Medlemsmøde om efterlønsreform, se bagsiden

Transcription

Medlemsmøde om efterlønsreform, se bagsiden
øst/ vest
pletten
n y h e d s b r e v
Marts 2012 • Årgang 3 • Nr. 4
Organisator i nærkontakt med medlemmerne
Medlemsmøde om efterlønsreform,
se bagsiden
Maja skaber kollega-netværk
Husk vores hjemmeside
www.malernesfagforening.dk
PLETTEN’s Nyhedsbrev
Nr. 4 · Marts 2012 · 3. årgang
 
Medlemsinformation fra
Malernes Fagforening Øst/Vest
Generalfors
Udgivet af Malernes Fagforening Øst/
Vest
Det er igen blevet tid til generalforsamling
der denne gang afholdes i LO´s lokaler på
Sankt Knuds Torv 3, 2. i Aarhus.
På denne generalforsamling vil det mest revolutionerende være at der, i forlængelse af
de beslutninger der blev truffet på kongressen, vil skulle ske nogen tilretning af vores
lokale vedtægter. Allerførst er der omkring
det regnskabsmæssige der nu i fuld omfang
er overgået til forbundet. Det gælder både
for bogholderi, årsregnskab og afsluttende
revision. Derudover har forbundet overtaget
ejerskabet og driften af samtlige opmålerkontorer i hele landet.
Det sidste har været det jeg personlig var
mest urolig ved. Vi har jo været inde og røre
ved noget hvor der er mange følelser omkring. Ikke bare for det enkelte medlem, men
også for de tillidsfolk der sidder rundt omkring på kontorerne og sidst men ikke mindst
for vores opmålere. Det har dog vist sig at
uroen var helt ubegrundet. Alt er gledet stille
og roligt og formentlig uden at der er nogen
uden for kontorerne der har mærket til ændringerne.
Ændringerne skal ses som et forsøg på at rationalisere området og som en konsekvens af
at nedgangen i det opmålte arbejde og dermed indtægten for kontorerne fortsat dykker. Malerforbundet og Danske Malermestre
har igennem de sidste par år haft nedsat et
prislisteudvalg der skulle gennemgå og modernisere prislisten i et forsøg på at gøre den
brugbar for nutidens malersvende. Udvalget
har nu afsluttet arbejdet, og en ny prisliste
vil kunne træde i kraft pr. 1. september. En
prisliste hvor der er langt færre priser og hvor
flere afsnit er fjernet. Jeg håber og tror det er
Tlf. 86 13 21 00
e-mail: [email protected]
Redaktion:
Kresten Vendelboe (ansv.)
Kim Dyrberg
Red. assistance:
Carsten Dall
Opmåler kontoret:
Århus tlf. 25 15 53 46
Viborgtlf. 23 61 30 15
Layout og grafisk produktion:
From Grafisk A/S
2
samling 2012
det der skal til for at få flere at vores kolleger
til at gøre brug af opmålerkontorerne.
Senest har forbundet nedlagt den faste daglige bemanding på et opmålerkontor i Esbjerg. Det er flere år siden det samme skete
i Randers. Randers by og omegn er efterfølgende blevet serviceret fra henholdsvis Ålborg, Viborg og Aarhus. Men både i Esbjerg
og i Randers har det været et udtryk for at
ingen af parterne, hverken mestre eller svende, tilsyneladende ønsker at gøre brug af opmålersystemet.
Men vi er nok nødt til at erkende at bolden
nu er spillet over til mestersiden. Der skal to
parter til at få akkorden til at gå godt og er
den ene negativ bliver det noget skidt, men
der er ingen tvivl om at det i sidste ende er
mester der afgør om arbejdet skal udføres på
akkord eller ej. Vi kan starte nok så mange
projekter og kampagner, hvis ikke mestrene
gør noget mere ud af at få deres medlemmer
til at bruge opmålerkontorerne, ja så er jeg
bange for at dette tiltag kun en stakket frist
og i så fald vil de nævnte lukninger i Randers
og Esbjerg næppe blive de sidste.
Af afdelingsformand Kresten Vendelboe
3
Netværk gør kollegaafstand mindre
Der er langt fra den ene ende af Nordvestjylland og ned til Viborg eller Aarhus, men et
nyt initiativ, sat i gang af organizer Kirsten
Padfield, er med til at afkorte afstanden, og
stadig give medlemmerne en mulighed for at
pleje kollegialitet og fællesskab.
Thy/Mors-netværket er den halvofficielle
titel for initiativet, som startede i april sidste år, og fra start fik opbakning af ca. en
snes personer, lærlinge, svende og pensionister. Behovet for at mødes blev bekræftet,
og der var også enighed om, at grundlaget
for at mødes ikke blot skulle være en sludder for en sladder. Der skal seriøse emner på
bordet. Erfaringer skal udveksles, generelle
faglige spørgsmål skal drøftes, og sidst, men
ikke mindst må møderne også gerne være en
mental opbakning til de kolleger, der ofte arbejder i den type malerfirmaer, hvor der kun
er mester og en svend. Her er der virkelig
behov for en snak med kolleger – nu, hvor
man ikke længere kan mødes på det lokale
fagforeningskontor.
Maja Klavsen er én af netværkets ildsjæle.
Godt 30 års erfaring som bygningsmaler og
med et udtalt behov for kollegialitet og fællesskab har hun.
-Men det er svært at få, for uden for de
større byer er der tale om mindre malerfirmaer med ganske få ansatte, og skal vi have
et stærkere fællesskab og gøre brug af hinandens erfaringer, er det nødt til at foregå
Organizer Kirsten Padfield og bygningsmaler Maja Klavsen er enige om, at der er langt fra den
ene ende af fagforeningens område til den anden. Derfor er det vigtigt med mødeaktiviteter, der
afkorter afstanden.
4
uden for arbejdstid. De, der arbejder i større
firmaer, har kollegerne lige ved hånden, og
tænker slet ikke over de problemer, vi andre
kan have, siger Maja Klavsen.
Hun finder også, at kvindernes indmarch i
malerfaget har været med til at få kollegialiteten til at blegne lidt.
-Nogle bliver måske fornærmede, når jeg
nu siger det: Men mange kvindelige malere
optræder ofte, som om vi ikke er kolleger
længere, men konkurrenter. Jamen, det er
da vores mestre, der er konkurrenter – ikke
os. Når vi en sjælden gang er på en arbejdsplads med kolleger fra andre firmaer, hænder
det, at man dårligt hilser på hinanden, for vi
ikke kender hverandre. Det er da for dårligt,
at det, der kunne udvikle sig til kollegialitet,
bliver til en gang overfladisk og ligegyldig
kontakt, mener Maja Klavsen.
Så kendte man hinanden!
Efter det første netværksmøde observerede
hun, at hun havde ret, for et par uger efter
mødet mødte hun et par af kollegerne, og der
blev både hilst og snakket, for nu kendte man
hinanden og kunne sætte navn på ansigtet.
-Da jeg blev udlært, var der en svend, der anbefalede mig indmeldelse i fagforeningen, og
han kørte med ud til fagforeningskontoret.
Her sad i forvejen et hold kolleger, og fik deres fagforeningsproblemer løst og en hyggelig sludder. Jeg følte mig ikke fremmed, men
velkommen i et rart miljø. Det savner jeg i
dag. Dengang kørte man med jævne mellemrum ud på fagforeningen i Thisted uden at
have et konkret ærinde, men for at få informationer og kollegialt samvær. Det var med
til at skabe samhørighed og faglig identitet
og været med til at holde folk væk fra de alternative fag-foreninger, siger Maja Klavsen.
Den problemstilling opfangede organizer
Kirsten Padfield, og med kontakt til Maja
Klavsen og Hanne Bang kom netværksarbej-
Bygningsmaler Maja Klavsen: - Når nærheden til fagforeningen gøres kortere, får flere
også lyst til at være med.
det i gang, og det omfatter nu både lærlinge,
svende og pensionister.
-For alle grupper har behov for at netværke
og udveksle erfaringer, også i tiden mellem
møder, og der kan vi så ringe eller maile til
hinanden. Vi har fået en liste med navne,
telefon og mails. Nu ved vi jo, hvem der er
hvem, og til næste gang har svendene fået
besked på at invitere en lærling med, så de
unge også kommer ind i fællesskabet, siger
Maja Klavsen, der også arbejder med planer
om at lade netværksmedlemmerne besøge
malerafdelingen på Holstebro Tekniske Skole
eller andre malerrelaterede udflugtsmål.
Næste møde i Thy/Mors-netværket er
den 1. juni 2012.
Vil du vide mere og evt. tilmelde dig
mødet, så kontakt:
Maja Klavsen, mobil 21187514
Hanne Bang, mobil 26162104
Møderne holdes på Vildsund Strand,
Ved Stranden 2, Vildsund.
5
Mange arbejdsgivere har
ikke respekt for lærlinge
Det er næppe helt tilfældigt, at ”Den dynamiske duo” i Lærlingelandsledelsen, landsformand Maiken Møller Pedersen fra Aars og
næstformand Simon Navntoft Noe fra Thisted, kommer fra den nordvestlige del af Jylland. Her er der ”højt til loftet”, og det er der
også i deres opfattelse af lærlingearbejdet i
Malerforbundet. Deres indstilling er præget
af ambitioner om et højt fagligt niveau og
mange relevante arrangementer, der specielt
er tilpasset lærlingenes aldersgruppe.
-Med gode ideer og relevante argumenter
kan der opnås meget i Malerforbundet, siger de to. – Det er selvfølgelig forbundet, der
danner rammerne om lærlingearbejdet – ikke
mindst den økonomiske udfoldelse – men de
aktiviteter, vi har på programmet i løbet af
et år er også ganske kostbare og i hvert fald
meget tidkrævende.
Blandt de emner, lærlingene gerne vil have
mere fokus på, er miljøet på de tekniske
skoler. Man vil også gerne have synliggjort
Maiken Møller Pedersen og Simon Noe – Aars og Thisted er i spidsen for Lærlingelandsledelsen.
6
og event-weekenden i Middelfart i tæt samarbejde med forbundet.
-De to aktiviteter er meget populære blandt
lærlingene, og gør mange interesseret i lærlingearbejdet, så dem vil vi gerne fastholde.
Men vi vil også gerne udvikle nye aktiviteter,
der kan være med til at samle endnu flere
lærlinge omkring fagforeningens arbejde, siger Simon Noe.
Billedtekst billedtekst billedtekst billedtekst
billedtekst billedtekst billedtekst.
Lærlingelandsdelen og dens indsats. Også en
synliggørelse af malerfaget over for eleverne
i 9. og 10. klasse i Folkeskolen vil man gerne
medvirke til. Også det internationale arbejde
vil lærlingene gerne engagere sig i. Aktuelt
glæder man sig til at følge den internationale vognmaler-event, der skal foregå på skolen i Silkeborg til maj.
-Vi er blevet bedt om at vise deltagerne ved
et heldags-arrangement, hvad det danske
malerfag kan præstere, og det glæder vi os
til. Vi beretter både om vognmalernes og
bygningsmalernes arbejde, og laver også
en teambuldings-opgave, fortæller Maiken
Møller Pedersen.
Lærlingelandsledelsen står i forvejen bag
weekend-kurset på Odense Tekniske Skole
Man skal have sin egen mening
Lærlingelandsledelsen har en aktiv mødevirksomhed, så medlemmerne bliver holdt
til ilden. Formand og næstformand er med i
henholdsvis HB-arbejde og Det faglige fællesudvalg, og herfra fortæller de kollegerne
om stort og småt, så alle bliver informeret.
-At være med i Lærlingelandsledelsen er jo
også en udviklingsproces, hvor deltagerne
hele tiden lærer noget nyt. Ingen forlanger,
at nyvalgte skal være fagforeningspolitikere,
men vigtigt er det, at man har sin egen mening om det at være lærling og fagligt engageret. Alle kan være med, og når alle lærlinge ikke er med i det faglige, skyldes det for
manges vedkommende, at de ikke ved, at de
tilbydes en samlet lærlingeindsats, som alle
kan være med i, siger Maiken Møller Pedersen og Simon Noe.
De to roser det supergode samarbejde, der
er i Lærlingelandsledelsen og har været det
i de senere år.
-Det er vigtigt med det sociale samvær, hvor
der udveksles erfaringer og gives gode inspirationer. Netop trygheden i det sociale
inspirerer flere nye lærlinge til at stille op,
og gøre en indsats. Det er ad den vej, vi skal
gøre endnu flere interesserede i arbejdet,
siger formand og næstformand i Lærlingelandsledelsen.
Hvorfor falder lærlingene fra?
Lærlingelandsledelsen har også været invol7
- Alt for mange lærlinge kender ikke noget til fagforeningens virke, siger de to nordvestjyder fra
Lærlingelandsledelsen.
veret i en undersøgelse, der skulle klarlægge,
hvor så mange lærlinge falder fra i uddannelsesforløbet.
-Det viser sig, at der er flere årsager, siger
Simon Noe, der i forbindelse med undersøgelsen deltog i et møde med både lærlinge
og mestre. – Mange finder, at skolerne er for
dårlige til at kommunikere med lærlingene.
Andre lærlinge synes ikke, at tonen er særligt god på arbejdspladsen, og generelt synes
mange lærlinge ikke, at arbejdsgiverne har
respekt for lærlingene, selv om de udfører et
seriøst arbejde. Mestrene lægger en dæmper
på lærlingenes udfoldelsesevner, og så bliver
de frustrerede, og for nogle ender det med,
at de forlader arbejdet. Måske har mestrene
for lidt menneskekundskab, og måske skulle
8
mestrene også have nogle kurser i menneskekundskab og kommunikation.
Maiken Møller Pedersen og Simon Noe konstaterer ofte, at lærlinge tror, fagforeningen
bare er a-kassen.
-Kendskabet om fagforeningens virke er desværre for beskedent hos mange lærlinge. Jeg
mener ikke, at de skal vide alt om fagforeningens opbygning, men det ville være en
styrke, hvis de vidste lidt om al den hjælp,
men får for fagforeningskontingentet, og
som man ikke får hos de ”gule” foreninger,
som nogle unge falder for, fordi de er billigere i kontingent. Men man får ikke ydelser
for mere, end man betaler, slår de to fra Lærlingelandsledelsen fast.
Generalforsamling 2012
skriftlig beretning
Så står årets generalforsamling igen for døren og igen i år er der store forandringer at
fortælle om, både i afdelingen og i Malerforbundet.
Vi forsøger hele tiden at være på forkant med
udviklingen og det gælder for både faglig afdeling, A-kassen og for opmålerkontoret.
Vi har i årets forløb sagt farvel til flere af vores ”gamle” medarbejdere og goddag til nye
folk i afdelingen. Vore gode og trofaste kollega igennem mere end 10 år, Leif Juul valgte
pr. 1. juli 2011 at overgå til efterløn, efter at
han igennem de sidste 2 år har arbejdet på
nedsat tid. Leif havde varslet os i god tid, så
vi i afdelingen kunne rette til og forberede
de nødvendige ændringer. Derforuden har vi,
som nævnt på sidste års generalforsamling
sagt farvel til vores tidligere opmåler Karin
Jensen der havde udgangspunkt fra kontoret
i Viborg. Vi har sagt goddag til en ny opmåler,
nemlig Jan Andreassen og vi har påbegyndt
oplæring af en ny sagsbehandler Gitte Gren
Pedersen. Både Jan og Gitte kan du møde andet sted i dette blad.
Efter Malerforbundet afholdt sidste kongres
i efteråret 2010, har vi i afdelingen truffet
en række beslutninger for at ændre i vores
opbygning og i vores opgaver. Pr. 1. marts
2011 overgik hele ejerskabet og driften af
opmålerkontoret til Malerforbundet. Det skal
dog understreges at det er sket på en måde
så vores opmålere fortsat føler de er en del
af vores afdeling. Pr. 1. januar 2011 overgik
alt vores bogføring og regnskabsførelse ligeledes til Malerforbundet. Begge de nævnte
ting har gjort at vi har måttet ændret på
flere forskellige arbejdsgange i afdelingen.
Endelig har ændringerne i forbundsloven
nødvendiggjort at vi lokalt får ændret i vo-
res vedtægter. Bestyrelsen har derfor fremsat
forslag til første behandling på denne generalforsamling og med anden behandling igen
på ekstraordinær generalforsamling d. 30.
marts 2012. Der er således forslag om ændring af paragrafferne 3, 7, 9, 10 og 11. Du
kan se alle forslagene andet sted i dette blad.
I efteråret 2010 satte vi, som bekendt, vores ejendomme i Randers og i Aarhus til salg.
Ejendommen i Randers fordi der var og er
alt for mange m2 til én mand der sidder på
kontoret en til to gange om ugen. Salget har
indtil videre været uden resultat. Ejendommen i Aarhus valgte vi at skille os af med
af flere grunde. Indretningen er ikke længere
tidssvarende, og vil på flere områder kunne
komme i karambolage med arbejdsmiljøloven. Der er rigtig mange m2, men også en
rigtig dårlig indretning. Der er store problemer med parkeringsforhold i området. Afdelingens ledelse bruger urimelig meget tid på
at håndtere nogle, til tider, vanskelige lejere.
Alt i alt er det grunde der har gjort at vi i afdelingen har ønsket at skifte vores lokaliteter
ud med nogle der er lidt mere tidssvarende.
Det har for nogle i bestyrelsen været med
”blødende hjerte” at vi har truffet valget. Og
det har det nok også været for flere af de
gamle medlemmer af den oprindelige Aarhus
afdeling. Mange af disse kan stadig huske da
afdelingen for over 50 år siden valgte at tage
det store spring og købe ejendommen.
I skrivende stund er der en køber til ejendommen og vi forventer at kunne fraflytte
ejendommen i løbet af sommeren. Vi ved
endnu ikke hvor afdelingen frem over vil residere fra men vi har flere forskellige muligheder. Kunsten bliver så at få klaret flytning
så smertefrit som muligt og helst på en måde
9
så det ikke giver gener for det daglige arbejde. Hverken for de ansatte eller for medlemmerne.
Overenskomstforhandlingerne er nu gået
i gang. CO Industri og Dansk Industri har
fremlagt deres forslag til et forlig og helt
som forventet med et meget magert resultat.
Danskerne skal lige pludselig forholde sig til
ikke bare nulløsninger men også til reallønstilbagegang.
Men for os alle, ikke bare for de enkelte medlemmer, men også for forhandlerne fra de
enkelte organisationer, bliver det nødvendigt
at afspejle vores forventninger med den virkelighed der omgiver os alle. Her tænker jeg
ikke kun på de økonomiske aspekter men i
allerhøjeste grad også på tryghed i ansættelsen. Og måske som det vigtigste, at arbejdsgiverne giver fagbevægelsen nogle værktøjer
til at sikre den danske model. Det er alvorlige angreb vi i fagbevægelsen oplever fra
underbetalte østarbejdere og fra skrupelløse
plattenslagere blandt de danske arbejdsgivere. Og vel at mærke også fra organiserede
arbejdsgivere, der udadtil giver udtryk for at
være ordentlige men indadtil udnytter andre
mennesker på en måde så de burde skamme
sig. Ingen nævnt ingen glemt.
Hvis vi bare afventer at der skal dukke noget
brugbart op fra politisk side, tro jeg desværre
vi kommer til at vente rigtig længe. Vi må
alle erkende at det her er et fælles problem.
Og det gælder uanset om der er tale om en
lønmodtager med godt og fast arbejde året
rundt eller det er en virksomhed der ingen
problemer har med at skaffe arbejde og omsætning. Det er hele den danske model, og
dermed hele samfundet der er under angreb.
Vi bliver nødt til at tage kampen i fællesskab.
Lokalt har vi igennem de sidste år fået opbygget et godt og respektfuldt samarbejde
med vores modparter i både FAI, Dansk Byggeri og ikke mindst ved de fire lokale laug fra
10
Danske Malermestre, der er i vores afdelings
område. Et samarbejde der, om ikke dagligt,
så ugentligt bærer frugt for vores medlemmer ved hurtigt sagsbehandling og ved løsning af mange sager inden de vokser sig så
store så de ikke længere kan løses lokalt.
Det er mit håb at dette gode samarbejde
også fremover vil fortsætte, til gavn for alle,
både elever, svende og mestre.
På bestyrelsens vegne.
Kresten Vendelboe
Forslag til nye vedtægter for Malernes
Fagforening afdeling Øst/Vest
Der blev ved sidste kongres i Malerforbundet
vedtaget flere ændringer af forbundsloven
der har nødvendiggjort at vi i afdelingen får
tilrettet vores vedtægter.
Afdelingens regnskab, herunder også bogføring og revision er pr. 1. januar 2011, overgået til at være en forbundsopgave. Det betyder at der skal ændres i § 9, stk. 6 og 8
samt i § 10, stk. 3 og 4
D. 1. marts overtog forbundet den fulde
drift og ejerskabet af vores opmålerkontor,
med regnskabsvirkning fra d. 1. januar 2011.
Dette har gjort at hele § 11 i vores vedtægter
bortfalder.
Endelig er der igennem de sidste par år flere
gange stillet spørgsmål ved hvordan § 3, stk.
3 skal forstås. Bestyrelsen har derfor forsøgt
at tydeliggøre denne tekst.
Som nævnt ovenfor skal ændringerne bringe
vores vedtægter i overensstemmelse med de
bestemmelser der fremgår af Love for Malerforbundet i Danmark.
Nuværende vedtægter
Ændringsforslag
Af afdelingens vedtægter § 9, stk. 9 fremgår
det at ændring af vedtægterne skal vedtages
af to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst én uges mellemrum.
Første af ændringsforslagene vil, som det
fremgår af indkaldelsen andet sted i dette
blad, ske d. 19. marts 2012 i LO´s lokaler på
Sankt Knuds Torv i Aarhus. Anden behandling af ændringsforslagene vil ske fredag d.
30. marts 2012. Indkaldelse med dagsorden
fremgår ligeledes andet sted i bladet.
§ 3. Foreningens midler og ejendom I
Stk. 3.
Pengebevillinger kan kun foretages på en
lovlig indvarslet generalforsamling og skal
først være behandlet i bestyrelsen.
Stk. 3
Pengebevillinger skal fremlægges på en lovlig indvarslet varslet generalforsamling og
skal først være behandlet i bestyrelsen
§ 7. Medlemsrettigheder I
Stk. 6
Malernes Fagforening Øst / Vest kan efter
ansøgning fra de enkelte byklubber yde et
tilskud på maksimalt kr. 50,- pr. aktiv medlem pr. år. Tilskuddet gives efter den i § 3,
stk. 3 nævnte fremgangsmåde. Pengene administreres af by klubberne, som opretter en
Stk. 6
Malernes Fagforening Øst / Vest kan efter
ansøgning fra de enkelte byklubber yde et
tilskud på maksimalt kr. 50,- pr. aktiv medlem pr. år.
Tilskud til byklubber kan gives efter de enkelte ansøgninger er behandlet i bestyrelsen.
11
konto, hvor tilskuddet indsættes en gang
om året. Der udføres regnskab over forbruget af tilskuddet og eventuelt kontingent.
Regnskabet følger almindelig regnskabsår og
forelægges hvert år afdelingens bestyrelse til
godkendelse.
Pengene administreres af byklubberne, som
opretter en konto. Der udføres regnskab over
forbruget af tilskuddet og eventuelt kontingent. Regnskabet følger almindelig regnskabsår og forelægges hvert år afdelingens
bestyrelse til godkendelse.
§ 9. Ledelse I
Stk. 6.
Foreningen bruger statsautoriseret eller registreret revisor. Desuden vælges der blandt
medlemmerne 2 bilagskontrollanter på
generalforsamlingen. Disse afgår på skift
hvert andet år. Genvalg kan finde sted. Ligeledes vælges 1 suppleant for bilagskontrollanterne på generalforsamlingen i lige
årstal.
Stk. 6
Foreningens regnskab med regnskabsberetning, revisorpåtegning, påtegning af kritiske
revisorer, beskrivelse af regnskabspraksis, resultatopgørelse samt balance udarbejdes af
Malerforbundet.
Valg af registreret revisor samt af kritiske revisorer sker på Malerforbundets kongres.
Stk. 8.
Alle valgene af bestyrelse, suppleanter, bilagskontrollant og fanebærer afgøres ved
almindeligt stemmeflertal. De opstillede skal
være til stede på generalforsamlingen eller
have anmeldt lovligt forfald til formanden
inden generalforsamlingen.
Bilagskontrollant bortfalder
§ 10. Bestyrelsens arbejde
Stk. 1.
Formanden leder foreningens anliggender og
udarbejder til den ordinære generalforsamling en beretning om foreningens virksomhed i den forløbne periode. Formanden kan
i samråd med den øvrige bestyrelse antage
den fornødne medhjælp til foreningens arbejdsopgaver.
Afskedigelser skal behandles i bestyrelsen og
kræver her flertal. Formanden skal forelægge
alle vigtige sager for bestyrelsen. Formanden
skal så vidt muligt være til stede på kontoret
i den fastsatte kontortid.
12
Stk. 3.
Kassereren fører foreningens regnskab, der
revideret forelægges til godkendelse på den
ordinære generalforsamling. Forbundets
regnskabsår skal følges.
Kassereren medvirker endvidere i kontorets
daglige administration i så stort omfang som
muligt.
Stk. 3
Hele stk. 3 bortfalder
Stk. 4.
Foreningens bogholderi- , kasse- og Akasse arbejde kan under kassererens ansvar
foretages af den i denne paragrafs stk. 1
nævnte antagne medhjælp.
Stk. 4
Foreningens A-kasse arbejde kan under kasserens ansvar foretages af den i denne paragrafs stk. 1. nævnte antagne medhjælp
§ 11. Opmålingsvirksomhed I
Hele § 11 bortfalder
Stk. 1.
Opmåling og regningsskrivning foretages
af de af bestyrelsen ansatte opmålere, og
medlemmerne betaler for denne virksomhed
i henhold til de i overenskomsten fastsatte
takster. I tvivlstilfælde træffer foreningens
ledelse afgørelse om betaling af opmålingsgebyr.
Stk. 2.
Opmålingsvirksomhedens regnskab varetages af fagforeningen og er en integreret del
af fagforeningens regnskab. Eventuelt driftsunderskud for opmålingsvirksomheden kan
dækkes ved udskrivning af ekstrakontingent,
som indbetales ifølge generalforsamlingsbeslutning.
Stk. 3.
Til opmåling og regningsskrivning antages
den fornødne medhjælp i henhold til bestemmelserne i § 10 stk. 1.
Stk.4.
Løn- og arbejdsvilkår fastsættes som nævnte
i § 10, stk. 7, af bestyrelsen.
13
Malernes Fagforening Øst / Vest
Generalforsamling afholdes mandag d. 19. marts 2012, kl. 18.15 i
LO´s lokaler Sankt Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C
Vi starter kl. 17.00 med varm middag
Dagsorden:
1.
Valg af dirigent
2.
Valg af stemmetællingsudvalg
3.
Protokol fra generalforsamling d. 23. marts 2011
4.
Regnskabet 2011
5.
Beretning
Pause, indlæg ved Malerforbundets forbundssekretær Tonny Olsen
6.
Indkomne forslag, herunder bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer.
7.
Bevillinger
8.
Eventuelt
Alle valg til poster i bestyrelsen er, jf. fusionsaftale, behandlet og godkendt på generalforsamlingerne i Viborg d. 3 marts 2010 og i Aarhus d. 10 marts 2010 samt endelig ved den stiftende generalforsamling i Randers d. 16 marts 2010, suspenderet frem til generalforsamlingen, marts 2014.
Forslag til dagsordnens punkt 6, skal indgives skriftligt til bestyrelsen (kontoret) senest 7 dage før
generalforsamlingen.
Protokol fra ordinær generalforsamling d. 23. marts 2011, ligger til gennemsyn på afdelingens
kontorer i Viborg og Aarhus 7 dage før generalforsamlingen.
Af hensyn til traktementet bedes tilmelding foretaget til kontoret senest onsdag d. 14. marts
2012.
Der betales kun for kørsel til medlemmer af den tidligere afdeling Viborg Amt/Randers, og kun
i de tilfælde, hvor dette inden generalforsamlingen afholdelse er godkendt af daglig ledelse.
Forretningsorden for generalforsamlinger ved Malernes Fagforening, Øst Vest
Generalforsamlinger ledes af en dirigent, som står for ledelsen af mødet. Dirigenten sørger for at tilendebringe behandlingen af de foreliggende punkter indenfor rimelig tid, og kan stille forslag om diskussionens afslutning med de
indtegnede talere, samt om begrænsning af taletiden.
Dirigenten kan af hensyn til en rimelig afvikling, med generalforsamlingens godkendelse, ændre dagsordenens rækkefølge.
Ændringsforslag som ikke vedrører forretningsordenen skal afleveres skriftligt.
Talere får ordet i den rækkefølge de har anmodet herom. Til forretningsordenen gives ordet udenfor rækkefølgen.
Alle sager afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Såfremt stemmerne står lige, betragtes forslaget som forkastet.
Afstemning foregår ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning finder sted, når mindst 1 medlem forlanger det, eller
når dirigenten finder det formålstjenligt.
Der må ikke uddeles materiale i salen uden dirigentens godkendelse.
Stemmetællingsudvalg vælges i henhold til generalforsamlingens dagsorden.
14
Malernes Fagforening Øst / Vest
Ekstraordinær generalforsamling afholdes fredag d. 30 marts 2012,
kl. 12.15 i afdelingens lokaler Østbanetorvet 9,1. 8000 Aarhus C
Dagsorden:
1.
Valg af dirigent
2.
Valg af stemmetællingsudvalg
3.
Indkomne forslag, 2 behandling af bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer.
4.
Eventuelt
Protokol fra ordinær generalforsamling d. 19. marts 2012 og protokol for ekstraordinær generalforsamling d. 30. marts 2012, fremlægges inden og godkendes endeligt på generalforsamling i
marts måned 2013.
Forretningsorden for generalforsamlinger ved Malernes Fagforening, Øst Vest
Generalforsamlinger ledes af en dirigent, som står for ledelsen af mødet. Dirigenten sørger for at tilendebringe behandlingen af de foreliggende punkter indenfor rimelig tid, og kan stille forslag om diskussionens afslutning med de
indtegnede talere, samt om begrænsning af taletiden.
Dirigenten kan af hensyn til en rimelig afvikling, med generalforsamlingens godkendelse, ændre dagsordenens rækkefølge.
Ændringsforslag som ikke vedrører forretningsordenen skal afleveres skriftligt.
Talere får ordet i den rækkefølge de har anmodet herom. Til forretningsordenen gives ordet udenfor rækkefølgen.
Alle sager afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Såfremt stemmerne står lige, betragtes forslaget som forkastet.
Afstemning foregår ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning finder sted, når mindst 1 medlem forlanger det, eller
når dirigenten finder det formålstjenligt.
Der må ikke uddeles materiale i salen uden dirigentens godkendelse.
Stemmetællingsudvalg vælges i henhold til generalforsamlingens dagsorden.
15
Arbejdsulykke afgjorde fremtiden
Jan Andreasen holder af kontakten til malerfaget. I dag gør han det som Viborg-kontorets opmåler.
-Jamen, er det ikke..?
Jo, Jan Andreasen, Øst/Vests opmåler på
Viborg-kontoret, er i familie med Henrik Andreasen, Øst/Vests opmåler på Århus-kontoret. Henrik er Jans onkel, og det er svært at
skjule familieskabet. Men det er nu ikke Henrik, der har inspireret Jan til at blive opmåler.
-Jeg blev ramt af en arbejdsulykke, og fik
faktisk at vide, at jeg aldrig ville kunne passe
et job som maler igen. Jeg skulle finde et andet arbejde, eller begynde at læse. Det havde
jeg svært ved at acceptere, og da jeg så, at
opmålerjobbet her på kontoret blev ledigt,
søgte jeg. Jeg kendte ikke til selve opmålerfunktionen, men har i en årrække været akkordmaler, og har altid godt kunnet lide at
arbejde på akkord, så det faldt mig ikke svært
omstille mig, siger Jan Andreasen.
16
Han startede på Viborg-kontoret 1. marts
sidste år, og havde da sine tvivl, om han
kunne forliges med at sidde på et kontor og
arbejde. Men heldigvis har han konstateret,
at kontorarbejdet ikke fylder så meget. Det er
ude på arbejdspladserne, han skal være. Ude
for at opmåle.
Det blev Henrik Andreasen, der kom til at lære
Jan op i opmåleriets kunst, og samtidig skulle
han passe sit arbejde på Århus-kontoret. Men
indføringen fungerede perfekt, og hurtigt
kunne Jan løse opgaverne selvstændigt.
-Selv om der generelt opleves tilbagegang på
opmålerområdet, så har vi god gang i opmålingerne fra Viborg-kontoret. Vi har især to
større malerfirmaer i byen, som udfører mange boligforeningsopgaver, men der er også
en del nybyggeri, hvor malerarbejdet skal
for Øst/Vests opmåler
opmåles. Det er i Skive, Viborg og Randers,
de fleste opgaver ligger for mit vedkommende, og jeg møder da mange udfordringer
i hverdagen, som jeg med et års erfaring ikke
kan løse, uden at jeg konsulterer de meget
hjælpsomme kolleger, jeg har. Jeg blev taget
godt imod af både mestre og svende og har
haft let ved at komme ind på de forskellige
arbejdspladser.
Forskel på akkordinteresse
Jan Andreasen kan konstatere, at der er stor
forskel på interesse for opmåling og akkordarbejde fra den ene ende af landet til den
anden.
-Det afhænger meget af, om mestrene føler,
at svendene skal have en regulær betaling
for det arbejde, de udfører. Her er akkorden
det bedste bud på en retfærdig aflønning.
Her i området er interessen stor både hos
yngre og ældre, men når nogle tvivler, skyldes det ofte uvidenhed om, hvad akkorden
kan gøre ved lønnen.
-Jeg synes jo, at prislisten taler sit tydelige
sprog. Der er penge at hente ved akkord, og
de kolleger, der har prøvet akkorden, er svære
at vriste fra den igen, hvis nogen da skulle
ønske det, siger Jan Andreasen.
Han glæder sig ud over interessen for akkordarbejdet over at have kontakt med kollegerne.
-Jeg kom jo i lære som 16-årig og har 20 års
jubilæum til sommer. Jeg har aldrig prøvet
andet end malerfaget, og vil nødigt miste
kontakten med det. Opmåler-jobbet giver
mig mulighed for at se på faget fra en anden
vinkel, men jeg kommer stadig rundt på arbejdspladserne, og det er det vigtige.
Forenklet prisliste
Jan Andreasen håber, at der i forbindelse
med overenskomstforhandlingerne i år kan
blive mulighed for at forenkle prislisten.
-Og dermed få flere med på akkorden. En
forenklet prisliste kan måske få flere til at
gennemskue værdien af akkorden, og måske
også få flere til at forstå, at akkordarbejde
ikke betyder mer-arbejde. Men at man får en
bedre betaling for det samme arbejde.
Jan Andreasen er på opgave med opmålerapparaturet.
Jan Andreasen erkender, at man fra forbundsside har gjort meget for at fremme akkordarbejdet, men han advarer imod, at man
nu minimerer aktiviteten for akkorden.
-En stor del af vores overenskomst er bygget op omkring akkorden, så man skal stadigt
kæmpe for at give akkorden en central placering i svendenes bevidsthed.
Efter et år i opmålerstolen kan Jan Andreasen konkludere:
-Jeg har ikke fortrudt, at jeg søgte stillingen.
På arbejdspladserne er der mange gode kolleger, der vil have arbejdet opmålt, og her på
kontoret er der en god indstilling til, at vi
skal levere en god service til medlemmerne,
siger Jan Andreasen.
17
Svendene fik ”lokket” Gitte
Når medlemmer kommer på afdelingskontoret på Søndermarksvej i Viborg, har de godt
lagt mærke til Gitte Gren Pedersen. Den unge
maler har en arbejdsdag på kontoret hver
14. dag, hvor hun hjælper til med ”alt forefaldende” arbejde, og der sker noget, hvor
hun er i nærheden.
-Jeg holder af at arbejde med fagligt arbejde,
siger Gitte Gren, der har været udlært i fire
år, men takket være positivt pres fra sine
svende-kolleger har været igennem en god
del af fagbevægelsens interne kurser.
-Det er blevet til alle tre dele af grundkur-
serne, og de har klart givet appetit på mere
af den faglige uddannelse, siger Gitte, som
håber, at der bliver mulighed for, at hun
kan få bevilget flere arbejdsdage på fagforeningskontoret.
-Jeg føler mig ikke splittet mellem malerarbejdet og det faglige, for det arbejde, jeg
udfører her, har karakter af ”alt-muligt”arbejde, og det er opgaver, jeg bliver færdig
med fra gang til gang. Kollegerne har vænnet sig til, at jeg er væk den ene dag engang
imellem.
Arbejdsmiljøet har Gittes særlige interesse,
Næstformand Kim Dyrberg er glad for, at Gitte Gren Pedersen kan være med til at gøre flere unge
interesserede i det faglige arbejde.
18
med i det faglige arbejde
bejdsgiverne og ikke behøver fagforeningens
hjælp.
-Det er en forkert indstilling at have, men jeg
tror desværre, at mange unge på egen krop
skal opleve at have dårlige arbejdsvilkår, før
de indser værdien af at være med i en fagforening, siger Gitte Gren Pedersen.
Hun arbejder i et af Viborgs mindre malerfirmaer med tre kolleger.
-Jeg arbejder næsten altid solo, når jeg er
på opgaver, mens mine to andre kolleger er
et team. Jeg laver alle mulige opgaver – for
boligforeninger og for private, men aldrig på
store byggepladser. Der bliver desværre mindre akkordarbejde at udføre. Arbejde for private er på timeløn, mens flyttelejlighederne
ofte er på akkord. Personligt kan jeg da godt
lide at tjene de ekstra penge ved akkorden,
men timeløn generer mig heller ikke, siger
Gitte.
Gitte Gren Pedersen har travlt under sin oplæring til sagsbehandler.
og hun er meget opmærksom på, at det er et
område, der skal følges tæt. Selv lider hun af
hovedpine, når hun i en længere periode har
arbejdet med at male lofter.
-Jeg har prøvet at arbejde med et rygkorset,
og det er den vej, vi skal gå, mener Gitte.
Mere ungdom i fagbevægelsen
Når Gitte møder andre unge uden for fagforeningens rammer, så giver de ofte udtryk
for, at de snildt selv kan forhandle med ar-
19
Kirsten med i kamp
mod social dumping
Det var Malerforbundet, der kom med udspillet, så gik flere fagforeninger med, og da
”slaget” skulle slås på aktionsdagene i september, var der solid opbakning bag arrangementet.
-Målet var at få styr på, hvor udbredt social
dumping, ikke-overenskomst dækket brug af
udenlandsk arbejdskraft, er inden for fagforeningens geografiske område, fortæller
organizer Kirsten Padfield, Malerforbundet.
– Desværre havde Dansk Byggeri fortalt om
aktionsdagene på forhånd, så de arbejdsgivere, der havde dårlig samvittighed, kunne
nå at gemme ”problembørnene” væk, inden
vi kom. Men selvfølgelig etablerer vi også
genbesøg på uventede tidspunkter, så vi skal
nok finde frem til de steder, hvor der er social dumping.
Kirsten Padfield har ikke meget plads i sit lille ”kontor” bag i maler-bilen.
20
Maler.dk-bilen vækker opsigt over alt i Øst-Vest-afdelingens område.
Aktionsdagene bragte alligevel en række
anmeldelser frem om brug af ulovlig udenlandsk arbejdskraft til alt for lav løn.
-Det er en aktivitet, der kræver meget forarbejde. En uge forinden kørte jeg rundt for
at finde byggepladser, vi burde besøge. Især
havde vi et godt samarbejde med 3F omkring
arrangementet. De har nogenlunde de samme arbejdssteder som os, og af de 23 deltagere i aktionen, var der mange malere. Malerforbundet var solidt repræsenteret med
tillidsrepræsentanter, som tog en tørn for at
sikre, at arbejdsforholdene er i orden, siger
Kirsten Padfield.
De forskellige hold blev som helhed modtaget pænt på byggepladserne. Kun enkelte
steder blev de bedt om at gå.
-Aktionsdagene sluttede med, at vi repræsentanter fra Malerforbundet drog til Odense, hvor folk fra andre regioner også mødte
op. Her udvekslede vi så erfaringer over et
måltid mad.
Det var supergodt tilrettelagt, og vi er meget
tilfredse med resultatet af aktiviteterne.
-I Viborg-området var det ikke større og graverende ting, vi stødte på, men der var enkelte arbejdsmiljøproblemer, som vi har anmeldt
til Arbejdstilsynet, siger Kirsten Padfield.
Tættere fagligt samarbejde
Et resultat af aktionsdagene er, at fagforeningsrepræsentanterne nu kender hinanden
bedre, efter at de har været i aktion sammen.
-Vi har drøftet muligheden for at gentage
aktionsdagene med et andet fokus-område
næste gang, og det bliver også til noget. Det
tværfaglige samarbejde er blevet udviklet
godt, og vi kender hinanden bedre. Nu kan
vi bruge hinandens erfaringer uden at føle, vi
skal konkurrere.
21
A-kassen orienterer
Satser pr. 2. januar 2012
Forsikringsart Sats pr. dag
Beløb pr. uge
Dagpenge
Fuldtid
788
3.940 x 52 = 204.880
Dagpenge
Dimittend fuldtid
646
3.230 x 52 = 167.960
Børnepasningsorlov
60% af max dagpengesats 473
Fuldtidsforsikrede
2.365
Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede
(91 pct. sats)
717
3.585 x 52 = 186.420
Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede
(100 pct. sats)
788
3.940 x 52 = 204.880
Skattefri præmie
Fuldtid
Pr. option
12.293
(481 timer)
12 præmieportioner 147.516
Omregningssatsen
209,63
Lempeligt fradrag
for arbejde i
efterlønsperioden
Fuldtid
34.607
G-dage: nr. 1, 2, 3
Hel G-dag 1. g-dag kr. 788
788
Slut med lønsedler ved ledigmelding
• Det er pr. 2. maj 2011 ikke længere nødvendigt, at medbringe lønsedler i din A-kasse,
når du bliver ledig.
• Vi har adgang til at se lønsedlerne elektronisk, via Skats hjemmeside ”Indkomstregistret”.
• I registret kan vi se lønsedler tilbage fra 1. januar 2008.
• I tvivlsspørgsmål, kan vi dog have behov for at se lønsedler, så lad være med at smide
dem væk, men sæt dem i mappen, så du altid selv har dem.
22
A-kassen orienterer
Tast din egne ydelseskort når du er ledig
BFA selvbetjening
Med BFA Selvbetjening skal du fremover indsende dagpengekort og efterlønskort via nettet, og således spare turen til postkassen. Du kan også indsende ledighedserklæring, hvis
du er blevet arbejdsløs.
Pinkode
For at benytte BFA selvbetjening skal du være medlem, og du skal have en pinkode via
www.bf-a.dk Pinkoden vil blive fremsendt med posten inden for 2-3 arbejdsdage.
Hvis din adgang bliver lukket pga. tre fejlslagne forsøg, skal du rette henvendelse til dit
lokale a-kassekontor, som kan genåbne din adgang. Mister du pinkoden, skal du bestille
en ny.
23
A-kassen orienterer
Sygmelding når du er ledig
Når du er ledig, er der forskellige forhold du skal være opmærksom på, hvis du bliver syg. Du skal
melde dig syg på jobnet.dk, men ikke hos a-kassen.
Syg i dagpengeperioden
Hvis du bliver syg, mens du modtager dagpenge, skal du hurtigst muligt melde dig syg på ”Min
side” på jobnet. Du skal ikke melde dig syg til os.
På ”Min side” på jobnet skal du logge på ( lige som når du skal bekræfte din jobsøgning ) og
sygemelde dig. Vi modtager automatisk besked om din sygemelding fra Jobcenteret. Når vi har
modtaget sygemeldingen, indberetter vi oplysningen til kommunen, og du vil herefter modtage et
underretningsbrev fra kommunen med kopi af de oplysninger vi har indberettet.
Mens du er syg, får du sygedagpenge fra kommunen i stedet for dagpenge fra os.
Du skal huske at kontakte os, hvis du skulle have været til møde hos os den dag du er syg.
Syg under uddannelse
Hvis du går i skole og modtager dagpenge under aktivering, skal du hurtigst muligt kontakte undervisningsstedet og jobcenteret for at sygemelde dig. På Jobcenterets hjemmeside skal du logge
på (lige som når du skal bekræfte din jobsøgning) og sygemelde dig. Selvom du er syg, indkalder vi
dig til møde. Du skal ikke sygemelde dig hos os.
Raskmelding
Hvem skal du raskmelde dig hos:
• Jobcentret:
Husk at gentilmelde dig jobcenteret, den første dag du er rask, hvis du ikke er tilmeldt mere. ”Man bliver normalt afmeldt Jobcentret efter 14 sygedage”
• Kommunen:
Brug ”Borger.dk” Hvis du ikke har digital signatur, kan du udskrive blanketten DP127.
• Når du modtager dokumentation for at udbetalingen af sygedagpenge er ophørt ”DP127”, skal du sende den nederste det til kommunen.
• A-kassen:
• Du skal ikke raskmelde dig hos os, vi får beskeden digitalt.
• Du skal ikke længere indsende DP 127 til os, for vi får digitalt besked at dine sygedagpenge er ophørt.
Husk at oplyse dine sygedage på dit dagpengekort, næste gang du udfylder det digitale dagpengekortet under selvbetjeningen på www.bf-a.dk.
24
A-kassen orienterer
Uddannelsesydelse til ledige (AMU - VEU)
Som ledig har du mulighed for at få støtte til voksen- og efteruddannelse.
Dagpenge til uddannelse til ledige (AMU-kurser)
Du kan få dagpenge til uddannelse til ledige, hvis uddannelsen er:
• arbejdsmarkedsuddannelse (efteruddannelse.dk)
• visse enkeltfag/deltidsuddannelser, fx inden for landbrug og social og sundhed
• meritforløb, fx opskoling for plejehjemsassistenter, plejere, sygehjælpere og hjemmehjælpere
• den grundlæggende PGU-merituddannelse til dagplejer, omsorgshjælper mv.
• kompetencegivende forløb som led i Grunduddannelse for Voksne
• uddannelse med tilskud fra Den Europæiske Socialfond
• visse taxi-kurser
Du kan højest få dagpenge til seks ugers uddannelse.
Betingelser for at komme på AMU-kursus med ydelse
•Du må ikke have en uddannelse, der overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller et videregående
tekniker-niveau. Har du en højere uddannelse, skal den være forældet (dvs. ikke brugt i mindst fem år),
for at du kan få uddannelsesydelse.
• Du skal have ret til dagpenge og ikke have været ledig i mere end 9 måneder.
• Er du under 25 år, kan du kun søge VEU-godtgørelse inden for de første seks måneders ledighed.
• Kursusafgiften må max være 3500,- om ugen.
Hvor meget kan jeg få?
Du kan få din sædvanlige dagpengesats.
Hvordan søger jeg?
•Kontakt skolen vedr. det aktuelle kursus. På skolen vil du få udleveret adgangsskemaet ”Bekræftelse af
ret til og optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere” - skemaet hedder AR 245.
Skemaet skal du udfylde og sende til os.
•Hvis du opfylder betingelserne for at modtage uddannelsesydelse, godkender vi adgangsskemaet og sender det til skolen og Jobcentret. På adgangsskemaet skal vi bekræfte, om du har ret til uddannelsesydelse.
•På skolen får du udleveret ansøgningsskemaet (AR 239). Dette afleverer du til os. Du kan søge befordringstilskud på samme blanket, hvis du deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).
•Når vi modtager ansøgningsskemaet, sender vi en bevilling til uddannelsesstedet, som skal bekræfte, at
du har deltaget i uddannelsen/kurset.
• Når vi får bevillingen tilbage fra uddannelsesstedet, udbetaler vi uddannelsesydelsen til dig.
•Uddannelsesstedet udleverer også ansøgningsskema om adgang til uddannelsen. Det skema skal du aflevere til uddannelsesstedet.
25
Randers Byklub og Seniorklub
Afholder generalforsamling
Hos Master Bowl, Mariagervej 139.
Mandag den 5. marts 2012 kl. 17.30.
Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne for Malenes Byklub Randers.
1-valg af dirigent 2-beretning 3-regnskab 4-valg 5-forslag 6-eventuelt.
Efter mødet tager vi en pariser bøf og slutter af med en times bowling
Tilmelding senest 27. februar på telefonerne 26206233 eller 86438212
Randers Seniorklub
Inviterer pensionister og efterlønnere med ledsager til
Silkeborg-søerne
Onsdag den 13. juni 2012
Afgang fra Regnskoven kl.10
Vores sommertur bliver i år efter manges ønske en dejlig to timers sejlads
på de naturskønne Silkeborg søer, hvor vi indtager klubbens medbragte sandwiches, øl og vand.
Vores bus kører os derefter op til Himmelbjerget.
Eftermiddagskaffen nyder vi på Restaurant Sønder Ege med dejlig udsigt over Knudsø.
Vi slutter denne forhåbentlig hyggelige og smukke tur som altid med middag på Tronborg kl. 18.00.
Tilmelding senest den 6. juni på telefonerne 26206233 eller 86438212
Viborg/Skive/Mors By-klub inviterer alle interesserede til generalforsamling
Mandag d. 26-03-12 kl. 16.00
I Malernes fagforenings lokaler på Søndermarksvej 16Y st. 8800 Viborg.
Vi gir en kop kaffe eller en sodavand.
Lige en lille reminder.
Husk at melde jer til vores mail service
[email protected]
Send en e-mail med jeres navn så sender vi en mail
når der sker noget i by-klubben.
26
En stor tak skal lyde til alle de i afdeling Øst / Vest valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Vi skal samtidig bede alle vores medlemmer være behjælpelige med at holde listerne opdateret med de rigtige
oplysninger om de valgte.
Arbejdsmiljørepræsentanter:
Navn
Bent Severin Fischer
Claus Villadsen Dyrbye
Dorthe Arvad Hesthøj
Gitte Birch Wenneberg
Heidi Rasmussen
Henrik Frydenlund
Henrik Løhde Christensen
Henrik Stougaard Rasmussen
Inge Nielsen
Jim Overgaard
Kenneth Tånnquist
Kirsten Hansen
Michael Strøe Bach
Morten Boe Dahl
Peter Høstrup Sønderholm Steen Bjerregaard Larsen
Susanne Kirk Steffensen
Svend Kurt Christensen
Tue Rene Jørgensen
Zoran Otasevic Olesen
Aage Westergaard Jensen
Jørgen Busch
Lars Engholm Olesen
Søren Rud Jensen
Anita Koustrup Torstensen
Anne Marie Press Jespersen
Virksomhed
Ove Laursen & Søn
E & P Service A/S
R2 Farver v/ John Rasmussen & Søn I/S
Tage W. Nielsen A/S
Broholt A/S
Malerhuset A/S
Sadolin Farveland I/S
Helge & Michael Jørgensen A/S
Tipsmark
Jens Maler
Ernst Hansen A/S
Bent Skovsgaard Aps
Wittrups Malerforretning
Danmal Malervirksomhed Aps
DSB IC Togsæt Diesel
Preben Rasmussen
Malerfirma Andreassen
Skive Au2lak A/S
MC Malerforretning A/S
E. Skovsgaard Aps
Byens Malerfirma A/S
Henning KristensenI/S
Bjerregaard & Co A/S
Erik Dalsgaard A/S
STA Malerfirmaet A/S
Bent Glantz-Jørgensen
Overenskomst
DM
DM
DM
DM
DM
DM
TILT.DM
DM
DM
DM
DM
DM
DM
DM
STAT
DM
DM
FAI
KOOP
DM
DM
DM
DM
DM
DM
DM
Tillidsrepræsentanter:
Navn
Annette Fjeldgaard Pedersen
Søren Krog Kjeldsen
Henriette Wittstrøm
John Kjær
Lars Kønig
Mette Frovst Bertelsen
Michael Kim Parby
Mogens Thorup Sørensen
Per Gjættermann Rasmussen
Peter Halvorsen
Poul Vagn Nielsen
Roy Egil Michalsen
Steen Schlüssel
Torben Johnsen
Knud Asger Frederiksen
Steffen Gulev
Virksomhed
Overenskomst
Carsten Sørensen A/S
DM
Ernst Hansen A/S
DM
R2 Farver v/ John Rasmussen & Søn I/S
DM
3N Lakering A/S
BYG
KB Vask & Lastvognsservice Aps
FAI
Malerfirma Andreassen
DM
Tipsmark
DM
Risskov Total Maler A/S
DM
Preben Rasmussen
DM
MC Malerforretning A/S
KOOP
Randers Boligforening af 1940
KOOP
Malerhuset A/SDM
Ernst Hansen A/SDM
Broholt A/SDM
Erik Dalsgaard A/SDM
DSB IC Togsæt DieselSTAT
27
Medlemsmøde om efterlønsreformen
Malernes fagforening vil gerne invitere dig til et medlemsmøde omkring efterlønsreformen
Den nye efterlønsreform er et emne som i noget tid har givet anledning til mange spørgsmål. Malernes fagforening vil i den forbindelse gerne invitere dig som er forbundsmedlem hos Malernes
fagforening Øst/Vest til et orienteringsmøde omkring efterlønsreformen.
Hvad vil mødet indeholde:
Mødet vil indeholde informationer omkring den nye efterlønsreform og dens betydning i fremtiden. Der vil samtidig blive orienteret omkring den skattefrie tilbagebetalingsmulighed.
Fagforeningen vil starte med et kort indlæg hvorefter Ebbe Sommer fra AK Samvirke i København
vil fortælle om efterlønsreformen og dens konsekvenser - www.ak-samvirke.dk
Så hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere omkring den nye efterlønsreform, er dette
et helt klart et møde for dig.
Hvornår finder mødet sted:
For at flest mulige har mulighed for at deltage har vi planlagt at afholde to møder, et i Viborg og
et i Aarhus.
•
Mødet i Viborg vil finde sted - tirsdag den 13. marts 2012 kl.17.00 - 19.00
Viborg Lounge, Tingvej 7, 8800 Viborg
•
Mødet i Aarhus vil finde sted - torsdag den 15. marts 2012 kl.17.00 - 19.00
Scandic Hotel Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus
Vi vil selvfølgelig gerne vide ca. hvor mange der ønsker at deltage af hensyn til kaffe og brød.
Du kan tilmelde dig til på den dag der passer dig bedst.
Tilmeldingen skal ske til: Tlf:. 8613 2100 eller på mail: [email protected]
•Byggefagenes arbejdsløshedskasse vil udsende brev til alle vores medlemmer først i marts
2012, så hvis brevet giver anledning til spørgsmål så tag dem med til et af vores møder i
Viborg den 13. marts eller Aarhus den 15. marts 2012.