Åbn dette avlerbrev

Transcription

Åbn dette avlerbrev
AVLERBREV – 25. august 2015
Vintersæd nr. BCD 7
(LL)
Såning af vintersæd
Tiden nærmer sig nu for såning af det første vintersæd. Al vintersæd sået inden den 7. september
tæller som bekendt nu med som et alternativ til de lovpligtige efterafgrøder.
Hybridvinterrug: Tidlig såning af hybridvinterrug har igennem mange år været uproblematisk, og har
givet et rigtigt godt resultat.
Vinterbyg: Hybridvinterbyg anbefaler vi også sået først i september – men kun på arealer uden den
”grønne bro” (dvs. hvor forfrugten er nedvisnet) – og gerne med anvendelse af lusebejdset udsæd –
så risikoen for havrerødsot nedsættes!. Vi anbefaler ikke de almindelige vinterbygsorter sået tidligt.
Vinterhvede: I hvede kan tidlig såning have meget stor betydning på omfanget af goldfodsyge og
havrerødsot samt mængden af græsukrudt! Det er derfor meget vigtigt at lægge en plan for
såtidspunktet af den enkelte mark, så risikoen for udbyttetab til sygdomme og græsukrudt mindskes –
samtidig med, at fordelene udnyttes!
Sådybde: Vær særligt opmærksom på sådybden! Den optimale sådybde for alt hybridvintersæd er 2-3
cm og for den almindelige vintersæd er den 3-4 cm ! I praksis sås meget ofte for dybt.
Hvede:
I hvede har de seneste to milde vintre med al tydelighed vist os (og genopfrisket),
hvor stor betydning tidlig såning kan have på omfanget af goldfodsyge og
havrerødsot samt mængden af græsukrudt! Samtidig kan vi også huske, at i de
vækstsæsoner, hvor vinteren har været hård ved hvedemarkerne, har tidlig såning
været lig med rettidig såning.
Tidlig såning
for / imod
Vi har nedenstående lavet et skema med ”for og imod” tidlig såning af hvede.
For:
Lavere udgift til udsæd
Udnyttelse af gode sådage først i
september
Kan dække noget af efterafgrødekravet
Man er sikker på ikke at få sået for sent
– hvis vejret driller sidst i september.
Imod:
Mere ukrudt – især græsser
Mere goldfodsyge
Mere Havrerødsot
Risiko for mere lejesæd
Når vi vægter ovenstående fordele og ulemper, anbefaler vi tidspunkterne for
hvedesåning prioriteret som følger:

Start med 1.års hvede først i september (ikke forfrugt frøgræs eller arealer
med store forureninger af græsukrudt).

Når man når til flerårs hvede - så start med arealer, som ikke er meget inficeret
med græsukrudt. På JB 1-4 kan der anvendes latitudebejdset såsæd for at
mindske betydningen af goldfodsyge. Er såsæden ikke latitudebejdset, kan
såtidspunktet på de helt lette jorde med fordel udskydes til sidste halvdel af
september.

På arealer, som er meget inficeret med græsukrudt, udskydes såning til sidst i
september.

Hvede efter frøgræs anbefaler vi først sået i sidste halvdel af september.
Føllevej 5 – 8410 Rønde – Tlf. 8791 2000 – www.landboforening.dk
Side 1 3Side 1 af 3
Sorter
Sorter som Dacanto, Cleveland, Hereford, Substance og Nakskov bør fravælges
til tidlig såning primært grundet høj modtagelighed overfor svampe. Sorter som
Benchmark og Torp har en vækst, der egner sig godt til tidlig såning. Mariboss og
Jensen kvitterer ikke med et højere udbytte for tidlig såning målt i forhold til såtider
omkring den 20. september – men de kan fint ”holde til” tidlig såning. Der er
(endnu) ikke officielle bedømmelser / oplysninger i sortsinfo om væksttype i forhold
til egnethed til forskellige såtider.
Bejdsning
mod bladlus
Der er givet dispensation til bejdsemidlet Deter mod angreb af bladlus –
virkningstiden vurderes at være på omkring 4-5 uger. Meromkostningen ligger på
omkring 150 kr/ha. Deter bejdsen må anvendes indtil 31. oktober – hvorefter der er
opbevaringsforbud. Den maksimale tilladte bejdsede udsædsmængde er 130
kg/ha.
Bejdsning
mod svampe
Vi anbefaler, at hjemmeavlet hvedeudsæd bejdses mod udsædsbårne svampe –
med mindre der sås under optimale forhold – som typisk er såning i første halvdel
af september.
Med hensyn til Latitude-bejdsning af hvede mod goldfodsyge har cirka 80 % af
landsforsøgene (fra 2000-2003) med forfrugt hvede og såning inden 7. september
været rentable. Latitudebejdsning forhindrer ikke angreb af goldfodsyge – men
virker ved at udsætte angrebet – merprisen er typisk 175-200 kr/ha.
Plantetal
Tilpas altid plantetallet til såtidspunktet!
Hybridhvede:
Såtidspunkt
Udfra en økonomisk betragtning er tidlig såning med lav udsædsmængde
”nødvendig” i hybridhvede. Fra praksis har der de seneste år tillige været gode
erfaringer med såning af hybrid-hvede først i september. Vælg dertil arealer uden
forventning om alt for meget græsukrudt.
Hybrid rug:
Såtidspunkt
Såning af vinterrug først i september (og sidst i august) - har igennem flere år givet
et rigtig godt resultat. Som nævnt under hvede kan tidlig såning betyde øgede
problemer med græsukrudt, lejesæd og øge risiko for havrerødsot. Problemer (der på nær vækstregulering af brødrug) – bør løses på anden vis i hybridrug – da
gevinsten ved tidlig såning vægter højere! Tilpas altid plantetallet til såtidspunktet!
På arealer, hvor der erfaringsmæssigt kan opstå lejesæd, udskydes såning af
brødrug til den 10. – 15. september.
Hybrid vinterbyg:
Såtidspunkt
Hybrid vinterbyg anbefaler vi sået først i september – men kun på arealer uden
den ”grønne bro” (dvs. hvor forfrugten er nedvisnet) – og gerne med anvendelse af
lusebejdset udsæd – så risikoen for havrerødsot nedsættes! Læs mere om
hybridsorterne i vores nyligt udsendte avlerbreve om sortsvalg og sortsresultater i
vinterbyg nr. D4 og D5.
Alm. vinterbyg:
Såtidspunkt
Alm. vinterbyg er mere følsom for ”for tidlig” og ”for sen” såtid end øvrige
vintersædsarter. Vi anbefaler ikke de almindelige vinterbygsorter sået tidligt og
anvendt som alternativ til efterafgrøder. Det optimale såtidspunkt for almindelig
vinterbyg ligger i perioden omkring den 15. september. På kolde og stive jorde sås
i dagene op til den 15.
Side 2 af 3
Triticale:
Triticale kan som hvede og rug også sås fra først i september – så længe
udsædsmængden tilpasses derefter – og problematikken omkring græsukrudt og
havrerødsot haves i erindring.
Generelt om vintersæd såning:
Tidlig såning
Såning af al vintersæd inden 7. september tæller som bekendt nu med som et
alternativ til de lovpligtige efterafgrøder. På en sådan måde at 4 ha tidlig sået korn
er lig med 1 ha efterafgrøde. Men det kræver, at det bliver tilmeldt i skemaet for
efterafgrøder i NaturErhvervs Tast-Selv system inden den 10. september!!!
Bladlus/havrerødsot
Vi holder meget øje med bladlus forekomsterne fra nu og gennem hele efteråret –
og følger op!
Pløjefri dyrkning
og svær lerjord
Upløjede arealer kommer generelt lidt langsomt fra start i efteråret.
På svær lerjord, pløjet eller ej, ser vi ligeledes ofte en sen og uens fremspiring.
Af den grund er det ønskelige plantetal, ved en given sådato lidt større for både
upløjede arealer og for arealer med svær lerjord. Tilstræb derfor et plantetal, som
ligger 5 dage senere end den faktiske såtid – på sådanne arealer.
På meget stiv jord vælges et plantetal, som ligger 15 dage senere end den faktiske
dato.
Sådybde
Vær særligt opmærksom på sådybden! Den optimale sådybde for alt
hybridvintersæd er 2-3 cm og for den almindelige vintersæd er den 3-4 cm !
I praksis sås meget ofte for dybt.
Udregning
Hvor man ønsker at beregne udsædsmængden efter den nøjagtige
tusindkornsvægt på kornsækken og den faktiske markspiringsprocent anvendes
formlen:
Udsædsmængde i kg/ha =
TKV x plantetal pr m2
Markspireprocenten
Et godt bud på markspireprocenten er 5 % lavere end den laboratoriespiringsprocent, som er angivet på sækken.
Hybrider i units
Som bekendt sælges hybriderne i units – hvor 1 unit oftest udgøres af 1 million
kerner – og der typisk er 10 eller 12 units i en storsæk.
TKV beregnes ved at tage vægten på sækken i kilo og dele den med antal units.
Vejer sækken for eksempel 480 kilo, og er der 12 units i sækken - så er TKV lig
med 480/12 = 40.
Vedlagt: 2 såtidstabeller – en for alm. vintersæd og en for hybridarterne.
PS! Alle, som modtager elektroniske avlerbreve får også tilsendt tabellerne i
papirform med posten.
Planteavl
Side 3 af 3