Abstracts - Lingvistkredsen

KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET HUMANISTISKE FAKULTET
12.00 Velkomst ved arrangørerne.
12.15 Aleksandra Lillelund (Lingvistik, Københavns Universitet)
Sociale betydninger af /s/- og /t/-variation hos københavnske
piger.
12.45 Mikkel Nørtoft (Indoeuropæisk, Københavns Universitet)
Første indoeuropæisk i Skandinavien - arkæologi og sprog.
13.15 Kaffepause
13.30 Anders Andersen (Italiensk, Københavns Universitet)
C'hai una sigaretta? En semantisk analyse af verbet averci.
14.00 Amalie Glargaard (Dansk, Københavns Universitet)
Et frøhop ind i det dansk-argentinske Arvesprog.
14.30 Kaffe- og kagepause
14.45 George Stampoulidis (Modern Greek, Lund University)
The Linguistic Context of Athenian Graffiti during the Crisis.
15.15 Rasmus Petersen (Filosofi, Københavns Universitet)
Derrida og dekonstruktionens sprog.
15.45 Kaffepause
16.00 Anna Katrine Jørgensen (It & Cognition, Københavns
Universitet) Sprogteknologi til minoritetssprog.
16.30 Kasper Fyhn Jacobsen (Lingvistik, Aarhus Universitet)
Det der ‘der’ der: En samtalegrammatisk undersøgelse af
danske demonstrativer.
17.00 Tak for i dag!
Abstracts
Aleksandra Lillelund (Lingvistik, Københavns Universitet)
Sociale betydninger af /s/- og /t/-variation hos københavnske piger.
Dette projekt undersøger sociale betydninger af /s/- og /t/-variation for
københavnsktalende piger i registrene gadesprog og moderne københavnsk. De
undersøgte variable er [s̪] og [s] for /s/ og [tˢ] og [tʲ] for /t/, hvor [s] og [tˢ] anses som
standardvarianter, mens [s̪] og [tʲ] har konnotationer til specifikke sociale
stereotyper. Begge variationer undersøges ved brug af masketest i to
eksperimenter, der indeholder åbne besvarelser og femtrinsskalaer. Denne /s/- og
/t/-variation har effekt hos drenge, men for piger er der kun meget lille effekt af /s/variationen, mens tilstedeværelsen af [tʲ] indeksikaliserer indvandrerbaggrund og
Vestegnen. Moderne københavnsk indeksikaliserer desuden intelligens og
Nordsjælland, hvilket samlet viser, at aktiveringen af sociale stereotyper er forskellig
for piger og drenge hen over den samme segmentelle variation.
Mikkel Nørtoft (Indoeuropæisk, Københavns Universitet)
Første indoeuropæisk i Skandinavien – arkæologi og sprog.
Det urgermanske sprog menes traditionelt at være talt i Skandinavien omkring 500
f.Kr., og nye genetiske studier viser masseindvandring fra de sydrussiske stepper til
Central- og Nordeuropa fra ca. 3000 f.Kr. og Jylland omkring 2850 f.Kr.
sandsynligvis med talere af indoeuropæisk. Men hvad skete der i Skandinavien i de
knap 2400 år mellem urgermansk og urindoeuropæisk? Er urgermansk fra 500 f.Kr.
en direkte efterkommer af det første indoeuropæisk i Jylland? De tidligste låneord
mellem indoeuropæisk og finnosamisk kan måske pege os i den rigtige retning. Jeg
sammenligner låneordene med arkæologiske strømninger i Skandinavien, fra
indoeuropæerne kom til Jylland og frem til nordisk bronzealder 1700 f.Kr. og
fortæller en visuel historie om rejsen fra stepperne til Skandinavien.
Anders Andersen (Italiensk, Københavns Universitet)
C'hai una sigaretta? En semantisk analyse af verbet averci.
I det italienske talesprog finder man ofte partiklen ci brugt med verbet avere (at
have), og i specifikke konstruktioner er det tilmed blevet obligatorisk at bruge ci med
verbet. Igennem tiden er der kommet flere bud på, hvorfor ci bruges i denne
forbindelse. Blandt andet er averci blevet tolket som en afsmitning fra det
eksistentielle verbum esserci (at være der). Jeg forslår en alternativ tolkning af
fænomenet: ved at analysere og undersøge oprindelsen til verbets possessive
betydning, vil det stå klart, at verbets semantiske funktion er ’at lokalisere y hos x’.
Ci bliver her brugt pleonastisk til at forstærke subjektets (x) tematiske rolle ”location
of possession”, hvilket kan tolkes som et levn fra den latinske dativ konstruktion mihi
est, som formentligt er forgænger for habere.
Amalie Glargaard (Dansk, Københavns Universitet)
Et frøhop ind i det dansk-argentinske Arvesprog.
Mit oplæg til SSK vil tage udgangspunkt i mit speciale om det danske sprog der
bliver talt af de danske efterkommere i Argentina. Undersøgelsen er baseret på en
samling af 13 frøhistorier fortalt på dansk af dansk-argentinere. Undersøgelsens
fokus har været hvorvidt og hvordan det spanske majoritetssprog påvirker danskargentinernes danske arvesprog. Jeg har, ud fra Talmys teori om Satellite-framed
og Verb-framed languages, primært undersøgt hvorvidt den spanske måde at
konstruere bevægelsessituationer på har påvirket hvordan dansk-argentinerne
konstruerer bevægelsessituationer på dansk (Talmy, 2000). Jeg vil i mit oplæg
fremlægge og diskutere mine resultater. Herudover vil jeg inddrage analyser af
hvilke øvrige faktorer, såsom generation samt alder for tilegnelse af spansk, der kan
påvirke dansk-argentinernes dansksproglige kompetencer.
George Stampoulidis (Modern Greek, Lund University)
The Linguistic Context of Athenian Graffiti during the Crisis.
This presentation discusses the urban writing on Athenian walls as a creative
medium of intercommunication occurring during the hard times of socioeconomic
and political crisis in Greece, over the last seven years. The extensive street art
activity on Athenian walls as a linguistic and imagery process could be approached
as the main symbolic and representative unsanctioned mode of vernacular
expression generated by the crisis. Fieldwork research was conducted in central
Athens from January 2015 to July 2015. Three research methods were applied:
participant observation; consequent photo documentation of wall writings; and semistructured interviews. The findings of the research highlight that politicized public
writing constitutes a modern wall language, by giving emphasis on the Athenian
society, transforming the wall slogans and murals as the fundamental means of the
current socio-political propaganda.
Rasmus Petersen (Filosofi, Københavns Universitet)
Derrida og dekonstruktionens sprog.
Derrida har spillet en betydelig rolle for forståelsen af, hvordan sproget konstitueres
som sprog. I den dekonstruktive bevægelse i midten af 20. århundrede indvarsler
Derrida en ny radikal måde, som sproge tænkes på. Oplægget ønsker at formidle
den dekonstruktion af fænomenologien som Derrida begynder. Oplægget vil derved
vise, hvordan stemmen og sproget konstitueres og hvilket forhold, der er mellem
sprog og bevidsthed. Sproget vil bearbejdes som en filosofisk størrelse og åbne de
dogmer man møder, når sproget skal genfortolkes. Derrida kan åbne sproget på ny
og vise at både livet og døden er på spil i sproget, hvilket fører til det centrale
begreb hos Derrida: differance.
Anna Katrine Jørgensen (It & Cognition, Københavns Universitet)
Sprogteknologi til minoritetssprog.
I praksis kommer de fleste sprogteknologier til kort overfor ikke-standardiseret
sprogbrug og på ukendte domæner. Til mit speciale har jeg udviklet sprogteknologi
til AAVE (African-American Vernacular English), der muliggører 1) anvendelse af
sprogteknologier på vernakulært og kreativt sprogbrug og 2) kvantitativ forskning af
dialekter og variation. Metoderne vil kunne benyttes på andre dialekter og domæner
og vil derved have stor indvirkning på large-scale undersøgelser af sprogbrug samt
kunne forbedre populære sprogteknologiske applikationer som Google Translate. I
dette oplæg redegører jeg for mulighederne for at forbedre sprogteknologi for
dialekter, med udgangspunkt i AAVE i hip-hop lyrics og forklarer hvorfor
sprogteknologierne fejler, hvad der kan gøres, og hvorfor det bør gøres.
Kasper Fyhn Jacobsen (Lingvistik, Aarhus Universitet)
Det der ‘der’ der: En samtalegrammatisk undersøgelse af danske demonstrativer.
En central del af kommunikation er, at ens samtalepartnere identificerer de rette
referenter, som man præsenterer i sin ytring. For at få dette til at ske bruger vi
forskellige lingvistiske midler, heriblandt demonstrativers deiktiske funktion, der kan
foregå i en fysisk dimension (situationel brug), “tekstuel” dimension (anaforisk og
diskursdeiktisk brug) og en kognitiv dimension (genkendelsesbrug). I mit BA-projekt
undersøger jeg, hvordan og hvornår man på dansk benytter sig af demonstrativer til
at udpege en diskursreferent for at få modtagere til at identificere og acceptere de
rette referenter, og hvordan denne præsentation og accept af referenterne udspiller
sig i interaktion. Undersøgelsen foregår derfor inden for et konversationsanalytisk
rammesæt med afsæt i autentiske samtaledata og eksisterende teorier om
demonstrativer i interaktion.