De gode rejseoplevelser På egen eller lejet motorcykel

Transcription

De gode rejseoplevelser På egen eller lejet motorcykel
Moto-Mundo nyhedsbrev nr.48 juli 2015
De gode rejseoplevelser
På egen eller lejet motorcykel
Krakow, Polen.
Sommeren er over os og Moto-Mundo begiver sig snart ud på nye eventyr.
Lørdag d.11 juli kører vi med en gruppe til Tatrabjergene i Polen og Slovakiet,
vi besøger Berlin, Wroclaw og Krakow inden vi kører over Tatrabjergene og ind
i Slovakiet, herfra videre til Tjekkiet og hjem igennem Tyskland.
I Krakow har vi 3 overnatninger i byens gamle kvarter, tæt på alting. Vi har bla.
En guided rundtur i byen, en tur til Auschwitz og vi besøger Schindlers fabrik.
Hvis du ikke nåede at komme med på denne fantastiske tur i år, kan du allerede
nu tilmelde dig turen i juli 2016 her: http://www.motomundo.dk/destinations.php?
topic=TatraBjergeneiPolenogSlovakiet&tourDateId=96
Vi har den glæde at 3 ud af 5 kommende rejser er udsolgte, og på turen til
Albanien, sidst i august, er der kun 2 ledige pladser. Så vi tillader os at tage det
som et kompliment til vores spændende motorcykelrejser.
Cuba i februar 2016 er også udsolgt, vores 8. tur til dette fantastiske rejsemål.
I løbet af 2016 har vi allerede lagt 2 nye rejser ud på www.moto-mundo.dk
I juni har vi en tur gennem England og Skotland hvorfra vi sejler til
Shetlandsøerne. 6 dage på Shetlandsøerne hvor vi deltager i et kulturelt træf for
gamle biler, motorcykler, traktorer, motorer mm. På vejen tilbage gør vi et
ophold på Orkneyøerne og besøger Skotlands nordligste punkt.
Shetlandsøerne ligger 300km nord for Aberdeen i Skotland og 340km vest for
Bergen i Norge. Der er mere end 100 øer og med gode veje og med broer og
færgeforbindelser imellem de fleste af øerne.
Shetland er godt 100km i længden og 50km i bredden. ialt cirka 900km gode
veje. På Shetlandsøerne bor der omkring 22.000 mennesker, 250.000
søpapegøjer, 300.000 får og 1.000.000 fugle.
Lykke skuer ud over Shetlandsøerne.
Sidst i juli går turen til Rumænien, nærmere betegnet den del af Rumænien som
hedder Transsylvanien, læs hele turbeskrivelsen her: http://www.motomundo.dk/destinations.php?topic=Transsylvanien&tourDateId=95
Denne tur er som den eneste af Moto-Mundos ture på lejede motorcykler, vi
flyver til Bukarest hvor motorcyklerne venter på os. Og hvorfor så det ? Jo godt
nok holder vi meget af at køre på motorcykel, men det er Transsylvanien vi skal
opleve og ikke de tyske motorveje.
Transfalgarasan passet i Rumænien.
Der vil også i sommeren 2016 komme en ny tur til et af vores nabolande, hold øje
med hjemmesiden. Senere på året gentager vi turene til Albanien og
Caminoturen i Nordspanien.
Cuba 2017 bliver med nye ruter og vil denne gang koncentrere sig om området
imellem Havana og Cubas østligste ende, en tur som vi kørte i 2010 og som nu
bliver gentaget, hvorfor der ikke vil være en 15 dages tur dette år.
Det var så lidt om de kommende rejser. Vi har også opdateret hjemmesiden med
nyt layout og alle billederne fra tidligere rejser er blevet gruperet på ny måde
således at de er nemmere at finde for en bestemt rejse. Håber i synes om det.
Følg os på vore rejser på Facebook, du kan evt. gå ind via forsiden.
Til slut et ønske om en god sommer fra Moto-Mundo, Helle og Søren
Nimbus, Helle og Søren på Cuba