bytte og kvalitet i frøgræs

TEMA: FRØ
2
Etablering af frøgræs
Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs
Langt det meste frøgræs etableres i en dækafgrøde. Det er meget vigtigt, at udsædsmængde og
rækkeafstand i dæksæden afpasses efter sortens konkurrenceevne.
Avlschef Erling Christoffersen1 & driftsleder Torben Larsen2
1
DLF-TRIFOLIUM A/S
2
Hvidkilde Gods
[email protected]
Frøavl i Danmark er overvejende baseret på udlæg i dæksæd,
hvilket giver både fordele og
ulemper. Fordelene er, at nogle
af de langsomtvoksende arter
kan nå en tilpas udvikling til at
give et fornuftigt udbytte allerede første år. I andre frøproducerende områder i verden, hvor
man sår i renbestand, er det ofte
tilfældet, at der ikke høstes frø
i etableringsåret. Ulemperne er,
at der ofte fokuseres for meget
på dæksædens udbytte. Man har
svært ved at acceptere en mindre
udbyttenedgang i dæksæden, således at græsset får de optimale
betingelser.
Forsøg udført af DLF-Trifolium viser en meget lille udbyttenedgang i dæksæden ved såning på dobbelt rækkeafstand.
Samtidig er der en mindre ompløjningsprocent, hvilket er meget væsentligt for frøfirmaet,
og ikke mindst for frøavleren i
form af sparede omkostninger
til etablering af ny afgrøde.
Såning frem for drysning
Der er stor forskel på fremspiringen af frø afhængig af, om
det drysses ud på jordoverfladen og tildækkes af jord, eller
det sås i en rille i den korrekte
dybde. Specielt om foråret, hvor
de øverste cm ofte tørrer ud efter såning, ses ofte en forsinket fremspiring af frøet, fordi
dette først spirer, når der kommer nedbør. Korn sået i korrekt
dybde i fugtig jord spirer derimod straks. Frø, der først spirer,
når kornet er ved at buske sig,
taber ofte konkurrencen mod
kornet. Ved såning af både korn
Såning på dobbelt rækkeafstand i både dæksæd og
frø
Denne metode vinder større og
større udbredelse i disse år. De
fleste såmaskiner kan bygges
om således, at de kan så dæksæd og frø med hver andet såskær. Det er nødvendigt at kunne så med forskellig sådybde til
henholdsvis korn og frø, hvilket
også er muligt.
2015
18
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
TEMA: FRØ
Etablering af frøgræs
og frø i korrekt dybde i fugtig
jord spirer de stort set samtidigt
og konkurrerer derfor på lige
vilkår.
Kvælstof en begrænset
ressource
Tidligere kunne svage udlæg ofte gro til i løbet af efteråret. Der
var ikke altid ”spist op” af kvælstof af dæksæden, som det er tilfældet i dag. Det var også muligt
at hjælpe svage udlæg med en
tildeling af en mindre mængde
på typisk en 20-30 kg N straks
efter høst. Dette er svært i dag,
da der ikke er plads i kvælstofkvoterne til dette. Det kommer
derfor til at koste i udbyttet,
hvis man anvender kvælstof til
at redde en svag afgrøde. Derfor
er det endnu vigtigere, at rodnettet på frøafgrøden er tilpas udviklet efter dæksædshøsten, således at det kan udvikle sig og
hente kvælstof, der eventuelt
er placeret længere nede i jorden.
Ukrudtsbekæmpelse begynder i dæksæden
For nogle ukrudtsarter er bekæmpelse i etableringsfasen
eneste mulighed. Dette gælder
f.eks. enårig rapgræs i strandsvingel. Ved brug af jordmidler
som DFF og Stomp er det muligt at begrænse enårig rapgræs i
dæksæden og dermed også i den
efterfølgende afgrøde. Midlerne
virker på det frø, der spirer fra
den øverste cm, og derfor er det
vigtigt, at græsfrøet er sået i et
par cm dybde. Dette frø vil have evnen til at gro igennem den
film af jordmiddel, der placeres
på jordoverfladen. Samtidig vil
frø, der spirer hurtigt og udvikler sig kraftigt, konkurrere bedre
med enårig rapgræs.
Tabel 1. Karakter for udlæg efter høst ved forskellige såmetoder (0-10, 10= perfekt udlæg).
Art og sort
Rødsvingel Maxima
Rødsvingel Cezanne
Rødsvingel Calliope
Alm. rajgræs Mathilde
Alm. rajgræs Kabota
Alm. rajgræs Neruda
Strandsvingel Olymp. Gold
Strandsvingel Cannavaro
Hundegræs Amba
Korn 24 cm Korn 12 cm Korn 24 cm Korn 12 cm
frø 24 cm
frø 24 cm
frø drysset
frø drysset
8
5
7
10
10
10
5
9
10
5
3
5
10
9
5
3
7
10
4
3
2
9
9
4
2
2
9
2
1
1
6
5
1
1
1
7
Tabel 2. Anbefalede såmetoder for forskellige frøarter i alm. rajgræs.
Art
Engrapgræs
Engrapgræs
Strandsvingel
Bakkesvingel
Rødsvingel
Rødsvingel
Rødsvingel
Alm. rajgræs
Alm. rajgræs
Engsvingel
Hundegræs
Strandsvingel
Alm. rajgræs
Hybridrajgræs
Rajsvingel
Ital. rajgræs
Type
Korn 24
Korn 12
Korte typer
Lange typer
Plæne
Commutata
Trichophylla
Rubra rubra
Plæne
Diploid foder
Foder
Tetraploid
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Store forskelle på arter og
sorter
Ved etablering af frø er det vigtigt at tage hensyn til hvilken
sort, der er tale om. Det drejer
sig om at finde den rigtige balance mellem dæksæd og frø,
således at begge kan udvikle
sig tilfredsstillende. Nogle sorter er meget langsomtvoksende
og kræver derfor ekstra god pleje ved etablering, mens andre er
meget hurtigtvoksende og faktisk kan blive for kraftige, således at det går ud over dæksæden.
Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk
I et forsøg vi anlagde i 2012, afprøvede vi forskellige sorter ved
forskellige såmetoder. I tabel
1 ses en oversigt over sorternes udvikling efter høst. Der er
store forskelle på, hvor godt de
forskellige sorter er etableret. I
tabel 2 er vist en oversigt over,
hvilke metoder der anbefales
ved de forskellige sortstyper.
■
2015
19
2