Juni 2015

M E D L E M S B L A D F O R k reds n ordea / E N v i r k som h eds k reds I F IN A N S F O R B U N D E T / J u n i 2 01 5
Jeg lærer
nyt hver
eneste dag
12.000-13.000 telefonopkald i døgnet og omkring
1.000 chat i døgnet via netbank har Nordea 24/7,
hvor 28-årige Mark Udvarhelyi Rønn er teamleder i
Business Support. Han nyder live-kulturen med
konstant summende telefonsamtaler og høj aktivitet
på alle platforme for at rådgive og servicere kunder
Læs side 8
Når følelser
bliver til fakta /2
Stress kan gøre
dig fysisk syg /4
Digitalisering
på dagsordenen /10
2
Trivsel
Af Nina Worsøe
Når følelser bliver til fakta
Halvdelen af os har ikke et klart billede af hvor banken er på vej hen. En del føler sig
stressede og mange har det svært med arbejdspresset. Til gengæld har vi stor tiltro til
vores nærmeste leder. Det er nogle af konklusionerne fra NUB-trivselsundersøgelsen,
der blev sendt ud i marts
I starten af marts gik der en trivselsundersøgelse ud fra de nordiske fagforeninger
til ca. 15.000 medlemmer på tværs af de
nordiske lande. På baggrund af faldende
ESI-tal og mange henvendelser om dalende trivsel hos medlemmer, var Nordea-fagforeningerne i de fire nordiske
lande enige om at tiden var inde til at
spørge medlemmerne direkte hvordan
det stod til. Næsten halvdelen svarede
på undersøgelsen, og det gav et solidt
billede af, hvor vi står, når det drejer sig
om trivsel, tryghed og stolthed.
I Danmark er det gået ned af bakke
med stoltheden de sidste 2 år. Ca. 65 procent af de danske medlemmer siger de
er mindre stolte end for 2 år siden (på
tværs af Norden er det ca. halvdelen).
Næsten hver femte svarer ”nej, kun lidt”
eller ”nej, slet ikke” til om de er stolte
over at være ansat i Nordea. Derudover
svarer en tredjedel ”både ja og nej”.
Dorrit Brandt, næstformand for Kreds
Nordea og leder af arbejdsgruppen, der
har stået for undersøgelsen, synes tallene er tankevækkende”
”Vi bruger mange timer på arbejdet hver dag, og giver meget af os selv
på arbejdspladsen. Derfor betyder det
meget, at kunne sige: Jeg er stolt af at
arbejde her”.
”Der er sket en forandring i hvordan medarbejderne oplever hverdagen. Vi kan se det i ESI’en, og det bliver
bekræftet i vores trivselsundersøgelse.
Jeg tror det har noget at gøre med det
store pres, der er på medarbejderne,
samtidig med at der bliver skåret mange
steder”, siger Dorrit, og tilføjer, ”der er
ikke længere udsigt til at tingene ændrer
sig, når vi er ude af krisen. Fokus på effektiviseringer og besparelser er hverdagen nu”.
Højt arbejdspres
Et tema, der går igen i undersøgelsens resultat er det høje arbejdspres, der ligger
på medarbejderne. Omkring halvdelen
af dem, der har performancemål synes
at målene er ”lidt for høje” eller ”alt for
høje”. Og ud af dem føler 3 ud af 4 at
de høje mål stresser dem.
”Det er en tendens, vi også hører om
fra andre brancher”, siger Dorrit.
”Forskning viser at performancemål
i sig selv øger stressniveauet, og vi har
i forvejen udfordringer på det område.
Jeg ved, at en del af medlemmerne har
svært ved at håndtere det de ser som urealistiske mål”.
Den samme tendens går igen i
spørgsmålene om daglig trivsel. Mens 20
procent giver udtryk for at de ikke trives
på arbejdspladsen, så er der dobbelt så
mange, der angiver at de ikke trives med
det arbejdspres, de er underlagt.
”Når vi taler så meget om arbejdspres,
så skyldes det at det er det, vi hører om
fra medlemmerne. Siden finanskrisen er
kravene til den enkelte blevet sat op, og
man taler om at de ansatte i finanssektoren er blevet 30 procent mere produktive i den periode. Det lyder flot, men
vi er nødt til at se på, hvad det betyder
”Når vi taler så meget om
arbejdspres, så skyldes det at det er
det, vi hører om fra medlemmerne”,
siger Dorrit Brandt, næstformand i
Kreds Nordea.
for trivslen i hverdagen. Man kan få den
tanke, at det ikke kan holde i længden”,
siger Dorrit.
Utryghed og stress
Reaktioner på et højt arbejdspres kan
være stress og utryghed for ikke at kunne
bestride sit job. Derfor har undersøgelsen også spørgsmål om tryghed i ansættelsen. Her svarer 30 procent at de er
bekymrede for at miste jobbet.
Ser man på stress-niveauet er det mere
end hver femte, der decideret oplever
stress-symptomer (”ret meget” eller
”virkelig meget”), og er i risikozonen
for at blive stresssyge.
Trivsel
Men holder man stress-niveauet op
imod trygheden, så er der en tydelig sammenhæng. Blandt de medarbejdere der er
bekymrede for at miste deres job, oplever
mere end 40 procent stress-symptomer.
”Der er altså en gruppe af medarbejdere, der skal håndtere en meget svær
situation med stress og bekymringer,
samtidig med at de skal passe deres arbejde. Det kan hurtigt blive en ond cirkel”,
siger Dorrit.
Informationsniveauet deler vandene
Et andet billede der tegner sig er oplevelsen af, at ikke alle får den fornødne
information. Kun omkring halvdelen
er helt eller delvist enige i, at de har et
klart billede af hvor deres afdeling og
banken er på vej hen, og samme andel
mener de får den nødvendige information fra deres leder.
”Det kan måske hænge sammen med
utrygheden,” mener Dorrit. ”Hvis man
ikke er sikker på, hvor afdelingen er på
vej hen, kan det være rigtig svært at føle
sig tryg i sin ansættelse.”
Tillid til nærmeste leder
Et lyspunkt, der går igen fra ESI’en,
er medarbejdernes forhold til deres
nærmeste leder. På trods af at 42 procent af lederne oplever et indskrænket
ledelsesrum sammenlignet med for 2 år
siden, har de formået et vedligeholde
et tillidsforhold til deres medarbejdere.
På en skala fra 1 til 5 (”helt uenig”
til ”helt enig”) får den tillid lederen udviser mere end 4. Til sammenligning opleves topledelsens tillid til mellemledere
og medarbejder noget lavere. Her ligger
svaret på godt 3.
”Det er meget positivt at se de tal.
Og det bekræfter jo hvad vi så i ESI’en
– nemlig man har tillid til sin nærmeste
leder og at han eller hun gør alt, hvad
de kan. Det lykkes for dem at skabe tillid, og at give medarbejderne mulighed
for at komme til dem med diverse udfordringer,” siger Dorrit. ”Men når de
oplever at deres ledelsesrum er blevet
mindre, er det jo samtidigt begrænset
hvad de måske kan ændre på for medarbejderne. Men her kan vi bruge trivselsundersøgelsen til at pege på områder,
hvor vi kan flytte nogle ting i en positiv
retning. Derfor vil vi opfordre banken
til at tage dialogen med os.”
Resultater af trivselsundersøgelsen blandt
cirka 15.000 Nordeaansatte i marts 2015
3
Helbred
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist
Stress kan gøre dig fysisk syg
Når kroppen i en længere periode har signaleret til dig, at du kører for hårdt
på, kan den reagere med sygdom. Stressekspert Bo Netterstrøm anbefaler
kedelige krimier og motion som en del af modgiften
”Jeg plejer at anbefale en af de krimiserier, der kører sidst på aftenen inden
sengetid. De er ikke så voldsomt ophidsende, de er gode at falde ned på”.
Søvnproblemer er et af de mest almindelige symptomer på stress, så Bo Netterstrøm, der har arbejdet professionelt
med stress siden 1970’erne, har haft lejlighed til at foreslå de lettere søvndyssende krimier mange gange.
”Problemer med at sove er et ret sikkert stresstegn hos de fleste. Det, man
har beskæftiget sig med i løbet af dagen
på arbejde, bliver ved med at køre rundt
og trænge sig på, man kan ikke finde
ro”, konstaterer seniorforskeren. Han er
mangeårig overlæge på arbejdsmedicinske
klinikker og forfatter til en stribe bøger om
emnet, senest udkom ”Stress og arbejde”.
De to ting, stress og arbejde, er ofte
uløseligt knyttet til hinanden, og desværre
er manglende søvn ikke den værste fysiske
reaktion på for meget at se til. Hvis stressniveauet får lov til at eskalere eller ligger
på et konstant højt plan, kan det udløse
en række sygdomme – alt fra depression
over sukkersyge til hjerte-kar-sygdomme.
En sund reaktion
Selv om kroppen ikke kan tåle stress på
den lange bane, og selv om stress kan
opleves stærkt belastende også på den
korte bane, er det grundlæggende en
sund reaktion at blive stresset:
”Stress er resultatet af, at man aktiverer
hele sin fysiske formåen, og det er praktisk at kunne, når man skal klare livets
udfordringer. Nervesystemet gearer op
og sender blandt andet adrenalin ud,
som gør os i stand til at handle hurtigt.
Der strømmer også blod til musklerne,
så vi er helt klar til at kæmpe eller flygte
i en fart, alt efter hvad situationen
kræver”, siger Bo Netterstrøm.
Adrenalin udskilles ved direkte påvirkning fra hjernen, derfor går det
meget hurtigt, men resten af hormonsystemet bliver også påvirket, når stressen
sætter tommelskruerne på psyken. Det
resulterer blandt andet i, at der bliver
sendt kortisol ud i blodbanen.
”Kortisol giver kroppen en fordel den
første times tid, men hvis man bliver i
stresstilstanden i dage, måneder eller ligefrem år, virker det stik modsat og svækker
immunforsvaret, så risikoen for infektioner
og anden sygdom øges. Vi kan tilsyneladende ikke blæse og have mel i munden
i længere tid, så skader kortisolen kroppen i stedet for at komme den til gavn”.
Hormonerne påvirker også blodtrykket, og der sendes fedt og sukker ud i
kredsløbet.
”Hensigten med fedtet og sukkeret
er, at der mobiliseres en masse energi,
som skal forbrændes i den kamp mod
eller flugt fra noget farligt, vi står over
for. Men da de fleste af os ikke løber nogen steder, men sidder på vores flade på
arbejde og bliver stressede, får vi ikke
brugt energien. Derfor flyder en masse
overflødigt sukker og fedt rundt i kredsløbet, og det kan føre til åreforkalkning,
sukkersyge og hjertesygdomme”.
En småkedelig krimi i tv eller sex
kan være befordrende for en god
nattesøvn, lyder det fra stressekspert Bo Netterstrøm.
En dårlig nats søvn
Men hvordan kan man vide, om man
har et så højt stressniveau, at det er farligt på langt sigt? Det kan være vanskeligt, siger seniorforskeren:
”Det er svært at måle sig til, hvor
stresset et menneske er. Nogle reagerer
hurtigt med højt blodtryk, andre gør
ikke, og der er mange arvelige aspekter. Man skal også huske, at vi faktisk
er bygget til at kunne håndtere stress i
løbet af dagen. Det vigtigste er, at man
Foto: Scanpix
4
Helbred
Få stressen ud af kroppen
Før arbejde: Forsøg at undgå en hektisk start på
dagen. Stå lidt tidligere op om nødvendigt, smør
madpakke til ungerne om aftenen og så videre.
Under arbejde: Selv om du har travlt, kan du finde
tid til en lille, diskret øvelse, hvor du fokuserer på
dit åndedræt og trækker vejret roligt og dybt. Få
minutter med mindfulness kan med øvelse geare dit
nervesystem ned. Lette fysiske øvelser, en lille gåtur
eller lignende kan også få dig til at slippe stressen.
Efter arbejde: Når du stresser, sender kroppen
kamphormoner og ekstra energi i form af sukker
og fedt ud i dit kredsløb. Der kan det svuppe
rundt længe, hvis du ikke gør noget for at brænde
det af fysisk.
Du kan så at sige rense kroppen for hormoner,
fedt og sukker ved bevægelse og motion.
Læg motionen i kalenderen, forpligt dig til at få
det gjort, aftal med en ven.
God fysisk form gør dig desuden mere modstandsdygtig over for stress.
Foto: Nana Reimers
Før sengetid: Læg arbejdet væk i god tid, før du vil
sove. Vælg en stille og rolig aktivitet, inden du går i
seng. En småkedelig krimi i tv kan være befordrende
for en god nattesøvn. Stress kan nedsætte lysten
til sex, men sex er godt, også mod stress.
er i stand til at restituere og slappe af.
Er man ikke det, bliver det et problem
i længden”.
Derfor kan dårlig nattesøvn, træthed
og mismodighed i en længere periode
være en vigtig sladrehank og anledning til
at tage op til overvejelse, om der er brug
for at sætte ind mod eget stressniveau. En
begyndelse kan i bekræftende fald være
at lægge flere pauser ind i arbejdsdagen.
”Mange protesterer og siger, at det
har de ikke tid til. Men det er ikke lange
pauser, der er brug for. På bare tre-fire
minutter kan man med for eksempel
mindfulness lære at geare helt ned for
derefter at føle sig forfrisket og klar til
mere. Det kræver lidt øvelse, men det
virker mægtig godt”.
Fysisk syg af stress
Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig
stress kan føre til alvorlig sygdom.
Det skyldes blandt andet, at kroppen sender
hormonet kortisol ud i kredsløbet for at gøre kroppen klar til at overvinde faren eller spurte fra den.
Hormonet skader kroppen, hvis det udskilles i
længere perioder.
Samtidig pumpes mere fedt og sukker rundt
i systemet, og da det moderne menneske ofte
sidder stille og stresser på arbejde, bliver det ikke
forbrændt.
Blandt andet øges risikoen for hjerte-karsygdomme, depression, åreforkalkning, diabetes,
udbrændthed og smertetilstand.
Stress kan også påvirke dit stemningsleje, du
kan blive træt, mismodig og depressiv.
5
6
Ligestilling
Af Nina Worsøe
Fokus på ligestilling
”Vi går glip af en masse potentiale, hvis kvinder ikke oplever os
som en arbejdsplads med lige vilkår”, siger Marianne Egelund
Siig, som er leder af Diversitet i Nordea
Grundlovsdag i år var også 100-året for
kvinders stemmeret. I den forbindelse
har der været stor opmærksomhed på
ligestilling i forskellige former, og også
Nordea har haft en stemme i koret.
”Nordea går glip af en masse potentiale, hvis kvinder ikke oplever os som en
arbejdsplads med lige vilkår. Det er i bund
og grund det, vi arbejder for. Hvis Nordea
skal fremtidssikres, skal vi sætte ind her”,
siger Marianne Egelund Siig, som er leder
af Diversitet i Nordea, og herunder ansvarlig for Kønsdiversitet-initiativet.
Selvom vi i Danmark har ligestilling
på langt de fleste punkter, så viser forskningen at der stadig er udfordringer –
især i forbindelse med ledelse. Og der
er tungtvejende grunde til at arbejde
med området.
”Der er et klart billede af, at virksomheder med mere kønsbalancerede ledergrupper klarer sig bedre på alle parametre fra medarbejdermotivation til bundlinjen”, fortæller Marianne Egelund Siig.
”Samtidig er der meget overbevisende
forskning, der viser at vi fortsat forskelsbehandler på baggrund af køn. Vores
ligestillingsarbejde i Nordea handler ikke
om at ’fixe kvinderne eller anklage mændene’. Alle vil vel helst bedømmes for
det, de præsterer, uanset deres køn”.
Allerede sket ændringer
Nordea har igennem længere tid arbejdet målrettet med at have lige vilkår for
mænd og kvinder.
”Der er flere områder, hvor vi alle-
rede har gennemført ændringer. For eksempel er der nu en politik på rekruttering, som betyder at begge køn skal være
repræsenteret blandt de sidste tre kandidater til en lederstilling. Det samme
er tilfældet med bankens graduate-program for nyuddannede akademikere,
hvor fordelingen mellem kønnene minimum skal være 60/40”.
Der er også kommet en politik, der
skal sikre at lederen holder kontakten
til medarbejdere på barselsorlov.
”Medarbejdere på barsel må ikke
blive glemt i organisationsændringer
eller blive sat i stå i karrieren. Derfor har
vi lavet kontaktpolitikken, og vi støtter
op om karriereplanlægning efter barselsorlov”, fortæller Marianne.
Ubevidste barrierer
Det er de færreste, der bevidst fravælger
kvinder i rekruttering. Men der findes
nogle ubevidste fordomme mod kvinder,
som udgør en usynlig barriere. For eksempel opfattes kvinders potentiale umiddelbart mere begrænset end mænds.
For at komme uden om de barrierer
arbejder Nordea med at synliggøre de
opfattelser der kan være. Blandt andet
er mangfoldighed blevet en fast del af
lederuddannelserne.
”På lederuddannelserne er der moduler, som er direkte relateret til mangfoldighed. Vi har også udarbejdet vejledende sider til ledere, der skal holde
PDD’er eller den årlige bemandingsgennemgang. De får beskrevet nogle af
”Virksomheder med mere kønsbalancerede ledergrupper klarer sig bedre
på alle parametre fra medarbejdermotivation til bundlinjen”, fortæller
Marianne Egelund Siig.
de faldgruber, man typisk ser i organisationer i forhold til ubevidst forskelsbehandling. Det er lettere at undgå, hvis man er
bevidst om det”, fortæller Marianne.
Vi er på vej
”Selv om Danmark ligger nummer 5 på
World Economic Forums kønsligestillingsliste, er det en anden historie, når
vi taler om kønsfordeling i ledelse. Der
er vi nummer 72”, siger Marianne Egelund Siig, og fortsætter:
”Der er langt til toppen, men vi arbejder fokuseret på forbedringerne i Nordea. Der er ikke nogen genvej til målet,
for det handler om at ændre gamle vaner
og tænke anderledes. Det er kulturen,
der skal ændres”.
job på hånden, så er det en god idé at pleje dit
netværk. For dit netværk kan øge din kreativitet
og opgaveløsning og tænke sammen med dig.
Finansforbundet har taget initiativ til netværks-
dr
e
grupper for:
• it-folk
be
• Ledere
• compliance-medarbejdere
• Markets-ansatte
en
• Jurister
• service-teknikere og betjente
• ledige
• unge
• seniorer
g
• projektledere
di
• studerende
til
• yngre akademikere
ka
r
rk
Vil du være bedre til dit job eller have et andet
r ie
re
Ne
tv
æ
Læs mere om, hvordan du kan
blive en del af netværkene på
Finansforbundet.dk/netvaerk
Stafetten
Af journalist Carsten Jørgensen
Jeg lærer nyt
hver eneste dag
Mark Udvarhelyi Rønn har siden august sidste år været teamleder
i Business Support for Nordea 24/7, hvor han nyder live-kulturen
med konstant summende telefonsamtaler og høj aktivitet på alle
platforme for at rådgive og servicere kunder
12.000-13.000 telefonopkald i døgnet og
omkring 1.000 chat i døgnet via netbank.
Der er nok at se til for de cirka 400
medarbejdere i Nordea 24/7 – fordelt
i Høje Taastrup, Fredericia og Aarhus
– og for det seks personer store team
”Daglig Drift” i Business Support er opgaven at sørge for, at der er den nødvendige bemanding på telefoner, chat, onlinemøder og Facebook 24/7/365, som
kundeefterspørgslen kræver.
Siden august 2014 har 28-årige Mark
Rønn været teamleder med ansvar for, at
blandt andet bemandingen sikrer en god
service af kunderne, og at vagtskemaet seks
uger frem i tiden for rådgivere, agenter
og serviceagenter fungerer til medarbejdernes størst mulige tilfredshed.
”Det er et stort planlægningsarbejde
at få vagtplanerne til at gå op. Vi har
konstant 1 - 2 medarbejdere fra teamet
til at arbejde med vagtplanerne, kommunikere med de i alt 23 gruppeledere
og ligeledes med medarbejdere, som
har mulighed for selv at ønske arbejdstider seks uger frem ad gangen. Men det
lykkes, fordi der er en stor fleksibilitet
hos mange, og fordi alle er klar over, at
det kræver fleksibilitet at arbejde her”,
fortæller Mark.
Skal skabe resultater gennem andre
Han havde hverken regnet med, at han
skulle være leder, eller at han skulle
arbejde i det der dengang hed Tele-
fonbanken, da han i september 2006
begyndte som finanselev i Nordea.
”Jeg ville gerne være specialist og
havde måske bevæget mig i den retning,
hvis ikke min daværende chef i CM Customer Service Wholesale DK/CIB på
Christianbro for et par år siden havde
hevet fat i mig og sagt ’Mark, du skal
være leder’. Det faldt sammen med, at
jeg lige havde færdiggjort min HD, hvor
jeg havde fag omhandlende ledelse. Jeg
tænkte hvorfor ikke, og i begyndelsen
af 2014 kom jeg på ’Potential Leader’uddannelsen i Nordea”, fortæller han.
Inden han beskæftigede sig med
storkunder på Christiansbro, havde
Mark været privatrådgiver i et par
filialer, og nu er han i gang med at
udvikle sig som leder.
”Tidligere var jeg fokuseret på selv at
skabe resultater for kunderne. Som leder
handler det om at skabe resultater gennem andre – ved at få medarbejderne
til at præstere, og det er spændende. Og
meget tilfredsstillende, når det lykkes”,
siger han med et smil.
Siden han begyndte som teamleder
for teamet ”Daglig Drift” i Business Support i Nordea 24/7 for godt ni måneder
siden, er der sket en masse. Der er
etableret en chat, der hurtigt er blevet
populær blandt mange kunder, og der
er etableret en E-branch, hvor kunderne
ligesom i en fysisk filial kan have den
samme personlige ”online” rådgiver,
som de kan ringe til og få rådgivning af
uden for den normale åbningstid.
”Vi forventede, at indførelsen af chatten ville betyde en nedgang i antal kald,
fordi kunderne kunne få svar af en medarbejder, umiddelbart efter at de skrev,
men det er ikke sket. Kundernes samlede brug af Nordea 24/7 er steget, og
det vil den formentlig fortsætte med”,
forklarer Mark.
Minutiøs overvågning
af kundehenvendelser
Udover at sørge for vagtskemaer seks
uger frem i tiden og at håndtere den
interne mailboks, som medarbejdere
skriver på, følger Business Support hele
tiden antallet af kundehenvendelser på
de forskellige kanaler. Traffic Tower –
som de kalder det, går ud på at sørge
for, at der hele tiden er den nødvendige
medarbejderbemanding af telefoner og
chat med videre.
”Vi kommunikerer tæt med den
øvrige del af Nordea, så vi er opmærksomme på hvilke kampagner, der kører
i forhold til kunderne. Nogle gange kan
der være en stor stigning i antal kald,
og så kan vi for eksempel skride ind og
aflyse/flytte et gruppemøde for at få
medarbejdere ud til telefonerne. Der
kan også være ekstra travlhed nogle eftermiddage, hvor vi skal sørge for ekstra
bemanding i de tidlige aftentimer. Det
løses som regel ved, at vi i dialog med
Foto: Nana Reimers
8
Stafetten
medarbejdere der skulle holde fri omkring kl. 15 – 16, forlænger vagterne til
for eksempel. kl. 20”, siger Mark.
Fleksibiliteten hos medarbejderne
er helt afgørende, for at Nordea 24/7
kan være en succes 365 dage om året.
De cirka 130 serviceagenter, som typisk
er studerende, er vigtige for at vagtskemaet kan gå op på de skæve tidspunkter,
agenter, der kan sammenlignes lidt med
kundemedarbejdere i de fysiske filialer,
tager sig typisk af mindre kreditter, forsikringer, Dow Jones i forbindelse med
legitimering og mindre kompleks rådgivning. Rådgivning inden for pension,
bolig, forsikring og investering står de
uddannede rådgivere for. Henover dagen er Nordea 24/7 bemandet af alle
tre medarbejdertyper.
Da Mark begyndte i jobbet, var han
overrasket over hvor meget Nordea 24/7
har udviklet sig i takt med den stigende
kundeefterspørgsel, for eksempel er
efterspørgslen efter onlinemøder uden
for den normale åbningstid populære.
”For mange kunder giver det god mening at tage et telefonmøde med en råd-
”Vi forventede, at indførelsen af
chatten ville betyde en nedgang i
antal kald, fordi kunderne kunne få
svar af en medarbejder, umiddelbart
efter at de skrev, men det er ikke
sket. Kundernes samlede brug af
Nordea 24/7 er steget”, siger Mark
Udvarhelyi Rønn.
giver på det tidspunkt, hvor de er kommet hjem fra arbejde, har spist og måske
lagt de mindste børn i seng. Og jeg tror,
at det er en rigtig god service for banken
at tilbyde. På den måde er vi også en stor
hjælp for de fysiske filialer, som kan henvise kunder til os”, mener teamlederen.
Mark Udvarhelyi Rønn har haft sit
nuværende job i cirka ni måneder, og
står det til ham selv, bliver han i det i
adskillige år frem.
”Jeg kan lide at være leder her. Der er
masser af dynamik og tempo. Jeg synes,
her er en fed kultur med masser af liv,
summende telefoner og en god stemning. Jeg lærer nyt hver dag som leder
og om banken”, siger han.
Stafet om den gode
arbejdsplads
Hvordan udmærker din arbejdsplads sig, og hvordan vil du ”sælge” din arbejdsplads til interesserede
ansøgere, hvis der var en ledig stilling?
Det spørger Kreds Nordea om i en artikelserie,
hvor interviewpersonen sender stafetten videre til
en kollega på en anden arbejdsplads i banken.
Indtil videre har stafetten været hos
• Bente Nannestad, bestyrelsesmedlem
i Kreds Nordea
• Joan Hangaard Pedersen fra PSL-gruppen
i Herning
• Lene Høsthåb, kundemedarbejder, fællestillidsmand og lokalpolitiker på Fyn
• Christian Korsgaard, erhvervsspecialist
• Nicklas Stougaard Bredesen, controller i
Group Treasury
• Poul Rothmar, filialdirektør i Hillerød
Næste gang lander stafetten hos Jacob Vedel
Madsen, som arbejder i CM Customer Service
Wholesale DK.
9
10
Nordisk generalforsamling
Af Nina Worsøe
Digitalisering på dagsordenen
Den årlige generalforsamling for Union in Nordea debatterede
blandt andet, hvor hurtigt den digitale omstilling skal ske
”Funny english is our company language”,
spøgte Hans Christian Riise, da han tirsdag den 19. maj i Oslo bød velkommen
til generalforsamlingen for Union in Nordea, hvor fagforeninger fra de fire nordiske lande og Polen er repræsenteret. Og
sprog var absolut ikke en barriere i de to
dage, hvor der var livlige diskussioner over
bordene og mange spørgsmål til talerne.
Generalforsamlingen fik besøg af
Gunn Wærsted, som til daglig leder
Wealth Management og er medlem af
GEM, og af Philip Jennings, som er generalsekretær for UNI – en global sammenslutning af fagforeninger inden for
en bred vifte af serviceerhverv.
Kreds Nordea er gennem Finansforbundet medlem af UNI.
Digitalisering
Et af de helt store emner på generalforsamlingen var digitaliseringen, og
hvad det betyder for fremtiden. Gunn
Wærsted talte om at opnå den rigtige
balance mellem de ting, vi tilbyder
kunderne. Hun sagde, at hvis der efterspørges flere onlinemøder, så må der
samtidig skrues ned for kapaciteten i
filialerne. Det er for dyrt at have begge
muligheder i fuldt omfang. Det handler
i stedet om at finde den rigtige balance
i, hvad kunderne får tilbudt.
Det affødte en god diskussion om,
hvad det er, kunderne efterspørger, og
hvor hurtigt omstillingen skal ske. Der
blev delt historier om kunder, der selv
kontakter banken for at få mere teknolo-
giske løsninger, og om kunder, der nægter at holde møder over nettet.
Der var dog enighed om, at digitalisering er kommet for at blive, og at det
vil have markant indflydelse på, hvordan
fremtiden ser ud – i banken og uden for.
Philip Jennings fortalte om UNI Global
Unions arbejde med at undersøge, hvad
det betyder for arbejdsmarkedet, at digitaliseringen populært sagt ændrer verden.
”Kunderne forventer nogle helt andre
ting end det, man er vant til”, sagde han.
Men han ville også gerne sætte fokus på,
hvad der sker, når der i langt mindre grad
bliver tale om ”livslange ansættelser”, og
mange i stedet arbejder projektorienteret
eller freelance. ”Det kan være svært at føle
sig tryg, hvis man ikke ved, hvor den næste
lønudbetaling skal komme fra”, sagde han.
Formanden for Nordea Union Board,
Hans Christian Riise, hæftede sig
især ved vigtigheden af at blive ved
med at være relevant.
Kompetencer
Når der tales fremtid og digitalisering,
er kompetenceudvikling ofte det næste
emne. Det var også tilfældet på generalforsamlingen. Anne Lynge Agerbæk,
der er koordinator i Finansforbundets
Worklife Investment-projekt, var inviteret for at fortælle om projektet.
Senere delte Søren Kobbernagel fra
Kreds Nordeas bestyrelse den præsentation, der har været brugt på ”kompetencemorgenmøderne” rundtom i Danmark. Begge input blev godt modtaget,
og der var snak rundt om bordene om,
hvorvidt koncepterne kunne overføres
Nordisk generalforsamling
til de andre lande.
Der var enighed om, at styrken i
samarbejdet på tværs af lande blandt
andet er, at man kan gøre brug af hinandens gode ideer.
Også Gunn Wærsted kom ind på fremtidens kompetencebehov. Hun fortalte,
at Nordea fortsat skal være en relationsbank. Det er ikke sikkert, at relationerne
skabes ansigt til ansigt, men relationen
vil være i fokus. Derfor kan et af nøgleordene i fremtidens kompetencebehov
være digital kommunikation.
Etik som salgspunkt
Etik og moral var også emner, der blev talt
om på generalforsamlingen. Som bank
er Nordea afhængig af, at kunderne har
en generel tillid til forretningsmodellen.
Verden forandrer sig, og ting, der var
acceptable før i tiden, er nu absolut ikke
velansete. Gunn Wærsted fortalte om bestikkelse som eksempel. For år tilbage
kunne udgifter til bestikkelse trækkes fra
i skat, for ”det var jo sådan, man gjorde
forretninger i visse dele af verden”. I dag
ville det være katastrofalt for en virksomhed, der blev taget i at bruge bestikkelse.
Kunderne ville simpelthen miste tilliden,
for der er en forventning om, at virksomheder opfører sig etisk forsvarligt.
”Fremtidens vindere i forretningsverdenen er nødt til at have en solid
etik”, sagde hun.
Philip Jennings talte på den anden
side om, hvad man skal forvente af en
”systemisk vigtig bank”, som Nordea er
udnævnt til.
”Der findes krisehåndteringsplaner
for, hvordan banken overlever. Men hvad
med de millioner af mennesker, der også
bliver påvirket i forbindelse med lønninger, pensioner og så videre. Er der en
plan for det?” spurgte han forsamlingen.
Ledelse handler ikke om
at være populær
Når topledelsen sætter kursen for banken,
er succesen afhængig af, at ledere på alle
niveauer formår at kommunikere den kurs
til deres medarbejdere. Derfor blev der
også rejst spørgsmål om ledelsesrummet.
Under Gunn Wærsteds indlæg kom
der en kommentar fra salen om, at nogle
ledere synes, at det er svært at engagere
sig i at implementere beslutninger, der
På generalforsamlingen var der enighed om, at styrken i samarbejdet på
tværs af lande blandt andet er, at man kan gøre brug af hinandens gode ideer.
”Fremtidens vindere i forretningsverdenen er nødt til at have en solid etik”,
sagde Gunn Wærsted,leder af Wealth Management.
tages på højt niveau, og som de måske
ikke er enige i.
Gunn Wærsted medgav, at der har
været svære diskussioner, især omkring
omkostningsstyring, men samtidig
håbede hun, at lederne generelt står
bag bankens retning
Da talen faldt på Group Executive
Management og den faldende ESI-score,
der knytter sig til opfattelsen af topledelsen som gruppe, var budskabet fra
Gunn Wærsted dog klart. Ledelse handler ikke om at være populær. Nogle
gange er det netop et spørgsmål om, at
man tør tage de upopulære beslutninger
og konsekvenserne af dem.
Relevans i det nordiske arbejde
Da de to dage var ved at være gået, indtog formanden for Nordea Union Board,
Hans Christian Riise, talerstolen igen og
opsummerede fra de to dage. Han kom
ind på nogle af de emner, der var berørt,
og hæftede sig især ved vigtigheden af at
blive ved med at være relevant.
Når de forskellige landes fagforeninger
sammen kan indtage en rolle i mødet med
banken, hvor man med professionalisme
og gensidig tillid kan deltage i samtalen,
så kan man stille de svære spørgsmål og
påvirke retningen. Det er på den måde,
medarbejdernes indflydelse bedst sikres
i en virksomhed som Nordea.
11
Dem og os
Af journalist Carsten Jørgensen
Når man bliver optaget af det,
de andre ikke gør
Stort arbejdspres kan medvirke til, at der opstår en ”dem og os”kultur mellem afdelinger i en organisation. Erhvervspsykolog
Lone Kjøge har flere anbefalinger til ledere og medarbejdere om,
hvordan man undgår, at det sker
Mange i Nordea og i andre dele af finanssektoren har sandsynligvis selv oplevet
det – eller har hørt om det: At kolleger
brokker sig og skælder ud på dem i afdeling X, som nu igen stiller urimelige krav
om at få en leverance hurtigt gennemført, selv om de selv sjusker med deres
del af opgaven.
Ifølge erhvervspsykolog, cand.psych.
aut. Lone Kjøge fra konsulentfirmaet
Green & Andersen er der stor risiko
for konflikter mellem to afdelinger i en
større organisation, når der er stort pres
på medarbejderne.
”Når man ikke er presset, opgaven er
lige til at udføre, og de nødvendige ressourcer er til stede, så er der ingen problemer. Men problemet opstår, når tiden
eller kompetencerne hos den, der skal
udføre opgaven, ikke er der. Så bevæger
man sig ofte fra det rationelle niveau til
det irrationelle niveau og bliver optaget
af det, de andre ikke gør. Og så kan der
hurtigt skabes en ’dem og os’-kultur, hvor
man med sine kolleger har travlt med
at bekræfte hinanden i, at dem fra den
anden afdeling er de onde, og at man
selv er de gode”, siger Lone Kjøge, der
igennem en årrække har beskæftiget sig
med gruppedynamikker.
Mange finansansatte oplever arbejdspres – for eksempel i forbindelse med en
kæmpe konverteringsbølge af boliglån – og
hvis ikke lederen formår at regulere flowet
af opgaver i forhold til det antal medarbejdere, der er til rådighed, risikerer
mange at blive negativt påvirket af presset.
”I sådanne situationer er det en
naturlig reaktion for mennesket at gå
fra det rationelle, hvor man holder
hovedet koldt og hjertet varmt og har
overskud til at hjælpe sine kolleger, til
det irrationelle, hvor man bliver utryg
ved, om man kan løse de opgaver, man
bliver pålagt, og så bliver man usikker
og nervøs”, forklarer Lone Kjøge.
Reaktionen kan være, dels at man
bliver meget sort-hvid i sit syn på dem,
”Det er vigtigt, at du siger fra
og forklarer din kollega eller
leder, at du ikke kan levere
det, som du bliver afkrævet,
når du er presset”
der bestiller opgaven, dels at man bliver
ramt af dependens – hvilket vil sige, at
man bliver enormt afhængig af sin leder
og støtter sig til, hvad lederen siger, man
skal, og pludselig har svært ved at træffe
beslutninger selv.
Løsningen er åben kommunikation
Oplever man som medarbejder eller tillidsmand denne negative attitude i sit
team eller afdeling i forhold til andre
team og afdelinger, bør man ifølge Lone
Kjøge gøre sin leder opmærksom på, at
problematikken er der.
”Ingen mennesker er bevidst onde,
men når vi er under pres og ikke magter situationen, kan det komme til at gå
ud over andre. Løsningen på konflikten
er kommunikation. Hvis man oplever, at
andre er utilfredse med den opgave, man
leverer, så spørg dem, hvad der er galt
– og forklar omstændighederne, så forventningerne fra begge sider kan blive
afstemt”, mener erhvervspsykologen.
Lone Kjøge peger på, at hvis man skal
håndtere sin professionelle rolle som
menneske, kræver det ”aggression” og
mod – forstået på den måde at man bevæger sig ud til kanten af sin rolle for at
kunne udfylde den bedst muligt.
”Det er vigtigt, at du siger fra og
forklarer din kollega eller leder, at du
ikke kan levere det, som du bliver afkrævet, når du er presset. Måske er der
en tendens til, at man inden for den
finansielle sektor er for flink og ikke siger
fra, når man er presset. Men det skal
man gøre. For ellers opstår situationen,
hvor man begynder at skyde skylden på
nogle andre i stedet for sammen med
sine kolleger og leder at hjælpes ad med
at løse problemerne; hvilket i bund og
grund er til afdelingens og bankens bedste”, understreger hun.
Lederen skal rumme frustrationerne
Lederen har naturligvis en central rolle
at spille. I første omgang forsøger den
gode leder at regulere forholdet mel-
Foto: Nana Reimers
12
Dem og os
lem de opgaver, teamet eller afdelingen skal udføre, og de ressourcer, der er
til rådighed. Dernæst skal lederen også
være klar til at rumme den frustration,
der kan være blandt medarbejderne.
”Lederen skal have forståelse for,
at frustrationen kan være der. Samtidig sørger den gode leder for at bevare roen og overblikket og at handle
i forhold til problemet og prioritere
hovedopgaven. Der skal ikke mere på
tallerkenen i forhold til de medarbejdere, der er hårdt pressede, og det kan
være, at lederen skal mødes med lederen
fra den sektion, der bliver ved med at
skubbe opgaver hen til den pressede afdeling, for at de sammen kan få forventningsafstemt og finde en god løsning på
problemet”, siger Lone Kjøge og opfordrer ledere til generelt at sørge for at afsætte refleksionstid i kalenderen, så de
ikke selv bukker under for det præstationspres, der kan være i organisationen.
Ambassadører kan aflive myter
Lone Kjøge har tidligere arbejdet med HR
og administration i erhvervslivet, inden
hun blev erhvervspsykolog. Og herfra har
hun gode erfaringer med ambassadører.
”Hvis jeg var leder i en organisation,
ville jeg nok arbejde med ambassadører,
som sendes fra den ene afde-ling til den
anden og får indblik i, hvordan kollegerne
i den anden afdeling arbejder, og kommunikerer med dem. Det ville kunne aflive de
myter, der hersker, og stoppe eller dæmpe
den bagtalen, der er. Jo mere kommunikation og forståelse der er for hinandens situation og for, hvordan opgaven løses
konkret, jo bedre vil forholdet mellem
pressede afdelinger i en organisation
være”, siger Lone Kjøge og peger på, at
det også kan føre til, at der kommer nye
gode ideer på bordet til, hvordan man kan
gøre tingene smartere/bedre i dag-ligdagen og samarbejdet.
Ledelsesfilosofien i organisationen er
også betydningsfuld for, hvordan medarbejderne oplever arbejdspres og travlhed. Lone Kjøge ser en tendens i, at man
efter finanskrisen i mange virksomheder
har et stærkt fokus på ”Excelark-ledelse”,
hvor næsten alt skal måles og vejes ned
til den mindste detalje, uanset om det
giver mening eller ej. Men til gengæld
har man overset at kigge på medarbej-
Ledelsesfilosofien i organisationen
er ifølge Lone Kjøge betydningsfuld
for, hvordan medarbejderne oplever
arbejdspres og travlhed.
derne som individer, der skal motiveres
gennem mening og indflydelse.
”For mange målinger af mindre
vigtige ting kan virke demotiverende
på en organisation. Hvis ikke vi oplever,
at de registreringer af vores arbejdsprocesser, der kræves, giver mening, så bliver
vi langsomt til robotter, der ikke har lyst
til at gå en ekstra mil for vores leder eller
for vores kolleger”, siger hun og tilføjer:
”Men inden for ledelse er der et pendul, der svinger imellem forskellige retninger. Og der er tegn på, at tillidsbaseret
ledelse nu vinder frem, hvilket kan være
en fordel for de organisationer, der oplever et stort pres. Kunsten er at måle på
det rigtige i de rigtige mængder og samtidig være bevidst om, at dét, der medvirker til at skabe motivation og gejst, er
følelsen af mening og at blive lyttet til
som fagperson og menneske”.
13
14
Talent
Af Nina Worsøe
Lær alt hvad du kan
Når det gælder karriere, skal man ikke undervurdere værdien af at være strategisk
og at planlægge, mener Mytalip Kasami, Head of Business Reporting Denmark,
der optræder på Berlingske Nyhedsmagasins Talent 100-liste
”Min far sagde altid, at uanset hvilken
situation jeg stod i, så skulle jeg bare lære
så meget som muligt”. Sådan kan man
med få ord opsummere Mytalip Kasamis tilgang til karriere. Med tiden er
han blevet mere strategisk i sin planlægning, men ikke alt kan planlægges – og
så gælder det om at lære, hvad man kan.
Mytalip Kasami, der er Head of
Business Reporting Denmark i Group
Finance and Reporting, blev for nylig
udvalgt til Berlingske Business’ Talent
100-liste. Det var blandt andet hans
strategiske tankegang, hans politiske
flair og hans store drive, der gjorde
udfaldet.
I starten af karrieren var Mytalip specialisten, der vidste alt om sit område.
”Jeg satte en ære i at være kompetent
i de daglige opgaver og vide alt, hvad der
var at vide. Da jeg fik mit første lederjob, holdt jeg til dels fast i specialistrollen. Jeg var teamets problemknuser og
løste stadig mange af de daglige opgaver.
Men samtidig gik jeg med nogle tanker
om, hvad det egentlig var, jeg ville med
lederrollen. For mig er lederen den, der
naturligt stiller sig i spidsen og får andre
til at følge med”.
Efter nogle gode snakke med sin egen
leder blev Mytalip ”tvunget” til at arbejde videre med sine tanker. Og den refleksion førte frem til, at det faktisk ikke
var problemknuserlederen, han gerne
ville være.
”I stedet for at have hænderne nede
i opgaverne hele tiden ville jeg gerne
have objektiviteten. For at få den måtte
jeg sætte mig uden for arbejdet og i stedet spørge løbende ind. Jeg satte mig
ned og lavede en liste over alle teamets
opgaver, og hvem der havde ansvaret.
Mit mål var, at jeg ikke skulle stå på listen overhovedet”.
Og det er lykkedes. Ved i højere grad
at spørge ind og støtte teamet i at løse
opgaverne er han selv fri til at bruge energien på mere strategisk ledelse.
”Jeg skal have forretningsforståelsen,
men det er ikke nødvendigt for mig at
kunne løse de faglige opgaver. Ledelse
er mit fag, og jeg synes, det er fantastisk
at se folk udvikle sig”.
Sæt mål
Noget af det vigtigste, Mytalip har taget
til sig, når det gælder karriere, er værdien af at være strategisk og planlægge.
”For nogle år siden tog jeg en snak
med min leder om mine fremtidsplaner.
Jeg fortalte ham, at om halvandet års tid
ville jeg videre, og jeg regnede med, at
han til den tid ville hjælpe mig videre til
mit næste job. Det tog han godt imod”.
I begyndelsen af sin karriere planlagde Mytalip nok i lidt mindre grad end
i dag, men med tiden har han set lyset
i at være strategisk i sin planlægning.
”Hvis jeg vil opnå noget, bliver jeg
nødt til at sætte mål for det. Meget
konkrete mål, som jeg kan følge op på.
Jeg har oplevet, at folk har stejlet, når
jeg har fortalt om min planlægning, men
det hjælper mig til at sætte mig ud over
”Hvis jeg vil opnå noget, bliver jeg
nødt til at sætte mål for det. Meget
konkrete mål, som jeg kan følge op på.
janteloven og den tvivl, der måske kan
komme. Selvfølgelig er det ikke alt, jeg
kan planlægge, og som person er jeg
faktisk ret spontan. Men det har været
et godt værktøj for mig med en struktureret tilgang”.
Valg og fravalg
Når man går efter karrieren, som
Mytalip har gjort, er der naturligt nogle
valg – og fravalg – som må træffes undervejs. Der er ikke plads til det hele.
”Før jeg kom til Nordea, fik jeg tilbudt
et job i London. Det var en super mu-
15
FOKUS
Stil skarpt på din udvikling
Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser,
som, sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer,
der sker i arbejdslivet. Her er en række tilbud – se flere på
Finansforbundet.dk/fokus
København den 25. august kl. 17-20:
Få mere motivation og succes
Update: Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du oplever motivation
og succes hver dag? Så er dette arrangement lige noget for dig.
Positiv psykologi er videnskaben om det, der gør, at vi oplever
glæde, meningsfuldhed og udvikler os, samtidig med at vi opnår
bedre resultater, større effektivitet og mere forandringsparathed. Det er store ord, men effekten er videnskabeligt bevist, og
resultaterne er til at tage og føle på. Du får konkrete og effektive
værktøjer til et bedre arbejdsliv med mere positivitet og succes.
lighed, og det bragte mig et skridt nærmere drømmen om Wall Street. Men
samtidig ventede vi barn. Jeg tog en lang
snak med min kone om vores prioriteter,
og hvad der var vigtigt lige nu. Og vi blev
i Danmark”.
Nøgleordet for at få det hele til at fungere er nemlig prioritering.
”Min kone har sin egen karriere, så vi
tager det løbende op. I mit tidligere job
var jeg meget i Stockholm – nogle gange
3 dage om ugen. Det var meget tid, jeg
ikke så mine børn. Derfor har jeg også
valgt, at når jeg er hjemme, så bliver al
tiden brugt sammen med familien, for
jeg er så heldig at have en familie, der
betyder alt for mig”.
Underviser er erhvervspsykolog Henrik Leslye, der er strategisk
Vil gøre en forskel
Selvom Mytalip har været igennem adskillige jobskift i sin karriere, har der
stået Nordea på visitkortet siden 2009.
Og det er ikke tilfældigt.
”Nordea har givet mig meget. Både
når det kommer til konkrete ting som
uddannelse og karrieremuligheder, men
der er også nogle værdier her, som jeg
virkelig tror på. Selvfølgelig er der også
ting, jeg ville ændre på, hvis jeg fik muligheden, for jeg vil gerne gøre en forskel. Og det tror jeg på, jeg kan”.
Update: Arbejdet skal ikke bare være noget, du holder ud – men
rådgiver og medejer af Youcanstudy.dk.
København den 31. august kl. 9-16:
At lære og at huske
Temadag: Konstante forandringer, nye udfordringer og nye opgaver! Dette kræver, at du hele tiden lærer nyt – og helst også
husker det. Formålet med kurset er at give dig indsigt i væsentlige teknikker og værktøjer, når du skal lære nyt og huske det.
Du vil blive introduceret til teknikker, så du læser effektivt. Du vil
kunne læse mere og få mere ud af det, du læser. Kurset nyttiggør den indsigt, vi i dag har om hjernens virkemåder ved forklare
og navnlig øve en række forholdsvis enkle teknikker. Underviser
er Mads Lønnerup fra Supplement.
Billund, den 9. september kl. 17-20:
Genvej til arbejdsglæde
derimod noget, du holder af. Jon Kjær Nielsen, der er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere inden for emnerne
arbejdsglæde, trivsel, forandringer og ledelse, giver på underholdende måde praktiske tips og værktøjer, som du direkte kan
bruge til en endnu bedre hverdag på jobbet – både alene og sammen med kollegerne.
Jon Kjær Nielsen tager udgangspunkt i et solidt teoretisk grundlag med viden fra den nyeste forskning, hvilket han omsætter til
et forståeligt hverdagssprog. Derudover giver han dig inspiration
fra en række konkrete eksempler på arbejdspladser, der har haft
held med at skabe en kultur, hvor man har lyst til at komme på
arbejde hver eneste morgen.
Internationalt
Af Nina Worsøe
En ildsjæl lægger vejen forbi
Philip Jennings, generalsekretær i UNI Global Union, var en af gæsterne
på generalforsamlingen for Nordeas fagforeninger i Norden og Polen.
Men hvem er han egentlig, og hvad har han med Kreds Nordea at gøre?
Siden sin opvækst i en walisisk arbejderfamilie har Philip Jennings været involveret i arbejderbevægelsen. Først lokalt
i Wales, hvor han hvervede bankfolk i
filialerne, og siden hen i alle egne af
verden. I dag er han generalsekretær
i UNI Global Union, som er en sammenslutning af fagforeninger, der arbejder for at sikre global indflydelse på arbejderes vilkår.
Selv om Philip Jennings til daglig
færdes på de bonede gulve og mødes
med regeringsoverhoveder, var han glad
for at stå på dagens generalforsamling.
”Nordeas fagforeninger er rollemodeller, når man ser, hvordan I samarbejder. Og I har UNI Global Unions
støtte i ryggen. Det gælder i høj grad
også den nye Nordeafagforening i
Polen”, lovede Philip Jennings.
I sit indlæg kom Philip Jennings rundt
om den store ulighed mellem verdens
rigeste og verdens fattigste, han fortalte
om, hvordan tillidshvervet i nogle dele
af verden stadig er forbundet med stor
risiko for den enkelte, og han opfordrede til, at Nordeas fagforeninger bliver
ved med at tage sig selv alvorligt.
”I skal ikke blive et gummistempel,
men i stedet være godt forberedte, når
I møder ledelsen. I kan ikke flytte noget, hvis ikke I har de rigtige værktøjer
og den rigtige strategi”.
Der manglede hverken ord eller store
armbevægelser på scenen, da Philip leverede et inspirerende indlæg til generalforsamlingen.
”Nordeas fagforeninger
er rollemodeller, når man
ser, hvordan I samarbejder.
Og I har UNI Global Unions
støtte i ryggen. Det gælder i høj grad også den nye
Nordeafagforening i Polen”,
lovede Philip Jennings.
Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om
det overhovedet er relevant at have fagforeninger i dag. Der er folk, der gerne
vil så tvivl hos jer, der brænder for det.
Men svaret er ja! I er så relevante som
nogensinde”.
”Nordeas fagforeninger er
rollemodeller, når man ser,
hvordan I samarbejder”, lyder
det fra Philip Jennings
Hvad er UNI Global Union?
UNI Global Union er en global sammenslutning af
mere end 900 fagforeninger, heriblandt Finansforbundet, som tilsammen repræsenterer over
20 millioner mennesker. Alle inden for servicesektoren. Formålet er at sikre basale rettigheder
og vilkår for ansatte, blandt andet retten til at
organisere sig og forhandle kollektivt.
Læs mere på www.uniglobalunion.org.
Foto: Sjur Frimand-Anda
16
Worklife Investment
Af journalist Carsten Jørgensen
Betjen dig selv på nettet
Finansforbundets digitale selvbetjeningsplatform ”Worklife Investment
Universe” på Worklife-investment.dk
indeholder en række karriereafklaringsøvelser, der kan give input og inspiration til at udarbejde en personlig karriereplan målrettet dine behov.
Du kan gå på platformen fra mobil,
tablet og desktop hele døgnet rundt 365
dage om året.
Worklife Investment Universe har
specielt fokus på dig, der:
• Er glad for dit job og ønsker at
bevare det.
• Er i tvivl om, hvorvidt dine kompetencer matcher fremtidens behov.
• Ønsker inspiration til at ændre kursen.
• Ønsker bedre balance mellem arbejde og fritid.
• Ønsker nye udfordringer på jobbet.
• Ønsker at blive leder.
Derudover er Worklife Investment Universe en digital platform, der indsamler
data fra dig, der bruger universet, og på
den måde kan vi lære vores medlemmer
bedre at kende og i højere grad målrette vores arrangementer og servicer
til deres behov.
Selve platformen er delt op i to dele,
hvor første del foregår uden login – en
introduktionsdel – og en del, der foregår
bag login. Alle de data, der bliver opsamlet, er således fortrolige, og de bruges
kun til at forbedre servicen over for det
enkelte medlem.
Karrieresamtale
Igennem hele forløbet har du mulighed
for at booke en karrieresamtale med en
af Finansforbundets karriererådgivere,
der har et bredt funderet kendskab til
sektoren. Det kan enten foregå ansigt
til ansigt i Finansforbundets sekreta-
riat i København eller over telefonen.
Selve samtalen tager cirka en time.
Karrieresamtalen bookes direkte på
Worklife-investment.dk.
Karrieresamtale inklusive karrieretest
Du har også mulighed for at få lavet en karrieretest i forbindelse med en karrieresamtale. Testen anvendes til at finde ud
af, hvilke primære karriereretninger
og motiver du har, og til at identificere, hvordan du definerer succes, og
hvad du motiveres af. Karrieretesten er
baseret på et onlinespørgeskema med
38 spørgsmål og tager cirka 15 minutter
at besvare ud over den time, karrieresamtalen tager.
••
Kort Nyt
Nye ansigter på Kreds-kontoret i Hvidovre
Den 19. januar startede Heidi Winther i
sekretariatet i stedet for Susanne Overbye, der er gået på pension.
På generalforsamlingen 21. marts blev
Mette Balck Rasmussen valgt ind i
bestyrelsen, og hun tog hul på de nye opgaver 22. april. Mette overtog bestyrelsesposten efter Bente Nannestad, der også
er gået på pension.
Heidi Winther
Velkommen til!
Mette Balck Rasmussen
17
18
Worklife Investment
Af journalist Carsten Jørgensen
Vigtigt at være førstevælger i
sit arbejdsliv
Usikkerhed om sin egen fremtid efter en filialsammenlægning fik
Lone Feddersen til at tage en samtale med Finansforbundets
karrierekonsulent. Og det har hun ikke fortrudt
For omkring en måned siden fik Lone
Feddersen job som filialdirektør for Nordeas afdeling i Kolding, hvilket hun er
rigtig glad for. Forinden havde hun igennem længere tid gået og tænkt over, hvad
der skulle ske med hendes karriere, og
det fik hende til at benytte sig af tilbuddet om en gratis karrieresamtale med
Finansforbundets karrierekonsulenter
i Worklife Investment-projektet.
”Tidligere var jeg filialdirektør i Haderslev, men det job blev overflødigt i forbindelse med en filialsammenlægning. Derfor havde jeg brug for at overveje, hvad
der nu skulle ske”, fortæller Lone, der er
leder for fem medarbejdere i Kolding.
Hun kom i kontakt med forbundets
karrierekonsulent Helle Buus og rev en
dag ud af kalenderen til at køre til København for at tale med hende.
”Det var en god og brugbar samtale,
hvor jeg blev klogere på, hvordan jeg
kom videre. Jeg fik nogle konkrete værktøjer med hjem til, hvordan jeg kan udvikle mig, og det er jeg nu i gang med
at kigge på”, siger Lone.
Hun har tidligere været i BG Bank,
og i Nordea begyndte hun med at være
agent i Telefonbanken. Her var hun
ligeledes tillidsmand i en periode, inden ledelse fik tag i hende.
”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg fortsat
gerne ville være leder, da jeg kom i kontakt med Helle Buus, men der er ikke så
mange lederjob i servicefilialer tilbage at
vælge imellem”, siger Lone, der har valgt
ikke at være leder i en ren rådgivningsfilial.
Hun har kun ros tilovers for Finansforbundets Worklife Investment-projekt,
der benytter sig af mottoet ”Vær førstevælger i dit arbejdsliv”.
”Det er en vigtig pointe, at vi selv tager
styringen med, hvad vi vil med vores arbejdsliv. Vi er ikke så sikre mere i vores
job i sektoren, som vi har været. Jeg er
Jeg fik nogle konkrete værktøjer med
hjem til, hvordan jeg kan udvikle mig,
og det er jeg nu i gang med at kigge
på”, siger Lone Feddersen.
blevet bevidst om, at det er vigtigt, at jeg
bliver klogere på mig selv og at have en
plan B for, hvad jeg skal med mit arbejdsliv”, siger Lone Feddersen, der er 46 år.
Worklife Investment
Blev bevidst om,
hvad der motiverer mig
Karina Boesen er glad for den karrieresamtale, hun tog med
Finansforbundets Worklife Investment-konsulent
Karina Boesen kom til Nordea som
finansøkonomtrainee for syv år siden, og
de seneste år har hun været privatrådgiver i først Nørre Alslev og senest i
Nykøbing F. Men det job er hun lige
stoppet i.
”Jeg har i nogen tid gået og overvejet,
om jeg skulle fortsætte med at arbejde
som rådgiver, eller om jeg skulle prøve
et andet arbejdsområde. Derfor tog jeg
kontakt til Finansforbundet for at få en
karriererådgivningssamtale”, fortæller
Karina, der er 33 år.
Kontakten faldt sammen med, at
forbundet lancerede sit Worklife
Investment-projekt, der handler om at
gøre medlemmerne bevidste om de-
Udgiver:
Kreds Nordea
8922 Hv, Postboks 850
0900 København C
Telefon: 36 38 40 50
Telefax: 36 38 40 70
[email protected]
www.kredsnordea.dk
res kompetencer, så de selv kan tage
styringen i deres arbejdsliv. Karina udfyldte først en karrieretest på hjemmesiden worklifeinvestment.dk forud for
samtalen med worklifekonsulent Anne
Lynge Agerbæk.
”Det var en god oplevelse at tale med
hende, og jeg blev i testen og samtalen
mere bevidst om, hvad det er, der motiverer mig”, siger Karina.
Hun har netop forladt jobbet i rådgivningsfilialen og fortsætter om kort tid
sin karriere i en servicefilial i Nordea.
”Jeg kan varmt anbefale andre at tage
imod tilbuddet om en gratis karrieresamtale. Det er meget brugbart”, siger
Karina Boesen.
Redaktion:
Toni Hindsgaul Madsen (ansv.)
Kasper Skovgaard Pedersen
Nina Worsøe
Kommunikation, Finansforbundet
Redaktionen modtager gerne
indlæg fra medlemmerne.
Deadline d. 20. april 2015
Design:
Hans Munk, Finansforbundet
Tryk:
Datagraf A/S
Forsidefoto:
Nana Reimers
Oplag:
7.000
Karina Boesen
Udgives af Kreds Nordea
– en virksomhedskreds i
Finansforbundet.
Nyheder bringes også på Kreds Nordea online på Nordeas intranet og på
www.kredsnordea.dk
19
20
Hvem passer på dig, mens
du passer på banken?
Jeg læste for nylig om en sygeplejerske, der arbejdede med
ældre mennesker med kort tid tilbage at leve i. En af de ting,
som allerflest fortrød, var, at arbejdet havde fået lov til at fylde
så meget i livet på bekostning af den nære familie og andre
sociale relationer. Det er ikke raketvidenskab, snarere almen
viden, men det kan være svært at forholde sig til, så længe
arbejdslivet kører af sted med 120 i timen.
Især i disse tider, hvor hverdagen handler om performance,
salgsmål, hurtige leverancer og konstant tilgængelighed, synes
Toni Madsen
Kredsformand
jeg, at det er væsentligt, at vi af og til stopper op og overvejer
sammenhængen i livet, at vi husker på vores egen trivsel, at
vi husker på os selv og vores nærmeste.
Der er nemlig forskning, der viser, at når vi bliver mødt med høje performancemål,
så tager vi dem på vores egen kappe. Det vil sige, at selv om målene måske er
urealistisk høje eller uforståelige, tager vi alligevel ejerskab over dem. Vi arbejder
hårdere, og hvis vi alligevel ikke lykkes, så er frustrationerne også vores egne. I
disse tider, hvor vi jævnligt siger farvel til gode kolleger, der må stoppe som følge af
besparelser, kan vi også nemt komme til at fokusere på, at alle andre kan leve op
til jobkravene, så skal jeg også kunne.
Når vi alle sammen strækker os til det yderste og løber ekstra hurtigt, så får bankens
bundlinje et ekstra løft. Og det er godt. Men det er ikke den eneste konsekvens. Vi
taler ikke så meget om, hvad den menneskelige konsekvens er, vi arbejder mest med,
hvordan vi får folk tilbage efter stress. Ikke
så meget med hvordan vi kan undgå det.
Jeg medgiver, at der kan være tidspunkter, hvor der skal gøres en ekstra
indsats, helt ekstraordinært. Men det
må ikke blive hverdag, at du skal arbejde
over for at få enderne til at nå sammen.
Så mit spørgsmål er: Når du lægger alt, hvad du kan (og lidt til), for at sælge et
produkt mere eller implementere nogle timer tidligere, hvem holder så øje med,
at du stadig har plads til andet end arbejde i dit liv?
Kolleger og ledere har en opgave i at observere, hvordan du har det, men at erkende,
at man ikke både kan blæse og have mel i munden, som Bo Netterstrøm siger i artiklen
på side 4 i dette blad, og at finde tid til at restituere og slappe af, det kan kun du gøre.
Det glæder mig, at bankens ledelse nu har taget initiativ til en undersøgelse, hvor
du har mulighed for at give din mening til kende. Jeg håber, at du har bakket op
om undersøgelsen og svaret på spørgsmålene. Jo flere svar, jo bedre, for hensigten
er at få nogle helt konkrete tiltag, der kan bedre vores trivsel.
Om få uger banker sommerferien på døren, så min opfordring til dig skal være:
Pas godt på dig selv og dine relationer, mens dine kolleger passer på banken.
Rigtig god sommer til dig!
”Det må ikke blive hverdag,
at du skal arbejde over for at
få enderne til at nå sammen”