Tilliden og trygheden er udfordret i udsatte boligområder

10 Indland
Tirsdag den 21. april 2015
.
I Jylland tror de,
at man skyder
hinanden her.
Sådan er det ikke.
Men selvfølgelig er vi
præget af den
hashhandel, resten
af København er
præget af.
Kenneth Fuglsang,
leder af det boligsociale arbejde
i Lundtoftegade.
Det udsatte boligområde Lundtoftegade har styrket trygheden,
og Saadia Jakobije og Ihssan
føler sig ikke utrygge.
Foto: Stine Bidstrup
Tilliden og trygheden er
udfordret i udsatte boligområder
Naboer: Beboere i udsatte boligområder har mindre tillid til deres naboer. Det er trygheden, der
halter, siger boligminister, der er klar med rygdækning. I Lundtoftegade i København er man på vej.
RIKKE GUSTAVSEN
[email protected]
olen bager på hashvagtens sorte dynejakke. Hans kasket er
trukket godt ned i
panden. Hans øjne flytter sig
fra højre til venstre. Hele
tiden. Han scanner omgivelserne og holder øje med dem,
der bevæger sig ind i det udsatte boligområde Lundtoftegade på Nørrebro i København. Længere inde mellem
blokkene holder en større
gruppe unge drenge til med
armene i en hårdkogt vinkel
ud fra kroppen. Det er mandag eftermiddag. Den første
dag, hvor man rigtig tør tro
på, at foråret har bidt sig fast,
og hashvagten stikker ud i sin
voluminøse vinterjakke.
En ny undersøgelse fra
Center for Boligsocial Udvikling viser, at beboere i udsatte
områder har markant mindre tillid og kendskab til deres naboer end i resten af landet. For mens 75 pct. på
landsplan siger, at de har et
godt naboskab, så gælder det
kun 32 pct. af dem, der bor i
et udsat boligområde, populært kaldet ghettoer. Og
mens 90 pct. på landsplan
S
svarer, at de ville bede deres
nabo om at opbevare en
ekstranøgle, så gælder det
kun lidt over halvdelen i de
udsatte boligområder.
Tilliden til, at naboen kan
passe på ens nøgle, hænger
tæt sammen med, om man
oplever et kvarter som trygt,
siger Birgitte Mazanti, leder
for Center for Boligsocial Udvikling:
»Vi har taget temperaturen
på naboskabet, og det står ikke særlig godt til i de udsatte
boligområder. Det er et udtryk for manglende tillid, når
så mange ikke vil overdrage
en nøgle til naboen, men det
handler selvfølgelig også om
tryghed.«
Skyder hinanden
Boligminister Carsten Hansen (S) siger, at tillid til områdets øvrige beboere hænger
sammen med, hvor tryg man
føler sig, og at hashvagter,
knallertkørere med fart i
dækkene og hashsalg udfordrer trygheden:
»Hvis beboerne ikke har
tilid til deres naboer, er der
noget galt, så er det endnu ikke lykkedes at skabe den tryghed, der skal være i de udsatte
boligområder. Trygheden er
også afgørende, hvis det skal
lykkes at skabe en bredere beboersammensætning,« siger
han.
I Lundtoftegade er man
ikke så langt fra at nå tryghedsmålet, siger Kenneth
Fuglsang, leder af det boligsociale arbejde i det udsatte
område. For efter et par år
med bandeskyderier er der
faldet ro over området. En
del er i fængsel på grund af
bandekrigen, og så har en
større renovering, hvor små
lejligheder er blevet lagt sammen til store, tiltrukket mere
ressourcestærke beboere:
»I Jylland tror de, at man
skyder hinanden her. Sådan
er det ikke. Men selvfølgelig
er vi præget af den hashhandel, resten af København
er præget af. Og vi oplever
også, at det kan skabe utryghed, når drengene ræser på
knallerter om sommeren.
Men det er gået fremad her,
og der er kun få beboerklager,« siger Kenneth Fuglsang.
Beboerne i Lundtoftegade
er vant til de hashsælgere,
der overvåger kvarteret. Det
er en del af pakken:
»Nå, ham? Han er hashvagt,« siger en beboer og
peger på den unge mand i
dynefrakke, så flytter han
blikket og går videre.
Saadia Jakobije fra Marokko bor i Lundtoftegade. Hun
er ikke utryg ved sine naboer:
»Jeg hilser på mine naboer,
men jeg har ikke lagt en nøgle hos dem. Det har jeg ikke
brug for, og jeg kender dem
heller ikke,« siger hun.
Fest i stuen
Ihssan er også fra Marokko og
har boet i Lundtoftegade i 20
år. Hun vil bare kaldes ved sit
fornavn:
»Jeg har ikke lagt min nøgle hos naboen, men jeg går tit
ind til min pakistanske nabo
med marokkansk mad, og de
tager en souvenir med hjem
til os, hvis de har været på
ferie,« siger hun.
Bo Andresen parkerer sin
cykel og kigger op imod de
høje huse i Lundtoftegade.
Han bor på tiende sal, og i
weekenden åbner han sit
hjem for 30 naboer. De skal
til koncert i hans stue. Der
skal bygges bro mellem beboere, og Lundtoftegade skal af
med sit ballade-ry, derfor har
en gruppe beboere taget initiativ til en weekend med lejligheds-koncerter.
Og det er ifølge Birgitte
UDRYKNING
Rejsehold
Et team af eksperter fra By- og
Boligministeriet, Landsbyggefonden og Center for Boligsocial Udvikling er fra i dag
klar til at rykke ud til udsatte
boligområder, der har brug for
hjælp.
Rejseholdet hjælper både ved
akutte konflikter, for eksempel
en opblusning af containerbrande, og med at løse
balladeknuder, hvor et udsat
område i en længere periode
har været plaget af utryghedsskabende adfærd.
Teamet skal sammen med
lokale aktører, kommune, politi
og boligforening komme med
en række anbefalinger til at
styrke trygheden.
Kilde: By-og Boligministeriet
Mazanti, leder for Center for
Boligsocial Udvikling, initiativer som det, der skal til, hvis
det skal lykkes at bringe beboerne sammen og skabe tillid og tryghed.
Lundtoftegade er på vej,
hashsalg eller ej, men i andre
af landets udsatte boligområder er der langt igen. Det
overordnede mål er tillid og
tryghed. Det er der, politi,
kommune, boligselskaber og
beboere arbejder på at komme hen.
Men bestræbelserne på at
skabe tryghed er sårbare, siger Carsten Hansen, for ganske få »bøller« kan suge trygheden ud af et kvarter. Men
fra i dag kan By- og Boligministeriet tilbyde en anden
rygdækning end tidligere.
Som et resultat af boligaftalen er der blevet etableret
et rejsehold, som kan tage ud
til udsatte boligområder i
knibe og komme med anbefalinger til indsatsen.
»Der er nogle områder,
hvor der er store udfordringer, men vi skal ikke give op.
Jeg har oprettet et rejsehold,
der kan assistere, når det
brænder på. Det kan være et
af værktøjerne, så vi hurtigt
kan få et overblik og ikke behøver opfinde den dybe tallerken, hver gang der er problemer i et område. Det er ikke altid nemt, og få unge kan
ødelægge meget, men hvad
ville der ske, hvis vi ikke gjorde noget,« spørger Carsten
Hansen.