Juni 2015 - Hospitalsenheden Vest

Transcription

Juni 2015 - Hospitalsenheden Vest
Sommeren 2015
Bladet
Anæstesiologisk Afdeling
Indholdsfortegnelse
Side 1
Smiley-hjørnet + Happiness leads to succes
Side 2
Retningsviseren
Side 3
Retningsviseren fortsat, samt personaletilgang og –
afgang + jubilæum
Side 4
Picc-Line kateter
Side 5-6 Patientsikkerhedskonference i Rebild
Redaktionsgruppen ønsker god læselyst samt en
rigtig god sommerferie til alle.
Smiley-hjørnet
A pro pos ventetider:
Telefonen ringer hos lægen:
- Hallo, det er doktor Hansen.
- Ja, goddag det er hr. Sørensen. Min kones kæbe
er gået af led, så hun kan ikke tale. Har De en tid
i næste måned, eller måske senere...?
Happiness leads to success.
Fra hjemmesiden ”Action for happiness”
Most people think that if they become successful, then they'll be
happy. But recent discoveries in psychology and neuroscience
show that this formula is backward: Happiness fuels success, not
the other way around.
When we're positive, our brains are more motivated, engaged,
creative, energetic, resilient, and productive.
Redaktion: Ledende oversygeplejerske Else Folmer, Sekretær for afdelingsledelsen Jane Østergård, Afdelingssygeplejerske Bente J. Bøggild og ledende lægesekretær Kirsten Trankjær (redaktør).
”Retningsviseren”
Kalenderen siger sommer, men sommervejret
lader vente på sig.
Som Anæstesiologisk
Afdeling står vi også
overfor skiftende
"vejr"forhold. Spar 1519
bliver en stor udfordring
for Hospitalsenheden Vest og således også
for Anæstesiologisk Afdeling. Vores budget
er trængt allerede i år, og selv om regnskabet ser ud til at bedres hen over året,
så bliver vi nødt til at justere lønbudgettet.
Denne justering sammenholdt med besparelsen for 2016 betyder, at vi må reducere
et antal stillinger. Det eksakte antal kender
vi først, når der er truffet endelig politisk
beslutning sidst i juni.
Vi har ikke mulighed for at lukke aktiviteter, og der er en klar forventning om, at vi
som minimum holder aktiviteten og for
færre midler. Det stiller krav til os om at
være meget omhyggelige med at anvende
vores ressourcer bedst muligt. Patienterne
skal først og fremmest behandles og plejes, så det bliver periferiydelser, vi må justere på. Kun helt nødvendige møder afholdes, og i kortere udgaver, gerne som videomøder, hvor det er muligt. Driften skal
fredes mest muligt, så møder skal fortrinsvis henlægges til efter kl. 14, med mindre
de er planlagt i god tid med sikring af tilstrækkeligt personale i den direkte klinik dette gælder alle faggrupper. Vi vil ligeledes vurdere kritisk i forhold til afsat tid til
specialfunktioner, temadage og kursusaktivitet.
Med hensyn til den helt nødvendige personalereduktion, så vil vi gøre maksimalt for,
at så meget som overhovedet muligt kan
ske ved naturlig afgang eller gennem omplacering.
Der er, som ved tidligere nedskæringer,
udarbejdet en drejebog, som også denne
gang hylder mindsteindgrebsprincippet, og
vi følger naturligvis de personalepolitiske
spilleregler.
Hermed startede sommerudgaven af Retningsviseren hårdt ud. Spar 1519 kommer
alle til at høre og mærke mere til.
Ligesom den samlede økonomi i Region
Midt er voldsom trængt gælder det også
for de store sygehusbyggerier i Regionen.
Budgetoverskridelserne giver anledning til
revurderinger for at få økonomien til at
hænge sammen. Alle afdelinger, også
Anæstesiologisk Afdelingen, er med i denne
revurderingsrunde. Jeg vil gerne understrege, at patienten stadig er i fokus, og at der
ikke skal gås på kompromis med arbejdsmiljøet. Flere fra brugergrupperne har været samlet i revurderingsrunden, og vi er
sammen nået frem til et resultat, som faktisk ser ud til at forbedre vores afdeling.
Noget helt andet og glædeligt er, at vi er
kommet i mål med en ny ledelsesstruktur
på niveau 3. Der er ansat 3 afsnitsoverlæger med organisatorisk ledelse under afdelingsledelsesniveaet. Samtidig har samtlige
overlæger meldt ind, hvordan de hver især
ser sig indplaceret i relation til enten anæstesi eller intensiv terapi, således at der er
tre grupperinger: 1 for intensiv terapi på
tværs af Herning og Holstebro ITA'erne, én
for hvert anæstesi- og operationsafsnit,
samt dagkirurgi på henholdsvis Herning og
Holstebro matriklerne. De tre afsnitsoverlæger: Robert Winding ITA, Hans Henrik
Christensen OA og DKA Holstebro, samt
Jacob Dehn OA og DKA Herning indgår i
afsnitsledelse med de respektive afdelingssygeplejersker i de nævnte afsnit. Disse
afsnitsledelser udgør sammen med afdelingssygeplejersken i Sterilcentralen, den
ledende lægesekretær og AL et såkaldt ledelsesforum i Anæstesiologisk Afdeling.
At afsnitsoverlægerne har organisatorisk
ledelse indebærer, at de har et ledelsesansvar for den til området knyttede speciallæge/overlægegruppe. Enhver overlæge
har et selvstændigt lægefagligt ansvar, og
det ændres der ikke ved. Ændringen drejer
sig om organisatorisk ledelse og hermed
menes den administrative del vedrørende
blandt andet tjenestetid, kurser, opgavefordeling, MUS. Ved ansættelse af en ledende overlæge vil funktionsområdet blive
tilpasset på ny.
Med godt samarbejde kommer vi langt.
Fortsættes s. 3
2
Personaletilgang
1.4.15
Sygeplejerske Louise Bak Jacobsen, DKA RHE
1.5.15
Social- og sundhedsassistent Gitte Kofod, OA/DKA Herning
Hoveduddannelseslæge Nanna
Hour, RHE/RHL
Personaleafgang
1.4.15
Social- og sundhedsassistent Karin
Mark, SC RHL
1.5.15
Reservelæge Heidi Kim MunkAndersen, RHE
Sygeplejerske Lene Søndergaard
Døssing, OP RHL
1.6.15
Social- og sundhedsassistent Lone
Merete Boye, OA/DKA RHE
Social- og sundhedsassistent Lita
Lykke Jensen, OA/DKA RHE
Hoveduddannelseslæge Sofie
Allerød Andersen, RHE/RHL
Vikar for lægesekretær Birgitte
Knudsen, DKA RHL
Sygeplejerske Louise Bak Jacobsen,
OP RHE
Introduktionsreservelæge Maria Christina Doverhag, RHE
7.5.15
Sygeplejerske Marie-Louise
Landrock, ITA RHE
Social- og sundhedsassistent Bjarne
Jensen, SC RHL
Social- og sundhedsassistent Anja Nielsen, OA/DKA RHE
Jubilæer
Social- og sundhedsassistent Pia
Fruerlund Handberg, SC RHL
25-års jubilæum
1.7.15 operationssygeplejerske Gitte Lene Philipstatt Schwencke, OP Holstebro
Velkommen til de
nye. Vi håber, I vil
befinde jer godt i afdelingen.
Fortsat fra s. 2
Jeg ser med stor fortrøstning frem til samarbejdet i Ledelsesforum, selv om vi har
tunge udfordringer foran os. Jeg er overbevist om, at det bliver en styrke med dette forum til tværfaglig dialog og som støtte
for Afdelingsledelsens beslutninger.
Alle ønskes en rigtig
god sommerferie
med håbet om, at
sommervejret snart
må indfinde sig.
Næste nummer af Bladet udkommer
engang i august/september måned. Alle
medarbejdere er som altid mere end
velkommen til at sende indlæg til Bladet
til [email protected]
Det kan være med til at gøre vores personaleblad mere mangfoldigt og interessant til glæde for os alle.
Deadline for indlæg til næste udgivelse
er ikke fastsat endnu, men kom frisk
med jeres eventuelle indlæg.
De bedste hilsner
Else
Redaktionen kan
meddele, at der i går
blev afholdt ekstraordinært LMU om ”Spar 1519”.
Se venligst afdelingens hjemmeside.
3
3
Picc – Line kateter
Af Lone Skov Larsen og Kirsten Isager-Nielsen, sygepl.
I efteråret 2011 startede vi på OP i Herning med at anlægge Picc-Line kateter. Vi har
indtil nu anlagt ca. 600 katetre i alt.
Vi er 4 operationssygeplejersker: Kirsten Isager, Bianca Søby, Birgit Poulsen og Lone
Skov Larsen, som anlægger Picc-Line kateter.
På nuværende tidspunkt er det primært patienter med cancer mammae, der får anlagt
katetrene.
De sidste par år er andre patient grupper som for eksempel patienter med behov for
TPN ernæring og langvarig antibiotisk behandling også begyndt at få lagt katetrene.
Et Picc-Line kateter er et perifert anlagt
centralt vene kateter, som bliver ført
ind i en vene i overarmen. Kateteret
føres via venen (som oftest vena basilica ) ned til den nederste tredjedel af
vena cava superior, hvor det ender.
Under anlæggelsen anvendes ultralyd
for at finde det optimale indstiksted og
placering.
Det ene billede er et Picc-Line katheter
uden forbinding og det andet med. Dette
for at vise, hvordan det ser ud, og hvor
lidt det fylder.
I oktober måned 2014 afholdt vi ERFA møde for sygeplejersker, der anlægger Picc-Line
kateter.
På mødet var vi i alt 30 sygeplejersker fra hele landet, og udover det var der inviteret
en sygeplejerske fra Sverige.
Der blev udvekslet mange erfaringer mellem de danske sygeplejersker og den svenske
specialist sygeplejerske. Han havde et oplæg med, hvor han fortalte, hvordan de anlægger Picc-Line i Sverige, og hvor meget de i Sverige anvender Picc-Line. Han fortalte, at
hans arbejde udelukkende bestod i at anlægge Picc-Line kateter. Det var meget inspirerende at høre om deres arbejdsgang og deres brug af Picc-Line.
På hospitalerne i Aalborg, Aarhus, Sønderborg og Esbjerg anvendes Picc–Line kateter på
en langt større patientgruppe end i Hospitalsenheden Vest.
I januar måned 2014 til 16. juli 2014 lavede vi i Herning et forløbsstudie med cancer
mammae patienter, som skulle have lagt et Picc-Line kateter.
Det gik ud på, at vi udleverede et spørgeskema til i alt 82 patienter, som omhandlede
en tilfredshedsundersøgelse.
Spørgsmålene drejede sig om oplevelsen af at få anlagt, samt det at leve med et PiccLine kateter i hverdagen.
Resultatet fra undersøgelsen blev fremlagt på ERFA dagen, hvilket udmundede i en god
dialog og erfaringsberigelse.
Undersøgelsen viste bl.a., at langt de fleste patienter generelt er meget tilfredse med at
have et Picc-Line kateter. De oplever en lettelse ved ikke at blive stukket mere end den
ene gang, da Picc-Line kateteret anvendes til alle behandlingerne og kan ligge op til to
år.
Desuden viste forløbsstudiet, at det kun var ganske få patienter ud af de 82, der fik en
infektion, hvor fjernelse af kateteret var nødvendig.
4
Regional patientsikkerhedskonference i Rebild, maj 2015.
Ved kvalitetskoordinator og sagsbehandler Heidi Stenild Nielsen.
12. maj deltog Else Folmer og undertegnede i den årlige regionale patientsikkerhedskonference. Konferencen er fælles for Region Nordjylland og Region Midtjylland og afholdes på Comwell Rebild Bakker.
Programmet var et miks af fælles oplæg og workshops. En inspirerende dag, som gav
stof til eftertanke.
Følgende er eksempler på temaer fra konferencen:
Patientinddragelse i et patientsikkerhedsperspektiv.
Jens Winther Jensen (Sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland) delte sine betragtninger og erfaringer relateret til emnet. Han satte bl.a. spørgsmålstegn ved, om vi har
den rigtige prioritering i styringsredskaberne i sundhedsvæsenet. Er der for meget
”command & control” i form af f.eks. akkreditering, benchmarking og aktivitetsbestemt
afregning og for lidt patientsamarbejde?
Øget patient- og pårørendesamarbejde kan medvirke til at skabe mere sikre og sammenhængende patientforløb. Forskellige grader af involvering illustrerede Jens Winther
Jensen via nedenstående:
”Gør ved”:
•
•
•
•
vi bestemmer besøgstiderne
vi bestemmer, hvornår du skal komme
vi bestemmer, hvad og hvornår du skal spise
information udveksles ikke, mens du er til stede
”Gør for”:
•
•
•
•
information udveksles åbent
serviceline design
vi arbejder med at forbedre patient oplevelsen
vi håndterer ventetid ud fra patient perspektivet
”Gør med”:
•
•
•
patienter og familier er med til at designe og forbedre
alle beslutninger tages i fællesskab
patientsikkerhed guider alle beslutninger
Hvad er nudging og hvordan kan det bruges i patientsikkerhedsarbejdet?
Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet gav dette oplæg.
Nudging omhandler: ”Hvordan man kan understøtte menneskers daglige beslutninger,
rutiner og vaner uafhængigt af regler, incitamenter eller lange manualer”. Det kan være
ganske simple tiltag, som ”guider” den enkelte i den ønskede retning, bl.a. til patientsikker adfærd. ”Hvis det ønskes, at gæsterne spiser æbler i stedet for kage, bør æblerne sættes forrest på buffeten og kagen bagerst”.
Fortsættes s. 6
5
Fortsat fra s. 5
Dvs. den måde, som vores omgivende miljø er udformet og udstyr designet på, påvirker
vores beslutninger/handlinger og kan hjælpe os til patientsikker adfærd. Nudging kan
også bredes ud til at omfatte skriftlig og mundtlig kommunikation. Prioritering af, hvad
der skal nævnes først, og hvordan budskabet skal betones, kan have særdeles stor betydning for, hvordan det modtages.
Ovenstående kan vi alle finde eksempler på brugen af i vores dagligdag, men vi kan
måske blive bedre til bevidst at bruge nudging som en hjælp til os selv i en travl og omskiftelig hverdag?
Hvad betyder kommunikation for patientsikkerhed?
Dette var overskriften på en workshop v. Torben Mogensen, vicedirektør, Hvidovre Hospital.
Kommunikation er et af de områder, der har allerstørst betydning for patientsikkerheden.
Det gælder såvel intern kommunikation mellem samarbejdsparter i et afsnit, men også
på tværs af afdelinger/afsnit og i kommunikationen med patienter og pårørende.
På Hvidovre Hospital har man erkendt, at kommunikationskulturen skal italesættes via
ledelsen. Fordi det går patienterne dårligt, når samarbejdet mellem de professionelle er
dårligt. –Derfor bør der være en tone på arbejdspladsen, hvor alle føler sig trygge nok
til at kunne sige fra, når patientsikkerheden er truet. Det fremtidige patientsikkerhedsperspektiv må i højere grad end nu centreres om at sikre, at ting går rigtigt til frem for
at undgå, at ting går galt. Sikker kommunikation er centralt i den proces.
Udover ledelsesmæssig italesættelse gør man på Hvidovre Hospital også brug af team
træning, i nogle tilfælde suppleret med videooptagelser som hjælp til at afdække kommunikationsrelaterede aspekter i træningen, samt ”Periodisk Standard Træning”, som er
et træningskoncept, man har udarbejdet i samarbejde med personer ansat i luftfartsbranchen, hvor man også har en lang tradition for at arbejde med sikkerhedsprocedurer, og som for øjeblikket pilottestes i to afsnit på hospitalet.
Konceptet indebærer, at senior-læger systematisk følger og vurderer en anden kollega i
alle funktioner.
6