Sæsonprogram 2015-2016 - UNF Odense

Transcription

UNF
SÆSONPROGRAM 2015/2016
Udvikling af
lægemidler
og mange flere
ANDRE FOREDRAG
Naturtyper
Energilagring
Vacciner
Alan Turing
Droner
STUDIETURE OG
WORKSHOPS
SRP-aften
Observatorium
Dissektion
Knogletur
Rubiks cube
Den Blå Planet
Odense
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
www.unf.dk
UNF ODENSE SÆSONPROGRAM 2015/2016
Velkommen til sæson 2015/2016 i
UNF Odense
Hvordan udvikles lægemidler fra idé til færdigt produkt? Hvordan udvikler skelettet sig fra
spædbarn til olding? Hvor langt er udviklingen af kvantecomputere? Og hvilke udfordringer
støder forskerne på, når energi skal lagres? Disse og mange andre spørgsmål findes der
en naturvidenskabelige forklaring på, som vi vil finde i sæson 2015/2016 i UNF Odense.
I UNF Odense sætter vi fokus på aktuel, relevant og spændende formidling af forskning inden for natur, teknik og sundhed. Dette sker gennem foredrag, studieture og workshops,
hvor der er mulighed for at komme helt tæt på naturvidenskaben og få stillet nysgerrigheden.
Vi er stolte over igen i år at kunne byde på et sæsonprogram med både topforskere fra
den akademiske verden såvel som repræsentanter fra erhvervslivet. Vores arrangementer
er til for dig med en teknisk-, sundheds- og naturvidenskabelig interesse - alle er velkomne. Ydermere kan arrangementerne fungere som supplement
eller perspektivering til undervisningen i gymnasiet.
På gensyn i UNF Odense
Maria Karlsen, formand
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) Odense
2
Kom til foredrag!
Det er nemt, ukompliceret og hyggeligt. Deltagelse i de foredrag, workshops og studieture, som findes i dette sæsonprogram, kræver medlemskab af UNF eller adgang gennem
en rabatordning.
Arrangementerne afholdes typisk på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense.
Nærmere detaljer fremgår under det enkelte arrangement i dette hæfte og på hjemmesiden www.odense.unf.dk. På hjemmesiden finder du desuden anvisninger om, hvordan du
finder vej til vores arrangementer.
Medlemsstruktur
UNF Odense har fået ny medlemsstruktur fra juli 2014. Ændringen indebærer, at der kun
findes én type medlemskab af UNF Odense; det personlige medlemskab. Gymnasieelever
indskrives således ikke længere som medlem, men gives adgang til foredrag mod forevisning af studiekort, såfremt gymnasiet har købt adgang gennem en rabatordning.
Personligt medlemskab koster 75 kr. og oprettes ved indskrivning til et arrangement. Læs
mere i afsnittet ”Medlemskab”.
Ved indmeldelse i foreningen får du et medlemskort, som giver adgang til alle vores arrangementer i det igangværende og næstfølgende halvår. Bemærk at enkelte arrangementer
kræver tilmelding på forhånd.
Om UNF Odense
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense er en forening af unge frivillige, overvejende universitetsstuderende, der arbejder for at udbrede kendskabet og interessen for:
-
-
-
Naturvidenskab og matematik
Sundhedsvidenskab og medicin
Ingeniørvidenskab og teknik
Den primære målgruppe er elever fra gymnasiale uddannelser; men alle interesserede,
unge såvel som gamle, er meget velkomne til UNF Odenses arrangementer. Foredragene
i programmet er en god blanding af de mange spændende grene af videnskaberne, og
det faglige niveau er tilpasset ungdomsuddannelserne, så alle kan følge med.
Vi takker
Tak til alle foredragsholderne for deres velvilje overfor UNF Odense. Endvidere skylder vi Syddansk
Universitet en stor tak for at stille lokaler til rådighed. Også tak til Det Naturvidenskabelige, Det
Tekniske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for moralsk og økonomisk opbakning. Sidst,
men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer, der bidrager til foreningens virke.
3
Forslag til foredrag?
samt studieture eller workshops
Tirsdag, 9. februar 2016, kl. 17.00, lokale U105, SDU
Har du idéer til foredrag eller studieture? Kunne du tænke dig
at arrangere foredrag, være med til at lave et program, eller
har du bare lyst til at se, hvad UNF er, så kom med til...
Planlægningsmøde
Tirsdag, 9. februar 2016, kl. 17.00,
lokale U105 på Syddansk Universitet, Odense
Alternativt kan du skrive en mail til [email protected]. Vi håber, du møder op.
Det er helt uforpligtende, og UNF giver aftensmad. På planlægningsmødet bestemmes,
hvordan næste sæson kommer til at se ud, så det er her, alle ideer og forslag skal frem
på bordet. Hvis du vil prøve kræfter med formidling af naturvidenskab i UNF, så tøv ikke
med at møde op!
UNF Odense
Et sted for dig?
I UNF Odense arbejder vi for at skabe og fastholde interessen
for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik blandt unge.
Det gør vi ved at udføre sjove/flotte/eksplosive eksperimenter
og afholde spændende arrangementer.
Som arrangør oplever du et sprudlende, stimulerende og udfordrende foreningsliv med
plads til alle interesser!
Du styrker bl.a. dine evner inden for
-formidling
-projektstyring
-ledelse
I UNF Odense lægger vi også vægt på det sociale. Der er tilbud om spil- og grillaftener,
fællesspisning m.m. Der er altså rig mulighed for både at blive fagligt inspireret og få en
dejlig omgangskreds af sjove og hyggelige mennesker i UNF Odense.
Kunne du tænke dig at være med eller vide mere?
Du er altid velkommen til at møde op til et foredrag og se, hvad vi laver, og få en snak
med os eller sende en mail til [email protected] for at høre mere.
Generalforsamling
UNF Odense
Tirsdag d. 15. marts 2016, kl. 18.00, lok. U105, SDU
Dagsorden:
1. 2. 3. 4. 5. Valg af dirigent
Valg af referent
Formandens beretning
Kassereren fremlægger
revideret regnskab til
godkendelse
Fastlæggelse af næste års
kontingent
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af bestyrelsessuppleanter
8. Valg af revisor
9. Valg af revisorsuppleant
10. Behandling af
indkomne forslag
11. Eventuelt
Alle er velkomne, UNF giver aftensmaden. Forslag, der ønskes behandlet under pkt. 10, skal være
formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen ([email protected]). Endelig
dagsorden kan findes på internettet en uge før.
Rundvisninger på Det
Naturvidenskabelige Fakultet
Igen i år tilbyder UNF Odense rundvisninger på de naturvidenskabelige institutter på Syddansk Universitet. Rundvisningerne varetages af studerende på de pågældende institutter
og foregår på foredragsaftenener umiddelbart inden foredragene. Tilbuddet udbydes til
klasser efter henvendelse fra læreren til [email protected].
Det Naturvidenskabelige Fakultets institutter
- Biologisk Institut
- Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF)
- Institut for Matematik og Datalogi (IMADA)
- Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB)
Ved henvendelse angives hvilke institutter, der er
interesse for.
Tjek hjemmesiden!
På vores hjemmeside www.odense.unf.dk kan du finde nyttige informationer om UNF
Odense og vores arrangementer.
Du finder bl.a. oplysninger om:
- Medlemsskab
- Sæsonens arrangementer
- Foreningens bestyrelse og vedtægter
- At være frivillig arrangør
På hjemmesiden kan du holde dig opdateret omkring aktuelle nyheder og eventuelle
ændringer i arrangementer. Du kan også tilmelde vores nyhedsbrev og således modtage
mails med ledige pladser på studieture og workshops samt information om eventuelle
aflysninger af foredrag.
På hjemmesiden kan du også hurtigt og nemt finde oplysninger om årets UNF Science
Camps og om de andre UNF-foreninger; UNF Danmark, UNF Aarhus, UNF Aalborg og UNF
København.
6
Laboratoriesikkerhed
Workshop
Torsdag, 3. september 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved ansatte ved SDU og koordinator: Martin Worm-Leonhard
Workshoppen retter sig primært mod kemilærere på ungdomsuddannelserne og vil beskæftige sig med den daglige sikkerhed i laboratoriet, herunder
mærkning af kemikalier, håndtering af affald og spild og substitution af farlige kemikalier.
Eksempler på databaser og værktøjer til mærkning vil blive præsenteret.
Forskellige klassiske undervisnings- og demonstrationsforsøg vil blive brugt som eksempler.
Deltagerne opfordres til på forhånd at sende aktuelle problemer, spørgsmål, eksempler
og forsøg til [email protected].
Tilmeldingsfrist:
1. september
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Ingen
Bemærk:
Kun for undervisere.
m w l
7
Seje materialer
Ved lektor Mogens Hinge, Institut for Ingeniørvidenskab,
AU
Der har altid været, og vil altid være, seje materialer. Historisk
set har mennesket altid ville have et sejere materiale. Først var
sten super sejt, så var bronzen ”det nye sort”. Derefter kom
Jernalderen med jern som det seje materiale. Dermed havde vi mennesker det, vi skulle
bruge for at kunne bekrige hinanden fx gennem middelalderen. Men under første verdenskrig var det ikke længere nok bare at skyde på hinanden og igen blev et nyt sejt materiale
udviklet – plastik… Om tusinde år vil arkæologer grave i jorden og finde plastik, og vi
vil nok blive kaldt plastikalderen til den tid. I dag har vi også andre seje materialer, som
omgiver os i hverdagen; halvledere, som har givet os computeren, solceller, forskellige
blandinger af sjældne metaller, som har givet os super stærke magneter, materialer, der
kan omdanne varme til strøm, osv. I foredraget vil fokus være på plastmaterialer. Vi skal
ind og se på, hvad plastik er, hvordan vi laver ting af det, hvorfra vi vil bevæge os, og
hvor vi i hverdagen har seje plastprodukter. Afslutningsvist skal vi se på, hvad forskerne
har i pipelinen til fremtidens materialer og processer.
mbha
Medicin gennem tiden
Ved konsulent Svend Norn, Dansk Farmacihistorisk Samling
Vi starter med et rids af medicinens og lægekunstens udvikling
gennem oldtiden, middelalderen og renæssancen. Renæssancen
blev gennembruddet inden for lægekunsten, hvor anatomien
blev tidens ”science”, som åbnede for udviklingen af kirurgien. Opdagelsen af æter- og
kloroformbedøvelsen revolutionerede kirurgien, for den tidligere behandling med morfin
og alkoholrus havde været helt utilstrækkelig. Vi har overvundet smerten jublede pressen
i 1847. Begejstrede gennemførte kirurgerne talrige operationer. Men ak, dødeligheden
steg, og først med kendskabet til bakterier og antibiotika overvandt man den. Opdagelsen
af bakterier skete mellem 1860 og 1880 ved Louis Pasteur og Robert Koch. Bekæmpelsen af infektioner startede med antiseptiske forholdsregler (håndvask) og sulfonamider
og den kulminerede med Alexander Fleming´s penicillin i 1943. 1900-tallet blev gennembruddet for vore moderne lægemidler som blodfortyndende midler, hjertemidler, insulin,
beroligende/sovemidler og psykofarmaka. Selektiv, målrettet medicin er på vej, idet der
bl.a. forskes i nanomedicin og stamceller. Forskning i nye typer af antibiotika forsøger at
løse vort problem med de sejlivede, multiresistente bakterier.
llf
8
Få fat i
det bedste
fra den aktuelle
videnskabsformidling
Hver anden måned samler vi de bedste artikler om
forskning på Det Naturvidenskabelige Fakultet i et
nyhedsbrev. Vi skriver om nye opdagelser og nye
teorier - og om deres betydning for mennesker
og samfund.
Meld dig til på www.sdu.dk/natnyt
SRP-aften
Workshop
Tirsdag, 22. september 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
SRP-aftenen er din store chance for at blive helt klar til at skrive
din store afsluttende opgave. Aftenen indledes med et oplæg
om litteratursøgning på biblioteket på Syddansk Universitet af Louise Mazanti.
Dernæst er aftenen delt op i tre dele, så du kan blive afklaret med lige præcis det, du
mangler. De tre dele udmønter sig i tre overordnede poster. Den første post er den faglige, hvor du har mulighed for at finde et mere konkret emne, som din SRP kan handle om.
Der vil være kompetente personer inden for de naturvidenskabelige fag samt medicin,
robotteknologi og biomedicin, som svarer på dine spørgsmål. Du kan dog ikke forvente
at de kan svare på meget fagspecifikke spørgsmål. På den næste post vil du kunne stille
spørgsmål til studerende, som tidligere har skrevet en SRP. Her vil du kunne få svar på
de spørgsmål, som for eksempel er ”hvordan skriver man en god opgave?” og ”hvilke
overvejelser gjorde du dig, da du skulle vælge emne?”. Desuden har vi en tredje og sidste
post, hvor du kan se frugten af det hårde arbejde med eksempler på tidligere studieretningsprojekter.
Vi håber, at du føler dig styrket og parat til at skrive dit studieretningsprojekt, når arrangementet slutter ved 21-tiden.
Entré:
Gratis for alle
mbha
10
Bemærk:
Henvender sig mest til
gymnasieelever i 3.g
Mødested:
Ved aud. U46, SDU
Naturtyper
Ved lektor Frede Østergaard Andersen, Center for Sørestaurering, Biologisk Institut, SDU
Naturen i Danmark kan inddeles i en række forskellige typer, fx
strandenge, overdrev, klitter og moser. Men hvordan er disse
forskellige naturtyper opstået? En væsentlig årsag er at finde i
de sidste istider. Efter isen forsvandt, er der efterladt et meget uensartet landskab med
forskellig topografi og næringsrigdom i jordbunden. Derudover har mennesket selv påvirket udviklingen af naturen, især gennem fældning af skove, opdyrkning og forurening. De
enkelte naturtyper er ofte påvirket af mange forskellige kemisk-fysiske faktorer (fx nedbør,
saltholdighed og jordbundens sammensætning) og biotiske faktorer (fx græsning og opdyrkning).
I foredraget ser vi på, hvad der karakteriserer nogle udvalgte danske naturtyper. Hvilke
trusler er der for naturtyperne, og hvad kan der gøres for at bevare disse typer og dermed
biodiversiteten i fremtiden? Et af problemerne er, at naturområderne i Danmark er meget
små og spredte, hvorved arterne let uddør og indvandring er vanskelig.
j h s
Fra alkymi til kemi
Torsdag, 1. oktober 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved Retskemiker Martin Worm-Leonhard, Retsmedicinsk
Institut, SDU
I dag kan vi sagtens lave bly om til guld - det er bare fysikerne,
og ikke kemikerne der gør det, og det er desuden alt for dyrt.
Hvorfor troede de gamle alkymister så de kunne lave det samme trick, og var det bare noget de gjorde for at blive stinkende rige? I virkeligeheden blev
de jo oftest bare stinkende - og i mange tilfælde vansirede, vanvittige eller latterliggjort.
Heldigvis var de enten ligeglade, dumme eller modige nok til at ignorere alt dette, for
samtidig lagde de også grunden til den moderne kemi og den naturvidenskabelige
metode. Alkymi var også en filosofi og et verdenssyn og en åndelig dannelsesrejse, og
selvom vi ikke kan garantere hverken guld eller grønne skove, så mød op og rejs med!
n f j
11
Christian leger med lys
og lyd på gymnasiet
ingeniørstuderende Christian Buhl sørensen holdt oplæg
om optik, nanoteknologi og akustik for gymnasieeleverne.
ingeniørstuderende Christian Buhl sørensen
delte sin begejstring for optik, nanoteknologi
og akustik, da han holdt oplæg på
gymnasiet htX skjern.
Elevernes opmærksomhed var fanget, da Christian Buhl Sørensen fortalte om, hvordan man
omsætter de matematiske og fysiske teorier
til praktiske løsninger.
”Det er fantastisk at have en idé om, hvordan
apparaterne fungerer og derefter selv kunne
fremstille dem,” siger Christian, der viste eleverne et interferometer, han selv har udviklet,
og som fx kan bruges til at analysere lys.
Han læser til civilingeniør i Fysik og Teknologi og var på Gymnasiet HTX Skjern for at
fortælle interesserede elever om sin ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet i Odense,
hvor han studerer optik, nanoteknologi og
akustik.
INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ
Christian er bl.a. dybt fascineret af laserteknologien og dens muligheder:
”En forskergruppe hos os arbejder med raman
spektroskopi, hvor man rammer fx kød med
en laserstråle og får et præcist ’fingeraftryk’
af molekylerne på overfladen uden, at det
påvirker eller ødelægger molekylerne. I fremtiden vil man i supermarkedet med en scanner
straks kunne se, hvad fx frugter og grøntsager
er sprøjtet med. Det er jo ret godt,” siger han.
Belinda Sandvang Jensen går i 3g og overvejer
en fremtid som kemi-ingeniør. Hun benyttede lejligheden til at få Christian til at forklare
om Michelsons Interferometer, som indgår i
et eksamensprojekt. Det demonstrerede han
bl.a. for hende ved hjælp af et cykelhjul.
Vil du også have en ingeniørstuderende ud at
holde oplæg? Så kontakt os på
[email protected] eller tlf. 6550 7522
Svampetur
Studietur
Lørdag, 3. oktober 2015, kl. 15.00.
Ved repræsentant Klaus Sørensen, Foreningen for Svampekundskabens Fremme
Svampene adskiller sig fra planterne ved, at de ikke laver fotosyntese. De hører til de
såkaldt heterotrofe organismer og må, i modsætning til planterne, optage deres næring i
færdig form, ligesom dyr og mennesker.
Svampe er såkaldte frugtlegemer og udspringer fra den egentlige svamp, myceliet, som
er et trådet væv, der oftest er gemt. I naturen har svampe stor betydning som nedbrydere
af dødt organisk materiale. Desuden har mange svampe et symbioseforhold med træer
og andre planter. Myceliet sender hyfetråde ind i plantens rødder, og de udveksler næringsstoffer med hinanden. På turen vil vi gennemgå de arter, vi finder - både hvad angår
spiselighed og giftighed.
Tilmeldingsfrist:
1. oktober
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
Ved stationen i Fruens
Bøge.
j h s
13
Styr på naturvidenskabelige metoder
Torsdag, 8. oktober 2015, kl. 19.00. aud. U46, SDU
Ved lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabsstudier, AU
Hvordan naturvidenskab (i virkeligheden) virker!
Myten om den naturvidenskabelige metode er sejlivet. Mange tror stadig, at alle naturvidenskabsfolk arbejder efter én og samme opskrift. Virkelighedens verden er dog langt
mere kompleks. Der er mange måder at bedrive naturvidenskab på, ligesom der er
mange (gode) bud på, hvordan naturvidenskabernes mangfoldighed og kompleksitet kan
forklares. I dette foredrag præsenteres en model udviklet ved Berkeley-universitetet i USA:
How Science Works. Modellen kommer omkring emnerne: Udforskning og opdagelse;
Afprøvning af idéer; Anvendelser; Feedback fra kolleger og Fælles analyse.
Der bliver desuden gennemgået et par eksempelstudier for at vise modellens anvendelsesmuligheder og for at diskutere dens begrænsninger.
nkr
Enzymer
Torsdag, 22. november 2015, kl. 19.00. aud. U46, SDU
Ved Ph.d.-studerende Sabrina Brøner, Institut for Biokemi
og Molekylær Biologi, SDU
Man hører mange gange i vores dagligdag om enzymerne i
vores vaskepulver og sæber, men vidste du, at enzymer for
eksempel også bruges i fremstillingen af brød, ost, vin og øl?
Enzymer er utroligt vigtige for os og vores dagligdag. Uden enzymer ville hverdagen være
noget mere besværlig.
Men enzymer er ikke kun noget, der findes omkring os - inde i dig findes der også et utal
af enzymer, som er med til at holde dig i gang. Ja, uden enzymerne i kroppen ville du
faktisk ikke kunne leve! Så hvordan laver kroppen disse enzymer, og hvordan virker de
egentligt.
Hvis du vil lære mere om, hvordan kroppens enzymer arbejder og fungerer, og hvis du vil
vide mere om, hvad der sker, når man har en sygdom, der gør, at et enzym ikke virker
optimalt, så kom og lyt med.
csj
14
Observatorium
Studietur
Tirsdag, 27. oktober 2015, kl. 19.45.
Munkebjergskolens observatorium
Kom med til en hyggelig aften i stjernernes og planeternes tegn.
Munkebjergskolens Observatorium blev indviet 6. december 1934 og havde dengang
Danmarks tredje-bedste kikkert. Det er den ikke mere - til gengæld er det én af de smukkeste, originale og mest velbevarede kikkerter fra den tid, som stadig er i brug.
Kikkerten er en parallaktisk opstillet refraktor, formentlig fremstillet i 1880erne. Parallaktisk opstillet vil sige, at kikkerten på en genial og dermed simpel facon er monteret
således, at den stille og roligt følger alle himmellegemernes bevægelse henover himlen
fra øst mod vest, den bevægelse, der – som vi nu ved – skyldes, at vor planet roterer én
gang om sin akse i løbet af det, vi har kaldt et døgn. Denne bevægelse kommer ikke i
stand via moderne elektronik dirigeret fra Fynsværket. Det er i stedet det originale gamle
mekaniske urværk, der næsten usynligt og næppe hørbart drejer den store kikkert. Det
29 kilo tunge lod skal blot trækkes op en gang i timen.
Tilmeldingsfrist:
23. oktober
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
skolegården
Fengersvej 6
5230 Odense M
p h s
15
Antik Matematik
Torsdag, 29. oktober 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved Kristian Danielsen, Institut for Matematik - Videnskabsstudier, AU
Den matematik vi kender i dag med definitioner, sætninger og
beviser, opstod i antikken. Euklids Elementer fra ca. 300 f.Kr.
er en af verdens første matematiklærebøger - her blev datidens
matematiske viden samlet i en aksiomatisk-deduktiv form. I de næste mange hundrede år
var Euklids Elementer den lærebog, man brugte i matematikundervisningen – helt op til
begyndelsen af 1900-tallet. I antikken opstod en levende matematisk kultur med mange
kendte matematikere, som stadig er berømte i dag – bl.a. Archimedes, som både var en
teoretisk matematiker og militæringeniør. Matematikken inspirerede også filosofferne. Platon brugte f.eks. matematikken, når han skulle forklare sin filosofi i flere af sine dialoger.
I dette foredrag vil jeg introducere den antikke matematik med udgangspunkt i bestemmelse af arealer – både dem der er lette at finde – og dem der er mere vanskelige.
Derefter skal vi se på matematikkens sammenhæng med andre områder – især filosofien
og den praktiske anvendelse. Endelig skal vi se på den antikke matematiks påvirkning af
eftertiden.
lrh
Energilagring
Torsdag, 5. november 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved sektionsleder Allan Schrøder Pedersen, Institut for
Energikonvertering og -lagring, DTU Energy
Energilagring bliver med stor sikkerhed en vigtig del af vores
fremtidige vedvarende energisystem, hvis vi ikke længere bruger
de fossile energikilder. I det tilfælde bliver det nødvendigt, at vi
selv skaber disse lagre, fordi de vedvarende energikilder ikke producerer energi i samme
takt, som vi bruger den. Det er ikke sikkert, at vinden blæser, når der er landskamp, og
alle tænder for tv’et.
Desværre er det ikke nemt at fremstille kunstige energilagre. De er ofte for dyre, for store
eller for tunge, men vi er nødt til det. Når man vil gemme elektricitet, er man næsten altid
nødt til at omdanne den elektriske energi til en anden form for energi. Det kan f.eks. være
mekanisk eller kemisk energi. Derefter har man yderligere spørgsmålet om, hvordan man
rent fysisk opbevarer den omdannede energi.
Under foredraget gennemgås, hvor vi i fremtiden får brug for energilagrene, hvordan de
bedst udnyttes, og hvilke muligheder vi i det hele taget har for at skabe brugbare kunstige
energilagre.
jsl
16
21 ingeniøruddannelser
ingeniører opfinder og designer fx energirigtige
huse og intelligent træningsudstyr
Civilingeniør
Energiteknologi
Fysik og Teknologi
Innovation and Business
Kemi og Bioteknologi
Lærings- og Oplevelsesteknologi
Mekatronik/Mechatronics
Product Development and Innovation
Robotteknologi
Software Engineering
Velfærdsteknologi
Miljøteknologi (kandidat)
Konstruktionsteknik (kandidat)
Ingeniører opfinder og designer den nyeste
teknologi til renere energi, sundere fødevarer,
intelligente huse og miljøvenlige el-biler. Bliv
fx projektleder, forsker eller udvikler. Færdig
på 3,5 eller 5 år. Startløn 34.300,-. Ledighed
kun 3,0% (Gennemsnit for ingeniører fra IDA
og AC).
diplomingeniør
Bygningsteknik
Elektroteknik
Global Management and Manufacturing
Informations- og
kommunikationsteknologi (It)
Integreret Design
Interaction Design
Kemiteknik
Maskinteknik
Mekatronik/Mechatronics
Produktionsteknik
Stærkstrømsteknik
Læs mere på www.sdu.dk/ing
INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ
Bliv studerende for en dag
Afprøv ingeniørstudiet, før du bestemmer
dig. Ring til os på tlf. 6550 7522
eller send en mail til [email protected].
Scan QR-koden og se film fra alle ingeniøruddannelserne.
Uorganisk stofidentifikation
Workshop
Lørdag, 7. november 2015, kl. 10.00, aud. U46, SDU
Ved Stud.scient. Natasja Find Jørgensen og Maria Lyngby
Karlsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU
Hvad slog manden ihjel? Med hvilket stof blev kvinden forgiftet? Disse og mange andre
spørgsmål vil blive stillet, og vi finder sammen svarene når UNF afholder denne workshop,
som beskæftiger sig med uorganisk stofidentifikation.
Workshoppen vil blive indledt med en teoretisk gennemgang om, på hvilke måder det er
muligt at identificere uorganiske stoffer. Hernæst går vi i laboratoriet, og træder i CSI’s
fodspor for at løse cases med mordgåder og kriminalsager.
Der vil undervejs blive serveret et let måltid.
Tilmeldingsfrist:
1. oktober
på odense.unf.dk
mlk
18
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
Ved aud. U46, SDU
Æbler
Tirsdag, 10. november 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved seniorforsker Marianne G. Bertelsen, Institut for
Fødevarer, AU
Foredraget står i æblets tegn, når seniorforsker Marianne
Bertelsen fra afdelingen for fødevarer ved Århus Universitet
kommer og fortæller om æblesorter og den forskning, der
foregår omkring dyrkning af æbler. Vi skal høre, hvordan kloning ikke just er et nyt
fænomen indenfor frugtavl, og få svar på hvad der kendetegner en god æblesort - set fra
forbrugernes, frugtavlernes og afsætningens perspektiv. Vi skal høre om æblets naturlige
modningsproces - med særlig fokus på alt det, der gøres (eller ikke gøres) for at forsinke
modningen, så frugten kan holde sig længere. Der vil blive givet svar på, hvordan man
måler og definerer ’kvalitet’ af æbler, og der vil være smagsprøver af forskellige æblesorter, så det bliver muligt selv at opleve forskelle i smag og kvalitet.
Marianne Bertelsen vil også fortælle om den forskning, der i de seneste år er foregået
for at finde alternativer til anvendelsen af pesticider. Fx forskes der i brug af varmt vand
og UVC-lys til bekæmpelse af rådsygdomme, og ude i plantagen kan svampesydomme
måske i fremtiden bekæmpes med bagepulver eller overdækning.
w a l
3D-grafik og matriceregning
Torsdag, 12. november 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved adjunkt Rolf Fagerberg, Institut for Matematik og
Datalogi, SDU
De fleste større computerspil baserer sig på 3D-grafik. Grundlaget i 3D-grafik er objekter opbygget af trekanter i et tredimensionelt koordinatsystem.
For hvert billede bliver disse trekanter på grafikkortet skaleret, translateret, og roteret, og
derefter projiceret perspektivmæssigt korrekt til skærmens to dimensioner.
Den underliggende matematik involverer 4x4 matricer og er både interessant og overkommelig. Målet for dette oplæg er at give deltagerne en indføring i denne underliggende
matematik.
n c m
19
Udvikling af lægemidler
Fra idé til patient
Ved overlæge Per Damkier, Afdeling for Klinisk Biokemi
og Farmakologi, OUH
Lægemidler er på mange måder i sundhedspolitisk fokus. Stadig
flere og (oftest) mere effektive behandlinger tilbydes stadig flere patienter til stadigt
dyrere priser.
Per Damkier vil give en introduktion til udviklingen af nye lægemidler og blandt andet
diskutere:
Hvordan opdager man et nyt molekyle, som er interessant i behandlingen af en sygdom?
Hvordan tester man det på dyr og mennesker? Hvad er myndighedernes krav til nye lægemidler? Hvor lang tid tager det fra idé til apotek? Hvad koster det at udvikle et lægemiddel? Hvem bestemmer prisen, når lægemidlet tilbydes patienterne?
llf
Fysikken i atombomben
Ved lektor Thomas Døssing, Niels Bohr Instituttet, KU
Den vigtigste ingrediens i en atombombe er neutronen - kernepartiklen uden elektrisk ladning. Den frastødes ikke af atomkerner, og den kan ramme og blive absorberet af alle atomkerner
gennem hele det periodiske system. Efter absorption af en neutron vil atomkerner, der findes naturligt her på Jorden, udsende to eller tre gamma-stråler.
Kun for Uran-isotopen Uran 235 sker der noget andet. Uran 235 vil spaltes i to lettere
kerner og to eller tre neutroner.Vi vil stille og skematisk besvare en række spørgsmål om
atombomben - hvorfor er det netop Uran 235 (og isotopen Plutonium 239, som fremstilles i reaktorer) der spaltes? Hvorfor er der i kerneprocesser cirka en million gange mere
energi end i kemiske reaktioner? Hvor meget Uran 235 skal der til, og hvor rent skal det
være for at de to eller tre neutroner udsendt fra hver spaltning kan absorberes af en ny
kerne, og derved deltage i en kædereaktion? Hvordan sikrer man at kædereaktionen starter på det planlagte tidspunkt? Til slut vil vi komme ind på det videre fysiske forløb efter
selve detonationen af bomben ved kædereaktionen - ildkuglen, der dannes - chokbølgen,
der følger efter - paddehatteskyen - strålingen og det radioaktive nedfald.
phs
20
Kvantecomputere og
menneskehjernen
Torsdag, 3. december 2015, kl. 19.00. aud. U46, SDU
Ved postdoc Pinja Haikka, Institut for Fysik og Astronomi,
AU
Hjælp os med at lave kvantecomputere og forstå den menneskelige hjerne.
I atomernes mikroskopiske verden må man bryde med den klassiske fysiks forestilling
om, at en partikel kun kan være et sted af gangen. Netop dette mystiske aspekt af kvanteteorien er hovedingrediensen i ideen om kvantecomputere, der vil benytte mikroskopiske partikler til at regne på flere tal samtidigt. En lille kvantecomputer vil have mere regnekraft end alle normale computere i verden tilsammen og vil bl.a. kunne afkode internettets
kryptering. Foredraget vil gennemgå ideen bag kvantecomputeren og det eksperimentelle
arbejde i kældrene på Aarhus Universitet på at bygge en.
Foredraget afsluttet med Aarhus-projektet scienceathome.org , hvis første spil Quantum
Moves, netop sigter mod at hjælpe til udviklingen af en kvantecomputer. Spillet er over
det sidste års tid blevet spillet mere en 500.000 gange, og analyser af spillerresultaterne
demonstrerer, at spillerne er moderne computeralgoritmer klart overlegne. For at forstå,
hvad der gør os mennesker så unikke, har vi netop lanceret spillet Quantum Minds.
Bemærk:
Foredraget er på engelsk
Adgang:
Fri adgang for alle.
Mødested:
Ved aud. U46, SDU
p h s
21
Overvejer du en naturvidenskabelig
uddannelse på SDU?
Kom til
Åbent Hus
-
(27.02.16)
Hør om uddannelserne
Snak med studerende
Få indblik i forskningen
Se faciliteterne
Mærk stemningen på SDU
Bliv studerende
for en dag (hele året)
-
Oplev studiemiljøet
Snak med studerende
Vær med til undervisningen
Prøv en helt almindelig dag
på studiet
WWW.SDU.DK/BROBYGNING
Slik
Workshop
Lørdag, 5. december 2015, kl. 14.00. Aud. U46, SDU
Det er fredag aften. Der kommer Disney Sjov, og der skal hygges, så selvfølgelig skal der også spises lidt slik. Hvad enten
dette scenarie er noget, du kan nikke genkendende til eller ej, så ligger der stadig en masse
spændende kemi bag ved lækkerierne.
Både lakrids, vingummi, bolsjer og karamel fremstilles med kendskab til de kemiske processer, der ligger bag. På denne workshop kan du høre lidt om, hvad sukker er, og hvordan
man laver slik, samtidig med at du selv kommer til at lege med det. Vi skal både lave bolsjer
og vingummier samt lege med chokolade, så hvad end din søde tand er til, skal du nok få
lidt lækkert med hjem.
Oven i al sukkerkemien lærer du også lidt om hvad tilsætningsstoffer er, og om hvorfor det
er i så meget mad - bl.a. slik - Måske det ikke er så slemt endda?
Tilmeldingsfrist:
1. december
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
Ved aud. U46, SDU
e a n
23
Materialer, mineraler og
miljø
Tirsdag, 8. december 2015, kl. 19.00. aud. U46, SDU
Ved lektor Ulla Gro Nielsen, Institut for Fysik, Kemi og
Farmaci, SDU
Fosfor er et stort problem i vandmiljøet og samtidig nødvendigt
for at opretholde en fødevareproduktion, der kan brødføde en voksende befolkning. Det
forudsiges at verdens fosfatdepoter, hvor gødningsstoffer udvindes, er udtømte om cirka
100 år. En stor del af Danmarks behov for fosfat kan udvindes af spildevand, hvorved vi
samtidig kan minimere fosforforurening i vandmiljøet. Den store udfordring er at indfange
fosfor fra spildevand, der er en kompleks blanding af mange forskellige kemiske forbindelser.
I naturen findes allerede flere mineraler, der kan binde fosfat, og med inspiration fra disse
kan man designe materialer, der selektivt kan fjerne fosfor fra vand. Vi skal se flere eksempler på sådanne materialer for at forstå, hvordan de virker ved detaljeret kortlægning
af deres kemiske struktur og egenskaber på atomart niveau.
mlk
Molekylære maskiner og organiske
computere
Torsdag, 10. december 2015, kl. 19.00. aud. U46, SDU
ved professor Jan O. Jeppesen, Institut for Fysik, Kemi og
Farmaci, SDU
I mange år har forskere forsøgt at fremstille en organisk computer, der har potentialet
til at blive så lille, at hundrede af nutidens computere kan være på det areal, der svarer
til størrelsen af ét enkelt sandkorn. Ved hjælp af syntetisk kemi er man i dag i stand til at
fremstille en speciel type organiske molekyler, som kaldes rotaxaner (se billede). Rotaxaner kan fungere som molekylære maskiner, og i foredraget vil det blive beskrevet, hvordan
molekylære maskiner fremstilles, og hvordan de er blevet brugt til at fremstille komponenter til organiske computere.
mlk
24
UNF Odense ønsker
glædelig jul og godt nytår!
25
UNF
SCIENCECAMPS
UNF
UNF’s ScienceCamps vender tilbage for 15. år i træk
med fantastisk socialt og suverænt fagligt indhold
Forestil dig at tilbringe en uforglemmelig uge sammen med 40-70 andre unge, der ligesom dig brænder for naturvidenskab eller et af dets fascinerende fagområder. Dette er
lige netop, hvad du oplever på en UNF ScienceCamp.
Vælg din favorit-camp
Elsker du fysik eller kemi? Brænder du for matematik? Drømmer du om at lave software?
Er nano- eller bioteknologi det bedste? Eller er du fascineret af tværfaglig naturvidenskab?
Hvis du kan svare “ja” til et af disse spørgsmål, er UNF ScienceCamp lige noget for dig!
Hvert år byder UNF på en bred vifte af forskellige camps – vælg den, der matcher dine
interesser. Læs om årets ScienceCamps på camps.unf.dk.
Aktiviteter
Udover et fagligt program spækket med spændende forsøg, interessante foredrag og
inspirerende virksomhedsbesøg byder UNF ScienceCamps på masser af sociale aktiviteter, hvor du med garanti stifter nye bekendtskaber. Karakterer spiller ingen rolle, kun
din og de andre deltageres interesse og passion for det naturvidenskabelige område har
betydning. Det bliver den bedste uge af din sommerferie!
UNF ScienceCamps henvender sig primært til unge på gymnasiale
uddannelser, men der findes også camps målrettet grundskolens
ældste klasser. UNF arrangerer ScienceCamps i samarbejde med
en lang række universiteter, fonde og virksomheder. Den uhørt
lave pris for deltagelse er typisk 500 kr. Prisen inkluderer kost og
logi for hele ugen.
Tak til sponsorer for UNF ScienceCamps 2015:
26
UNF
SCIENCECAMPS
UNF
UNF afholdte i sommeren 2015 ni ScienceCamps: Biotech, Matematik, Fysik, Chemistry,
Nano, Computer Science, Game Development, Discovery (grundskole) og International
Science Summer Camp. Planlægningen af næste års camps er allerede så småt i gang. I
december løftes sløret for, hvilke camps, der kommer til sommeren 2016 – hold øje med
hjemmesiden camps.unf.dk!
Chemistry Camp 2015
I juli løb UNF Chemistry Camp 2015 af stablen med stor succes.
Deltagerne identificerede uorganiske stoffer, analyserede NMRspektre og producerede (og sprængte) forskellige bomber. Et
intensivt socialt program skabte basis for nye venskaber på tværs
af landsdele. Campen var krydret med et ”Minion”-tema, der satte
et farverigt præg på både omgivelser og tøj. Alt i alt var UNF Chemistry Camp 2015 en bragende succes – en uforglemmelig uge med
deltagere og arrangører forenet i fælles interesse.
Læs mere på camps.unf.dk!
4
Camp 201
Chemistry
kræfter med
”Vi prøvede
rigtige
rigtig kemi i
r.”
rie
to
labora
Kathrine
Fysik Camp 2014
Matematik
Camp 201
3
”Til at bryde
stem
der sporadis ningen var
ke jubelråb,
efterfulgt af
erkendelsen
af løsningen
s halvfærdig
e
natur.”
d
”Dagen startede me
ney
dis
k
tis
masser af fantas
d
sto
n
de
r
fte
ore
karma, hv
v stor
ati
rel
en
og
leg
ge
på fan
gruppekrammer!”
Josephine
Thue
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og aflysninger.
Opdateret info på camps.unf.dk
camps.unf.dk
27
Vacciner
Torsdag, 7. januar 2016, kl. 19.00. aud. U46, SDU
Ved afdelingschef Else Marie Agger, Afdeling for Infektionsimmunologi, Statens Serum Institut
Den hvide pest har plaget menneskeheden i mindst 10.000 år. På
trods af ny diagnostik og antibiotika er tuberkulose (TB) en af de
mest dødelige sygdomme på verdensplan. Op mod hvert tredje
menneske er smittet og cirka 2 millioner dør hvert år af sygdommen.
TB er en infektionssygdom, der skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. TB angriber primært lungerne, hvilket medfører hoste, opspyt, feber, vægttab og træthed. Når TB
angriber lungerne, er den meget smittefarlig, og man regner med at en patient med TB i
lungerne i gennemsnit smitter 10-15 nye personer.
Det er muligt at helbrede TB, men behandlingen er kompliceret og langvarig, og patienten
skal overvåges for at sikre, at medicinen indtages og virker korrekt. Hvis behandlingen
bliver afbrudt eller ikke fungerer optimalt, er der risiko for at udvikle multiresistent TB, som
kræver en intens behandling, der kan tage op til to år. Medicinen er dyr, og det er derfor
ofte ikke en behandlingsform, der kan tilbydes i de fleste udviklingslande. I 2012 var der
cirka 450.000 nye tilfælde af multiresistent TB, og problemet er voksende specielt i Østeuropa, Asien og landene syd for Sahara.
Calmette-vaccinen (BCG) er i dag den eneste vaccine imod TB. Calmette-vaccinen har været
brugt i mere end 90 år og er i stand til at beskytte børn mod at blive smittet med TB. Men
effekten af vaccinen er ikke langvarig. Vaccination med BCG kan derfor ikke forhindre TB i
voksne mennesker. Der er derfor et stort behov for at udvikle en ny og forbedret vaccine
mod TB.
TB’s historie og udbredelse vil blive gennemgået sammen med de sidste 20 års medicinske
gennembrud inden for diagnostik og vaccination.
mbha
28
Randers Regnskov
Studietur
Lørdag, 9. januar 2016, kl. 10.00.
Randers Regnskov er en zoo ulig nogen anden i Danmark. Her
færdes man i kupler, der med planter og dyr svarer til en regnskov i henholdsvist Afrika, Asien og Sydamerika. I år 2012 flyttede en komodovaran ind i Asien-kuplen for første gang i Danmark.
Vi kommer til regnskoven ved middagstid og har her nogle timer til at se os omkring på
egen hånd. Kl. 16 lukker regnskoven, men vi bliver, sammen med vores guider, til en guidet tur med fortællinger om stedet, dyrene, deres avlsprojekter, og hvad vi ellers finder
spændende.
Der vil være mulighed for at købe mad på stedet, eller spise medbragt mad i løbet af dagen.
Program for dagen:
Afgang SDU kl 10.
Ankomst Regnskoven kl 12
Fri leg til kl 16, herefter rundvisning.
Kl. 18: Afgang Randers Regnskov
Ca. kl. 20: Ankomst Odense
Tilmeldingsfrist:
10. december
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
100 kr., og kræver
personligt medlemskab
Mødested:
Parkeringsplads ved
svømmehallen, Syddansk
Universitet, Odense M.
m b h a
29
Dinosaur med fjer
Torsdag, 14. januar 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved Palæontolog & formidlingsmedarbejder Bent Erik
Kramer Lindow, Statens Naturhistoriske Museum
Fjer hørte indtil for nyligt kun sammen med fugle – men en
mængde fossiler har vist, at også kødædende dinosaurer havde
fjer. Og nye, fantastiske undersøgelser gør det nu også muligt at sætte de rigtige farver
på fortidige dinosaurer og fugle!
Men hvordan udviklede små, fjerklædte dinosaurer til flyvende fugle? Og hvorfor viser Hollywood stadig dinosaurer som skællede krybdyr og ikke som fjerede væsener?
mbha
Få rabat på KVANT
KVANT er et tidsskrift for fysik, geofysik og
astronomi, der udkommer 4 gange om året.
Artiklerne skrives af forskere og vil ofte kunne
læses med udbytte af gymnasieelever og studerende. KVANT indeholder desuden sektioner
med nyheder, opgaver og aktuelle bøger, og
det er medlemsblad for en række foreninger.
KVANT tilbyder alle medlemmer af UNF
abonnement for kun 125 kr. det første år
(herefter normalpris 180 kr).
Du kan tegne abonnement på www.kvant.dk.
Opgiv venligst hvilken halvsæson du er meldt
ind, så du får rabatten.
30
300.000 KR. I KONTANTER
FEDE SPONSORPRÆMIER
ER DU SKARPERE
END DE FLESTE?
Så er Unge Forskere en konkurrence for dig!
Du kan deltage med dit SRP, teknologiprojekt
eller et andet naturfagligt projekt, der sparker røv.
Fede præmier og oplevelser i verdensklasse.
Grib chancen og vær med!
Tilmeldingen er åben på www.ungeforskere.dk
ME
D
RN
HJE
EN
l
r ti
ie
æm .
epr
rejs a m.fl
e
ed urop
et f
E
and ien,
ndt SA, As
a
l
B
U
D
VIN
Eksplosivstoffer
Tirsdag, 19. januar 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved sikkerhedsleder Peter Hald, Institut for Kemi, AU
Sprængstoffer spiller både i krig og fred en vigtig rolle i det
moderne samfund. De har muliggjort udvinding af fossile brændstoffer i store mængder og bygningen af enorme konstruktioner.
Men de har også muliggjort krig på hidtil uset skala.
Foredraget beskriver eksplosivstoffernes historie, kemi og virkemåde gennem et antal
cases og demonstrationsforsøg.
Peter Hald er uddannet officer fra Ingeniørregimentet. Han har undervist i sprængningstjeneste og har militære sprængningsbeføjelser til ”Ingeniørmæssige ladninger uden øvre
grænse”. Efter at have været fuldtidssoldat i 8 år begyndte han at læse kemi i 1998, tog
en ph.d.-grad og er i dag ansat på Institut for Kemi som sikkerhedsleder og laboratoriemanager.
mwl
Bjergkædernes højde
Et samspil mellem klima og pladetektonik
Ved Professor MSO David Lundbek Egholm, Institut for
Geoscience, AU
Jordens topografi forandrer sig, mens de pladetektoniske kræfter skubber og trækker
kontinenterne rundt på kloden. Siden midt i sidste århundrede har man vidst, at bjergkæder opstår og forgår, når kontinentalplader støder sammen eller driver fra hinanden. Men
nyere forskning viser, at også Jordens klima påvirker bjergkædernes højde og form. Dette
sker igennem klimaafhængige overfladeprocesser, som eroderer bjergkædernes topografi, og aflejrer sediment i omkringliggende egne eller i oceanerne.
I foredraget sættes fokus på overfladeprocesserne i kolde egne, især glacial erosion
og frostsprængninger. Disse processer har formet de fleste af Jordens bjergkæder over
de sidste millioner af år, og de har haft overraskende stor indflydelse på bjergkædernes
højde.
ean
32
Dissektion
Workshop - Et kig ind i hjertet
Lørdag, 23. januar 2016, kl. 14.00, aud. U46, SDU
Ved stud.med. Lisa Gundestrup, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU
Til workshoppen skal vi dissekere svinehjerter. Svinets hjerte og menneskets hjerte ligner
hinanden meget. De er næsten lige store, og de er bygget op på samme måde. Hjertet er
en helt speciel muskel i vores krop. Muskelstrukturen er ligesom skeletmuskulaturen, men
hjertemusklen er ikke under vores viljes kontrol. Vi kan ikke selv styre, hvor hurtigt hjertet
skal slå.
Hjertet har fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af
hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele leverer blod til to forskellige kredsløb: den højre del leverer blod til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer blod til systemkredsløbet (dvs. resten
af kroppen, hvor ilten forbruges). Lungekredsløbet er meget mindre end det systemiske
kredsløb, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blodet gennem lungekredsløbet.
Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel.
Dette og meget mere vil vi kunne se under dissektionen.
Tilmeldingsfrist:
14. januar
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
Ved aud. U46, SDU
m l k
33
Danskernes genom
Ved postdoc Søren Besenbacher, Center for Bioinformatik, AU
I løbet af de sidste ti år er der sket banebrydende teknologiske
forbedringer af vores evne til at studere det menneskelige
genom. Disse teknologiske forbedringer har skabt en masse nye
forskningsmuligheder, og der kan ikke være tvivl om at denne forskning på sigt vil få store
samfundsmæssige konsekvenser.
Dette foredrag vil fortælle om resultaterne af et stort dansk forskningsprojekt, der blandt
andet har som mål at bygge et dansk reference-genom. Jeg vil blandt andet forsøge at
besvare spørgsmål såsom: Hvad er et reference-genom? I hvor høj grad kan man tale om
et dansk standardgenom? Hvor hurtigt ændrer det menneskelige genom sig?
nkr
Skeletter sladrer
Torsdag, 4. februar 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved postdoc Lillian Skytte Institut for Fysik, Kemi og
Farmaci, SDU
Når arkæologerne under en udgravning støder på et skelet, kan
dette give os et glimt af fortiden og den tid, som personen levede i. Gravfund og spor på selve knoglen kan fortælle os noget
om samfundet, personens status og helbredsmæssige tilstand på dødstidspunktet. Men
der kan åbnes et helt nyt vindue til fortiden, hvis skeletvævet underkastes kemisk analyse
som de, der udføres i gruppen CHART på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.
Ved brug af forskellige analytiske teknikker - som ICP-MS og kolddamps AAS, kan man
finde ud af mere om personens liv og levned. Blev han/hun behandlet for en evt. sygdom?
Var det en rigmand, der spiste af blyglaseret porcelæn? Levede personen på samme sted
hele sit liv, eller var det en tilflytter? Disse spørgsmål og mange flere kan man dykke ned i,
når man får skeletterne til at sladre gennem sin kemiske sammensætning.
jkr
34
Knogletur
Studietur
Tirsdag, 2. februar 2016, kl. 19.00.
Ved lektor Jesper L. Boldsen, Retsmedicinsk Institut, SDU
For de fleste er et skelet et skelet - en samling knogler med
et kranium i den ene ende. På Lucernemarken omkring et par
kilometer fra SDU Campus på Antropologisk Afdeling (ADBOU) kan du komme til at se, at
der er lige så meget forskel på mennesker, når de er døde, som når de er i live.
Vi begynder med en introduktion til skelettet og dets udvikling fra spædbarn til olding. I vil
få skeletter at se, som har lidt af spedalskhed, tuberkulose, syfilis og af mystiske ukendte
sygdomme. I vil lære de vigtigste knogler at kende, så I kan genkende dem, hvis I er på
museum eller et andet sted støder på menneskeknogler.
Skeletter indgår ikke sjældent i retsmedicinske sammenhænge, så det er vigtigt at kunne
sige så meget som muligt om den enkelte ud fra hans eller hendes efterladte knogler.
Vi begynder med alder og køn, og så går vi videre med at se på de ting, der gør hvert
enkelt skelet til noget enestående og nogle gange til et vigtigt bevis i en kriminalsag.
Skeletsamlingen i Odense rummer rester af omkring 15.000 mennesker – de fleste af
dem er fra middelalderen (for mellem 500 og 1000 år siden).
De stammer fra en tid, hvor man ikke skrev noget ned om almindelige mennesker, så de
er vores eneste kilde til, hvordan det var at være jeres forfædre for bare 20 generationer
siden. De kan fortælle os om, hvordan samfundets og dets indretning spillede ind både
på den enkeltes og på hele befolkningens liv og risiko for at dø. Når vi har været igennem
disse ting, vil der blive mulighed for selv at undersøge nogle udvalgte skeletter.
Tilmeldingsfrist:
26. januar
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
ved Lucernemarken 20,
5260 Odense S.
j k r
35
Dansk Farmacihistorisk
Samling
Studietur
Lørdag, 6. februar 2016, kl. 9.00.
Dansk Farmacihistorisk Samling giver et fascinerende indblik i
apotekernes og lægemiddel-industriens virksomhed gennem de
sidste hundrede år. Ved rundgangen i samlingen møder blikket smukke gamle apotekerkrukker, elegante kobberkedler og apparater til fremstilling af planteekstrakter i apotekslaboratoriet. I tabletlaboratoriet vises fremstillingen af tabletter. Endvidere demonstreres
fremstillingen af piller, afdelte pulvere og salver. Injektionsmedicinen, især infusionsvæsker, kræver sterile forholdsregler og megen omhu.
I dag er kravene så store, at al medicin fremstilles i lægemiddelindustrien. Her sker
lægemiddelforskningen, og ny medicin skabes ved syntese eller ved isolering af naturprodukter. Hør om lægemidlernes spændende historie og om fremtidens medicin, bl.a. nye
antibiotika, nanomedicin og stamceller.
Der vil være afgang fra Parkeringspladsen ved svømmehallen, Syddansk Universitet kl 9
og vi vil være tilbage i Odense igen ca. kl 18. Medbring gerne madpakke til turen der da
umiddelbart ikke vil være mulighed for at købe mad undervejs.
Tilmeldingsfrist:
23. januar
på odense.unf.dk
llf
36
Entré:
Gratis, men kræver
Mødested:
Parkeringsplads ved
Superledere
Ved lektor Brian M. Andersen, Niels Bohr Instituttet, KU
Superledning er en fascinerende tilstandsform med adskillige
kvantemekaniske egenskaber som eksempelvis flux kvantisering. Der eksisterer i dag tusindvis af superledende materialer,
men årsagen til superledning i dem med den højeste overgangstemperatur, de såkaldte høj-temperatur superledere, forbliver ukendt. Derfor forskes der
intenst i disse materialer.
I dette foredrag vil jeg forklare, hvorfor superledere er så pokkers spændende, og
fortælle om nogle af deres anvendelsesmuligheder. Der vil også være diverse demonstrationsforsøg visende flux pinning, Meissner effekt og levitation.
p h s
Allan Turing / Enigma
Enigma fylder 98 år i dag!
Tirsdag, 23. februar 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Hans Hüttel, Institut for Datalogi, AAU
Den britiske matematiker Alan Turing er af nogle bedst kendt
for at have ydet vigtige bidrag til at knække det tyske Enigmakryptosystem under 2. verdenskrig. Andre kender ham som manden bag den første
britiske computer, og atter andre kender til hans vigtige bidrag til den matematiske teori
for beregnbarhed.
I dette foredrag vil jeg fortælle om Alan Turing og hans banebrydende ideer inden for matematik, logik og dé første skridt inden for dét, der siden skulle blive til en videnskab ved
navn datalogi. Undervejs vil jeg også give et indblik i Turings liv - og i hans tragiske, tidlige
død - og derigennem tegne et billede af en de vigtigste skikkelser i det 20. århundredes
videnskab.
n f j
37
Sundhed – fra celle til Samfund
SundhedSuddannelSer
Drømmer du om at beskæftige dig med krop og sundhed?
Syddansk Universitet byder på et væld af studier inden for sundhedsvidenskab med masser af forskellige indfaldsvinkler og karrieremuligheder.
Sundhedsuddannelser på Syddansk Universitet:
medicin > audiologi > logopædi > audiologopædi > biomedicin >
Lægemiddelvidenskab > Klinisk farmaci> folkesundhedsvidenskab
> idræt og sundhed > klinisk biomekanik > sundhedsfaglig kandidatuddannelse > læs mere på sdu.dk
Kost
En sund kost, med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold
af frugt og grønt, er med til at
forebygge hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og
fedme. Dødsfald i Danmark, der enten er relateret til indtag af
for meget mættet fedt eller for lidt frugt og grønt, tegner sig for 8%.
Foredraget er det første i en foredragsrække omhandlende de fire KRAM-faktorer: Kost,
Rygning, Alkohol og Motion. Deltagelse forudsætter ikke deltagelse i de andre foredrag.
I løbet af 2007 og 2008 deltog 13 udvalgte kommuner i KRAM-undersøgelsen - en af de
hidtil største undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen havde bl.a. som mål
at udbygge den eksisterende viden om KRAM-faktorerne i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. I alt deltog 76.484 borgere gennem besvarelser af et spørgeskema
og 18.065 deltog i en helbredsundersøgelse.
w a l
Rygning
Torsdag, 3. marts 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Listen over sygdomme forårsaget af rygning er lang og omfatter bl.a. forhøjet blodtryk, lungekræft og luftvejslidelser. Rygere
dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end personer, der aldrig har
røget. Rygning har også negative konsekvenser gennem passiv
rygning, der kan medføre irritation af øjne og slimhinder, hoste og hovedpine.
Foredraget er det andet i en foredragsrække omhandlende de fire KRAM-faktorer: Kost,
m p j
39
Børneortopædi
Tirsdag, 8. marts 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved ortopædkirurg Niels Wisbech Pedersen, Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH
Børneortopædi er et af de 9 områder - såkaldte fagområder,
som specialet ortopædi består af. Børneortopædi er et fagområde, som beskæftiger sig med medfødte (f. eks klumpfod,
medfødt hofteskred m.m.) og erhvervede lidelser (f. eks.spastisk lammelse, forskellige
hoftelidelser m.m.) hos børn og unge op til 15 år. Endvidere behandles børn med følger
efter skader (knoglebrud, vold påført af voksne m.m.). I modsætning til pædiatrien
behandles overvejende med operation, men der er dog mange børn som går til kontrol og
som aldrig bliver opereret. I foredraget vises eksempler på de mange forskellige sygdomme og lidelser børneortopædien beskæftiger sig med. Dette vil være ved at fortælle
sygehistorier, vise røntgenbilleder, videoklip osv. Der vises også billeder fra forskellige
studieophold, og arbejde i et u-land. Endelig vil vises eksempler på, hvordan man som
læge kan bidrage med udvikling af kvalitetsdatabaser og sikre en bedre opfølgning og
behandling af en gruppe af børn med en afgrænset sygdom.
hej
Alkohol
Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, som indtages af
mange danskere og som man kan blive afhængig af. Et stort
alkoholforbrug er forbundet med en række følgesygdomme fx
skrumpelever, kræft og hjertekarsygdomme. Personer, der har
et lejlighedsvist højt alkoholforbrug, har højere risiko for sygelighed og dødelighed end personer, der fordeler deres forbrug jævnt over ugen. Derfor
anbefaler Sundhedsstyrelsen aldrig mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed.
Derudover anbefales det, at mænd højst indtager 21 genstande om ugen, og at kvinder
højst indtager 14 genstande om ugen.
Foredraget er det tredje i en foredragsrække omhandlende de fire KRAM-faktorer: Kost,
akc
40
Fra byg til færdigt øl i
teori og praksis
Studietur
Lørdag, 12. marts 2016, kl. 14.00.
Vi får en rundvisning på Fuglsang Maltfabrik og Bryggeri i Haderslev, hvor familien Fuglsang har produceret øl og malt siden 1865. Der svares på spørgsmål som: hvad er råvare- og proceskravene for at lave forskellige slags malt til forskellige øl og fx også malt til
Whisky? Hvordan fremstilles malt til forskellige øltyper/markeder som fx Japan, Danmark
og Tyskland? Hvilke biokemiske processer foregår i den enkelte maltkerne under maltningen, startende fra iblødsætningen af byggen over spiringen til tørringen (kølningen) af den
færdig malt. I bryggeriet gennemgås forarbejdningen af malten i bryghuset, og brug af
råfrugt. Hvilken indflydelse har gærtyperne, temperaturføringen under gæringen osv. på
den færdige øl. Vi ser laboratoriet med en kort gennemgang af de grundlæggende øl- og
maltanalyser. Der sluttes af med en ølsmagning af et udvalg af øltyper af egen produktion.
Rundvisning ved brygmester Claes Fuglsang.
Tilmeldingsfrist:
5. marts
på odense.unf.dk
Egenbetaling:
Gratis, men kræver
Mødested:
Ved parkeringsplads ved
j s l
41
Motion
Fysisk aktive personer har et bedre helbred en inaktive personer – dette gælder både det fysiske og psykiske helbred. Fysisk
inaktivitet tilskrives 7-8 % af alle dødsfalds i Danmark. Fysisk
inaktivitet øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, type
2-diabetes, knogleskørhed og brystkræft. Sundhedsstyrelsen
anbefaler voksne mindst 30 min. moderat fysisk dagligt, samt 20-30 min. motion med høj
intensitet to gange ugentligt.
Foredraget er det fjerde og sidste i en foredragsrække omhandlende de fire KRAM-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Deltagelse forudsætter ikke deltagelse i de andre
foredrag.
meb
Placebo
Torsdag, 31. Marts 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved seniorforsker Asbjørn Hrobjartsson, Det Nordiske
Cochrane Center, Rigshospitalet
Placebo er oprindeligt betegnelsen for en medicinsk snydebehandling, for eksempel en kalktablet. Tidligere var placebobehandling formentlig almindeligt; formålet var ofte at berolige
og at lindre, men der var dog ikke noget forestilling om en selvstændig effekt af behandlingen. Siden omkring 1950 har man i stigende grad interesseret sig for placeboeffekten,
dvs. den terapeutiske effekt af at få en placebo-behandling, eller med andre ord effekten
af det terapeutiske ritual.
I de sidste 2-3 årtier er der desuden kommet klare indikationer på, at placebobehandling
påvirker hjernen på en måde, som kan synliggøres på forskellige skanninger. Placebo bruges i dag primært som kontrolbehandling i kliniske forsøg. I foredraget skitseres placebos
historie, de væsentligste udfordringer ved at måle effekt af placebo gennemgås og de
etiske problemer, der knytter sig til at anvende placebobehandling i klinikken, diskuteres.
meb
42
Nuklearmedicin
Tirsdag, 5. april 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved læge Kasper Tholstrup Pedersen og radiokemiker
Niels Langkjær, Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
Hvad er en positron? Hvad vejer den? Hvad kan den bruges til?
Spekulerer du tit over lige netop disse spørgsmål? Så kom til et
strålende foredrag om nuklearmedicin. Positronen er en elementarpartikel med hvilemassen 511 keV, og den er grundstenen inden for det nuklearmedicinske felt positron emissionstomografi (PET). Nuklearmedicin er et ungt, sundhedsfagligt
område, og det er spændende! Vi anvender radioaktive isotoper (f.eks. positronemittere)
koblet til tracere, som ved injektion i blodbanen på patienterne optages i organer eller
specifikke sygdomsprocesser. Vha. gammakameraer og PET/CT-skannere kan man
dermed diagnosticere og monitorere af et hav af sygdomme og i nogle tilfælde også
direkte behandle kræftsygdomme. Vi har laboratorier, store skannere og små skannere.
Og så har vi vores helt egen partikelaccelerator! I vil høre bredt om nuklearmedicinen med
primært fokus på PET/CT. I vil høre om produktionen af PET-isotoper, koblingen til tracere
i vores radiokemi, teknikken i PET/CT-skannere, billeddannelse og slutteligt et vue over
den lægelige anvendelse af PET/CT-undersøgelser.
n k r
Matematikken i brætspil
Torsdag, 7. april 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Bjarne Toft, Institut for Matematik og Datalogi,
SDU
Piet Hein (1905-1996) er måske mest kendt for sine gruk, men
han var også en fremragende designer af spil. Nogle af disse spil, specielt Hex, har meget smukke egenskaber og giver anledning til uløste matematiske problemer.
Spillenes spændende historier og hvorfor de er så tankevækkende og fascinerende er
emnet for dette foredrag.
l r h
43
Rubiks cube
Workshop
Lørdag, 9. april 2016, kl. 14.00, aud. U46, SDU
Vidste du at Rubiks-terningen (eller professor-terningen, som
den også kaldes) er det mest solgte stykke legetøj nogensinde?
Hvor mange af de over 350 millioner terninger, der er blev løst efter de er blevet blandet,
er stadigvæk uvist, men d. 15. marts vil vi lære dig at løse din egen!
8! * 37 * (12!/2) * 2^11 = 43 252 003 274 489 856 000 mulige kombinationer findes
der af terningen. Dette skal dog ikke sætte en stopper for at løse den rodede terning.
Workshoppen vil primært bestå af algoritmer til løsning og orientering af terningen. Der vil
også blive mulighed for at prøve kræfter med mere komplicerede terninger fx en 6x6x6terning og en pyramideformet terning.
Varighed: Ca. 3 timer. Der vil være muligheder for både at gå tidligere eller blive endnu
længere. Du vil bruge meget tid på at sidde med terningen i hånden selv.
Niveau: Begynder. Vi begynder med 4x4x4-terningen og ser, hvor langt vi når derfra.
Arrangement er åbent for alle. Duk op alene eller tag din ven, bror, mormor, datter eller
en anden under armen når du kommer til arrangementet.
Skal jeg medbringe min egen terning? Medbring gerne din egen Rubiks cube, hvis du har
en. Du kan løse din egen terning hurtigere, jo ”bedre” du kender den. Der vil også være
mulighed for at låne en terning på dagen, der er dog et begrænset antal, så skriv på
forhånd til [email protected], hvis du ønsker at låne.
Tilmeldingsfrist:
2. april
på odense.unf.dk
mlk
44
Egenbetaling:
Ingen
Mødested:
Aud. U46, SDU
Hjernen
Om hjernen - og hvordan den fungerer
Torsdag, 14. april 2016, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Åsa Fex Svenningsen, Neurobiologisk Forskning, SDU
Hjernen er stadigvæk en delvist hvid plet på kortet over vores krop. Grunden er, at
hjernen er meget kompleks og desuden lukket inde i hovedet, hvor den er vel beskyttet og besværlig at studere. I hjernen sidder vores personlighed, og den er blandet ind i
bogstavelig talt alt det, vi foretager os.
I oplægget fortæller Åsa F. Svenningsen om, hvordan hjernen fungerer, og hvad der sker,
når vi for eksempel taler, griner og græder. Hvorfor opstår fantomsmerter hos personer,
der har fået amputeret en arm eller et ben? Hvad laver stamceller i hjernen? Hvorfor er
teenagere særlig følsomme? Disse og mange andre spørgsmål – også tilhørernes egne –
vil vi komme ind over.
m e b
Droner
Tirsdag, 19. april 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved adjunkt Kjeld Jensen, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
Dronerne er det nye sort! Inden for de seneste år er dronerne
væltet frem, og de er nu på hylderne i stort set alle elektronikforretninger og supermarkeder. En række professionelle brancher
har også fået øjnene op for dronernes potentiale; landbrug, overvågning, inspektion,
transport, beredskab. Mulighederne er utallige, og man ser ofte artikler, der fortæller om
nye opgaver, som dronerne kan løse, eller om ulovlige flyvninger, som vender op og ned
på hverdagen. Syddansk Universitet samarbejder med industrien om at udnytte dronernes
store potentiale, og med afsæt i forskningen i robotteknologi på Det Tekniske Fakultet
samt et tæt samarbejde med UAS Testcentret i H.C. Andersen lufthavn, slår universitetet
dørene op for et nyt SDU UAS Center og en tilhørende kandidatuddannelse i droneteknologi. Kjeld Jensen forsker i droneteknologi ved SDU UAS Center. Han vil holde et oplæg
om dronerne med fokus på ingeniørvidenskaben og teknologien. Hvordan virker dronerne,
og hvad kan vi bruge dem til? Der bliver også tid til en snak om de samfundsmæssige
aspekter, potentialer, udfordringer, lovgivning og et forsigtigt kig ind i fremtiden.
h e m
45
Medicinsk Museion og
Botanisk Have
Studietur
Lørdag, 16. april 2016, kl. 18.00.
Medicinsk Museion, Københavns Universitets medicin-historiske
samling, giver et spændende indblik i medicinens og farmaciens
udvikling gennem århundreder. Da en rundvisning, som er eneste måde at se museet på,
tager 1 time og 15 min., vælger vi at kombinere det med et besøg i Botanisk Have, der
befinder sig i nærheden.
I Botanisk Have vil der også være en rundvisning der varer ca. 1,5 time, hvorefter turen
går tilbage til Odense igen.
Praktiske oplysninger:
Frokost og drikkevarer medbringes hjemmefra.
Dagsplan:
Vi kører fra SDU kl. 10.00
Ankomst og rundvisning Medicinsk Museion kl. 13-14.15.
Rundvisning i Botanisk have 15.00 – 16.30
17.00 afgang til Odense
Hjemkomst SDU kl. ca. 19.00
Tilmeldingsfrist:
26. marts
på odense.unf.dk
llf
46
Egenbetaling:
Gratis, men kræver
Mødested:
Parkeringsplads ved
Fusionsenergi
Torsdag, 28. april 2016, kl. 19.00. aud. U46, SDU
Ved dekan Henrik Bindslev, Det Tekniske Fakultet, SDU
Solen og de øvrige stjerner skaber deres energi ved fusion –
sammensmeltning af brint til helium. Der samarbejdes globalt,
med Europa i front, på at udvikle kraftværker baseret på fusion.
Lykkes det, vil det give adgang til en energikilde, der i praksis er
uudtømmelig, ikke påvirker klimaet nævneværdigt og er sikker. Men det er en udfordring
at udvikle et fusionskraftværk. Fusionsprocessen kræver at brændstoffet, brint, opvarmes
til mere end 150 millioner grader, 15 gange varmere end solens indre. Det er opnået. Ved
den temperatur er brinten ioniseret gas – et plasma – meget livlig og kun til at holde på
med kraftige komplicerede magnetfelter. Som på solen, kommer der voldsomme udbrud
ved plasmaets overflade. Udbrud der brager ind i og eroderer den væg af keramik,
kompositter og særlige metallegeringer, der omgiver plasmaet. I plasmaets indre er der
en veritabel orkan med voldsomme stormstød og pludselige omfordelinger af det varme
centrum og den ydre kappe, der kun er 20 millioner grader varm. Det gør det svært at
holde den høje temperatur i centrum, der skabes ved varme fra fusionsprocessen bistået
af opvarmning med kraftige partikel-kanoner og radiobølger.
Skal fusion fungere og være rentabel skal plasmaet tæmmes. En myriade af sensorer
detekterer kontinuert plasmaets opførsel. Hurtige computere beregner derfra, hvilke
stabiliserende aktioner, der skal effektueres fx gennem kraftige højfrekvente mikrobølgestråler, indskydning af projektiler af frossen brint og ændringer i de kraftige magnetfelter
der holder på plasmaet.
Før energien fra fusion bliver til strøm bæres den ud af plasmaet i form af meget hurtige
neutroner, der afsætter deres energi som varme i væggene, der omgiver fusions-plasmaet. Et enormt og vedholdende neutronbombardement, som vil medføre, at hvert atom i
væggen vil blive skudt ud af sin plads ca. 100 gange i væggens levetid. Det og erosionen
ved plasmaudbrud skal vægmaterialerne holde til.
I dette foredrag gives indblik i, hvad fusion er, hvordan et fusionskraftværk kunne opbygges, hvad nogle af de væsentlige udfordringer er, og hvor vi står i udviklingen i dag.
Foredragsholder Henrik Bindslev har arbejdet som forsker ved det førende europæiske
fusionsforskningscenter JET i England, ledet den danske fusionsforskning på Risø og
været direktør for Fusion for Energy, det Europæiske fællesforetagende der med et årligt
budget på ca. 6 milliard kroner er ansvarlig for det europæiske bidrag til opbygning af
den eksperimentelle fusionsreaktor ITER, opbygning og drift af andre fusionsfaciliteter
samt forberedelse af et demonstrationsfusionskraftværk. Henrik Bindslev, der tidligere var
direktør for Risø DTU, er i dag dekan for det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
p h s
47
Den Blå Planet
Studietur
Lørdag, 30. april 2016, kl. 8.00.
Få en eksklusiv guidet tur i et af verdens mest spektakulære akvarier.
Bliv klogere på, hvordan naturen har inspireret til den hvirvlende bygning, og hør nærmere
om hammerhaj, pjaltefisk og andre af planetens dyr.
Som noget ganske specielt kommer du også bag kulisserne og ser, hvordan et akvarium
fungerer bag glasruderne. Du får et indblik i al den teknik, der sørger for krystalklart vand
til hammerhajer og piratfisk.
Tilmeldingsfrist:
23. april
på odense.unf.dk
mlk
48
Egenbetaling:
Gratis, men kræver
Mødested:
Parkeringsplads ved
Fysikkens frontlinje
Torsdag, 5. maj 2015, kl. 19.00, aud. U46, SDU
Ved lektor Thomas Aaby Ryttov og lektor Mads Toudal
Frandsen, CP3-Origins, SDU
Kom og hør lektor Mads Toudal Frandsen og lektor Thomas
Aaby Ryttov slå sig løs i fysikkens forunderlige verden, når de
fortæller om, hvordan der er fysik i alting, og hvad den nyeste
viden byder på inden for deres forskningsområder i partikelfysik; mørkt stof og stærke
interaktioner.
Foredraget vil byde på en status og den nyeste viden fra partikelacceleratoren ved CERN
og jagten på ”ny fysik”. For nyligt med pentaquarken opdaget ved et ”uheld”, da det i
virkeligheden ikke var den forskerne ledte efter.
h e m
Aktuel Naturvidenskab er et naturvidenskabeligt formidlings- og
debatforum for alle, der interesserer sig for naturvidenskab.
Atiklerne skrives primært af fagfolk og udgives af Aarhus Universitet i et redaktionelt samarbejde mellem en lang række institutioer
heriblandt landets øvrige universiteter. Artiklerne dækker alle
områder inden for naturvidenskab, og du vil også finde artikler om
videnskabsteori og filosofi i bladet.
Få UNF-rabat på Aktuel Naturvidenskab!
Via dit UNF-medlemskab kan du få abonnement på bladet for kun
235 kr. for et årsabonnement bestående af i alt 6 numre - normalpris 294 kr.
Bestil et gratis prøveeksemplar via vores
hjemmeside www.aktuelnaturvidenskab.dk
eller på tlf.: 8714 2094.
Aktuel Naturvidenskab,
Ny Munkegade 120, bygning 1520,
8000 Aarhus C
Tlf.: 8714 2094, email: [email protected]
www.aktuelnaturvidenskab.dk
49
Medlemskab
Personligt medlemskab af UNF Odense koster 75 kr. og er gyldigt i det igangværende
og næstfølgende halvår. Medlemskabet oprettes ved indskrivning og betaling til et UNFarrangement.
Medlemsfordele
Med et personligt medlemskab af UNF Odense får du:
• Fri adgang til alle foredrag i to på hinanden følgende semestre (efterår/forår eller forår/efterår)
• Mulighed for at tage med på studieture
• Mulighed for at deltage i workshops
• Mulighed for at tage én gæst med til ét foredrag
• Fri adgang til foredrag arrangeret af de andre UNF-foreninger, dvs. København, Aarhus og Aalborg
Bemærk: Enkelte studieture og workshops kan have en beskeden egenbetaling.
Grupper, klasser og institutioner
Grupper, klasser og institutioner herunder fx gymnasier har mulighed for årligt at købe
adgang til foredrag for deres elever/studerende og ansatte mod forevisning af studiekort.
Dette giver adgang til alle foredrag afholdt af UNF Odense samt udvalgte studieture og
workshops, hvor der ikke kræves personligt medlemskab af UNF Odense.
For flere oplysninger kontakt UNF Odenses formand.
Studerende og ansatte ved SDU
Studerende og ansatte på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Tekniske Fakultet og Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har gratis adgang til alle foredrag samt udvalgte
studieture og workshops ved fremvisning af studie-/ansatkort ved ankomst til arrangementet.
Tilmeldingsblanket
Udfyldes med BLOKBOGSTAVER og medbringes til foredrag
Medlemsskab koster 75 kr.
Navn:
____________________________________________________
Adresse:
____________________________________________________
Postnr. og by:
____________________________________________________
Fødselsdato:____________________________________________________
50
E-mail:
____________________________________________________
Hvis du vil kontakte UNF
UNF Odense
c/o Postafdelingen
Campusvej 55
DK 5230 Odense M
Kontaktperson: Maria L. Karlsen
Telefon:
20 66 61 66
Email: [email protected]
Web:
www.odense.unf.dk
www.unf.dk
Arrangører
Anders Kring Clausen
AKC
Camilla Stæhr Johansen
CSJ
Emil H. Andersen
EAN
Henrik JohansenHEJ
Jann KrauseJKR
Johan Sund Laursen
JSL
Laura Rod HoffLRH
Martin Worm-Leonhard
MWL
Mette BøhnkeMEB
Bestyrelse
Mille Præst Jaqué Hansen
MPJ
Nadia Dyrberg Kristensen
NKR
Maria L. Karlsen (MLK)
Formand, [email protected]
Natasja Find Jørgensen
NFJ
Lisbeth L. Feldstedt (LLF)
Næstformand, [email protected]
Nicky Cordua Mattsson
NCM
Wivian AlbrechtslundWAL
Henrik E. Schmidt (HEM)
Kasserer, [email protected]
Michael Birkerod Hansen (MBHA)
Sekretær, [email protected]
Philip Sørensen (PHS)
Arrangementsansv., [email protected]
Jeanette Højrup Søholm (JHS)
Bestyrelsesmedlem, [email protected]
Morten Agger (MOA)
Bestyrelsesmedlem, [email protected]
Redaktør: Henrik Egemose Schmidt
Forsidefoto: PM Images
Sæson: efterår 2015 - forår 2016
Trykkeri: Print & Sign
Oplag: 8.000
Ret til ændringer forbeholdes
© 2015 Ungdommens Naturvidenskabelige
Forening Odense
www.unf.dk
51
UNF
ARRANGEMENTS-OVERSIGT
2015/2016
SEPTEMBER
JANUAR
03.09Laboratoriesikkerhed WORKSHOP!
10.09 Seje materialer
17.09 Medicin gennem tiden
22.09SRP-aften WORKSHOP!
24.09Naturtyper
07.01Vacciner
09.01 Randers Regnskov STUDIETUR!
14.01 Dinosaur med fjer
19.01Eksplosivstoffer
21.01 Bjergkædernes højde
23.01Dissektion WORKSHOP!
28.01 Danskernes genom
OKTOBER
FEBRUAR
01.10 Fra alkymi til kemi
03.10Svampetur STUDIETUR!
08.10 Styr på naturvidenskabelige
metoder
22.10Enzymer
27.10Observatorium STUDIETUR!
29.10 Antik matematik
02.02Knogletur STUDIETUR!
04.05 Skeletter sladrer
06.02 Dansk Farmacihistorisk
Samling STUDIETUR!
11.02Superledere
23.02 Allan Turing / Enigma
25.02Kost
NOVEMBER
MARTS
05.11Energilagring
07.11 Uorganisk stofidentifikation WORKSHOP!
10.11Æbler
12.11 3D-grafik og matriceregning
19.11 Udvikling af lægemidler
26.11 Fysikken i atombomben
03.03Rygning
08.03Børneortopædi
10.03Alkohol
12.03 Fra byg til færdigt øl STUDIETUR!
17.03Motion
31.03Placebo
DECEMBER
03.12 Kvantecomputere og menneske-
hjernen
05.12Slik WORKSHOP!
08.12 Materialer, mineraler og miljø
10.12 Molekylære maskiner og organiske computere
APRIL
05.04Nuklearmedicin
07.04 Matematikken i brætspil
09.04 Rubiks cube WORKSHOP!
14.04Hjernen
16.04 Medicinsk Museion og Botanisk Have STUDIETUR!
19.04Droner
28.04Fusionsenergi
30.04 Den Blå Planet STUDIETUR!
MAJ
03.05 Fysikkens frontlinje
Odense
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
www.unf.dk

Sæsonprogram 2015-2016 - UNF Odense

Transcription

Similar documents

Sæsonprogram 2015-2016 - UNF København

SIKKERHEDSDATABLAD Ecobrite Perfekt Clean

media/49482/Staby Efterskole lærerstilling marts 2014.pdf

Arbejdsnormer for det videnskabelige personale

HOLDPROGRAM - FYSIOTERAPEUTER

Marts måned startede med afviklingen af kursus#3 i

Bachelorprojekter sommer 2015 Navn + SDU mailadresse