Modul 1-opgave Master i Specialpædagogik, Aarhus

SCT. MARIÆ
SOGNS
KIRKEBLAD
Nr. 3 2014
Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad
Num m e r 3/2014 30. år gang
Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange
om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Peter Borring og Peter Christiansen (ansvh.).
Layout: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. E-mail: [email protected].
Åbningstider
Kirkekontoret:
Tirsdag-fredag kl. 9-12
Torsdag tillige kl. 16-18
Kirken:
Tirsdag-søndag (mandag lukket)
16/5-15/9: Daglig kl. 10-15
16/9-15/5: Daglig kl. 10-14
Menighedsrådets sekretariat
v/ Peter Christiansen
Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør
Telefon: 4921 7454
e-mail: [email protected]
Sognets hjemmeside
findes på adressen
w w w. s c t m a r i a e . d k
Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og
aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og
koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse
med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv.
Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket
supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt
oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer.
Forsidebilledet
Duccio,
Tronende Maria,
1285.
Galleria degli Uffizi
Florence.
2
Kirkekontoret
Kordegn Birgit Beck Jensen
Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør
Telefon: 4921 1774, fax: 4921 0316
e-mail: [email protected]
Kontortid: Se spalte t.v. på denne side.
Sognepræst
Kirsten Evald Grønbech
Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør
Telefon: 4921 0551
e-mail: [email protected]
Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 10-11
Torsdag tillige kl. 17-18
Korshærspræst
Jørgen Ingberg Henriksen
Stjernegade 16g, 1.th. 3000 Helsingør
Træffes onsdag mellem 10-11 eller på tlf:
2168 9328 alle ugens hverd. undt. mandag.
e-mail: [email protected]
Kirketjener
Helle Hansen
Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør
Telefon: 2654 2200
e-mail: [email protected]
Organist og kantor
Søren Gleerup Hansen
Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø
Tlf. 3543 2441 - mobil 2021 4716
e-mail: [email protected]
Korleder (spirekor, juniorkor og pigekor)
Henrik Lund Petersen
Telefon: 2618 0113
e-mail: [email protected]
Kirkeværge
Holger Hansen
Sophie Brahes Gade 14, 1.tv., Helsingør
Telefon: 2139 0040
e-mail: [email protected]
Menighedsrådsformand
Birthe Zetterwall Sørensen
Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør
Telefon 4926 2674
e-mail: [email protected]
Maria
Maria
Maria
Maria
Kvinde, Moder, Jomfru
Maria er noget af et paradoks. Hun er
kvinde og moder og på samme tid jomfru. Hun er først og sidst Jesu mor. Hvad
ved vi ellers om hende? Ikke synderligt
meget. Nøgternt set ved vi ikke andet om
Maria, end at hun var mor til Jesus og
boede i byen Nazareth i Galilæa.
Hun optræder flere steder i Det Nye
Testamente, men de fire evangelier lægger meget forskellig vægt på hendes
betydning. De mange historier, der fortælles om Maria i middelalderen, stammer ikke fra Bibelen, men fra nytestamentlige apokryfer og ”Den ”Gyldne legende.” De mange fortællinger om
Maria er måske vokset ud af et behov
for en kvindelig eller moderlig skikkelse i kirken. I historiens løb er hun blevet
tillagt et væld af betydninger og fortolkninger. Hun er et symbol på blandt andet
lydighed og renhed, tro og barmhjertighed (billedet t.h.) Som den uskyldsrene moder, er hun et billede på Kirken,
på Ecclesia (billede side 4). Både i den
romersk katolske- og ortodokse kirke,
betragter man Maria som forbedersken,
fordi hun både er menneske som alle vi
andre og samtidig er helt tæt på Gud.
Markusevangeliet fortæller intet om Jesu
fødsel, og derfor spiller Maria også kun
en meget lille rolle hos Markus. Markus
tillægger hende ingen betydning overhovedet. I Matthæusevangeliet er det Josef
og ikke Maria, der har hovedrollen ved
Jesu fødsel. I Lukasevangeliet spiller
hun derimod en langt mere betydningsfuld rolle. Hun beskrives som en kvin-
af Jørgen Ingberg Henriksen
de fyldt af både af usikkerhed og styrke, af eftertænksomhed og tro. I Lukasevangeliet finder vi beretningen om
bebudelsen og Jesu fødsel. Lukas fortæller, at ærkeenglen Gabriel bliver sendt
fra Gud til ”en jomfru, der var forlovet
med en mand, som hed Josef og var af
Davids hus. Jomfruens navn var Maria”
(Luk. 1,27). Gabriel fortæller Maria, at
hun vil blive med barn og føde en søn,
som hun skal kalde Jesus. Først forfærdes Maria over at høre, at hun skal føde
Madonna della Misericordia af Piero della Francesca, 1460-62.
3
Mater Ecclesia. O. 1000.
et barn uden at have kendt en mand. Hun
har jo ikke været sammen med nogen
mand endnu. Men da englen forklarer,
at det sker ved Helligånden og at barnet
er Guds søn, accepterer Maria budskabet med ordene: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.”
(Lukas 1,38)
I Johannesevangeliet spiller Maria heller ikke nogen afgørende rolle. Johannes
fortæller intet om Jesus fødsel. Han er
dog den eneste evangelist, der fortæller
at Maria er til stede både ved Jesu korsfæstelse og hans opstandelse. På rigtig
mange malerier af korsfæstelsen ser man
derfor ofte Maria stå på korset højre side.
Godhedens og lysets side.
I forbindelse med Jesu offentlige virksomhed nævnes hun kun få gange og
sjældent ved navn. Ifølge Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Mattæusevangeliet fremstilles hun som overvejende
uforstående over for Jesu virksomhed,
ligesom han også afviser hende og hendes søskende til fordel for sine disciple.
Selvom Maria er smukt beskrevet i
Lukasevangeliet, så fandt folk efterhånden som tiden gik oplysninger om Maria
alt for sparsomme. Det ville vide noget
mere om hendes barndom og opvækst,
fordi hun spillede så stor en rolle i Guds
4
frelsesplan. I slutningen af
det 3. årh. dukker det apokryfe skrift op, man kalder Jakobs Forevangelium.
Det fortæller om Marias forældre Anna og Joakim. Gode fromme folk,
men barnløse. De er oppe
i alderen og de forventer
ikke at få et barn selvom
de igen og igen beder Gud
om, at skænke dem afkom.
Deres bønner bliver hørt.
En engel lover Anna og
Joakim, at de skal få et barn, som vil
komme til at spille en særlig rolle.
Som treårig bringes Maria til templet i
Jerusalem, hvor hun vokser op. Da hun
bliver kønsmoden, kan hun ikke længere
blive i templet. En ældre enkemand ved
navn Josef, udvælges til at vogte hendes
dyd, så hun forbliver jomfru.
Josef er ude og rejse for at bygge huse,
og imens får Maria besøg af Helligånden
og bliver med barn. I en drøm får Josef
at vide, at det er en jomfruelig undfangelse, der har fundet sted. Da Jesus fødes
i en hule ved Betlehem, bevidner to jordemødre, at Maria også efter fødslen af
Jesus er jomfru.
Mange legender fortæller om, hvordan
Gud hjælper Maria og Jesusbarnet, mens
de er i landflygtighed i Egypten, om
hvordan vilde dyr bliver tamme ved
synet af Maria og barnet. Om hvordan
Jesus befaler en daddelpalme at bøje sig
ned, så Maria kan nå dens frugter.
Efter Jesu død fortælles det, at disciplen Johannes tog Maria med til Efesos.
Den dag i dag findes der en lille kirke på
det sted, hvor traditioner fortæller, Marias hus har ligget. Nogle sapokryfer fortæller, at hun tog tilbage til Jerusalem for
at dø i den by, hvor hendes søn døde, og
hvor hun selv blev født.
Maria som Theotokos
-Gudfødersken.
Selvom Maria er smukt beskrevet i
Lukas­evangeliet, er det først flere hundrede år senere, at hendes betydning
vokser. Langsomt opstår der legender og
traditioner af vidt forskellig karakter, f.
eks. at hun efter sin død steg direkte til
himmels og meget mere.
I år 431 på synoden i Efesos, blev Maria
ophøjet til Theotokos, som på græsk
betyder Gudfødersken. Titlen var svar på
en lang strid, hvor dele af kirken mente,
at hun kun var mor til mennesket Jesus.
Sagens kerne var derfor i virkeligheden
ikke Maria, men snarere spørgsmålet
om, hvordan Kristi to naturer, den guddommelige og den menneskelige, skulle
opfattes. Alligevel var synoden med til at
fastslå Marias betydning.
Fra år 431 og helt frem til i dag har jomfru Maria været en vigtig figur i kirken.
Noget af det vigtigste ved Jomfru Maria
var helt fra begyndelsen, at hun var jordisk kvinde og derigennem garant for,
at Jesus ikke kun var Gud, men også et
menneske.
Maria i de forskellige trosretninger.
Både i den romersk-katolske kirke og
den ortodokse kirke fejres Maria på
bestemte dage af året. Men den katol-
ske kirke og den ortodokse kirke har
aldrig været helt enige om den betydning, hun skal spille dogmatisk og teologisk. F. eks. vedtog den romerskkatolske kirke dogmet om Maris ubesmittede undfangelse i 1854. Så sent
som i 1950 tilføjede man dogmet om
Marias himmelfart, at hun steg til himmels straks efter sin død. Den ortodokse kirke ankender derimod kun dogmet
om Maria som Theotokos.
I de lutherskes kirker har man kraftigt
nedtonet Marias betydning. Siden reformationen i 1500-tallet er Maria gradvist forsvundet fra den protestantiske
kirke. Hun nævnes stort set kun til jul
og på Mariæ bebudelsesdag. Men pudsigt nok spiller hun en ret vigtig rolle for både Martin Luther og N.F.S.
Grundtvig. Luther havde et Mariabillede hængende i sit arbejdsværelse, og
ikke mindst hans udlægning af Marias
lovsang røber stor kærlighed og respekt
for Jesu moder. For Grundtvig er jomfru
Maria et billede på den kristne menighed, hvor såkaldt kvindelige idealer
som kærlighed, omsorg og barmhjertighed er idealet.
Et utal af kirker over hele verden er
opkaldt efter Maria. Der er ikke den by,
der ikke har en Maria kirke eller en Vor
Frue kirke.
Nytestamentlige Apokryfer: De nytestamentlige apokryfer er navnet på en gruppe af tidlige
kristne tekster, der ikke fandt optagelse i Bibelen af mange forskellige grunde. Ikke desto mindre er det spændende læsning, der giver et indblik i den mangfoldighed af skrifter, som fandtes
i den tidlige kristendoms historie. De er også en meget vigtig kilde for den kristne kunst.
Den gyldne legende (Legenda aurea): Den Gyldne Legende er righoldig samling af kristne
helgenlegender fra ca. 1260. Den er skrevet af dominikaneren Jacobus de Voragine (d. 1298).
Den var middelalderens mest yndede legendesamling og blev vidt udbredt i Europa, fra 1460
trykt både på latin og på folkesprogene. Den er et uvurderligt hjælpemiddel til forståelse af
middelalderens billede af Jesus, Maria og helgenerne.
Synode: Et kirkemøde, hvor vigtige teologiske og dogmatiske spørgsmål afgøres.
5
Musik i Sct. Mariæ
Cellosonater og triosonater for orgel
Søndag d. 28. september kl. 15.00.
Cellist Karin Dalsgaard spiller to af J. S. Bachs suiter
for solocello og organist Søren Gleerup Hansen spiller
triosonaten i C-dur for orgel.
Gratis adgang.
Orgelkoncert
Lørdag d. 4. oktober kl. 15.00.
I anledning af den internationale Heinrich Schütz festival i København, der afholdes i dagene 1. – 6. oktober, spiller organist Søren
Gleerup Hansen en halv times orgelkoncert. Musik af Heinrich
Scheidemann, Dietrich Buxtehude og Johann Sebastian Bach
Gratis adgang.
Kammermusik – ”Das Musicaliches Opfer” og fløjtesonater
Søndag d. 12. oktober kl. 15.00.
”Sct. Mariæ Kirkes Bach-kvartet” (Solofløjtenist Kristina Ersson, violinist Stefanie Barner,
cellist Steffen Helmuth Madsen og cembalist SGH) præsenterer triosonaten fra J. S. Bachs
”Das Musicalisches Opfer”, sonaten i h-mol for fløjte og continuo mm. Gratis adgang.
Oder til Maria – et salmeoratorium.
Søndag d. 9. november kl. 15.00.
ODER TIL MARIA - ET SALMEORATORIUM hylder Maria i et nutidigt og dog oldgammelt sprog,
under inddragelse af tidligere og parallelle myter og
kvindeskikkelser som den ægyptiske Isis, den babylonske Ishta og Maria Magdalene. Det er første gang, at
kristendommens større mytiske kontekst inddrages i et
kirkemusikalsk værk.
Form: 13 satser i forskellige kombinationer vokal solo
og/eller kor/instrumentalt.
Konceptkoncert med belysning og nogle sceniske elementer, efter kirkerummets vilkår.
Gratis adgang.
Johann Sebastian, Carl-Philipp og cembaloet
Søndag d. 16. november kl. 15.00 i Laxmandssalen.
SGH præsenterer cembaloet som instrument og spiller cembalomusik af Johann Sebastian
Bach og Carl-Philipp Emanuel Bach.
6
Bemærk, at koncerten finder sted
i Laxmandssalen, hvor der er et
begrænset antal pladser!
Gratis adgang.
Julekoncert med Copenhagen
Soloists
Søndag d. 30. november kl. 16.00.
Ensemblet Copenhagen Soloists
med solistisk besat kor, solister og
ensemble, præsenterer kantater af
Johann Sebastian Bach.
Entrè: 195 kr.
På studieorlov i et gammelt nonnekloster
Her i foråret var jeg så heldig at få
bevilget 2½ måneds studieorlov fra
min stilling som organist. Tiden skulle bruges til at komme lidt videre med
mine egne færdigheder i improvisation og til at komme godt i gang med en
lærebog i liturgisk orgelspil, som har
spøgt igennem længere tid.
Jeg var samtidig så heldig at få tildelt en måneds ophold på klostret San
Cataldo.
Stedet er oprindelig et nonnekloster
viet til San Cataldo, men i dag er det
en selvejende institution, hvor det er
muligt at få tildelt arbejds- og rekreationsophold. Det ligger i syditalien på Amalfikysten i den lille by Scala, højt hævet over byen Amalfi. Sådan
et ophold er en kæmpe inspiration. Dels fordi man har fuldstændig fred og arbejdsro, dels
fordi man møder mange spændende mennesker, der kommer til stedet med vidt forskellig
faglig baggrund. Således har jeg tilbragt en måned sammen med en forfatter, en dommer,
to læger, to (søde) billedkunstnere, en skuespiller, en polarforsker og en lektor i tysk.
Klostret ligger højt hævet over Dragedalen med udsigt til middelalderbyen Ravello, bjergene og det blå hav i Salernobugten. Det er således det syn, der møder én, når man om
morgenen lukker skodderne op i den lille klostercelle, hvor man er indkvarteret. Selve indretningen er ganske spartansk og stedet er ikke præget af luksus, selvom man nu omsider
har overgivet sig og sørget for, at der er internet på klostret.
Fortsættes side 10
7
KALENDEREN
Søndag den 24. august:
Høstgudstjeneste
Tirsdag den 2. september kl. 11.00:
Babysalmesang begynder
Tirsdag den 9. september:
Sæsonen begynder for vore pigekor
Onsdag den 10. september kl. 12-14:
Frokostmøde m. dr. theol. B.F. Nielsen
Onsdage 17.9, 15.10, 19.11, 17.12. kl. 18-20:
Ikon - meditative gudstjenester i Domkirken
Fredag den 26. september kl. 19-20.30:
Kulturnatten 2014
Lørdag den 27. september kl. 10-12.30:
Teologi for alle, Markus og Johs. V. Jensen I
Søndag den 28. september kl. 15.00:
Cellosonater og triosonater for orgel
Lørdag den 4. oktober kl. 15.00:
Orgelkoncert
Tirsdag den 7. oktober kl. 19.30-20.30:
Sleep-In. Salmeaften for alle sanser. Domkirken
Onsdag den 8. oktober kl. 12-14:
Frokostmøde m. Søren Schauser
Lørdag den 11. oktober kl. 10-22:
Høstvandring
Søndag den 12. oktober efter højmessen:
Visionsmøde i foredragssalen. Kl. 15 er der
kammermusik (Das Musicaliches Opfer)
Lørdag den 25. oktober kl. 10-12.30:
Teologi for alle, Markus og Johs. V. Jensen II
Søndag den 2. november kl. 15.00:
Allehelgen i Kronborg Slotskirke
Lørdag den 8. november kl. 11-13:
Billedkunstforedrag om Maria.
Søndag den 9. november kl. 15.00:
Oder til Maria - et salmeoratorium
Onsdag den 12. november kl. 12-14:
Frokostmøde m. Jørgen Ingberg Henriksen
Søndag den 16. november kl. 15.00:
Johan Sebastian, Carl-Philipp og cembaloet
Lørdag den 29. november kl. 10-12.30:
Teologi for alle, Markus og Johs. V. Jensen III
8
Søndag den 30. november kl. 16.00:
Julekoncert med Copenhagen Soloists
Onsdag den 10. december kl. 12-14:
Frokostmøde. Juleafslutning
Noter
Menighedsrådsmøder
Alle møder er offentlige og afholdes kl. 19.30 i foredragssalen.
Dagsordenen kan normalt ses på
kirkens hjemmeside fra søndag før
mødets afholdelse.
Referat vil normalt være tilgængeligt på hjemmesiden senest søndag
efter mødets afholdelse.
Ordinære rådmøder afholdes
kl. 19.30 på følgende dage:
Tirsdag den 23. september
Tirsdag den 14. oktober
Tirsdag den 11. november
Tirsdag den 9. december
2015
Tirsdag den 13. januar
Tirsdag den 17. februar
Tirsdag den 17. marts
KIRKEBIL
For gangbesværede er det muligt at
bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en
taxa, betaler selv og får en kvittering,
som så refunderes af kordegnen.
HJEMMEALTERGANG
Er man forhindret i at komme til
gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi
hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg.
Gudstjenester
Kronborg Slotskirke
16. november, 22. s. e. trin.
7. september, 12. s. e. trin.
23. november, Sidste s. i kirkeåret
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
5. oktober, 16. s. e. trin.
Familiegudstjeneste kl. 14.00:
Jørgen Ingberg Henriksen
2. november, Alle Helgens dag.
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech
Kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech
kl. 15.00: Jørgen Ingberg Henriksen og
Kirsten Evald Grønbech
30. november, 1. s. i advent.
7. december, 2. s. i advent
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
7. december: 2. s. i advent.
kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech
Sct. Mariæ Kirke
31. august 11. s.e.trin.
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
7. september 12. s.e.trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
14. september, 13. s. e. trin
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
21.september, 14. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Winther
28.september, 15. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
5. oktober, 16. s. e. trin.
Gudstjenester på
Grønnehaven
12. oktober, 17. s. e. trin.
Hver tirsdag kl. 14.00
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
19.oktober, 18. s. e. trin.
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
26.oktober, 19. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
9. november, 21. s. e. trin.
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
Gudstjenester på Birkebo
Onsdag den 17. september
Kl. 14.30: Kirsten Evald Grønbech
Onsdag den 15. oktober
Kl. 14.30: Kirsten Evald Grønbech
Onsdag den 12. november
Kl. 14.30: Jørgen Ingberg Henriksen
9
Billedkunstforedrag
Maria
Lørdag den 8. november kl. 11.00 – 13.00.
Laxmandssalen
Maria fylder ufatteligt meget i billedkunsten. Næst efter Jesus
er hun nok den person i Bibelen, der findes flest billeder af.
Fra de allertidligste kristne billeder i første halvdel af det 3.
Rogier van der Weyden, Lukas
årh. og indtil de allernyeste fra vor tid. En legende fortæller, at maler Maria. Omk. 1450.
evangelisten Lukas har malet et billede af Maria med barnet. I
gotikken blev hun ofte afbildet siddende på en trone eller i en lukket have. Med renæssancen
kom hun ”ned på jorden”, og samtidig voksede mange nye motivtyper frem.
Men det mest brugte og kendteste motiv er dog nok Maria med Jesusbarnet på skødet.
Jørgen Ingberg Henriksen
Nye mødetidspunkter
for pigekorene
Korsæsonen begynder tirsdag d. 9. september. Da vores korleder Henrik har
fået justeret sine arbejdstider grundet den
nye folkeskolereform, er vi nødsaget til
at ændre lidt på mødetiderne for pigerne. Det betyder, at korene kommer til at
møde som følger:
Spirekoret: 16.45-17.25
Juniorkoret: 17.35-18.35
Pigekoret: 18.00-19.00
Vi glæder os meget til at se jer alle igen.
Skulle der sidde nogle piger, der har mod
på og lyst til at synge i kor, er I meget
velkomne til at dukke op til en af prøverne. I er også velkomne til at kontakte korleder Henrik Lund Petersen på tlf.
26180113 eller på: henriklundpetersen@
yahoo.dk
Vel mødt til en forhåbentlig både sjov og
lærerig sæson.
Organist Søren Gleerup Hansen
10
Fortsat fra side 7
Dagens hovedmåltider indtages sammen med de øvrige beboere – god italiensk landkost. Klostret er selvforsynende med grøntsager og så får man
serveret klostrets egen gode vin!
Udover studierne på San Cataldo har
der været god lejlighed til at få indstuderet en masse god orgelmusik og
komme lidt til bunds i bunkerne med
de mange faglige artikler, man ellers
aldrig har tid til at fordybe sig rigtig i.
Jo, man vender inspireret og fornyet
tilbage efter sådan et ophold.
Tak til menighedsrådet og menigheden, fordi I kunne undvære jeres
organist i 2½ måned.
Søren Gleerup Hansen
Frokostmøder i efteråret 2014
Møderne er i Laxmandssalen og består af et foredrag på ca. 1 time, derefter er der frokost
med te og kaffe. Man kan frit komme til foredraget, men det koster 20 kr. at spise med. Alle
er velkomne.
I efterårssæsonen vil vi belyse betydningen af 1. verdenskrig for teologiens, musikkens og
billedkunstens måde at tænke og udtrykke sig på, altså en markering af 100-året for 1. verdenskrigs udbrud.
10. september kl. 12-14:
Dr. theol. Bent Flemming Nielsen: Gudsopfattelsen efter 1.verdenskrig. ”Den Første Verdenskrig førte til en fornyelse af teologien, hvilket kom til at præge resten af århundredet. Krigen afslørede en menneskelig grusomhed, som slet ikke passede ind i samtidens humanistiske og religiøse ideer. Det harmoniske billede af tilværelsen og
den faste tro på de menneskelige religiøse værdier, som var herskende på daværende tidspunkt, blev anfægtet af krigsudbruddet. Teologerne begyndte at søge efter andre tekster i Bibelen, når de skulle
udtrykke gudstroen. Det kom også til at ændre forkyndelsen i mange kirker. I stedet for en
optimistisk fremtidstro trådte nu Bibelens tale om korset, om tilværelsens modsigelser og
menneskets skyld og begrænsning. Foredraget vil især handle om den schweiziske teolog
Karl Barth, som i 1922 satte en teologisk lavine i gang med sin nye fortolkning af Paulus’
brev til Romerne”.
8. oktober kl. 12-14:
Kulturjournalist og musikkritiker Søren Schauser: Det muliges kunst
– om krigsudbruddet som katastrofe og ny inspiration for tidens
komponister. Søren Schauser er uddannet violinist og musikhistoriker. Han arbejder i dag som anmelder af klassisk musik på Berlingske og lærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
12. november kl. 12-14:
Pastor Jørgen Ingberg Henriksen: En verden i splinter – kunsten efter
1.verdenskrig.
”1.verdenskrig fik umådelig stor og uudslettelig betydning for mange kunstnere på begge sider af fronten. Jeg vil i mit foredrag især
beskæftige mig med de tre tyske malere: Otto Dix, Georg Grosz og
Max Beckmann plus de tre engelske malere: Stanley Spencer, Christopher Nevinson og John Singer Sargent.”
10. december kl. 12-14:
”Hvad du ønsker, skal du få”! Juleafslutning, hvor man kan ønske en julesang eller salme
fra Højskolesangbogen, som vi alle synger i fællesskab.
KEG
11
Teologi
for alle
En jysk bjesk og en karsk evangelist – Markus og Johannes V. Jensen
Evangelisten Markus og forfatteren Johs. V. Jensen er altid
værd at beskæftige sig med og lytte til. De vil sige noget
og gør det direkte, karskt og samtidig med en dybde og en
mangfoldighed i sprog og betydning, som er få forundt og
som gør, at der hos dem er rum til dybe erkendelser og indsigtsgivende samtaler. Den jyske bjesk hos dem begge er
vældig opstrammende, og også overvældende.
De er naturligvis meget forskellige; Markusevangeliet taler ind i det
uløselige i livet – her hvor Johs. V. Jensen standser i sine Himmerlandshistorier.
Vi inviterer til en gennemgang af Markusevangeliet, sammen med en læsning af 6 af Johs. V.
Jensens Himmerlandshistorier. Det er tanken, at gennemgangen foregår i en fælles samtale
mellem os og deltagerne, med udgangspunkt i det læste stof. Vi to vil hver gang kort fremlægge et centralt tema fra teksten.
Geert Hallbäck og Troels Engberg-Pedersen (Kbh. Uni.) har lavet en samtalebog om Markusevangeliet: Det første evangelium, Anis 2014. Den vil vi bruge sammen med Markusteksten,
som vi læser efter Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk.
27. september:
Mark. kap. 1-2: Johannes Døber og Jesus. Gudsriget er nær. Disciplenes kaldelse. De første
helbredelser.
Himmerlandshistorie: En Beboer af Jorden.
25. oktober:
Mark. kap. 3-5: Demonstration af Gudsrigets nærhed og vækst. Himmerlandshistorie: Oktobernat.
29. november:
Mark. kap. 6-8,26: Disciplenes uforstand. Himmerlandshistorie: Mortens Juleaften.
24. januar 2015:
Mark. kap. 8,27-10,52: Jesu belæring om den lidende Messias og efterfølgelse i tjenesten.
Himmerlandshistorie: Ved Livets Bred.
28. februar:
Mark. kap. 11,1-13,37: Jesu messianske opgør med Jerusalem og templet.
Himmerlandshistorie: I Mørket.
28. marts:
Mark. kap. 14,1-16,8(20): Jesu lidelse, død og opstandelse.
Himmerlandshistorier: Kirstens sidste rejse
Undervisningen foregår på lørdage, kl. 10-12.30 i Laxmandssalen, Vor Frue kloster, undtagen
27. september, hvor den foregår i Domkirkens hus, Sct. Olaigade 53.
Tilmelding: Helsingør Aftenskole, på deres hjemmeside eller 4921 2525.
Kirsten Winther og Kirsten Grønbech
12
Høstvandring lørdag den 11. oktober kl. 10-22
”Hvad kan vi samle og hvad har vi samlet, som vi kan leve af?”
Kirsten Winther fra Domkirken og jeg inviterer til en dag med vandring, hvor vi besinder os på høsttemaer som modenhed, vækst, forråd, overskud, livsvandring og hvile med afsæt i tekster fra Bibelen.
Vi vil gå en tur på ca. 20 km., fortrinsvis i skov og på små veje, og vi går i vandretempo. Eneste betingelse for at deltage er, at man kan gå turen.
Vi begynder kl. 10 i Sct. Mariæ kirke med en andagt, og der vil også være 2 andagter
ude i skoven og i Domkirken ved hjemkomsten. Her vil vi bruge de bibelske tekster til
at åbne ind til vandringens temaer.
Ved hjemkomsten skal vi hvile lidt og høre god musik og derefter spise sammen. Efter
aftenandagten i Domkirken taler vi sammen om dagens indtryk, erfaringer og indsigter.
Deltagerne medbringer selv madpakke og andre fornødenheder til dagen. Tilmelding
til Kirsten Winther (49214144, [email protected]) eller Kirsten Grønbech (49210551, keg@
km.dk). Pris for deltagelse er 50 kr. til aftensmaden, og der betales ved tilmelding. Deltagerantallet er begrænset.
KEG
Babysalmesang
I efteråret begynder babysalmesang den første tirsdag i september,
den 2. september kl. 11 i kirken.
Her mødes forældre (eller bedsteforældre) og deres babyer i kirkerummet til sang og bevægelse. Der synges salmevers, leges sanglege og danses.
Det er tydeligt, at børnene lytter, ser og mærker alt det, der foregår omkring dem,
og det er netop hovedtanken med babysalmesang, at børnenes koncentrationsevne og
musikalitet styrkes.
Der er et forløb på 12 gange i Sct. Mariæ kirke tirsdage kl. 11-12, og det er Pernille
Manly Larsen, der leder forløbet. Det koster 200 kr. at deltage, og inkluderet i prisen er
et eksemplar af ”Min første salmebog”.
Tilmelding til Kirsten Grønbech på 49 21 05 51 eller [email protected]
KULTURNAT 2014
Kl. 19.00: Rundvisning ved Bent Nielsen.
Fredag d. 26. september
Kl. 20.30: Minikoncert med sopran Julie MeeRa Albertsen og organist Søren
Gleerup Hansen.
Program: Kulturnatsmusik for sopran og orgel.
13
Allehelgen den 2. november kl. 15 i Kronborg Slotskirke.
Allehelgen er fra gammel tid en dag, hvor man får mulighed for at stoppe op og mindes de
døde ved en særlig højtidelighed i kirken.
I år vil vores Allehelgensgudstjeneste foregå i Kronborg Slotskirke kl. 15. Der er altså ikke
højmesse i Sct. Mariæ kirke den dag.
Gudstjenesten vil forme sig som en mindehøjtidelighed for alle, der har mistet. Vi vil læse navnene på dem, der er døde i årets løb, og vi vil gennem musik og ord give rum og billeder til
dem, der har brug for mere sørgetid, og til dem, der kan have brug for at lægge lidelse, sorg og
ufuldkommenhed bag sig og finde kræfter til at se fremad, eller som vil udtrykke deres glæde
og taknemmelighed over alt godt, som livet med den døde har givet. Der vil også blive mulighed for at tænde et lys.
I år deltager, udover kirkens præster og organist, Helsingør Kammerkor under ledelse af Espen
Myklebusk Olsen med bl.a. satser af Faurés Requiem.
KEG
Ikon – meditative gudstjenester i Domkirken
Ikon betyder billede på græsk, og den ortodokse kristne tradition forstår de malede
ikoner som ikke bare afbildninger af Gud, men også som indgange til Guds nærvær og
åbenbaring. Mennesket må tale om Gud i billeder, og de er væsentlige for at mærke
hans nærhed. Meditationen giver plads til mange tanker i kirkens højloftede rum, og
samtidig bindes tankerne til Guds barmhjertighed og omsorg.
I et samarbejde mellem Kirsten Winther, Bo og Kirsten Grønbech, inviterer vi til
meditation, altergang og efterfølgende samtale, hvor vi i fællesskab sætter ord på tro,
dagliglivets troserfaringer og eksistens ud fra gudstjenestens tema.
Vi bruger tekster fra Salmernes Bog og Det Nye Testamente, og musikken spiller en
aktiv rolle.
Efter gudstjenesten serveres suppe, brød og kaffe. Pris 20 kr. Tilmelding til maden
senest mandagen før til Kirsten Winther eller Kirsten Grønbech.
IKON følgende onsdage i Domkirken kl 18-20:
17. september, 15. oktober, 19. november og 17. december.
KEG
Sleep-in! En salmesangsaften for alle sanser
Tirsdag den 7. oktober kl 19.30-20.30 i Domkirken
Kom, syng, se, lyt, mærk – dig selv, de andre og kirkerummet på en ny
måde. Syng med på salmerne og læg dig på kirkebænken og lyt til orgelbruset, når domorganisten spiller.
Sleep-in er for konfirmander og deres forældre – og alle andre, som har
lyst til at opleve kirkerummet og musikken på en anden måde.
KEG
14
Visionsmøde
Søndag den 12. oktober - efter højmessen i Foredragssalen.
Vi holder Visionsmøde efter højmessen i Sct. Mariæ kirke søndag den 12. oktober. Menighedsrådet skal en gang om året invitere alle medlemmer af folkekirken i sognet til dette informationsmøde. Her vil der blive fortalt om, hvad menighedsrådet har beskæftiget sig med i årets løb, og planer for det kommende år skal fremlægges.
Menighedsrådet vil også orientere om regnskab og budget.
Derudover er tanken med Visionsmødet, at menigheden sammen med menighedsrådet får
mulighed for at drøfte, hvordan kirkens ressourcer kan prioriteres i det kommende år. Bruger
vi ressourcerne på den rigtige måde – kan vi få mere kirke for pengene hos os.
Visionsmødet indledes således kl. 10 med højmessen i kirken. Derefter er der en let anretning i
foredragssalen før mødet begynder. Tilmelding er ikke nødvendig.
Menighedsrådet.
2. Pinsedag på
Kulturhavnen
15
Tilbage til Dydens ßmalle Sti
af John Zilmer
Efter min lille eskapade til Helsingørs vilde liv i begyndelsen af 1800-tallet med alskens usædelighed og ”uægte”-skabelige børn, vender jeg fluks tilbage til kirkens skærmende mure med
beretninger om dydige borgere fremstillet på deres epitafier.
Heinrich Homeister
1634 blev der i det søndre sideskibs østhjørne opsat et epitafium over Heinrich Homeister med den latinske indskrift ”Henric Homeister fra Braunschweig en mand smykket med fromhed og dyd (her er det dydige). Han opsatte epitafiet sammen
med sin elskede hustru”.
Epitafiet er snedkereret i Bruskbarok med storstykke, vinger
og hængestykke samt et topstykke med vinger og gavl. Storstykket er kvadratisk og indrammet af en tandsnit-æggestav.
Topstykket har hermer og en halvfigur af Gudfader. Stafferingen er lidt broget og noget falmet, holdt i guld, marmorering,
sort og hvidt. Indskrifterne er blevet opmalet o. 1900. I storfeltet ses mand og hustru samt tre døtre knælende på røde puder
ved et krucifiks med en landskabelig baggrund. I topstykket
ses opstandelsen afbildet efter et ofte benyttet stik.
Hans Reiman
Hans Reiman var kongelig brønd- og bygmester og hans epitafium blev opsat i 1638 adskillige år efter hans død omkring 1620.
Hans hustru Ursula Hanstochter ægtede mandens efterfølger
Ananias Krause, og derfor er der nederst et billede af alle tre.
Det var lidt forvirrende, at der i Danmarks Kirker i beskrivelsen af epitafiet stod: Hans Tochter altså i to ord, som om det var
hans datter, men jeg fandt da ud af den rette sammenhæng. Det
er ikke meget vi ved om bygmester Reiman ud over, at han har
udført arbejder på både Rosenborg og Frederiksborg i 1615 og i
1620. Hans forsvundne begravelse med sten i søndre sideskib er
blevet omtalt i 1656 i Kirkeinspektionens arkiv.
Epitafiet hænger i nordre sideskibs østligste hjørne, og det
mangler den højre sidefløj, for den var der ikke plads til. Epitafiet har uden tvivl tidligere hængt et andet sted, hvor der har
været plads til det hele, formentlig over begravelsen i søndre sideskib. Det er meget ordinær
barok, og dermed et lidt overlæsset epitafium med Kristi gravlæggelse efter Federigo Barocci i
midterfeltet.
Det forhold, at hans efterfølger Krause havde ægtet hans hustru, fik mig til at spidse ører: Var
det også sådan, at ikke kun præster måtte ægte forgængerens enke for at få embedet? Det prøvede jeg at undersøge desværre uden noget afgørende spor. Det kunne ellers være interessant,
hvis det forholdt sig sådan. Jeg fortsætter undersøgelsen. Jeg kan da lige til slut nævne, at en
brøndmester var en meget vigtig person En af dem var Ole Rømer (1644 – 1710) bl. a. fandt
lysets hastighed
16