europa.
6. marts 2015 nr. 562
ØKOLOGI & ERHVERV
økologisk
HOST
MARKED
TILMELD DIG SOM VÆRT
VED DE ØKOLOGISKE HØSTMARKEDER
Den 5. og 6. september 2015
et håber
D
.
m
u
æ
il
s jub
infejre 25 år
r
å
i
t invitere
n
a
a
k
d
e
e
v
k
r
e
æ
n
r
-m
uge
Det røde Ø
med forbr
n
e
m
m
a
s
tmarked.
jre
s
e
ø
f
H
il
v
k
u
is
g
d
vi,
kolo
gård til Ø
in
d
å
p
r
gisk
o
denf
rer Økolo
e
g
n
a
r
r
a
, der
holde Øko
sforening
f
d
a
n
n
a
a
L
k
k
u
is
e. D
olog
gå samd værtern
Det er Øk
n
e
a
m
k
n
u
e
d
m
r
e
, ell
ed sam
et
egen gård
Høstmark
in
d
område. D
å
p
it
d
d
a
e
r
k
f
r
a
d
stm
t
mæn
logisk Hø
ge eller blo
giske land
a
lo
d
o
e
k
g
ø
g
e
e
r
b
nt
and
holde åbe
kologiske
men med
il
Ø
v
u
it
d
d
å
m
p
o
ke
til dig,
ise
der skal s
d
et helt op
a
v
alt fra at v
H
.
e
g
r
a
æ
d
v
n
n
ø
s
a
er
et k
lørdag ell
gne økolo
lutning. D
e
s
e
f
a
b
lg
in
a
d
s
r
ed, e
er og
velkomsspisning
Høstmark
u
e
d
ll
r
æ
e
f
r
il
e
t
d
dighe
gården
e omstæn
ll
rundt på
a
r
e
d
n
ukter. U
g.
giske prod
for sparrin
s
o
e
t
k
a
t
kon
men til at
ologi.dk
@ok
c
r
m
l
i
t
sker
g
n
i
d
l
e
m
ril.
Til
p
a
.
7
t
senes
Læs mere på www.høstmarked.dk
15
16
ØKOLOGI & ERHVERV
6. marts 2015 nr. 562
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF PER HENRIK HANSEN JOURNALIST OG
KOMMUNIKATIONSKONSULENT
VÆR BEREDT PÅ DET VÆRSTE
Uanset hvor klogt og fornuftigt en fødevarevirksomhed bliver drevet, kan den risikere at få ørerne i mediemaskinen.
Der kan være mange årsager til, at journalister sætter
kritisk fokus på en økologisk producent. Blot for at nævne
tre oplagte eksempler:
ɻ
ɻ
ɻ
Tekniske fejl kan føre til, at produkterne forurenes med
sygdomsfremkaldende mikroorganismer, rensemidler
eller andet.
En underleverandør kan have snydt med en råvares
økologiske status.
Eksperter, konkurrenter eller andre sætter spørgsmålstegn ved, om produkterne nu også er så gode som hævdet i forhold til miljø, klima og/eller dyrevelfærd.
Generelt er virksomheder
med økologisk produktion
vant til en positiv holdning
i pressen. Men det gør kun
den grimme overraskelse
og rådvildheden værre,
hvis man pludselig rammes af kritiske spørgsmål.
Og med rådvildhed følger
fare for at reagere uhensigtsmæssigt, så man
forværrer mediekrisen i
stedet for at mildne den
og få den hurtigt overstået.
“
Generelt
er virksomheder med økologisk produktion vant
til en positiv holdning
i pressen. Men det gør
kun den grimme overraskelse og rådvildheden værre, hvis man
pludselig rammes af
kritiske spørgsmål.
Korsør MadMarked er indrettet i byens gamle apotek, hvor kunderne seks dage om ugen kan købe økologiske dagligvarer, takeaway, spise frokost, drikke kaffe, købe friskbagt brød og en masse andet, og nu er ejerne parat til at genåbne Præstø Madmarked.
Præstø Madmarked genåbner
Ejerne af Korsør Madmarked genåbner Præstø Madmarked med scenevante
folk i køkkenet
LOKAL MAD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Man kan godt
forberede sig på det værste, mens der er fred og ingen fare
på færde. At gøre det vil være fornuftigt, på samme måde
som det er fornuftigt at have alarm og brandslukningsudstyr på plads, inden der går ild i huset.
Brandslukningsudstyret over for mediekriser hedder issues
management. Kort fortalt drejer det sig om systematisk at
tænke alle de forhold igennem, som man kan forestille sig
kan give anledning til berettiget eller uberettiget kritik.
Det er ikke kun, fordi sæsonen for lystsejlere står for døren, at der er udsigt til
mere traÀk på Præstø Havn. Går alt efter
planen, genåbner byens konkursramte
madmarked allerede inden påske med
nye ejere ved roret og rutinerede folk bag
disken.
Det er ægteparret Kirsten og Peder
Harboe, som har overtaget Præstø MadMarked. De driver i forvejen Korsør MadMarked og har købt rettighederne til MadMarked-konceptet, som de planlægger at
overdrage til et andelsselskab. Det nye
selskab skal danne rammen om åbning
af Áere lokale madmarkeder.
Derefter gælder det dels om at fjerne de potentielle årsager
til kritik, så vidt det lader sig gøre, og dels om at forberede
sit forsvar, hvis der alligevel kommer kritik på et tidspunkt.
Altså på forhånd tænke igennem, hvornår man skal lægge
sig Áadt ned og sige undskyld, hvornår man skal afvise, at
der er et problem, og hvornår man skal svare, at godt nok
er der et lille problem, men vi har gjort, hvad vi kan.
Mere fokus på økonomien
Til at stå for den daglige drift af Præstø
MadMarked har Harboe-parret allieret sig
med scenevante folk i skikkelse af ægteparret Trine Beckmann og Kenneth Boa.
Førstnævnte er uddannet køkkenchef og
har tidligere arbejdet i Præstø Madmar-
ked, mens sidstnævnte har fungeret som
butikschef i Stor Heddinge MadMarked.
Det lukkede i forbindelse med konkursen
i MadMarked A/S i starten af året.
- For os handler det om at komme på
banen igen hurtigst muligt, mens folk stadig kan huske butikken. Samtidig har parret en stor know how, som vi kan få gavn
af i Korsør, siger Peder Harboe.
Han glæder sig derfor over aftalen
med to meget dedikerede medarbejdere,
som brænder for økologi og lokale varer
og samtidig har et indgående kendskab
til MadMarked-konceptet. For at sikre
større troværdighed over for leverandørerne, bliver driften dog justeret på et enkelt punkt.
- Vi vil have mere fokus på økonomien,
siger Peder Harboe, der driver de to madmarkeder som to selvstændige ApS’er via
et privat holdingselskab.
Samarbejde giver stordriftsfordele
I øjeblikket får hverken han eller hustruen
løn fra Korsør Madmarked, som åbnede
29. november 2014 og stadig er i en indkøringsfase - og han engagerer sig ikke i
Præstø på grund af pengene.
- Det bliver nok aldrig en guldrandet
forretning. Jeg tror meget på, at madmarkederne skal være drevet af lokale
ildsjæle, og jeg håber, at Trine Beckmann
og Kenneth Boa på et tidspunkt kan over-
tage Præstø Madmarked, siger Peder
Harboe.
Efter hans vurdering vil det styrke
madmarkedet-konceptet, hvis der åbner
Áere butikker rundt om i landet.
- Det betyder, at vi får en større indkøbsvolumen, når det gælder ikke-lokale
varer som kaffe og sukker, og der vil også
være fordele i forhold til markedsføring og
drift af hjemmeside, siger Peder Harboe.
Flere vil åbne madmarkeder
Peder Harbo ser desuden frem til et fortsat samarbejde med madmarkederne
på Skovsgaard Gods og i Svendborg.
Han planlægger desuden at indkalde til
et informationsmøde efter påske, hvor
ildsjæle med lyst til at åbne nye lokale
madmarkeder kan komme og høre mere
om konceptet.
- Vi har allerede kontakt til Áere interesserede, siger Peder Harboe, som sigter
mod at genåbne Præstø Madmarked 26.
marts.
I første omgang ser det ikke ud til,
at ægteparret Kim og Birgitte Escherich
bliver en del af Ny Præstø Madmarked,
som de grundlagde sammen med den
tidligere direktør for Madmarked A/S, Jesper Skibstrup. Gennem de seneste uger
har de tre været ude i pressen med hver
deres version af årsagen til konkursen.
MAD & MARKED
6. marts 2015 nr. 562
EKSPORT: Producentsammenslutningen Organic Denmark
Export afholder 20. marts generalforsamling på Hotel Sinatur
Storebælt i Nyborg. Formand
Mads Quistgaard fra Aalbæk Specialiteter genopstiller sammen
med yderligere to medlemmer af
bestyrelsen, men ifølge eksportchef Helene Birk er der yderligere
to pladser, som skal besættes.
Hun opfordrer personer, som
har lyst til at være med til at
sætte kursen for det fremtidige
eksportarbejde, til at dukke op
på generalforsamlingen, som
afvikles i forbindelse med et
trendseminar med fremtidsforsker Birthe Linddal.
Her er
de nye
trends
Rema 1000 billigst i
Politikens pristjek
lagt bud på en kommende bestseller
i SuperBrugsen.
Men det rokker ikke ved hendes
overordnede dom:
- Innovationshøjden var stor og
æstetikken uimodståelig.
Mindre alvor og større lethed
- Det økologiske produkt-univers bærer i højere grad end tidligere præg
af en lethed. Der er mere nudging
end løftet pegeÀnger over økologien i
TRENDS
dag. Det kommer bl.a. til udtryk ved,
AF JAKOB BRANDT
at convenience-produkter vinder
mere og mere frem. Det skal være let
- Endnu engang blev jeg glad, over- at vælge økologisk og tage hensyn til
rasket og inspireret af at tilbringe to miljø, dyrevelfærd og sundhed som
døgn på BioFach. Dejligt at se hvil- forbruger. Det vil vi komme til at se
ken innovationskraft, der Àndes ver- mere af i de danske butikker i fremden rundt i bestræbelserne på at tiden, vurderer Birthe Linddal efter
lave gode, sunde og miljørigtige pro- hjemkomsten fra BioFach.
I økologiens barndom var produkdukter, indleder Birthe Linddal en
minirapport om de nye tendenser, terne ofte præget af en alvorlig og politisk dagsorden. Den type varer mødte
hun ser i produktionen af økologi.
Birthe Linddal også
Ifølge fremtidsforpå årets udgave af
skeren harmonerer
Messen
BioFach, men hun
helhedsindtrykket fra
rundt
oplevede samtidig,
messen godt med forvar der
at
producenterne
året, som nærmer sig:
masser af friskhed
i højere grad end
- Messen rundt var
tidligere benyttede
der masser af frisk- og optimisme. Spænhumor, barnlige strehed og optimisme. dende nye produkter
ger, lækkert design,
Spændende nye pro- hvis tilblivelse vidner
sjove rim og remser
dukter hvis tilblivelse
om producenter og
og mere eller minvidner om producen’innovatører’, som tror dre små naive og
ter og ’innovatører’,
uskyldige budskasom tror på en sti- på en stigende efterber til at sælge vagende efterspørgsel spørgsel efter bedre
ren. Producenterne
på bedre og sundere og sundere fødevarer
vil have folk til at
fødevarer og klart
handle rigtigt, her
udviser
optimisme
at vælge økologisk.
på vegne af hele den
økologiske branche, siger Birthe Uden at gøre det med ordre, løftede
pegeÀngre og dystre miljørapporter.
Linddal.
Hun var hyret af Økologisk Landsforening til at spotte nye tendenser Flere højtforarbejdede produkter
blandt de mange tusinde udstillede De nye tendenser er summen af Áere
fødevarer på februars globale øko- års bevægelser, og i år oplevede hun
logimesse, BioFach i Nürnberg, hvor en drejning i retning af en endnu
insekter og larver på dåse måske tættere kobling mellem økologi og
mere var en kuriøs nyhed end et op- den fremherskende megatrend, som
“
17
Generalforsamling i
Organic Denmark Export
Med sit kamera har sociolog
og fremtidsforsker Birthe
Linddal fanget nogle af
de produkter, som bedst
illustrerer de fremherskende
trends på det økologiske
marked anno 2015.
Inovationshøjden var
stor og æstetikken
uimodståelig, vurderer
femtidsforsker Birthe
Linddal, som har spottet
nye tendenser på verdens største økologiske
fødevaremesse BioFach
ØKOLOGI & ERHVERV
“
Overskriften ’Vegan’
fyldte meget
og taler for sig selv. ’Fri for
dyr’ og alt der kommer fra
dyr, må være årets slogan.
handler om sundhed.
Da messen samtidig fokuserer på
nyheder og innovationer, er det ikke
basis-økologi som gulerødder, mælk
og havregryn, der dominerede på
standene, men derimod tidstypiske
innovationer. Sunde, moderne, avancerede og ofte højt forarbejdede produkter.
En anden iøjnefaldende tendens
på messen var produkter til ’fri forlejren’. Andelen af gluten- og laktosefri produkter vokser. De er primært
tiltænkt et specielt segment af allergikere, men fri for-produkter bliver
i voksende omfang efterspurgt af
almindelige ikke-intollerante forbrugere, og det har ifølge Birthe Linddal
boostet markedet for den type produkter.
- Det er derfor ikke tilfældigt, at
årets tema på innovationspodiet var
’Free From’, da netop fødevarer befriet for ’uheldigheder’ synes at være
konstante på messen.
Mere konkurrence til mælken
- Overskriften ’Vegan’ fyldte meget
og taler for sig selv. ’Fri for dyr’ og alt
der kommer fra dyr, må være årets
slogan.
- Den klassiske komælk var ofte
erstattet med ris-, soya-, nødde- eller
mandelmælk og det ikke bare som
drikkemælk på karton men langt ned
i forarbejdningskæden, hvad end der
var tale om yoghurt, vaniljemousse,
is eller fx chokoladebarer påtrykt
hele remsen: ’Coconut blossomsugar sweetened golden bar made with
Trendseminar
ɻOrganic Export Academy
inviterer 20. marts til seminar
på Hotel Sinatur Storebælt,
hvor fremtidsforsker Birthe
Linddal vil præsenterer deltagerne for de nye tendenser
og strømninger, som hun har
spottet på BioFach.
rice milk, gluten free, lactose free
and vegan.’
Insekter og larver på dåse
- Frysetørrede eller dehydrerede
frugter i hele former, eller som pulveriseret super-food, vidner om nye
tider. Moderne øko-health-freaks
spiser gerne pulver, også beriget, når
blot det er sundt, rent, naturligt og
Bio. Og der var mange øko-virksomheder, som bød sig til, når det gjaldt
disse nye pulvariserede super-foodingredienser; rødbede-, acai-, hvedegræs-, sprirulina-, banan-, acai- eller
hamppulver. Pulvere som kan booste
din smoothie, blandes i dejen, pynte
din raw cake eller drysses i müslien
giver kategorien helt nyt liv.
Blandt de mere kuriøse nyheder
var insekter og larver på dåse. Velsmagende og rige på proteiner - lige
til at drysse på salaten eller i suppen.
Tørrede larver, græshopper og biller
,som smagte salt og kødagtigt, og
klart er et spændende supplement
til en sundere og mere klimavenlig
fremtidig diæt.
Insekterne sælges allerede med
succes i en af Hollands største detailkæder, Albert Hein, men så vidt
avisen erfarer, bliver de ikke forhandlet i Danmark.
DAGLIGVARER: Politikens weekendtillæg Lørdagsliv har lavet
et pristjek på 15 økologiske
basisvarer. Det viste, at Rema
1000 var billigst, mens kun
Coops butikker havde alle de
ønskede økologiske produkter.
Mens Rema 1000’s samlede
varekurv kunne købes for 201,22
kroner, endte Faktas med at
koste 213,93 kroner, og Nettos landede på 215,21 kroner.
Super-Brugsens kurv landede på
samlet 229,80 kroner, og Føtex’
på 233,04 kroner.
Indkøbs-og marketingdirektør Anders René Jensen fra Rema 1000
er godt tilfreds med resultatet.
- Man er altid glad, når man
vinder en pristest. Men vi gør ikke
noget særligt for at være billigere
på økologi i forhold til, hvad vi
gør på andre varer, siger Anders
René Jensen til Politiken.
Friland øger afregningen
for oksekød
SLAGTERI: Den øgede efterspørgsel efter økologisk oksekød
betyder, at leverandørerne i den
kommende tid kan se frem til
højere tillæg.
Det skriver Henrik Biilmann,
direktør for Friland i selskabets
seneste nyhedsbrev.
- Overordnet er det rigtig positivt,
at vi oplever så stor efterspørgsel efter økologisk kød, at vi i
perioder har svært ved at levere
de krævede mængder. Omvendt
forventer kunder og forbrugere
selvfølgelig, at vi er i stand til
at levere den mængde kød, der
efterspørges, og derfor arbejder
vi på at gøre det mere attraktivt
at sende dyr til slagtning også i
de perioder, hvor de går ude. Det
gør vi blandt andet ved at hæve
tillægget i perioder, hvor vi mangler dyr, og det gør sig gældende
nu, siger direktør i Friland A/S,
Henrik Biilmann.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
6. marts 2015 nr. 562
Nu kommer kødet
Mange køkkener er nu
nået så langt i omlægningen, så det næste naturlige skridt bliver at tage
kødet ind
FOODSERVICE
AF JAKOB BRANDT
Den største gruppe af udstillere på
Copenhagen Food Fairs store økologiske fællesstand i Bella Center
handlede med kød.
Det faktum beskriver Rikke Grønning fra Økologisk Landsforenings
foodserviceteam som det bedste
bevis på, at omlægningen rundt om
i landets køkkener nu er kommet så
højt op ad ’den økologiske trappe’, at
de er nødt til at tage kødet ind, hvis
de skal øge økologiprocenten yderligere.
Det skaber øget efterspørgsel efter økologiske kødprodukter, og den
tendens er registreret hos mange af
de Àrmaer, som forædler eller handler med økologiske kød.
- Vores salg til foodservice vokser, og det skal nok fortsætte med
at vokse, men det kommer aldrig op
på siden af det konventionelle salg,
vurderer Karsten Andersen fra Slagtergården i Holbæk.
Med sit brede sortiment af spe-
cialprodukter er han et kendt ansigt i
den økologiske branche, mens Àrmaer som Randers Kød Engros og Kødgros Vest A/S ikke tidligere har deltaget på en økologiske messestand.
- Vi har aldrig fået så meget omtale som på den her messe, siger Lene
Jensen, salgskonsulent hos Kødgros
Vest, som er ejet af totalgrossisten
Dansk Cater A/S.
Behov for mere rådgivning
Efter hendes vurdering er øget rådgivning nøglen til et øget salg af økologisk kød.
- Det skal vi arbejde mere med, så
skal salget nok komme, siger Lene
Jensen.
Den vurdering er Jan Anker Hansen, salgschef hos Randers Kød Engros, enig i.
Det jyske Àrma luftede for første
gang sit økologiske sortiment på
den københavnske messe, og selv
om et af verdens største økologiske
slagterier hører til i den kronjyske hovedstad, henter Randers Kød alt sit
økologiske oksekød i Østrig.
- Det betyder, at vi kan sælge kødet 10 pct. billigere end andre, siger
Jan Anker Hansen, salgschef hos
Randers Kød, som netop har fået sin
egen skæretilladelse.
- Vi kan mærke en markant større
interesse for økologi, siger han.
Foodservice i tal
Det totale foodservicesalg i Danmark udgjorde i 2013 18,4 mia. kr.
Fem pct. eller 981 mio. kr. omfattede
økolgiske fødevarer.
Men i Áere varekategorier lå
foodserviceandelen højere end i detailhandlen, viser tal fra Danmarks
Statistik.
Det gælder både kolonialvarer,
mælk og Áøde samt frugt og grønt.
Med en andel på kun tre pct. halter
kød incl. frost langt efter detailhand-
Andel af samlet salg
lens andel på syv pct.
Af tallene fremgår det også, at de
offentlige institutionskøkkner stod
for en tredjedel af omsætningen,
mens kantiner på offentlge arbejdspladser bidrog med otte pct.
Dermed henter de økologiske producenter seks ud af hver ti-krone via
salg til hoteller, restauranter, caféer,
take-away og kantiner på private arbejdspladser.
Salg fordelt på kundegrupper
Kød Frost
2% 8%
Mejeri
41%
Hotel, restaurant, cafe
Andet (take-away, diner
transportable m.m.)
Offentlige institutioner
Kantiner på offentlige
arbejdspladser
Private kantiner
Kolonial
31%
Frugt og grønt
18%
Salget fordelt på varegrupper i foodservice og detail
%
35
30
25
20
15
10
5
0
Kolonial
Mælk/fløde
Foodservice
Ost/smør
Detailhandel
Frugt & grønt
Kød
Kilde: Danmarks Statistik
Nyhederne stod i kø
Innovationen blandt
udstillerne på Copenhagen Food Fair vidner om
en skærpet konkurrence
og en stor tillid til fortsat
vækst i den økologiske
foodservice-branche
FOODSERVICE
AF JAKOB BRANDT
Blandt de mere eksotiske nyheder
på Copenhagen Food Fair Àgurerede
økologiske tigerrejer fra Sverige. Det
er Firmaet Findus, som i samarbejde med VegaÀsh planlægger en
klimavenlig produktion af kæmperejer i et dambrug, som udnytter
spildvarmen fra virksomhedens
fabrik i Bjuv i Sverige.
De første rejer ventes i handlen i
løbet af 2015, hvor de bliver et bæredygtigt alternativ til de asiatiske
rejer, som ofte bliver kritiseret for en
miljømæssigt meget kritisabel produktionsform.
Også Arla var taget på messe med
udsigten til snart at øge sit økologiske foodservicesortiment.
- Vi kan virkelig mærke, at der er
vækst, og vi ønsker at bakke op om
omlægningen ude i landets køkkener. Derfor lancerer vi ni nye varianter af mejeriprodukter i uge 18, siger
Lene Melchjorsen fra Arla Foodservice Marketing, som havde nogle
meget travle dage i Bella Center.
Det samme havde brødfabrikken Il
Fornaio, som var taget på messe med
et stort arsenal af både velkendte
og helt nye bake-off-produkter. Som
navnet antyder, er virksomheden inspireret af det italiensk køkken, og
på Copenhagen Food Fair var deres
største nyheder focaccia-brød med
grøntsager og noget så dansk som en
serie økologiske wienerbrød.
- Alle hoteller, restauranter og caféer skriger på økologisk wienerbrød,
og vi blev først færdige med hele
serien i sidste uge. Den består af to
slags croissanter, to slags spandauer
- en med æble og en med rabarber,
tebirkes og kanel- og orangesnegle,
siger Jette Kvist fra Il Fornaio.
Il Fornaios sælger stadig ca. tre
fjerdele af produktionen via dagligvarehandlen, men det er foodservicesalget, som vokser mest i øjeblikket.
- Vi oplever masser af positive
tendenser omkring økologien, siger
Jette Kvist.
Det samme gør Torben Bloch, projektleder i Økologisk Landsforening
Foodservice. Han er også hovedarkitekten bag den økologiske fællesstand,
som lige præcis blev den markante
manifestation af økologiens formåen
her i 25-året for Ø-mærkets fødsel.
- Messen viste, at der er en stor
konkurrence på foodservicemarkedet, siger Torben Bloch.
Han glæder sig over, at Áere af
de større industriproducenter nu har
fået øjnene op for økologien, og han
er ikke i tvivl om, at det vil skærpe
konkurrencen i branchen yderligere i
de kommende år, så der bliver ikke
tid til at hvile på lauerbærene.
Det ved man hos Naturmælk.
- Her på messen snakker vi med
rigtig mange af vores slutbrugere og
mange personer, som arbejder med
at lave udbud. Dem har vi vanskeligt ved at nå ud til i hverdagen, så
messen giver os en god mulighed
for at vise dem hele vores sortiment,
siger mejeriets marketingchef Nelly
Riggelsen.
MAD & MARKED
6. marts 2015 nr. 562
1.000
køkkener
skilter
med Ø’et
AF JAKOB BRANDT
Det er knap seks år siden, at de
første danske køkkener Àk et økologisk spisemærke.
Da mærkningsordningen blev
introduceret i 2009, gik det trægt
med at få udbredt mærket, men
ikke mindst omlægningen af landets
mange offentlige køkkener har siden
bidraget til at udbrede spisemærkerne i bronze, sølv og guld.
Alene siden 2012 er antallet
seksdoblet, og seks ud af ti køkkener med spisemærket er offentlige.
Den fordeling kommer ikke bag på
fødevareminister Dan Jørgensen (S).
- Regeringen arbejder hårdt for
mere økologi i Danmark, og for mig
Fødevareminister Dan Jørgensen uddelte 32 spisemærker på jubilæumsscenen ved Copenhagen Food Fair. Her modtager kantineleder Lone Mølleskov
fra Kalø Økologisk Landbrugsskole guldmærket.
Foto Stine Christiansen
er det naturligt, at det offentlige går
forrest. Derfor er regeringens markante satsning på at få Áere økologiske spisesteder i det offentlige en
vigtig del af arbejdet for et mere økologisk Danmark, siger ministeren.
Mens antallet af spisemærkede
offentlige køkkener fylder mest i
statistikken målt i antal, er det de
private køkkener og kantiner, hoteller og restauranter, som fylder mest,
når man ser på det faktiske forbrug
af økologiske råvarer.
Det går den rigtige vej
Tal fra Danmarks Statistik viser, at
seks ud af ti kr. af omsætningen i
ɻ
Den økologiske landsby
på Copenhagen Food
Fair i Bella Center omfattede 2.000 kvm.
ɻ
Udstillere: 56
ɻ
Messegæster: 16.600
Overborgmester Frank
Jensen blev hyldet med
Årets Økopris 2015 for
Københavns indsats for
at udbrede økologien til
alle hovedstadens kommunale køkkener
Hver dag bliver der lavet 60.000 måltider rundt omkring i Københavns
Kommunes offentlige køkkener. 80
procent af råvarerne i disse er i dag
økologiske, og kommunen satser på
at krydse en økologiprocent på 90
ved udgangen af 2015.
Det ambitiøse omlægningsinitiativ er årsagen til, at kommunens
overborgmester, Frank Jensen, modtog Årets Økopris 2015, der blev
overrakt på den økologiske jubilæumsscene på Copenhagen Food Fair.
- Vi er fulde af beundring over, at
Københavns Kommunes fødevareindkøb allerede er blevet 80 procent
økologisk og således er Áot på vej
mod målet om at nå hele 90 procent
økologi her i 2015, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening ved overrækkelsen.
Og det var en stolt overborgmester, der modtog prisen:
- Hvor er jeg bare pavestolt over
at stå her i dag, sagde den socialdemokratiske overborgmester, som
ikke er i tvivl om, hvem der fortjener
mest ros.
- Indsatsen hæver den ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet i de
tusindvis af økologiske måltider, som
Københavns Kommune serverer
hver dag, sagde Per Kølster, formand
for Økologisk Landsforening, da han
overrakte Årets Økopris til overborgmester Frank Jensen (S).
- Jeg modtager prisen på vegne af
blandt andre 1.750 medarbejdere i
Københavns Kommune, som hver
eneste dag ude i vores vuggestuer,
børnehaver og plejehjem er med til
at sikre, at det her ikke bare er en
mission på et stykke papir, men at
det praktiseres i virkelighedens verden. Tusind tak for det, sagde overborgmester Frank Jensen.
RÅDGIVNING: I tilknytning til ’Alt
om Kost-rejseholdet’ har Fødevarestyrelsen oprettet en ’kom i
gang pakke’ for køkkener, som vil
have det økologiske spisemærke.
Tilbuddet til køkkenerne omfatter
også en gratis hotline, som køkkenpersonalet kan ringe til hver
dag. Tjenesten er åben for både
private og offentlige køkkener,
men hidtil har det mest være de
kommunale køkkener, som har
benyttet muligheden for at få svar
på primært praktiske spørgsmål
omkring omlægning og de økologiske spisemærker m.m. Læs
mere på: www.økologisk–spisemærke.dk
den økologiske foodservicebranche
stammer fra private køkkener, men
lige nu er der meget fokus på den offentlige omlægning.
- Der serveres 800.000 måltider
hver dag i det offentlige, og mange
Áere af dem skulle gerne være økologiske. Men det går helt bestemt
den rigtige vej. I dag overrækker vi
det økologiske spisemærke nummer
1000, og det er jo fantastisk. Økologi i køkkenerne spreder ikke kun
glæde hos dem, der spiser maden,
men også hos de køkkenfolk, der
laver den. Det giver en stolthed ved
arbejdet, sagde Dan Jørgensen.
Frank Jensen modtager Årets Øko Pris
Mange af udstillerne på Copehagen
Food Fair er på vej med nye økologiske produkter, som er målrettet
foodservicesektoren. Arla sporer en
voksende efterspørgsel og lancerer
alene ni nye mejeriprodukter i uge
18 oplyser Lene Melchjorsen fra
Arla Foodservice Marketing.
19
Ny gratis hotline
til køkkenfolket
Det er især den offentlige omlægning, som er
årsagen til, at antallet af
økologiske spisemærker
har rundet 1.000
SPISEMÆRKER
ØKOLOGI & ERHVERV
FOTO: STINE CHRISTIANSEN
En hyldest til ildsjælene
ɻØkologisk Landsforening
har oprettet Årets Økopris
som en hyldest til de ildsjæle,
der lægger et stort arbejde
og engagement for dagen i at
udbrede
ɻDet er anden gang Årets
Økopris bliver uddelt.
ɻI 2014 gik prisen til Marian
Aagaard, regionsformand for
Kost- og Ernæringsforbundet i
Nordjylland
ØL lancerede kogebog
for daginstitutionerne
BØRNEMAD: Kan økologi og mad
til børn gå hånd i hånd? Det gør
det i daginstitutionerne Lynghøjen, Børnehuset Stjernen og
Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave, og køkkenlederne herfra
beretter nu i ord, opskrifter og
billeder om deres arbejde med
økologi. Det sker i bogen ’Meget
mere økologi i børnehaven’, som
Økologisk Landsforening lancerede på Copenhagen Food Fair i
Bella Center.
- Regeringen har en målsætning
om, at de offentlige måltider skal
være 60 procent økologiske i
2020, og der er ingen tvivl om, at
det er køkkenerne i børnehaver
og vuggestuer, der rykker mest
på økologiandelen i øjeblikket.
Mere end 400 vuggestuer og børnehaver har i dag det økologiske
spisemærke. Vi synes, det er oplagt at sprede de gode erfaringer
fra nogle af de køkkener, som
er nået langt på den økologiske
rejse, siger Rikke Thorøe Grønning, projektleder i Økologisk
Landsforening og tovholder på
bogprojektet.
Økologisk Landsforening har
tidligere udgivet to kogebøger om
økologisk omlægning, der er rettet mod plejehjems- og hospitalskøkkener samt kantiner.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
6. marts 2015 nr. 562
]‘Ž‘‰‹ƒ”§˜‡ϐŽ‡”‡Š§†‡”
Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita
Parry, frygter, at omlægningen til økologi skaber
øget pres på de ansatte i
landets offentlige storkøkkener
OMLÆGNING
AF: JAKOB BRANDT
Kost & Ernæringsforbundets formand,
Ghita Parry, advarer om, at stramme
budgetter i landets omlagte køkkener
skaber øget pres på de ansatte.
Det er ikke den virkelighed, Københavns Madhus ser i de mange
offentlige køkkener, som madhuset
har medvirket til at omlægge i Kø-
benhavn - eller i de mange kommuner, hvor madhuset aktuelt hjælper
med omlægning af køkkenerne.
Madhus-direktør
Anne-Birgitte
Agger vurderer tværtimod, at det
vil være muligt for langt de Áeste af
landets offentlige køkkener at realisere regeringens mål om 60 procent
økologi i 2020, uden at det bliver
nødvendigt at hale Áere penge op af
kommunekassen, og uden at det går
ud over arbejdsmiljøet.
Erfaringerne viser tværtimod, at
omlægningen skaber øget arbejdsglæde hos personalet.
Økologi kræver hænder og penge
Ghita Parry glæder sig over økologiens
fremgang i de offentlige køkkener.
- Men jeg er også nødt til at sige,
at den økologiske omstilling af køkkenerne ikke kommer af sig selv.
Økologi kræver både Áere hænder
og Áere penge. Råvarerne er dyrere,
og arbejdsgangene er mere omstændige, forklarer Ghita Parry i et indlæg
på sin blog.
Erfaringen hos Kost & Ernæringsforbundet er, at driften af mange
offentlige køkkener allerede er så
toptrimmet, at omlægningen ikke er
mulig uden at tilføre Áere penge.
- Hvis man skal nå en bestemt
økologiprocent, men pengene ikke
følger med, så er man jo lige vidt.
Økologiske kartoÁer koster mere
end de almindelige, og de økologiske
fødevarer skal forarbejdes på en anden måde. Økologi kræver bare Áere
hænder, fastslår Ghita Parry.
Erfaringerne fra København viser
noget andet, oplyser Anya Hultberg,
som leder økologiafdelingen i Københavns Madhus.
- I København er der omlagt 900
køkkener, og vi oplever ikke et krav
om hverken Áere hænder eller Áere
penge. Der er generelt et stort omlægningspotentiale i at forandre sine
indkøbs- og forbrugsmønstre, i at
lave mere fra bunden – og selvfølgelig i madspildet, siger Anya Hultberg.
Hun oplever, at omlægningen er
en selvforstærkende proces, som
skaber større faglig stolthed hos de
ansatte. I takt med, at de føler større
ejerskab for maden og får større anerkendelse for deres indsats, arbejder de også mere effektivt.
København viser vejen
Det ændrer ikke ved, at Ghita Parry
oplever at både økonomien og medarbejderne er pressede.
- Jeg er rigtig bekymret for det pres,
medlemmerne kommer under, hvis
Økologien
forsvinder i
brødposen
Fødevarestyrelsen:
- Dispensation
er ikke mulig
Pia Prehn bruger kun
økologiske ingredienser
i sine brød, men det må
hun ikke skilte med, selv
om hun har det økologiske spisemærke i guld
KONTROL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Gennem mange år er Pia Prehn blevet kendt for sine kulinariske tryllerier i køkkenet på et nedlagt landbrug
på halvøen Jungshoved i det sydøstlige hjørne af Sjælland. Her har hun i
15 år drevet et økologisk cateringÀrma, som i Àre år har skiltet med det
økologiske spisemærke i guld. Mærket er kundernes dokumentation for,
at mindst 90 procent af råvarerne i
Pias køkken er økologiske.
- Jeg har altid haft det sådan, at
enten er man 100 procent økologisk,
eller også er man ikke. Økologi kan
ikke gradbøjes, sagde hun, da avisen
besøgte hende, da hun som landets
første cateringÀrma Àk spisemærket
i guld.
Nu har hun netop lanceret en ny
ugentlig brødpose med rugbrød, hvedebrød og boller til 110 kroner. Men
selv om hun kan dokumentere, at
alle ingredienser i brødene er økologiske, må hun ikke fortælle det til
kunderne.
Det er helt absurd
Det har nærmest karakter af sort
magi for Pia Prehn, hvordan brødets
økologiske status forsvinder, når hun
stopper dem ned i en brun bagerpose og leverer dem ind til butikken
Sweet & Coffee i Præstø. Serverede
ikke der følger Áere job og en seriøs
pose penge med de økologiske råvarer, skriver Ghita Parry.
Anne-Birgitte Agger anerkender,
at der er steder og køkkener, der ikke
bare kan omlægges.
- Man kan selvfølgelig spises af
med for lidt. Og Madhuset har set
steder, hvor det ikke er muligt at omlægge helt inden for budgettet. Men
det er ikke den generelle tendens.
En omlægning er altid individuel – og
der er køkkener, der kan være indrettet til brug af mange færdigvarer
eller være så gennemrationaliserede
af der skal Áere penge typisk til ombygning eller lønninger. I København
har de to centralkøkkener kun fundet omlægningspotentiale til hhv. 55
og 75 % økologi. Så i de to køkkener
skal der penge til at nå i mål med 90
pct. økologi.
Selv om Pia Prehns cateringvirksomhed har det økologiske spisemærke i guld, og udelukkende bruger økologiske
råvarer i sine brød, må hun ikke kalde brødet økologisk, når det bliver pakket og solgt via en lokal butik i Præstø.
hun de samme brød til et selskab,
ville de være økologiske.
- Jeg forstår ikke, hvor økologien
forsvinder hen, siger Pia Prehn.
Da hendes cateringvirksomhed er
indrettet langt fra på en Àrelænget
gård langt ude på landet, har hun lavet en aftale med Sweet & Coffee, så
kunderne kan hente poserne i butikken om fredagen, så de har friskbagt
brød til weekenden.
Men ifølge Fødevarestyrelsens
kontrollant må Pia Prehn overhovedet ikke skilte med økologien på de
brune brødposer. Hun har fuld forståelse for, at der skal være en grundig
kontrol med den økologiske fødevareproduktion, men hun føler, at der
er tale om unødvendigt rigide regler,
som skaber en mistænkeliggørelse
af hele hendes virksomhed.
- Hvad skal mine cateringkunder
tænke om resten af den mad, jeg laver,
når jeg ikke må skrive på brødposerne,
at brødet er økologisk? Jeg synes, at
det er helt absurd, siger Pia Prehn,
som lancerede brødposerne kort efter
at Præstø Madmarked lukkede.
Samme madmarked havde gennem Áere år forgæves kæmpet for
mere Áeksible dokumentationskrav
for virksomheder, der opererer i
grænselandet
mellem
storkøkkendrift og detailsalg.
Det tager oceaner af tid
Udfordringen for den type virksomheder er, at storkøkkenerne bliver reguleret efter de danske mere lempelige
storkøkkenregler, mens Pia Prehns
brødposer har krydset en linje og bliver underlagt de skrappere EU-regler
for detailhandel med økologi.
Hvis hun vil sælge brødet som
økologisk, skal hun derfor føre et
nøjagtigt balanceregnskab og kontrolveje alle ingredienser, som ryger
ind og ud af køkkenet.
- Det vil være utrolig besværlig
for en lille virksomhed som min, der
arbejder med mange forskellige menuer og opskrifter. Reglerne er mere
møntet på virksomheder, som lavere
større serier af ensartede produkter.
Når jeg har travlt, arbejder jeg 60-70
timer om uge, og så har jeg ikke tid til
at veje hver enkelt ingrediens. Det vil
tage oceaner af tid, siger Pia Prehn.
‡‰Ž‡”‡‡”ˆ‘”ϐ‹”ƒ–‡†‡
Hun kan ikke se logikken i reglerne.
Med det økologiske spisemærke
i guld må hun gerne skrive, at hun
driver en ’økologisk cateringvirksomhed’. Guldmærket gør det også
muligt for hende at kalde den mad,
hun producerer til catering-kunder,
for økologisk, såfremt alle menuens
ingredienser, råvarer og retter ikke
foreÀndes på ikke-økologisk form i
hendes køkken.
Dorthe Kloppenborg, projektleder
i Økologisk Landsforenings foodserviceafdeling, kan sagtens forstå
Prehns kritik.
- Reglerne ER for Àrkantede, og
de hæmmer virksomhedernes motivation til at udvikle sig, siger Dorthe
Kloppenborg.
Derfor fæster hun sin lid til, at EU
er lydhør over for et dansk ønske om
at lempe dokumentationskravene i
forhold til de såkaldte balanceregnskaber.
Med mindre EU er lydhør over for et
dansk ønske om at lempe dokumentationskravene for detailvirksomheder, er der ikke udsigt til at Pia Prehn
får lov til at skilte med økologi på
sine brødposer.
Ifølge Henning Knudsen, fødevarechef for Region Sjælland og Fyn,
er de nuværende EU-regler meget
Àrkantede.
- At levere brød, som Pia Prehn
gør, er ikke omfattet af de nationale
danske mere lempelige økologiregler for catering- og restauranter. De
almindelige økologiregler skal derfor
være opfyldt, før hun kan anprise
med økologisk. De forskellige virksomheder, der har samme aktivitet,
skal være underlagt ens regler, og
dette er almindelig bagerivirksomhed, fastslår Henning Knudsen.
Han afviser samtidig, at det er
muligt at lempe reglerne yderligere
uden at komme på kant med EUlovgivningen.
- EU økologiforordningen giver ikke
mulighed for dispensation, siger han.
Ønske om lempeligere regler
Pia Prehn er langt fra den eneste,
som ønsker en lempelse af reglerne
om balanceregnskaber. I forbindelse
med forhandlingerne om en ny økologiforordning præsenterede Fødevarestyrelsen EU for et forslag om, at
detailvirksomheder skal stilles samme dokumentationskrav som dem,
der i dag stilles til storkøkkener.
Accepteres forslaget, vil alle detailvirksomheder, også dem med
blandede aktiviteter som Pia Prehn
Catering, få langt lettere ved at opfylde dokumentationskravene - og de
vil kunne anprise ’al det mel, vi anvender, er økologisk’ uden krav om
balanceregnskaber.
MAD & MARKED
6. marts 2015 nr. 562
ØKOLOGI & ERHVERV
21
Løvbjerg har fundet plads til en økologisk shop-in-shop
med over 200 forskellige varer fra Solhjulet, som skal
være med til at få driften tilbage på ret kurs.
‘ŽŠŒ—Ž‡–ϐŽ›––‡”
‹†Š‘•Þ˜„Œ‡”‰
‡Þ‘Ž‘‰‹•‡‰”‘••‹•–‹†”‡––‡”•Š‘’Ǧ‹Ǧ•Š‘’ǦƒˆǦ
†‡Ž‹‰‡”‹ƒŽŽ‡Þ˜„Œ‡”‰Ǧ§†‡•„—–‹‡”
DAGLIGVARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
En samarbejdsaftale mellem Løvbjerg Supermarked A/S og Solhjulet
giver det økologiske sortiment et
markant løft i landets 16 fynske og
jyske Løvbjergbutikker.
Som led i aftalen indretter alle
butikkerne en såkaldt shop-in-shop,
som udelukkende rummer varer fra
Solhjulets lager i Silkeborg.
De nye økologiske varer indgår
som et af Áere initiativer, der skal
bidrage til at skabe ny fremgang for
kæden, og efter nogle vanskelige år
for Løvbjerg, har adm. direktør Jesper Due store forventninger til samarbejdet:
- Vi er utroligt glade for, at vi kan tilbyde vores kunder nogle af de yderst
populære produkter fra Solhjulet. Vi
har stor efterspørgsel på økologiske
og biodynamiske varer og har længe
ledt efter nye og spændende varer
som supplement til alle vores øvrige
økologiske varer, siger han.
varer i frugt- og grønt-afdelingen i
form af en mixkasse med frugt.
- Målet er at få nogle nye varer ind
i toppen af sortimentet, siger Jesper
Due.
Generelt sigter Løvbjerg mod et
sortiment, der ligger tæt op ad supermarkedernes, mens prisniveauet
helst skal ligne det, man Ànder hos
discountkæderne.
Jesper Due har kun siddet i direktørstolen i halvandet år, og hans
hovedmission er at bringe kædens
økonomi tilbage på ret kurs efter
nogle vanskelige år. Værst så det ud
i 2012 med et underskud på 7 mio.
kr. I 2013 stod der minus 5,5 mio. kr.
på bundlinjen hos Løvbjerg.
Ifølge Jesper Due er butiksdriften
det seneste år forbedret yderligere,
men da regnskabet for 2014 endnu
ikke er færdigt, kender han ikke årsresultatet.
Ž‡”‡’”‘†—–‡”‹‡‰‡–ƒ˜
- Solhjulet er et stærkt brand, og vi
har 3.000 aktive varenumre. Det
skal vi udnytte, og vi kommer helt
sikkert til at arbejde mere med vores
eget brand og nye koncepter i fremtiden, siger markedschefen.
Som led i den strategi vil Solhjulet til at sælge Áere produkter under
eget navn. De første produkter i den
nye vareserie fra Solhjulet omfatter
tre slags kaffe fra Uganda og seks typer te, mens syv forskellige meltyper
fra Aurion er på vej. Niels Andreæ
nævner desuden saft og choklade
som nogle af de næste produkter,
som bliver markedsført i Solhjulets
egen emballage.
‹•ƒŽ˜§”‡ǡŠ˜‘”—†‡”‡‡”
Solhjulets økologiske omsætning er
fordelt på tre kategorier: detailhandel, foodservice og specialhandel.
De to sidste kategorier fylder stadig mest, men ifølge Niels Andreæ,
markedschef hos Solhjulet, er det
detailkategorien, og til dels også
foodservicesalget, som vokser mest,
mens salget til specialbutikkerne er
stagneret.
- Vi er nødt til at følge den trend,
der er på markedet og være til stede
dér, hvor kunderne er, men vi vil fortsat være hovedleverandøren til specialhandlen, siger Niels Andreæ.
Mens Urtekram gennem mange
år har haft succes med forskellige
shop-in-shop-løsninger, er det første
gang, at Solhjulet for alvor bevæger
sig ind på den bane, og Niels Andreæ
har store forventninger til samarbejdet med Løvbjerg.
]‘Ž‘‰‹–‹ŽŠ˜‡”†ƒ‰•„‘”†‡–
De nye shop-in-shop-afdelingerne
vil variere i størrelse afhængig af
efterspørgslen i den enkelte butik.
Varer bliver solgt under sloganet:
’Danmarks bedste økologiske spisekammer – Naturlige produkter til
hverdagsbordet’.
I udgangspunktet omfatter serien
primært basisvarer som pasta, mel,
krydderier, kaffe, te, grød, marmelade og morgenmadsprodukter, men
aftalen med Løvbjerg omfatter også
–Þ””‡˜‘Ž—‡•‹”‡”Žƒ˜‡’”‹•‡”
Han deler derimod ikke specialhandlens bekymring for, at deres økologisalg kommer under pres, når Solhjulets varer i voksende omfang Ànder
vej til dagligvarehandlen.
Efter hans vurdering er Solhjulets
nye initiativ reelt den bedste måde
at beskytte specialhandlen på, idet
salget til dagligvarekæderne vil give
Solhjulet en større indkøbsvolumen,
som kan sikre grossisten og dermed
også kunderne lavere økologipriser.
DANISH ORGANICS
TASTE, TALENT AND ATTITUDE
INVITATION
TIL SPÆNDENDE FOREDRAG OM ØKO TRENDS SAMT GENERALFORSAMLING
Kom og vær med til et utrolig spændende seminar under Organic Export Academy, når fremtidsforsker Birthe Linddal fortæller om de seneste
ØKO tendenser. I forbindelse med foredraget indkaldes til en kort generalforsamling i producentsammenslutningen Organic Denmark Export.
NB! I er velkommen til at deltage med mere end 1 repræsentant pr. virksomhed
FREDAG DEN 20/3 KL. 12.00 – 15.00 PÅ HOTEL SINATUR STOREBÆLT, ØSTERØVEJ 121, 5800 NYBORG
DAGSORDEN
1. Kl. 12.00 – 12.30: Frokost (venligst oplys antal deltagende personer)
2. Kl. 12.30 – 13.00: Kort generalforsamling & valg til bestyrelse for Organic Denmark Export
• Valg af dirigent og referent
• Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
• Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
• Eventuelle forslag
• Fastsættelse af kontingent
• Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant
• Valg af revisor
FØLGENDE PERSONER STILLER OP TIL VALG
• Mads Quistgaard (Formand), Aalbæk Specialiteter (Genopstiller)
• Petter Aagesen (Næstformand), Urtekram International (Genopstiller)
• Brian Nybo, Aurion (Genopstiller)
• Henrik Biilmann, Friland amba (Ny kandidat)
• Jørgen Nielsen, Northern Greens (Ny kandidat)
TILMELDING
SENEST
D. 9. MARTS
2015
TIL LKH@OK
OLOGI.DK
Der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter – alle repræsentanter deltager i møderne. Andre virksomhedsmedlemmer er velkommen til at stille op til valg. Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 kan stilles af alle medlemmer og sendes til [email protected]
senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
§ 3 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt, senest i april måned og indvarsles til samtlige medlemmer senest 3 uger før.
3. Kl. 13.00 – 14.30: Seminar under Organic Export Academy:
Seneste ØKO tendenser ved fremtidsforsker Birthe Linddal
4. Kl. 14.30 - 15.00: Afslutning
Vi glæder os til at se dig.
MED VENLIG HILSEN
Helene Birk
Export Manager
Mobil: +45 2330 0010
Louise Kaad-Hansen
Export Assistant
Mobil: +45 4086 8011
22
ØKOLOGI & ERHVERV
20. februar 2015 nr. 561
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
Foråret nærmer sig. Den milde
vinter har givet gode
betingelser for rod ukrudt.
Hvis ikke du har kvikkens
værste fjende så kontakt os for
et uforpligtende tilbud af vores
kvik-killer.
6.-7. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder i Vingsted
ved Vejle.
8. marts kl. 10-16. Biodynamisk
Introduktionsdag hos Karl Henning Mikkelsen, Højbo, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: email: [email protected]
tlf 4116 4842 eller birtheholt@
live.dk Tlf. 3095 4577, senest 1.
marts, gerne før. Pris: 500 kr. incl.
let frokost og pauser.
26. marts kl. 19-22. Beskæring af
frugttræer m.m. og vand i haven.
Carl Magnus Jensen fra Havlykke
Planteskole ved Juelsminde vil
gennemgå beskæring af frugttræer, frugtbuske m.m. Fritidscenteret, Vestergade 15, lokale 8, 8900
Randers C. Tilmelding på tlf. 8642
0049. Arr: Byøkologisk Forum Randers.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Skal frø ukrudtet bekæmpes uden
kemi? Så opnås det maksimale
UHVXOWDWPHG´ÀH[ZHHGHU´XDQVHW
om afgrøden står i række eller er
EUHGVnHWRPGHWHUSnVDQGHOOHUOHU
RPGHWHUQ\VSLUHWHOOHUK¡MKDU
ingen betydning for CMN
ÀH[ZHHGHU
CMN Flex-weeder fås i 3 – 20 m.
„ Bog-nyt
Thomas Castbergs Masterclass.
Thomas Castberg. 208 s. 299,95
kr. Lindhardt og Ringhof.
Bogens undertitel er ’God mad
helt enkelt’, og det er præcis,
hvad de 70 opskrifter med
guidende foto fører frem til.
Få, gode men helt almindelige
råvarer tilberedt med kyndig
vejledning - ikke mindst i hvordan man undgår almindelige
fejl og faldgruber.
Og til sidst er der lidt grundteknikker i fx partering af fugl
NFƥRJ
AB
Velegnet til Græsningslaug
CMN Radrenser til alle
rækkeafgrøder fra 20- 75cm.
9DQGUHWJHQQHPVN ULQJVWRU
frihøjde. Kan leveres med eller
XGHQVnPDVNLQHIURQW
PRQWHULQJHOOHUNDPHUDVW\ULQJ
Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside
ZZZFPQGN for at se af hvad vi kan gøre mht. at forøge din udbytte
uden brug af kemi og samtidigt holde omkostninger nede.
18 til 23 mdr. gamle stude sælges til april.
Studene er race-krydsninger og står i Sydvestjylland.
KRQWDNW%MDUQHWOI
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.
100 % økologisk gødning
Flydende gødning til væksthuse og friland
Også pH-sænkende gødning
Nyt udvidet sortiment—www.greenf.dk
Vi har nu også forbrugerprodukter!
ØKOLOGI
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
ERHVERV
Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver,
eller har du noget, du gerne vil sælge?
Møde i projekt ’Det
samfundsnyttige landbrug’
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende
og relevante oplysninger om økologi og så vedkommende annoncer?
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected]
Forbehandling af
kløvergræs der skal
pløjes
Find kvikrødderne
Kør lagret gylle på afgræsningsmarkerne
Undgå smittespredning
- Kontakt vores kvægbrugskonsulenter
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Thorkild Nissen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
40 25 60 47
61 97 49 03
29 36 70 69
Gødningskataloget
Kvikbekæmpelse
med Kelly kædeharve
påmonteret en såkaldt
Pricklekæde
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
23
ØKOLOGI & ERHVERV
20. februar 2015 nr. 561
$1121&(5ɽ
Se avisens hjemmeside på
www.oekologiogerhverv.dk
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Hvad får man egentlig for
pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 625
kr. + moms. Den er 50 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel
del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter
hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP
størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder
www.ecogarden.dk
„ KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
300 tdr. byg samt 50 t havre
og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456
1163.
Økologisk høsilage og wrap
af kløvergræs fra 1. og 2. slæt
sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage tlf.
7538 9660.
1500 tdr. økologisk hvede sælges. Tlf. 2445 1275.
Økologiske læggekartofler
og stikløg sælges
Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden
for bestøvning og biologisk bekæmpelse
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside
www.bioselect.dk
z
I drivhus
z
I tunneller
z
På friland
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Søren Lolks Vej 2, Tåsinge
5700 Svendborg
Tlf. 63 54 00 10
email: [email protected]
Økologiske blåmuslinger fra line
EWH BioProduction ApS
Centervej Syd 4 z 4733 Tappernøje
Tlf. 5596 0021 z Mobil 2326 5619
[email protected] z www.bioproduction.dk
www.facebook.com/BioProduction.dk
Dansk forædlede
økologiske læggekartofler
sælges
4 mdrs. krydsningskalve sælges. Tlf. 2926 9022. Claus H.
Christensen, Røgindvej 20
6940 Lem st.
Sælges: sortbroget dansk
landrace, Polte og Gylte. Gylt
gået ved Duroc orne. De er
med halstitter, ingen stamtavle.
Henv. 2653 0079 - www.dreyersgaardsalg.dk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
Tidlige:
Solist
Princess
²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN
Middeltidlige:
Annoncedeadline
10. marts
24. marts
14. april
28. april
12. maj
26. maj
09. juni
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
kk
de
r
hæ
ag
ro
.d
k
g
ru
-T
Fo
ne
44
w
.cn
w
90
Transp.vogn m/
hydr. & fast tag
76
Fodertruge, forsk. lgd./br.
CN
AGRO
7
9
f.
Tl
3-delt ballering
Ovalt drikkekar
m/ svømmer
g
Vo
3-delt
ballering
w
Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet
e
[email protected]
Isoleret
drikkebalje
m/ termostat
Nr.
563
564
565
566
567
568
569
Nr. 563 bliver med et særligt
tema om mælk
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding
Tlf. 97 19 88 99
Fax 97 19 89 03
www.danorganic.com
De næste numre
Udkommer
20. marts
10. april
24. april
08. maj
22. maj
05. juni
19, juni
Ballerina
Sava
Ditta
Inova
ERHVERV
ØKOLOGI
ID nr. 42742
ANNONCE
ØKOLOGI
ERHVERV
Alle økolandmænd og -koner
inviteres til fest for Ø-mærket
Sæt allerede nu kryds i kalenderen Grundlovsdag 5. juni. Den aften er alle
landets økologiske landmænd nemlig inviteret til fest for Ø-mærkets 25 år.
Faktisk er der tale om fem simultane fester i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland samt på Fyn og Sjælland. Det er lokale grupper af økolandmænd og
–ildsjæle, der planlægger hver sin fest, og et videolink samler et par gange i
løbet af aftenen festerne i én.
Det er i år 25 år siden, at Ø-mærket for første gang prydede fødevarer produceret af danske, økologiske landmænd. Den 5. juni på Grundlovsdag fejrer vi
de landmænd, der har skabt Ø-mærkets og dansk økologisk succes gennem
25 år, når alle landet økolandmænd, ægtefæller og ansatte på gårdene er
inviteret til fest fem steder i landet.
Der bliver en fest i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, på Fyn samt på Sjælland, og hvert sted er der en gruppe af lokale landmænd og andre øko-ildsjæle, der står for planlægning og afholdelse af festen.
- Der er ingen af festerne, der bliver helt ens, men til gengæld håber vi på
denne måde, at de lokale grupper kan skabe den bedst mulige fest for landmændene i deres område. Vi håber, at rigtig mange lokale kræfter vil bidrage
til festerne med alt fra sponsorater af mad og drikke til underholdning og
hjælpende hænder, siger Birgitte Nygaard, eventansvarlig, Økologisk Landsforening.
Kontaktpersoner og tilmelding
Festerne i Nordjylland og Sydjylland vil Ànde sted i henholdsvis Halkær Ådal
og Gram Slot. De øvrige fester har ikke lagt sig fast på stedet endnu. I næste
nummer af Økologi & Erhverv vil der være en poskort-invitation til festen med
link til elektronisk tilmelding. Økologer, som ikke får Økologi & Erhverv vil få
invitationen tilsendt separat. Hvis man ønsker at bidrage til eller få mere at
vide om ens lokale fest, er man velkommen til at henvende sig til arrangørgruppens kontaktperson.
Nordjylland: Lis Roborg, 40 82 90 45, [email protected]
Midtjylland: Birgitte Dam, 28 69 35 16, [email protected]
Sydjylland: Jens Krogh, 40 78 05 21, [email protected]
Fyn: Anne-Mette de Visser, 27 14 33 04, [email protected]
Sjælland: Lotte Lei, 23 25 50 69, [email protected]
Økologisk Landsforening: Birgitte Nygaard, 30 32 87 33, [email protected]
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ [email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
6. marts 2015 nr. 562
Første møde i netværket
Det Samfundsnyttige Landbrug havde fuldt hus til sit
første netværksmøde
SAMFUNDSNYTTE
AF IRENE BRANDT
24. februar kunne Det Samfundsnyttige Landbrug samle omkring
75 personer til sit første netværksmøde, der foregik på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Deltagerne
var en blandet Áok af landmænd,
landbrugselever, repræsentanter fra
NaturErhvervsstyrelsen, kommuner,
gartnere, køkkenledere og interesserede borgere. Fælles for de fremmødte var en nysgerrighed omkring
Det Samfundsnyttige Landbrug, en
lyst til at møde ligesindede, og et
ønske om at hjælpe fremtidens landbrug på vej.
Deltagerne Àk en introduktion til
de fem cases, der pt. arbejdes med i
Det Samfundsnyttige Landbrug.
De fem cases er:
Almende
Er et sønderjysk projekt med afsæt
i en håndfuld biodynamiske gårde,
der ønsker at samarbejde omkring
drift, ejerforhold og udvikling.
Bundgaard
Planteavler Per Bundgaard fra Vadum har en kostald – han gerne vil
leje ud til en landmand; men der er
mere end blot huslejen på spil i Per
Bundgaards projekt. Han ønsker at
samarbejde med mælkeproducenten om driften, og give en dygtig
mælkeproducent en god start og
mulighed for senere at etablere sig
på egen gård. På sigt ønsker Per
Bundgaard at udvide arrangementet
til også at omfatte kvieopdrææt og
gartneri.
SamsØkologisk
På Samsø har en gruppe borgere taget Ànansieringen af omlægningen
af det samsiske landbrug til økologi
i egne hænder. Det er sket gennem
etableringen af fonden SamsØkologisk.
Fonden skal opkøbe, omlægge og
drive jord økologisk på Samsø.
Fonden har en grundkapital på
300.000 kr. der er kommet ind ved
frivillig bidrag fra 300 - 150.000 kr.
(privat fond).
Målet er, at fonden i 2020 ejer et
sted mellem 300 og 600 ha, som ud-
Lars Skytte fortalte om generationsskiftet på Skyttes Gartneri.
lejes til økologisk drift, og at fonden
også på sigt understøtter etablering
af forarbejdningsvirksomheder – for
eksempel etablering af slagtehus, så
dyr kan slagtes på Samsø.
Gården i byen
Sissel Hermansen og Thomas Gellert-Larsen har - som en start - købt
en bedrift på 30 ha konventionelt
landbrug på Egholm, som de straks
er gået i gang med at omlægge til
økologi. Det er håbet, at samle hele
Egholm omkring økologisk landbrug
- i alt ca. 500 ha, som skal forsyne
den lokale bybefolkning med egne
økologisk råvarer fra en produktion
af blandt andet grønsager, bær, lam,
grise, ænder og kyllinger.
Gennem etablering af et nærhedslandbrug ønsker parret at knytte forbrugerne til landbruget via en
aktieandel eller medlemsskab.
Skyttes Gartneri
Siden 2012 har Skyttes Gartneri været et anpartsselskab, hvor tre unge
gartnere, Bjarke Andersen, Adrian
KuroĽ og Siebe Gorter, over en femårig periode overtager gartneriet efter Lars Skytte.
Med i planerne for gartneriets
fremtid er et samarbejde med naboen Bramstrup, der ejer jord, som
egner sig særlig godt til grønsagsdyrkning. Jorden skal omlægges til
økologi, og derefter drives af gartneriet. Bramstrup vil blandt andet opføre et nyt grønsagssorteringsanlæg,
som vil komme til at danne rammerne for Skyttes pakning og levering af
grønsager til kunderne.
Du kan læse mere om de fem
cases og Det Samfundsnyttige
Landbrug på hjemmesiden:
detsamfundsnyttigelandbrug.dk