docGeert A. Nielsens PDF Mad
download 
Report Transcription
Geert A. Nielsens PDF Mad
Nr. 2 Februar 2014 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Værsgo at forsyne jer Det var næppe Goldman Sachs fans, der trodsede kulden ved demonstrationen foran Christiansborg. Inden for murene gjorde det intet indtryk, og det kom til at koste SFs deltagelse i regeringen. Dunkle motiver i salget af Dong Energy til Goldman Sachs n Der var et uforståeligt kort tidspres på, da udsalget af danskernes energiforsyningsselskab skulle besluttes. Ikke alene skulle der sælges ud af noget så vitalt som vores energiforsyningsselskab, men oven i købet til de berygtede spekulanter i Goldman Sachs. Argumentet om at det er nødvendigt at skaffe kapital holder ikke, da både staten selv kunne tilføre kapitalen, hvis de omtalte havvindmølleprojekter var nødvendige og givtige, og også danske fagforeningers pensionsselskaber jo havde budt ind. Hvem er Goldman Sachs? Investeringsselskabet er berygtet og med god grund, lige som de andre finans spekulanter, der kynisk har kastet lande og befolkninger ud i krise og elendighed. Disse spekulanter suger nu penge ud af statskasser gennem den privatiserings bølge der går over hele verden, med særlig vægt på de udviklede lande, hvor befolkningen har opbygget offentlige virksomheder og fællesværdier. Goldman Sachs har specielt sat sig for at udsuge Europa og sætte sig på den politiske magt til brug for projektet. Det gælder magten over den europæiske centralbank, og det gælder også i de enkelte lande. Grækenland er et sådant eksempel. Fed forretning Med udlånsbetingelser, der kunne gøre rockerbanderne misundelige, har GS været aktive med at låne f.eks. Grækenland penge, da landet stod overfor et økonomisk kollaps. Nye dyre lån til at betale forfaldne renter er en kendt åger metode, men da den daværende græske statsminister Papandreou sagde nej til endnu et sådan “tilbud du ikke kan afslå”, blev der iværksat et run på Euroen, og statsministeren måtte gå af. Han blev erstattet af en af Goldman Sachs’ folk… Nu er turen så kommet til Danmarks fællesejede energiselskab, hvor Goldman Sachs har fået en superaftale med finansministeren. En aftale som selskabet kalder en både billig, gylden og unik investeringsaftale. Med aftalen får selskabet indflydelse på Danmarks energipolitik, og de ansatte kan i øvrigt forvente, at Dong igen bliver ”trimmet”. Hvorfor Goldman Sachs? Ansatte i investeringsselskabet fortæller, at firmaet plejer at kalde sine kunder/klienter for idioter. Det er ikke pænt af dem, men kunne det tænkes at det er fordi de gang på gang tager fusen på dem? Et gammelt ordsprog siger at man ikke skal spise kirsebær med de store. Den erfaring burde regeringen have lært af efter tidligere aftale-fiaskoer som eksempelvis Nordsø-olie, tog-indkøb og en række privatiseringer. Når regeringen alligevel valgte at gennemtrumfe udsalget på eksprestid, inden der ville blive stillet endnu flere ubehagelige spørgsmål, og inden den folkelige modstand ville blive endnu større, er det svært at befri sig fra tanker om hvad der ellers ligger bag dette paniksalg. bc Danmark fører retssag for korrupt regering Tyrkiets forfølgelse af kurderne følges op af Danmark n Dansk retsvæsen betaler regningen for at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev generalsekretær for NATO. Tyrkiets betingelse for at støtte hans kandidatur var, at Danmark sørgede for at få lukket 40 millioner kurderes medie, ROJ-TV, der havde sendetilladelse og bopæl i Danmark. Aftalen er lækket af Wikileaks. Grotesk retssag Ydermere stormede politiet de danske kurderes kulturforening, hvorefter herboende kurdere er fængslet og står anklaget efter terrorloven i en parodi af en retssag, hvor den tyrkiske ambassade besætter tilhørerpladserne, tyrkiske – ikke kurdiske – tolke misoversætter i tolkningen af afhøringer af anklagede kurdere og lovlydige danske kurdere får smadret deres levebrød. Retssagen forlænges igen og igen, og er nu fastsat til at løbe helt frem til december. Sagen bliver endnu mere grotesk af at den tyrkiske regering, med Erdogan i spidsen, står i skandaler til halsen med den ene afsløring efter den anden om korruption og politistatsmetoder mod massedemonstrationerne i Tyrkiet. Red. Læs mere: Midtersiderne og side 11 Side 2 Nr. 2 – 2014 Leder Privatiseringens svøbe I en årrække har skiftende regeringer, med EU som bagmand, delt ud af arvesølvet til private profithungrende foretagender. Nu begynder de alvorlige konsekvenser at melde sig. Så alvorlige er konsekvenserne, at lyse hoveder er begyndt at overveje det fornuftige i at genetablere tidligere og oprette nye offentlige institutioner og virksomheder. Støtten der blev væk Spekulanterne I nærværende nummer af Kommunist fortæller vi om kommuners dårlige erfaringer med at nedlægge egne løndirektorater for i stedet at udlicitere lønregnskaber og udbetalinger. Det har vist sig af være en dyr og dårlig privatisering. Tidligere har vi beskrevet, hvordan private virksomheder inden for ældreplejen profiterede på skattekronerne, men selv sneg sig udenom at bidrage med skat af overskuddet gennem fiduser til skattely-lande. Præcis som investeringsspekulanterne Goldman Sachs har tænkt sig at gøre nu, hvor deres erobringstogt i Europa er nået over den danske grænse og ind til de vigtigste værdier. Hvor længe kan vi tillade, at de blåøjede politikere sjakrer med samfundets fælles værdier? Tidligere aftaler, f.eks. Nordsøolien, er endnu i frisk erindring. Net-død For nyligt gik det meste af Danmark i stå, da firmaet NET, der styrer alle elektroniske betalinger, endnu engang gik ned. Det er de private banker, der står for denne forretning, og forklaringen lyder, at systemet er utidssvarende, og at bankerne overvejer at sælge det. Her kommer så forslagene om, at staten skal overtage det og stå for et sådant betalingssystem. Et yderst relevant forslag, der også fortæller os, at det heller ikke var nogen god ide at overlade alle samfundets ind- og udbetalinger og transaktioner til private virksomheder med øjnene stift hæftet på bundlinjerne. Døende udkanter Det er også dette profitkrav, der nu er ved at splitte Danmark op i by- og uddøende udkants-Danmark ved at privatisere al låntagning, herunder boligfinansieringen gennem privat realkredit. Det er netop finanssektorens sammenbrud, der er skyld i den økonomiske katastrofe, som titusinder af danskere er havnet i. Halveringen af dagpengeperioden og beskæringen af kontanthjælpen til de arbejdsløse, der enten er faldet for dagpengebegrænsningen eller ikke har været organiseret, har gjort ondt værre. Nu sidder ofrene for krisen og propagandaen om at ”være sin egen lykkes smed”, og at man skal ”eje” sin bolig så med håret i postkassen og kan ikke sælge ”deres” hus, da ingen vil give lån til købere af boliger uden for de større byer. Her kommer så forslaget om at staten går ind som udlånere. Tilbage til en statsbank, ja, men det er dyre lærepenge af det tåbelige salg af den tidligere statsbank og privatiseringen af kreditforeningerne. Af Lilli Rodeck n Særbevillinger der skulle løse nogle akutte sociale problemer bliver ikke brugt Ved sidste Finanslov for 2013 blev der afsat 180 mio. kr. til økonomisk tilskud til tandpleje for folk på kontanthjælp. Men ved udgangen af 2013 er der kun blevet brugt 37,7 mio. kr. Pengene kan ikke bruges i 2014, og ryger dermed tilbage i statskassen. Urealistisk selvbetaling Begrundelsen for det lave forbrug skyldes ikke mangel på fattige, der har hårdt brug for tandlægebehandling, men at ansøgningen om tilskud både er meget bureaukratisk, så kommuner enten afviser eller folk opgiver at ansøge. Dertil kommer, at de fattige over 25 år selv skal betale de første 800 kr. og herefter 35% af resten af regningen. Det har de fattige ikke råd til, og da slet ikke de 25-30 årige, efter den nye kontanthjælp reform. Skal se socialt ud Den mistro, som er blevet indlagt i kravene til ansøgere, er symptomatisk for vores samfund. Mennesker, som har brug for hjælp fra det offent- lige, bliver mødt med udbredt mistro. I den offentlige debat hører man mere om socialt bedrageri end om skatteunddragelse. Fattige betragtes som selvforskyldte og dovne, og da det er middelklassen, som forvalter de midler, der øremærkes til fattige, bliver det endnu vanskeligere for denne gruppe at opnå de rettigheder, politikere prøver at give dem for at det skal se pænt og socialt ud. Akutjob skandalen Et andet felt, hvor regeringen også har prøvet at dække over grumme besparelser, er akutjob ordningen. Regeringen lovede at fremskaffe 12.500 akutjob til de mennesker, som var ved at falde ud af dagpengene. Ordningen udløber i år juni 2014. Men indtil nu har kun 321 fået et sådant job. Det skal holdes op mod de 34.000, som mistede dagpengene i 2013. Regeringens plan var, at erhvervslivet skulle have et tilskud på 12.500 kr. pr halvårlig ansættelse. Problemet var og er, at der ikke var jobs nok, og at 12.500 kr. ikke er penge nok til at få arbejdsgivere til at overkomme fordomme om, at langtidsledige nok ikke er gode medarbejdere. Der blev slået 30.731 akutjob op, hvoraf mange blev besat af mennesker, som ikke var arbejdsløse på ansøgningstidspunktet. Regeringen glemte nemlig at stille krav til arbejdsgiverne, både de private og offentlige. Dette er også symptomatisk. Hvor mennesker, som enten er på overførselsindkomst eller er lønmodtagere bliver gennemkontrolleret, så gælder det ikke arbejdsgivere og virksomheder. Stil krav Det viser sig nu, at regeringen har et ukendt milliardbeløb, som er blevet tilovers fra en række tidligere aftaler mellem regeringen og Enhedslisten. Disse penge ønsker Enhedslisten nu at være med til at omfordele. Pengene skulle bl.a. have været brugt til dagpengeaftalen, kørsels afgifter og uddannelsespuljen. Det ser yderligere ud til, at der kommer overskud fra aftalen om tandpleje og akutjob. Kravene må så være at genindføre tandplejetilskud, vel at mærke med prisrealistiske tilskud, forlænge dagpengeperioden og halvere optjeningsperioden. Det er der rigelig råd til. Men endnu mere fornuftigt og socialt ville gratis tandpleje for folk på laveste indtægtsniveau som f.eks. kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse og SU være. Det vil være en god og nødvendig socialpolitik, der samtidig forebygger følgesygdomme af manglende tandpleje. Det var ikke de socialt udsatte, der fyldte op i tandlægestolen. Jobcentrene Længe har privatiseringen af Jobformidlingen været under kritik. Nu kommer så Carsten Koch-udvalget, beskæftigelsesministeren og arbejdsgiverforeningerne og siger, at jobcentrene skal uddannes, så de kan lære at tage hensyn til individuelle færdigheder, der ”matcher”, hvad den enkelte arbejdsgiver har brug for. Det er, hvad fagforeningernes a-kasser altid har gjort og kunnet gøre, fordi de kendte deres medlemmers kvalifikationer. Men det var før a-kasser blev givet frit til markedet, og Arbejdsformidlingen blev privatiseret. Privatiseringerne har været og er dyre for samfundet. Det er gået op for befolkningen, om end der ikke bliver lyttet til, at nu gælder det om at holde fast i de sidste rester af vores værdier. 23. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Bankkonto: 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: [email protected] Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV Redigering af januar-nummeret er afsluttet 3. februar. Afleveret til PostDanmark: 5. februar. Telefon 38 16 28 33 Deadline kommende numre: Marts – 17. februar April – 17. marts www.kommunisterne.dk E-mail: [email protected] ISSN 0906-544X 12 numre årligt. Kommende numre afleveres til Post Danmark: Marts – 26. februar April – 26. marts Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 20,- kr. Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic Nr. 2 – 2014 Side 3 Hvem er for dyr? På tide at se på, hvad der er taget fra os og til hvem at der ikke er slagtesvin nok, og at arbejderne stemte nej til selv at købe de svin, de skulle slagte for firmaet. Dyreste land Af Betty Frydensbjerg Carlsson Formand Kommunistisk Parti i Danmark n Der er gang i hylekoret om de dyre danske arbejdere. Hylekoret kommer fra alle sider, nationalt som internationalt, kommissioner, politikere og økonomer, og selvfølgelig fra arbejdsgiverforeningerne. Så meget gang i den, at man kunne fristes til at tro, at det er koordineret til støtte for de kommende overenskomstfornyelser. Selv Danish Crown fik drejet lukningen over på, at det er for dyrt at producere i Danmark, selvom masse fyringerne angiveligt skyldes, Et stadig tilbagevendende krav fra EU, OECD og andre af kapitalens institutioner er kravet om nedsættelse af indkomstskatten, især for de højeste lønninger. Selv om dette allerede er sket i flere omgange, tilfredsstiller det ikke kapitalen, – investorerne – som de nu kaldes. Det har heller ikke løst de presserende problemer med den manglende aftagen af de producerede varer. Den største samlede gruppe af danskerne er immervæk de lavtlønnede og de, der må leve af de nedskårne offentlige indtægter. Måske har danskerne et højere lønniveau end andre, men de har også den største private gæld og de højeste priser – også på importerede varer. Hvad stiger, hvad falder Med stagnerende eller faldende indtægt er det naturligt at fokusere på prisstigninger i daglige udgifter: huslejer, el, varme, vand, transport, fødevarer, børneinstitutioner, porto, gebyrer m.fl. Derimod er selskabsskatten faldet, men langt fra nok siger arbejdsgiverforeningerne, selvom det er et minimalt mindretal af deres medlemmer, som overhovedet betaler skat, som det er kommet frem med de seneste tal om skattebetaling. Man må undre sig over, at disse samfundsnassere overhovedet tillader sig at udtale sig om samfundsforhold, og ikke mindst over at de får så meget medieplads til det. Forkælede investorer ”Investorerne” har ingen grund til at være utilfredse med de givne forhold i Danmark. Ellers havde vi heller ikke set, at et super spekulations- og kriseskabende investeringsselskab som Goldman Sachs stiller op i forbindelse med regeringens uddeling af en af vores samfunds få tilbageværende værdier, Dong. De får også en (endnu) veluddannet arbejdsstyrke, en perfekt og så godt som gratis infra- struktur, slipper for en hel del sociale udgifter som de skal betale i andre lande, der ikke har vores struktur med skattefinansieret socialt hjælpesystem, og de har uhyre nemt ved at slippe af med arbejdsstyrken og overlade udgifterne til de skattebetalende borgere. Skattesnydere Det er nu velkendt, at milliarder udsmugles og skjules i skattely. Oven i købet med aktiv medvirken af banker, som skatteborgerne har ydet milliarder i økonomisk redningsstøtte til. Alligevel har de borgerlige partier lavet en stor sag ud af at lufthavnskontrollen med arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp er neddroslet. En fantastisk mangel på prioriteringssans. Det højeste antal af arbejdsløse på et år, der har taget på en billig afbudsrejse uden at meddele hele bureaukratiet det, er omkring et par hundrede. I stedet for at sidde hjemme ved mobilen og vente på en opringning om job som aldrig kommer, venter de på det samme udenlands. Det lyser i neon, at kontrolressourcerne skal bruges helt andre steder. Lejer reform? Partiet Venstre er kendt for at huse løsgående missiler, der brager ud med forslag før tid. Således bragede Søren Pind ud med forslaget om at ændre lejelovgivningen og give huslejer fri til markedspriser. Politiske kommentatorer i TV2 kommenterede hans forslag med, at det da også var mærkeligt at udlejningsområdet, som det sidste, er fritaget for markedspolitikken. Journalisten betegnede lejerbeskyttelsen som ”vel den sidste rest fra Østeuropa”, underforstået de tidligere socialistiske lande. Lejelovgivninger er ganske rigtigt en samling love til beskyttelse af lejerne mod rovdrift og spekulanter, og en frigivelse af huslejerne til markedet vil betyde enorme huslejeforhøjelser, vurderer Lejernes Landsorganisation, som skal have æren for at have fastholdt denne ”sidste rest fra Østeuropa”. Men virkeligheden er, at netop lejelovgivningen tages op til revision i år. Man kan derfor frygte, at skuddet fra Pinds missil ikke var helt hen i vejret. Rester fra socialismen Med risiko for kommende huslejeforhøjelser oven i alle de andre forhøjelser og med arbejdsgiverforeningernes stadige pres for endnu flere reformer og krav om endnu mere konkurrencedygtighed (profit) er der al mulig grund til at stille store krav til overenskomstfornyelserne på det private marked. Og så er det også tid til at tænke over hvor mange andre trygheds-”rester fra Øst” der er taget fra os, siden kapitalismen tog over i de tidligere socialistiske lande. Side 4 Nr. 2 – 2014 Statslig mis-information for fuld udblæsning Fantasi-job lanceres som virkelighed n Endnu engang har de arbejdsløse ved et årsskifte fået et vink med en vognstang om, at de er dovne og stiller for store lønkrav. I medierne fik de at vide, at der – ikke som i fjor var 10.000 job-åbninger om måneden, men nu hele 12.000. Som eksempel nævntes det i Danmarks Radio, at det ikke var sådan at få fat i opvaskere i Skagen. Utroligt nok blev det ikke nævnt, at man måske havde et lignende problem i Gedser. Grov leg med ord Det rigtigt grove er imidlertid den stadige ”leg” med ord, når det drejer sig om beskæftigelsespolitik. Tidligere taltes der om beskæftigelse, arbejde og job. Nu heder det job-”åbninger”. Formentlig fordi det for ofte er afsløret, at der tit ikke er et reelt job bag udmeldingen. Når så emnet diskuteres tager de fleste det som en selvfølge, Alligevel har Kommunernes Landsforening (KL) haft konsulenter på turné i en række udvalgte kommuner for at sætte fokus på det lokale politiske engagement i formidlingen af job. Og under seancerne svang de verbalt pisken over politikere og sagsbehandlere for, at de nu skulle få udfyldt de på årsbasis over 100.000 job-åbninger. Kom til kort Find så de ’jobåbninger’ at der er det påståede antal ubesatte job. Anonyme tal Men kendsgerningen er, at der er tale om en anonym indsamling af både opslåede stillinger, drømme og forventninger om opsving samt sikkert også enkelt provokationer fra arbejdsgiverside. Ved udgangen af januar 2013 erkendte chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen over for en deputation fra beskæftigelsesudvalget og Job-centret i Brøndby Kommune, at man ikke kunne tjekke, om der var reelle job bag tallene. Arbejdsgiverne var blevet lovet anonymitet og man kunne derfor ikke følge sagen op. I Brøndby kom konsulenterne lidt til kort, da de før et møde med byrådet havde analyseret sig frem til, at det politiske engagement i beskæftigelsespolitikken var meget lav. Det faldt langt fra i god jord hos kommunalbestyrelsen, hvor hele tre fjerdele af medlemmerne var mødt frem til temamødet. Her fik konsulenterne læst og påskrevet om den lokale indsats. Brøndby Kommune havde bl.a. på eget initiativ skrevet til samtlige virksomheder og spurgt, om der var nogen der forgæves havde henvendt sig til Job-centret uden, at de havde fået anvist arbejdskraft. Kommunen fik kun en reaktion. Det var en tømrermester, der godt ville ansætte en medarbejder – men altså kun hvis kommunen tilbød ham en byggeopgave. KL-konsulenterne gik hjem om skrev rapporten lidt om! Tilbage står, at hverken 10,12 eller 15.000 såkaldte jobåbninger behøver at være nye job eller lig med det samme antal nye job. De fleste er formentlig udtryk for jobskifte og positiv ønsketænkning, men nogle er også forsøg på løntrykkeri. Under alle omstændigheder rækker job-åbningerne, som en skrædder i helvede i forhold til de over 150.000 registrerede ledige. –alni nyt FRA arbejdsmarkedet ”Rigtige” og ”forkerte” sygdomme Den nye sygedagpengereform vil gøre livet hårdere for de tusindvis af sygemeldte, som efter fem måneder ryger over på sygekontanthjælp. Det mener FOA. 3500 til 7000 kroner færre om måneden. Det bliver resultatet af reformen for de mange tusinde sygemeldte, der efter 5 måneder vil overgå fra sygedagpenge til den nye sygekontanthjælp. Mennesker med livs truende diagnoser får mu lighed for at blive på syge dagpenge – også ud over de 12 måneder, som de i dag kan få. Det samme gælder for folk, der forventes at blive raske inden for to år. ”Det er godt, at regeringen indfrier løftet om at afskaffe den såkaldte varighedsbegrænsning, der i dag betyder stop for sygedagpengene efter 52 uger. Men jeg kan ikke se det rimelige i, at nogle syge bliver ramt hårdere end andre,” siger FOA’s formand Dennis Kristensen. FOA frygter, at det især bliver mennesker med psykiske sygdomme og sygdomme forårsaget af nedslidning, der vil overgå til den lavere sygekontanthjælp. ”Det klæder ikke denne reform at dele mennesker ind i kategorier med ”rigtige” og ”forkerte” sygdomme. Og jeg synes heller ikke, at det er rimeligt, at reformen både betales af de syge selv, og at den tilmed indeholder besparelser på flere hundrede millioner kroner,” siger Dennis Kristensen. OK 14 – social dumping Dansk Byggeris direktør Lars Storr-Hansen appellerer til, at der bliver holdt igen på lønkrav ved de igangværende overenskomstforhandlinger af hensyn til branchens konkurrenceevne. Men efter to overenskomster med løntilbageholdenhed og for visse grupper direkte løntilbagegang, så tror Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København, at det bliver svært for byggefagenes medlemmer at stemme for en aftale, som ikke indeholder noget på det område, som betyder allermest for medlemmerne: Bekæmpelse af social dumping. Arbejdsgiverne har ved tidligere overenskomstforhandlinger afvist initiativer, som kan etablere et kædeansvar – altså at en hovedentreprenør hæfter for løn og andet ned igennem byggekæden. Senest har direktøren i entreprenørfirmaet C. G. Jen- sen, Michael S. Larsen kaldt et kædeansvar for vanvittigt, og at det vil dræbe branchen. ”Fagbevægelsens krav om kædeansvar vil medføre en massiv administration, som vi i forvejen har rigtig meget af,” siger han. ”Vi må bare sige, at uanset om Dansk Byggeri ikke kan lide krav om kædeansvar, så skal de bare huske på, at det altså er den virkelighed, de kommer til at leve med på de store byggerier i hovedstaden, for her har blandt andre Københavns kommune allerede vedtaget et kædeansvar med krav om at leve op til FN’s arbejdskonvention, ILO94. Så de kan lige så godt vænne sig til det,” siger Per Olsen. Spild af penge på uddannelse Danmark er det land, der bru- ger flest midler på uddannelse, men vi bruger dem langt fra godt nok. Det er konklusionen i Produktivitetskommissionens netop offentliggjorte rapport. ”Vi har i mange år haft fokus på at få flere til at tage en uddannelse, men det er ikke lykkedes. Der er stadig alt for mange unge, som ikke får en kompetencegivende uddannelse, og kvaliteten er på mange uddannelsesområder direkte utilfreds stillende,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal. Og han fortsætter: ”Vi skal prioritere uddannelse af allerhøjeste kvalitet, hvis vi skal have vækst og velfærd i Danmark. Det er det entydige svar ifølge den nyeste forskning, og nu kommer Produktivitetskommissionen med samme budskab. Set Nr. 2 – 2014 Side 5 ØKONOMI Af Bo Møller Pensioner og pensionister Social dumping til søs Der udspiller sig et slag om løn og arbejds forhold ombord på danske skibe. Det danske søværn har hyret et skib fra DFDS Af Brian Olsen n Skibet er fra et dansk rederi, sejler under dansk flag og med dansk kaptajn, men alligevel får de polske besætningsmedlemmer en løn, der ligger langt under de overenskomster, som gælder for danske søfolk. ”Acceptabelt niveau” Fragtskibet Ark Futura, der ejes af DFDS, ligger nu forankret i Middelhavet, mens de venter på grønt lys til at sætte kursen mod Syrien. Ifølge Avisen.dk’s oplysninger er der 12 besætningsmedlemmer ombord – fem danskere og syv polakker. I en mail fra forsvarsministeriet påstås det, at de polske søfolk aflønnes på et ”internationalt acceptabelt niveau.” Ifølge fagforeningen 3F, som organiserer danske søfolk, svarer det normalt til en månedsløn på 8.000 til 10.000 kroner – eller hvad der svarer Ark Futura, der skal sejle giftgas væk fra Syrien, sejler med social dumping i lasten. til en tredjedel af niveauet for danske søfolk. Anklager regeringen Det får nu fagforeningen til at anklage regeringen for social dumping til søs. ” Det er da fuldstændig absurd. Det handler ikke om de syv polske søfolk. Men om at staten tager aktivt del i at forhindre danske søfolk i at få arbejde på danske skibe,” siger forhandlingssekretær fra 3F, Henrik Berlau. Redigeret af Martin Jensen med danske briller er det en bekymrende stærk konklusion.” ”Det er katastrofalt, fordi virksomhederne i stadig større omfang efterspørger medarbejdere med et højt kvalifikationsniveau, der kan udvikle nye produkter, og som samtidig evner hurtig omstilling og nytænkning.” ”Landets erhvervsskoler og efteruddannelsesinstitutioner skal stræbe efter det højeste niveau, og vi skal skabe flere talenter langt bedre. Det er derfor afgørende, at både undervisning, materialer og teknisk udstyr er på højeste niveau på alle erhvervsskoler og AMU-centre for at sikre at medarbejderne i produktionen kan udnytte teknologien til fulde. Dertil kommer, at underviserne heler tiden skal opkvalificeres,” slutter Claus Jensen. Dyr transport AE-rådet foreslår øget transportfradrag til ledige med langt til arbejde. For en tredjedel af dem, der kun har et lille økonomisk incitament til at arbejde, skyldes det dyr transport til og fra jobbet. Et overset faktum i debatten, mener Arbejder bevægelsens Erhvervsråd ifølge avisen Kommunen. For 37 pct. af gruppen – 93.000 mennesker – er det nemlig dyr transport, der angives som hovedårsag til det lave incitament, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. AE-rådet lavede tidligere på måneden en analyse, der viser, at 60 pct. af dem, der ikke har nogen økonomisk gevinst ved at arbejde, har over 60 kilometer til arbejde hver dag. “Derfor vil det i langt højere grad give mening at øge transportfradraget for de her mennesker end at skære i kontanthjælpen”, forklarer senioranalytiker Sune Sabiers. Unge melder sig ind i FOA Antallet af elever, der melder sig ind i FOA, er mere end fordoblet i løbet af de sidste fem år. Det viser en opgørelse fra årsskiftet. I 2007 havde FOA 5.238 elev-medlemmer. I 2013 var der mere end dobbelt så mange, nemlig 11.323, og det var det største antal nogen sinde. Eleverne går fortrinsvis på social- og sundhedsuddannelserne samt den pædagogiske assistentuddannelse. Generelt er antallet af unge under 30 år stigende i FOA. Det voksede i samme periode fra ni til 11 procent af alle FOA’s medlemmer. Der er en stor og voksende ulighed i det danske samfund. De 10 pct. af befolkningen, der tjener mindst, har kun 2,6 pct. af den samlede indkomst i landet. Omvendt har de 10 pct., der tjener mest, 22,3 pct. af den samlede indkomst. Den ulighed, som vi ser i dag, fører desværre også til en stor ulighed blandt nuværende og kommende pensionister. De mere velstående har typisk et godt og vellønnet job, hvortil der er knyttet en pensionsordning. Og de velstående har samtidig råd til at tegne yderligere private pensionsordninger. Omvendt er der blandt gruppen med lav indkomst mange, der står uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke har nogen arbejdsmarkedspension. ATP har netop beregnet, at den rigeste halvdel af befolkningen tegner sig for 83 pct. af den samlede opsparing til pension, mens omvendt den fattigste halvdel kun indbetaler 17 pct. af den samlede pensionsopsparing. Denne beregning har taget udgangspunkt i alle de, der var 40 år i 2002, og de er så fulgt gennem 10 år for at se, hvor store deres pensionsindbetalinger i alt var. Denne store forskel i indbetalingen til pensionsordninger vil slå stærkt igennem, når de pågældende på et tidspunkt går på pension. For de velstillede vil arbejdsmarkedspensionen og private pensionsordninger give pensionisterne en høj indkomst, der kan forsøde pensionisttilværelsen. Omvendt vil de mindre velstillede stort set være henvist til at leve af folkepensionen og ældrechecken og måske ATP, der ikke giver meget ledig plads i budgettet. Det er især arbejdsmarkedspensionerne, der bidrager til uligheden blandt de kommende pensionister. I dag er det sådan, at hver fjerde på 30-50 år ikke har indbetalt noget til en arbejdsmarkedspensionsordning i 2013. Det drejer sig især om lønmodtagere, der er ansat på en arbejdsplads, hvor der ikke er nogen overenskomst, der sikrer indbetaling til pensionsordninger. Her ud over drejer det sig om selvstændige, om studerende, der kun modtager SU, og om modtagere af kontanthjælp eller anden overførselsindkomst. For mange er der ikke blot tale om, at der ikke er indbetalt noget i et bestemt år – nej, det gælder mange eller alle årene inden pensionsalderen. I alt er der sparet 3.600 milliarder kr. op til pension. Det er et ganske voldsomt beløb, men det betyder ikke, at landets pensionister hovedsagelig lever af disse opsparede midler. 2/3 af alle de pensionsindtægter, som landets pensionister modtager årligt, kommer fra folkepension, ældrecheck og ATP, 13 pct. kommer fra tjenestemandspensioner og 19 pct. kommer fra arbejdsmarkedspensioner og privattegnede ratepensioner og andre private pensionsordninger. Når arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger ikke tegner sig for mere er hovedforklaringen, at pensionisterne ikke har indbetalt til arbejdsmarkedspensionen i hele arbejdslivet. Arbejdsmarkedspensionerne blev indført i årene omkring 1990, og i de første år var indbetalingen lav. Til gengæld er det sikkert, at arbejdsmarkedspensionernes betydning vil vokse betydeligt i de kommende år, men der vil altid være en restgruppe, der kun har folkepensionen og måske ATP at leve for. Denne restgruppe vil altså blive relativt meget fattigere end resten af pensionistgruppen. Tidligere overvismand Torben M. Andersen mener at have fundet løsningen på problemet med restgruppen: Man kan bare indføre en tvungen pensionsopsparing på 6 pct. for alle. Hvori det geniale består, er ikke klart. En meget simplere løsning ville være at forhøje folkepensionen. Kommunisterne har altid været modstandere af systemet med private pensionsordninger, herunder arbejdsmarkedspensioner. Vi har altid ment, at folkepensionen skulle sættes op, så den kan sikre et anstændigt liv til de pensionister, der gennem et langt liv har skabt den rigdom, som Danmark besidder. Samtidig tror vi ikke på ideen om, at bare vi alle sparer mere op, så er en højere pension i fremtiden sikret. Hvor store pensionerne alt i alt kan blive om fx 30 år afhænger ikke af, hvor meget der er sparet op, men af hvor stor produktionen i Danmark er til den tid. Er produktionen for lille, så vil værdien af pensionerne blive udhulet. Side 6 Nr. 2 – 2014 Udlicitering af løn koster kassen og giver flere fejl n Den forhenværende og nuværende regerings iver for at privatisere offentlige opgaver har givet blandede resultater for danske kommuner, der sendte deres lønadministration i udbud. I fire kommuner har resultatet været højere omkostninger og ringere kvalitet. En kommune har oplevet blandede resultater. Kun i to kommuner har udliciteringen ført til både økonomiske besparelser og kvalitetsforbedringer. Det fremgår af en analyse over syv udliciteringer, som er udarbejdet af Rådet for OffentligPrivat Samarbejde. Hjem til Aarhus Fire af kommunerne i undersøgelsen har som følge af de dårlige resultater valgt at hjemtage lønadministrationen igen. Flere fejl i lønsedlerne har været konsekvensen siden Aarhus Kommune udliciterede lønadministrationen til firmaet KMD i 2011. Derfor vil kommunen nu igen selv stå for udbetalingen af løn - dog først fra 2017, hvor kontrakten med KMD udløber og det bekymrer fagforbundene. Bekymret fagbevægelse I Aarhus kan både FOA og BUPL berette om omfattende rod med lønnen, siden KMD overtog administrationen. – Der er rigtig mange fejl. Nogen har oplevet slet ikke at få løn, og i nogle tilfælde har det taget måneder at få fejlen rettet. Det holder simpelt hen ikke, at vores medlemmer konstant skal være nervøse for, om de får den rigtige løn, siger faglig sekretær i BUPL Marianne Gilbert Nielsen ifølge Avisen.dk. – Der er lang vej igen, hvis der skal være en bedre konkurrence om de offentlige lønopgaver. Der er få leverandører, siger Formand for Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, Mai Buch ifølge dknyt. Der er for tiden udover KMD kun firmaet Visma Services, som administrerer Foto: Nationalbanken løn for kommunerne, men de første erfaringer tyder på at kommunerne gør klogt i selv at beholde lønadministrationen. 11 af landets 98 kommuner har indtil videre forsøgt sig med at udlicitere lønsystemet. –alni n Himmerland Boligforening er ved at byforny Aalborg Øst for mere end tre mia. kroner, og det har givet godt med lærepladser i det nordjyske. I oktober var hver femte ansatte på boligforeningens byggepladser således elev eller lærling, og det overrasker direktør Ole Nielsen. ”Det lyder vanvittigt - men på den gode måde”, siger han. Himmerland Boligforening er for tiden Nordjyllands største bygherre og vil efter eget udsagn fortsætte med at have fokus på lærlinge; målet er, at lærlinge og elever konstant skal udgøre otte-ni procent af arbejdsstyrken. Danmarks almene boliger, koordinerer og hjælper boligorganisationerne i indsatsen for at skaffe flere lære- og elevpladser til de mange unge som står uden praktikplads. BL har ansat en konsulent, der kan rådgive og vejlede organisationerne. Et af problemerne er, at der ikke kan stilles krav om lære- og elevpladser, men der kan indgås hensigtserklæringer med entreprenørerne. Det lykkes tilsyneladende nu så godt, at de nye almene byggepladser har dobbelt så mange lærlinge og elever som den private sektor. Udviklingen skal også ses i lyset af den almene sektors opprioritering af begrebet ASA, Alment Socialt Ansvar. –alni Almene byggepladser opprioriterer lærepladser Egen konsulent Her er der også plads til flere lærlinge. Boligselskabernes Landsforening (BL), der er brancheog interesseorganisation for Nr. 2 – 2014 Side 7 Imod Serbiens optagelse i EU n Jugoslaviens Nye Kommunistiske Parti (NKP) og Jugoslaviens Kommunistiske Ungdomsforbund (SKOJ) afholdt 21. januar 2014 et protestmøde i Beograd for at markere starten på forhandlingerne om Serbiens optagelse i EU. 2. Den Europæiske Union er ansvarlig for nedbrydningen af Jugoslaviens Socialistiske Føderale Republik og for den blodige broderkrig på dens territorium. 3. Den Europæiske Union er ansvarlig for besættelsen af Kosovo og Metohija i Serbiens sydlige provins. 4. Den Europæiske Union er skyldig i kriminel aggression mod Jugoslaviens Føderale Republik i 1999 og i dens opløsning. 5. Flertallet af serberne er imod Serbiens optagelse i den Europæiske Union. Alle disse kendsgerninger viser, at EU er en fjende af Serbien og derfor opfordrer NKP og SKOJ den serbiske regering til øjeblikkeligt stop for forhandlingerne om optagelse af vort land i denne imperialistiske kreation. NKP og SKOJ opfordrer alle progressive og patriotisk-sindede mennesker til at deltage i protesten og sende en klar besked til den proimperialistiske borgerlige regering i Beograd om, at det arbejdende folk ikke ønsker Serbien i EU, men en fælles kamp for folkene i Europa og i verden mod imperialisme og udbytning. UD AF EU Ved EU-udvalget Trojkaens sorte bibel Bestilt arbejde Der er i Grækenland lavet en rapport over spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for en stat: at honorere sin gæld eller leve op til menneskerettigheder. Trojkaen har i sine betingelser over for Grækenland været med til at bringe grundlæggende menneskerettigheder i fare. De faglige organisationernes overenskomster har været i Trojkaens søgelys, og det er lykkedes så godt for Trojkaen, at 60% af den græske arbejdskraft i dag arbejder på individuelle kontrakter. Resultatet er, at 70% arbejder for en mindsteløn på 586 euro eller mindre. Fagforeningerne forventer, at 80% af de græske lønmodtagere vil ende på individuelle kontrakter. Almengørelsen, der skulle beskytte mod socialdumping og unfair konkurrence, er blevet afskaffet. I stedet er der indført en lovbestemt mindsteløn. Det har ført til faldende lønninger og svækket de faglige organisationer. Samtidig er muligheden for at bringe ok-sager for en forligsinstitution, for at fastholde en overenskomst, ændret på en sådan måde, at begge parter skal være enige om en mægler. Krisen har skabt en alvorlig humanitær og økonomisk krise for grækerne. Kuren for at ”helbrede” har vist sig at være værre end ”sygdommen”. Det oplyses, at rapporten ikke er endelig, da der forventes flere nedskæringer på det græske arbejdsmarked. Udvalgsrapport om beskæftigelsessystem efter EU-model Usikker kørsel NKP og SKOJ er imod Serbiens optagelse i EU af følgende grunde: 1. Den Europæiske Union er en imperialistisk magt, der truer frihed og fred i hele verden, og dens mål er, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere. Af Kim Holm n Ved gennemlæsning af Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til en ”modernisering” af det nuværende danske arbejdsløsheds-/ beskæftigelsessystem ligner det et bestilt arbejde, med EU’s beskæftigelsespolitik i højsædet. I stedet for at spilde tiden med det åbenbare forslag om at gøre op med kurser, hvor man skal finde sin egen farve eller sit indre dyr, er der mere grund til at sætte fokus på, at udvalget giver medvind til DA’s og de borgerliges ønske om en yderligere udtynding af A-kassernes rolle i beskæf tigelsesindsatsen. Ignorerer de største problemer De 30.000, der sidste år blev smidt ud af dagpengesystemet, nævnes ikke i rapporten. Det til trods for, at den halverede dagpengeperiode er blevet en trussel mod hele dagpengesystemet. Dette vigtige spørgsmål har regeringen sørget for at holde ude af udvalgets arbejde. Ikke desto mindre er de grundlæggende problemer i beskæftigelsessystemet de brutale nedskæringer i dagpengeperioden og manglen på jobskabelse. Mere privatisering Mens diskussionerne raser om de private jobcentres uduelighed, foreslår udvalget, at der skal være frit valg mellem A-kasserne og kommunernes jobcenter. Anden aktør skal også være mulig, det vil sige en yderligere privatisering. Det skal kun være de ”stærke” arbejdsløse, der må bruge a-kasserne. I stedet for at investere i uddannelse og opkvalificering lægges der op til en forringelse af mulighederne. Det er lige fra at afskaffe de nuværende 6 ugers selvvalgt uddannelse til et ”tilbud” til ufaglærte over 30 år om uddannelse på nedsatte dag- penge. De unge arbejdsløse under 30 år på kontanthjælp er allerede sat ned, hvis de af kommunerne vurderes som ”uddannelsesparate”. Jobrotation står også for skud, her skal mulighederne også indskrænkes, ligesom 94 lokale og 4 regionale beskæftigelsesråd skal indskrænkes til 8-12 tværgående råd. A-kasserne helt ud DA og de borgerlige partier har foreslået at koble A-kasserne helt ud, når det gælder kontakten til de arbejdsløse. Det er et skridt frem mod de radikales drøm om et enstrenget system, hvor alle ledige skal betragtes som sociale klienter. Grundlæggende betragtes arbejdsløse som personer med egen skyld i ledigheden, så det er den enkeltes problem at der ikke er arbejdspladser til dem. – Der er officielt 22 millioner af dem i EU. 80 euro er, hvad det koster at købe et lastbilskørekort med 4 identiteter i Litauen. De 4 identiteter betyder, at der ikke længere vil være begrænsninger i form af køre- og hviletidsregler. Inkompetente personer uden uddannelse eller stort kørekort kan nu træffes på de europæiske landeveje med 40 tons eksplosivt eller farligt kemisk gods. Trafiksikkerheden på de europæiske landeveje styres ikke længere af det enkelte lands love, men efter et af EU’s korrupte landes amoral. Ny industripolitik Industrien er afgørende for den økonomiske udvikling i EU, og kommissionen har nu fremlagt en plan for en ”europæisk industriel renæssance”. Den europæiske konkurrenceevne er svækket, og adgangen til energi og råstoffer til overkommelige priser er nødvendige. (Det er nok derfor, at EU skal have et stærkt militær!) Den europæiske fagbevægelse kritiserer den fremlagte plan og påpeger den totalt manglende sociale dimension. De 22 millioner arbejdsløse i EU og de mange, der er blevet fattige arbejdende, er ikke indeholdt i kommissionens plan for en udvikling af den europæiske industri. Der skal til gengæld ske en lettelse af integreringen fra EU-landenes arbejdsmarkedsstyring, i særdeleshed på arbejdsmiljø og overenskomster. Finske dagpenge Det finske dagpengesystem har længe været en torn i øjet på EUkommissionen. Det er kommissionens opfattelse, at EU-borgere fratages deres mulighed for fri bevægelighed uden at miste deres sociale rettigheder. Dette på trods af, at EU-borgere kun skal arbejde i 4 uger for at kunne få finske dagpenge. EU har nu i op til et halvt år forsøgt at få Finland til at ændre reglerne. Men Finland har valgt at stå på sin ret til at bestemme indre anliggender. Nu skal sagen afgøres ved EU-domstolen. Da den finske regel minder meget om det danske DP-system, kan EU-domstolens afgørelse også få betydning for vores regler på området. Ifølge finske embedsmænd har Danmark allerede rekvireret den finske sag for at kigge nærmere på sagens præmisser. EU-kommissionen luftede allerede sidste år muligheden for at den danske særregel vil blive undersøgt. Side 8 Nr. 2 – 2014 Terrorsigtet: Ikke noget at ko Danmark følger Tyrkiets politiske forfølgelse af kurderne n S.B. (navnet er redaktionen bekendt) mistet sit firma og gode indtægtsgrundlag på grund af sigtelsen om terrorstøtte til PKK. Han har siddet tre måneder i fængsel, hvoraf 45 dage var i isolation. ROJ TV blev dømt for at have været talerør for PKK og fik frataget sendetilladelsen, samt en bøde på 10 millioner. ROJ TVs sag kommer i nær fremtid for Højesteret. ”Det er fint for mig at komme i Byretten og fortælle sandheden. Jeg erkender, at have samlet penge ind og leveret dem i en bankboks til ROJ TV, hvilket ikke på noget tidspunkt har været ulovligt i Danmark. Vi havde sendetilladelse, da pengene blev samlet ind, med godkendelse af de danske myndigheder. Vi kurdere er ude for en kriminalisering af vort folk, fordi vi støtter kurdisk kultur, sprog og selvfølgelig også vores europæiske stemme ROJ TV”, siger S.B. Fører Tyrkiets retssag Efter 34 år i Danmark, er det bittert for ham, at det danske retssystem fører Tyrkiets politiske retssager, hvor en studehandel afgjorde, at Tyrkiet stemte for Anders Fogh Rasmussens anden periode som Natos generalsekretær. Samtidigt fik store danske selskaber handelsaftaler med Tyrkiet i millionklassen – bl.a. Mærsk, så snart der indledtes undersøgelser mod ROJ TV og blev rejst terrorsager mod kurderne. ”Anklageren forsøger f.eks. at få mig til at udpege et bestemt kurdisk flag, med forskellige politiske budskaber, men jeg vil ikke vælge ét flag. Rød, gul og grøn er de kurdiske farver og jeg er kurder. Når jeg ser de farver er det mine farver og min identitet, Det kurdiske flag i demonstration på Rådhuspladsen i København på trods af nationale forskelle – der bor jo kurdere i mange stater i mellemøsten, nøjagtig ligesom det danske flag er dansk for alle danskere og et af deres nationale samlingspunkter.” Vi overholder dansk lov S.B. er uforstående over for de grove anklager, som kan give op til 10 års fængsel og går videre i sine spekulationer: ”Jeg, og de kurdere jeg kender, overholder grundloven og er integreret i det danske samfund. Vi har forsørget os selv og f.eks. opdrager vi vore børn til, at deres opgave i det danske samfund er at tage en uddannelse og bidrage til fællesskabet, og alligevel bliver jeg i Byretten udsat for beskyldninger om vores foreninger, indsamlinger og lign.. Der er ikke noget at komme efter! Vi har overholdt alle vedtægter omkring foreninger, vi søger og har altid søgt om tilladelser hos politiet og kommunerne når vi demonstrerer og/eller har pengeindsamlinger, og f.eks. ved underskriftindsamlinger har vi spillet med åbne kort og kan påvise, at vi altid har Fakta-boks ROJ tv var kurdernes stemme politisk, kulturelt og informativt i Europa 40 millioner menneskers stemme Grundloven § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Denne rettighed har ROJ tv ikke. ROJ TV blev lukket, fordi Tyrkiet krævede denne vennetjeneste af Anders Fogh Rasmussen for at give ham den afgørende stemme som Natos general sekretær. Wikileaks dokumenter har lækket denne aftale. Kurdisk tales af 40 millioner mennesker, alligevel vil ”Google Translate” ikke optage sproget. Kurdiske børn kan ikke gå i kurdiske skoler i Tyrkiet. 10 kurdere sidder nu på anklagebænken, tiltalt for terrorstøtte til friheds bevægelsen PKK – penge givet til ROJ TV som menes at være kanaliseret til PKK. De danske frihedskæmpere blev også kaldt terrorister og ligeledes Nelson Mandela. I Iran er 200 kurdere blevet henrettet ved hængning i år 2013. Tilfældige mord i kurdiske landsbyer finder i dag sted i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Paris januar 2013: Tre kurdiske kvinder bliver skudt i et kurdisk informationscenter. En ren likvidering, af politisk aktive kurdere i Europa. Det er farligt at være kurder! I Tyskland og Belgien er visse kurdiske symboler, flag, organisationer og e ndda at nævne visse navne forbudt. Kurderne bliver undertrykt ved sådanne love. Kort over kurdiske områder Tyrkiet fængsler kurdiske journalister, advokater og aktivister og udsætter dem for tortur, og Tyrkiet er flere gange blevet dømt for at have krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til Tyrkiets håndtering af kurdiske forhold. Tyrkiet må gerne udøve statsterrorisme mod kurderne. Vi vil ikke have Tyrkiets retssager her i Danmark eller et dansk retssystem, som hjælper med at kriminalisere og forfølge det kurdiske mindretal. Ingen politiske retssager i Danmark Nr. 2 – 2014 Side 9 omme efter Januar 2014: Horserød-Stutthof-Foreningens udtalelse vedr. terrorsigtede kurdere Pressemøde på fortovet efter domsforhandlingen. haft alle de tilladelser vi skulle have”. Endvidere fortæller S.B.: ”Der bliver ikke talt meget (endnu) om pengene, som han havde afleveret i en bankboks til ROJ TV. Flag, symboler og hvem han støtter fylder meget. Kurdernes Mandela S.B. fortæller, at han i Byretten måtte forklare synspunktet, at han fuldt ud støtter kurdernes leder af PKK den mangeårige fængslede Öcalan: ”Fordi han er kurdernes håb – og han er for kurderne hvad Nelson Mandela var for Sydafrika: de undertryktes leder, og som Arafat var for palæstinenserne. Begge endte som forhandlingspartnere i fredsprocesser”, og S.B. tilføjer, at han håber på, at Danmark vil støtte op om fredsforhandlingerne, som forsøges mellem Tyrkiet og PKK i disse måneder. Politiske fanger dræbt Han skal også forklare i Byretten, hvorfor der i foreningslokalet som Dansk-Kurdisk Kulturcenter lejer, hænger plakater af kurdere som er d øde i tyrkiske fængsler, dræbt i tyrkiske landbyer, hængt i Iran eller skudt ned i Paris og forklaringen er simpel: ”De blev dræbt, fordi de var politisk aktive kurdere. F.eks. var de tre kvinder, som blev skudt i et kurdisk informationscenter i Paris i januar 2013 vigtige kurdiske stemmer, og de var mod enkelte løsladelser af politiske kurdiske fanger i Tyrkiet. De ville have alle politiske fanger løsladt. Det kostede dem livet. ”De er vores frihedskæmpere og alle de, som er på plakaterne ærer vi ved ikke at glemme dem. De har betalt med deres liv, fordi de var kurdere, som kæmpede for vores selvstændighed, kurdisk kultur og sprog. S.B. er som alle de anklagede mærket af terrorsigtelserne. Efter 34 år i Danmark, sidder han i en politisk retssag, som har ramt hans familie hårdt og ødelagt hans økonomiske grundlag. Hans børn har lidt meget under hans pludselige fængsling, isolation, anklagerne og usikkerheden om fremtiden. En situation, han ikke havde kunnet forestillet sig få år tilbage i den såkaldte retsstat Danmark. Ukorrekt tolkning At han er en brik i et politisk spil, er han udmærket klar over, og forløbet mod ham har ikke været fair: Dansktyrkiske betjente afhørte ham med fascistisk optræden og ikke alle afhøringsrapporter er i overensstemmelse med det der blev sagt. Tyrkiske tolke blev brugt som kurdiske tolke, hvilket f.eks. betød, at Byretten måtte aflyse flere dage, da oversættelserne var ukorrekte – f.eks. blev organisere oversat med organisationen (en klar henvisning til PKK). Det går godt i Byretten: S.B. er velforberedt, velintegreret, velformuleret, velorienteret og en stolt traditionel kurder, som lever i Danmark. – Men han er desværre endnu en brik i den kurdiske frihedskamp og de som prøver at undertrykke 40 millioner mennesker. Han søn skrev på sin Facebook: ”Min Baba elsker at tale. Han lukker munden på anklageren godt og grundigt. SLASK!“ Fortsat god kamp til alle kurdere fra Kommunist. Horserød-Stutthofforeningen ved demonstration i Rostock n I juni 1941 blev danske kommunister arresteret og fængslet, godt nok på bestilling af den nazistiske besættelsesmagt, men det var dansk politi, der udførte opgaven med stor ildhu og danske politikere, der sørgede for at lovliggøre arrestationerne med vedtagelse af ”kommunistloven” med tilbagevirkende kraft fra august 1941. Fængsling og internering i Horserødlejren, og i oktober 43, efter tyskernes overtagelse af lejren, transporten til kz-lejren Stutthof i Polen til sygdom og død, var de forfærdelige konsekvenser omkring 300 danske kommunister oplevede, og som nogle få overlevede. Den officielle holdning var, at de var terrorrister, som modarbejdede den samarbejdspolitik, den danske regering havde indledt med besættelsesmagten. I befolkningens øjne var de modstandsfolk – frihedskæmpere. De var politiske fanger, noget vi i Danmark ikke har haft tradition for. Vi praler med, at vi selvfølgeligt støtter menneskerettigheder, ytrings- og forsamlingsfrihed, og religionsfrihed. Vi siger vi er tolerante, at vi er solidariske med de svage, de undertrykte, at vi har plads og råd til at tage imod flygtninge fra verdens katastrofeområder, hvad enten det gælder naturens ødelæggende kræfter eller hungersnød og krig. Men sandheden er, at vi – siden terrorangrebet på USA i september 2001 og den deraf følgende indførelse af terrorlovgivningen i Danmark, som er en direkte afskrift af den amerikanske Patriots Act, har måttet se i øjnene, at alle disse gode ”danske dyder” er blevet undergravet og afskaffet. Overvågning er nu en daglig del af vor tilværelse. Arrestationer uden sigtelse foregår jævnligt. Solidaritet med de undertrykte skal først tjekkes af med EUs og USAs terrorlister. Ytringsfriheden og retten til forsamling er under pres, og det er blandt andet grunden til, at HorserødStutthof-foreningen støtter op om de terrorsigtede kurdere i Danmark. De skal vide, at vi forstår hvad baggrunden er for retssagerne i byretten, en studehandel mellem Tyrkiet og Danmark, og som i alle studehandler er der en vinder og en taber, og vi er ikke i tvivl om hvem taberen er i dette tilfælde, og vi er desværre heller ikke i tvivl om udfaldet af sagerne. Vi efterkommere af de danske modstandsfolk og kommunister, som under besættelsen betalte den højeste pris for sit engagement og sin stillingtagen, viger ikke tilbage for at tage stilling i denne situation. Vi har set konsekvenserne af ingenting at gøre eller sige i 30’erne, som førte til nazismens og fascismens mangeårige undertrykkelse af befolkningerne i hele verden, men først og fremmest i Europa. Terrorlovene er først og fremmest et grundlag for at skabe frygt, og frygt æder sjæle. De giver lovgiverne en magt, som man ser misbrugt igen og igen. Vi håber, vor støtte er med til at få danskernes øjne op for, at vi er på vej ud over afgrunden når det gælder at bevare retsstaten, at befolkningen er underlagt et lovkompleks der bygger på mistro og som skaber utryghed og tvivl om egne muligheder for at agere som et frit menneske. Horserød-Stutthof Foreningen vil fortsat kæmpe for afskaffelse af terrorlovene, og i den kamp er vi solidariske med alle enkeltpersoner og organisationer, som bliver udsat for disse loves udemokratiske og urimelige målsætninger. Kurdernes kamp mod terrorlovene i Danmark er ikke deres kamp alene, den gælder alle, og vi – om nogen – ved hvad den kamp gælder. Solidaritet er vort arbejdsgrundlag, vor livsholdning, og vi tror på, at solidaritet er vejen til fred og som modspil til racisme og fascisme. Vor kamp er alles kamp, derfor beder vi om at I støtter op om afskaffelsen af terrorlovene. Side 10 fra videnskabens verden Nr. 2 – 2014 Af Martin Jensen Liv på planeter? Vores galakse (Mælkevejen) indeholder sandsynligvis mindst to milliarder planeter, der ligesom Jorden har flydende vand på deres overflader, og som befinder sig i kredsløb omkring deres stjerner i det, man kalder ”den beboelige zone”. Det viser en ny undersøgelse, der netop er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Det er forskere fra University of California, der har gjort opdagelsen. Den baserer sig på data fra NASAs Kepler rum observatorium. Undersøgelsen anslår, at 22 procent af vores galakses sol-lignende stjerner har klippefyldte planeter kredsende omkring sig. Planeter der får nogenlunde den samme mængde lysenergi, som Jorden får fra Solen. Ny rekord Det skabte overskrifter verden over, da forskere for nogle år siden fangede verdens ældste dyr – en molboøsters på 405 år. Nye undersøgelser viser imidlertid, at den blev mere end 100 år ældre. Det vil sige at den kom til verden i år 1499 – kun få år efter, at Columbus besøgte Amerika og mere end et årti før det lykkedes munken Martin Luther at gennemføre reformationen. Hvis man mener, at dyreriget også tæller primitive organismer som koraller og svampe – så findes der faktisk en art som slår Molboøsters med tusinder af år. Glassvampen Hexactinellida regnes nemlig for at kunne opnå en alder på 15.000 år. Nogle forskere mener endda at have fundet eksemplarer på helt op mod 23.000 år. Koldt vand Hvorfor bruge koldt vand til madlavningen for at undgå bakterier, når vi alligevel vasker op i varmt vand? Varmt vand opløser fedt og skidt. Derfor bruges det til opvask. Varmt vand fra hanen kan opløse de kemiske forbindelser, der er i vandhanen. Det kan også opløse mikrobiologien omkring mundingen, og på den måde overføre nogle ting, som man nødigt vil have med i maden, hvis man skal spise den med det samme. Det gælder om, at dit kolde vand er koldt nok – under 12 grader – og at dit varme vand er rigtigt varmt – over 50 grader. Kaffe på godt og ondt Ny kaffeforskning viser, at moderate mængder af kaffe kan reducere risikoen for hjertesvigt væsentligt. Drikker du for meget, risikerer man det modsatte. Risikoen for at blive ramt af hjertesvigt kan reduceres med hele 11 procent, hvis man nøjes med fire ganske små kopper kaffe om dagen. Det er tidligere blevet antydet, at kaffedrikkere udvikler en øget tolerance for koffein, noget som kan reducere risikoen for højt blodtryk. Dertil kommer at jævnlig kaffedrikning også er koblet til lavere sandsynlighed for type2-diabetes. Så nu tager vi en kaffepause. Massehopperi En myte fortæller, at hvis alle kinesere hoppede på én gang ville det kunne udløse jordskælv eller skubbe så meget til Jorden, at planeten vil ryge ud af kurs. Men seniorforsker ved Institut for Rumforskning og – teknologi, Niels Jørgen Westergaard kommer med en beroligende forklaring. ”Man ændrer jo ikke noget ved Jordens masse eller hastighed. Man skubber ikke i den forstand til Jorden, for som Newton sagde: ’Aktion er lig reaktion’, så man bringer ikke noget ud af banen. Ligeså meget som folk skubber til Jorden, ligeså meget vil Jorden skubbe til folk. Så længe der ikke er kræfter udefra, vil netto-effekten være nul. Med hensyn til spørgsmålet om jordskælv, vil det heller ikke have den store virkning. Forklaringen er, at selvom 6,8 milliarder mennesker med en gennemsnitsvægt på 75 kg har en samlet vægt på omkring 500 milliarder kg, så er det meget lidt i forhold til Jordens 6.000.000. 000.000.000.000.000.000 kg. Tag til Tyskland og bliv uddannet n Mangel på lærepladser spænder ben for næste generation af faglærte. Ny analyse viser effekten af uddannelsesklausuler på offentligt byggeri. Alene i 2014 kan krav om lærlinge sikre praktisk erfaring til 4.410 unge. Knap 11.000 unge mangler i dag en læreplads som for eksempel struktør, tømrer eller blikkenslager. Men 4410 af dem kan få foden inden for i en virksomhed allerede i 2014, hvis der pålægges krav om lærlinge og elever på alle planlagte offentlige byggeprojekter. ”Det er tydeligt, at der er et stort og fortsat uopfyldt potentiale ved at stille flere krav i det offentlige anlægsarbejde,” siger analysechef Jens Jonatan Steen fra analyseinstituttet Cavea. Unge står i kø For nylig skabte Undervisningsminister Christine Antorini stor opmærksomhed, da hun i Avisen.dk. opfordrede danske unge til at finde en læreplads i Tyskland, hvor der mangler 33.000 lærlinge. Det viser sig nu, at de fleste kan blive hjemme, hvis danske virksomheder i større omfang bliver pålagt uddannelsesklausuler. Hvis 10 procent af mandskabet på de offentlige opgaver bestod af lærlinge, svarer I dag er uddannelsesklausuler obligatorisk for staten, mens kommuner og regioner anvender dem i varierende omfang. det til 6.900 lærepladser – eller i gennemsnit 767 om året. ”Det ville gøre et godt indhug i køen af elever, som i dag venter på en læreplads,” siger Lars Kunov, der er direktør for organisationen Danske Erhvervsskoler. Kommuner og regioner snyder på vægten I dag er uddannelsesklausuler obligatoriske for staten, mens kommuner og regioner anvender dem i varierende omfang. Politikere på alle offentlige niveauer har hængt i bremsen for længe. ”Potentialet er langt større end det, vi har realiseret i dag. Det handler om at stille krav om brug af de fælles ressourcer. Og det har politikerne været længe om at få hul på,” siger Jens Jonatan Steen. Uddannelseskonsulent Steen Boesen fra 3F under- streger, at der ligger en stor opgave i at holde øje med, om især kommunerne håndhæver kravet om lærlinge. Skal komme med en begrundelse ”En ting er, at man vedtager det, en anden at man gør det. Det kræver opsyn og opfølgning fra myndighedernes side,” siger Steen Boesen. To ud af tre kommuner har i dag vedtaget at stille krav om lærlinge. Efter nytår træder nye regler i kraft, som kræver, at alle offentlige myndigheder skal komme med en begrundelse, hvis de ikke stiller krav om lærlinge. I dag har virksomheder også mulighed for at omgå klausuler ved simpelthen at acceptere en bod, hvis de ikke har lærlinge. mj Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: [email protected] – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk Nr. 2 – 2014 Side 11 Enden er nær for korrupt Erdogan-regering Hvad sker der i Tyrkiet? Hvordan skal man bedømme den aktuelle politiske krise, og hvilke faktorer er skyld i den? Af Tyrkiets Kommunistiske Parti n For 11 år siden mente USA, efter nogen tøven, at det var “forsøget værd” at lade AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) regere Tyrkiet. Dette neoliberale islamiske parti ville hellere end gerne tjene USA’s interesser i Mellemøsten. AKP forelagde en plan for de amerikanske politiske beslutningstagere, som på det tidspunkt drømte om at fremme en udgave af sunni-islam i regionen. Denne udgave af politisk islam ville være forenelig med den globale kapitals og dens imperialistiske centres interesser. AKP havde imidlertid også selv ambitioner; partiet ville ikke nøjes med den traditionelle tyrkiske udenrigspolitiks passive diplomati. Da AKP omsider fik overbevist den amerikanske regering om sin troskab mod de imperialistiske interesser, sikrede partiet Tyrkiet en position som førsterangsallieret af USA, en “strategisk partner” i Mellemøsten. Pro-vestlig islamisme Også i Europa var både højreorienterede og “venstreorienterede” regeringer i EU begejstrede for det nye partis pro-vestlige og pro-kapitalistiske islamisme. Rusland gik ud fra, at det i økonomisk og energimæssig henseende ville kunne tilpasse sine interesser til en regering under Erdogan, som brystede sig af sin “handelsbaggrund”. Israel var allerede opmærksom på Milli Görüs-traditionen (Det Nationale Synspunkt), som AKP var udsprunget af, og anså ikke “den muslimske identitet” for et problem, så længe de militære og økonomiske forbindelser forblev stabile. Det tyrkiske bourgeoisi fik øje for AKPs iværksætterånd og indså, at dette nye hold var en udmærket kandidat til at skabe en rosenbusk uden torne for kapitalen, fordi det kunne bruge religiøsitet som middel til at opbløde de potentielle samfundsmæssige reaktioner på de forestående neoliberale angreb på arbejderklassen. Ikke blot Fethullah Gülensekten, men også andre reli giøse sekter støttede AKPregeringen ud fra deres egne (økonomiske) interesser. Den kurdiske bevægelse ventede, at AKP-regeringen, som ikke fulgte den “traditionelle nationalstats” politiske linje, måske ville byde på en mulighed for at løse det kurdiske problem. Hvad gik der galt? I den seneste tid er AKP blevet mindre populært hos USAimperialismen, der tvivler på partiets troværdighed, pålidelighed og bæredygtighed som regeringsparti. Hvis årsagerne til AKP’s nedtur skal opregnes, har især to fiaskoer spillet væsentlige roller. Den første var det totale sammenbrud af Tyrkiets udenrigspolitik i forhold til Syrien og uenigheden om støtte til dele af den syriske opposition med direkte tilknytning til al-Qaeda. Den anden fiasko var regeringens manglende evne til at styre de begivenheder, der førte til folkeopstanden i juni mod den stigende undertrykkelse i Tyrkiet selv. Det er også vigtigt at bemærke, at det samtidig gik tilbage for Erdogans allierede i Mellemøsten i stort set samme periode. En folkelig bevægelse efterfulgt af et militærkup omstyrtede Det Muslimske Broderskab i Ægypten, og Ennahda-regeringen i Tunesien havde også i lang tid tabt terræn. Centrerede magten Ser man på de indre styrkeforhold i Tyrkiet, blev AKP støttet af en koalition af kræfter, der omfattede den såkaldte ”verdslige fløj” af tyrkisk kapital og nogle religiøse organisationer. Hovedbestanddelene i den nuværende AKP-regering, som har styret Tyrkiet i de seneste 11 år, er kredsen omkring Erdogan og Gülen-sekten (også kendt som Hizmet-bevægelsen), hvis leder har boet i USA i over 10 år. I fællesskab med Gülensekten lykkedes det AKP en gang for alle at få kontrol med hæren og retsvæsenet, og man fik på den måde erstattet den kemalistiske (sekulære) republik med et nyt islamisk regime. I løbet af hele denne omdannelse og i samarbejde med Gülen-sekten fik AKP oprettet sit eget styre efter at have grebet magten over den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Det er dog Gülen-sekten, som trækker i trådene til den sidstnævnte og til politiet. Intern splittelse Den aktuelle krise kan ses som en splittelse inden for den herskende blok i Tyrkiet. I den koalition af kræfter, herunder den internationale kapital og USA-imperialismen, som indtil for nylig havde støttet AKP-regeringen, er man nu begyndt at tvivle på, at man kan komme videre med Erdogan som regeringsleder. Den ”korruptions- og bestikkelsesundersøgelse”, der for nylig blev iværksat, bør i denne sammenhæng analyseres. Det var Gülensekten, der gennem sine kadrer i retsvæsen og politi og efter ordre fra USA trykkede på knappen til at indlede undersøgelsen. Formålet med operationen er i første række at svække AKP og lægge bånd på Erdogans ego, som tit har bragt hans politik i konflikt med imperialistiske interesser i regionen. Selv om nedturen for regeringen er begyndt, forventes det, at operationen fortsæt- I den koalition af kræfter, herunder den internationale kapital og USA-imperialismen, som indtil for nylig havde støttet AKP-regeringen, er man nu begyndt at tvivle på, at man kan komme videre med Erdogan som regeringsleder. ter et stykke tid endnu, før regeringen får dødsstødet. De imperialistiske centre og den internationale og nationale kapital har brug for tid til at finde nye alternativer og nye magtkonstellationer, som kan erstatte AKP-regeringen. Storkapitalen søger nye medspillere En ny sammensætning kan måske omfatte det socialdemokratiske oppositionsparti CHP (Det Republikanske Folkeparti), Gülen-sekten og nogle kadrer fra AKP. En anden og svagere mulighed er, at AKP-regeringens udenlandske støtter fortsætter samarbejdet med den, forudsat at den forsikrer dem om fuldkommen lydighed ved at afsværge alle politiske og ideologiske krav, som ikke er godkendt af imperialismen, og overbevise de imperialistiske centre om, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil fremstå noget bedre alternativ, som kan styre det tyrkiske samfund. Der er stærke tegn på, at det sekulære CHP, der hælder mod ”venstre”, under Kemal Kılıçdaroglus ledelse er parat til at samarbejde med USA og Gülen-sekten. Kılıçdaroglu har afholdt sig fra at fremsætte nogen som helst negative kommentarer til den rolle, USA og Gülen-sekten har spillet i korruptionsskandalen. Det vides, at Kılıçdaroglu har ført forhandlinger med kredse knyttet til Gülen-sekten. Det viser de borgmesterkandidater, CHP har opstillet til de forestående lokalvalg. Kandidaten i Istanbul vides at have stærke bånd til Gülen-sekten, og kandidaten i Antakya er den tidligere AKP-borgmester, som AKP har valgt ikke at opstille. AKP nærmer sig enden Folk havde den pessimistiske opfattelse, at de aldrig ”blev af med” denne regering. Men i juni opstod en folkelig bevægelse, som det lykkedes at vække selv de mest pessimistiske til dåd, og vi var alle sammen vidner til, hvor radikalt den politiske balance i Tyrkiet forrykkede sig på nogle få dage. Da folk gik på gaden i juni, var deres fremherskende slagord ”Gå af, regering! Gå af, diktator!” I dag er ”Gå af, diktator!” stadig den dominerende parole på gaderne. Det bør imidlertid ikke overlades til Gülen-sekten eller USA at besejre diktatoren. Det er folkets opgave, og det må selv udføre den. Det er Tyrkiets Kommunistiske Partis ansvar at organisere den folkelige modstand fra juni i en politisk bevægelse, der kan fuldende det arbejde, modstandsbevægelsen har sat i gang. Side 12 Nr. 2 – 2014 Det store århundrede III Af Margit Andersen n Tredje del af Jan Guillous store værk om det 20. århundrede ”Mellem rødt og sort” refererer til de politisk modsatrettede kræfter i mellemkrigstidens Tyskland. De tre brødre Lauritzen, brobyggerne, har konsoli deret sig godt i Sverige og Tyskland. Lauritz i Saltsjö baden som byggematador, Oscar bygger og køber ejendomme i Berlin og Dresden og Sverre, der er taget til Berlin for at komme bort fra minderne om Albert, der er blevet dræbt umiddelbart før afslutningen på den første verdenskrig, er gået ind i reklamebranchen. Kernen i historien er, med sidespring til Sverige, udviklingen i Tyskland fra 1918 til 1939 set ud fra en tysk vinkel, og med underlagt falsk ukendskab til fremtiden. Brødrene er, via deres uddannelse til ingeniører i Dresden, politisk og kulturelt tyskorienterede, og de er længe om at indse, at det Tyskland, de føler sig forbundet med, er ved at ændre sig til et barbarisk diktatur. Som for mange andre sker det først, da de af forskellige grunde selv føler sig truede. Som i de to foregående romaner blander Guillou fakta med fiktion og beskriver med et opbud af detaljer den tekniske udvikling og tidens politiske og kulturhistoriske forhold. Gennem en af de fiktive personer kommer man f.eks. tæt på Hermann Göring og opgøret mellem SA og SS. I den kulturelle afdeling møder vi blandt mange andre kendte kunstnere og intellektuelle Bertolt Brecht og Kurt Weil og kommer med til andens veje mere eller mindre sandsynligt, og spændingen øges i takt med, at de politiske spændinger strammer til for i 1939 at kulminere med to katastrofer fra den virkelige verden: udbruddet af 2. verdenskrig og sammenbruddet af Sandöbroen, der skulle have været Lauritz’ mesterstykke inden for brobyggeri. premiere på Laser og Pjalter på Theater am Schiffbauerdamm. Romanen er skruet sammen på god gammeldags vis, hvor skæbnerne krydser hin- Jan Guillou: Mellem rødt og sort. Det store århundrede III Oversat af Anders Johansen Modtryk. 379 sider. 299 kroner. Odsherredsmalerne Af John Poulsen n Odsherred har et fantastisk varieret landskab og et helt specielt lys. Det har mange malere gennem tiderne været opmærksomme på, og det gjaldt også en række unge malere, der kendte hinanden fra kunstakademiet, Karl Bovin, Kaj Ejstrup, Victor Brockdorff og Viggo Rørup, som i slutningen af 1920’erne slog sig ned i området. At det også var billigt at leve og bo der spillede desuden en ikke uvæsentlig rolle, da de jo ikke tjente de store penge. Senere kom Lauritz Hartz, Ernst Syberg, Ole Kielberg og Alfreds Simonsen til, og de boede alle tæt ved hinanden og havde nær omgang. Andre malere, såsom J. Th. Lundbye og Theodor Philipsen, havde tidligere malet på egnen, men i dag er begrebet Odsherredsmalerne især knyttet til ovennævnte malere, som i 1932 dannede kunstnersammenslutningen Corner. Netop Cornermalerne udgør grundstammen i Odsherreds Kunstmuseum, og derfor spiller de også en stor rolle i bogen ”Modernisme midt i naturen – Odsherredsmalerne”, som museet udgav i efteråret. Uden dem havde begrebet Odsherredsmalerne nok ikke eksisteret i Finn Heiberg dag på lige fod med Skagens-, Fynbo- og Bornholmermalerne. Der er tale om den indtil nu mest omfattende bog om områdets malere, og denne gang er der gjort mere ud af også at fortælle om de kvindelige malere, som tidligere har stået noget i skyggen af mændene, f.eks. Ellen Krause, Amy Bovin, Birte Bovin, Ingrid Wichmann og Helga Klibæk. Ellen Krause, der var gift med Viggo Rørup, var den eneste af dem der blev medlem af Corner, og det skete først i 1966. I mange år boede Sigurd Svane og hans familie på Malergården i Plejerup, og da de alle var aktive kunstnere, er der et særligt afsnit om netop dem. I dag tilhører Malergården Odsherreds Kunstmuseum og er absolut en besøg værd. Også i dag bor der mange malere i Odsherred, og en del af dem er tilknyttet ”Huset i Asnæs”, hvor de regelmæssigt holder udstillinger med egne værker, men også inviter kunstnere udefra, hvormed de fører traditionen videre. En del af dem er ligeledes portrætteret i bogen. I dag er der ingen af Cornermedlemmerne, der bor i Odsherred. Den sidste var Finn Heiberg, men kunstnersammenslutningen fortsætter traditionen med det figurative billede i centrum, som det kan ses på årets udstilling på Sophienholm. Her har man i år inviteret fem yngre kunstnere, og det har skabt liv og fornyelse og supplerer fint de øvrige Cornermedlemmer på denne alsidige og seværdige udstilling. Modernisme i naturen – Odsherredsmalerne. 224 s. 300 kr. Corner udstiller på Sophienholm indtil 23. februar. Nr. 2 – 2014 Side 13 Mandelas lange vej til frihed Af John Poulsen n Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at det var aftalt spil, at Nelson Mandela skulle dø selvsamme dag, som filmen ”Mandela – Vejen til frihed” havde premiere i London. Det var naturligvis ikke tilfældet, men vil uden tvivl gavne salget af billetter. Filmen dækker alle højdepunkterne i Mandelas liv, men den mest interessante del er skildringen af hans unge år som jurist, og hvordan hans politiske bevidsthed udvikler sig og ender med, at han bliver medlem af ANC med de konsekvenser det fik. Ind imellem bringes dokumentariske klip om f.eks. den brutale vold, der blev udøvet af politiet og sikkerhedsstyrkerne, og om det store internationale solidaritetsarbejde, som var med til at lægge pres på det hvide apartheidstyre, så det til sidst betingelsesløst måtte løslade Mandela og hans kammerater i 1990. Hovedrollen som Mandela spilles fint af den engelske skuespiller Idris Elba, der fremstiller ham både som sagfører og som den karismatiske leder, der hugger sten i fængslet og samtidig påvirker sine omgivelser. Hans hustru, Winnie Mandela, spilles af Naomie Harris, og man får et indtryk af de ydmygelser hun bliver udsat for, mens han var i fængsel og også problemer- ne med at genoptage samlivet efter 28 års adskillelse, der endte med en skilsmisse. I forbindelse med Mandelas død har vi set, hvordan personer, der tidligere betragtede ANC og Mandela som terrorister, nu hyklerisk hyldede ham som den store frihedshelt. Som noget nyt kom det frem i mindeudtalelsen fra Sydafrikas kommunistiske Parti (SACP), at Mandela, da han blev arresteret i 1962, var medlem af SACP og dets centralkomite, og som SACP skrev, var han til sine sidste dage en stor og nær ven af kommunisterne. Det fremgår ikke af filmen, ligesom det heller ikke fortælles, at næsten alle fangekammerater på Robbin Island både var medlemmer af ANC og var kommunister. Selv om filmen varer 146 minutter kan den naturligvis ikke få alt med fra hans 540 sider store erindringsbog, som den bygger på. Den dækker perioden frem til han blev præsident i 1994 og udkom på dansk i 1995. Problemet med filmen er ikke, hvad den fortæller, men hvad den udelader, f.eks. om ANCs kontakter til de socialistiske lande, som støttede dem på mange forskellige måder og Mandelas forhold til kommunisterne. Der er kun en svag skildring af den væbnede kamp og Mandelas træning i Etiopien som guerillasoldat. Det skyldes måske, at den også skal kunne sælges på det amerikanske marked, hvor Mandela først blev strøget af listen over terrorister i 2008. Mandela. Vejen til frihed. Instruktion: Justin Chdwick. Manuskript William Nicholson. Vises i biografer over hele landet. Paradis på jord Af Margit Andersen n Med hvidløg er det som regel sådan, at enten elsker man denne grøntsag, eller også hader man den. Med Mo Yans roman ”Hvidløgsballaderne” er det imidlertid ikke enteneller men både-og. Fra første side bliver man fængslet af handlingen, der snedigt nok begynder i midten af historien og derpå veksler mellem det, der er sket før og det, der følger efter. Stilen er ikke kun sjældent billedrig, men i det hele taget med yderst sanselige beskrivelser af lyde, lugte, smag og følelser, og intet menneskeligt, såsom pis, lort, sved og bræk, er forfatteren fremmed. Dette sammen med for tællingens brutalitet bevirker, at man undertiden næsten får det dårligt og har lyst til at kaste bogen fra sig – men man er jo fanget, så den går ikke. Titlen er på dansk dobbelttydig – sikkert ikke på kinesisk – idet ”balladerne” både kan henvise til den blinde sangers viser, der indleder afsnittene, og til den ballade det udløser, da hvidløgsmarkedet bryder sammen i det kinesiske amt med det forførende navn Paradis. De højere magter har fundet ud af, at hvidløg er guld og dekreterer, at det er, hvad bønderne på egnen skal dyrke, for som Zhang Kou synger en aften i 1986: Plant hvidløg og sælg det, og din lykke er gjort; du får et nyt sæt tøj, et nyt hus og en ny kone”. Problemet er bare, at det gør alle så, og da markedet er mættet og kølehuset fyldt, står bønderne slukørede tilbage med resten af høsten, som de må lade rådne op. Amtsledelsen, der havde lovet guld og grønne skove, gemmer sig, og de underordnede embedsmænd opfinder et hav af afgifter, som pålægges dem, der når at få noget solgt, og det indskrænker sig hurtigt til de heldige, der har forbindelserne i orden. Og så kommer balladen, bønderne går amok og raserer rådhuset, hvorefter en hel del af dem arresteres og straffes hårdt. Sideløbende indflettes en pinefuld beretning om kærlighed og tvangsægteskab, for ikke at tale om ægteskab efter døden. Tvangsægteskab er forbudt, og det er det sidste sikkert også, ligesom det er forbudt at slå andre, men der er langt fra Paradis til lovgiverne, så det gælder ikke rigtigt der. Da Mo Yan fik Nobelprisen i litteratur i 2012, rejste der sig straks et kor af stemmer, der kritiserede, at man gav prisen til en kinesisk forfatter, der på det nærmeste var styrets dikkende lammehale. I så fald må det gamle ord om, at frænde er frænde værst gælde her, for denne roman er en skånselsløs kritik af pamperi og korruption blandt partiets ledende folk og af retsvæsenets brutalitet og afstumpethed. Men ligesom den blinde sanger, der trods trusler fortsætter med at synge sine kritiske viser lige til det sid- ste, ikke vil kaldes kontrarevolutionær, således er Mo Yan det heller ikke, og det er jo en fejl i nogles øjne. Han går her efter dem, der misbruger deres magt for egen vindings skyld, og opfordrer gennem Zhang Kou det kommunistiske parti til i stedet for at være bange for folket at lytte til dets stemme. Noget andet er, at litteraturprisen ikke er politisk, men gives for et forfatterskabs kunstneriske kvalitet. Indtil nu er kun ”Hvidløgsballaderne” oversat til dansk, men den er uomtvisteligt af høj litterær værdi, samtidig med at den er spændende og giver et dybdegående indblik i, hvordan livet var for bønderne i en kinesisk udørk i slutningen 80’erne – og måske er stadigvæk? Mo Yan: Hvidløgsballaderne, Forlaget Batzer og Co. 440 s., 298 kr. Side 14 Nr. 2 – 2014 Ingen politiske fanger i Danmark Demonstration mod undertrykkelsen og kriminaliseringen af kurderne i Europa. Mandag den 24. februar 2014 kl. 15.00 Vartov ved Rådhuspladsen. Vi vil ikke have Tyrkiets politiske retssager i Danmark Forårsprogram 2014 kulturliv Pensionisternes Kulturforening af 1965 Film værd at se Onsdag den 12. februar: Historien om Gammel Strand og fiskekonerne ved Christian Bech. Arrangør: Ungkommunisterne Besøg Palæstina I april måned afholdes Palæstina Maraton i Betlehem. Maratonet er et dansk initiativ, der sætter fokus på palæstinensernes begrænsede bevægelsesfrihed på den besatte Vestbred. Men hvad handler det egentlig om? Hvordan påvirkes det palæstinensiske hverdagsliv af den begrænsede bevægelsesfrihed? I forbindelse med maratonløbet inviterer Det Danske Hus i Palæstina dig med på en spændende studietur fra den 12.-17. april, 2014. Vi vil mødes med interessante mennesker, besøge bl.a. Jerusalem og komme helt ind under huden på det palæstinensiske samfund. Programmet kan fremsendes på mail efter forespørgsel. Tilmelding sker pr. mail til [email protected] efter først-til-mølle princippet. Pris: 3700,-. Medlemspris: 3400,Læs mere på Det Danske Hus i Palæstinas hjemmeside, og hold dig opdateret på www.facebook.com/events/6495123051 08051/?ref=ts&fref=ts” \t “_blank” Facebook Onsdag den 19. februar: Byggefagenes visioner ved Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke og formand for Dansk El-forbund, København. Onsdag den 26. februar: Skipperlabskovs. Onsdag den 5. marts: Erindringer fra Afrika ved Jakob Jensen. Onsdag den 12. marts: Musikeren Fin Alfred underholder. Onsdag den 19. marts: Europaparlamentsvalget og folkeafstemningen om dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol ved Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Onsdag den 26. marts: Forårsafslutning. Alle arrangementerne foregår kl. 11.30-14.00 hos 3F BJMF, Mølle Alle 26, Valby. Befri Gaza – Verdens største fængsel Tænd et lys for Gaza den 28. februar Støt Folkebevægelsen mod EU Det er nu 5 år siden Israel overfaldt Gaza. Palæstinainitia tivet, Human Rights March og European Jews for a just peace markerer dette med et lysarrangement med talere og uddeling af foldere og løbesedler på Kultorvet i København fredag 28. februar kl. 15–17.30. Mød op og giv en hånd med. Reparation og salg af computere – kører også ud! Bladfond 2014 Rantzausgade 37A, 2200 København N. Tlf. 5046 2832 Indre By...................................................................... 700,00 Nordvest...................................................................... 1.175,00 Vest.............................................................................. 729,50 Bladfond i alt............................................................... 2.604,50 Jorn & Pollock 2014 er 100-året for maleren Asger Jorns fødsel, og det markeres med to udstillinger på henholdsvis Statens Museum for Kunst og Museum Jorn i Silkeborg. Sidstnævnte museum varmede i efteråret op med udstillingen Jorn-Picasso og Louisiana fulgte efter med Jorn & Pollock. I modsætning til Jorn og Picasso, så mødte Pollock og Jorn aldrig hinanden, og det er tvivlsomt om Pollock har set nogen af Jorns værker, da han døde allerede i 1956. Til gengæld stiftede Jorn efter Pollocks død bekendtskab med hans værker, og i sit arbejde med “Stalingrad” lægger han ikke skjul på, at han var inspireret af både Picasso og Pollock. Det manglende møde forhindrer ikke, at det er blevet en interessant sammenstilling, Louisiana har fået på benene med titlen ”Jorn & Pollock – Revolutionens veje”, fordi de hver især havde stor betydning for udviklingen i den moderne kunst. Når man ser sammenstillingerne af deres værker, så skulle man tro at de havde kendt hinanden, fordi der på en række områder er et sammenfald. Uden selv at vide det var Jorn og Pollock placeret på hver sin side i den kolde krig, idet CIA under dække, i den såkaldte kamp imod kommunismen, rundt om i Europa arrangerede udstillinger med moderne amerikansk kunst, dermed indirekte også imod Jorn, som var medlem af DKP. CIA havde hemmeligt været med til at organisere og betale bl.a. ”Congress of Cutural Freedom” og brugte museer som initiativtagere til kunstudstillingerne, men pengene kom fra CIA. Især samarbejdede man med ”Museum of Modern Art” (MOMA), hvis bestyrelse havde tætte kontakter til CIA, ikke mindst takket være Rockefeller. MOMA arrangerede i alt 19 udstillinger. En af de kunstnere man især brugte, var Pollock, uden at han og de andre vidste, at CIA stod bag, hvilket de uden tvivl ville have betakket sig for. Udstillingerne var skabt af politiske og ikke kulturelle grunde, og formålet var at vise hvor ”frit” og eksperimenterende amerikanske kunstnere kunne udtrykke sig i forhold deres kolleger i de socialistiske lande med deres ”påtvungne” socialistiske realisme. Men samtidig blev mange moderne kunstnere forfulgt af McChartyismen og kunne ikke udstille i USA. Da operationerne var hemmelige, også fordi mange amerikanske politikere var modstandere af moderne kunst og uden tvivl ville have standset udstillingerne, gik der mange år før sandheden om dem kom frem. Udstillingen slutter 23. februar. Oscar nominering Lav selv lysarrangementer Særligt hårdføre lys, bannere og løbesedler kan hentes hos Palæstinainitiativet eller bestilles gennem KPiD. 1/1–3/2 A late Quartet American Hustle Den hundredårige Jeg hedder Ernesto Philomena The Wolf of Wall Street Sandheden er åbenbart ilde hørt i Indonesien, hvor regeringen via en talsmand for præsidenten til den engelske avis The Guardian har udtrykt vrede over, at den danske dokumentarfilm ”The Act of Killing” er blevet nomineret til en Oscar. Man ønsker ikke, at den brutale nedslagtning af over 1 million kommunister, kinesere og venstreorienterede i 1965, skal blive kendt ude i verden, ligesom man aldrig officielt har taget afstand til forbrydelsen. Ingen er blevet gjort ansvarlig for mordene, og som det fremgår af filmen, bliver nogle af de skyldige endog betragtet som helte. Mail: [email protected] – www.pcmissing-link.dk Åben man.–fre. 13–19. Lør. 11–16 www.kommunisterne.dk Nr. 2 – 2014 Side 15 Mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht n Den årlige fredsdemonstration i Berlin til socialisternes kirkegård i Friedrichsfelde fandt sted 12. januar. I den store demonstration var der deltagere fra socialistiske bevægelser, fagbevægelsen og fredsgrupper samt fra de kommunistiske partier. Udover Tysklands kommunistiske parti var bl.a. Tyrkiets kommunistiske parti og det græske og svenske kommunistparti repræsenteret. Røde nelliker blev traditionen tro lagt ved mindesmærkerne i respekt for socialister og frihedskæmpere – og ved mindestenen for Rosa og Karl. 2014 er hundredåret for starten på 1. verdenskrig. Karl Liebknecht stemte som den eneste imod krigsbevillingerne i den tyske Rigsdag . I 1914 fastslog Rosa Luxemburg, at de herskende klasser var årsag til at det drev mod katastrofe. Tyskland var et klassisk eksempel i den forbindelse. Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev få år efter myrdet af reaktionen for Luxemburg – Liebknecht – Lenin. Ingen er glemt! Rejs jer og fortsæt kampen! Komfoto. deres overbevisning og kamp mod krig. 25 år senere startede 2. verdenskrig , da det nazistiske Aktivmøde om K-Festival 2014 Fredag den 28. februar kl. 17 på Frederiksundsvej 82. Hitlertyskland overfaldt Polen i september 1939 – og et folkemord startede. Vi har heller ikke brug for katastrofer i dag, skriver det tyske kommunistparti i deres avis Unsere Zeit på demonstrationsdagen. – ikke brug for militær interventioner i Syrien, Mali, Iran – ingen steder. – ikke brug for soldater i Afghanistan eller andre steder – ikke brug for dronemord og våbensalg – ikke brug for spioner gennem NSA og andre hemmelige tjenester. – vi har ikke brug for Nazis og deres i krisetider særligt farlige sociale demagogi, ikke brug for racisme, antisemitisme og antimuslimsk propaganda. – vi har ikke brug for en stadig voksende social nedbrydning og den deraf følgende nedværdigelse af millioner af mennesker. Vi har ikke brug for beskyttelse af bankerne. Vi demonstrerer fredeligt mod krige, for menneskelighed og internationalisme – for en solidarisk fredelig og socialt retfærdig verden. HN Har du lyst til at være med til at udvikle K-Festivalen og gøre den endnu bedre både praktisk og politisk? Har du lyst til at være med til planlægning og afvikling af festivalen med alle dens opgaver? Ungkommunister i Europa Har du lyst til at indgå med nye ideer og friske kræfter i et velfungerende kollektiv, der meget gerne vil have nyt blod ind til at udfordre vor måske lidt rutineprægede tilgang til opgaven? Og har du en ubændig lyst til at sætte telte, borde og bænke op, gå nattevagter på festivalpladsen, sætte bannere og transparenter op, lave plakater, løbesedler og pressemeddelelser eller anden form for agitation? Så kom til aktivmødet fredag den 28. februar kl. 17 på Frederiksundsvej 82 og meld dig til arbejdet. Vi giver en øl og et stykke mad. Er du forhindret i at komme til mødet, men gerne vil deltage i arbejdet, kan du ringe eller lægge besked på partikontoret, så bliver du kontaktet snarest muligt. n De kommunistiske ungdomsforbund i Europa afholder i februar måned deres 10. møde. Denne gang i Spanien. Mødet finder sted i en tid med den historisk største ungdomsarbejdsløshed ikke mindst i EU landene. Sammenslutningen af de europæiske kommunistiske ungdomsforbud har en parole: I alle områder, på alle uddannelsessteder, på alle arbejdspladser: Ungkommunister! Temaet for det 10. møde er Ungkommunisternes kamp for socialisme under den kapitalistiske krises betingelser. Ungkommunisterne påpeger, at målet ikke nås med tom snak. Det kræver handling, og en fælles offensiv. -eo Nr. 2. Februar 2014 Pris kr. 20,- Tale ved Bedsteforældre for asyls gadedemonstration på Kultorvet i København, lørdag den 25. januar 2014 kl. 11: ‘Du har ikke lov til at gå der og glemme’ n Det er ikke nok bare at kritisere den tidligere regering – Venstre-Konservative – med Dansk folkeparti som parlamentarisk grundlag! Det er ikke nok bare at kritisere den nuværende treparti regering –som der var sat så mange forventninger til bestående af Socialdemokratiet, De radikale og Socialistisk folkeparti!! Det er ikke nok bare at se på! Men selv handle! Det er heller ikke nok bare at sige: Vi er uskyldige, vi er uvidende! Vi véd ikke, hvilke menneskelige skæbner, der befinder sig i landets asylcentre, vi ved ikke hvad der foregår i Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet, Flygtningenævnet eller Justitsmini steriet! Det er sagt, efter at de største forbrydelser fandt sted i sidste århundrede – med udryddelse af de anderledes – at den der glemmer fortiden er dømt til at gentage den! Men tænk, hvis vi allerede i dag glemmer, hvordan værgeløse mennesker, der beder om vor beskyttelse, behandles! Som om disse mennesker truede vores menneskelighed! De kommer for at appellere til os som mennesker! Og kun sammen med hinanden kan vi være mennesker, aldrig alene. Aldrig adskilt fra andre! Også i dag er der sat ansigt på en familie – den afghanske familie Yousofi, der endnu engang trues af opsplitning for at blive sendt tilbage til et Afghanistan, som åbenbart er så farlig at ikke engang vestens højest uddannede soldater – heriblandt Danmarks soldater – tør være der længere – og Afghanistan om muligt er endnu mere opsplittet end da styrkerne kom. Det er ikke nok at Europa vil beskytte sit købmandsskab, det er ikke nok at Danmark tænker i vinding og tab! Som Arnulf Øverland sagde i “Du må ikke sove” fra 1936: Bedsteforældre for asyls gadedemonstration på Kultorvet i København Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Du må ikke gå til ditt kjøpmannskap og tenke på hvad der gir vinning og tap! Du må ikke skylde på aker og fe og at du har mer enn nok med det! Du må ikke sitte trygt i ditt hjem og si: Det er sørgelig, stakkars dem! Du må ikke tåle så inderlig vel den urett som ikke rammer dig selv! Jeg roper med siste pust av min stemme: Du har ikke lov til å gå der og glemme! Leif Bork Hansen Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år…………………… 275,- kr. 1/2 år………………… 165,- kr.
