Åbn RHE-nyhedsbrevet

Transcription

Åbn RHE-nyhedsbrevet
Nyhedsbrev fra Rønde Højskole og Efterskole
RHE • nyhedsbrev
# 2 • Juni 2015
GOD SOMMER
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 1
EFTERSKOLEN
BADMINTONCAMP I EFTERÅRSFERIEN
Har du lyst til 3 dage med...
•Masserafbadmintontræningmeddygtigeinstruktører?
•Hyggeligtsamværmedjævnaldrendebadmintonspillere?
•Sjoveaktiviteterudoverbadminton?
Dato:
Mandagden12.okt.kl.9.00–onsdagden14okt.kl.16.002015
Årgang:
U13ogU15evt.1.årsU17
Niveau:
Mester-,A-,B-,C-ogD-række.Træningenvilværeniveaudeltdet
mesteaftiden.
Pris:
Kr.650,-
Leder:
ArneTophøj,[email protected],tlf.22925422
Instruktør: BadmintontrænerepåRøndeEfterskole.
Yderligereinformationogtilmeldingpå:
www.rondeefterskole.dk/badmintoncamp
Betalingpåkontonr.93540000090284 sammenmedtilmeldingmed
angivelseafindbetaler.
Mangehilsner
Rønde Efterskole
Skolevej 2 • 8410 Rønde
tlf. 86371955
[email protected]
www.rondeefterskole.dk
04 Rønde ... et Fodbold Mekka
06Forårskoncerten - en anmeldelse
08 Opgave fra årets prøve
i dansk skriftlig fremstilling
10 24 løbere til
Aarhus City Halvmarathon
12
13 Appel til Folkekirkens Nødhjælp
Bliv i Kirgisistan
14
Invitationer til Fodbold- &
BadmintonCamp
Donation
til Global Iværksætters arbejde
16 Friluftsoplevelser
- tur til Sverige
17
Sy & Design
- viser forårskollektionen
Højskolen
20 Vi er lykkelige
besøg fra USA
21 Grundlovsfest
og grundlovstale
22 Drømmeuddannelsen
efter højskoleopholdet
Elevforeningen
23Invitation
til ELEVSTÆVNET 2015
24 Bålaften
med Elevforeningen
25 Bliv medlem af
Elevforeningen
2 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
Rønde højskole &
rønde efterskole
Kalender
EFTERSKOLERNES DAG
Vi vil gerne invitere alle interesserede til åbent hus på Rønde
Efterskole søndag den 27. september 2015 kl. 10-17.
Arrangementet er en del af den landsdækkende
Efterskolernes Dag 2015, hvor alle efterskoler i Danmark
åbner dørene for interesserede. Du kan tilmelde dig her:
http://www.rondeefterskole.dk/efterskolernesdag
HØJSKOLENS SOMMERKURSER
Vi vil gennemføre alle sommerkurserne i højskolen mellem
den 20. juni og den 17. juli 2015
http://www.rondehojskole.dk/sommerkurser
BESØGSAFTEN I EFTERSKOLEN
Vi holder besøgsaften onsdag den 9. sept. kl. 19.00 - 21.00.
http://www.rondeefterskole.dk/kontakt/besoeg-os
BESØGSAFTEN I HØJSKOLEN
Besøg os torsdag den 2. juli kl. 17.30 - 20.30
http://www.rondehojskole.dk/kalender/besoegsdag-forinteresserede
HØJSKOLEN OG EFTERSKOLEN ON-LINE
MØD OS PÅ FACEBOOK
links til …
Højskolen
Efterskolen
FØLG OS PÅ GOOGLE+
links til … Højskolen
Efterskolen
FØLG OS PÅ TWITTER
links til … Højskolen
Højskolen
Nyhedsbrev fra RHE udgives af
Elevforeningen for Rønde Højskole
og Efterskole sidst i månederne:
marts, juni, oktober og december.
Deadline for indlæg til brevet er
10 dage før udgivelsen. Du er altid
meget velkommen til at sende et
indlæg til nyhedsbrevet. Er du fx
ude at rejse, bringer vi meget gerne
et rejsebrev.
Har du en mening om elevstævnet
eller andre arrangementer, hører vi
også gerne om det, etc.
Send dit bidrag til nyhedsbrevet til
[email protected].
På forhånd MANGE TAK.
NYHEDSBREVARKIVET
Efterskolen
besøg OS PÅ YOUTUBE
links til … KOLOFON
Efterskolen
Læs tidligere digitale nyhedsbreve
og elevblade fra Elevforeningen tilbage fra 2003 og frem ...
http://issuu.com/roendeefterskole
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 3
RØNDE ER ET
FODBOLD-MEKKA
Rønde Efterskole og Viden Djurs
Brazil Football College indgår
samarbejde.
Brazil Football College under Viden
Djurs i Grenaa, bliver fast tilknyttet
fodboldlinjen på Rønde Efterskole.
Rønde Efterskole og Brazil Football
College i Grenaa har for skoleåret
2015/16 indgået en træneraftale,
der indebærer, at Rønde Efterskole
tilfører deres fodboldlinje ekstra
kompetencer. Èn af de faste brasilianske trænere, der er tilknyttet
Målet med ansættelsen er at styrke
specielt den tekniske del af fodboldtræningen på linjen, hvilket
falder i god tråd med de perfekte
rammer, fodboldlinjen har fået med
et topmoderne kunststofanlæg til
træning og kamp.
forårskoncertEN
En flok elever havde inden
koncerten i april valgt et stykke musik, de gerne ville synge
eller spille. Det specielle ved
denne koncert var, at der var
hyret 3 dygtige musikere udefra til at lave et fedt backingband.
Derudover skulle musiklinjen spille en række numre fra
deres repetoire.
Koncerten, som var velbesøgt,
gik forrygende med masser af
gode indslag fra vores dygtige
musikalske elever godt hjulpet på vej af et fedt lysshow.
Repertoiret var bredt - lige fra
store 80’er hits til helt aktuelle
numre fra hitlisterne.
Stor tak til de deltagende elever, både til solisterne samt
musiklinjen og til musikerne
udefra.
6 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
Kommentar til den
aktuelle SKOLEdebat
Der sker meget på skoleområdet for tiden, og det kan være
svært at følge med i, hvad der
er op og ned.
Ingen skal være i tvivl om, at den
siddende regering (i skrivende
stund er valget endnu ikke afviklet) har haft som intention at styrke fokus på fagligheden i den nye
folkeskolereform via flere undervisningstimer og understøttende
undervisning (UU). Desuden
har regeringen indgået et forlig om ændring af adgangen til
erhvervsuddannelserne, hvor kravet nu er et snit på minimum 02
i skriftlig og mundtlig dansk og
skriftlig matematik.
Folkeskolereformen, understøttende undervisning og den nye
erhvervsskolereform kan vi sige
mange gode og mindre gode
ting om. Jeg var tidligere på skoleåret til et foredrag med Mattias
Tesfaye, hvor han kommenterede på de nye adgangskrav til
erhvervsuddannelserne. Hans
holdning er bl.a., at brænder et
ungt menneske for at komme på
en erhvervsuddannelse, så kan
man godt slide sig til 02 i både
dansk og matematik. Ikke fordi
det er nemt, men fordi motivationen for at få en erhvervsuddannelse er gulerod nok til at slide
sig til 02. Det er jeg enig med
ham i. Jeg er af den holdning, at
skolearbejde er hårdt arbejde.
Man skal altid yde sit bedste uanset hvilket fag, der er tale om. Jeg
tror på, at alle mennesker grundlæggende finder det værdifuldt
at blive dygtigere til noget, uanset på hvilket niveau udgangspunktet er.
Når unge elever i 9. og 10. klasse
arbejder hårdt og seriøst med
deres fag, kan de med rette forvente en seriøs behandling af
deres arbejde. De kan forvente
seriøs feedback på deres afleveringsopgaver og deres daglige
engagement i timerne. For de
elever, der ønsker optagelse på
en erhvervsuddannelse, er det
afgørende, at de får 02 i dansk
og matematik. Det er derfor
også med stor forundring, at vi
kan konstatere, at den siddende
regering fra og med skoleåret
2015/16 har besluttet, at faglæreren ikke længere skal rette de
skriftlige opgaver fra FP9 og FP10.
Fremover er der kun én beskikket
censor, der skal rette de skriftlige
opgaver fra FP9 og FP10. Der bliver derfor kun et sæt øjne og ikke
to sæt, der skal vurdere elevernes
arbejde. Det er min klare opfattelse, at elevernes retssikkerhed
bliver svækket, hvad angår den
karakter, de får for deres eksamensopgave. Det kan eleverne
ikke være tjent med. Det er deres
uddannelse, vi taler om.
Desværre har den nye ordning
ikke fået den store bevågenhed
i medierne. Jakob Fuglsang,
uddannelsespolitisk redaktør på
Politiken, har i en enkelt artikel
nævnt manglen på elevernes
retssikkerhed. Min opfordring skal
derfor være: Råb op de steder, I
møder en politiker. Det fortjener
vores elever i 9. og 10. klasse.
God sommerferie! J
Gorm Skovsgaard,
efterskoleforstander
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 7
FRA ÅRets prøve i skriftlig dansk
Prøveperioden er nu veloverstået, og p.t. forsøger alle elever at trække de
sidste oplevelser ud af det store efterskolefællesskab.
Eleverne har brugt meget tid på prøveforberedelse, og mange har høstet
flotte resultater.
Vi har fået lov til at bringe Axels c-opgave i skriftlig fremstilling. Prøven
varer 4 timer og består af tre forskellige opgaver. I c-opgaven valgte Axel
at skrive et essay om at lyve.
Essayets genretræk
• Essayet er en ikke-fiktions-tekst, hvor der også er træk, som kendes fra fiktionen
• Essayet er et tankeforløb, hvor idéer og synspunkter opstår undervejs
• Essayet er personligt og subjektivt. Forfatteren er engageret i sit emne på en
søgende og undrende måde
• Forfatteren tager udgangspunkt i noget konkret, en beskrivelse af situationer fra hverdagen eller erindringer, og bevæger sig derfra over i refleksioner
8 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
tar jeg havde forventet fra hende,
som ellers plejer at holde sig fra
gammeldags farver og tøj.
I sådan en situation bliver man i
tvivl. Jeg synes det var rart, og blev
selvfølgelig meget glad for rosen,
men det var som om, jeg ikke rigtigt troede på hende. Hvad skal
man gøre i den slags situationer?
Jeg valgte at være glad. Glad for
mine bukser, men også vældigt
glad for min kæreste, for havde
hun ikke gjort det bedste? Jeg tror,
det var det bedste for mig, og
egentlig er jeg ligeglad med, om
hun kan lide dem eller ej, for det
betyder noget for mig, at hun ville
gøre mig glad, også selvom hun
måske var nødt til at lyve lidt.
Aksel i de baby-blå bukser
”Lad os alle lyve”
”Mener du det?” Spørger jeg nogle
gange folk på jagt efter sandheden.
Jeg kommer i tvivl, om folk taler
sandt eller falsk. Hvis der er god
grund til at lyve hvorfor så ikke
gøre det? Og hvis det ovenikøbet
gør nogle glade, så synes jeg det er
fint. Forleden købte jeg et nyt par
bukser i en genbrugsbutik – et rigtig modigt valg, ville nogen mene.
Jeg syntes de var fede, selvom de
måske ikke helt passede til mig og
var lidt store. Desuden har de ikke
rigtigt så stort et udvalg i den slags
butikker, så jeg smuttede afsted
med et par i baby-lyseblå. Jeg viste
min kæreste bukserne, og hun
smilede og fortalte, hvor godt de
klædte mig, og at det var noget af
et røverkøb. Ikke lige den kommen-
Egentlig har jeg ikke tænkt så
meget mere over det, men alligevel
sidder jeg her og skriver. Måske
fordi jeg altid har fået at vide, at
man ikke må lyve. Jeg blev glad og
løgnen betød ikke noget, men hun
havde jo løjet, og det må man vel
ikke? ”Med sandheden kommer
man længst”, har jeg altid fået at
vide, og jeg tror faktisk også på
det. I mange situationer hvor man
lyver, er det jo fordi man vil undgå
noget. Undgå at lave lektier, tage
i skole, få gæster eller undgå at
gøre mig ked af det over mine nye
bukser. Vi finder hele tiden på nye
løgne for at undgå de svære situationer og sige tingene, som de er.
Ikke særligt mange løgne er ondsindede, men nogle gange snyder
vi os selv.
Ofte vil sandheden komme frem på
et tidspunkt, og så vil man ønske,
at man havde sagt sandheden,
men ellers synes jeg, det kan være
fint at lyve. Hvis man lyver uden,
at modtageren ved det og dermed
føler en mistillid, så kan det vel
være i begge parters interesse.
Jeg læste en artikel på nettet om
det at lyve, hvor der stod, at nogle
filosoffer mener, at bag en løgn
skal der ligge en intention. Derfor
mener jeg vel også, at intentionen
kan være god, og det eneste man
bør overveje er, om sandheden
vil komme frem. Der er nok altid
en usikkerhed ved at lyve, og det
er værd at tænke over. Måske er
intentionen for at lyve god, men
det kan ende med at ødelægge tillid og tryghed. Det kaldes også for
en hvid løgn, når vi lyver om småting og ikke ønsker at provokere
nogen, ligesom da min kæreste løj
om mine bukser.
Sandheden er, at vi lyver hele tiden
for at få det bedre og for at undgå
trælse situationer. Det er nok ikke
ideelt, men de fleste af os har vænnet sig til det. Kildekritik har aldrig
været mere relevant, og hver dag
møder vi små hvide løgne, som
vi ikke tager os af. Nu findes der
nok nogle mennesker, som aldrig
kunne finde på at lyve, men jeg
kan ikke forestille mig det, fordi
jeg ikke længere selv tænker over
det, hvis jeg fyrer en lille hvid løgn
af sted. Det er nok godt, at vi har
nogen til at holde os i ørerne så
og minde os om, at med sandheden kommer man længst. Jeg tror
stadig på det, men samfundet er
svært at påvirke, vi lyver alle sammen, og vi lærer det aldrig.
Jeg har faktisk taget mine nye bukser på til prøven, fordi jeg føler mig
tilpas i dem. Det havde jeg måske
ikke gjort, hvis ikke min kæreste
kunne lide dem. Det kan godt
være, det ikke betyder så meget,
når man lyver, og jeg ved jo, at
det oftest er med gode intentioner.
Alligevel kan vi ikke se os selv i en
kirke, og en præst der prædiker:
”Lad os alle lyve”. Vi gør det i god
tro, men det vil nok aldrig opfattes
som rigtigt. Jeg ser det som om, at
vi alle har accepteret det, for jeg
er jo ligeglad med at høre sandheden, så hvorfor spørge: ”Mener
du det?”? Sandheden er måske
bedst, men jeg synes alligevel, den
generelle opfattelse gør det okay
at lyve.
Jeg gør det jo også selv.
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 9
Søndag den 21. juni deltog 24 løbere fra Rønde Efterskole i Aarhus City Halvmarathon. Alle levede op til det mål #1: At gennemføre. Derudover var der flere
gode tider, personlige rekorder og smerter i benene der skulle overvindes.
De elever, der ikke skulle løbe, kunne deltage som heppere på ruten. Og det
må man sige, de gjorde. Med trommer, musik, klap og råb fik alle løbere, og
løberne fra Rønde Efterskole i særdeleshed, et ekstra skub, da man rundede
den nye bydel på Aarhus havn ved 7,5 og 9,5 km.
24 løbere til
aarhus city
Halvmarathon 2015
10 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 11
Artikel fra Globalnyt
Bøn til Folkekirkens Nødhjælp:
Bliv i Kirgisistan!
KOMMENTAR: Folkekirkens Nødhjælp er en af de få danske organisationer, som arbejder i Kirgisistan, men den er ved at trække
sig ud. En gruppe elever fra Rønde Efterskole har besøgt landet, og nu beder de organisationen om at blive.
12 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
Global iværksætter
modtager en donation
Sofie Winge-Petersen taler til Regionskonferencen i Horsens
Y’s Men , Region
Danmark, giver tilsagn
om 150.000 kroner til
Rønde Efterskoles projekt i Kirgisistan
I flere måneder har vi holdt
på en STOR hemmelighed på
Rønde Efterskole. Sofie WingePetersen, som er elev på Global
Iværksætter, søgte på eget initiativ i oktober Y’s Men, Region
Danmark om økonomisk
støtte til projektet i Kirgisistan.
Ansøgningen blev behandlet,
og Global Iværksætter fik bevilget Y’s Mens skattefradragsprojekt 2016 med en beløbsramme på 150.000 kroner.
I sidste weekend præsenterede Sofie projektet for over
1000 mennesker på Y’s Mens
Regionskonference i Horsens
sammen med en anden Global
Iværksætterelev, Naja Olsgaard
Hansson og lærer Jonas Hejsel.
Skattefradragsprojektet er et
projekt, som bliver indsamlet
lokalt i Y’s Men-klubberne i
2016, og pengene udbetales i
2017.
De 150.000 kroner skal gå
til organisationen Center for
Protection of Children (CPC)
i Kirgisistan, som Rønde
Efterskoles linjefag Global
Iværksætter har støttet i over
10 år. Pengene skal bl.a. gå til
maden på CPCs børnehjem,
sommerlejr for børnehjemsbørnene, uddannelse af ung-tilung-rollemodeller med mere.
Folkekirkens Nødhjælp har i
en årrække støttet CPC, men
trækker sig ud af Kirgisistan og
ophæver samarbejdet med CPC
i 2016/2017. Dermed bliver der
endnu mere brug for pengene
og lederen af CPC i Kirgisistan
Mira Itiikeeva er meget taknemmelig for tilsagnet om den
store donation.
http://www.rondeefterskole.dk/global
http://www.ysmen.dk/forside/
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 13
BADMINTONCAMP I EFTERÅRSFERIEN
Har du lyst til 3 dage med...
•Masserafbadmintontræningmeddygtigeinstruktører?
•Hyggeligtsamværmedjævnaldrendebadmintonspillere?
•Sjoveaktiviteterudoverbadminton?
Dato:
Mandagden12.okt.kl.9.00–onsdagden14okt.kl.16.002015
Årgang:
U13ogU15evt.1.årsU17
Niveau:
Mester-,A-,B-,C-ogD-række.Træningenvilværeniveaudeltdet
mesteaftiden.
Pris:
Kr.650,-
Leder:
ArneTophøj,[email protected],tlf.22925422
Instruktør: BadmintontrænerepåRøndeEfterskole.
Yderligereinformationogtilmeldingpå:
www.rondeefterskole.dk/badmintoncamp
Betalingpåkontonr.93540000090284 sammenmedtilmeldingmed
angivelseafindbetaler.
Mangehilsner
Rønde Efterskole
Skolevej 2 • 8410 Rønde
tlf. 86371955
[email protected]
www.rondeefterskole.dk

















er













 

4
friluftsoplevelser
Friluftsholdet nød i maj det gode forårsvejr
De tog på en 5 dages kanotur i Sverige
16 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
Sy & design
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 17
18 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 19
Vi er lykkelige
Derfor har Rønde Højskole haft besøg af 24 studerende fra Minnesota
University. De kom for at finde ud af, hvorfor vi er så lykkelige i Danmark.
Højskolen bød dem velkommen og gav dem en stor omgang lykke, de kunne
observere og diskutere.
24 unge studerende blev i en uge
en del af Rønde Højskole. De var en
del af undervisning, samvær og sad
omkring spisebordet med alle de
andre. Ni af amerikanerne fulgte en
dag journalistundervisningen, hvor
debatten faldt på forskelle:
”We were very surprised that the
water isn’t free in restaurants. We
couldn’t understand it the first time
we saw the bill,” lød det fra flere af
amerikanerne, som understregede,
at vandet fra hanen smager fanta-
stisk i Danmark.
De studerende fortalte også, at
danskerne virkede til at leve i nuet
sammenlignet med amerikanerne,
der løber til det hele: ”It’s all so
relaxed. We are used to stressing
around all the time, so it’s very
nice.”
Men midt i alle forskellene var der
også plads til at finde ligheder:
”Even though there are differences many things are the same.
When we drove on the highway
with all the farms along the road
it reminded of home,” forklarede
en af pigerne.
Sammen med de danske elever
tog de to billeder, der symboliserer
mødet med højskoleeleverne og
Danmark. Billederne kaldte de for
”The less you do – the more you
live” og ”America – all over”
20 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
Grundlovsfest
ramte
Rønde
Den 5. juni blev Byparken i Rønde
forvandlet til en stor grundlovsfest for over 250 mand. For første
gang blev de politiske partier i
Syddjurs, folkelige organisationer
og byens skoler samlet. Og to af
højskolens elever kom til at spille
en helt særlig rolle.
I anledningen er 100-året for den
grundlov, der blandt andet gav
kvinder og tjenestefolk stemmeret, ville Rønde Højskole fejre det
med en fest.
To af højskolens kvindelige elever
holdt en tale i hyldest og respekt
for det danske fællesskab og den
grundlov, som vi står sammen
om.
Her kan du læse talen, der gik
under arbejdstitlen: ”Grundloven
– hvad rager den mig?”:
Den dag jeg blev 18 år modtog
jeg med posten Grundloven som
paperback. Den symboliserede, at
nu var jeg en fuldmægtig dansk
borger. Nu fik jeg de samme
borgerrettigheder som Birgit
Fuglsbjerg, som LOC, som Helle
Thorning-Schmidt. For mig betød
det, at nu måtte jeg komme ind
på barerne i byen, jeg måtte tage
et kørekort og jeg selv skulle skrive under på alverdens papirer. Og
jeg måtte stemme.
Lige da jeg fik Grundloven, åbnede jeg de første par sider og var
besluttet på at læse den hele, og
sætte mig ind i hvad det betød at
være dansk borger og hvad mine
rettigheder var. Hvad mit samfund egentlig byggede på. Kapitel
1, paragraf 1: Denne grundlov
gælder for alle dele af Danmarks
Rige. Okay, så godt, så langt. Jeg
nåede til midten af kapitel 2 inden
jeg gav op. Det handlede jo bare
om kongen og kongens rettigheder. Det handlede jo ikke om mig
og noget, som jeg kunne relatere
til. Vi har ikke engang en konge –
vi har en dronning!
Jeg lukkede den derfor sammen
og nu står den bagerst i et skab
– gemmes skulle den alligevel.
Måske gemte jeg den alligevel,
da jeg inderst inde godt vidste, at
den måtte betyde noget – ellers
ville staten vel ikke donere et
eksemplar til hver enkel dansk
borger på deres fødselsdag.
Men da jeg så i går fik til at
opgave at skrive en tale om
Grundloven var der pludselig
anledning til at se nærmere på
den igen. Jeg kom til at tænke på,
hvilket liv jeg kunne have haft,
hvis ikke det var for Grundloven –
og pludselig var den jo slet ikke så
kedelig igen.
•
Hvordan havde vores retssystem mon set ud uden grundloven? Havde vi overhovedet
haft et retssystem hvis ikke vi
havde haft vores grundlov?
For eksempel ”er man uskyldig indtil andet er bevist” og
selvom man er forbryder og
sidder i fængsel, har man stadig til dels samme rettigheder
som sine medborgere – i hvert
fald i store træk.
•
Desuden har jeg altid tænkt,
at vi alle er lige fra fødsel.
Men det er de ikke, da man
ikke kan styre sin sociale status på fødsel. Men heldigvis
har vi grundloven, som er
med til så vidt muligt at sørge
for, at vi har mulighed for
ligestilling gennem livet.
•
Og sidst men ikke mindst er
Grundloven en del af fundamentet for, at det i dag er
to piger, der står og holder
denne her tale foran jer.
Så i dag betyder Grundloven
meget mere for mig end den
gjorde, da jeg modtog den på min
18 års fødselsdag. I dag ved jeg,
at Grundloven er dét, der gør os
danskere til danskere.
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 21
Højskole baner vejen til
drømmeuddannelsen
Sofie Emilie Kristensen, psykologistuderende
Kvote 2 kan være en labyrint, men
det var let for 20-årige Sofie Emilie
Kristensen at finde vejen igennem, for
hun fik hjælp, undervisning og sparring fra højskolen. I dag læser hun sin
første prioritet: psykologi på Syddansk
Universitet.
Da Sofie Emilie Kristensen sabatår startede, havde hun ingen idé om, hvad
hun ville: ”Jeg ville gerne have noget ud
af mit sabbatår udover en opsparing,
og jeg ville så gerne ind på psykologi, så
derfor begyndte jeg at overveje, hvordan jeg kunne forbedre mine muligheder for at blive optaget, og min første
tanke var højskole. ”
Allerede i gymnasiet havde Sofie fået kig
på Rønde Højskole, og da hun begyndte
at undersøge højskolerne lidt nærmere,
var det også den eneste hun kunne finde
med en studieforberedende linje, der
rettede sig mod psykologi. ”I løbet af
højskolen blev jeg kun mere sikker på,
at jeg gerne ville psykologien – linjen
var interessant, og det hjalp mig enormt
meget, at vi fik mulighed for at besøge
uddannelserne og snakke med tidligere
elever, som efter deres ophold var kommet ind på psykologi,” forklarer hun.
En hjælpende hånd
Sofie fortæller, at højskolen hjalp med
inspiration, men også med selve optagelsesprocessen. ”Man får hjælp til at
skrive sin motiverede ansøgning fra
lærerne, hjælp til ansøgningsprocessen,
hvilke ting, man har lavet, der er relevant, eksempler på den gode ansøgning og feedback på sin ansøgning,
inden man sender den.”
Sofie fandt ud af, at højskole i sig selv
ikke er relevant for optagelse på psykologi på Aarhus Universitet, men en
højskole med en studieforberedende
linje inden for feltet er. ”På Syddansk
Universitet er der ikke den samme proces, idet alle bliver inviteret til optagelsesprøve,” forklarer hun og fortsætter:
”Den er på nogle punkter sværere at
forberede sig til, men det fik vi også
hjælp til fra en af højskolens lærere, som
satte sig ned med os, gav os gode råd
til prøven og gennemgik et eksempel
på den Multiple Choice test, man skal
igennem.”
Ingen karakterræs
Nu er Sofie kommet ind, men hun
mener stadig, at højskoleoplevelser og
ikke mindst højskolens undervisning er
brugbar i hverdagen på det hårde studie: ”Højskolen ændrede min indstilling
til undervisning meget, og jeg tror, det
betyder, at jeg i dag fokuserer mere på
at få læring ud af min undervisning, end
høje karakter,” forklarer hun og griner:
” Ironisk nok giver det mig også høje
karakterer, fordi jeg lærer meget bedre,
når mit formål er at opnå viden frem for
at indfri forventninger til mig selv.”
Udover det, så mener Sofie, at højskolen var en god mellemvej til at flytte
hjemmefra og stå på egne ben inden
universitet i en ny by: ”Det har gjort
overgangen en hel del lettere, og gjort
at jeg både kunne fokusere mere på
studiet og på det sociale.”
Fra Sofie til dig
Her er der en hilsen fra Sofie til dem,
som er i tvivl om, hvad de skal bruge
det næste år på inden næste studiestart:
”Tænk jer godt om, hvad I vil! Hvis du ved,
hvad du gerne vil, så gør det, eller find ud
af, hvordan du forbedrer dine muligheder
for at gøre det. For mig var det at få noget
brugbart på en kvote 2-ansøgning. Hvis
du ikke ved, hvad du gerne vil, så overvej,
hvordan du kan finde ud af, hvad du vil.
Overvej dine interesser og hobbyer, og
om det kunne være noget, du faktisk er
interesseret nok i til at tage en uddannelse
i det.
Jeg vil selvfølgelig til hver en tid foreslå
at tage på højskole, hvor man kan dyrke
sine interesser, fordi jeg selv udviklede mig
meget. Jeg lærte mig selv meget bedre at
kende på det ene sabbatår, og især på
højskolen, end jeg gjorde på 3 år i gymnasiet. Det at komme væk, være så tæt
på så mange andre mennesker og prøve
en masse nye ting havde stor betydning
for mig, og den mulighed for at udforske
mig selv har gjort mig meget mere afslappet omkring mange ting i dag – jeg er
ikke længere så perfektionistisk omkring
alting, eller panikken hvis noget går galt,
og det er under alle omstændigheder
noget, jeg kan bruge i mit liv, selv hvis jeg
mod forventning ikke bliver psykolog.
Hvis du til gengæld har fundet ud af, at du
faktisk slet ikke har lyst til at studere lige nu
– så gør, hvad du har lyst til. Humørikonet
smile Find noget, du vil bruge dit sabbatår
på, og forsøg at nyde året i stedet.
Uanset om du vil studere så hurtigt som
muligt, lige vil have en pause før du
begynder eller slet ikke kan se dig selv studere, så lad være med at stresse over det,
for det kommer man ingen vegne med.
Få det bedste ud af den tid, du har, for den
kan sagtens blive fantastisk, selvom det
ikke var det, du forestillede dig.”
22 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
Traditionen tro inviterer Elevforeningen endnu engang til det årlige Elevstævne den første
weekend i oktober. Her kan du komme tilbage til skolen og genopleve høj- og efterskolestemningen, møde dine gamle kammerater og lærere og bare hygge, mens du deltager i
diverse aktiviteter. Om aftenen er der selvfølgelig fest, hvor der fortsat vil være god underholdning og masser af tid til at indhente en masse snak.
Ligesom de tidligere år er det muligt at være en del af hele dagen eller kun at møde op til
frokost og kaffe.
elevstævnet 2015
Foreløbigt program 2015
Lørdag d. 3. oktober
11-12: Ankomst
12.00: Frokost og velkomst
13.30: Workshops (offentliggøres senere)
15.00: Kaffe samt fotografering af jubilarer. Jubilarkaffe i klasse CD.
16.15: Underholdning (offentliggøres senere)
17.15: Generalforsamling – alle er velkomne.
Farvel og tak til Efterskolehold 14/15
17.15: Biergarten ved højskolens græsareal
18.00: Klargøring til festen
18.30: Spisning
Festen starter efter maden og fortsætter natten ud
Søndag d. 4. oktober
9.00: Morgenmad
10.00: Fælles afslutning i foredragssalen.
Praktiske informationer:
• Der vil være en sport-workshop i hallen. Hvis du ønsker at deltage i denne skal du huske
idrætstøj. Der vil naturligvis være mulighed for bad og omklædning efterfølgende.
• Tekstillokalet står til rådighed i løbet af dagen, men du skal selv medbringe materialer.
• Tilmelding og betaling kommer op i løbet af august - hold øje med skolens hjemmeside
eller facebookside. Du kan også allerede nu tilmelde dig begivenheden på Facebook,
hvor du løbende vil modtage opdateringer: Elevstævne 2015 RHE
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 23
bålaften med
elevforeningen
En tirsdag i maj inviterede Elevforeningen
for Rønde Efterskole til den årlige bålaften
for høj- og efterskoleeleverne, og på trods af
en regnfuld dag var vejret heldigvis med os
om aftenen.
Der var stort fremmøde blandt eleverne,
som alle støttede op om arrangementet og
bidrog til en hyggelig aften omkring bålet.
Snobrødspindene blev fundet frem, og der
blev ristet snobrød og skumfiduser i stor stil,
mens man kunne nyde en kop varm kakao.
I bedste høj- og efterskolestil sang vi bl.a.
Linedanser, hvor nogle friske elever bød ind
med fint guitarspil.
Alt i alt en vellykket aften, og Elevforeningen takker endnu en gang for nogle hyggelige timer og for den gode opbakning.
24 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk
elevforeningen
Efter et dejligt ophold på Rønde
Høj- eller Efterskole, sidder du helt
sikkert tilbage med mange gode
oplevelser og minder samt med
lysten til fortsat at bruge tid på
skolen. Dette giver vi dig muligheden for i Rønde Højskole og
Efterskoles Elevforening.
Elevforeningens bestyrelse
Elevforeningens bestyrelse består
af syv tidligere høj- og efterskoleelever samt en suppleant, og
vores arbejde består bl.a. i at
holde kontakten mellem alle tidligere høj- og efterskoleelever og
de to skoler i Rønde. Vi vil gerne
give dig mulighed for at vende
tilbage til skolen gennem arrangementer for vores tidligere elever.
Vores intension er at skabe rum
til at vende tilbage og nyde den
gode stemning, der er på skolen
samt møde tidligere kammerater
og lærere.
Elevstævne og andre arrangementer
Første weekend i oktober er der
et årligt Elevstævne med hygge,
workshops og festaften. Her er der
mulighed for at mødes med sine
holdkammerater samt skolens
lærere. Har du spørgsmål omkring
elevstævnet kan du skrive til: [email protected]
Udover Elevstævnet afholder
Elevforeningen nogle aftenarrangementer i løbet af året, som
giver dig endnu en mulighed for
at mærke høj- og efterskoleånden. Vi har bl.a. afholdt forskellige
arrangementer om foråret, såsom
sangaften eller foredrag. Ligeledes
afholder vi julebanko i november
eller december for alle tidligere
og nuværende elever. Har du en
god ide til et arrangement, hører
vi meget gerne fra dig.
Nyhedsbrev
I samarbejde med skolerne skriver
Elevforeningen et nyhedsbrev,
hvori der er beretninger fra de to
skoler, fra elevforeningen og fra
tidligere elever. Vi vil gerne lave
et nyhedsbrev, hvor du mener at
kunne finde relevans. Dette skaber vi bedst muligt ved at høre fra
dig og andre fra dit hold, som har
noget på hjertet.
Har du lyst til at skrive et indlæg
eller en lille artikel til nyhedsbrevet, hører vi meget gerne fra dig
på: [email protected]
50-kroners klubben
Et andet af Elevforeningens initiativer er 50-kroners klubben, som i
gennem flere år har givet økonomisk støtte til elever, der ikke selv
kan betale for et ophold på skolen. Dette giver dem mulighed for
at få et ophold på højskole eller
efterskolen på lige fod med alle
andre elever.
Vi opfordrer dig til at støtte
50-kroners klubben, således at
du er med til at give økonomisk
trængte elever et ophold på en af
skolerne. For at støtte 50-kronersklubben skal du rette henvendelse
til skolens kontor.
Vi håber, at du vil deltage i
nogle af vores arrangementer
og derigennem holde kontakten ved lige, med dine tidligere
lærere og skolekammerater.
Har du spørgsmål i forbindelse
med Elevforeningen, kan vi
kontaktes på:
[email protected]
Elevforeningens bestyrelse
2014/2015
på Rønde Højskole og
Efterskole
Cecilie Bundgaard,Islandsgade 4, 9000
Aalborg C,
[email protected] 4043 4167
Line Trier Rokkedal, Langelandsgade
127, 8000 Aarhus C,
[email protected] 2086
1836
Line Andersen, Pedergårdvej 59, 7400
Herning,
[email protected] 2282 6080
Katrine Mavraganis, Holm Parkvej 238,
8270 Højbjerg,
[email protected] 5098 2694
Anne Michelle Kloosterman, Peder
Breths Vej 11, 7080 Børkop,
[email protected] 2876 0764
Tobias Leander, Blåhøjvænget 5 8260
Viby J,
[email protected] 2783 1542
Camille Kirkegaard, Østervænget 47a,
9200 Aalborg SV,
[email protected] 3082
6301
Stine Kylsø Pedersen, Milanovej 2, 4.tv,
2300 København S,
[email protected] 3089 3269
Suppleanter
Maria Hundebøll Lund,
Langelandsgade 127 1. sal,8000
Aarhus C, [email protected]
6169 7496
Lea Holst, Gl. Ullitsvej 20, 9640 Farsø,
[email protected] 2020 9734
Ida Stokholm Bested, Birkevangen 33,
8355 Solbjerg,
[email protected] 3025 1136
RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk • 25
26 • RØNDE HØJSKOLE OG EFTERSKOLE • NYHEDSBREV # 2 • juni 2015 • www.rhe.dk