De skal mærke, det er en arbejdsplads

ØST/ VEST
PLETTEN
N Y H E D S B R E V
Marts 2014 • Årgang 5 • Nr. 6
De skal mærke, det er en arbejdsplads
iPad Mini, bemærk at der på generalforsamlingen
den 6. marts udloddes 1 stk. iPad Mini
Handling bag initiativer
mod social dumping
50 år på samme arbejdsplads
Husk vores hjemmeside
www.malernesfagforening.dk
PLETTEN’s Nyhedsbrev
Nr. 6 · Marts 2014 · 5. årgang
 
Medlemsinformation fra
Malernes Fagforening Øst/Vest
Udgivet af Malernes Fagforening Øst/
Vest
Tlf. 86 13 21 00
e-mail: [email protected]
Redaktion:
Kresten Vendelboe (ansv.)
Kim Dyrberg
Red. assistance:
Carsten Dall
Opmåler kontoret:
Århus tlf. 25 15 53 46
Viborgtlf. 23 61 30 15
Layout og grafisk produktion:
From Grafisk A/S
Leder til Pletten
Øst/Vest
Så står overenskomstforhandlingerne for døren igen, og vi starter lige så stille op sidst i
januar måned. Og i lighed med OK forhandlingerne i både 2010 og 2012 bliver det store
tema, østeuropæisk arbejdskraft, social dumping og hvad gør vi ved det.
Det er jo forunderligt at være vidne til den
dumping der lystigt foregår over hele landet.
Rigtig mange kan sikkert se at det er galt,
men kun ganske få ønsker helhjertet at gøre
noget ved det og at medvirke til at stoppe
det.
Det være sig både kunder, de enkelte virksomheder, men desværre også de af vores
kolleger der, af hensyn til eget arbejde, vælger af lukke øjnene og som bestemt ikke ønsker at være fagforeningen behjælpelig når
vi kommer ud på arbejdspladserne.
Vi kan vel alle forstå at den enkelte er nødt
til tænke på egen situation både i dag og i
morgen. Men det er temmelig beskæmmende
at være vidne til denne frygt, der helt åbenlyst markeres sig ved den manglende lyst til
at kontakte fagforeningen og fortælle om de
problemer man støder på.
Ved denne forhandling bliver det helt store spørgsmål så om vi kan blive enige med
arbejdsgiverne om at der skal gøres noget
ved problemerne, og hvad er
det vi skal gøre. Eller om vi
fortsat kun skal kunne enes
ved skåltalerne, hvor vi så kan stå,
fuldstændigt omkostningsfrit og
klappe hinanden på skuldrene og
fortælle at vi har fælles problemer
og vi vil så gerne en fælles retning.
Det lysner i det fjerne, er der nogen der
2
siger. Den berømte Krise er endnu ikke helt
slut, men det værste er overstået. Andre
siger, vi skal bestemt ikke skal tro det går
hverken godt eller at det lysner. Der er lang
vej endnu.
Det ene hold er dem der skal have, det andet
hold er dem der skal give. Det er fantastisk
så stor forskel der kan være på vurderingen
af den samme situation, afhængig af hvilken
side man befinder sig på.
Kunsten bliver at få et resultat hjem der vil
blive positivt modtaget ved et flertal. Under
alle omstændigheder er det vigtigt at vi får
alle til aktivt at tage del i både debat og afstemning så resultatet afspejler så mange
som muligt af vores medlemmer.
Ved afstemningen i 2010 var deltagelsen i
vores afdeling på ca. 18 procent. Det var et
skræmmende lavt tal og fik os til at reagere
ved den næste afstemning i 2012.
Her blev alle afdelingens ansatte og valgte
tillidsfolk sat til at ringe til samtlige aktive
medlemmer med en opfordring til at hver
enkelt gør brug af
sin stemme.
Resultatet kun-
ne direkte og med det samme aflæses. Stemmeprocenten steg til over 30 procent og vi
fik mange gode samtaler med medlemmerne.
Langt størstedelen var positive og meget
glade for få opringningen fra afdelingen.
Med den succes er der ingen tvivl om at det
er noget der skal gentages og vi vil, lige så
snart der forligger et resultat fra forhandlingerne, tage fat igen. Samtlige aktive medlemmer skal ringes op igen og selvfølgelig
med oplysning om hvad både forbundet og
afdelingens bestyrelse holdning er til resultatet. Det væsentligt at du som medlem
tager stilling, for eller imod. Og vi skal allerhelst have en endnu højere stemmeprocent
denne gang end vi havde sidste gang.
3
Handling bag initiativer
mod social dumping
Fem af fagforeningens medlemmer deltog i testkursus med initiativer mod social dumping. – Vi har fået mere konkret viden og mere
håndfaste metoder til at oplyse kollegerne om følgerne af social
dumping, siger de
Der er blevet snakket meget om social dumping og nødvendigheden af bekæmpelse af
den, hvis Den Danske Model skal overleve.
Men hvad med handling og konkrete forslag
til, hvordan man skal bekæmpe den sociale
dumping ude på arbejdspladserne?
Det var det, fem af fagforeningens medlemmer, Søren Hejlesen, Claus Schmidt, Anette
Pedersen, Peter Halvorsen og Mogens Sørensen, efterspurgte, da de meldte sig til FIUtestkurset ”Social dumping inden for bygge
og anlæg”, som blev afviklet over tre moduler
i oktober og november sidste år. De to af modulerne foregik i fagforeningens faciliteter
på Rymarken, det tredje i LO Aarhus på Skt.
Knuds Torv.
-Vi fik sat ord på begrebet ”social dumping”,
og hvad der ligger af muligheder for os til at
bekæmpe social dumping. Det drejer sig bl.a.
om at vide, hvordan dumping praktiseres, og
hvordan vi kan observere overtrædelser af
love og overenskomster, og sætte en stopper
for aktiviteterne i samarbejde med f.eks. skat
og politi, siger TR Anette Pedersen.
Mogens Sørensen:
- Tillidsfolkene vil have
handling.
4
Fem fra Malernes Fagforening Øst/Vest og en
fra Malernes Fagforening Midtjylland deltog
i kurset om social dumping: Mogens Sørensen, Peter Halvorsen, Claus Schmidt, Anette
Pedersen, Søren Hejlesen og Bo Hansen.
Hun og TR-kollega Mogens Sørensen synes,
at de står stærkere til den fremtidige bekæmpelse af social dumping.
-Nu er det ikke kun snak om problemerne,
vi kan præstere. Nu kan vi også håndgribeligt råde omkring emnet, og det giver en helt
anden effekt, siger Mogens Sørensen. Han
peger på, at hvis der ikke skrides effektivt ind
Anette Pedersen:
- Vi skal ikke være
politibetjente.
over social dumping, bliver der ikke råd til
fremtidens velfærd, ligesom de daglige arbejdsvilkår vil blive forringet.
Kursus i kortere version
Både Anette og Mogens synes, at det fem
dage lange kursus var lige langstrakt nok.
Det gælder om at lave kursusforløb, der er
korte og koncentrerede, synes de.
Men afdelingsformand Kresten Vendelboe
peger på, at der var tale om et testkursus.
-Man vil nu samle erfaringerne fra det første kursus, og vil fremadrettet tilpasse i kursusemnerne, så deltagerne får en grundig
indføring i emnerne på bedst mulig måde og
på kortest tid, siger Kresten Vendelboe, der
er tilfreds med, at deltagerne nu har både en
masse konkret viden og en række værktøjer,
der skal bruges til praktisk at udøve en indsats mod social dumping.
-Det er mit indtryk, at man ved at formidle
viden og konkrete informationer på en jordnær måde har givet deltagerne en god indføring i det store område, som social dumping
er. På kurset har man opfattet begrebet i et
bredt perspektiv, og det er vigtigt. Vores tillidsfolk vil gerne i gang med at bekæmpe
social dumping på arbejdspladserne, og i dag
er det ikke længere nok med snakken. Der
skal ske noget – der skal ”kød” på bordet, siger Kresten Vendelboe, der også peger på, at
kurset er et godt supplement til de kampagnedage, som Malerforbundet efterhånden
har tradition for at afvikle – hvor tillidsfolk
aflægger besøg på arbejdspladser for at tjekke, om forholdene overholder lovens krav.
-Tillidsfolkene vil have handling, ikke kun
tale om social dumping, fastslår Kresten
Vendelboe.
Har fået mere erfaring
Kursisterne har efter kursusafslutningen fået
lejlighed til at prøve erfaringerne fra kurset
i praksis.
-Social dumping er et samtaleemne, der ofte
kommer, når man sidder med kollegerne, siger Anette Pedersen og Mogens Sørensen.
Hvad kan vi gøre, lyder spørgsmålene ofte.
Og nu synes jeg, at jeg har fået nogle redskaber til at inspirere både mig selv og kollegerne til at kunne gøre en indsats.
-Det er jo ikke os, der skal være politibetjente, når der opstår mistanke om social
dumping. Vi skal kunne formidle vore oplysninger til arbejdstilsyn, Skat og politi, og
oplysningerne skal have en god kvalitet, så
arbejdet bliver lettere for de instanser, der
skal behandle dem.
Deltagerne i testkurset kom fra forskellige forbund inden for bygge og anlæg – flest fra Malerforbundet.
5
Godt at møde kollegerne
De er to selvstændige firmaer, Carsten Sørensen A/S og Lee Maleren
A/S, men har samme ejer. Tillidsfolk fra de to firmaer mødtes på fagforeningens kontor i Viborg og lærte hinanden og firmakulturen at
kende. Det var slet ikke så ringe endda
Deltagerne i mødet med malerne fra Carsten Sørensen A/S og Lee Maleren A/S var godt tilfredse
med at få en snak om stort og småt.
Det er ikke nemt at slå to kulturer sammen,
og det er heldigvis heller ikke meningen med
de to malerfirmaer, Carsten Sørensen A/S
med afdelinger i Aarhus, Viborg og Aalborg
og Lee Maleren A/S med hovedkvarter i Bjerringbro. De to firmaer skal forblive adskilte
og leve deres eget individuelle liv, selv om
de har samme ejer, malermester Carsten Sørensen.
Ejerskabet har Carsten Sørensen haft i mere
end et år, og før årsskiftet mødtes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
på Malernes Fagforening Øst/Vest’s kontor i
Viborg. Heldagsmødet fandt sted på fagforeningens foranledning, og hensigten var, at
6
tillidsfolkene skulle have en mulighed for at
lære hinanden bedre at kende – til gavn både
for firma og for kolleger.
-I firmaerne var også valgt en række nye
tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og dem ville vi gerne informere
om grundlæggende rettigheder og opgaver.
Mødet forløb godt, og der er et godt engagement i gruppen af tillidsfolk og stor interesse
for at udføre arbejdet, siger næstformand i
Malernes Fagforening Øst/Vest, Kim Dyrberg.
Fagforeningen betalte tabt arbejdsfortjeneste for deltagerne, og i begyndelsen af februar var en række af de nyvalgte i øvrigt
på samme grunduddannelsesforløb på LO
Der bliver lyttet intenst hos tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra de to firmaer.
Skolen og havde også lejlighed til at udbygge
kendskabet til hinanden ved den lejlighed.
-Alle havde en rigtig god dag, og selv om firmaerne ikke skal lægges sammen eller samarbejde på anden måde, kan kollegerne godt
have fornøjelse af at kende hinanden, siger
Kim Dyrberg.
Kollegerne har foreløbig etableret en fælles
Facebook-profil, så de kan kommunikere via
den.
Kan hjælpe hinanden
Tillidsrepræsentant Anette Fjeldgaard Pedersen kalder det et positivt initiativ, at fagforeningen indbød til et fællesmøde.
-Det er naturligt nok, at der er en vis samhørighed mellem firmaernes ansatte, når nu
der er samme ejer, men nu må vi se, hvad det
udvikler sig til. Firmaerne er forskellige på
flere måder. Alene på lønområdet, hvor Carsten Sørensen A/S er et akkordfirma, mens
Lee Maleren A/S kører på ren timeløn, siger
Anette.
Hun synes, det var hyggeligt at møde kollegerne fra Bjerringbro, og håber, at der bliver
en opfølgning på mødet, så det bliver muligt
at samle op på de erfaringer, malerne har
gjort i de to firmaer.
-Håndværkere er ikke kendt for at være negative overfor fællesskabet, men vi er da også
en slags individualister, som gerne vil gavne
vores egen sag. Jeg håber, vi kan hjælpe hinanden i fremtiden og være med til at skabe
rammerne om et godt firma.
Godt tilfreds med timelønnen
Hos Lee Maleren A/S er kollegerne ikke til at
friste med akkordlønnen. Tillidsrepræsentant
Bente Christensen siger det tydeligt:
-Vi arbejder alle på timeløn og ingen har
lyst til at ændre på det. Vi har i øvrigt heller ikke endnu hørt nogle argumenter for, at
vi skulle gøre det, siger Bente. Hun er tillidsrepræsentant for 12 svende og fire lærlinge
i Bjerringbro-firmaet, og igennem firmaets
lange levetid har det altid været timelønnen,
der var mest brugt.
-Jeg synes, det var et godt møde, hvor vi
havde mulighed for at sparre med hinanden,
og få sat ansigt på nogle af de kolleger, man
hører om i det daglige, siger Bente.
7
Malernes Fagforening Øst/vest
Skriftlig beretning 1-2014
Her gik vi lige og troede at vinteren var forbi
før den overhovedet var sat i gang og at vi
ville slippe fuldstændigt i år. Men vi blev klogere. Slut januar satte frosten og sne ind og
det resulterede, vanen tro fristes man til at
skrive, næsten omgående i en stor stigning
i ledighedstallene. Afdelingen har d.d. 196
ledige skilteteknikere, vogn- og bygningsmalere. Dette svarer til ca. 13 % ledighed
blandt vores A-kasse medlemmer. Og selv
om det er træls for de der rammes, så er det
helt som det plejer at være. Hverken værre
eller bedre. Og vi tror på der er grund til optimisme. Der er rigtig mange byggeopgaver i
vores afdelings område, både igangværende
og ikke mindst kommende opgaver, så vi mener bestemt vi har noget at have optimismen
i. Vi kan samtidig høre på flere af vore samarbejdspartnere blandt malermestrene at de
er meget fortrøstningsfulde og at de har stor
optimisme i forhold kommende opgaver.
For første gang i mange år, ja faktisk i alt
den tid jeg har været formand, har vi i 2013,
haft et år, hvor der ikke har været store omvæltninger, hverken i faglige sager, på opmålerområdet, i bo forhold eller i forhold til
A-kasse spørgsmål og regler.
I den faglige afdeling har haft tre typer sager
der næsten har fyldt det hele. Lærlingesagerne, hvoraf rigtig mange er opstået fordi kemien ikke er optimal, fordi man ofte åbenlyst
ikke har gjort sig klart hvad det er man går
ind til. Hverken fra lærlingene eller virksomhedernes side. Jeg skal skynde mig også at
gøre opmærksom på, at langt størsteparten
af uddannelsesforhold der bliver etableret
og gennemført, er en virkelig god og positiv oplevelse for begge parter. En anden type
sager er de, åbenbart evigt tilbagevendende
8
konkurser. Da jeg tilbage i år 2000 blev valgt
som fastansat tillidsmand i afdelingen havde
vi selvfølgelig også konkurser, men der var
meget langt imellem dem. Der kunne sågar
være år hvor vi ikke slet ikke beskæftigede
os med det. Det står jo i skærende kontrast
til 2013, hvor vi har haft 11 virksomheder der
har måttet dreje nøglen om, fordelt på en´
skiltetekniker virksomhed, en´ industrivirksomhed, 3 vognmalervirksomheder og seks
bygningsmalervirksomheder. Med henvisning
til den ovennævnte optimisme, kan vi håbe
at det vil aftage i 2014.
Den tredje type af sager der domminerer er,
sager om udenlandsk arbejdskraft og social
dumping. Dem tror jeg så til gengæld aldrig
vi slipper af med. Det er formentlig sager der
er kommet for at blive. Vi kan konstatere at
en lang række af arbejdsgivere og såmænd
også mange kunder er fuldstændig ligeglade
med moral og etik. Det eneste der tæller er,
”hvad er der i det for mig. Hvad kan jeg tjene
og hvad kan jeg spare”. Alt andet er tilsyneladende ligegyldigt.
Men jeg kan love jer en ting. Vi vil ikke acceptere de angreb der sker på vores arbejdsforhold, på vores overenskomster og på vores
danske model. Lige så længe vi kan, vil vi
kæmpe imod, og ligeså længe vil vi råbe op
og gøre anskrig.
Vi har igennem mange år, både lokalt og
centralt efterlyst rammer, værktøjer og metoder til at bekæmpe social dumping. Og vi
kan nu endelig begynde og se at der trods alt
er en politisk bevægelse i forhold til at give
os muligheder for bekæmpe det uvæsen der
foregår. Stort set alle kommuner har nu fået
indført klausuler i alt udbudsmateriale der
giver helt nye muligheder for at tage fat ved
en vis legemsdel på banditterne. Vi mangler
så bare at de danske arbejdsgiverorganisationer også for alvor vågner op og aktivt tager
del i problematikken.
I 2013 har vi samlet hentet erstatning til afdelingens medlemmer på knap kr. 908.000,fordelt på manglende løn, manglende SH- og
feriepenge samt manglende pension, hvilket
er en anelse mindre end hvad der blev hentet
hjem i 2012. Og blot for god ordens skyld, i
beløbet er ikke indregnet erstatninger i arbejdsskadesager.
Vores opmålerkontor, der som alle jo ved nu
drives at forbundet, kører med stor aktivitet,
og med mange tilfredse kunder både blandt
svende og mestre. Det er så tilsyneladende
også det eneste sted i landet hvor det kører godt. Både med omsætning, indtægter
og udgifter, og sidst men ikke mindst, med
overskud. Et overskud på kr. 372.000,- hvilket
må siges at være flot. Men vi skal jo huske
at der er tale om en samlet pakke. Når vi taler om opmålerkontorerne, så skal vi tale om
de samlede tal for hele landet, og så ser det
straks helt anderledes ud og der er samlet
set et stort underskud. Der er nok ingen tvivl
om at vores lønsystem med prisliste, opmåling og akkord danner grundlag for hele den
løndannelse der sker inden for vores fag. Og
af samme grund vil det, til en vis grad, også
være helt ok med et mindre underskud.
Man skulle tro, at alvoren efterhånden også
må være ved at fæstne sig ved mestrene, der
jo i høj grad er afhængige af opmålersystemets overlevelse. Men jeg har min tvivl. Vi
kan konstatere at der i en by som Viborg er
fire til fem virksomheder der sidder stort set
på hele opmålerkontorets omsætning. I Randers og omegn er der en´ virksomhed der gør
brug af kontoret. På Djursland er der en´ virksomhed der gør brug af kontoret og i Aarhus
drejer det sig om cirka 10 virksomheder der
stort set sidder på det hele.
Og når jeg skriver at alvoren burde være gået
op for mestrene, så hænger det jo sammen
med, at de i allerhøjeste grad også er afhængige af et opmålersystem og en prisliste der
fungerer.
Vi har igennem de sidste mange år konstant
været på jagt efter besparelser i forbundet og
i afdelingerne. Og det har så resulteret i at
vi for fjerde år i træk har holdt kontingentet
i ro. Alt skal vendes og alt skal gøres med
omtanke. Både fordi det er nødvendigt, men
også fordi alt andet ville være uanstændigt.
Hele tiden har vi fokus på at pengene og ressourcerne bruges de steder hvor vi får størst
resultat ud af det.
Organisering er fortsat det helt store og
overskyggende emne i alt hvad vi foretager
os i afdelingen. Det gælder uanset om det er
når der holdes bestyrelsesmøder i afdelingen.
Når vi er på de tre skoler der er i henholdsvis
Aarhus, Randers og Viborg eller der afholdes
øvrige møder i afdelingen. Altid og hele tiden
med fokus på organisering.
Kirsten Padfield, der kører fast i vores område
har i hele kongresperioden fra efteråret 2010
og frem til nu lagt et kæmpe stykke arbejde
i at hjælpe med at få etableret klubber ude
i virksomhederne, med at få Malerforbundet
kendt rundt på alle skolerne i en fast turnus,
med at fastholde medlemmernes interesse for
og lyst til at blive ved med at være medlem
af Malerforbundet. Og ikke mindst med at få
vores uorganiserede kolleger på arbejdspladserne til at melde sig ind i Malerforbundet
Det er et arbejde der efter vores bedste overbevisning skal fortsættes. Men selvfølgelig
med mulighed for hele tiden at lave tilpasninger, hvis det viser sig nødvendigt.
p.b.v.
Kresten Vendelboe
9
Malernes Fagforening Øst/Vest
Generalforsamling afholdes torsdag d. 6. marts 2014, kl. 18.00
på adressen Rymarken 4, 8210 Aarhus V
Vi starter kl. 17.00 med middag
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællingsudvalg
3. Protokoller fra generalforsamlingerne d. 19. marts 2013
4. Beretning
Pause - Formand for Malerforbundet Jørn Erik Nielsen orienterer
om overenskomstforhandlingerne, hvor lang er vi og hvad sker der.
5. Regnskab
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse, herunder også valg af delegerede til
Malerforbundets kongres 2014
8. Bevillinger
9. Eventuelt
Der trækkes lod om 1 stk. iPad Mini blandt deltagerne.
Adelingens ansatte, bestyrelsesmedlemmer og forbundsansatte,
kan ikke deltage i lodtrækningen.
Forslag til dagsordenens punkt 6, skal indgives skriftligt til bestyrelsen (kontoret) senest
7 dage før generalforsamlingen.
Protokol fra ordinær generalforsamling d. 19. marts 2013, ligger til gennemsyn på afdelingens kontorer 7 dage før generalforsamlingen.
Af hensyn til traktementet bedes tilmelding foretaget til kontoret senest d. fredag d. 28.
februar 2014.
Der betales kun for kørsel til medlemmer af den tidligere afdeling Viborg Amt/
Randers, og kun i de tilfælde, hvor dette inden generalforsamlingen afholdelse er
godkendt af daglig ledelse.
10
50 år på samme arbejdsplads:
Jeg har altid haft det supergodt
Ove Clausen er nu på pension, men arbejdede i 50 år hos
malermestrene Bisbo i Aarhus, fordi han bedst kunne lide
at arbejde for ”Fru Jensen” og undgik de store byggepladser.
Ove Clausen er behørigt stolt over at få dronningens belønningsmedalje efter 50 års tjeneste
hos Bisbo.
Ove Clausen har ikke sat nogen dato på besøget endnu, men han regner da bestemt med
at skulle trykke dronningen i hånden og sige
tak for den kongelige belønningsmedalje, han
fik i efteråret som en hæder efter 50 års fortjenstfuldt arbejde i malerfirmaet Bisbo i Aarhus - senest under malermester Hans-Henrik
Bisbos ledelse.
- Jeg er da en høflig mand, og skal selvfølgelig have sagt tak for hæderen, men man
bestemmer jo selv, hvilken audiens-dag man
vil komme på besøg, så jeg finder nok en passende lejlighed, smiler Ove Clausen.
Den 1. august 1963 gik han i lære som maler i
Bisbo-firmaet. Oves storebror var også maler,
så han har fået mange positive indtryk af faget. Storebror er 71 år, og er stadig aktiv som
malermester.
-Jeg valgte at stoppe sidste år, men kunne
måske nok være fortsat en rum tid endnu på
nedsat arbejdstid, men jeg synes alligevel, at
jeg har arbejdet længe nok nu. Min kone har
også sluppet sit job som dagplejer, og vi har
et dejligt hus i Skødstrup og trives godt med
lidt havearbejde, og vi har også et godt socialt liv, som vi gerne vil bruge mere tid på,
siger Ove Clausen.
Han virker rolig og afklaret med den nye situation, men savner da ind i mellem kontakten
med malerfaget.
-I mine yngre dage arbejdede jeg en del på
akkord, men i de sidste mange år var det på
timeløn. Jeg har aldrig været begejstret for at
arbejde på de større byggepladser, for det er
så ensformigt, men jeg har foretrukket flyttelejligheder og arbejdet med at jobbe for
11
Det er slægtsforskning, Ove Clausen bruger
en stor del af fritiden på.
”Fru Jensen”, som vi kalder den private kunde.
Der er ikke så mange af den type mere, men
heldigvis er der stadig en del, der overlader
malerarbejdet til professionelle folk i stedet
for selv at kaste sig ud i noget gør-det-selvarbejde, der aldrig bliver lige så godt, siger
Ove Clausen.
Har malet Føtex-butikker
Han og firmaet har haft en del malerarbejde
på de tre kaserner, der på et tidspunkt var i
Aarhus. Forsvaret var en god og solid kunde,
og de foretrak familien Bisbos malerarbejde.
Firmaet har også haft malerarbejdet på en
lang række af de Føtex-butikker, dansk Supermarked har opført over hele landet. Først i
regi af malermester Frode Bisbo og senere hos
sønnen Hans-Henrik.
-Bisbo’s har altid været behagelige at arbejde
for, og de har altid været gode til at finde
opgaver, så jeg har aldrig rigtigt prøvet at
være ledig. Først i 2011 og 2012 var der en
del ledighed, men ellers har jeg klaret mig fint
igennem både vinterperioder og nedgangsperioder, og det har været meget betryggende.
12
Ove Clausen har altid været håndværkets
mand. Det meget velholdte hus i Skødstrup
bærer præg af hans sikre håndværksmæssige
kunnen, og som maler har han professionelt
kunnet få afløb for sin lyst til at arbejde med
hænderne.
-Det er godt fag, når man vil se positive resultater af det arbejde, man udfører. Og så har
jeg altid kunnet lide at være i kontakt med
kunderne. At snakke med folk – det er mig.
Tid til fagligt arbejde har Ove Clausen ikke
haft, og det politiske har heller ikke tiltrukket ham.
-Til gengæld har jeg brugt min fritid på spejderarbejde sammen med familien, og det har
jeg kunnet dyrke med kone og børn, så vi har
haft fælles interesser i den retning. Det har
været godt for familielivet, og vi har stadig et
godt etableret venne-fællesskab fra den tid,
som mødes jævnligt, fortæller Ove Clausen.
Dyrker slægtsforskning
Ove Clausen er århusianer med stort Å, og det
er derfor heller ikke tilfældigt, at han er gået i
gang med slægtsforskning som hobby.
-Det er nemt at dyrke i dag, for man kan hente en masse oplysninger via internettet. Det
er ikke nødvendigt at køre det halve af landet
rundt for at finde kirkebogs-oplysninger, men
det er spændende at finde ud af, hvem man
er, og hvad man er kommet fra. Nogle gange
bliver man lidt overrasket over oplysningerne
– andre gange er det mere forventeligt.
50 års jubilaren har været glad for sit arbejdsliv – hvor han har fået lov til at være meget
selvstændig og fri, men altid passet sit arbejde til punkt og prikke. Og ligeledes været en
fleksibel arbejdskraft.
Selv har Ove ikke sluppet grebet helt i faget,
for når familien kalder tager han gerne arbejdstøjet på, og giver et nap med.
-Men jeg vil ikke ind i et fast arbejdsforhold
igen på nedsat tid. Den tid er forbi, siger Ove.
De skal mærke,
det er en arbejdsplads
Da Michael Jørgensen var lærling, kendte man ikke til skolepraktik.
Nu arbejder han som instruktør påskolepraktikken på Aarhus Tech,
og giver skp’erne et realistisk indtryk af, hvordan det er at være på
en arbejdsplads med kolleger
-Nå, gutter, hvordan går det? I skal altså
passe på de paneler. De skal males meget
nøjagtigt.
Michael Jørgensen er skolepraktikinstruktør
på Aarhus Tech. Engang var han selv aktiv
bygningsmaler, men jobbet sled på ham, og
han fik en arbejdsskade, der tvang ham til at
opgive en aktiv tilværelse som maler. Nu underviser han skolepraktikeleverne på Aarhus
Tech. Han holder af sit nye arbejde, og eleverne holder af ham og al hans erfaring fra
faget. Han indtager rollen som både mester
og svend i samarbejdet med skp’erne.
-Ude på arbejdspladserne har svendene også
en ”opdragende” effekt på lærlingene. Det er
ikke alene en faglig erfaringsoverdragelse,
der finder sted under det daglige arbejde,
men det er også min opgave at være den
person, de snakker med om private ting som
økonomi og lignende. Desværre har de unge
ikke meget viden med om budgetter og den
slags fra skolen, så det har vi også en forplig-
-Myterne om at skp-eleverne er dårligere end de ”almindelige” har intet på sig, fastslår Michael
Jørgensen.
13
telse til at fortælle dem noget om, fortæller
Michael Jørgensen.
Han holder af at arbejde med unge, og da
han var aktiv maler, var lærlingene et af
hans interesseområder på arbejdspladsen.
Han syntes, han havde et særligt ansvar over
for fagets fremtidige udøvere. Og det er også
det, han praktiserer nu. Han har selv bygget jobbet op - lige fra start, og er aktiv i et
samarbejde med instruktør-kolleger på andre tekniske skoler.
-Jeg kom jo direkte fra min gamle arbejdsplads ud på Aarhus Tech, og det var da en
brat overgang. Fra at have ansvar for én lærling, stod jeg pludselig med 10, og jeg skulle
så forholde mig til lige så mange problemer.
Jeg skal finde arbejdet til skp’erne gennem
skole og bygningstjeneste, og så skal opgaverne prioriteres og planlægges. Jeg sparrer
med min chef , Lotte Kruse, og det fungerer
perfekt, men står ellers selv for dagligdagen
for skp’erne, siger Michael Jørgensen.
Motivationen skal holdes i gang
Udover det faglige element i skp-perioden
skal Michael Jørgensen også arbejde med at
fastholde motivationen hos eleverne.
-Jeg kommer tæt på eleverne, og skal arbejde i ”øjenhøjde” med dem. Der skal være
plads til både ris og ros - også til at give en
ordentlig skideballe, når det er påkrævet. På
alle måder er skp-tiden det samme som at
være på en arbejdsplads, og ris- og ros-situ14
ationer opleves også på en arbejdsplads. Her
skal være plads til humor og sjov, og det har
vi. Det er også en del af motivationen, som
også indeholder meningsfyldt arbejde. De
opgaver, vi løser, har en funktion. Der er ikke
meget mening i at sætte tapet op og pille det
ned kort efter. Så taber de unge pusten.
-Allerede på førstedagen efter grundforløbet
møder de arbejdslivet, og bliver kastet ud i
opgaverne. Så hurtigt kommer udfordringerne altså ikke ude i firmaerne. Inden for
det første år prøver vores skp’ere flere ting,
end man traditionelt gør i firmaerne, mener
Michael Jørgensen.
Han lægger vægt på at lære skp’erne, hvordan de omgås kolleger.
-Det er overordentligt vigtigt at kunne, og
hvis de ikke lærer at samarbejde på et hold,
så vil de også få svært ved det på en arbejdsplads efter uddannelsen. Både den faglige
kunnen og de sociale kvalifikationer skal
være i orden. Det er meget vigtigt at kunne
begå sig på en arbejdsplads, fastslår Michael
Jørgensen.
Eleverne vurderes løbende
Skp-eleverne vurderes løbende, og bl.a. skal
være aktivt søgende efter en traditionel læreplads i hele skp-forløbet.
-De er meget ihærdige på det felt. Det tror
jeg mange malermestre vil give mig ret i. De
bliver flittigt hjemsøgt af vores elever, og det
er ikke, fordi de ikke bryder sig om skp-tiden,
men fordi det selvfølgelig er vigtigt at kom-
Michael Jørgensen holder af at arbejde med de unge.
me ud i det helt rigtige miljø med kolleger på
forskellige erfaringsstadier. Det lykkes også
med mellemrum at få længere aftaler etableret, og endnu har alle eleverne da i kortere
eller længere tid været ude i et firma, siger
Michael Jørgensen.
Han understreger, at kollegerne, der er uddannet på den traditionelle måde, ikke skal
frygte, at de skp’ere, der efter uddannelsesslut kommer ud på arbejdspladserne, er ringere arbejdskraft.
-Det er en af de myter, vi skal have ”skudt”
ned, pointerer Michael Jørgensen. - Vi har
bl.a. haft en elev, der har fået 12-taller ved
grundforløbsprøven, og eleverne passer deres
arbejde til punkt og prikke. Skp’erne falder
ikke igennem med deres karakter, og jeg kan
med sindsro fastslå, at skp’erne overbevisende kan ”konkurrere” med deres kammerater,
der har gennemgået den traditionelle uddannelse.
Michael Jørgensen er godt tilfreds med samarbejdet med det faglige fællesudvalg, som
har månedlige møder på skolen. Udvalget
følger tæt med i skp-arbejdet, og er bl.a. med
til at sikre, at eleverne ikke udfører arbejdsopgaver, der giver anledning til konkurrenceforvridning.
-Skp’erne skal have arbejdsopgaver, der både
er kvalificerende og meningsfyldte, og det lever vi op til, siger Michael Jørgensen. – Jeg
synes, de forskellige skolepraktikcentre er
gode til at inspirere hinanden. Vi lærer hinanden meget, men det er endnu kun i starten
af centerperioden, og for tidligt at udtale sig
om kvaliteten endnu.
Michael Jørgensen udfører også malerarbejde sammen med eleverne i den udstrækning,
han kan holde til det.
-Jeg savner da selv at være en direkte del af
håndværket, og når jeg indgår i arbejdet, er
jeg jo også med til at styrke kollegaforholdet på holdet. Det er vigtigt, fastslår Michael
Jørgensen.
15
A-Kassen Orienterer
Satser pr. 6. januar 2014
Forsikringsart
Sats pr. dag
Beløb pr. uge
Dagpenge
Fuldtid
815
4.075 x 52 =
211.900
Dagpenge
Dimittend fuldtid
668
3.340 x 52 =
173.680
Arbejdsmarkedsydelse
midlertidig
Personer med forsøgerpligt
ovf. Børn 80%
652
3.260
Arbejdsmarkedsydelse
midlertidig
Andre personer 60%
489
2.445
Børnepasningsorlov
60 % af max dagpengesats
Fuldtidsforsikrede
489
2.445
Efterløn, ny fleksibel
ordning
Fuldtidsfors (91 pct. sats)
742
3.710 x 52 =
192.920
Efterløn, ny fleksibel
ordning
Fuldtidsforsikrede (100 pct.
sats)
815
4.075 x 52 =
211.900
Skattefri præmie
Fuldtid
Pr. (481 timer)
12 præmieportioner
12.714
152.568
Omregningssatsen
217,03
Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden
Fuldtid
G-dage: nr. 1, 2, 3
Hel G-dag
35.794
815
X - 1 g-dag
kr. 815
Er du blevet arbejdsløs kan du udfylde det meste
på nettet og taste dine egne ydelseskort
BFA selvbetjening
Med BFA Selvbetjening kan du indsende dagpengekort og efterlønskort samt ansøge om
dine feriedagpenge via nettet. Du kan også
indsende ledighedserklæring AR251, erklæring om fravær AR296 hvis du er blevet arbejdsløs, samt indsende andre blanketter.
16
Vejledningen samt CV samtalen er det eneste
vi skal sende ud til dig eller du skal komme
ind til os på et af vore kontorer.
Nem ID eller pinkode
For at benytte selvbetjeningen skal du være
nuværende eller tidligere medlem.
Du skal anvende Nem ID for at få adgang.
Hvis du tidligere har fået tilsendt en pinkode
fra os, kan du anvende denne. Er din pinkode
blevet væk, kan du bestille en ny på – www.
bf-a.dk
Udbetalingsmeddelelser og andre breve fra
a-kassen
Du kan se udbetalingsmeddelelser til dagpenge, efterløn mv., ferieoptjeningsbrev samt
andre breve fra a-kassen i menuen til venstre, breve fra a-kassen, på www.bf-a.dk .
Feriedagpenge
Hvis du har optjent ret til feriedagpenge, kan
du se dit optjeningsbrev under Breve fra akassen i menuen til venstre på www.bf-a.dk.
Optjeningsbrevet for ferieåret, der starter 1.
maj 2014, vil du kunne se i slutningen af april.
Ferie
Husk altid at give jobcenter og a-kassen besked om ferieafholdelse senest 14 dage før
feriens start såfremt du er ledig. Hvis du ønsker at få udbetalt feriedagpenge inden ferien, er det normalt en betingelse, at ansøgningen er modtaget i kassen senest en måned
før ferien.
Arbejdsmarkedsydelse
Har du mistet dine dagpenge/uddannelsesydelsen.
Der er indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 2014.
Aftalen betyder, at du som udgangspunkt kan
få arbejdsmarkedsydelse, hvis du mister retten
til at få dagpenge og/eller uddannelsesydelse. Du kan som udgangspunkt få arbejdsmarkedsydelse, hvis du mister retten til at få
uddannelsesydelse i perioden fra den 30.
december 2013 til den 5. januar 2015, eller
hvis du mister din ret til dagpenge fra den
6. januar 2014 og frem til udgangen af 30.
juni 2016.
Spørgsmål og svar
Kan jeg få arbejdsmarkedsydelse?
Du kan få arbejdsmarkedsydelse, hvis du opfylder disse krav:
• Du skal være ledig, og så skal du have opbrugt din ret til få den særlige uddannelsesydelse i perioden 30. december 2013 til
den 5. januar 2015, eller du skal opbruge din ret til dagpenge fra den 6. januar 2014
og frem til udgangen af 30. juni 2016.
• Du kan dog højst få dagpenge fra a-kassen, uddannelsesydelse fra kommunen og
arbejdsmarkedsydelse fra a-kassen i sammenlagt 4 år (208 uger).
• Du skal være medlem af a-kassen. Har du
fx meldt dig ud, mens du fik uddannelsesydelse, skal du melde dig ind igen for at
kunne få arbejdsmarkedsydelsen. • Du skal være medlem som fuldtidsforsikret
– hvis du er deltidsforsikret skal du skifte til
fuldtidsforsikring.
• Du skal være aktivt arbejdssøgende. • Du skal kunne og ville overtage arbejde
med dags varsel. • Du skal deltage i aktivering.
• AR 301 Ansøgning om arbejdsmarkedsydelse ”Ledighedserklæringen”
• AR 302 Ydelseskort arbejdsmarkedsydelse Hvor længe kan jeg få arbejdsmarkedsydelse?
Det afhænger af, hvornår du mister retten til
dagpenge. Hvis du fx mister retten til dagpenge fra 6. januar til 30. juni 2014, har du
ret til arbejdsmarkedsydelse i op til 1¼ år.
Men mister du retten til dagpenge i 2. halvår
af 2014, så kan du få arbejdsmarkedsydelse i
12 måneder osv.
Grunden til denne forskel er, at varigheden af
arbejdsmarkedsydelsen nedtrappes hen mod
2. halvår 2016. Bemærk, at du højst kan få
dagpenge fra a-kassen, uddannelsesydelse
fra kommunen og arbejdsmarkedsydelse fra
a-kassen i sammenlagt 4 år (208 uger).
17
Hvor meget kan jeg få?
Du kan få 60 procent af den maksimale dagpengesats, hvis du ikke har børn at forsørge
og 80 procent, hvis du er forsørger. Det svarer
til henholdsvis 10.595 kroner og 14.127 kroner om måneden (pr. 6. januar 2014).
Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af,
hvad en eventuel ægtefælle tjener, eller om
du har formue.
Hvordan søger jeg om arbejdsmarkedsydelse?
Hvis du ikke længere kan få uddannelsesydelse
Hvis du i løbet af 2014 ikke længere kan få
uddannelsesydelse fra kommunen, kan du
søge om arbejdsmarkedsydelse. Ansøgningsblanketten finder du på vores hjemmeside
– www.bf-a.dk Du skal huske at melde dig
ledig på jobcenteret, www.jobnet.dk.
Hvis du ikke længere kan få dagpenge:
Hvis du mister dine dagpenge fra 6. januar
2014 og frem til 30. juni 2016, får du helt
automatisk arbejdsmarkedsydelse. Det er dog
et krav at du fortsat er medlem af a-kassen
og som fuldtidsforsikret for at kunne få arbejdsmarkedsydelse. For at få ydelsen skal du
være aktivt arbejdssøgende, du skal kunne
og ville overtage arbejde med dags varsel og
deltage i aktivering - ligesom da du var på
dagpenge.
18
Er der krav til uddannelse og andre tilbud?
Ja, hvis du får arbejdsmarkedsydelse, skal du
deltage i aktiveringstilbuddet, som du skal
begynde på, når du højst har fået ydelsen i
en måned.
Tilbuddet strækker sig over mindst 13 uger
og i mindst 20 timer om ugen. Aktiveringstilbuddet er fx:
• privat løntilskud
• offentligt løntilskud
• virksomhedspraktik
• nyttejob
• jobrotation
Har du ingen ungdomsuddannelse, har du ret
til læse-, skrive- og regnekurser, hvis der er
behov for det. Det vil i så fald være i stedet
for aktivering.
Er du ufaglært eller faglært med en forældet
uddannelse, har du ret til 8 ugers uddannelse
efter afslutningen af aktiveringen. Valget af
uddannelse aftales med jobcentret.
Læs mere på:
Arbejdsløshedskassens hjemmeside:
www.bf-a.dk Afdelingens hjemmeside:
www.malernesfagforening.dk
Tillids- og
Arbejdsmiljørepræsentanter
En stor tak skal lyde til alle afdelingens Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentanter for det arbejde
i har ydet for jeres fag og for jeres kolleger i det forløbne år.
TR liste 2014
Navn:
Anette Fjeldgaard Pedersen
Bente Christensen
Brian Beck Pedersen
Henriette Damborg Wittstrøm
Jørn Brøndum Skytte
Karsten Kjeldsen Nielsen
Kent Ejnar Krogh Sørensen
Klaus Kjær Nielsen
Michael Kim Parby
Mogens Thorup Sørensen
Nicolai Hansen
Per Gjættermann Rasmussen
Poul Vagn Nielsen
Roy Egil Michalsen
Steen Schlüssel
Søren Krog Hejlesen
Torben Johnsen
Troels Vadsbach Jensen
Tue René Jørgensen
Knud Asger Frederiksen
Mobil nr.
2249 0897
2043 9929
2764 3800
2494 9130
3089 8835
2929 0348
2468 4885
2494 2942
3028 1635
2045 3601
5035 6909
2235 2114
2080 0467
2193 9046
2669 8210
6171 2984
5176 9295
2678 8972
2087 6225
20965415
Virksomhed:
Carsten Sørensen A/S, Viborg afd.
Lee Maleren A/S
Frants Larsen Aps
R2 Farver, John Rasmussen & Søn I/S
Fr. Nielsen & Søn A/S
Carsten Sørensen A/S, Aarhus afd.
DSB Aarhus
Danmal Malervirksomhed Aps
Malerfirmaet Tipsmark
Risskov Total Maler A/S
E & P Service, Aarhus afd
Preben Rasmussen
Boliggruppen
Malerhuset A/S
Ernst Hansen A/S
Tage W. Nielsen A/S
Malerfirma Broholt A/S
Frode Pedersens Eftf. A/S
MC Malerforretning A/S
Malerfirma Erik Dalsgaard A/S
Se arbejdsmiljørepræsentanter på næste side
19
AMR liste 2014
Navn:
Bent Severin Ficher Brian Ingemann Jørgensen
Claus Villadsen Dyrbye
Dorthe Arvad Hesthøj Erik Juncker Knudsen
Gitte Birch Wenneberg
Heidi Rasmussen
Henrik Løhde Christensen
Henrik Stougaard Rasmussen
Inge Nielsen
Jesper H. Therkildsen
Jesper Noersgaard Torp
Karina Helena Poulsen
Kim Werner Nedergaard Frackowiak
Kirsten Hansen
Klaus Jensen
Michael Strøe Bach
Morten Boe Dahl
Ole Goul
Per Sigvard Mortensen
Peter Høstrup Sønderholm
Steen Bjerregaard Larsen
Svend Kurt Christensen
Torben Johnsen
Jørgen Busch
Sonja Johnsen
Søren Rud Jensen
Aage Westergaard Jensen
Lars Engholm Olesen
20
Mobil nr.
2794 6346
2249 9672
4174 5269
6167 1477
2631 2882
5154 1028
4029 0945
2624 0152
2870 2904
2214 2240
2218 3111
4073 6488
2015 4447
2324 6409
4029 4678
6095 7515
2033 2913
2249 4620
2421 5092
2128 0221
2893 5996
2292 9253
2065 9556
5072 7873
2073 1435
5134 2333
4011 6845
4080 1323
2176 9564
Virksomhed:
Ove Laursen & Søn
Carsten Sørensen A/S, Viborg afd.
E & P Service, Aarhus afd.
R2 Farver, John Rasmussen & Søn I/S
Mortens Malerfirma
Tage W. Nielsen A/S
Malerfirma Broholt A/S
Sadolin Farveland I/S, Hobro
Helge & Michael Jørgensen A/S
Malerfirmaet Tipsmark
Lakspecialisten A/S
MC Malerforretning A/S
Aarhus Sygehus
Carsten Sørensen A/S, Aarhus afd.
Bent Skovsgaard Aps
”Den Gamle By”
Wittrups Malerforretning
Danmal Malervirksomhed Aps
Malerfirma Overgaard Aps
Risskov Total Maler A/S
DSB Aarhus
Preben Rasmussen
LakExperten, Skive Au2lak A/S
Lee Maleren A/S
Henning Kristensen A/S
Fr. Nielsen & Søn A/S
Malerfirma Erik Dalsgaard A/S
Byens Malerfirma A/S
Bjerregaard & Co. A/S
Malernes seniorklub i Randers
Program 2014
Generalforsamling
tirsdag den 18. marts kl. 12.30. hos Master Bowl, Mariagervej 139.
Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne for seniorklubben.
Efter mødet tager vi en hakkebøf og slutter af med en times bowling
Tilmelding senest den 4. marts
Sommerudflugten med ledsager
onsdag den 11. juni
Vi mødes kl. 10 ved Regnskoven.
Turen går til Industrimuseet i Horsens med mange interessante samlinger og udstillinger, bl.a.
arbejderboliger, diverse værksteder, fabrikker og en bank fra 1930. S
e museets hjemmeside www.industrimuseet.dk
Vi indtager først vores medbragte sandwichs og får derefter en guidet rundvisning.
Eftermiddagskaffen får vi i den lokale sejlklub. Turen slutter som altid på Tronborg ca. kl. 18.
Prisen for hele turen er 100 kr. pr. deltager. Sidste tilmelding er den 28. maj.
Besøg på Museum Østjylland Randers med ledsager
mandag den 20. oktober kl. 10.30. i Kulturhuset, 1.sal
Museet viser billeder fra det gamle Randers og vores kollega Poul Erik Andersen viser sine billeder fra vores egne arrangementer. Vi slutter med en let frokost.
Sidste tilmelding den 6. oktober.
Vores traditionelle julekomsammen
”HOS ANNE MARIE” (Kun for medlemmer)
onsdag den 10. december kl. 14.00. Sidste tilmelding er den 26. november
Tilmelding til alle arrangementer på 26206233 og 86438212
eller [email protected]
21
et i
ortidens
idste
agerne
r lighed
ik
ogle fisk
Senior udflugt
udvikletMalernes Fagforenings Thy Seniorer var 9.
t styrke oktober på udflugt til Mors, og her sattes
, hvor
antastisk
nder fra
r på
enior udflugt
alernes Fagforenings Thy Seniorer var 9.
kursen mod Moler Museet på det allernordtober på udflugt til Mors, og her sattes kursen
ligste af øen. Museumsleder Henrik Madsen
od Moler Museet på det allernordligste af
viste rundt Henrik
og fortalte
levende
jordens
en. Museumsleder
Madsen
visteom
rundt
millioner
af år. Vi så flotte
fortalteudvikling
levendegennem
om jordens
udvikling
eksemplarer
af Vi
fossiler,
someksemplarer
har ligget gemt
nnem millioner
af år.
så flotte
i moleret
mange
år. Der
fossiler,
som hari ufatteligt
ligget gemt
i moleret
i var fosatteligt mange
år. Der var
fossiler
af fortidens
siler af fortidens
fugle,
insekter
og fisk. Ikke
gle, insekter
Ikke
mindst
sidste da der
mindstogdefisk.
sidste
vakte
stor de
interesse,
kte storblandt
interesse,
da
der
blandt
deltagerne
deltagerne var flere lystfiskere. Faktisk
r flere lystfiskere.
var de
derfisk,
storsom
lighed
var der stor Faktisk
lighed med
vi kender
ed de fisk, som vi kender i dag. Henrik
i dag. Henrik Madsen kunne dog oplyse os
adsen kunne dog oplyse os om, at nogle fisk
om, at nogle fisk havde gennemgået en temvde gennemgået en temmelig stor
melig
stor
forandring,
de gennem
årene
randring,
da de
gennem
årenedahavde
udviklet
havde udviklet sig til vi mennesker.
g til vi mennesker.
en sidste oplysning krævede noget at styrke
på, så vi fortsatte til Gullerup Strand, hvor
oen stod parat med stegte ål og en fantastisk
sigt over den smukke Limfjord.
n rigtig hyggelig dag, hvor mange minder fra
n fælles fortid som malere satte kulør på
gen.
vh.
vend Erik Larsen
Den sidste oplysning krævede noget at styrke
os på, så vi fortsatte til Gullerup Strand, hvor
kroen stod parat med stegte ål og en fantastisk udsigt over den smukke Limfjord.
En rigtig hyggelig dag, hvor mange minder
fra den fælles fortid som malere satte kulør
på dagen.
Mvh Svend Erik Larsen
Hold øje med byklubben på
www.malernesfagforening.dk
og på Facebook.
Vi vil afholde en bowling aften i løbet af
året, og så holder vi selvfølgelig fast i det
traditionsrige pølse-gilde til jul.
Hold øje med byklubben på www.malernesfagforening.dk og på Facebook. Vi vil afholde en bowling aften i løbet af året, og så holder vi selvfølgelig fast i det traditionsrige pølse gilde til jul. 22
Stop Løndumping
i Danmark
Når du anmelder et arbejdssted, tjekker vi om
forholdene er i orden.
Vi er ikke imod udenlandske håndværkere i
Danmark. Men vi ønsker fair konkurrence og
lige vilkår på danske arbejdspladser. Danske
overenskomster i Danmark!
Det er i al sin enkelhed det budskab, som du
ved at benytte denne app, kan hjælpe os med,
når du anmelder et arbejdssted, hvor det måske ikke foregår efter reglerne.
Du kan:
Tage billeder af et arbejdssted, et byggepladsskilt eller en firmabil.
-Beskrive arbejdsstedet, håndværkernes nationalitet eller andet, der kan have interesse.
Uploade informationerne til vores database,
hvorefter vi tjekker firmaet i de offentlige
registre og besøger arbejdspladsen, hvis vi
finder grundlag for at undersøge tingene
nærmere.
Android Android IPhone Android
IPhone
23