N Y H E D S B R E V - Malernes Fagforening Øst / Vest

Transcription

N Y H E D S B R E V - Malernes Fagforening Øst / Vest
ØST/ VEST
PLETTEN
N Y H E D S B R E V
Marts 2015 • Årgang 6 • Nr. 7
Nu er Benny igen en glad maler, side 18-19
Øst/Vest leverede forbundsformanden, side 4-5
Ta’ til generalforsamling og vind en iPad Mini, side 20
1
Nye vinde blæser
for fagbevægelsen
AF AFDELINGSFORMAND KIM DYRBERG
Fællesskab før forskelle er titlen på en stor undersøgelse som arbejdsmarked forskere på Ålborg universitet
har lavet.
I store træk er det meget positivt for fagbevægelsen,
ud af godt 7.000 borgere i alderen 16 -66 år der er blevet spurgt, er mere end 80 % for den danske model og
at vi skal bevare vores aftale form med overenskomster
i Danmark, det er både ledere og medlemmer af de
gule fagforeninger der er med i undersøgelsen, det er
en fremgang i forholde til tidligere undersøgelse, der i
daglig tale kaldes APL 3.
Link til hele undersøgelsen vil kunne ses på vores hjemmeside.
Året har været præget af stor travlhed i afdelingen –
ikke mindst i a-kassen. Og regeringen har ikke gjort
det nemmere for vore medlemmer. Over 50.000 – heraf nogle hundrede medlemmer af Malerforbundet –
Nr. 7 - marts 2015 - 7. årgang
Medlemsinformation fra
Malernes Fagforening Øst/Vest
Rymarken 4
8210 Aarhus C
Tlf. 86 13 21 00
E-mail:[email protected]
www.malernesfagforening.dk
Redaktion:
KIm Dyrberg (ansv.)
Red. assistance:
Carsten Dall
Opmålerkontoret:
Aarhus: Tlf. 25 15 53 46
Viborg: Tlf. 23 61 30 15
Lay out og grafisk produktion:
From Grafisk A/S
Tlf. 7552 7711
2
mistede (mister) dagpengeretten i 2015. Det har skabt
stor utryghed hos vore ledige, og den forsørgelsesordning, man indførte som nødløsning, har kun delvist
løst problemet, som stadigt er stort, og kræver en varig løsning. Til september ventes det, at en kommission
kommer med et udspil til en mere retfærdig dagpengeordning, men lad os nu først se. Efterhånden har jeg
ikke tillid til, at politikerne og deres embedsmænd kan
tænke solidarisk, når det drejer sig om behandlingen
af de ledige. Man fornemmer ikke for alvor, at vi lever i
et velfærdssamfund, når man oplever den behandling,
de ledige får.
Inden september skal vi igen have et folketingsvalg, og
det er blevet sværere end nogensinde at beslutte sig
for, hvor krydset skal sættes på stemmesedlen. I årtier
har vi vidst, at skulle vi tjene lønmodtagernes sag, var
det de røde partier, vi skulle holde os til. Men jeg synes ærligt talt, at netop denne regeringsperiode med
”rød” blok har vist, at det ikke længere er tilfældet.
Regeringen har været mere erhvervsvenlig end lønmodtagervenlig, og i visse tilfælde har man vedtaget
lovgivning, der var direkte lønmodtagerfjendsk. Det
kan være, valgkampen vil afsløre en ny udvikling. Bare
det så ikke bliver til løftebrud!
Vort forbund har fået ny formand. Kresten Vendelboe
blev valgt på kongressen i oktober, og han erklærede
ved tiltrædelsen, at han var klar til at gå i gang med de
udfordringer, der venter forbundet i bestræbelserne på
at fastholde vores position som selvstændigt forbund i
årene fremover.
Kresten har også talt for igen at få gang i en bedre
dialog med arbejdsgiverparterne. Det er nødvendigt,
at der både på landsplan og ude i afdelingerne er et
samarbejde om at gavne malerfaget. Dialogen mellem
forbundet og arbejdsgiverne er blevet beskrevet som
værende på ”kuldeniveau” – i hvert fald på det overordnede forbundsplan, mens det ude i afdelingerne må
karakteriseres som ”på det jævne”, men der er plads til
forbedringer, så vi igen kan få et frugtbart samarbejde
til gavn for beskæftigelsen. Vi ønsker Kresten held og
lykke med at løse de mange udfordringer, der venter.
Den sociale dumping er ikke blevet mindre udbredt,
men det er da glædeligt, at man har afsat 120 millioner
kroner til at sikre bedre arbejdsforhold. Bl.a. vil SKAT,
arbejdstilsynet og politiet i år fordoble antallet af aktioner mod social dumping. Lad os se, om det er nok til at
rette et alvorligt stød mod social dumping. Jeg tvivler
desværre lidt, men det er da et bidrag – ligesom sikkerheds- og id-kortet, som også indføres i år. Og så er
der tillige det glædelige, at fradraget på fagforeningskontingentet i 2015 er fordoblet. I skal huske at ændre
beløbet på forskudsopgørelsen.
Midt i alle disse ændringer må vi ikke glemme arbejdsmiljøet. Det skal ikke kun være i opgangstider, vi forbedrer den vigtige del af arbejdsdagen. Det skal være
en daglig forpligtelse at arbejde for at gøre arbejdsmiljøet bedre. I malerfaget søger vi i øjeblikket – i samar-
bejde med arbejdsgiverne – at få Arbejdstilsynet til at
opdatere reglerne om MAL-koder. Det er et vigtigt og
lettilgængeligt redskab, som er til stor gavn for malerfagets udøvere, men også i hverdagen skal vi og vore
dygtige arbejdsmiljørepræsentanter være opmærksomme på, at reglerne overholdes på arbejdspladserne – både hvad angår regler om brug af værnemidler,
indretning af skurvogne, toiletforhold m.v.
Fremtiden er det svært at spå om. Men meldinger fra
økonomer, analyseinstitutter og arbejdsgiversammenslutninger tyder på, at vi går lysere tider i møde med
større lyst til bygge- og reparationsaktiviteter. Det går
bedre i samfundet, så lad os endelig komme i gang
med maling og pensel!
Mange til Krestens 50-års dag
Afdelingen markerede daværende afdelingsformand
Kresten Vendelboes 50 års fødselsdag den 27. september med en reception den 1. oktober. Receptionen
foregik i afdelingens lokaler i Rymarken, hvor Kresten
med fru Gitte ved sin side modtog en lang række gæster fra den lokale fagbevægelse, ”gamle” kolleger og
kontakter fra de lokale malermestre.
Selv om Krestens nuværende virke ligger i København
som forbundsformand, har han og Gitte ingen planer
om at flytte fra Aarhus-området. Det er her, de hører
til, og har familien tæt på.
Næstformand i Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Gert
Hansen, var deltager i en større delegation med københavnske fagfæller.
Næstformand og formand i Malernes Fagforening Midtjylland, Thomas Winandy, og Hans Martin Andersen, hilste
på fødselaren.
Kresten Vendelboe og fru Gitte bliver boende i Aarhus-området.
3
Øst/Vest leverede
forbundsformanden
Uden modkandidat blev Kresten Vendelboe valgt som forbundsformand på Malerforbundets kongres i oktober 2014, og
Kim Dyrberg konstitueret som formand
for Malernes Fagforening Øst/Vest.
Der venter mange udfordringer: kampen
mod socialdumping, en udflytning af forbundshuset og en tilpasning af forbundets
økonomi til de aktuelle forhold
Stående applaus, blomster og varme ord om fremtiden
mødte 50-årige Kresten Vendelboe, da han på Malerforbundets kongres i oktober sidste år blev valgt til forbundsformand for Malerforbundet i Danmark, og afløste forgængeren Jørn Erik Nielsen.
Næstformand Thomas Lang blev også valgt som HB-medlem på kongressen.
De delegerede fra Øst/Vest stemmer.
Og allerede dagen efter valget var Kresten Vendelboe i
arbejdstøjet, for der er opgaver nok at tage fat på.
Over en fireårig periode har forbundet haft et samlet
Afdelingens Thomas Isaksen i snak med forbundsformandssekretær Jonna Nielsen.
4
underskud på 45 millioner kroner, og der er stadig medlemstilbagegang. En indsats med begrænsning af forbundets omkostninger er løsningen, hvis der igen skal
komme balance i økonomien. Opmålerindsatsen lider
også under tilbagegang, og præsterede i 2014 et samlet
underskud på ca. to millioner kroner. I Øst/Vest drives
opmålerafdelingen dog med overskud.
Forbundets organisatorer er blevet fritstillet, og med et
Lederen af Malerfagets Faglige Fællesudvalg, Hans Henrik
Sønnersgaard (t.v.) i diskussion med tidl. bestyrelsesmedlem i afdelingen Bent Krog og afdelingsformand Kim
Dyrberg.
De delegerede fra Malernes Fagforening Øst/Vest – med forbundsformand Kresten Vendelboe i bageste række
– satte et markant præg på kongressens aktiviteter.
antal medarbejdere i forbundshuset i København er der
ligeledes truffet aftale om fratrædelse. Organisationen
trimmes således til fremtidens konditioner.
På kongressen blev vedtaget en række vedtægtsændringer af mere redaktionel karakter. Mest debat vakte
en beslutning om at forhøje kontingentet for forbundets
seniorer, som dog stadig får hovedparten af kontingentet tilbage til anvendelse i det lokale seniorarbejde.
Der blev udtalt støtte til det fortsatte arbejde mod
social dumping og krav om indførelse af kædeansvar,
ligesom kongressen forlangte en styrkelse af arbejdet
omkring indførelse af id-kort på byggepladser og flere
bevillinger til Arbejdstilsynet, Politi og SKAT i bestræbelserne på at håndtere tilgangen af udenlandsk ar-
bejdskraft på arbejdspladserne på et reelt lovgrundlag.
Organisatorisk blev konstitueret afdelingsformand for
Malernes Fagforening Øst/Vest, Kim Dyrberg, og konstitueret næstformand Thomas Lang, indvalgt i forbundets hovedbestyrelse. De to skal formelt vælges til
ledelsesposterne i afdelingen på generalforsamlingen
i april.
-Kongressen skabte en del af rammerne omkring forbundets virksomhed i de kommende år, og klargjorde,
at det er nødvendigt, vi strammer op omkring økonomien i forbundet. Ingen organisation kan køre med et
så stort underskud, siger afdelingsformand Kim Dyrberg.
TO DELEGEREDE OM KONGRESSEN:
Gode forventninger til forbundets fremtid
Torben Høj:
-Højdepunktet ved kongressen var nok, at vi fik
ny forbundsformand. Jeg kender Kresten både
som en dygtig sjakbajs på arbejdspladsen og som
en dygtig afdelingsformand, og har fuld tillid til,
at han nok skal skabe en balance omkring forbundet, så vi fortsat kan være et selvstændigt
fagforbund for bygningsmalere, autolakerere og
skilteteknikere.
-Nu lægges der op til, at vi skal stramme livremmen ind i forbundet, og jeg så da helst, at man
havde bevaret organisatorerne og fastholdt den
indsats, de har gjort for at hverve nye og for at
fastholde de eksisterende medlemmer. Kampen
mod de ”gule” er vigtig at fortsætte. Får de overtaget, er det også ude med ”Den Danske Model”. Nu må alle tillidsfolk og ikke mindst afdelingen løfte denne opgave.
Peter Munk Hansen:
-Det var en god kongres, som vedtog nogle vigtige retningslinier, og med Kresten ved roret skal
det hele nok blive realiseret. Han er den rette
mand på posten.
-Jeg vil godt advare imod, at man nu går i gang
med et spare-ræs, som også påvirker den service, medlemmerne er vant til at få. F.eks. er jeg
nervøs ved at skære organisatorerne væk, og jeg
synes også, stigningen i seniorernes kontingent
er lige drastisk nok. Endelig vil jeg også nævne
min utilfredshed med, at forbundstoppen får en
højere pensionsprocent til sig selv, end de har
skaffet til medlemmerne. Det sagde jeg også fra
kongressens talerstol, men det vandt ikke gehør.
Desværre.
5
Jobcenter Randers
skævvrider maler-markedet
Bygningsmaler Lenette Graham i Randers
blev efter få ugers ledighed sendt ud på
en maleropgave som erhvervs-praktikant,
der er gratis for arbejdsgiveren.
-Ganske uhørt, at jobcentret får lov til at
udnytte de ledige på denne konkurrenceforvridende måde, siger næstformand
Thomas Lang, Malernes Fagforening Øst/
Vest
Bygningsmaler Lenette Graham i Randers er en særdeles dygtig og erfaren bygningsmaler, som gerne vil
arbejde på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Alligevel blev hun efter få ugers ledighed sendt ud i et
erhvervspraktik-job af Jobcenter Randers, angiveligt
for at holde sine kompetencer vedlige. Ifølge aftalen
var der tale om en pedelmedhjælper-funktion, men da
Lenette Graham mødte op, viste det sig, at det var malerarbejde, der skulle udføres. Malerarbejde, der har en
varighed på ca. 14 dage, og som burde være udført af
et malerfirma med en malersvend ansat på ordinære
vilkår.
-Der er tale om en regulær konkurrenceforvridning, for
det var ikke en opgave, man ville have fået udført, hvis
der ikke var tale om gratis arbejde, siger næstformand
Thomas Lang, Malernes Fagforening Øst/Vest.
Lenette Graham henvender sig til sin fagforening, som
går videre til Jobcenter Randers for at få en forklaring.
Den kan man ikke give, men jobcentret vælger i stedet
at stoppe Lenettes erhvervspraktik på arbejdspladsen.
-Jobcenter Randers har generelt problemer med at
vurdere, hvornår der vitterligt er tale om et regulært
tilbud. Det har vi set i andre tilfælde også, og det er
meget uheldigt, at en offentlig institution ikke kan holde sig inden for lovens rammer, siger Thomas Lang.
Næstformand Thomas Lang forklarer om baggrunden
for problemerne med virksomhedspraktik og job med
løntilskud fra Jobcenter Randers:
-Der er jo ikke tale om, at virksomhederne skal have
gratis arbejdskraft. Nej, målet må være, at praktik og
løntilskud bruges til at opkvalificere den enkelte lediges kompetencer i faget. Her menes ikke en ledig, som
er sæsonfyret, men at virksomheden på sigt ønsker at
ansætte en maler.
-Den virksomhed, som Lenette blev sendt ud til, er Assentoft-Hallerne, og jeg fremsendte derfor et krav om
tiltrædelsesoverenskomst, fordi de tilsyneladende hav-
Undergraver sit eget job
Lenette Graham mener, at når hun udsendes i virksomhedspraktik og skal udføre et regulært stykke malerarbejde er det det samme som at tvinge hende til at
undergrave sit eget job og fag.
-På den måde stjæler de arbejde fra de malermestre og
–svende, der skal leve af faget, og det kan jo ikke være
meningen med virksomhedspraktikken, siger Lenette
Graham.
6
Næstformand Thomas Lang, Malernes Fagforening Øst/
Vest: ”Virksomhederne skal ikke have gratis arbejdskraft.”
de brug for en maler. Ved samme lejlighed blokerede
jeg arbejdspladsen de steder, hvor det var muligt, og
blokaden var gældende, indtil overenskomsten underskrives. Der kom så en underskrevet tiltrædelsesoverenskomst, og blokaden ophævedes.
Andre fag misbruger også ordning
Lenette Graham har kendskab til andre fag, hvor virksomhedspraktik og job med løntilskud bliver misbrugt,
fordi man sender velkvalificerede håndværkere ud i
virksomheder, hvor de udfører arbejde til dagpenge,
eller også får virksomheden tilskud til lønnen. Et arbejde, som reelt skulle være klaret af virksomheder og
svende, der arbejder på ordinære vilkår.
-Der har bredt sig en tendens til, at man kan få det antal ”praktikanter”, der er muligt, og får de pågældende
ikke aftalen forlænget, får man bare ”friske” folk ind
på pladserne igen, siger Lenette.
Thomas Lang peger på, at det er svært for ufaglærte
at finde et job i dag.
-Det er klart, når Jobcenter Randers sender faglærte
ud i praktikordninger, hvor de leverer gratis arbejde til
firmaerne, og reelt tager de ufaglærtes job, siger Thomas Lang.
Han peger på, at flere fagforeninger i Randers har givet
udtryk for tilsvarende erfaringer med Jobcenter Randers, og hos LO Midtjylland er konsulent Rune Christensen i gang med at indhente materiale til en samlet
LO-henvendelse.
Seniorklubben Randers
Arrangementer i 2015
Generalforsamling d.16. april kl. 12.00
Hvor vi starter med generalforsamlingen og lidt til maven!
Derefter bowles der kl.13.00
Bowlingcenteret på Mariagervej.
Deadline for tilmelding er senest d. 10-04
Skovtur d. 10. juni
Du og din bedre halvdel inviteres på den årlige skovtur!
Skovturen går i år til Jesper hus blomsterpark d. 10-06 med start fra Randers Regnskov kl. 10.00
Der vil være en sandwich undervejs.
Dagen slutter som sædvanligt af på Tronborg
Der vil som sidste år være en betaling på 100 kr. pr. person.
Deadline for tilmelding er senest d.02-06
Tilmelding på 86 438 212
[email protected]
26 206 233
[email protected]
Kresten på skurvognsbesøg
Inden Kresten Vendelboe blev valgt som forbundsformand, nåede han et besøg hos klubbestyrelsen og tillidsfolkene i MC Malerforretning A/S i Tilst. De havde inviteret afdelingsformanden og organisator Kirsten
Padfield til en faglig orientering og en snak om bl.a. efteruddannelsesmulighederne.
Alle er velkomne til at indbyde afdelingen til en faglig snak på arbejdspladsen, og flere kolleger i firmaerne
har da også taget imod tilbudet, bl.a. klubben hos malerfirmaet Michael & Helge Jørgensen i Aarhus.
7
Stor optimisme
breder sig i malerfaget
Malernes Fagforening Øst/Vest
Skriftlig beretning
ET ÅR er gået, og en mild vinter er fulgt efter en solrig
sommer. Det ser lyst ud for vores ledige, for vi er som
bekendt meget afhængige af vejret, når det gælder
beskæftigelse i byggeriet. Afdelingen har i skrivende
stund 137 ledige skilteteknikere, vogn- og bygningsmalere. Det svarer til lidt under 10 procent ledige
blandt vore A-kasse-medlemmer. Og selv om ledighed
er træls for de, der rammes, er det alligevel et ”positivt” tal, for det er tre procent under tallet sidste år på
samme tid.
DERFOR er der grund til optimisme. Allerede nu er der
ved at være efterspørgsel på malersvende. Vi kan samtidig høre på flere af vore samarbejdspartnere blandt
malermestrene, at de er meget fortrøstningsfulde, og
at de har stor optimisme i forhold til kommende opgaver.
ET turbulent år kan vi godt kalde 2014. Året blev præget af, at Malerforbundet afholdt kongres i oktober.
Og denne gang var der noget specielt med kongressen,
fordi vi fra afdelingen havde forbundsformands-kandidaten. Vi anvendte en del energi på at få Kresten
Vendelboe valgt til posten, og heldigvis lykkedes anstrengelserne – bl.a. takket være indsatsen fra alle i
hele afdelingen.
I DEN faglige afdeling er det lærlingesagerne, der har
præget arbejdet i løbet af året. Om det skyldes de udvidede muligheder for at indgå aftaler er svært at sige
på nuværende tidspunkt, men trods alt er det således,
at langt størsteparten af uddannelsesforholdene, der
bliver etableret og gennemført, er en virkelig god og
positiv oplevelse for begge parter.
Konkurser inden for branchen præger også arbejdet
i faglig afdeling. Antallet har dog været mindre end
tidligere, og vi kan næppe forvente, at udviklingen
stopper helt. Det er ikke alle malermestre, der sørger
for, at dækningsbidraget er i orden, når de driver deres
forretning.
UDENLANDSK arbejdskraft optager os stadig en del. Vi
mener, at når der arbejdes her i landet, skal det ske på
lige vilkår og på overenskomstmæssig korrekt måde.
Men sådan er det desværre ikke alle steder. Vi har intet
8
Tillykke med de nye poster. Kresten Vendelboe lykønskes af
Kim Dyrberg med forbundsformandsposten – og omvendt
med afdelingsformandsposten.
imod udenlandsk arbejdskraft. Blot vi er enige om spillereglerne. Vi håber, at både arbejdsgivere og politikere
vil hjælpe med at stramme op på forholdene i fremtiden. Det må og skal være ved fælles hjælp, vi når frem
til ordentlige forhold for alle.
ANTALLET af mæglingsmøder er faldet en del. Det kan
der være flere årsager til. Håbet er, at svende og mestre
arbejder sammen og løser problemerne, når de opstår
og løser dem i fordragelighed. Og vi frygter ikke, at det
faldende antal skyldes, at flere er bange for at miste
deres arbejde og dermed ryge i ledighed, hvis de ikke
tier. Sådan må det aldrig blive.
I 2014 har vi hentet erstatninger og boder til afdelingens medlemmer til et beløb på 939. 705 kr. fordelt på
manglende løn, manglende SH- og feriepenge, pension samt bod i faglige sager, hvilket er lidt mere, end
hvad der blev hentet hjem i 2013. I beløbet er ikke indregnet erstatninger i arbejdsskadesager.
VORT opmålerkontor, som drives af forbundet, kører
med stor aktivitet, og med mange tilfredse kunder,
både blandt svende og mestre. Både med en omsætning, indtægter og udgifter, og sidst, men ikke mindst
med et overskud på ca. 308.000 kr. Det resultat kan vi
godt være tilfredse med lokalt – set i lyset af, at der på
landsplan er et samlet underskud på opmåleraktiviteten på ca. to millioner kroner i 2014.
BAT-samarbejdet er afdelingen også en væsentlig del
af. Vi deltager i byggepladspatruljer i Skive, Viborg,
Randers og Aarhus. Det er et vigtigt arbejde, for vi
kommer ud på byggepladserne og møder vore medlemmer, men får også tjekket arbejdsmiljøet, og følger
op på overenskomsterne.
AT PLEJE de tekniske skoler er en meget vigtig opgave.
Vi er med i uddannelsesudvalgene i Viborg, Randers
og Aarhus, svendeprøvekommissionerne i Randers og
Aarhus, og vi forsøger at besøge vore elever på alle
skoleopholdene – på det område kommer vi i øvrigt
også i Holstebro. Det er et stort arbejde, for vi har elever på fem tekniske skoler.
VI MENER også, at det er vigtigt, at vi har en hjemmeside, som er oplysende og informativ. Brug den og kom
endelig med indspark til os, hvis I mener, der er noget,
der kan gøres bedre eller anderledes. Kun ved fælles
hjælp kan den forbedres. Facebook er også blevet et
medie, hvor I kan se nyt og selv komme med indslag.
Vi skal blot henstille til, at det sker i en ordentlig tone
og relaterer sig til malere i vores afdeling.
Henrik har fyldt kalender
Opmåler Henrik Andreasen, MOB Øst/Vest, har
rygende travlt. Ikke mindst det store hospitalsbyggeri i Skejby, DNU, Det Nye Universitetshospital, har givet ham mange store opmålingsopgaver.
Malerfirmaerne Carsten Sørensen A/S og Globe
har malerarbejdet på byggepladsen, og de to firmaers medarbejdere arbejder oftest på akkord,
så det bliver til mange opmålingsopgaver.
-Det er den største opmålingsopgave i mine 24
år som opmåler, siger Henrik Andreasen.
I det meste af byggeperioden er mellem 40 og
60 bygningsmalere beskæftiget med at løse opgaver.
SIDEN kongressen har vi i afdelingen arbejdet med en
medarbejder mindre på kontoret. Kresten blev jo som
nævnt valgt til forbundsformand på kongressen. Her
var også forbundets økonomi på dagsordenen. Med
et underskud over en fire-årig periode på 45 millioner
kroner, er det tydeligt, at der skulle ske noget, hvis vi,
som vi har bestemt, gerne vil bevare Malerforbundet
som et selvstændigt forbund i mange år endnu.
DERFOR blev der på hovedbestyrelsesmødet i februar
i år vedtaget væsentlige besparelser i forbundets daglige drift. Alle organisatorer og flere andre medarbejdere blev fritstillet. Ikke fordi de ikke har gjort et flot
stykke arbejde, men vi måtte konstatere, at vi ikke har
råd til det længere. Her i afdelingen har vi valgt at ansætte Kirsten Padfield, som I fremover vil møde som
faglig sekretær/A-kassemedarbejder hos os.
P.b.v.
Kim Dyrberg
Mange til fyraftensmøde
om uddannelse
Ca. 40 medlemmer deltog i en kombineret infoaften og fyraftensmøde på afdelingskontoret i
Aarhus, hvor der var mulighed for at høre mere
om de mange efteruddannelsesmuligheder, der
findes inden for faget.
Minna Uhrenholdt fra Aarhus Tech fortalte om
udbudet af fagligt relaterede efteruddannelser,
oprettelse af interne firmakurser og malerfagets
videregående linjeuddannelse.
Christina Pedersen fra AOF fortalte om muligheden for at få hjælp af AOF’s konsulenter, hvis
man føler, man har svært ved at skrive og læse,
bruge PC’ere m.m. Både som ledig eller i job er
der mulighed for tilskud. Man kan få lavet en
personlign screening, og blive ledt på vej til forbedring m.v.
Susanne Lehmann og Brian Kruse Jacobsen fortalte om muligheder for at tage enten enkelte
fag på akademiniveau eller den fulde akademiuddannelse.
Endnu et succesrigt fyraftensmøde om efteruddannelse i afdelingen.
9
Kirsten fortsætter i afdelingen:
Nu med A-kasse og faglige sager
Malerforbundets seks organisatorer blev
sagt op, men Øst/Vests Kirsten Padfield er
blevet knyttet til afdelingen, hvor hun fort
sætter med organisering og virksomhedsbesøg, men også skal varetage faglige sager og A-kasse-arbejde
Kirsten Padfield er nu faglig sekretær og a-kassemedarbejder, bl.a. på fagforeningens Viborg-kontor.
10
Der er fart over feltet, når organisatoren i Malernes
Fagforening Øst/Vest siden 1. september 2009, Kirsten
Padfield, rykker ud. Hundredvis af afdelingens medlemmer har mødt Kirsten i hendes egenskab af organisator under besøg på arbejdspladserne, hvor hun både
har skullet arbejde for at hverve ikke-medlemmer og
har skullet spørge ind til de eksisterende medlemmers
syn på fagforeningens arbejde og høre deres ønsker til
det faglige arbejde.
Selv om Malerforbundet på grund af økonomisk tilpasning til virkelighedens forhold har måttet fritstille
de seks ansatte organisatorer, fortsætter Kirsten Padfield i en stilling i Malernes Fagforening Øst/Vest. Udover stadig at være beskæftiget med organisering og
medlemsfastholdelse skal hun også arbejde som faglig
sekretær og A-kassemedarbejder og ligeledes stå for
mandags-åbningstiden i afdelingens Randers-kontor.
-Jeg glæder mig til min nye funktion, som jeg allerede
er i gang med, siger Kirsten Padfield. – Det bliver et job
med mange udfordringer, og det sætter jeg pris på.
Jeg glæder mig til fortsat at skulle arbejde for medlemmerne, og takket være det arbejde, jeg havde som
organisator, kender jeg rigtigt mange. Det samme gør
sig gældende for gruppen af tillidsfolk, som jeg også er
meget i kontakt med. Besøgene på de tekniske skoler
forventer jeg også at fortsætte med, for jeg kan godt
lide at arbejde med de unge elever og informere dem
om fagforeningens virke, siger Kirsten Padfield:
-Organiseringsarbejdet vil fortsat være højt placeret på
fagforeningens opgaveliste, for uden medlemmer har
vi selvsagt ingen berettigelse som fagforening. Men
med mine andre gøremål i afdelingen er det vigtigt, at
vi får lavet en planlægning for, hvor meget de enkelte
opgaver må fylde i planlægningen, og det arbejder vi
på i øjeblikket, siger Kirsten Padfield.
Blandt de nye opgaver, hun skal arbejde med i fremtiden er blandt andet ledighedssamtalerne, og her hun
fået god oplæring af sin kollega Gitte Gren Pedersen.
De to står i fremtiden for en del af afdelingens ledighedssamtaler.
-I det daglige har vi travlt på afdelingens kontorer, og
der er ofte brug for en hjælpende hånd. Den er jeg nu
også parat til at give, og det vil alt sammen være med
til at styrke afdelingens service over for medlemmerne,
siger Kirsten Padfield.
En stor tak skal lyde til alle de i afdeling Øst/Vest
valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Tillidsrepræsentanter februar 2015
Bente Christensen
Brian Beck Pedersen
Ellen Margrethe Madsen
Hans Bøjlund Andersen
Jørn Brøndum Skytte
Kathe L Kirkegaard Kristiansen
Kent Ejnar Krogh Sørensen
Klaus Kjær Nielsen
Lena Sørensen
Michael Kim Parby
Mogens Thorup Sørensen
Nicolaj Hansen
Per Gjættermann Rasmussen
Poul Vagn Nielsen
Roy Egil Michalsen
Søs von Mehren
Thomas Munck Skjødt Smith
Torben Johnsen
Knud Asger A Frederiksen
Lee Maleren A/S
Malerfirmaet Frants Larsen ApS
Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S
Ernst Hansen A/S
Fr. Nielsen og Søn A/S
Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S
DSB Århus
Danmal Malervirksomhed ApS
MC Malerforretning A/S
Tipsmark
Risskov Total Maler A/S
Enemærke & Petersen Vest A/S
Malermester Preben Rasmussen
BoligGruppen
Malerhuset
R2 Farver John Rasmussen & Søn I/S
Thage w Nielsen A/S
Malerfirma Broholt A/S
Malerfirma Erik Dalsgaard Sørensen A/S
Aarbejdsmiljørepræsentanter februar 2015
Anita Fæste Mortensen
Anitta Baltzer Nielsen
Bent Severin Fischer
Berit Back Bryld
Claus Villadsen Dyrbye
Dorthe Arvad Hesthøj
Erik Juncker Knudsen
Gitte Birch Wenneberg
Heidi Rasmussen
Henrik Løhde Christensen
Henrik Stougaard Rasmussen
Ida Claudell
Jesper H Therkildsen
Karina Helena Poulsen
Karina Marq Hansen
Kirsten Hansen
Lars Damslund Ethelberg
Michael Strøe Bach
Michelle Lind Omme
Morten Boe Dahl
Niels Kristian Hauma Rasmussen
Ole Goul
Per Sigvard Mortensen
Peter Høstrup Sønderholm
Steen Bjerregaard Larsen
Steve Ryberg Rasmussen
Svend Kurt Christensen
Søren Bollerup Kam
Tage Jens Christian Toma
Klaus Jensen
Sonja Johnsen
Søren Rud Jensen
Aage Westergaard Jensen
Jørgen Busch
Lars Engholm Olesen
Britt Maler ApS
Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S
Ove Laursen & Søn
Egå Malerfirma ApS
E & P service, Aarhus
R2 Farver John Rasmussen & Søn I/S
Mortens Malerfirma
Thage W. Nielsen A/S
Malerfirma Broholt A/S
Sadolin Farveland I/S
Malerfirma Helge og Michael Jørgensen A/S
MJ Malerfirma ApS
Lakspecialisten A/S
Århus Sygehus
Randlev Malerfirma ApS
Bent Skovsgaard ApS
MC Malerforretning A/S
Wittrups Malerforretning ApS
Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S
Danmal Malervirksomhed ApS
Favrskov og Løgten Malerfirma
Malerfirma Overgaard ApS
Risskov Total Maler A/S
DSB Århus
Malermester Preben Rasmussen
Ernst Hansen A/S
LakExperten Skive Au2lak A/S
Kronjyllands Malerfirma A/S
MalerfirmaetTipsmark
Den Gamle By
Fr. Nielsen og Søn A/S
Malerfirma Erik Dalsgaard Sørensen A/S
Byens Malerfirma A/S
Henning Kristensen A/S
Bjerregaard & Co. A/S
11
Allan malede
”down under” i halvandet år
Nyudlært bygningsmaler Allan Sørensen
var uden arbejde, da han blev udlært hos
Arne Skovs Eftf. i Skive. Så tog han en hurtig beslutning og rejste til New Zealand,
hvorfra han nu er vendt tilbage efter halvandet års spændende ophold
Allan Sørensen har gået ledig, siden han vendte hjem fra
New Zealand, men håber, at han kommer hurtigt i arbejde
som bygningsmaler i Danmark, senest når sæsonen sætter
ind.
12
-I New Zealand er man glad for dansk arbejdskraft.
-Så er jeg klar til at tage fat igen…
Sådan lød det forleden fra bygningsmaler Allan Sørensen, da han mødte op på Viborg-kontoret i Malernes
Fagforening Øst/Vest. Allan var vendt tilbage efter
halvandet års ophold i et malerfirma i byen Christchurch på New Zealand.
A-kassemedarbejderen på afdelingskontoret havde
ikke lige et job til Allan, men det skal nu nok hurtigt
komme, for den hjemvendte eventyrer er frisk på det
hele.
-Ledighed er ikke lige mig, siger Allan. – Efter jeg var
blevet udlært, havde jeg en kortere periode som ledig,
men da så jeg fik meldingen om, at et stort malerfirma
i Christchurch var glad for dansk arbejdskraft, slog jeg
til, og søgte et job derovre. Og det har jeg ikke fortrudt én eneste dag. Det har været halvandet år med
en masse oplevelser, en masse gode kolleger og en
masse gode arbejdsdage.
-Jeg valgte faget i sin tid, fordi jeg gerne ville prøve noget kreativt og noget med håndværk. Det har jeg også
fået opfyldt. Nu vil jeg gerne have et fast job igen, og
er klar til at tage fat.
Når Allan Sørensen kom i kontakt med det new zealandske firma, skyldtes det, at de i forvejen havde et
par danske maler-kollegerne, og var meget tilfredse
med den danske arbejdskraft.
-Firmaet havde også andre håndværkere end malere
ansat, og vi var bl.a. aktive omkring udbedring af jordskælvsskader i området, som ret ofte rammes af mindre, men alligevel ødelæggende jordrystelser.
-Det var rart, at der var andre danskere i firmaet. Så var
overgangen alligevel lidt lettere.
Arbejdsdagene er længere, fordi en arbejdsuge er på
42-43 timer. Vi havde 50 minutters pause i løbet af en
dag, og fik 20 minutter betalt. Selv om jeg synes, at
vi har en god uddannelse herhjemme, er der alligevel
forskel på dem og os. Klimaet betyder kun lidt, selv
om der hen over året er lidt varmere dernede, fortæller
Allan Sørensen.
Han havde 4-6 danske håndværkerkolleger på jobbet,
og boede man i nærheden af dem, tilbragte man også
fritiden sammen med dem. Sproget er ikke noget større problem, og der er meget stor åbenhed og venlighed fra både kolleger, firma og lokalbefolkning over
for indvandrere som Allan Sørensen.
-Det var en stor oplevelse at arbejde i New Zealand, og var firmaet ikke lukket, var jeg nok også
fortsat, siger Allan Sørensen.
Spiser lidt usundt efter danske forhold
-Maden kan godt være lidt af et problem. Man spiser
lidt usundt efter danske forhold, og der er ikke tradition for, at man har madpakke med på jobbet. Man
tager noget junkfood og køber hos burgerbarer eller
bagere. Det er ikke særligt ernæringsrigtigt, og det er
da også medvirkende til, at man let tager en del kilo
på, hvis ikke man af egen fri vilje holder igen.
Det er Allan Sørensens opfattelse, at ingen håndværkere i Christchurch-området går ledig.
-Jordskælvene, som ikke er særligt voldsomme, er store
nok til, at de anretter skader på en række huse, som så
efterfølgende skal genoprettes. Der er mange udfordringer for myndighederne med skælvene, men det giver masser af arbejde til håndværkerne efterfølgende.
Start-timelønnen er på 90 kr., men svendene arbejder
sig opad med tiden, og skatten er på 18 procent, så
der bliver en pæn skilling tilbage. Til gengæld skal borgerne selv finansiere sundhedsomkostninger og hospitalsbehandlinger. Er man uheldig med en stor operation og et efterfølgende rekreationsforløb, kan det
nemt have en ruinerende effekt. Newzealænderne kan
slet ikke sættes sig ind i vores forhold med 43 procent
i skat og gratis sygehusophold. Deres opfattelse af velfærd er helt anderledes end vores, og jeg foretrækker
da den danske form for velfærd, siger Allan Sørensen.
Lejede bolig ved firmaet
Firmaet, han arbejdede i, besluttede sig for at lukke
malerafdelingen ned, og var det ikke sket, var Allan
Sørensen nok fortsat i firmaet.
-Jeg kunne godt lide at være dér. Kollegerne var også
blevet til venner, og jeg skriver da stadig med dem, der
er tilbage. Jeg ville gerne have haft en periode mere,
men sådan skulle det ikke gå.
Byggefirmaet havde et hus, hvor de lejede boliger ud
til medarbejderne, herunder Allan. Og det fungerede
godt.
-Vi sparede 1500-2000 kr. i måneden i husleje, fordi
vi kunne leje ved firmaet. Men når man er udenlands,
bruger man også mange penge. Man vil gerne rundt
for at se landet, og man går også mere i byen sammen
med unge kolleger. Det er alt sammen meget dyrt, så
jeg er ikke vendt tilbage til Danmark med en masse
penge på lommen. Faktisk brugte jeg de sidste penge,
inden jeg forlod landet.
- Men jeg har også fået en masse oplevelser, jeg ikke
ville have undværet. Under normale omstændigheder
ville jeg aldrig være kommet til New Zealand og se den
smukke natur og de dyr, man kun har hørt om.
-Jeg vil da også godt erkende, at der går en del øl i
opholdet. Fritiden skal slås ihjel, og det gør man selvfølgelig altid på en hyggelig måde. Masser af snak og
øl – både med de lokale beboere og kollegerne. Det
skal man lige vænne sig af med – nu, hvor man er
kommet hjem igen.
Allan Sørensen synes også, at han er blevet fagligt udviklet af opholdet i New Zealand.
-Deres boligbehov er anderledes end vores. Man sætter ikke så meget tapet, filt og væv op. Udbedringerne efter jordskælvene stiller også andre krav til håndværket. De revner, skælvene giver, klarer man ved at
spartle filt ind i væggene, og så topcoater man med fin
spartelmasse efterfølgende.
-Arbejdsmiljøet tager man lidt lettere på end her. F.eks.
bruger man ”stylter” til mange opgaver, og det må
man jo ikke herhjemme.
13
Dagpengesatser 2015
Sats kr.
pr. dag
Satser pr. 5. januar 2015
Forsikringsart
Dagpenge
Fuldtid
827
4.135 x 52 = 215.020
Dagpenge
Deltid
551
2.755 x 52 = 143.260
Dagpenge Dimittend fuldtid
678
3.390 x 52 = 176.280
Dagpenge Mindstesats lønmodtagere
678
3.390
Børnepasningsorlov
60% af max dagpengesats
Fuldtidsforsikrede
496
2.480
Sygedagpenge
1. januar 2015 Satsen er pr. time kr.111,76
kr. 827,02
kr. 4135,10
Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse Personer med forsørgelsespligt
ovf. børn (80% pct. sats)
662
3.310
Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse andre personer (60% pct. sats)
496
2.480
Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede (91 pct. sats)
753
3.765 x 52 = 195.780
827
4.135 x 52 = 215.020
Pr. potion (481
timer)
12 præmieportioner
År 2014 kr. 12.714
152.568
År 2015 kr. 12.901
154.812
*220,50
Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats)
Beløb kr. pr. uge
Skattefri præmie
Fuldtid
Omregningssatsen Lempeligt fradrag
for arbejde i efterlønsperioden
Fuldtid
Fuldtid
Fuldtid
År 2013 kr. 35.161
År 2014 kr. 35.794
År 2015 kr. 36.331
Aktiveringsydelse Fuldtid
827
4.135
Ungesats (50 % sats) § 52a stk.2 Fuldtid
414
2.070
G-dage: nr. 1, 2, 3
½ G-dag
1 G-dag
2 G-dage
3 G-dage
414
827
827+827
827+827+827
½. g-dag kr. 414
1. g-dag kr. 827
2. g-dag kr. 1.654
3. g-dag kr. 2.481
Mindre administrationsudgift hos PensionDK
Det bliver nu endnu billigere for de 660.000 medlemmer at have deres pensionsordning i PensionDanmark. I
2015 sænker PensionDanmark nemlig de omkostninger, som medlemmerne betaler til administration, til 336
kr. pr. medlem mod 372 kr. i 2014 og 396 kr. i 2013. Det svarer til et fald på 15 pct. på to år.
14
Arbejdsgivergodtgørelse
(G-dage)
Din arbejdsgiver skal betale de tre første dage, du er
ledig. - G-dage.
For en arbejdsgiver ville det være praktisk at kunne
sende medarbejderne hjem, hver gang der ikke er flere
arbejdsopgaver.
Men for at sikre dig som lønmodtager mod, at du bliver
opsagt hele tiden, skal arbejdsgiveren betale arbejdsgivergodtgørelse (g-dage). Det er altså din arbejdsgiver,
der skal betale de første 3 dage, du er ledig (godtgørelsesdage). Hvor meget skal du have?
Nye regler januar 2015
Sådan skriver du g-dage på dagpengekortet
Hvis du har været ansat mindre end 3 måneder, skal din
arbejdsgiver kun betale de første 2 dage, du er ledig. Reglerne for udbetaling af arbejdsgivergodtgørelse er
ens for både fuldtids- og deltidsforsikrede.
Hvornår er du berettiget til
at få arbejdsgivergodtgørelse?
For at være berettiget til arbejdsgivergodtgørelse skal
du:
1. være medlem af en a-kasse
2. have været ansat som lønmodtager og
3. v ære afskediget (fx efter en vikaransættelse, opgavebestemt ansættelse eller andet)
Desuden skal du inden for de sidste 4 uger i alt have
haft mindst 74 arbejdstimer hos arbejdsgiveren.
Perioden på 4 uger bliver forlænget af perioder med fx
sygdom og ferie.
Hvornår er du ikke berettiget til
at få arbejdsgivergodtgørelse?
Hvis du arbejder på fast nedsat tid eller i en turnusordning, skal din arbejdsgiver ikke betale dig g-dage,
før ansættelsesforholdet ophører helt. Du er heller ikke
berettiget til g-dage hvis:
• du selv er skyld i, at du er blevet ledig
• du har fået nyt arbejde
• du får sygedagpenge
• du holder ferie
• arbejdsgiveren er gået konkurs eller er under betalingsstandsning
• du allerede har fået arbejdsgivergodtgørelse 16 gange i år fra samme arbejdsgiver. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal
betale for en halv g-dag.
• du er ledig fra et job med løntilskud
• Der er to forskellige satser afhængig af, hvor mange
timer du er ledig, den dag, du bliver sagt op.
•Du skal have betaling for en hel g-dag, hvis du er ledig en hel dag, eller bliver sagt op mere end fire timer
før din arbejdstid ender.
• Du skal have betaling for en halv g-dag, hvis du er
ledig fire timer og derunder, den dag du bliver ledig.
• En hel g-dag svarer til højeste dagpengesats. For en
halv g-dag skal du have det halve beløb.
Når du udfylder dit dagpengekort skal du vælge “Andet” og så skrive, at der er tale om g-dage de tre første
dage du er ledig. Hvis du ikke er berettiget til at få
g-dage, vil du normalt kunne få dagpenge. Det forudsætter dog, at du har ret til dagpenge.
Hvis din arbejdsgiver ikke vil betale
Din arbejdsgiver skal udbetale dine g-dage senest sammen med den 2. lønudbetaling, efter at du er stoppet.
Din arbejdsgiver kan inden 14 dage efter, at du er fratrådt bede dig underskrive en erklæring om, at du ikke
har haft arbejde, holdt ferie eller været syg på de dage
hvor du skal have g-dage.
Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler g-dagene efter, at
du har henvendt dig om dem, så kontakt os, så hjælper
vi dig med at skaffe pengene.
Stærkt afkast på pensionen
PensionDanmark fik et samlet investeringsafkast
på 16,2 mia. kr. før skat i 2014. Afkastet blev
på 10,5 pct. for de yngre medlemmer (alder 40
år) og 10,6 pct. for de ældre medlemmer (alder
65 år)
Så godt bliver afkastet næppe i år, mener PensionDanmark selv, men en ny afkastssammenligning fra analysehuset Morningstar viser, at
PensionDanmark ligger helt i top på fem-års sigt
med et samlet afkast på 58,4 pct. for et medlem
med 10 år til pensionering.
15
Supplerende dagpenge
Du kan søge om supplerende dagpenge, hvis du får
arbejde på mindre end fuld tid.
Supplerende dagpenge dækker forskellen mellem fuld
tid og det antal timer, du arbejder. Hvis du f.eks. arbejder 20 timer, kan du få supplerende dagpenge for
17 timer. Der er ikke noget minimumskrav til antal arbejdstimer. Du skal være opmærksom på, at supplerende dagpenge opgøres pr. uge, og at du som fuldtidsforsikret ikke kan modtage supplerende dagpenge
i uger, hvor du har mere end 29,6 arbejdstimer.
Når du modtager dagpenge og får et deltidsjob og er:
Fuldtidsforsikret, skal du
• være tilmeldt Jobcenteret og have ret til dagpenge
• have højest 29,6 timers arbejde om ugen
• aktivt søge arbejde på 37 timer om ugen
• kunne få supplerende dagpenge i 30 uger inden for
104 uger
• få din arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest
og aflevere, den til din a-kasse senest 5 uger efter
den første dag, du er ansat
Deltidsforsikret, skal du
• være tilmeldt Jobcenteret og have ret til dagpenge
• have et job med et timetal, som højest udgør 4/5 af
dit sædvanlige timetal
• aktivt søge arbejde på op til 30 timer om ugen
• kunne få supplerende dagpenge i 30 uger inden for
104 uger
• få din arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest,
og aflevere den til os senest 5 uger efter den første
dag, du er ansat.
Frigørelsesattesten - dit ansvar: Hvis du er omfattet af
et opsigelsesvarsel, skal du få din arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest for at få supplerende dagpenge. Det er vigtigt, at du er opmærksom på tidsfristen.
Din arbejdsgiver skal udfylde frigørelsesattesten inden
5 uger efter den første dag, du er ansat. Attesten skal
være a-kassen i hænde senest 5 uger efter første arbejdsdag. Modtager vi blanketten for sent, kan du
først få dagpenge fra den dag, hvor vi modtager den.
Intet opsigelsesvarsel: Hvis du ikke har et opsigelsesvarsel, kan du modtage supplerende dagpenge, selv om
din arbejdsgiver ikke har udfyldt frigørelsesattesten.
Supplerende dagpenge, når du er i deltidsjob med
løntilskud: Hvis du arbejder for en privat arbejdsgiver
kan du få supplerende dagpenge, men ikke hvis du arbejder inden for det offentlige. Du skal dog være op16
mærksom på tidsbegrænsningen på 30 uger inden for
104 uger
Supplerende arbejdsmarkedsydelse og deltidsarbejde:
Hvis du modtager arbejdsmarkedsydelse, har du mulighed for at modtage supplerende arbejdsmarkedsydelse. Reglerne for supplerende arbejdsmarkedsydelse
er de samme som for supplerende dagpenge. Eneste
undtagelse er, at tidsbegrænsningen på 30 uger “nulstilles” ved overgangen til arbejdsmarkedsydelsen. Du
får således ret til 30 uger med supplerende arbejdsmarkedsydelse, uanset om du tidligere har modtaget
supplerende dagpenge. Det er et krav, at du i øvrigt
opfylder betingelserne herfor, som beskrevet ovenfor.
Bestem, hvordan pensionen
skal udbetales
Som noget nyt kan du få udbetalt en del af din
pension, selv om du stadig er i job. Det kan fx
være en god idé, hvis du har valgt at gå ned i
tid frem mod pensionsalderen. Du kan typisk
begynde udbetalingerne, når du fylder 60 år.
Tidligere kunne de månedlige pensioner kun
udbetales, når du stoppede med at arbejde, og
udbetalingen skulle omfatte hele opsparingen.
Sådan er det ikke mere. De mere fleksible muligheder betyder, at du nu fx kan:
-Starte delvis udbetaling af såvel den livsvarige
alderspension som af ratepensionen
-Vælge at få udbetalt den livsvarige pension og
ratepensionen på forskellige tidspunkter.
-Vælge at få ratepensionen udbetalt i en periode på mellem 10 og 20 år – fx udbetaling i
12 år.
-Vælge at lade din alderspension stå – og vente
med at hæve pengene til du har brug for dem.
Du bevarer dine forsikringer og din sundhedsordning, mens du er i job.
Du kan læse mere om dine muligheder på
pension.dk/pension
6 ugers jobrettet
uddannelse til ledige
Som ledig har du mulighed for at få støtte
til voksen- og efteruddannelse.
Dagpenge til uddannelse til ledige: Du kan få dagpenge til uddannelse til ledige, hvis uddannelsen er på én
af positivlisterne på www.star.dk (styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering)
Du kan højest få dagpenge til seks ugers uddannelse.
Du skal være opmærksom på, at du kun har ret til ét
kursus eller ét uddannelsesforløb.
Hvis du for eksempel deltager på et kursus på en uge,
har du opbrugt din ret.
Betingelser for at komme på uddannelse med dagpenge:
• For at have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, skal
du være enten ufaglært eller faglært. Du kan også
deltage, hvis du har både en kort videregående uddannelse og samtidig en erhvervsuddannelse. • Du skal have været til en samtale på Jobcentret og
CV-samtale hos os, før du kan begynde på uddannelsen. • Du skal have ret til dagpenge og ikke have været
ledig i mere end 9 måneder.
• Er du under 25 år, kan du kun søge om dagpenge
under uddannelse inden for de første 6 måneders
ledighed.
• Kurset/uddannelsen skal være afsluttet inden for de
første 6/9 måneders ledighed.
Hvor meget kan jeg få? - Du kan få din sædvanlige
dagpengesats og da uddannelsen er på dagpenge, følger udbetalingen det normale udbetalingstidspunkt for
dagpenge.
Hvordan søger jeg? - Kontakt skolen vedr. det aktuelle
kursus. På skolen vil du få udleveret optagelsespapirer
“Ansøgning om og bekræftelse af ret til og optagelse
på jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere” - skemaet hedder AR 237. Skemaet skal du udfylde
og sende til os.
• Hvis du opfylder betingelserne for at modtage dagpenge under uddannelsen, godkender BFA (byggefagenes arbejdsløshedskasse ) hovedkassen papirerne
og sender det til skolen og Jobcentret.
• Hvis du ønsker at søge befordringstilskud til en arbejdsmarkedsuddannelse skal du søge på blanketten
AB421.
Befordringsgodtgørelse: Du kan søge befordringsgodtgørelse, når du deltager i:
• 6 ugers jobrettet uddannelse (dog ikke på videregående niveau)
• Vejledning og opkvalificering
• Virksomhedspraktik
• Løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver
Bemærk, at du ikke kan modtage befordringsgodtgørelse, hvis du er ansat med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver. Der kan udbetales befordringsgodtgørelse, når din daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted/ ansættelsessted er over 24 km. Hvis du er
indkvarteret et andet sted end din bopæl, regnes de 24
km. fra dit indkvarteringssted.
For at få udbetalt befordringsgodtgørelse skal du udfylde skemaet AB421. Du skal søge om befordringsgodtgørelse senest fire måneder efter, at tilbuddet er
slut.
Befordringsgodtgørelse
Hvis du deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse og
har mere end 24 km i transport til og fra uddannelsesstedet, kan du søge om befordringstilskud.
Ny hjælp til langtidssyge
Er du sygemeldt, eller må du ofte melde dig
syg, så er der nu målrettet hjælp at hente i
PensionDanmarks sundhedsordning. Ordningen udvides nemlig med et team af erfarne sygeplejersker, der skal hjælpe langtidssyge, som
risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet.
Foreløbig har PensionDanmark ansat fem sygeplejersker, der er klar til at rådgive og hjælpe
langtidssyge medlemmer med at få bugt med
deres problemer. På den måde får de bedre
muligheder for at komme i gang med jobbet
igen.
Alle medlemmer, der har adgang til sundhedsordningen via deres pensionsordning i PensionDanmark, kan ringe til PensionDanmarks
team af erfarne sygeplejersker. De sidder klar
til at rådgive dig og måske hjælpe gennem et
behandlingsforløb. Du kan ringe på 7012 1335
alle hverdage mellem kl. 8 og 16.
17
Nu er Benny igen
en glad maler
-Jeg smed penslen og gad ikke have noget med malerfaget at gøre mere. Det var
simpelt hen bare for træls. Så gik der en
række år, hvor jeg prøvede en masse andet forskelligt arbejde, men pludselig fik
jeg lysten til faget igen, og takket være
Henrik Andreasen i afdelingen kom jeg så
i job igen. 55-årige Benny Ladefoged er
igen en glad bygningsmaler i MC Malerforretning A/S i Tilst
Benny Ladefoged kan næsten sætte dato og klokkeslæt på dagen, hvor han med egne ord ”smed det
hele”.
Det bliver til meget solo-arbejde for Benny Ladefoged,
men han kan sagtens holde ”ensomheden” ud.
Især det sidste havde tæret på kræfterne. Han havde
arbejdet mange timer for at få forretningens økonomi
til at hænge sammen gennem de 15 år, selvstændigheden varede ved. Der stødte sygdom til, lidt sukkersyge,
som gjorde, at han ikke kunne holde til det samme
arbejdspres som tidligere.
-Jeg har altid slappet af ved at køre bil, så jeg søgte og
fik et job som buschauffør. Det var jeg sgu glad for. Det
var selvfølgelig en omvæltning, men også meget mere
reguleret end malerarbejdet, hvor jeg næsten aldrig
vidste, hvor lang tid arbejdstiden var. Vel skulle køreplanen overholdes ved buskørslen, men når man kørte
efter den, var der ikke så mange bekymringer. Jeg havde det godt med at køre bus i lidt mere end tre år. Jeg
kørte bus mellem Billund Lufthavn og nogle destinationer med bagage og passagerer. Det var rutinepræget,
og der var ikke mange overraskelser, men det var frit,
og lønnen var sikret, fortæller Benny Ladefoged.
Da finanskrisen udviklede sig, blev der mindre behov
for lufthavnskørsel, og Benny blev afskediget. Han søgte job på Teknisk Skole Silkeborg , hvor man skulle bruge praktiske folk til skp-afdelingen. En anden ansøger
fik imidlertid jobbet, fordi han havde en voksen-pædagogisk tillægsuddannelse, og den manglede Benny.
Benny Ladefoged har igen fået lysten til at være bygningsmaler tilbage.
Kan lide at arbejde med unge mennesker
Efter lang tids frustration omkring faget sagde han
stop: Nu skulle han prøve noget andetefter årtier som
bygningsmaler – både som ansat og som selvstændig.
-Jeg fik så tilbud om at være inde på skolen som vikar
i et par omgange, og det har jeg taget imod. Jeg kan
godt lide at arbejde med de unge mennesker. Jeg havde en del erfaring, jeg kunne give fra mig, og det var
18
mit indtryk, at de godt kunne lide at få praktisk viden
serveret af en erfaren kollega.
Benny Ladefoged søgte – som han skulle – en masse
jobs. Hans interesse gik også i retning af at blive pedel
på en skole eller institution, og var bl. a. med i et projekt i Silkeborg, som var meget vellykket, syntes Benny.
-Jeg regnede så småt med at kunne komme i betragtning til et job her, men man ville hellere have én, der
havde baggrund i en uddannelse som elektriker, tømrer eller VVS’er. Malere var de ikke interesserede i, så
jeg fik ikke en chance her,
Benny Ladefoged fik så arbejde på DNU-byggepladsen
i Skejby.
-Det var en stor omvæltning for mig at skulle i gang på
den store byggeplads. Det var noget helt andet, end
det jeg tidligere har arbejdet med, og jeg havde svært
ved at komme i gang med den daglige rytme.
-Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, at jeg ikke kunne
komme i gang med et godt forløb, men det duede
ikke, og jeg kom så i gang med nogle mindre malerfirmaer med forskelligt vikararbejde.
Efter en ledighedsperiode fandt Benny Ladefoged ud
af, at hans dagpenge var ved at slippe op.
-Skulle jeg nu til at ”æde” mine mursten i huset derhjemme, eller hvordan skulle jeg klare situationen. Jeg
var inde hos Morten i afdelingen, hvor vi fik regnet
efter på dagpengeforbruget, og det så ikke for godt
ud. På kontoret må Morten have snakket med opmåler
Henrik Andreasen om min situation, og pludselig en
dag ringede Henrik og snakkede lidt om min situation.
Han mente godt, han kunne hjælpe, for der var et ledigt job hos MC Malerforretning A/S, som han syntes,
jeg skulle søge.
Har genvundet glæden
Det gjorde Benny Ladefoged, og nu har han været i firmaet i over et år. Og han er tilfreds med jobbet – hver
eneste dag.
-Jeg troede egentlig selv, de havde en liste over folk, de
gerne ville ansætte, når der blev ledige stillinger, men
det havde de ikke. Jeg kontaktede MC om torsdagen
og startede i jobbet om mandagen. Det var hurtigt, og
jeg er blevet mere og mere glad ved jobbet, som tiden
er gået, fortæller Benny Ladefoged.
Han erklærer glad, at han igen har genvundet glæden
ved at være bygningsmaler.
Og i firmaet er alle flyttelejligheder beregnet på akkordarbejde.
-Det er skønt at arbejde på akkord, for så bestemmer
man selv farten. Og glæden ved at stå op om morgenen og gå på arbejde – ja, den er uvurderlig.
-Henrik Andreasen spurgte mig en dag, hvordan det
gik:
-Jeg er bare så glad, svarede jeg.- Det er sgu det bedste, du og fagforeningen har gjort for mig. Det er dejligt at have et godt job. Når man ikke har haft det i en
lang periode, så lærer man at sætte pris på, når man
endelig har det.
Benny håber at kunne blive hos MC i mange år:
-Kollegerne mødes på værkstedet en gang imellem, og
til festlige lejligheder. Ellers arbejder vi meget solo på
mindre og kortvarige opgaver.
-Jeg glæder mig også over den gode behandling, jeg
får og altid har fået i fagforeningen. Man kan så nemt
gå rundt og se sig sur på fagforeningen, og synes, at
de ikke gør noget for medlemmerne. Jeg synes da selv,
jeg er et godt eksempel på det modsatte, siger Benny
Ladefoged.
På job i Hou ved Odder. Benny Ladefoged
kører hver dag fra sin bopæl i Silkeborg ud
til jobbene hos MC Malerforretning A/S
19
Malernes Fagforening Øst/Vest afholder
generalforsamling afholdes onsdag d. 15. april 2015, kl. 18.00
på adressen Vinkelvej 36, 8800 Viborg (Danhostel Viborg)
Vi starter kl. 17.00 med middag
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællingsudvalg
3. Protokoller fra generalforsamlingerne d. 6. marts 2014
4. Beretning
5. Regnskab
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
Formand Kim Dyrberg, opstiller
Næstformand Thomas Lang, opstiller
Kasserer Claus Clavilla, genopstiller
Bestyrelsesmedlem Poul Vagn Nielsen, genopstiller
Bestyrelsesmedlem Asger Frederiksen, genopstiller
Bestyrelsesmedlem Torben Høj, genopstiller
Suppleant
8. Bevillinger
9. Eventuelt
Forslag til dagsordenens punkt 6, skal indgives skriftligt til bestyrelsen (kontoret) senest 7 dage før
generalforsamlingen.
Protokol fra ordinær generalforsamling d. 6. marts 2014, ligger til gennemsyn på afdelingens kontorer
7 dage før generalforsamlingen.
Af hensyn til traktementet bedes tilmelding foretaget til kontoret senest
tirsdag den 7. april 2015.
Vores hoved kasserer Ib Hansen kommer og taler om forbundets fremtid set
fra den økonomiske side og svarer hvis I har spørgsmål til ham.
Blandt de fremødte trækker vi lod om en I Pad Mini.