Køb af Øens engros
Transcription
Køb af Øens engros
Pressemeddelelse Øens engros går styrket ind i 2016 Allinge den 3. december 2015 Med virkning fra 1. januar 2016 bliver Øens engros en del af Aktum A/S – det betyder at Øens engros bliver en endnu stærkere samarbejdspartner til at levere til det bornholmske/danske marked. Øens engros har sine rødder helt tilbage i 1905, da Otto Gornitzka etablerede sig som bogtrykker i Allinge. Firmaet er herefter gået i arv fra far til søn – i 1939 overtog Axel Gornitzka og i 1976 overtog Axels to sønner Hans og Lars firmaet. I 1997 fortsatte Lars Gornitzka alene og skabte den 1. januar 2000, sammen med Lars Kjøller, det Øens engros, vi kender i dag. Øens engros har gennem de sidste 16 år været totalleverandør, med kontorartikler, non food catering, rengøringsartikler, Meto prissystemer, souvenirs, emballageløsninger, hobby, samt på den grafiske side med alle former for tryksager, skiltning, textiler mm. Sammen med Aktum A/S står vi endnu bedre rustet i fremtiden, udtaler Lars Gornitzka, og jeg er utrolig glad for at have fået en både økonomisk stærk og ekspansiv partner, som vi sammen med, kan udvikle samarbejdet, til fordel for vores Bornholmske kunder. Førende virksomhed i Danmark af sin art med et unikt produktprogram. Aktum A/S er i dag den førende virksomhed i Danmark af sin art med sit unikke produktprogram, der består af alt fra borddækningsprodukter, miljøvenlig engangsservice, bespisningsemballage, rengørings- og desinfektionsmidler, aftørringspapir, poser og sække, kaffe, te og mineralvand samt et omfattende sortiment af kontorforsyningsprodukter, oplevelsesgaver, brætspil, bøger & hobby produkter. Virksomheden er beliggende i Jyllinge, ca. 10 km nord for Roskilde. Virksomheden er her samlet med udstilling, administration og lager. Herfra sendes dagligt varer til kunder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Foruden grossistvirksomheden Aktum A/S, driver Peter Bergman også 4 Bog & idé butikker, heriblandt Bog&idé i Nexø som drives i samarbejde med Britt Skotte Petersen. De øvrige 3 butikker er beliggende i Nord- & Midtsjælland, Styrkelse af markedspositionen på Bornholm og i resten af Danmark Som en del af en strategisk ekspansionsplan opnår vi med indfletningen af Øens engros en styrkelse af vores markedsposition ved nu også fysisk at være tilstede på Bornholm, og vi er rigtig glade for, at samarbejdet med Øens engros kunne blive en realitet, udtaler Peter Bergman, direktør og ejer af Aktum A/S. Særligt er jeg naturligvis glad for, at kunne byde Lars Gornitzka og hans dygtige medarbejdere, Lars Kjøller og Dennis Larsen, velkommen som en del af vores virksomhed, og glæder mig utroligt meget til det nye samarbejde med så kompetente folk, og til at udvikle forretningen yderligere på Bornholm. Bergman Bog & idé investerer yderligere i udviklingen af forretningsaktiviteten på Bornholm, og det glæder mig, at det samtidigt med aftalen med Øens engros er lykkedes os at lave en aftale med Nexø Boghandel om pr. 1. december 2015 at købe butikken i Nexø i et sameje med butiksindehaveren, Britt Skotte Petersen, siger Peter Bergman. Herved opnår vi på en og samme tid at etablere os med vores forretningskoncept, der bygger på grundtanken om at sammenflette vores butikskoncept og B2B-konceptet i Aktum og derved skabe den unikke mulighed for vores kunder at få leveret det bedste fra begge områder – vi kalder det ”Best of 2 Worlds”, afslutter Peter Bergman. Kunderne på Bornholm får nye muligheder De bornholmske kunder, som vi glæder os til at betjene sammen med Øens engros, vil i kraft af vores samlede forretningsmodel kunne optimere deres indkøb i samarbejdet med os. Kunderne får nemlig foruden de 10.000 varenumre, som Aktum A/S har på lager, også mulighed for at få leveret de, mere end 60.000 standardvarenumre, som Bog & idé butikkerne fører; alt fra kontorartikler og IT-tilbehør til bøger, brætspil og hobbyartikler. Aktum A/S & Bergman Bog&idé har en samlet opsætning på ca. 60 mill. kr. Henvendelse for evt. spørgsmål: Øens engros: Lars Gornitzka mobil 40 36 00 74 eller mail: [email protected] Aktum A/S: Direktør Peter Bergman kan kontaktes på mobil 21 42 17 50 eller mail: [email protected] Aktum A/S: Økonomi- og HR-chef Peder Korshøj på mobil 30 32 04 56 eller mail: [email protected]