Helsingør Domkirke Skt. Olai
Transcription
Helsingør Domkirke Skt. Olai
Helsingør Domkirke Skt. Olai 20 ÅR I KIRKENS KOR SIDE 3 PÅSKEN I DOMKIRKEN SIDE 4 OG 7 MUSIK SIDE 6 KIRKEN MED I SUNDTOLDMARKED SIDE 5 SOMMERENS GUDSTJENESTER SIDE 7 Forår/sommer 2015 2 LEDER Forår/sommer 2015 DET BETROEDE LIV Jesus fortalte en gang om nogle tjenere, der af deres herre havde fået betroet forskellige talenter. Herren er naturligvis Gud. Tjenerne os. Vi vil koncentrere os om ham, der kun havde én talent, men dog altså fået betroet noget bestemt. Hvor de andre tjenerne fik noget positivt ud af deres talenter, gik han hen og gravede sin ned. UIGENKALDELIGHEDEN OG DEN FØRSTE DØD Hvorfor gravede den dårlige tjener sin talent i jorden? For at sikre sig imod Gud og mennesker! For ham var det betroede blot en død kapital, som det gjaldt om at sikre – til glæde for ingen. Han opdagede blot ikke, at bag lås og slå visner alt, hvad der har liv. I samme grad lukkede han sig selv inde, lukkede han livet ude. Han vidste hverken hvad død eller liv er. Almindeligvis taler vi om ”døden” (i bestemt form) og tænker dermed på den biologiske død. Men der er en anden død, vi burde frygte ligeså meget: det er den daglige død, som består i de livsmuligheder, vi ikke glædede os over og ikke brugte. Den dag, vi første gang var vokset så meget til, at vi var blevet os livsvilkår bevidst, og vi så den første gode livsmulighed, men ikke brugte den – ja, da døde noget af os for første gang. Den første død. Og siden i vort liv er fulgt mange. Der er meget smertefuldt ved at komme op i årene. Det smerteligste er at tænke på alle de åbne døre, vi ikke gik ind ad, men som nu er lukkede. Uigenkaldeligheden. DET STORSLÅEDE LIV Hvis dette lyder strengt, må vi ikke glemme, at forudsætningen er den, at Gud er en ødsel Gud. Han er storslåethedens Gud – den, der rundelig uddeler talenter og intet andet kræver, end at de bliver brugt. Han sender sol og regn og forventer kun, at vi lader dem bære frugt. Nogle får flere talenter, andre færre. Men alle får. Det afgørende er ikke, om vore talenter er få eller mange, store eller små, men om vi bruger dem, vi har fået, så der kan komme noget ud af det, som andre kan have glæde af. Indirekte siger Jesus jævnt og ligetil, at vi skal være nyttige. Og det vil ganske enkelt sige, at vi dag for dag udretter noget, andre kan have nytte eller glæde af. Ved at fortælle og høre de bibelske fortællinger åbnes for en livgivende og nærende kilde. For hvor det sker, dér sprudler livet og skaber selv et levende kredsløb. Livet vil leves, bære frugt. Noget Nyt bliver stadig til. STEFFEN RAVN JØRGENSEN FOTO: M. HILDEBRANDT SELVOPTAGETHEDEN OG MØRKET Det værste ved den dårlige tjener er, at han mangler kærligheden. Hans medtjenere kommer med barnlig stolthed og viser herren, hvad de fik ud af deres talenter – som når et barn kommer og glad siger til sin mor: ”Se, mor, hvad jeg har tegnet!” Kærlighedens glæde over det gode. Men den glæde kender den dårlige tjener ikke. Kun sur underskudsmentalitet. Han er centrum i sin egen egoistverden. Den er en sørgelig side, også ved vor tids ansigt med ligegyldigheden og de slappe træk. Relativismen, det ene kan være lige så godt som det andet og postmodernismen og utallige andre, ustandseligt skiftende, halvlatterlige modestrømninger har skabt en overfladisk tankeløshed overfor alt det, der burde være vor glæde og stolthed – de kostelige gaver: Livet, fædrelandet, modersmålet, historie, kultur, sammenhæng, hjem, vore kære, arbejde og det daglige brød, ja det at vokse op i en sammenhæng, hvor evangeliet gennem generationer har været det ord og den livgivende kilde, som har næret menneskeværd og frihed til at tænke og tale. De vundne muligheder for at leve og ånde frit i Vesten behandles ofte hånligt og nonchalant. Det er smartere vedholdende at være kritisk for alt det givne end at føle en forpligtethed til at give noget opbyggeligt videre til næste generation. Jesus siger, at den unyttige tjener er smidt udenfor. Ja, men er det egentlig ikke ham selv, der har placeret sig udenfor det egentlige liv – derude, hvor der er gråd og elendighed. 3 Peter stopper efter 20 år i Helsingør Domkirkes drenge- og mandskor. I en samtale med Kirsten Winther fortæller han om sine år i koret. 20 år er mange år. Hvorfor har du været med så længe? Jeg startede i koret, fordi jeg havde en dansk lærer, Hanne Thomassen, som “skubbede” til mig. Hun kommer tit i Skt. Olai, kendte koret og daværende korleder, Finn Pedersen. Hun havde en klar idé om, at jeg ville finde “ligesindede” unge med samme glæde ved musik, sang og fællesskab. I koret fandt jeg venner for livet, som jeg stadigvæk ser ofte, og samtidig fik jeg en ”musikalsk uddannelse” som har haft stor indflydelse på mit liv - både i kirken og udenfor. “Legen” og uddannelsen gennem drengekoret gjorde, at jeg blev tilbudt en stilling som kirkesanger. Her blev ansvaret lidt større, men Skt. Olai har jeg aldrig set som et arbejde, men som et sted hvor jeg har fundet musik, sang og fællesskab. Hvordan var det i koret, da du begyndte? Da jeg begyndte i koret, følte jeg, at jeg var kommet ”hjem”. Her var det ikke mærkeligt at synge - det var faktisk underligt, hvis sidemanden ikke sang med. For mig var det også helt vildt at høre, hvor godt de andre drenge sang, og hvor naturligt det var for dem at synge. Det havde jeg ikke oplevet i samme grad tidligere. Men det var også svært. Jeg anede ikke, hvad alle de fremmede ord betød, og jeg kunne heller ikke noder, men det hele kom ret hurtigt. Finn Pedersen havde en fantastisk evne til at styre os drenge, skabe sammenhold og samtidig gøre os gode til at synge sammen. Til hver korprøve var vi omkring 25 drenge, og der var virkelig knald på, men Finn tryllede musikken ind i vores hoveder, og når vi blev for ustyrlige, legede vi fange op og ned af kirkegulvet. Fortæl lidt om korets op- og nedture. Koret har gennemgået forskellige faser, imens jeg har været her, og besætningen blandt faste sangere og drengekor kan ikke sammenlignes med, da jeg startede. Da jeg startede, var det drengekoret, som var i fokus, og niveauet var rigtig højt. Som drengekor havde vi mange succeser, men jeg husker tydeligst, da vi kom hjem fra en tur til Polen. Vi stod trætte blandt forældrene og blev kysset og krammet. Som en hemmelig aftale talte Finn for, og vi brød ud i “I Danmark er jeg født”. Det var utrolig smukt, og min mor taler stadig om det. For mig var den største nedtur, at Finn fik en god stilling i Assens. En anden optur er, at drengekoret nu igen er ved at få et liv og en “stemme”. Det har vi savnet, og jeg kan se mange talenter, som kan blive rigtig dygtige. Og jeg håber, at de kommer til at have samme fantastiske oplevelser som jeg selv. Hvad vil du savne, når du holder op? Jeg vil først og fremmest savne fællesskabet med de andre sangere, Roland og især Bo Grønbech, som jeg har arbejdet sammen med i 20 år. Han har betydet meget for mig og været en af hovedårsagerne til at, jeg er blevet så længe. Jeg vil savne min faste gang i Skt. Olai, men jeg glæder mig også til at kunne hente morgenbrød til min hustru søndag morgen. KW: Tusinde tak, Peter – og held og lykke! Resultatet for årets husstandsindsamling søndag 8. marts i Sct. Mariæ sogn og Domsognet til fordel for Folkekirkens Nødhjælp: SLUT SULT NU er 14.415,50 kr. MENIGHEDSRÅDSMØDER I FORÅRET: Tirsdag 28. april, tirsdag 2. juni, kl. 18 – 21. Møderne er offentlige og foregår i Domkirkens hus (Sct. Olaigade 53) Forår/sommer 2015 PETER GLIPSTRUP-BONDE EN DRENGEKORS-DRENG PETER GLIPSTRUP-BONDE 4 OPSLAGSTAVLEN Forår/sommer 2015 DET SKER I HELSIN PÅSKETABLEAU Påsketableau viser i scenerier påskens forløb fra Jesu indtog i Jerusalem, nadveren Skærtorsdag, korsfæstelsen Langfredag, den tomme grav Påskemorgen og disciplenes møde med den opstandne Jesus i tiden derefter. I et samarbejde med mine konfirmander, kunstner LouiseT, skoletjenesteleder Birgitte Kjær Mikkelsen laver vi et påsketableau til kirken. Og vi modtog i 2014 Helsingør Stiftsinitiativpris for dette. Vi har indtoget, nadveren, Getsemane, korsfæstelsen og opstandelsen – og i år laver vi Jesus i Statholderens borg, med fokus på magtens ansvar hos Pilatus, Jesu lidelse og Peters fornægtelse. Påsketableauet står ved siden af altertavlen og kan ses i kirkens åbningstid før og efter påske. Og vi præster vil gerne fortælle om det. Velkommen! KIRSTEN WINTHER Torsdag 2. april kl. 17 SKÆRTORSDAGSFEJRING MED FÆLLESSPISNING Vi mødes Skærtorsdag til et fælles måltid i Domkirkens hus inden gudstjenesten kl. 19. Spisningen begynder kl. 17, og man skal tilmelde sig til kirkekontoret senest mandag 30. marts kl. 12. Det koster 85 kr. at spise med. KONFIRMATION 2016 Søndag 17. april 2016, kl. 10 – v. Kirsten Winther (Byskolen) St. Bededag, fredag 22. april 2016, kl. 10 – Kirsten Winther (Privatskole) Søndag 24. april 2016, kl. 10 – v. kirkens nye præst (Byskolen) Vedr. indskrivning henvendelse til kirkens kontor eller præsterne. FAMILIE- OG DÅBSGUDSTJENESTER Her samles børn og voksne i kirkerummet omkring dåben og den kristne tro i erfaringsnære og fortællende gudstjenester. Der er plads og rum i børnehøjde, og mulighed for at lære salmerne, bibelhistorien og fadervor at kende, så vi får fortrolighed med vores tro. Vi åbner også den børnebibel, som alle dåbsbørn får. Gudstjenesterne holdes kl. 12: søndag 5. april, torsdag 14. maj, søndag 7. juni, søndag 28. juni og søndag 9. august - og afsluttes med, at vi hænger de døbtes dåbsæble på kirkens dåbstræ. KIRSTEN WINTHER FYRAFTENSMØDE Frihedens stemmer Når friheden falder os i ryggen Den 1. april kl.17,00 – 18,30 Foredrag v. Sognepræst Sørine Godtfredsen Vi står i gæld til alle, der før os har kæmpet for konkret og åndelig frihed, men en stor udfordring for os er i dag at forstå, hvad friheden står i forhold til. For når kristendommen mister betydning, går dyderne amok, og også friheden kan udvikle sig til en kraft, der falder mennesket i ryggen. Foredraget vil forsøge at beskrive, hvordan begrebet frihed kan udfolde sig negativt, og om vi kan genskabe en nødvendig balance mellem frihed og bundethed. Fyraftensmøderne foregår i Oxernes Kapel i Helsingør Domkirke (indgang gennem kirkens våbenhus). Vi mødes kl. 17,00 til en forfriskning – vin, vand og sandwich – som der betales 20 kr. for. Herefter foredrag som afsluttes med samtale. Mødet slutter kl. 18,30. STEFFEN RAVN JØRGENSEN 5 FREDAGSMØDER Den sidste fredag i måneden kl. 14 – 16; dog ikke sommerperioden. Arrangementet indledes med et oplæg af en indbudt gæst og efterfølgende samtale. Der serveres kaffe og kage; 20 kr. Der sluttes med lotteri, og vi synger fra Højskolesangbogen. Den 24. april UKRAINE mellem Øst og Vest Sognepræst Kristian von Späth causerer om land og folk og historiske milepæle, Rus-rigets ”guldalder”, de frie kosakker, Sovjetunionen, den ortodokse kirke, madtraditioner, skik og brug - og naturligvis får den nuværende, alvorlige krise også et par ord med på vejen. SANGE TIL MEDVIND OG MODVIND! Alsang i Vor Frue Kloster Søndag 16. august, kl. 14.00-16.00 I samarbejde med vore naboer i Sct. Mariæ kirke inviterer vi til alsangs stævne i Vor Frue Kloster. Her åbner vi atter dørene til et hyggeligt samvær i klostergården med fællessang og musikalsk underholdning. Temaet for eftermiddagen er ”Sange til medvind og modvind”, og vi synger efter Højskolesangbogen. Tag kaffekurven med, og lad os få sangen til at klinge mellem de gamle mure. Vi stiller stole op til fri afbenyttelse. Skulle det blive regnfuldt og koldt, går vi ind i Laxmandssalen. Der er gratis adgang. BO GRØNBECH OG KIRSTEN WINTHER SUNDTOLDMARKED – OGSÅ I KIRKERNE Helsingør Kommunes Museer og mange frivillige arrangerer til glæde for os alle i byen Sundtoldmarked. Det bliver i år lørdag 22. august, kl. 10 – 16. Der vil komme et samlet program over festlighederne. Den 29. maj Mit arbejde som feltpræst og veteran arbejdet Sognepræst Claus Pontoppidan har en lang karriere som feltpræst og været udsendt til flere brandpunkter. Han har været med i opbygningen af støtte for veteraner, som kom tilbage med sår på legeme og sjæl. Fredagsmøderne holdes i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 53, st. Vært domprovst Steffen Ravn Jørgensen I år er Helsingør Domkirke og Sct. Mariæ kirke inviteret til at være med, hvilket vi med glæde har taget imod. Og med følgende program: Kl. 11 – Koncert i Domkirken (25 min.), domorganist Bo Grønbech Kl. 13 – Koncert i Domkirken (25 min.), domorganist Bo Grønbech Kl. 14 – 15, Rundvisning i Domkirken og Sct. Mariæ kirke: Præstebillederne i de to kirker, v. Søren Bedsted, Kunstkonservering Øst Kl. 15 – 16, Rundvisning i Sct. Mariæ kirke og Vor Frue Kloster, ved rundviser Bent Nielsen. Det er alt sammen gratis. BO GRØNBECH OG KIRSTEN WINTHER Forår/sommer 2015 OPSLAGSTAVLEN NGØR DOMKIRKE 6 MUSIK I DOMKIRKEN Forår/sommer 2015 MUSIK I DOMKIRKEN Palmesøndag 29. marts kl. 16.30 Påskens budskab i ord og toner Steffen Ravn Jørgensen læser udvalgte bibeltekster. Helsingør Domkirkes Drengekor synger ældre og nyere musik under ledelse af Roland Haraldson. Bo Grønbech sidder ved orglet. Der vil også være mulighed for at synge med på påsketidens smukke og stærke salmer. Langfredag 3.april. kl. 16.00 Passionsmusik Pergolesi: Stabat Mater Catarina Kynaston, sopran Karin Norrinder, alt Strygerensemble fra Skt. Olai Kammerorkester under ledelse af Roland Haraldson Fredag 8. maj kl. 19.30 Forårets store oratoriekoncert med kirkens egne ensembler Musik for kor, solister og orkester af Felix Mendelssohn Skt. Olai Kammerorkester og Vokalensemble med solister Roland Haraldson, dirigent Entré 100 kr. Onsdag 20. maj kl. 19.30 DUVE – Det Unge VokalEnsemble Poul Emborg, dirigent Musik af Bruckner, Reger, Sandström m. fl. Fredag 29. maj kl. 19.30 Drury University Singers, USA Lørdag 30.maj kl. 18.00 Härlanda Oratoriekör, Göteborg Musik af D. Buxtehude, J. S. Bach, C. Monteverdi, H. Schutz m. fl. Onsdag 10. juni kl. 19.30 Carl Nielsen i 150-året for hans fødsel Vor store og folkekære komponist fylder 150 år den 9. juni. Det fejrer vi dagen derpå ved at belyse hans liv og gerning gennem oplæsning af den righoldige og afvekslende brevsamling, der er under løbende udgivelse. Endvidere vil der blive fremført musik af fødselaren. Medvirkende er Steffen Ravn Jørgensen, sopranen Lisa Slobodziuk og Bo Grønbech. Mandag 29. juni kl. 19.30 Herning Kirkes Drengekor Mads Bille, dirigent I juni måned får vi også besøg af et dansk pigekor. Vores eget Drengekor og Vokalensemble afholder også en forårskoncert. For nærmere detaljer se kirkens hjemmeside. EN HALV TIMES ORGELMUSIK Mandag den 6.- fredag den 10. & mandag den 13. – fredag den 17. juli, de nævnte datoer inklusive: Middagskoncerter kl. 12 af ca. en halv times varighed. Medvirkende er kirkens organister og indbudte solister. Der fremføres et righoldigt udvalg af ældre og nyere orgelmusik. Torsdag 27. august kl. 19.30 Uppsala Katedralsångare Et vokalensemble fra domkirken i Uppsala besøger os som led i en kommende udveksling. De opfører et eget koncertprogram, som afsluttes med nogle store satser for dobbeltkor sammen med vores eget Skt. Olai Vokalensemble, som senere vil give koncert i Uppsala Domkyrka. Fri entré til samtlige koncerter undtagen oratoriekoncert 8. maj. Gratis rundvisninger i kirken ved Thomas Kok den 3. søndag i hver måned, april til september. Mødested kl. 15 i våbenhuset. 7 MARTS 29.Palmesøndag Kl. 10.00Kirsten Winther Kl. 16.30Steffen R. Jørgensen Musik APRIL 1.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 2.Skærtorsdag Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen Kl. 19.00Kristian von Späth 3.Langfredag Kl. 10.00Kristian von Späth 5.Påskedag Kl. 10.00Kirsten Winther Kl. 12.00Kirsten Winther Fam. og dåbsgudstj. 6. 2. påskedag Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 8.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 12. 1.s.e. påske Kl. 08.30Kirsten Winther Kl. 10.00Kristian von Späth Kirkekaffe 15.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 19. 2. s. e. påske Kl. 08.30Anne Sofie Grandorf Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 22.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 26. 3.s.e. påske Kl. 08.30Anne Sofie Grandorf Kl. 10.00Kirsten Winther Konfirmation 29.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf MAJ 1.Bededag Kl. 10.00Kristian von Späth Konfirmation 3. 4.s.e. påske Kl. 08.30Kirsten Winther Kl. 10.00Kristian von Späth Konfirmation 6.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 10. 5. s.e.s påske Kl. 08.30NN Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 13.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 14. Kristi himmelfarts dag Kl. 10.00Kirsten Winther Kl. 12.00Kirsten Winther Fam. og dåbsgudstj. 17. 6.s.e. påske Kl. 08.30Steffen R. Jørgensen Kl. 10.00NN 20.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 24.Pinsedag Kl. 10.00Kirsten Winther 25. 2. pinsedag Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 27.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 31. Trinitatis Kl. 08.30Kirsten Winther Kl. 10.00NN JUNI 3.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 7. 1.s.e. trin. Kl. 08.30Steffen Ravn Jørgensen Kl. 10.00Kirsten Winther Kl. 12.00Kirsten Winther Fam. og dåbsgudstj. 10.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 14. 2.s.e. trin. Kl. 08.30NN Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 17.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 21.3.s.e.trin. Kl. 08.30Kirsten Winther Kl. 10.00NN 24.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 28. 4.s.e. trin. Kl. 08.30Anne Sofie Grandorf Kl. 10.00Kirsten Winther Kl. 12.00Kirsten Winther Fam. og dåbsgudstj. JULI 1.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 5. 5. s. e. trin. Kl. 08.30NN Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 8.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 12. 6. s.e. trin. Kl. 08.30Anne Sofie Grandorf Kl. 10.00Anne Sofie Grandorf Kirkekaffe 15.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 19. 7. s.e. trin. Kl. 08.30Steffen R. Jørgensen Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 22.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 26. 8. s.e. trin. Kl. 08.30Anne Sofie Grandorf Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 29. Onsdagsandagt Kl. 12.00Kirsten Winther AUGUST 2. 9. s.e. trin. Kl. 08.30Kirsten Winther Kl. 10.00NN 5.Onsdagsandagt Kl. 12.00Kirsten Winther 9. 10. s.e. trin. Kl. 08.30NN Kl. 10.00Kirsten Winther Kirkekaffe Kl. 12.00Kirsten Winther Fam. og dåbsgudstj. 12.Onsdagsandagt Kl. 12.00Kirsten Winther 16. 11. s. e. trin. Kl. 08.30Kirsten Winther Kl. 10.00NN 19.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 23. 12. s. e. trin. Kl. 08.30NN Kl. 10.00Steffen R. Jørgensen 26.Onsdagsandagt Kl. 12.00Anne Sofie Grandorf 30. 13. s.e. trin. Kl. 08.30Steffen R. Jørgensen Kl. 10.00Kirsten Winther Højmessen (gudstjenesten hver søn- og helligdag kl. 10) er generelt også gudstjeneste med dåb. Der er derudover særlige dåbsgudstjenester én gang om måneden, søndag kl. 12 v/ Kirsten Winther (se i gudstjenesteplanen overfor). Forår/sommer 2015 GUDSTJENESTELISTE GUDSTJENESTER I HELSINGØR DOMKIRKE HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE Sct. Annagade 12, 3000 Helsingør, www.helsingoerdomkirke.dk Kirken er åben på hverdage fra kl. 10 – 16 (maj – aug.) og kl. 10 – 14 (sept. – april) Kirkekontor: Åbent mandag – torsdag kl. 9.00–13.00, tirsdag tillige kl. 16.00-18.00 Sct. Olaigade 51 3000 Helsingør Kordegn Anne-Marie Dam tlf. 4921 0443 e-mail: [email protected] Domkirkens hus Sct. Olai gade 53, st. 3000 Helsingør Pedel Rosa Skindersø, tlf. 2142 5710 Menighedsrådsformand Anne Busk-Jensen Trykkerdammen 9 3000 Helsingør Tlf. 4921 4866 e-mail: [email protected] 1. Kirketjener Steen Egil Kristensen Træffes i kirken Tlf. 4921 3960 2. Kirketjener Anne-Lise Persson Træffes i kirken Tlf. 4921 3960 Mob. 5190 2609 Domorganist Bo Grønbech Sct. Annagade 40 3000 Helsingør Tlf. 4920 1640 Kantor og organist Roland Haraldson Viborgvej 41 3000 Helsingør Tlf. 4025 1280 e-mail: [email protected] Kirkebil for gangbesværede Kontakt kirkekontoret Senest torsdag kl. 12.00 Tlf. 4921 0443 FIND OS OGSÅ PÅ FACEBOOK: https://www.facebook.com/HelsingorDomkirke Domprovst Steffen Ravn Jørgensen Provstikontoret Sct. Olaigade 53 1.th. 3000 Helsingør Træffes bedst mandag – torsdag kl. 10.00–12.00 Tlf. 4921 0244 e-mail: [email protected] Sognepræst Stillingen forventes besat i foråret. Hollandskevej 1 3000 Helsingør Tlf. 4921 2345 Træffetider og e-mail: Oplyses senere Sognepræst Kirsten Winther Sct. Olaigade 53 1. tv. 3000 Helsingør Træffes bedst tirsdag – fredag kl. 10.00–11.00 samt torsdag kl. 17.00-18.00 Tlf. 4921 4144 e-mail: [email protected] Sognepræst Anne Sofie Grandorf c/o Provstikontoret, Sct. Olaigade 53, 1.t.h. Træffes bedst mandag og onsdag kl. 10.00–11.00 Tlf. 4921 7052 eller 3140 0991 e-mail: [email protected] Lørdag kl. 10.00–11.00 træffes den præst, som har højmessen dagen efter, søndag kl. 10.00 (Se gudstjenestelisten) Hvordan gør jeg…. ….ved fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, vielse og dødsfald? Se: www.personregistrering.dk, hvor der henvises til www.borger.dk med adgang til selvbetjening. Udgivet af Helsingør Domsogns menighedsråd. Redaktion: Anne-Marie Dam, Kirsten Winther (ansv.), Steffen Ravn Jørgensen, Torben Sørensen. Tryk: Nofoprint tlf. 4922 2500. Deadline for stof til næste kirkeblad: 20. juni 2015. Oplag: 6500. Forsidefotos: Torben Sørensen: Familien Graabæk Sabinsky får døbt lille Sally.