Vedr. jem & fix, Muslingevej, Egå

Transcription

Vedr. jem & fix, Muslingevej, Egå
Nr. 12
December 2013
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark
DA i offensiven for
løndumping
Kalder sociale klausuler og kædeansvar dyrt, dårligt og dumt
Af Allan Nielsen
n Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilsyneladende
gået i panik over det stigende
antal kommuner, der vender
sig imod social dumping og
indfører sociale klausuler i deres kontrakter med entreprenører. Og DA’s panik er ikke
blevet mindre af, at klausulerne nu også i stor stil følges op
med krav om ”kædeansvar”,
så hovedentreprenør pålægges ansvaret for, at eventuelle
underentreprenører har ordnede løn- og arbejdsforhold.
Det fremgår af hele to personlige breve, som DA har sendt
til alle landets byrådsmedlemmer, få dage før valget.
Varmt tema
”I DA har vi med stor bekymring set, at der er gået selvsving i debatten om, hvordan
medarbejdere fra vores nabolande yder en stadig større
indsats i det private erhvervsliv,” skriver DA’s administrerende direktør Jørn Neer­
gaard Larsen til politikerne.
Han erkender dog, at der
ikke skal herske tvivl om, ”at
udenlandske virksomheder,
der arbejder i Danmark, skal
overholde alle love. Det skal
danske myndigheder gøre alt
for at sikre.”
De klausuler, som mange
kommuner gennemfører i øjeblikket, finder direktøren ”er
i strid med EU-retten og kan
ikke lovligt retshåndhæves
over for udenlandske virksomheder. Det kan de derimod
over for danske virksomheder. Derfor vil klausuler kun
svække danske virksomhe-
ders konkurrenceposition i
forhold til udenlandske.”
”Sund konkurrence”
Neergaard Larsen har også
sendt et indlæg til Berlingske
Tidende, hvor han betegner
tiltaget med klausuler som
”dyrt, dårligt og dumt”. Samtidig kalder han politikernes
debat om emnet for helt fordrejet. Den tjener efter DA’s
opfattelse ”kun det formål at
skabe kunstige mure imod en
sund international konkurrence.”
Herefter må fagbevægelsen stå for skud for følgende
svada: ”Kravet om arbejdsklausuler er reelt, at fagbevægelsen vil have kommunerne
til at presse overenskomster
igennem ved at true leverandører med, at de kun kan få
ordren, hvis de overholder
overenskomsterne,” skælder
DA-direktøren og fortsætter:
”Herved begår fagbevægelsen to fejl: Man forbryder sig
mod aftalemodellens principper, og man forbryder sig
mod EU’s principper om fri
konkurrence.”
Ifølge DA-direktøren er
konsekvensen af et kædeansvar, ”at bygherren vil sikre
sig mod overraskelser ved at
stille krav om sikkerhed for et
evt. krav hos en underleverandør. Langt de fleste virksomheder og særligt de mindre
vil skulle have en bank til at
medvirke til en sådan sikkerhedsstillelse. Det betyder, at
den samlede pris for at få udført en opgave stiger – og det
betyder, at mindre virksomheder stilles ringere i konkurrencen.”
Direktøren mener, at kædeansvar paradoksalt nok vil
stille de relativt store udenlandske virksomheder stærkere over for de danske.
Om det er polske virksomheder, DA tænker på, vides
ikke, men den polske ambassadør i København udtalte på
en konference i LO-Huset i
november, at der skam ikke
var noget i vejen med timelønninger på 40 kroner!
Vejle-nej til kædeansvar
Men Vejles borgerlige partier
lytter til DA’s våbenraslen.
Således sagde et VKO-byrådsflertal på 17-14 nej til kæde­
ansvar i Vejle med argumenter
som ”frihed, arbejdskraftens
frie bevægelighed og værdien
af partnerskaber”.
Forslaget var ifølge
dknyt.dk stillet af Søren
Peschardt (S) og Lone Myrhøj (SF) med henvisning til
Aalborg, hvor Venstre godt
kunne gå ind for kædeansvar.
I Horsens er kædeansvaret
ganske enkelt blevet et en
del af budgetforliget for 2014.
I Brøndby har alle partier –
også Venstre, de konservative
og DF taget afstand fra socialdumping.
Fremgang for
kommunisterne
Stemmer forpligter
Demokratikampagnen
Valget til kommunalbestyrelserne og hovedstadsrådene
gav kommunisterne, liste R,
en flot fremgang i både i de
4 kommuner og i de tre regioner vi stillede op i. I Hovedstaden, Midtjysk og Nordjysk
region fik Kommunistisk
Parti i Danmark mere end
3.100 stemmer, en fordobling i
forhold til sidste valg.
I København og Aarhus,
hvor partiet stillede op på fælleslisten Kommunisterne sammen med KP, blev stemmetallene godt og vel fordoblet.
Til dette valg var der afsat
mange skattekroner til kampagner for at få flere til at
stemme. Tiden efter valget,
med de såkaldte konstitueringsaftaler, har været en
uskøn forestilling, der udstiller hulheden i det der kaldes
for den højeste form for
demokrati.
Vælgerne er blevet snydt så
det drev, valgløfter omgående
svigtet, ja sågar partiskift er
foretaget for personlig vindings skyld. Det er ikke alene
lovligt, men en grundregel i
den borgerlige grundlov, der
bygger på den enkeltes frihed,
også i det parlamentariske
såkaldte demokrati.
Vi kæmper videre
Kommunisterne blev ikke
valgt ind, men det betyder
ikke at vi dropper vores programmer og valgløfter. Dem
fortsætter vi kampen for –
bare udenfor de bonede gulve.
Sådan som vi altid har gjort.
Så kom og vær med, for fra
fællesskab starter forandringerne. Vi takker de mange for
tilliden. Den vil vi leve op til.-bc
Side 2
Leder
Tam venstrefløj
Det har nok gibbet i en og anden enhedslistevælger ved
at høre et af partiets folketingsmedlemmer udtale, at
Enhedslisten såmænd bare prøver at få socialdemokratisk politik igennem. Ordene faldt i DR2 debatten, mens
partiet stadig forhandlede om Finansloven. Sidenhen er
det jo gået anderledes, og der kom ingen små bidder gammeldags socialdemokratisk politik igennem, som f.eks.
fuldt fradrag for fagforeningskontingent. Det har fået den
socialdemokratiske fagbevægelse til at komme med voldsomme udfald mod Enhedslisten.
Nr. 12 – 2013
Europa sulter
Millioner af europæere er afhængige af Røde Kors-hjælp
1,96 millioner børn lever i
familier, som kan kaldes ”Poor
Workers” og som er afhængige af fødevarehjælp.
EUs fattigdomskurs
Perspektivløst
Når det har gibbet i deres vælgere, er det fordi, det var
en håbløs både visions- og perspektivløs udmelding. Det
er jo længe siden, at det, som kaldtes socialdemokratisk
velfærdspolitik, døde. At Socialdemokraterne sammen
med SF ved sidste valg forsøgte at spille på tidligere
tiders sociale image og give løfter, har virkeligheden efter
valgsejren tydeligt afsløret som bluff. Det nummer kan de
ikke optræde med igen.
Reformerne
Der har i de seneste tyve år været gennemført mange
reformer, både af borgerlige og socialdemokratisk ledede
regeringer. Befolkningen har for længst lært, at reformer
ikke mere betyder fremskridt, men tilbageskridt. Over
hele verden, og meget tydeligt i den højt udviklede del af
verden, er kapitalismen i gang med at gennemføre neo­
liberalistiske reformer, hvor samfundets skatteindtægter i
stadig større omfang tilfalder ”erhvervslivet” i form af forskelige støtteordninger, redningspakker og hjælp til nye
markedsandele, herunder ved krigsindsats. I EU-området
er det sat i system med tvangsforordninger, som regeringerne – herunder også socialdemokratiske – frivilligt har
underlagt sig.
Mangler mobiliseringen
Efter EU’s Finanspagt er de økonomiske rammer og retningen lagt fast og skal forud godkendes. I et finanslovsforlig kan man så rykke lidt rundt på posterne. Man kan
tage fra de gamle og give til de unge eller omvendt, men
de store linjer og perspektivet ligger fast.
At tro, at det under disse betingelser er muligt at
vende skuden i en mere social retning, er naivt. Der skal
helt andre ting til end lukkede parlamentariske forhandlinger. Der skal mobilisering af befolkningen til. Der
skal engagerede mennesker med et klart mål til på alle
arbejdspladser, i fagforeningerne, blandt arbejdsløse, på
uddannelsesinstitutionerne, i bevægelserne, i alle byerne.
Det er derfra det skal komme, og det er det, som partiernes medlemmer har til opgave, i stedet for at lammes
af at skulle forklare og forsvare deres parlamentarikeres
beslutninger.
Af Lilli Rodeck
n Efter 2. Verdenskrig havde
mange lande i Europa ikke
høstet i flere år. Sulten blandt
de overlevende var så stor,
at Røde Kors måtte uddele
fødevarehjælp. Europa kom
på fode igen, og i de mange år
siden krigen har Røde Kors
hovedsageligt støttet afrikanske lande, hvor tørke, krige
og fejlslagne høster jævnligt
har forårsaget hungersnød og
fejlernæring.
Billedet vendt
Men nu er billedet vendt.
Røde Kors yder nu mere
fødevarehjælp i Europa end
i Afrika. Arbejdsløshed, lave
lønninger og stigende udgifter
til bolig, energi og mad har
ramt Sydeuropa, Storbritannien, Tyskland og Østeuropa.
I Spanien alene får 1,2 millioner mennesker mad fra Røde
Kors hver dag.
Næsten tre fjerdedele af
de 18–21 årige tjener mindre
end det beløb, der skal til
for at opretholde et liv med
bolig og mad. I Storbritannien
tjener 27 % af kvinderne og
16 % af mændene under 65 kr.
i timen mod de 74 kr., som er
nødvendige for at opretholde
tilværelsen. Det betyder, at
Det er tankevækkende og kalder på handling, at Europa og
EU nu har flere mennesker,
som hver dag er afhængige
af Røde Kors for at holde
sulten fra døren. Med lavere
lønninger og højere priser, er
EU på en katastrofekurs. De
mange tiltag, EU og regeringerne gør for at øge konkurrenceevnen i forhold til lande
som Indien og Kina, splitter
den europæiske befolkning op
i en sammensætning, hvor de
rigere bliver rigere, mellem­
lagene bliver færre, og antallet af fattige stiger voldsomt.
Det er en farlig udvikling, som
giver grobund for radikale
højre­populistiske grupper,
som Gyldent Daggry i Grækenland.
Fattig arbejds­
kraftreserve
I vores egen andegård ser vi en
politik, hvor arbejdsgiverforeninger og politikere i fællesskab opbygger en arbejdskraftreserve, som vil og skal tage
arbejde under mindstelønnen.
Med ændringerne i kontanthjælpen for de 26–30 årige,
gensidig forsørgerpligt for ugifte som gifte samlevende, den
kortere dagpengeperiode og
det forlængede optjeningskrav
til en generhvervelse af dagpengeretten skabes der øget
fattigdom. Det vil igen skabe
grundlag for øget kriminalitet,
øget tilslutning til højreradikale
grupper og øget misbrug.
Men man gad nok vide, om
EU turde gennemføre deres
politik, hvis ikke der var hjælpeorganisationer til at afbøde
de værste følger af den økonomiske politik, som EU har
pålagt medlemslandene siden
Lissabon-traktaten? EU har
de seneste år med al ønskelig
tydelighed vist, at det er en
neofascistisk konstruktion,
som har til formål at svække
fagforeninger, sikre billig
arbejdskraft og maksimalt
gode vilkår for erhvervslivet
på bekostning af almindelige
mennesker.
Stil krav
Med øget fattigdom og ”Poor
Workers” bør næste overenskomstforhandlinger handle
om ”en løn til at leve af”. Hele
diskussionen om konkurrenceevnen er en pseudodiskussion, da virksomhedsejerne
aldrig har haft så store profitter som nu. Så vi bør kræve,
at løndumping skal fjernes
og kædeansvar skal gælde
for alle. Med over 37.000,
som er faldet ud af dagpenge­
systemet, bør kravet være, at
erhvervsskattelettelserne kun
gives, når det udmøntes i job,
danske job til danske overenskomster!
Vi kan dog glæde os
over, at Kommunisterne fik
fremgang ved det overståede
Regions- og Kommunevalg.
Dette skete trods den massive
antikommunisme anført af
borgerlige partier og medier.
Angsten for opslutning til
socialismen er så stor, at man
kunne høre formanden for De
Konservative beskrive retten
for ældre til bad 2 gange om
ugen som ”den rene kommunisme”.
Fagforbundene
De sure opstød fra de udpræget socialdemokratisk ledede
forbunds side er hovedrystende. Hvis de tror, at medlemsflugten kan stoppes med skattefradrag, har de ikke forstået problemet. De kunne selv have krævet det af deres
venner i regeringen, men har ikke fået det igennem. Det
er også tvivlsomt, hvor mange tusinde medlemmer der
ville have stillet op på Slotspladsen for det krav. Men det
kunne kravet om klausuler på danske overenskomster på
alt offentligt arbejde nok havde afstedkommet, hvis altså
fagbevægelsen havde mobiliseret. Men det vil vennerne i
regeringen ikke lovgive om.
– Så flugten fortsætter.
22. årgang
Organ for Kommunistisk
Parti i Danmark
Frederikssundsvej 82
2400 København NV
Telefon 38 88 28 33
Bankkonto: 5322 0311328
www.kommunisterne.dk
E-mail: [email protected]
Ansvarlig over for presseloven:
Jørgen Madsen.
Redaktion:
Frederikssundsvej 82
2400 København NV
Redigering af december-num­me­
ret er afsluttet 9. dec. Afleveret til
Post­Danmark: 11. december.
Telefon 38 16 28 33
Deadline kommende numre:
Januar 2014 – 23. december
Februar 2014 – 27. januar
www.kommunisterne.dk
E-mail:
[email protected]
ISSN 0906-544X
12 numre årligt.
Kommende numre
afleveres til Post Danmark:
Januar 2014 – 8. januar
Februar 2014 – 5. februar
Abonnement:
Halvårs 165,- kr.
Helårs 275,- kr.
Løssalg 20,- kr.
Sats: Karen Hedegaard
Tryk: Kailow Graphic
Nr. 12 – 2013
Side 3
Snyderi
Fokus på småsnydere efter afsløring af storsnydere
kædeansvar, men i stedet
valgte hun politisk at udelukke Enhedslisten og indgå
i valggruppe med borgerlige
partier. Strøget var løftet om
klausuler i gruppens politiske
grundlag, og i stedet kom en
aftale om mere privatisering.
Hendes 64.917 personlige vælgere blev snydt, så det drev.
Skattesnydere
Af Betty Frydensbjerg Carlsson
Kommunistisk Parti
i Danmark
Politiske snydere
Snyd er blevet hverdag i politik. Det var for eksempel snyd
at gå til valg på løfter om mere
velfærd, og så i stedet fortsætte og forstærke den tidligere
regerings asociale politik.
Vælgerne blev snydt.
De mange efterlønnere og
arbejdsløse fagforeningsmedlemmer, der hver dag gik
på gaden med kampagnen
”Skævt”, blev snydt. Efter
kommunevalget har en række
valgte lokalpolitikere snydt
deres vælgere ved at skifte
parti for personlig vindings
skyld, andre har snydt ved at
gå ind i valggruppeordninger
med et andet politisk grundlag end det, de gik til valg på.
For eksempel ønskede
folketingspolitikeren Sophie
Hæstorp Andersen at blive
formand for Region Hovedstaden. Under parolen ’Mod og
Menneske’ førte hun en offensiv valgkamp for klausuler
mod løndumping og kæde­
ansvar, og gik endda offentligt
imod partifællen, finansminister Bjarne Corydon, da han
trak i land på spørgsmålet. På
valgaftenen stod det klart, at
der var et massivt flertal for
regeringspartierne sammen
med Enhedslisten.
Hun var således sikker på
at blive formand for regionsrådet på et valggrundlag,
der indeholdt klausuler og
DR har gennem en udsendelsesrække afsløret skattesnyd
i mange-milliard-klassen. En
stab af ”Skatterådgivningsvirksomheder” lever fedt af at
hjælpe rige samfundssnyltere
med at snyde det samfund,
der har givet dem mulighederne for at tjene de mange
penge. Sågar banker, som har
nydt godt af skatteborgernes
socialhjælp, til dem da de
havde spillet pengene op på
grund af fejlslagne spekulationer, er internationalt aktive
med at hjælpe til skattesnyd.
Det på trods af at de vel satser
på, at skatteborgerne atter vil
komme dem til hjælp næste
gang, de taber i spil.
Hjælp til snyderne
Omfanget af skattesnyderiet
har vakt berettiget ophidselse
hos den store gennemkontrollerede skattebetalende del
af befolkningen. Ikke mindst
hos den del, der har måttet
bære de mange økonomiske
forringelser af deres liv på
grund af spekulationskapitalens kollaps.
Til gengæld er de sædvanlige politikere larmende tavse
over for krav om stramninger.
Regeringens reaktion har
været massefyringer i skattevæsenet. Dette på trods af
advarsler fra de ansatte, der
arbejder med sagerne i virkelighedens verden.
Igen må vi notere os, at
”oppositionen” er tavs. Sammen med nedlæggelsen af
afdelingen for økonomisk
kriminalitet virker fyringerne
som en venlig håndsrækning
til de rige skattebedragere.
Men selvfølgelig, skat er jo et
fyord i EU, så den offentlige
sektor skal ”moderniseres” og
slankes. De ”moderniserede”
må så overgå til en kortvarig
og nedskåret arbejdsløshedsunderstøttelse, i stedet for at
inddrive indtægter til sam­
fundet.
Kontrollerede fyrede
På arbejdsløshedsunderstøttelse vil de fyrede til gengæld
blive gennemkontrollerede i
begge ender, og skal redegøre
for al deres færden. En række
automatiske økonomiske
straffe falder prompte, hvis
der sker smuttere i forhold til
at tilbyde sig til det arbejdsmarked, der har smidt dem
ud.
Og efter en kort periode
kan de få lov til at arbejde
gratis for den lave understøttelse de får i maksimum to
år for deres dertil indbetalte
a-kasseforsikringskroner, som
de selvfølgelig også betaler
skat af.
Mere kontrol
Til gengæld er de sædvanlige
stemmer om mere kontrol
vågnet op igen. Det forlyder,
at nogen formastelige arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere sniger sig til at tage af
sted på en uges billig afbudsferie for at holde lidt sammen
på livet og familien. Hele 37
blev snuppet.
Men der snuppes alt for
få af disse snydere i lufthavnene, mener de sædvanlige.
De skulle jo sidde derhjemme
og skrive meningsløse jobansøgninger, så nu må der
mere kontrol til i lufthavnene,
mener de.
Det er nok de samme,
som har hvisket DR i øret,
at se­rien om de helt store
skattesnyderier hurtigt skal
efterfølges af (endnu) en serie
om socialt snyderi…
Side 4
Nr. 12 – 2013
Dong-direktør fik renoveret
hus af underbetalte polakker
n Finansdirektør Marianne
Wiinholt sidder på en nøglepost i Dong Energy.
Her styrer hun det statsejede energiselskabs finanser
og er den tredje i rækken
efter bestyrelsesformand Fritz
Schur og administrerende
direktør Henrik Poulsen, når
der skal træffes afgørende
beslutninger.
Marianne Wiinholt købte
sammen med sin mand deres
nye hjem i Klampenborg i juni
sidste år for 11,2 millioner
kroner. Derefter indgik de
en aftale med Nicolai Gohs
Miehe-Renards selskab Entreprenøren A/S om en omfattende renovering med nyt tag,
nye gulve og trapper, isolering, opsætning af gipsplader
og omfattende malerarbejde.
Finansdirektøren har fået
sin villa renoveret af polske
håndværkere, der fik 50
kroner i timen. De underbetalte polske byggefolk har
udpeget Dong-direktørens
millionvilla som en af deres
mange arbejdspladser i sommeren 2012. Det fremgår
af en kendelse fra en faglig
Finansdirektør Marianne
Wiinholt, Dong Energy.
voldgiftsret. 16. september
fastslår kendelsen, at KH
Construction skal efterbetale
de polske bygningsarbejdere
tre millioner kroner i løn,
feriepenge og pension. Polakkerne vidnede i sagen, som
i kendelsen fastslog, at der
var tale om bevidst, grov og
systematisk undergravning af
løn- og arbejds­vilkår i forhold
til overenskomsten.
Ingen mistanke
Finansdirektøren har ikke undret sig over, at der arbejdede
polske byggefolk i hendes hus
med meget lange arbejdsdage, som normalt forbindes
med social dumping.
– Jeg har ingen viden eller
mistanke om, at der kunne
være tale om social dumping
på vores renoveringsprojekt,
der sluttede for et år siden.
Jeg ville aldrig bruge en entreprenør, som bruger social
dumping, fastslår DONG’s
­finansdirektør Marianne
Wiinholt, der ikke ønsker
at tale med Fagbladet 3F
direkte. I stedet sender hun
sine svar via det statsejede
energiselskabs kommunikationschef Karsten Anker
Petersen.
Hun oplyser, at hun betalte
en timepris på mellem 345-475
kroner plus moms afhængig
af de konkrete opgaver.
– Jeg havde ingen grund til
at undre mig over, at nogle af
håndværkerne var fra Polen.
Jeg synes, det er helt naturligt
at arbejdskraft, ligesom varer
og serviceydelser, bevæger
sig over landegrænserne,
siger Marianne Wiiholt via
kommunikationschefen.
Undrer sig
For faglig sekretær Silas Grage fra BJMF, der har kortlagt
det omfattende lønfusk, lyder
den forklaring som argumenter hentet fra den berømte kø
ved håndvasken.
– Social dumping har stået
højt på dagsordenen i samfundsdebatten i flere år. De
polske byggefolk har arbejdet
mindst ti timer på hverdage
og seks timer om lørdagen,
så hun kan dårligt undgå at se
faresignalerne ved de lange
arbejdsdage og social dumping. Jeg undrer mig over, at
hun ikke undrer sig, fastslår
Silas Grage.
Kilde: 3F-nyt
Ny formand for Byggefagene
n Byggefagenes Samvirke
i København har på et eks­
traordinært årsmøde valgt
ny formand, Per Olsen,
formand for elektrikerne i
København.
Den hidtidige formand
gennem 18 år, Anders Olesen,
valgte at trække sig som formand, da han skal tiltræde en
stilling i Enhedslisten.
Byggefagenes Samvirke
har gennem årene været
­drivkraft i mange aktiviteter
for at sikre arbejdsmiljøet
på byens byggepladser, kampen for at få sat arbejdspladser i gang med byfornyelse og
dermed skabelse af arbejdspladser. Og sidst men ikke
Den nye formand for Byggefagenes Samvirke (øverst) og den
afgående Anders Olesen.
mindst har man været meget
aktive i kampen mod social
dumping.
nyt FRA arbejdsmarkedet
Gøgeungeeffekt
Andelen af social- og sundhedsassistenter på landets
hospitaler er stærkt faldende.
En ny rapport fra KORA (Det
Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning) viser, at der
de seneste år har været en
kraftig gøgeungeeffekt på
hospitalerne. Fra 2008 og til
2012 er andelen af sygeplejersker steget fra 71 procent til
78 procent af de plejeansatte
på landets ­hospitaler. Samtidig er andelen af social- og
sundhedsassistenter faldet fra
29 til 22 procent.
“Rapporten giver et godt
billede af situationen. Vi får
at vide, at de sygeplejefaglige
opgaver i dag er blevet mere
komplicerede, og derfor er
det nødvendigt at erstatte SOSU’erne med sygeplejersker.
Nogle steder er det rigtigt.
Men andre steder er det helt
i skoven, når man fjerner
alle SOSU’er fra bestemte
afdelinger. Det er renlivet
fagpolitik, og det fortæller
meget, når rapporten konkluderer, at afdelinger, der gør
brug af SOSU’ernes særlige
kompetencer, har det bedste
arbejdsmiljø, og det er også
til gavn for patienterne,” siger
sektorformand i FOA, Karen
Stæhr.
Strømmer til a-kasser
Polakker, estere og andre
østeuropæere melder sig i
stor stil ind i danske a-kasser.
Antallet af østeuropæiske
medlemmer er mere end fordoblet på få år.
Fagbevægelse, arbejds­
givere og eksperter vurderer,
at tilstrømningen først og
fremmest er et vidnesbyrd
om, at østeuropæerne er ved
at slå rod på det danske arbejdsmarked.
Fagbevægelsen vurderer, at når østeuropæerne er
medlemmer af en a-kasse, så
bliver det nemmere at få dem
meldt ind i en fagforening.
Det er positivt, for det betyder, at de bliver omfattet af
danske overenskomster.
Corydon mod
kædeansvar
Fire københavnske byggefagforeninger sender åbent
brev til finansminister Bjarne
Corydon, der har meddelt, at
han ikke kan støtte en lov om
kædeansvar.
De fire københavnske
fagforeninger, 3F Bygge- Jord
og Miljø, 3F Hovedstadsregionen, Rør og Blik samt Elektrikerne, indleder deres åbne
brev med: “Kæden hopper af,
Corydon.”
For nylig mødtes et halvt
hundrede bygningsarbejdere
fra begge sider af Øresund;
tillidsfolk, bestyrelsesmedlemmer, faglige sekretærer. På
dagsordenen var spørgsmålet om bekæmpelse af social
dumping. Man påpegede, at
København pålægger firmaerne kædeansvar for offentlige
opgaver. I Gentofte har viceborgmester Søren Helsel, fået
flertal for et lignende forslag.
I andre kommuner, for eksempel i Aarhus, arbejder man
på at få tilsvarende modeller
indført, så offentlige midler
ikke bruges til at understøtte
asociale firmaer, som undergraver velfærden.
Risikerer fyreseddel
Bestyrelsesmedlemmer og
andre, der repræsenterer Københavns Kommune i blandt
andet Metroselskabet, risikerer en fyreseddel, hvis de
ikke kæmper for blandt andet
danske lønninger.
”Vores bestyrelsesmedlem-
mer skal arbejde hårdt for,
at der er ordnede forhold i
de selskaber, som København er medejer af. Når vi for
eksempel bygger for skatteborgernes penge, så skal
arbejdet selvfølgelig laves til
overenskomstmæssig løn, og
der skal være ansat lærlinge,”
siger overborgmester Frank
Jensen (S).
Københavns Kommune er
repræsenteret i over 400 bestyrelser i forskellige virksomheder. Blandt de større kan
nævnes: Udviklingsselskabet
By & Havn, Movia, Arena
CPHX, Lynettefællesskabet,
Metroselskabet, CTR, Amager
Ressourcecenter, Vestforbrændingen og HOFOR. Alene disse ni selskaber havde i
2012 en samlet omsætning på
over 13,5 milliarder kroner.
Praktiksvindel
Theis Hasselby Nielsen fik
Nr. 12 – 2013
Side 5
De unge kræver
praktikpladser
ØKONOMI
Økonomiske modeller
Over 11.000 unge mangler i dag en praktik- eller
læreplads. Og de nyeste tal viser, at antallet af
nye uddannelsesaftaler fortsat er dalende.
Af Martin Jensen
n Mange kommuner har allerede indført uddannelsesklausuler med krav om et bestemt
antal lærlinge og elever ved
store udbud.
Et godt redskab for
kommunerne
”Uddannelsesklausuler er
et godt redskab for kommunerne til at sørge for flere
praktik- og lærepladser. Ved
uddannelsesklausuler stilles
håndfaste krav til leverandører og entreprenører ved
kommunale udbud.
Men kommunerne må se at
komme ud af elfenbenstårnet.
De kan gøre det meget bedre,” siger Kasper Sand Kjær,
ungdomskonsulent i LO.
3 ud af 4 unge mener, at
kommunerne har et særligt
ansvar for at skaffe flere læreog praktikpladser. Det viser
en undersøgelse, som Gallup
har foretaget for LO.
Tage flere redskaber
i brug
”Kommunerne må tage flere
redskaber i brug,” siger LO’s
ungdomskonsulent, Kasper
Sand Kjær.
Og han fortsætter:
”Den store mangel på prak­tik- og lærepladser er en
­katastrofe for vores unge på
erhvervsskolerne, som ikke
får muligheden for at gennemføre den uddannelse, de
drømmer om. Og en katestrofe for samfundet, fordi vi ikke
får uddannet den fremtidige
faglærte arbejdskraft, som vi
har brug for. Kommunerne
har selv et ansvar for som en
stor arbejdsgiver til at tage
flere elever og lærlinge ind.
Og så kan kommunerne også
gøre langt mere for at gå i
­dialog med de lokale virk-
Andre boller på suppen
somheder om deres ansvar
og rolle,” siger Kasper Sand
Kjær.
Mange løfter
Under den nys overståede
kommunale valgkamp var der
ikke mangel på løfter fra de
kommende lokalpolitikere,
at nu skal der andre boller på
suppen. Nogle kommuner har
taget det op, men andre har
som sædvanligt syltet spørgsmålet.
Det burde være et lovkrav,
at alle offentlige myndigheder
har et medansvar for at uddanne vores unge.
Redigeret af Martin Jensen
tilbudt job som murer, mod at
han tog tre ugers prøvetid på
dagpenge. Fagbevægelsen råber vagt i gevær. De oplever,
at jobcentre agerer gummistempel for kreative firmaer,
der jagter gratis arbejdskraft.
Efter mindre end en uge
som arbejdsløs murersvend
fik Theis tilbud om arbejde i
murerfirmaet.
”Da jeg spurgte murer­
mesteren, hvorfor jeg ikke
bare kunne få en almindelig
ansættelse med det samme,
lød svaret, at det ikke ville
være fair over for de andre i
firmaet, der også har været
tre uger i virksomhedspraktik, før de begyndte at få løn,”
fortæller Theis.
I LO understreger man, at
det aldrig har været hensigten, at virksomhedspraktik
skulle bruges som en slags
gratis prøvetid for nyansatte.
LO og flere medlemsforbund
har oplevelsen af, at der foregår et stigende misbrug af
ordningen. Derfor slår man
alarm over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
”Det er simpelthen forargeligt, at nogle virksomheder
bruger beskæftigelsessystemet til at indføre prøvetid og
lader staten og skatteyderne
betale for det.”
Thomas Bentsen, næstformand i Murernes Brancheforening, mener, at jobcentrene
agerer gummistempel i sager
om virksomhedspraktik.
”Mit indtryk er, at den blanket, der skal udfyldes af den
ledige og arbejdsgiveren, bliver godkendt i jobcentret hver
gang. Der bliver ikke ført
kontrol med det her, og jeg
har aldrig hørt om en arbejdsløs, der prøvede at komme i
virksomhedspraktik, men fik
nej nede på jobcentret,” siger
Thomas Bentsen.
Af Bo Møller
Forældrearbejde
Et stramt budget får institutionerne til at bede forældrene
om hjælp til vedligeholdelsen.
Forældrenes Landsforening
(FOLA) har lavet en undersøgelse i samarbejde med forbundet FOA. Den viser klart, at forældrene bidrager til både den
udvendige og den indvendige
vedligeholdelse. Det hjælper
på institutionernes budgetter.
Men hjælpen er gået for vidt,
mener Dorthe Boe Danbjørg,
næstformand for FOLA.
Formanden for KL’s
Børne- og Kulturudvalg, Jane
Findahl, vil tage forældrenes
omfattende frivillige arbejde
op med borgmestre og politikere. ”Forældre må under ingen omstændigheder føle sig
presset til at deltage i driftsopgaver, og det må aldrig blive
sådan, at driften af en institution afhænger af forældrenes
bidrag eller arbejdsindsats.
Det bedste legetøj for regnedrengene i Finansministeriet er de
økonomiske modeller. Også mange meningsdannere er glade for
økonomiske modeller. Modeller er der flere af med mere eller
mindre eksotiske navne. ADAM og DREAM er de mest kendte.
Men hvad er en økonomisk model for noget? Det er ikke en
håndfast ting. I stedet er det en række regneregler og en bunke
økonomiske data, som man så kan køre igennem den store regnemaskine og nå frem til mere eller mindre forbløffende resultater.
En meget simpel model kunne være en model over, hvor stor
den danske befolkning vil være om et givet antal år. Indlægger
man i modellen størrelsen af den danske befolkning i dag fordelt
på alder og køn, og indlægger man samtidig nogle regneregler
om, hvorledes befolkningsstørrelsen vil ændre sig fra år til år,
altså om, hvor mange der bliver født, hvor mange der dør og om
ind- og udvandring, så kan man regne ud, hvor stor befolkningen bliver næste år, om 10 år eller om 100 år. F.eks. kan man ud
fra tidligere års erfaringer skønne, at en kvinde i gennemsnit
vil nå at føde 1,9 børn og blive 81,9 år gammel. Men ændrer
forudsætningerne sig, f.eks. ved at kvinderne føder flere børn,
så rammer modellen skævt.
Man kan lave meget mere indviklede modeller, der kan forudsige fremtidens økonomiske situation, hvis modellerne virker.
Og det gør de bestemt ikke altid, fordi de indlagte regneregler
er upræcise eller direkte forkerte.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop udgivet en rapport om modellerne og deres begrænsninger. Hovedpointen
er, at der i modellerne altid tages højde for, hvorledes skattesystemet virker. Modellerne er derfor på forhånd fodret med
regneregler for, hvorledes bl.a. en skattesænkning vil påvirke
udbuddet af arbejdskraft og produktionen. Skatteministeriet har
med sin model beregnet, at de lavere øl- og sodavandsafgifter
øger beskæftigelsen med 150 personer, og finansministeriet har
regnet sig frem til, at sætter man selskabsskatten ned med 1
milliard kr., så kommer der 50 flere i arbejde. De 50 flere, som
modellen kom frem til, var dog ikke nok for finansministeriet, så
de pudsede lidt på modellen og kom så frem til, at det måske er
600 flere, der kommer i arbejde.
Men de økonomiske modeller tager normalt kun højde for, at
sættes skatten ned, så vil det – måske – i første omgang kunne
give lidt flere i arbejde. Modellerne tager langt fra altid højde
for, at skatterne faktisk går til noget godt, der kan skabe meget
beskæftigelse og i øvrigt være til gavn for befolkningen.
Det er klart, at hvis staten foretager investeringer for 1 milliard kr., så er det med i modellernes beregninger. 1 milliard
mere i investeringer vil give 700 flere jobs, siger finansministeriets model.
Men bruges skatten til at højne servicen, så er det desværre
ikke noget, som modellerne kan regne på, for de nødvendige
regneregler er ikke lagt ind i modellen. Mere personale i
daginstitutioner og flere lærere på skolerne er jo ikke bare en
ekstra udgift. Tværtimod må det antages, at det giver en bedre
og mere produktiv arbejdskraft. Et bedre sundhedsvæsen vil
betyde, at de syge hurtigere bliver raske, og igen betyder det en
mere produktiv befolkning. Offentlig forskning er ikke bare en
udgift. Forskningens resultater vil på et tidspunkt omsættes til
øget produktion og beskæftigelse.
Sådan kan man blive ved: Har modelbyggerne ikke opsat regneregler for betydningen af offentlige udgifter, så regner modellerne med garanti galt, og jo flere år frem i tiden, man lader sin
model køre og regne, jo mere galt går det.
Vi skal som kommunister og marxister naturligvis ikke bare
afskrive alle økonomiske modeller. Faktisk opstillede Karl Marx
i Kapitalen en økonomisk model, der viste, hvordan økonomien
hang sammen. Og faktisk er et afgørende træk ved opbygningen
af socialismen, at den økonomiske udvikling sker efter en plan,
som kræver en model for at kunne virke.
Men vi skal ikke bare tro på de beregninger, der kommer ud
af de økonomiske modeller, som stort set altid er opbygget ud
fra en borgerlig økonomisk teori.
Side 6
Nr. 12 – 2013
Udenlandsk arbejdskraft
skal hurtigere ind i Danmark
Kommunerne opfordres til at afgive kompetence til udstedelse af cpr.-numre
n Kommunernes Landsforening (KL) har opfordret
alle kommuner til at indgå
sam­arbejde med International ­Citizen Service (ICS) for
at give virksomheder lettere
­adgang til udenlandsk arbejdskraft.
ICS betegnes som et internationalt borgerservicecenter, hvor flere myndigheder
er samlet under ét tag for at
sikre en smidig og effektiv ankomst til det danske samfund,
og der er oprettet fire centre
beliggende i Aalborg, Aarhus,
Odense og København.
Giver ”grå hår”
Set i relation til det voksende
antal udenlandske arbejdere
og de mange sager med social
løndumping – der også kan
relateres til misbrugslignende
udnyttelse af det danske velfærdssystems sociale ydelser
– har det givet ”grå hår” i
nogle socialforvaltninger.
I Brøndby Kommune har
forvaltningen advaret imod
at afgive kompetence til ICS.
En enig kommunalbestyrelse
besluttede herefter i november at bevare sagsbehandlingen af tilflyttere til kommunen.
Forudsætningen for, at ICS
kan udføre den fulde sagsbehandling på vegne af en tilflytterkommune, er, at kommu-
nen delegerer kompetence til
ICS, som så kan udstede cpr.nummer og sundhedskort.
Samarbejdet kan baseres på
en delegering af opgaven til
ICS, hvor kommunen enten
betaler 117 kr. pr. ekspedition
eller stiller med en medarbej-
der i ICS-kontorets åbningstid.
I Brøndby Kommune har
forvaltningen vurderet, at
en kompetenceoverdragelse
til ICS vil medføre ”et tab af
kontrolmuligheder for kommunen, som muligvis kan
medføre unødvendige udgifter”. Det begrundes med, at
udstedelse af cpr.-numre også
giver visse rettigheder og er
meget svært at få annulleret
efterfølgende.
Det skal her bemærkes,
at hovedparten af udenlandske tilflyttere til Brøndby er
familier, som i betydelig grad
forsørges af det offentlige.
-alni
Enhedslisten tog over Færre har
lyst til digital
selvbetjening
Liste Å i Brøndby måtte nøjes med plan B
n Den socialistiske lokalpolitiske liste Å i Brøndby
mistede sit mandat i kommunalbestyrelsen ved valget.
Hovedårsagen var Enheds­
listens landspolitiske fremgang, da partiet i årenes løb
stort set kun har givet sig til
kende i det lokale politiske
liv ganske få gange.
Valget betød dermed også
et farvel til en rød ”veteran”,
da liste Å var repræsenteret
ved Allan Nielsen, der blev
valgt ind første gang i 1974
og samlet set har siddet i
byrådet i 36 år. De første
mange år som DKP’ er og
den sidste lille snes år for
liste Å der bejlede til hele
venstrefløjen.
Enhedslisten
– For Demokratiske Socialister var første prioritet
naturligvis, at vi kunne holde
vores mandat. Men da vi vidste, at SF stod til afklapsning
– fordi mange hoppede over
til A – og Enhedslisten selv
ville stille op for første gang,
var vi klar over, at mandatet
kunne ryge.
– Derfor foreslog vi Ø, at
vi fik pladser på deres liste,
som de havde haft på vores
liste ved valgene i 2005 og
2009, men dette samarbejde
havde de åbenbart glemt alt
om. De afviste i hvert fald
en fælles opstilling, hvor de
denne gang skulle lægge
navn til, siger Allan Nielsen.
Fælles valgforbund
– Derfor måtte vi have en
”plan B” og den gik ud på at
bremse den store fremgang,
som Venstre og Dansk Folkeparti blev spået i medierne. Så vi satsede også på at
sikre et samlet valgforbund
for hele ”rød stue”, der også
inddrog Socialdemokratiet,
selv om SF af taktiske grunde og de radikale af politiske
grunde ikke var vilde med at
være sammen med A.
– Men vores plan B holdt,
mens ”blå stues” aggressive
kritik af udviklingen Brøndby – der til tider mindede om
”redepisseri” – kun flyttede
et par procent af vælgerne.
Da resultatet forelå, måtte
”blå stue” se i øjnene, at deres ønske om ”systemskifte”
i Brøndby godt nok var gået i
Allan Nielsen
opfyldelse, men at det betød,
at der atter var et rent Socialdemokratisk flertal.
– Nu satser vi på, at
Socialdemokratiet har lært
af de seneste fire år, så de
ikke forfalder til den gamle
”vi alene vide”-politik, hvor
de tromlede alt og alle ned.
Derudover håber vi naturligvis, at Enhedslisten, ud
fra et socialistisk livssyn vil
overtage Demokratiske Socialisters rolle som forsvarer
af den enkelte borgers ret til
et godt og meningsfuldt liv i
det lokale fællesskab, siger
Allan Nielsen.
n Kun et år før alle borgere
skal have en digital postkasse
til modtagelse af post fra det
offentlige, viser en rundspørge, at begejstringen for digital
kommunikation nu kan ligge
på et mindre sted. Helt kontant er der i år kun 48 procent,
der mener, at det er acceptabelt, at de er henvist til digital
kommunikation, når de skal i
kontakt med det offentlige. I
2012 var tallet hele 59 procent.
Det er Rambøll, der har
fortaget undersøgelsen på
bestilling af interesseorganisa­
tionen Dansk IT. Rundspørgen omfatter 1.000 danskere.
borgere til at prøve de digitale kanaler. De borgere, der
prøver digital selvbetjening,
oplever typisk, at det er nemmere og mere ­effektivt at anvende de digitale kanaler frem
for de analoge, siger Carsten
Nør­gaard, formand i Dansk IT
ifølge dknyt.dk.
Borgernes forhold til
digitalisering er for manges
vedkommende præget af
utryghed og usikkerhed. Det
dokumenteres også af den
kendsgerning, at hele 22 pct.
af danskerne ikke kan finde
de digitale selvbetjeningsløsninger.
Utryghed
Behov for at lære IT
Det er især selvbetjenings­
delen, der har tabt terræn.
Kun 28 procent foretrækker
i år at betjene sig selv, mens
det i 2012 var 35 procent.
– Den store udfordring
for digitaliseringen af den
offentlige sektor er ikke, at
løsningerne ikke fungerer.
For det gør de i store træk.
Udfordringen er at få flere
Der er således stadig et
enormt behov for at uddanne
og inspirere borgerne til at
kunne få glæde af digitaliseringen. Her er det ikke nok
med ”frivillig hattedame-virksomhed”. Det offentlige må
satse mere på øget professionel bistand i borgerservicecentrene, biblioteker og kulturhuse og i sociale bofælles-
Nr. 12 – 2013
Side 7
Folkebevægelsen
forberedt til valg
UD AF EU
Ved EU-udvalget
Ny EU-traktat med bankunion, den sociale dumping,
velfærdsturisme, handelsunion mellem EU og USA
og den forsatte økonomiske krise.
Af Kim Holm
n På Folkebevægelsen mod
EU’s landsmøde blev udviklingen diskuteret, men det
blev også et landsmøde, der i
høj grad kom til at omhandle
det kommende parlamentsvalg.
Siden Danmarks med­
lemskab i 1973 har vi oplevet en stærkere og stærkere
udvikling mod skabelsen
af Europas forende stater.
Den ene traktat efter den
anden har vist, at den Europæiske Union er en ”moderne” udgave af det fjerde
Folkebevægelsens spidskandidat til EU-parlamentsvalget i
maj 2014, Rina Ronja Kari
riges Europa. Det er ikke et
fællesskab mellem befolkningerne, men en kapitalistisk
udvikling for skabelse af
maksimal profit.
Befolkning mod
regeringer
skaber og via hjemmehjælp
til syge og svage. Ellers vil
endnu flere blive isoleret
med risiko for negative sociale og psykiske følger.
Fordomsfyldt
Meget handler formodentlig
også om fordomme, der skal
overvindes. Hele 84 procent
af dem, der vælger digital
selvbetjening, oplever nemlig, at de får løst opgaven.
Det gælder imidlertid kun
for 65 pct. af dem, der benytter telefonen og for 67 pct. af
dem, der poster et brev.
Det er især digital bestilling af sundhedskort, meddelelse om flytning, opskrivning til dagpasning og skole
samt dele af SKAT, der ifølge
Rambøll-undersøgelsen
er blevet godt modtaget af
borgerne. I december startede en ny bølge af opgaver,
som borgerne selv skal løse
digitalt. Det gælder blandt
andet valg af læge, vielser og
ansøgning om hjælpemidler.
–alni
En række parlamentsvalg
i medlemslandene har ført
til forsat EU-begejstrede
regeringer, der åbenlyst vil
en udvikling, der fører til en
statsdannelse. Samtidig kan
det konstateres, at politikerne i de store etablerede partier ikke er i overensstemmelse med befolkningerne i
de enkelte lande. I alle lande,
uden undtagelse, lyder der
EU-kritiske holdninger.
Det har aldrig været
befolkningernes opfattelse.
at EU skal udvikle sig til et
superstat, mange troede på
at det alene skulle være et
tværnationalt samarbejde.
Tysk fattigdom
Efter det tyske valg må
den tyske kansler Merkel
forhandle med det tyske
socialdemokrati for at kunne
danne en ny regering. Socialdemokratiets hovedkrav til
disse forhandlinger er indførelse af mindsteløn i den
tyske lovgivning.
Det er blevet nødvendigt
efter den tidligere socialdemokratiske regering satte
koncern­chefen for VW til
at ”reformere” det tyske
arbejdsmarked. Harztreformerne er blevet til det
begreb, der kaldes ”Working
Poor” eller fattig trods arbejde. Indførelse af ”minijobs”
har medført, at 2 jobs er nødvendige, uden at det betyder
at lønnen kan dække de basale behov. Samtidig fjernes
de arbejdsgiver-indbetalte
sociale forsikringer. De sociale hjælpeorganisationer
stortrives i Tyskland, hvor
stadig flere borgere tvinges
til at tigge en skål suppe for
at kunne overleve.
EU mindsteløn
Med indførelse af lovbestemt mindsteløn i Tyskland
kan det forudsiges, at det
vil udvikle sig til at skulle
indføres i hele EU, ”af hensyn til konkurrenceevnen”.
Mindstelønnen i Tyskland vil
blive omkring 8,50 euro eller
63-64 kroner.
Så kan det godt være, at
der indføres sociale klausuler og kædeansvar i de
offentlige udbud i Danmark,
men det må forudses, at
EU-domstolen har større
magt end ILOs § 94. I denne
forbindelse har det faglige
udvalg i Folkebevægelsen
mod EU startet et netværk af
faglige EU-kritiske kræfter i
Danmark, der vil bekæmpe
EU’s forsatte indblanding i
arbejdsmarkedsforhold.
Liste N kandidater
På landsmødet blev det slået
fast at Folkebevægelsen mod
EU er en tværpolitisk organisation.
Folkebevægelsen mod
EU’s kandidatliste til EU-parlamentet 25. maj 2014 viser
bredden. Det er kandidater
fra Kommunisterne til de
konservative.
Folkebevægelsen mod
EU’s spidskandidat blev Rina
Ronja Kari. Det skal fremhæves at de 3 kandidater, som
det faglige udvalg i Folkebevægelsen mod EU havde opstillet, alle blev valgt blandt
de første 8 kandidater: Brian
Olsen, Christian Juhl og Ole
Nors.
ØMU’ens sociale dimension
Der skal indføres en såkaldt resultattavle for sociale indikatorer
som f.eks. arbejdsløshed og ulighed. Resultattavlen skal bruges til
EU-kommissionens eftersyn af medlemslandenes finanslovforslag
med efterfølgende råd og vejledning. En større forståelse af sociale
ubalancer og uretfærdigheder. Den europæiske faglige organisation EFS frygter, at det ikke skal være meningen, at der skal være
en social dimension, der skaber tryghed for befolkningerne i EU’s
medlemslande, men at der findes den lavest mulige fællesnævner.
EU-kommissionen har ikke tænkt sig at ændre den økonomiske
politik og med forslag om at lette byrderne fra virksomhederne og
fjerne ”administrative byrder” fra erhvervslivets skuldre i deres
plan om vækst i EU, må det forudsiges, at resultattavlen vil føre til
et yderligt skridt til f.eks. en deregulering af EU’s arbejdsmarkedsmiljødirektiver. Det bliver en økonomisk bulldozer, der tromler
hen over faglige og sociale rettigheder.
Fælles aktion
I Grækenland er det lykkedes at samle alle de faglige organisationer til fælles aktion. Med opdeling i forskellige politiske faglige
organisationer har det været vanskeligt at opnå en fælles aktionsenhed. Det er nu lykkedes i Grækenland, efter at de socialdemokratiske faglige organisationer har måttet erkende, at EU-trojkaens
krav til den græske økonomi er en ren nedskæringspolitik, der
fjerner faglige vundne rettigheder og dikterer direkte nedskæringer i lønningerne. Der har været gennemført en 24 timers
generalstrejke mod regeringens forsøg på at fjerne kollektive overenskomster til fordel for individuelle aftaler. Der forlanges også
arbejdsløshedsunderstøttelse til alle, samtidig protester man mod
en pensionsreform, der er på vej gennem det græske parlament.
Daglejere har ringe vilkår
Løsarbejdere og kontraktansættelse er ikke vejen til fastansættelse
i virksomhederne. Samtidig behandles de hårdere og har ringere
vilkår end de fastansatte. Lønnen er lavere og lokale fordele opnås
ikke. Af frygt for at miste sit arbejde møder man syg op på jobbet.
Der arbejdes over efter virksomhedernes behov uden mulighed for
afspadsering. Løsarbejderne har samtidig problemer med banklån,
og det er vanskeligt at kunne leje en lejlighed. I lande med ”lange”
opsigelsesperioder omgås disse regler med ansættelse af løsarbejdere og kontraktansatte. I Frankrig har Renault lukket en fabrik
med over 2000 ansatte. Af disse var under 200 fastansatte. Resten
var løsarbejdere og kontaktansatte, der kunne smides på gaden
med det samme uden nogen form for opsigelse.
Mindsteløn!
EU-kommissionen har i sine seneste anbefalinger til Slovenien
nævnt, at den slovenske mindsteløn er et problem for konkurrenceevnen, da den er reguleret efter prisudviklingen. Mindstelønnen skal fastfryses eller det skal accepteres, at den gøres ”fri”, så
den fastsættes efter forhandling på den enkelte virksomhed. Den
slovenske mindsteløn er under 30 kr. i timen og samtidig under det
niveau, som EU har sat som minimum for at blive defineret som
fattig i EU. Det har nok været en fejlagtig opfattelse, at den lovbestemte mindsteløn på 63 kr. i timen, der forhandles i Tyskland,
bliver gældende for hele EU. Den er alt for stor!
Sidebemærkning!
EU-kommissionen har truet Catalonien og Skotland med at de vil
blive smidt ud af EU, hvis de bliver uafhængige stater. Derfor: Jylland ud af Danmark!
Side 8
Nr. 12 – 2013
Internationalt møde 2013
Krisen og Kommunisternes opga
for arbejdernes og folkenes rettig
Der var meget at analysere og diskutere på den årlige konference i den
internationale kommunistiske bevægelse, som blev afholdt i Lissabon
med deltagelse af kommunistiske partier fra alle kontinenter.
n Partierne noterede sig, at
den krise, som brød ud med
Lehman Brothers-koncernens
konkurs i 2008, er blevet
endnu dybere, og dens konsekvenser dementerer al den
herskende klasses tale om
en påstået bedring. Krisen
er langtfra overstået, men
bekræfter til gengæld de analyser, som beviser at krisen
skyldes overproduktion og
overakkumulation af kapital.
Klassisk modsætning
Til analysen af denne udvikling, sagde formanden
for Kommunistisk Parti i
Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson i partiets
indlæg bl.a., at storkapitalen
og arbejdsgiverne i krisens
navn udnytter situationen til
at skærpe klassekampen med
stadig nye krav til arbejderne
om løntilbagegang, længere
arbejdstid og større produktivitet. Finanskrisen som sådan
er overstået. Aktiekurserne og
profitterne stiger, og nye spekulationsbobler vokser frem.
87 % af verdens ophobede kapital er spekulationskapital, og
deltager ikke i værdiskabelse.
Den førte økonomiske politik
går ud på at opbygge midler
til at kunne redde finanskapitalen ved næste kollaps. Også
dette betales af arbejderklassen og mellemlagene.
I Europa er statsmonopolkapitalismen med EU udbygget til overstatslig monopolkapitalisme, som uhæmmet
udplyndrer arbejderklassen.
Kapitalismens største politiskøkonomiske problem er som
nævnt klassisk, det manglende forbrug. Det er i første
omgang gået ud over mellemlagene, de mindre virksomheder og små forretninger. I
næste omgang vil det gå ud
over de større kæder, og det
danske konglomerat Mærsk,
som har en økonomisk politik
med ”rettidig omhu”, har allerede taget højde for det, og
forbereder at sælge discountkæden ”Netto” med supermarkeder over hele verden.
Overnational
samordning
Mødet fordømte det mål,
storkapitalen, de store imperialistiske nationer og deres
internationale og overnationale imperialistiske samordningsstrukturer, f.eks. Den
Europæiske Union, har sat
sig: At påtvinge arbejderne og
folkene en social tilbagegang
af civilisationsmæssige dimensioner ved at angribe deres
økonomiske, faglige og sociale rettigheder, hvor de har
indledt en voldsom offensiv
mod arbejdernes- og folkenes
levevilkår og erklæret krig
mod staters selvbestemmelsesret og uafhængighed.
Om dette henviste Kommunistisk Parti i Danmark
til danske erfaringer hvor
regeringen i en situation med
lønstagnation og for mange en
direkte lønnedgang, vedtog
at sænke skatten på arbejde,
således som det var aftalt i
EU’s fiskale pagt. Det blev
kaldt en ”Kickstart” for at stimulere forbruget og dermed
angiveligt skabe arbejdspladser. Men der kom ikke noget
”Kick” – med god grund. At
sænke skatten betyder nedskæringer og fyringer i den
offentlige sektor, og med stadig stigende arbejdsløshed og
forringede vilkår for arbejdsløse tør folk, der endnu er i
arbejde, ikke bruge penge.
Kamperfaringer
Flere indlæg om konkrete
kamperfaringer fra forskellige
lande og regioner bekræftede,
at arbejderne og folkene ikke
modstandsløst tilpasser sig,
og at større frihed og antimonopolistiske og antikapitalistiske fremskridt er opnåelige,
selv under de nuværende vanskelige betingelser. Herunder
blev der udvekslet erfaringer
om den bevidste underminering af opnåede arbejdsmæssige rettigheder gennem kapitalens fri bevægelighed og
arbejdskraftens nødvendige
bevægelighed for at skaffe sig
arbejde, den såkaldte sociale
dumping. Opgaven om at sætte handling bag parolen om
”Arbejdere i alle lande – foren
jer” blev understreget som en
påtrængende opgave.
Indblandingspolitik
Mødet fremhævede de farer,
der opstår som følge af de
store imperialistiske magters
og NATOs militaristiske og
krigsliderlige indblandingspolitik. Det pointerede, at
angrebskrige, indblanding og
anstiftelse af indre konflikter
og styrkelse af undertrykkende autoritære kontrol- og
spionageredskaber er en
del af storkapitalens magtbaserede reaktion på kapitalismens krise. Det centrale
formål er at bevare kontrollen
med ressource- og energikilder og inddæmme folkenes
oprør og kamp og de uundgåelige samfundsmæssige og
revolutionære eksplosioner,
som den nuværende situation
medfører.
Mødedeltagerne udtrykte
deres solidaritet med de
igangværende kampe i alle
verdensdele imod den aggressive imperialistiske offensiv
og for socialt fremskridt,
uafhængighed og selvbestemmelse, fred, retten til social
og økonomisk udvikling, for
opbygningen af suverænitets- og fremskridtsbaserede
alternativer til imperialismens
hegemoniske dominans og af
det grundlæggende alternativ til kapitalismens barbari:
socialismen.
Mødet bekræftede igen,
at arbejderklassen og dens
alliance med andre antimonopolistiske lag spiller en central
rolle i forsvaret for deres
rettigheder, nemlig retten til
beskæftigelse, arbejdsmæssige og sociale rettigheder, og i
forsvaret for staternes sociale
funktioner.
Solidaritet
Mødedeltagerne udtrykte
deres solidaritet med alle
de folk, som gør modstand
mod imperialismens indblandings- og aggressionspolitik
– aktuelt med Mellemøstens
folk. Mødet hilste de kampe
velkommen, der aktuelt føres
i regionen imod enhver form
for aggression og for selvbestemmelse, demokrati, social
retfærdighed og national
enhed.
Hvor modstanden fortsæt-
Nr. 12 – 2013
Side 9
aver i kampen
igheder
Álvaro Cunhal sammen med den legendariske Dolores Ibbaruri
fra den spanske borgerkrig
Álvaro Cunhal –
100-årsdagen for hans fødsel
ter og der samles kræfter, og
hvor potentialet for udviklingen af revolutionær kamp
øges, opstår der forskellige
steder i verden vigtige faktorer, som begrænser imperialismens dominans. Mødedeltagerne værdsatte den kamp,
som folkene, kommunisterne
og andre progressive kræfter
fører i Latinamerika. Det var
mødets opfattelse, at såvel
denne kamp som den progressive hævdelse af retten til
selvbestemmelse i regionen
og det solidaritetsbaserede
samarbejde der udvikler sig
her, er processer, som udgør
en vigtig stimulerende faktor
for udviklingen og styrkelsen
af den anti-imperialistiske
kamp.
Vigtige erfaringer
Mødet konkluderede, at socialismen i stadig højere grad
fremstår som det reelle og
grundlæggende alternativ til
kapitalismen og dens krise, og
at vi må lære af den sendrægtighed og de fejltagelser og
forvanskninger, der gik imod
socialismens grundlæggende
principper. Men understregede at vi samtidig tillægger
erfaringerne fra opbygnin-
gen af socialismen og deres
betydning for menneskeheden meget stor værdi. Mødet
fremhævede de resultater, det
nye samfundssystem opnåede, og erkendte, at der ikke
eksisterer nogen skabelon
for revolutioner. Deltagerne
lagde vægt på den afgørende
rolle, masserne spiller i
opbygningen og styringen af
socialistiske lande.
Mødet understregede, at
den aktuelle internationale
situation gør det særlig nødvendigt at styrke samarbejdet
mellem alle progressive og
anti-imperialistiske kræfter,
først og fremmest mellem
kommunistiske partier og arbejderpartier i hele verden, da
de er en af de mest solide garantier for en styrkelse af folkenes kamp og opbygningen
af det socialistiske alternativ.
I det perspektiv fremhævede
mødet de righoldige erfaringer og fremskridt, der er blevet gjort ved de internationale
møder for kommunistiske
partier og arbejderpartier. De
er en platform for udveksling
af information, erfaringer og
opfattelser og for fælles forenede initiativer.
–bb
n I forbindelse med kommunisternes årlige møde i Lissabon blev deltagerne inviteret
til et storslået arrangement
i anledning af 100-årsdagen
for Álvaro Cunhals fødsel.
Arrangementet, der
foregik i en meget stor tidligere tyrefægtningsbygning
i Lissabon, samlede mange
tusinder af mennesker.
Der var politisk tale af
formanden for det portugisiske kommunistiske parti,
Jerónimo de Sousa, der var
musik og sang, og der var
mange kampråb fra ikke
mindst de mange unge kommunister, der var samlet for
at hylde mindet om Álvaro
Cunhal.
Hvem var
Álvaro Cunhal?
Mange af Kommunists
læsere har sikkert hørt om
ham, men især for yngre
læsere er hans navn og gerninger nok ukendte. Så her
en lige oversigt:
Cunhal blev født i Portugal
i 1913. I 1935 blev han leder
af det portugisiske ungdomsforbund. I 1936 fik han af det
portugisiske kommunistiske
partis ledelse til opgave at
være med til at organisere
portugisernes deltagelse i
den internationale kamp mod
Francos fascistiske tropper
i Spanien. Det var en kamp,
som også modige unge fra
Danmarks Kommunistiske
Parti deltog i, da de vidste, at
borgerkrigen i Spanien var
en generalprøve på Hitlers
mål om et nazistisk verdensherredømme.
Lidt senere tog Cunhal
tilbage til Portugal og blev
arresteret 2 gange – i 1937
og 1940. Portugal havde allerede i 1926 fået et fascistisk
styre efter et militærkup ledet af Antonio Salazar. Under
sin fængsling i 1937 blev han
tortureret på det grusomste
af fascisterne, men han holdt
ud. I perioden 1942 til 1949
var Cunhal medlem af kommunistpartiets ledelse, men
i 1949 blev han arresteret
igen af det fascistiske styre.
Denne gang varede arrestationen længe, til det lykkedes
Cunhal at flygte fra fængslet
i 1960 sammen med andre
ledende fængslede partimedlemmer.
I 1961 blev Cunhal ud-
Álvaro Cunhal senior
nævnt til partileder for det
portugisiske parti – en position, han indtog til 1992, men
til sin død i 2005 forblev han
aktiv i den politiske kamp.
Især vil Cunhal blive
husket for sin meget store
indsats i kampen mod den
portugisiske fascisme, der
endelig blev overvundet
ved aprilrevolutionen i 1974.
Hans og partiets indsats blev
’belønnet’ med en ministerpost. Men han spillede også
senere en meget stor politisk
rolle såvel i Portugal som i
den internationale kommunistiske bevægelse.
Ud over sin politiske virksomhed var Cunhal en stor
kunster, der bl.a. er kendt for
sine tegninger og malerier
fra fængselstiden.
Ikke underligt, at Cunhals
minde blev højtideligholdt
for få dage siden!
Side 10
fra videnskabens verden
Nr. 12 – 2013
Af Martin Jensen
Liv på planeter?
Vores galakse (Mælkevejen) indeholder sandsynligvis mindst
to milliarder planeter, der ligesom Jorden har flydende vand på
deres overflader, og som befinder sig i kredsløb omkring deres
stjerner i det, man kalder ”den beboelige zone”.
Det viser en ny undersøgelse, der netop er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Det er forskere fra University of California, der har gjort
opdagelsen. Den baserer sig på data fra NASAs Kepler rum­
observatorium. Undersøgelsen anslår, at 22 procent af vores galakses sol-lignende stjerner har klippefyldte planeter kredsende
omkring sig. Planeter, der får nogenlunde den samme mængde
lysenergi, som Jorden får fra Solen.
Ny rekord
Det skabte overskrifter verden over, da forskere for nogle år
siden fangede verdens ældste dyr – en molboøsters på 405 år.
Nye undersøgelser viser imidlertid, at den blev mere end 100
år ældre. Det vil sige, at den kom til verden i år 1499 – kun få år
efter, at Columbus besøgte Amerika, og mere end et årti før det
lykkedes munken Martin Luther at gennemføre reformationen.
Hvis man mener, at dyreriget også tæller primitive organismer som koraller og svampe – så findes der faktisk en art som
slår molboøsters med tusinder af år.
Glassvampen Hexactinellida regnes nemlig for at kunne opnå
en alder på 15.000 år. Nogle forskere mener endda at have fundet eksemplarer på helt op mod 23.000 år.
Koldt vand
Hvorfor bruge koldt vand til madlavningen for at undgå bakterier, når vi alligevel vasker op i varmt vand?
Varmt vand opløser fedt og skidt. Derfor bruges det til opvask. Varmt vand fra hanen kan opløse de kemiske forbindelser, der er i vandhanen. Det kan også opløse mikrobiologien
omkring mundingen, og på den måde overføre nogle ting, som
man nødigt vil have med i maden, hvis man skal spise den med
det samme.
Det gælder om, at dit kolde vand er koldt nok – under 12 grader – og at dit varme vand er rigtigt varmt – over 50 grader.
Kaffe på godt og ondt
Ny kaffeforskning viser, at moderate mængder af kaffe kan reducere risikoen for hjertesvigt væsentligt. Drikker du for meget,
risikerer man det modsatte.
Risikoen for at blive ramt af hjertesvigt kan reduceres med
hele 11 procent, hvis man nøjes med fire ganske små kopper
kaffe om dagen. Det er tidligere blevet antydet, at kaffedrikkere
udvikler en øget tolerance for koffein, noget som kan reducere
risikoen for højt blodtryk. Dertil kommer, at jævnlig kaffedrikning også er koblet til lavere sandsynlighed for type2-diabetes.
Så nu tager vi en kaffepause.
Aktion mod tomme
bygninger
En gruppe, der kalder sig Hjemløse Studerende, har gennemført
en aktion mod tomme kommunale boliger i København. De
mener, at de tomme bygninger kan indrettes til ungdomsboliger
bygninger på hver cirka 2.200
til 2.300 kvadratmeter stået
tomme siden maj 2011.
Af Martin Jensen
n Vi har her i bladet ofte skrevet, at der mangler ungdomsog studieboliger. Hjemløse
Studerende har påpeget, at
der alene i Valby står 12.500
kvadratmeter tomme og 7.000
kvadratmeter på Amager.
”Bare i de fire bygninger
ville der kunne bo 750 studerende. Så vi synes, at politikerne skal komme i gang,”
siger talsperson for Hjemløse
Studerende, Juliane Stege.
Markering af tomme
bygninger
”Vi gør det, fordi der står et
chokerende antal kvadratmeter tomme i Københavns
Kommune, som vi gerne vil
presse på for at gøre til studieboliger. Det er grotesk, at der
i bare disse fire bygninger er
19.500 tomme kvadratmeter,”
siger Juliane Stege.
Gruppens mål er at forsyne
samtlige tomme kommunale
bygninger med gruppens
logo – et hjerte i et hus. De
arbejder sig frem efter en liste
over kommunens midlertidigt
tomme bygninger, som SF’s
medlem af Borgerrepræsentationen Peter Thiele har offentliggjort for at få de unges
Dyre ungdomsboliger
En fremtid for de studerende,
hvis der ikke gøres noget.
reaktioner på, hvilke bygninger, det er relevant at lave om
til studieboliger.
Han mener ikke, det er noget problem, at Hjemløse Studerende hænger bannere op
og maler logoer på facaderne.
Fortsætter aktionen
De Hjemløse Studerende fortsætter deres aktion, hvor de
markerer tomme bygninger
med deres ’hjerte i hus’.
Ifølge Peter Thiele er aktionen ikke hærværk, han ser
det som et politisk gimmick.
Bannere kan man hive ned
igen, og det malede mærke er
også nemt at fjerne.
Der er 84 midlertidigt tomme bygninger i København.
Der er flest ledige kvadratmeter – 12.500 i bygningen på
Ottiliavej i Valby. På Kraftværksvej på Amager har tre
Massehopperi
Jeg vil gerne tegne abonnement på
En myte fortæller, at hvis alle kinesere hoppede på én gang, ville
det kunne udløse jordskælv eller skubbe så meget til Jorden, at
planeten vil ryge ud af kurs. Men seniorforsker ved Institut for
Rumforskning og – teknologi, Niels Jørgen Westergaard kommer med en beroligende forklaring.
”Man ændrer jo ikke noget ved Jordens masse eller hastighed. Man skubber ikke i den forstand til Jorden, for som Newton sagde: ’Aktion er lig reaktion’, så man bringer ikke noget
ud af banen. Ligeså meget som folk skubber til Jorden, ligeså
meget vil Jorden skubbe til folk. Så længe der ikke er kræfter
udefra, vil netto-effekten være nul.”
Med hensyn til spørgsmålet om jordskælv vil det heller ikke
have den store virkning.
Forklaringen er, at selvom 6,8 milliarder mennesker med en
gennemsnitsvægt på 75 kg har en samlet vægt på omkring 500
milliarder kg, så er det meget lidt i forhold til Jordens
6.000.000.000.000.000.000.000.000 kg.
n 1/1 år (275 kr.)
n 1/2 år (165 kr.)
n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år
Ikke siden 1995 er der givet
offentlig støtte til kollegiebyggeri. Det betyder, at alene
på kollegierne er der massiv
mangel på egnede billige ungdomsboliger.
De unge bliver så henvist til
det private boligmarked, hvor
huslejerne i mange tilfælde
overstiger, hvad en studerende er i stand til at betale.
Disse boliger er baseret på
to lønindkomster og ikke på
en enkelt SU-indkomst.
DSF mener, det er på tide,
at kommunalpolitikerne laver
en seriøs handlingsplan.
Og mener ikke der er tid til
partifnidder og andre dårlige
undskyldninger.
Hvis der ikke bliver gjort
noget nu, vil det, vi ser nu,
kun være en smagsprøve på
fremtiden.
Allerede nu er behovet for
ungdomsboliger så akut, at
der er lange ventetider. I flere
tilfælde er ventetiden så lang,
at der nemt kan gå tre til tre
et halvt år, før man får tilbudt
en bolig.
n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark
Navn:
Adresse:
Postnr./by:
Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV
E-mail: [email protected] – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk
Nr. 12 – 2013
Side 11
USAs blokade mod Cuba
n FNs generalforsamling nedstemte i slutningen af oktober
for 21. år i træk USA’s mere
end 50 år gamle blokade mod
Cuba.
Det skete med 188 stemmer imod blokaden, 2 stemmer for (USA og Israel) og
3 der undlod (Palau, Marshalløerne og Mikronesien).
Det var en lille forbedring
fra sidste år, hvor 188 stemte
imod blokaden, 3 stemte for
(USA, Israel og Pa­lau), mens
2 undlod (Mar­shall­øerne og
Mikronesien).
Da Cuba første gang fik sit
forslag om ophør af blokaden
til afstemning i FN i 1992, var
der 59 lande, der stemte med
cubanerne, 4 stemte imod og
71 undlod, herunder Danmark og de fleste af EU-landene. Stemningen ændrede
sig snart påvirket af en stærk
international bevægelse omkring solidariteten med Cuba,
der i løbet af 90’erne lagde
et stort arbejde i at påvirke
de enkelte regeringer til at
tage stilling til blokaden, og
støtten til Cuba steg hastigt.
Siden 2005 har alle FN’s
medlemslande bortset fra 5
hvert år troligt stemt imod
den ødelæggende blokade,
der sidste år kostede Cuba
$157.327.000.000.
Nu lægger Cuba solidariteten internationalt mange
kræfter i kampagnen for
løsladelse af de 5 Cubanske
anti-terrorister, der på 16. år
sidder fængslet i USA for at
afsløre eksilcubanernes terrorplaner mod Cuba. Gå ind
og støt kampagnen.
Elin Søborg
Kommunistisk fremgang i Tjekkiet
Udtalelse om resultatet af valget til Deputeretkammeret
n På vegne af hele Bøhmens
og Mæhrens Kommunistiske
Parti takker Centralkomitéens eksekutivkomité alle de
vælgere, som har givet deres
stemme til Partiet ved det
fremskudte parlamentsvalg.
Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti opnåede
over 100.000 flere stemmer
end ved valget i 2010. Den
tillid til vort parti, som dette
er udtryk for, tager vi meget
alvorligt.
Det er klart, at det først og
fremmest er venstrefløjsvælgere, der med deres stemme
på Bøhmens og Mæhrens
Kommunistiske Parti har søgt
at fremkalde væsentlige forandringer.
Bøhmens og Mæhrens
Kommunistiske Parti er nu
parat til at føre forhandlinger
om at ændre såvel form som
indhold i regeringsførelsen
med alle de partier, der har
opnået valg til Underhuset
(Deputeretkammeret). Det
var det mål, som alle partier
fremførte op til valget. Nu får
vi at se, om det kun var vilde
løfter i valgkampen, sådan
som vi nogle gange tidligere
har oplevet det.
For Bøhmens og Mæhrens
Kommunistiske Parti vil det
Demonstrationer i
flere græske byer
n Årsdagen for politiets drab
på den 15-årige venstrefløjsaktivist Alexandros Grigoropoulos i Grækenland den 6.
december blev markeret med
demonstrationer og gadekampe i flere byer. Fredag den 6. december
var der demonstrationer i fle-
re græske byer for at mindes
politiets drab på den 15-årige
Alexandros Grigoropoulos i
2008.
Politiet var massivt til stedet i hele landet og omringede alle større forsamlinger,
og anholdt flere mennesker i
løbet af dagen.
rende oplysning om parlamentsmedlemmers indtægter
og folkeafstemninger, samt
om at arbejde for at afskaffe
loven om erstatning til kirken
(for ekspropriationer under
socialismen) og den nyindførte ”private søjle” i pensionssystemet.
Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti
Medie-afdelingen, lørdag den
26. oktober 2013
grundlæggende udgangspunkt for forhandlingerne
efter valget være de hovedmål, der er anført i partiprogrammet.
Frem for alt drejer det
sig om foranstaltninger til at
sætte gang i den økonomiske
vækst og nedbringe den nuværende arbejdsløshed, om at
indføre progressiv beskatning
og håndhæve lovene vedrø-
(Navnet Bøhmens og Mæhrens
Kommunistiske Parti skyldes,
at Tjekkiets kommunistiske
parti blev forbudt ved magtskiftet) red.
Side 12
Nr. 12 – 2013
Ånden fra 1945
Af Margit Andersen
n Ken Loach’s dokumentarfilm ”The Spirit of ’45’” slutter
med, at en gammel, tidligere
minearbejder opfordrer de
ældre til at gå ud og fortælle
ungdommen om betydningen
af fællesskab, da forståelsen
af det er afgørende for, om
drømmen fra 1945, der blev
knust i 70’erne, alligevel en
dag kan blive til virkelighed.
Det er netop, hvad den
77-årige Loach på overbevisende måde gør med denne
levende og vedkommende
film om England fra 1945 til i
dag. Ja, faktisk går han tilbage
til 30’erne, hvor der i det rige
imperium var en meget stor
del af befolkningen, der levede i yderste fattigdom. Som
boede i usunde slumboliger,
ernærede sig med marmelademadder (fedtemadder var
for dyre, for de krævede kød),
og som ikke havde råd til at
søge læge, selv når det var
mest påtrængende.
I dag er der ½ million
briter, der er afhængige af
nødhjælpspakker med mad,
fordi varmeregningen sluger
en stor del af budgettet, og
der er 1 million unge arbejdsløse. Det ligner i påfaldende
grad 30’erne.
Men hvad er det så med
den ånd fra 45? Jo, da krigen
var overstået, havde man
erfaret, at man kunne komme
helskindet igennem en krig
ved at stå sammen, og hvorfor
ikke fortsætte med det, nu når
fremtiden skulle bygges. Og
selv om de konservative kørte
en skræmmekampagne på,
at enhver form for styring af
økonomien var den rene kommunisme, så endte det første
valg efter krigen med en jordskredssejr til Labour.
Herefter gik man i gang
med at reformere samfundet.
Minedrift, gas og el, offentlig transport og postvæsenet
blev nationaliseret. Der blev
indført offentlig sygesikring,
så enhver form for behandling var gratis. Som et bibelsk
mirakel blev blinde seende, da
de nu kunne få gratis briller,
og som noget grundlæggende
for sundhed og trivsel blev
der lavet en boligplan, der gik
ud på at bygge gode række­
huse med små haver, som
arbejderne kunne leje for et
rimeligt beløb.
Alt blev selvfølgelig ikke
fryd og gammen, men meget
bedre, indtil Mrs. Thatcher
kom til magten i 70’erne og
stoppede ånden ned i flasken
igen. Nu handlede det ikke
mere om fællesskab, men om
individet i centrum, det frie
marked og øget profit. De
nationaliserede foretagender
blev lidt efter lidt privatise-
ret igen og minerne lukket,
uden at anden industri kom i
stedet. De sociale boliger blev
omdannet til ejerboliger, og
sundhedsvæsenet er blevet
privatiseret etapevis. Den
sidste bastion er den offentlige sygesikring, og hvis den
også skrider, er det hele tabt,
for som en af de interviewede
siger, så er ”den omsorgfulde
kapitalisme” ligesom Fugl
Føniks, noget man taler om,
men som ingen har set i virkeligheden.
Ved hjælp af historiske
filmklip og lydoptagelser sammen med nutidige interviews
af mennesker, der har oplevet hele perioden, har Ken
Loach skabt en dybdegående
politisk, social og personlig
beretning om udviklingen i
England igennem de sidste
70 år.
The Spirit of ’45’
Instruktion: Ken Loach
Kan ses i Empire i København
Glemt roman af Gelsted
Af Margit Andersen
n I de første par år af besættelsen lykkedes det digteren
og kommunisten Otto Gelsted
(1888-1968) at holde sig uden
for tyskernes søgelys, men da
han i 1942 skrev prolog til et
arrangement i Studentersamfundet i anledning af Georg
Brandes’ 100 års fødselsdag,
begyndte jorden også at brænde under ham, og hans venner
overtalte ham til at flygte til
Sverige. Det gjorde han sammen med en gruppe på ca.
500 danske jøder i oktober
1943, og han havnede med en
del af dem i en mindre by.
I modsætning til mange
andre flygtninge fik han ingen
psykiske problemer, men
trivedes faktisk ganske godt
ved at være kommet bort fra
Københavns mange fristelser. Han efterlod ikke nær
familie, stillede ikke de store
krav til tilværelsen og havde
sit arbejde med sig – pen og
papir – så han gik i gang med
at skrive om den nye verden,
han var dumpet ned i.
Det blev til romanen ”Jøderne i Husaby”, der udkom i Sverige 1944 og i Danmark året
efter, og som nu foreligger i
et genoptryk. Forlaget kalder
den en ”autentisk roman” og
Hans Hertel en ”reportageroman”. Begge betegnelser
lugter lidt af journalistik og er
måske klistret på for at understrege dens aktualitet i forhold
til 70-året for de danske jøders
flugt, men det er simpelthen
en roman, hvor forfatteren
henter sit stof fra den verden,
der omgiver ham, og behandler det med digterisk frihed.
Det fremgår bl.a. af, at han et
sted tyvstjæler fra sig selv og
ganske let omskrevet genbruger en morsom passage fra
hans første roman ”Lazarus’
Opvækkelse” fra 1924.
Hans Hertel har skrevet en
fyldig indledning om forfatteren, tidens kulturelle liv og
forholdet mellem de jødiske
grupper i Danmark, der især
kan være nyttig for yngre
læsere. Desværre skæmmes den af, at Hertel har
det med kommunister, som
Store Claus havde det med
degne. Især går det ud over
hans to navnebrødre, Kirk
og Scherfig, der får med den
brede antikommunistiske pensel, mens Gelsteds livslange
medlemskab af DKP forklares
med personlighedsspaltning.
Den ene del af ham var den
kloge, humanistiske digter og
den andel del en politisk dummepeter iført skyklapper. Den
nedvurdering er der mange
andre gode kommunister, der
har været udsat for, så det kan
Gelsted nok også tåle.
Den samlende hovedperson i romanen, Tingsted, er
tydeligvis Gelsted selv, og
dermed tegnes et interessant selvportræt af manden
bag digteren, som ingen
har skrevet en biografi om.
Tingsted sidder altså der i
Husaby sammen med en hel
del danske jøder, der kommer
fra alle samfundslag. Nogle
er helt assimilerede, nemlig de, der for lang tid siden
indvandrede fra forskellige
steder i Vesteuropa; andre er
stadig ortodokse, men føler
sig ellers fuldstændigt som
danske, og så er der ”de små
jøder”, og det er ikke kærligt
ment, for det drejer sig om de
senest ankomne ”østjøder”,
der er flygtet fra pogromer og
politisk forfølgelse, taler dårligt dansk og ernærer sig som
lappeskræddere o.lign. De er
sådan nogle, som de ”gamle”
og mere velbjergede jøder
ikke bryder sig om at blive
slået i hartkorn med.
Det giver i bogen anledning
til diskussioner om jødepro-
14 dage før Otto Gelsted døde
i 1968, blev han tegnet af
Claus Seidel.
blematikken som sådan. Hvad
er det at være jøde? Kan man
tale om jødiskhed? Reagerede
Shylock fra Købmanden i Venedig som en jøde eller som
en ikke-jøde i en jødisk situation? Findes der overhovedet
biologiske raceforskelle?
Zionismen kommer selvfølgelig også på tapetet. Nogle ser
en jødisk stat som et fristed,
hvor jødisk kultur og det store
fællessprog jiddisch kan bevares og udvikles, mens andre
frygter, at en sådan stat kan
udvikle sig til et arnested for
reaktionære tendenser inden
for jødedommen.
Nogle personer er genkendelige, som f.eks. Hans og
Ellen Kirk, PH og maleren
Lundstrøm (sidstnævnte skildres frækt og morsomt), mens
andre er anonyme skitser af
de medflygtninge Gelsted
i nogle måneder delte ondt
og godt med. Han har øje for
både deres gode og dårlige
sider, men med hans humanistiske rummelighed skildres
de mildt og overbærende for
de flestes vedkommende.
Lyrikeren i Gelsted fornægter sig ikke i de fine beskrivelser af efterårets og vinterens
landskab, ligesom ej heller
kunstkritikeren, der i den
anledning funderer over, om
han virkelig ser naturen eller
ser den som en maleriudstilling. Også den evige ungkarls
sans for skønne møer – især
de uopnåelige – kommer med
i denne fine roman, der med
sine kun 247 sider kombinerer den dramatiske historie
om, hvordan mennesker, der
bliver revet op med rode og
totalt afhængige af andres
nåde og barmhjertighed, reagerer på denne omvæltning,
med at vende mange andre
vigtige spørgsmål, som stadig
har aktualitet. Forlaget skal
have ros for at have trukket
den frem af glemslens mørke.
Otto Gelsted: Jøderne i Husaby
Lindhardt og Ringhof.
304 sider. 250 kroner.
Nr. 12 – 2013
Side 13
Oldemødre i aktion
Af Margit Andersen
n De to veninder, Shirley (90)
og Hinda (84), bor i Seattle og
har det godt trods alderens
forskellige gebrækkeligheder, men de er bekymrede for
fremtiden, ikke deres egen
men deres efterkommeres.
Selv oplevede de den store depression i 30’erne, og i dag er
der lige så mange arbejdsløse
i USA som dengang. Amerikanerne udleder pr. person
dobbelt så meget drivhusgas
som europæerne, og forretningerne bugner med bras
til privatforbrug, mens det
offentlige forbrug minimeres.
Kun få taler om at begrænse
privatforbruget, og mantraet
er vækst, uanset de skader det
medfører.
De to gamle damer diskuterer problemet, når de er ude
at lufte sig på deres elektriske
scootere, og finder ud af, at
de må skaffe sig noget mere
viden om emnet. De begynder i det små med at gå på
nettet og går derefter over til
at opsøge forskellige økonomiske eksperter, der efter
bedste evne skærer sagen
ud i pap for dem – og os. Da
de har mere fod på, hvad det
handler om, beslutter de sig
til at opsøge ungdommen og
deltager i en forelæsning om
økonomi på universitetet.
Men da de begynder at stille
spørgsmål og kommentere
forelæserens udredninger, går
det galt. De bliver smidt ud af
lokalet, fordi de forstyrrer ro
og orden.
Så tager de en tur til New
York. Shirley kører lidt rundt
på sightseeing, mens Hinda
ligger hjemme på hotelværelset og føler sig til rotterne
med en grim forkølelse. Men
forkølet eller ej, så rejser
hun sig tappert fra lejet, da
tidspunktet er inde til igen at
sætte rav i gaden. De har købt
billetter til en stor Wall Streetvelgørenhedsfest, og det går
meget godt, indtil Shirley rejser sig for at holde en tale til
de tilstedeværende finansfolk,
politikere og milliardærer om
økonomien og vækstproblemerne. Den bliver ikke lang,
for det er nemt for de store
dørmænd at bære Shirley ud,
og Hinda følger frivilligt med
for at stå sin veninde bi.
Men de mister ikke modet,
og da vi forlader dem hjemme i Seattle, er de igen i fuld
gang med at råbe ungdommen op.
Filmen varer godt halvan-
den time, men man keder sig
ikke et øjeblik. Udover at det
drejer sig om et varmt emne,
så er den også underholdende, og de to veninder er
et herligt bekendtskab. De er
som et gammelt ægtepar, der
vrisser ad hinanden og ikke
kan undvære hinanden, og
undertiden opfører de sig som
pjankede tøser, der er ved at
dø af grin ad ingenting.
Betegnelsen dokumentarfilm skal tages med et gran
salt, for instruktøren har tydeligvis haft en hånd med, men
helt sikkert efter aftale med
hovedpersonerne, der ikke
lader sig noget byde.
Shirley & Hinda – oprørske
oldemødre
Norsk-dansk produktion.
Instruktion: Håvard Bustnes
Kan bl.a. ses i Vester Vov Vov i
København og Øst for Paradis
i Aarhus
Et landskab i aftenlys
Af Margit Andersen
n Der er bøger, som det er
lidt af en prøvelse at anmelde.
Det gælder f.eks. Geert Mak’s
”USA – en rejse”, for dette
digre værk er spækket med
informationer på hver eneste
side. I et forsøg på at kunne
vende tilbage til nogle af dem
satte jeg gule huskesedler
ind med det resultat, at bogen
efter endt læsning lignede
et gult pindsvin, og det viste
sig at have været omsonst,
da det var uoverkommeligt at
tjekke, hvad de enkelte pigge
refererede til. Men disse bemærkninger bør ikke afholde
nogen fra at læse bogen, der
slet ikke er tungt skrevet, og
som gør én meget klogere på,
hvad USA er for en størrelse
og hvorfor.
I september 1960 forlod
John Steinbeck sit hjem på
Long Island for at tage på
en biltur igennem USA. Han
tilbagelagde 14.000 km og
besøgte 33 stater på 11 uger.
Formålet var at tage pejling af
den daværende tilstand i landet, men det handlede også
om at hive sig selv op med
håret. Sagen var nemlig, at
Steinbeck følte sig gammel og
udbrændt efter at have været
alvorligt syg. Han var træt af
sin kones pylren og trængte
til inspiration og til at bevise,
at der stadig var krudt i ham.
Som ledsager valgte han sin
hund Charley, og turen resulterede i bogen ”På rejse med
Charley”.
50 år senere, samme dato,
samme tidspunkt på dagen
og fra samme sted startede
den hollandske journalist og
historiker Geert Mak en rejse,
som skulle følge i Steinbecks
bilspor, ikke som en blot og
bar gentagelse, men for at undersøge, hvilke forandringer
der var foregået i den forløbne
tid og for at trænge dybere
ind i landets myter, selvforståelse og modsætninger. Som
ledsager valgte Mak dog ikke
en hund, men sin kone, og det
viste sig da også ved nøjere
granskning, at Steinbeck
havde snydt lidt i sin bog og
faktisk set ikke så lidt til sin
kone undervejs.
Rejserne startede altså på
Long Island, gik op igennem
Øststaterne med et smut ind
i Canada, videre gennem
Midtveststaterne til Seattle,
langs Californiens kyst, gennem ørkenen og Texas for at
ende i New Orleans. Men for
at udforske hvad der er blevet
af den amerikanske drøm, må
Mak også foretage en historisk rejse og gå helt tilbage til
”start”. Til de første besættere
af landet, de religiøst forfulgte
sekter fra Europa, udraderingen af den oprindelige
befolkning, de to eneste krige,
der er foregået på egen jord,
uafhængighedskrigen og borgerkrigen, slavetiden og efterfølgende racisme, som førte til
”den stille migration”, hvor der
fra 1910 til 1970 rejste 6 mill.
sorte fra syd til nord. Depressionen i 30’erne og New Deal
får deres afsnit, ligesom USA’s
deltagelse i de to verdenskrige og i de senere selvvalgte
krige. Det hele bliver vendt,
selv sprogudviklingen, hvor
engelsk bliver til amerikansk,
redegøres der for.
Det USA, Mak oplever i
2010, er et land i økonomisk
og demokratisk krise. Kløften
mellem rige og fattige bliver
stadig dybere, bl.a. fordi
skattelettelserne – skat er i
amerikanernes optik tyveri –
reelt er indkomstoverførsel
fra fattig til rig. Store industribyer som Detroit ligger
uddøde hen, og mange farme
på landet er forladte. Der er
til gengæld opstået et nyt
proletariat af stille eksistenser, der bor i mobile homes
på dertil indrettede pladser
og hutler sig igennem med
fjernsynet som bindeled til
omverdenen. I almindelighed ser amerikanerne ikke
ud over deres egen næse, og
massemedierne gør deres
for med fabrikerede nyheder
at forstærke uvidenhed og
fordomme i forhold til resten
af verden. Indenrigspolitikken
er præget af korruption og
lobbyisme, og der er for langt
til beslutningstagerne. Ifølge
Mak er USA en stormagt i
forfald, et landskab i aftenlys,
men måske vil demografien
føre til nye magtstrukturer,
efterhånden som de gamle,
hvide mænd på landet bliver
overhalet indenom af latinoog kvindestemmer.
Steinbeck var digter, så
hans rejseberetning byggede
på lige dele digt og virkelighed. Mak er journalist, og
hans bog bygger på et enormt
kildemateriale og på, hvad
han ser undervejs og får oplyst af mennesker, han møder.
Bogen er forsynet med et
navneregister, som man kan
have nytte af under læsningen, og en fyldig kildeangivelse for dem, der måske vil
fordybe sig yderligere i et af
temaerne.
Geert Mak: USA – en rejse
Oversat af Birthe Lundsgaard
Tiderne Skifter. 486 sider.
348 kroner.
Side 14
Nr. 12 – 2013
nytårsannoncer
spalten
KPiD-fraktionen i BJMF
ønsker alle vores
medlemmer og venner
et godt nytår.
Pensionist- og efterlønsklubben for BJMF, Jord og Beton,
­isoleringsarbejderne, tagdækkerne og jernbane­arbejderne
ønsker alle vores medlemmer,
sympatiserende og kammerater
et godt nytår.
Vi ønsker at vor fagforening vil opleve fremgang og succes i arbejdet for
at sikre vores medlemmer ordentlige
arbejds- og lønforhold.
Vi vil ikke finde os i at vores ældre
kammerater bliver tabt i den digitale
verden.
Vi vil bekæmpe løndumping og social
dumping.
De ”gamle” skal behandles ordentligt. De arbejdende skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og de unge
skal sikres lære- og praktikpladser.
Til foråret stemmer vi imod patentdomstolen, der vil sikre de rige endnu
større magt.
Vi vil kæmpe for, at Folkebevægelsen
mod EU får en endnu større repræsentation i EU-parlamentet.
Flere annoncer i næste nr.
= Indsamling
26/9-3/114/11-11/12
Amager2.485,00
Amagerland
450,00 350,00
Esbjerg200,00
Fredericia2.130,00
Indre By
1.235,00
Nordvest1.052,00
Sydvestsjælland300,00
Vestegnen930,00
6.352,00 2.780,00
Køb dine julegaver i
Frederikssundsvej 82, 2400 København NV
Nye åbningstider: Mandag til fredag daglig fra 15.00–17.30.
Lørdag fra 11.00–14.00
Vi har Hans Scherfigs Lukas bog, som er omtalt i november nr. af kommunist. Pris 199,- kr.
Følg med på vores
hjemmeside:
www.
Dansk-Cubansk
Forenings Lotteri
To flybilletter til Cuba
5544
En flaske rom Havanna Club 7 års
319 – 334 – 910 – 1123 – 1644 – 1973 – 2077 – 5375 – 6013 –
6058
2 ægte Havanna cigarer
1539 – 2407 – 2914 – 4862 – 5249
Et års medlemskab af Dansk-Cubansk Forening
1615 – 3236 – 3470 – 3942 – 6744
Che T-shirt efter eget valg
414 – 4037 – 5853 – 5969 – 6377
Cubabogpakke a 75 kr.
1134 – 3656 – 3975 – 4260 – 6313
Bog om José Marti
1115 -1168 – 1680 – 4282 – 6182
Med forbehold for fejl. Tak til alle der deltog i lotteriet
Captain Philips
Ikke en film
Mud
Philomena
Sorg og glæde
The Broken Circle Breakdown
I 1988 holdt sangeren og
musikeren, Trille, op med
at optræde. Samme år hørte
kunstneren Stine Gade Christensen for første gang en LP
med hendes musik, og hun
blev med det samme forelsket
i disse sange. Siden da har
hun regelmæssigt lyttet til pladen og i 2005 tog hun kontakt
til Trille for at få noget at vide
om hendes liv. Det endte med
mange timers båndoptagelser,
hvor Trille fortalte, og det
blev senere skrevet af.
Efter at Stine Gade havde
lånt fotografier og genstande,
som havde relation til Trilles
liv, gik hun i gang med i collageform at lave en række plancher, der med foto og tekst
fortæller om Trilles liv. Disse
kan nu frem til den 21. april
2014 ses på Arbejdermuseets
udstilling ”Hej Søster”.
I forbindelse med udstillingen har man på Arbejder­
museet mulighed for onsdag
den 22. januar kl. 19–22 at
høre Trilles musik live, når
hendes oprindelige band
samles igen for første gang
siden 1988. Bandet består af
Øjvind Ougård, Ole Fick og
Hugo Rasmussen. Sangerinden og skuespilleren Mette
Marckmann vil fortolke sangene. Ved samme lejlighed
vil musikeren Arne Würgler
fortælle om 70’ernes politiske
visekunst. Billetter af 150 kr.
kan købes på billetto.dk
Mo Yan
Reparation og salg af c
­ omputere – kører også ud!
Rantzausgade 37A, 2200 København N.
Tlf. 5046 2832
Desuden har vi såvel politiske klassikere som en række
gode romaner antikvarisk.
Film værd at se
Hej Søster
kommunisterne.dk
Bladfond
Bladfond i alt
Til Oh’Liwia
Tak til syngepigerne for en
dejlig eftermiddag i oktober.
Og tak for jeres økonomiske
indsats til afdelingens slut­
resultat.
Mange kammeratlige hilsner
fra Partiafdelingen
på Vestegnen
kulturliv
Mail: [email protected] – www.pcmissing-link.dk
Åben man.–fre. 13–19. lør. 11–16
Desværre kan vi ikke som
lovet bringe en anmeldelse
af den kinesiske nobelpristager Mo Yans bog ”Hvidløgs­
balladen”, da Forlaget Batzer
af ukendte grunde ikke har
villet sende os et anmelder­
eksemplar .
Nr. 12 – 2013
Side 15
Tak for 440.798 kroner
n Med en helt forrygende
søndag, der afsluttede seks
ugers intens indsamling,
kunne formanden for Kommunistisk Parti i Danmark meddele de mange fremmødte, til
festen den sidste søndag, at
målet på kr. 425.000 atter en
gang var nået.
Den sidste indsamlingssøndag blev festligholdt i
Kø­benhavn hos 3F LPSF, hvor
indsamlingskontoret modtog
de mange gode resultater fra
landets afdelinger, mens den
store sal i fagforeningshuset
var fyldt af festglade mennesker, der nød koncerten med
Michael Wiehe og Oktober­
koret, der var med til at markere partiets 20 års jubilæum.
Udover dejlig musikalsk
underholdning var der lotteri-
er og stor auktion med mange
fine ting, og Lars Emanuel
kørte auktionen med sikker
hånd og sikrede afdelingerne
endnu flere penge til bladet.
En tak til kammeraterne fra
Indre By afdeling for det store
arbejde med mad og drikke
til alle, og tak for lån af de fine
lokaler hos 3F på Peter Ipsens
Allé.
n Indsamlingen startede
den 29. september 2013, og
søndag efter søndag kom
pengene ind i en lind strøm,
og der var ikke på noget tidspunkt tvivl om, at vi igen i år
kom i mål, men lidt spændende er det jo altid den sidste
søndag.
I periodens løb har der
været utroligt mange arrangeBodil og Elsebeth holder styr på alle pengene.
Mikael Wiehe og Oktoberkoret
menter til fordel for indsamlingen. Stort set alle afdelinger afholder indsamlingsfester, bankospil, fro­koster
– med og uden musikalske
indslag, men altid med lotterier – og det hele rundes
som sædvanligt af med den
store fest sidste indsamlingssøndag, hvor mere end 100
deltagere, unge som gamle, er
med til at sætte punktum for
dette års største og længste
”parti­arrangement”.
Det er dejligt at der stadig
er opbakning til Kommunist. Vi er heller ikke i tvivl
om, at det forpligter, og at vi
nu kan fortsætte med at udgive bladet til gavn og glæde
for de mange, der støtter op.
Kommunist er bladet, der
gennemskuer og oplyser om
den politik, der føres lokalt
og internationalt, og det kan
absolut ikke undværes i debatten i dagens Danmark.
Endnu en gang – tusind tak
for støtten!
lægge sin politik derefter.
Regeringen og partierne
Venstre og Konservative
har med deres indgåelse af
finanslov for 2014 forårsaget
forringelser af reallønnen og
nedskæringer for det arbejdende folk, ældre som unge,
man giver skattelettelse til
virksomhederne, man ønsker
at give kapitalen mere profit,
og befolkningen mindre velfærd.
vægelsens top, disse opportunister som ikke under nogen
omstændigheder ønsker en
kæmpende fagbevægelse,
som ikke ønsker fagbevægelsen som en klassebevidst
organisation.
Kommunisterne vil et opgør med det kapitalistiske EU,
vil et opgør med hele det kapitalistiske system, og sammen
med hele det arbejdende folk
kæmpe for et andet samfund,
et socialistisk samfund.
Landsledelsesmøde 7-8. december
Finanslovsfarcen
n Den nyligt afsluttede finanslov og de forudgående
forhandlinger viser, at den
nuværende regering ligger helt på linje med den
tidligere Venstre/Konservative regering, og absolut
ikke har tænkt sig at ændre
politik, men viderefører en
politik, som er udstukket af
EU, en politik som forsvarer
det kapitalistiske system, en
politik hvor arbejderklassen,
mennesker på overførselsindkomster og unge under
uddannelse rammes. En kurs
hvor EU, regeringerne, og
hermed det danske folketing
retter et totalangreb på alle
arbejderklassens tilkæmpede
rettigheder, faglige, sociale
som demokratiske.
Regeringerne i EU har
taget parti for kapitalismen
og den herskende klasse og
ønsker at løse kapitalismens
almene krise ved at føre social
krig mod den arbejdende befolkning. I denne kamp får de
hjælp af store dele af fagbevægelsen, som ser passivt til,
og dermed billiger den førte
politik.
Regeringens støtteparti,
Enhedslisten, har stemt for
finanslovene i 2012 og 2013,
finanslove der også indeholdt
nedskæringer og angreb på
den arbejdende befolkning.
Denne gang var der ikke
brug for Enhedslisten, selv
om Enhedslisten bøjede af
på næsten alle deres krav.
Flere ugers forhandling med
regeringen blev underkendt
efter få timers forhandling
med Venstre. Men det viser, at
Enhedslisten, i deres bestræbelser for at blive et bredt
socialdemokratisk lignende
parti, er villig til at gå hele
vejen i støtten til virksomhederne og det kapitalistiske
samfund.
Men så længe kapitalismen
består, bliver partier, også
dem i folketinget der kalder
sig socialistiske, nødt til at
tage stilling til om man er
for kapitalisme eller imod og
Tålmodigheden
er bristet
Derfor opfordrer Kommunistisk Parti i Danmark til et
opgør med den førte klasse­
politik, og et opgør med fagbe-
Kapitalismen er problemet –
socialismen er løsningen
Nr. 12. December 2013
Pris kr. 20,-
Madiba har forladt os
Med stor sorg erfarede vi, at Madiba eller
Nelson Mandela døde den 5. december 2013.
n Igennem et langt liv har
Mandela været et fyrtårn for
alle, der kæmper for anstændige forhold for almindelige
mennesker.
Mandelas hovedindsats
var naturligvis hans kamp
mod apartheid i Sydafrika,
hvor han både i ANC og
som leder af Umkhonto we
Sizwe (’Nationens spyd’,
der var ANC’s væbnede
gren) spillede en uhyre stor
rolle.
I 1962 blev han arresteret
og blev først løsladt igen
i 1990 efter at have siddet fængslet i 27 år, hvoraf
de sidste mange år var på
fangeøen Robben Island.
Men de mange fangeår fik
ikke Mandela til at opgive
kampen for et frit Sydafrika,
tværtimod!
Mandelas løsladelse kom
pga. det stærke folkelige
pres blandt hovedparten af
den sydafrikanske befolkning og de 3 samarbejdende organisationer, ANC,
Sydafrikas Kommunistiske
Parti SACP og Sammenslutningen af sydafrikanske
fagforbund COSATU.
Medvirkende til Mandelas løsladelse var også et
stærkt internationalt pres,
hvor Danmark spillede en
ikke uvæsentlig rolle. Under
pres fra bl.a. LO og Danmarks Kommunistiske Parti
begyndte Danmark aktivt
at støtte befrielsesbevægelsen i Sydafrika økonomisk
og politisk. Der blev i 1960
opfordret til forbrugerboykot af varer fra Sydafrika,
og Danmark blev det første
land i verden, der i 1986 ved
lov indførte en total handelsboykot af Sydafrika.
Efter sin løsladelse stod
Mandela i spidsen for forhandlingerne med apartheidstyret, der som bekendt
førte til, at Mandela som
præsident for ANC i 1994
blev valgt til Sydafrikas
præsident.
Ud over at stå i spidsen
for overgangen fra hvidt
mindretalsstyre til flertalsstyre i Sydafrika spillede
Mandela en stor rolle internationalt i den panafrikanske bevægelse, som
generalsekretær for de alliancefri landes organisation, i
kampen for fred, i solidariteten med det palæstinensiske
folk og meget andet. Blandt
hans nære venner var bl.a.
Fidel Castro.
Mandela modtog mange
ordner, herunder den mest
fornemme danske orden,
Elefantordenen, Leninordenen og Nobelprisen.
I 1999 fratrådte Mandela som præsident, men
fortsatte så langt kræfterne
tillod det sit politiske liv altid på de svageste og de
undertryktes side.
Den store frihedskæmper, politiker og statsmand
Mandela er død – men han
vil aldrig blive glemt!
Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark
Køb og læs
Kommunist
Abonnement:
1 år…………………… 275,- kr.
1/2 år………………… 165,- kr.
Anmeldelse:
”Helvedes Forgård” – Gestapo på Staldgården
n DVD’en ”Helvedes Forgård” handler om Staldgården i Kolding, som fra den 9.
oktober 1943 til 5. maj 1945
var Gestapos hovedkvarter i
Syd- og Sønderjylland.
Det er en dokumentarfilm,
der fortæller, hvad der skete
de danske modstandsfolk,
der blev taget af Gestapo og
om de forhør, de skulle igennem i Staldgården, hvor al
afhøring foregik. Der fik de
slået liv og sjæl ud, inden de
blev overført til Ryvangen i
København og skudt uden
rettergang eller blev sendt
til tyske koncentrationslejre.
Filmen handler ikke kun om
de tyske nazister i Gestapo,
men fortæller, som flere
overlevende beskriver det,
om danske nazister, som stod
for hele torturen og mishandlingen af landsmænd. Som
blandt andre Jørgen Kieler
og Pierre Honoré (BOPA)
siger det i filmen: ”de værste
var de ‘såkaldte danskere’ –
landsforræderne”.
Filmen er sober oplysning, en fortælling om mod,
svigt, had og om til sidst at
miste alt håb. Det er en film
om Danmarks besættelseshistorie, som aldrig har været
vist før. Det har taget 4 år at
lave filmen, da ressourcerne
var få, og det var et svært
emne, som har været fortiet
siden befrielsen. Filmen er
produceret af en efterkommer til en modstandsmand
Jeanet Rostgaard Hansen,
og filmen vand en Golden
Award ved ”California Film
Award Festival” i januar
2013, for ”Bedste udenlandske dokumentarfilm af en
førstegangsinstruktør”.
Pris kr. 149,-.
Kan indtil videre købes ved
”Visit Kolding” Rådhuspladsen i Kolding, på Koldinghus
museet lige over for Staldgården, hos Bog og Idé i Kolding
storcenter og ved henvendelse
til ”Gaard Film” e-mail:
[email protected].
Tlf. 2873 8777.
BE