publikationen

Transcription

publikationen
12/VINTER/2014
LARS AP ER EN
FUCKING FLINK MAND
Mød manuskriptforfatteren, iværksætteren,
reklamemanden og humanisten, der har startet
bevægelsen ’Fucking Flink’.
5. JANUAR 2015
AUDITORIUM 22.0.11
DET HUMANISTISKE FAKULTET
MØDETID KL. 8:30
HVOR PETER LUND MADSEN
VARMER OP
SAMMEN MED PUBLIKUM
–
LIVEUDSENDELSEN
BEGYNDER KL. 9:00
MØD
PETER LUND
MADSEN
I P1 LIVEOPTAGELSER
MED TRE AF DIT
UNIVERSITETS
SKARPESTE
HJERNER!
HJERNEKASSEN
PÅ
P1
LIVE
PÅ UNIVERSITETSTOUR
Humanist
35
Artikler
6
Dekanen mener!
Dekan Ulf Hedetoft gør status på efterårets dimensioneringsdebat. Bliv klogere på, hvad ministeriets nedskæringer kommer til at betyde for HUM.
9
En flink humanist!
172.483 mennesker på Facebook kan ikke tage fejl.
Iværksætteren, tekstforfatteren og humanisten Lars AP
har med sin Fucking Flink-bevægelse ramt noget vigtigt.
16
Humanist med mange talenter
Sprogteknologen Anders Søgaard er en af de førende
forskere inden for sit felt, men han dyrker også mange
andre interesser end forskningen.
22
Inspiration til specialet
På INSS har de i 2014 haft særligt fokus på specialeprocessen med seminarer, workshops og et specialefremlæggelsesarrangement. Humanists skribent var med til fremlæggelserne – og fik næsten lyst til at skrive speciale igen.
Men også kun næsten.
26
Oplysning om Mellemøsten til samfundet
Netværket NASIM, der blev startet på HUM i 2007, arbejder
på at skabe en nuanceret debat om Mellemøsten. Du kan
også være med, hvis du vil vide mere om Mellemøsten.
29
Humanister hjælper trængt kommune
Hvordan brander man en jysk kommune, der har flere
fraflyttere end tilflyttere? Det arbejder en flok studerende
fra kurset Strategisk kommunikation på at finde ud af.
32
Humaniora synger morgensang
Det er ikke mange arrangementer, der kan samle hele
humaniora. Men det kan Birthe Skous morgensang på
Torvet i KUA2. Mød studielektoren, der sang sig gennem
interviewet med Humanists skribent.
14
29
32
38
Læs også:
8
13
14
20
35
38
42
HUMrådet går til valg
Hva' mener du? Klumme med lektor Jes Fabricius Møller
Street Wars - der er vandpistolkrig på retorik
Hvad forsker fakultetets ph.d.-studerende i?
Dobbelt kandidatgrad fra København og Kina
Humanist på den anden side af jorden
Mentorprogrammet QA søger mentorer
16
26
4
HUMANIST
Humanist
Bidrag
Hvad har været det
bedste ved dette semester? Vi har spurgt fire
studerende, der på den
ene eller den anden
måde har bidraget
til dette nummer af
Humanist.
THOMAS APPELQUIST
Thomas er KA-studerende på mellemøststudier, men læser i dette semester i Australien,
hvorfra han har skrevet en rejseartikel til
Humanist.
MICHAEL HOCKENHULL
Michael er bestyrelsesformand i mentorprogrammet
for internationale studerende, ’QA Programme’,
som du kan læse om på side 42.
- Det bedste ved det her semester har været, at QA
Programme har haft en rigtig god semesterstart.
Det har været fedt at møde alle mentorerne og se
dem lave kreative events for og sammen med de
internationale studerende. Det hele kulminerede i
vores hyttetur – den internationale version af en
dansk rustur. Og ikke mindst, at programmet er
blevet belønnet med KU’s årlige internationale
studiemiljøspris.
- Det bedste ved semesteret i Australien har
været den faglige viden, jeg har opnået inden
for internationale relationer. Samtidig har
opholdet været medvirkende til, at jeg starter
på et spændende og meget relevant
praktikophold på den danske ambassade i
Abu Dhabi i februar. Her skal jeg bl.a. arbejde
med økonomisk bæredygtighed og
sikkerhedspolitik.
SILKE KIM BJØRNDAL JENSEN
(MED CHUVA)
Silke er international full degree-vejleder på fakultetet. Hun læser sin KA på statskundskab – men er
skabshumanist med en BA i pædagogik.
Til dette nummer agerer hun vandpistolmodel til
artiklen om Street Wars.
- Det bedste ved dette semester har været at tage
valgfag i vejledningspædagogik. Det har været
utrolig lærerigt og spændende – og desuden
relevant, da jeg arbejder som studenterstudievejleder. Koblingen mellem praksis og teori og egne
erfaringer har været god. Da faget udbydes på
Aarhus Universitet i Emdrup, har det også været en
oplevelse at indgå i en anden undervisningskultur
og møde studerende med helt andre erfaringer og
et andet udgangspunkt, end jeg selv har.
TROELS HANSEN
Troels er blandt de første med en dobbelt kandidatgrad i
kinastudier fra KU og Zhejiang Universitet i Kina. Det har han
skrevet om til dette nummer af Humanist.
- På den anden side af studierne – som færdiguddannet
kandidat – har det vigtigste uden tvivl været processen med at
danne nye netværk, der kan hjælpe en videre til jobs. Jeg har
bl.a. deltaget i forskellige arrangementer rundt omkring, hvor
jeg har talt med de andre deltagere og oplægsholderne. Man
kan i virkeligheden aldrig starte for tidligt på den slags, men
heldigvis er netværksarbejdet både interessant og meget
givende.
Redaktionen
PERNILLE MUNCH TOLDAM
Redaktør
[email protected]
CARSTEN MUNK HANSEN
Redaktionssekretær og korrektur
[email protected]
KARSTEN BORUP
Distribution m.m.
ASTRID MAAN THOMSEN
Studenterskribent
MARIE FLENSBORG
Grafik
SUZANNE LØJE
Korrektur
DIANA SKYUM
Studenterskribent
MARTIN ØRSTED
Grafik
MARIA BUCK JENSEN
Studenterskribent
ASTRID ZØLLNER PEDERSEN
Forsidefoto
CHRISTIAN KRONOW
Studenterskribent
HUMANIST Udgives af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet DISTRIBUTION Magasinet distribueres til fakultetets institutter og centre samt til større gang- og fællesarealer FREKVENS Humanist
udkommer to gange i semesteret i et oplag på 4000 eksemplarer. DEADLINE for nummer 13: 7.1.2015. Udkommer 2.2.2015 WEB Se www.humanist.hum.ku.dk for annonceinfo, deadlines og link til magasinet
på nettet ADRESSE Humanist, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, Karen Blixens Vej 4, lokale 14.1.15, 2300 København S
Leder HUMANIST
Ammunition til julefrokosten
”Vi kan ikke være bekendt at uddanne til arbejdsløshed” har uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen messet hele efteråret og dermed
lagt sig voldsomt ud med universiteterne.
Ingen kan være uenige med ministeren i, at vi selvfølgelig ikke skal uddanne til generel arbejdsløshed. Og det giver også mening at skære i
optaget, efter at vi, presset af politikerne i øvrigt, i en årrække har optaget flere og flere studerende. Uenigheden og utilfredsheden opstod
primært, fordi ministeren lancerede dimensioneringsmodellen uden at inddrage de mennesker, den påvirker. Men også fordi ministeren
fremstillede især humaniora som et sted, der sprøjter kandidater ud til ledighed.
Dén med humaniora og ledighed er en særligt sejlivet myte. Men som de fleste gode vandrehistorier, er dens gyldighed mere end tvivlsom.
Humanist præsenterer her de fakta, du skal bruge for at få skovlen under onkel ingeniør til familiejulefrokosten:
Påstand: Humanister har en meget højere ledighed end andre kandidater!
Fakta: Arbejdsløsheden blandt humanister er gået fra 25 procent i 1980’erne til 6,1 procent i dag – samtidig med, at vi i dag uddanner 50
procent flere kandidater om året, end man gjorde dengang. Den gennemsnitlige HUM-ledighed på 6,1 procent er 1,34 procent over den
gennemsnitlige akademikerarbejdsløshed i Danmark. Bag ledighedsprocenten gemmer sig mange forskellige tal. Fx ligger ledigheden for
musikkandidater på 3,4, og for de store sprogfag (engelsk, tysk og fransk) ligger den på ca. 3,0 – hvilket i øvrigt til sammenligning er den
samme ledighed som for økonomer og ingeniører.
Påstand: Ok, fint nok at sprogfagene har en lav ledighed. Men hvad med fx de æstetiske fag?
Fakta: Et af de fag på HUM med størst arbejdsløshed er kunsthistorie med 11 procent. I 2014 blev 25 kandidater færdige på kunsthistorie.
Hvis 11 procent af de 25 kandidater kan se frem til at blive arbejdsløse, betyder det, at det drejer sig om tre personer. Det er selvfølgelig ikke
sjovt at være en af de tre, men det er tal i dén størrelsesorden, der er tale om – og kunsthistorie er vel at mærke et af HUM’s ’værste’ fag.
Musikvidenskab hører også til gruppen af æstetiske fag, og de har som sagt en ledighedsprocent på 3,4.
Påstand: Dimittendledigheden for humanister er enorm!
Fakta: Ja, dimittendledigheden er høj – mellem 30 og 40 procent. Men det er den også for ingeniører og DJØF’er. Men ledigheden falder
markant for alle grupper, også humanister, efter 1-2 år.
Det er vigtigt at huske de her tal, når du lige om lidt drager hjem til jul, og du til julefrokosten 2. juledag skal lægge øre til velmenende familiemedlemmers gode råd om din uddannelse. Du er humanioras bedste ambassadør, så tag handsken op, og vær med til at udrydde nogle
af de fordomme, der ikke har hold i virkeligheden. Og læs i øvrigt mange flere pointer om humaniora og dimensioneringen i dekanens
indlæg, som du finder på de næste sider.
Årets sidste nummer af Humanist indeholder også et interview med lektor Anders Søgaard fra Sprogteknologi. Han er 33 år, men har allerede nået mere, end de fleste forskere når på et helt liv. Du kan også læse et interview med Birthe Skou, der er initiativkvinde til humanioras
morgensangtradition, og i en anden artikel møde tre engagerede studerende fra netværket NASIM, der fortæller om deres arbejde med at
udbrede et mere nuanceret billede af Mellemøsten. Sidst, men ikke mindst, kan du læse om humanisten Lars AP, der for 10 år siden startede
bevægelsen Fucking Flink, som man skal have levet ret afsondret for ikke at have hørt om.
Godt fucking nytår,
Pernille Munch Toldam
Redaktør
5
Bliv en af Humanists
studenterskribenter
Humanists redaktion består bl.a. af en gruppe
studenterskribenter, der er med i bladets redaktion,
og som leverer en artikel eller to til hvert nummer.
I øjeblikket leder vi efter en håndfuld nye
studerende, der har lyst til at få noget skriveerfaring
og være med i 2015.
Så brænder du for at skrive, har du lyst til at engagere dig, og har du tid til at levere minimum
to journalistiske artikler hvert semester (for et mindre honorar), så send en mail til redaktør Pernille
Munch Toldam på [email protected] inden den
10. december 2014.
Mailen skal indeholde en kort motiveret
ansøgning på maks. en halv A4-side om, hvorfor
du vil skrive for Humanist. Vedlæg derudover dit
cv og to eksempler på journalistiske (ikke-akademiske) artikler, du selv har skrevet, og som der ikke
er andre, der har rettet eller korrekturlæst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Dekanen mener!
Dimensioneringen og dens konsekvenser
Dimensioneringstemaet har, som alle ved, været det allervigtigste
fokuspunkt på efterårets uddannelsespolitiske dagsorden. Det har
fyldt meget mediemæssigt og i vores egne diskussioner, og det er ikke
så mærkeligt. For ganske vist er vi vant til en høj grad af regulering og
kontrol af universiteterne fra politisk hold, men dimensioneringsmodellen, både i indhold og form, var i hvert fald i dens første udgave
udtryk for en hidtil uovertruffen centralistisk detailstyring.
Det afstedkom naturligt nok en bred palet af kritik – af talgrundlaget,
af modellens virkemåde og af misforholdet mellem udspillets angivelige formål (at forhindre arbejdsløshed) og dets faktiske konsekvenser
(lukningen af adskillige væsentlige uddannelser og kandidatmangel på
betydende samfundsområder). Tonen har været hård og konfrontatorisk, som man kan forvente, når der ikke fra begyndelsen har været
lagt op til en reel dialog mellem ministeriet og universiteterne.
Vi har gang på gang fremhævet de negative og dysfunktionelle konsekvenser af ministeriets udspil. Det er nu, heldigvis, efter mange og
lange tovtrækkerier lykkedes at få ministeren til at indgå et kompromis
omkring indfasningen af en dimensioneringsmodel, der, som Rektorkollegiet hele tiden har foreslået, tager udgangspunkt i en reduktion
af pladser på bachelorniveau, og hvor der levnes plads til kvalitative
vurderinger af arbejdsmarkedsbehovene for vores kandidater nu og i
fremadrettet perspektiv – og ikke kun med blikket stift rettet på bakspejlet.
De væsentligste elementer i det nye aftalegrundlag er følgende:
1. Både BA-loftet og KA-loftet fastholdes, men med væsentligt større
fleksibilitet og især med en tidsindfasning, der giver bedre mening end
før. Reduktionen af BA-pladser sker gradvist over perioden 2015 til
2018, mens KA-reduktionen først starter i 2018 og slutter i 2020. De
følger således efter hinanden snarere end at skulle indføres samtidig,
hvilket en klar planlægningsmæssig, strukturel og økonomisk fordel. Til
perspektivering: iflg. den første plan skulle HUM have skåret ca. 1100
BA-pladser væk allerede i 2015. Med det nye grundlag står vi til at skulle
fjerne godt 160 i 2015.
2. Uddannelsesgrupperne er de facto ophævet. Dette er et meget
væsentligt skridt fremad, idet det primært har været reduktionernes
binding til en række tilfældigt sammensatte grupper, vi har kritiseret, og
som ville have givet helt skæve og uacceptable konsekvenser, herunder
lukning af adskillige uddannelser. Vi kan nu selv vurdere, hvor det giver
bedst mening at skære pladser væk inden for humaniora eller for den
sags skyld mellem hovedområder.
3. Dette er ikke mindst en stor fordel for fremmedsprogene, der i den første model var blevet låst til hinanden i en gruppe, der stort set kun bestod
af mindre fag, og hvor reduktionsmekanismen ville have tvunget os til at
tage meget vidtgående og ubehagelige skridt. Disse skridt, dvs. lukning
af uddannelser eller stop for optag på små fag, kan vi nu lykkeligvis annullere. Småfagene er dog stadig i en udsat position, og på fakultetet skal vi
derfor alvorligt overveje, hvordan vi kan sikre deres videre eksistens på en
mere robust og fremtidssikret måde.
4. Der afsættes i den fulde indfasningsperiode midler til alle med retskrav på kandidatuddannelser, selv hvis antallet overstiger de i modellen
fastlagte rammer. Der er også finansiering til yderligere 10 % KA-studerende uden retskrav, sådan at vi i hvert fald kan opretholde en vis form for
national og international mobilitet. 10 % er dog stadig ikke meget, og vi
skal forsøge at få denne ramme udvidet, så modellen ikke kommer til at
begrænse internationaliseringen af uddannelserne.
5. Den konkrete implementering på den enkelte institution skal inden for
disse rammer forhandles bilateralt med ministeriet. Planen skal evalueres
efter tre år, hvorefter man så kan håbe på, at de værste vildskud skæres
væk.
selv hilses velkommen og giver os på dette konkrete område mulighed
for at sætte optag på bacheloruddannelser ned, hvor vi selv vurderer,
der er behov for det.
Det har i længere tid været KU’s politik at højne uddannelsernes kvalitet, bl.a. via adgangskvotienter, optagelsessamtaler, en forbedring af
VIP/STUD-ratioen, mere og bedre undervisning og styrket internationalt udsyn. Dimensioneringen kan, med forbehold for det sidste, i den
nuværende form bruges til at støtte disse initiativer, og selv om vi heller
ikke skal overse, at den i sidste ende stadig er at betragte som et spareinitiativ og derfor med stor sandsynlighed kommer til at koste fakultetet ganske betydelige indtægter hen over de næste 6 år, giver den os
også instrumenter i hænde, der sætter os i stand til at forfølge vores
egne strategiske mål.
I den forstand kan man sige, at modellen bekræfter mundheldet om
’alle gode gange tre’. Det ville dog have været både ressourcebesparende og tillidsskabende, hvis ministeriet havde valgt at overflødiggøre
de første to forsøg. Men lad os vælge fatalistisk at betragte dem som
Macbeth anskuer livet, 'a poor player that struts and frets his hour upon
the stage, and then is heard no more’. Resten af monologen er også en
læsning værd.
Dekan Ulf Hedetoft
Der er ingen tvivl om, at dette kompromisgrundlag er langt bedre for
os end de to første, selv om det stadig ikke er optimalt, hvad angår
reduktionernes omfang. Det forekommer fortsat at være ude af proportion med den fremhævede hensigt om at geare kandidatproduktionen
til arbejdsmarkedets behov, og det er heller ikke oplagt, at man allerede
nu kan fastlægge det hensigtsmæssige reduktionsomfang fire-seks år
frem i tiden. Dette punkt vil dog forhåbentlig kunne genforhandles i
lyset af udviklinger på arbejdsmarkedet.
Ikke desto mindre må man sige, at dette er en model, der kan arbejdes videre med på en konstruktiv måde, og hvor vi selv meget bedre
end før kan vælge at dimensionere, hvor det giver mening. Her skal vi
ikke glemme, at vi selv hele tiden har fremhævet, at vi ikke er modstandere af dimensionering (læs reduktioner) i sig selv. De sidste tre år har
den samme regerings politik pålagt os at udvide optaget på humaniora
betragteligt. Flere steder i alt for stort omfang. Regeringens kursændring med blandt andet mere fokus på kvalitet end kvantitet må i sig
8
HUMANIST Universitetsvalg 2014
HUMRÅDET STILLER OP
TIL AKADEMISK RÅD VED
UNIVERSITETSVALGET PÅ KU
- OG HER KAN DU MØDE VORES KANDIDATER
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, og nu nærmer
Af Kristoffer Dannefer Rasmussen,
formand for HUMrådet
den sig igen: Universitetsvalget på Københavns Universitet.
Den 24.-28. november er den digitale stemmeurne åben,
og HUMrådet har endnu en gang et stærkt hold opstillet til
Akademisk Råd.
Hvad er det nu lige, Akademisk Råd er for noget?
Akademisk Råd er det øverste rådgivende organ på fakultetet.
Det er vores dekanat, Ulf Hedetoft, Jens-Erik Mogensen og
Julie Sommerlund, som træffer beslutningerne på humaniora.
Men med på sidelinjen har de Akademisk Råd, som rådgiver
dem om store strategiske satsninger, budget og meget mere. I
Akademisk Råd sidder der, foruden ledelsen, undervisere (VIP),
administrativt personale (TAP) og fire studenterrepræsentanter.
Rådet er altså de studerendes vej til direkte indflydelse på de
største beslutninger på humaniora.
Det er også derfor, det er så vigtigt, at alle studerende stemmer.
Fordi de kandidater, der er opstillet til Akademisk Råd fra HUMrådet, reelt går ind til forhandling på vegne af alle studerende. I
HUMrådet mener vi, at man skal stemme for at vise ledelsen, at
de studerende står sammen, uanset hvad.
Genopstillere, men også nye ansigter
HUMrådet valgte på årets generalforsamling fire studerende,
som sammen udgør kandidatholdet til Akademisk Råd. De
studerende er Simon Beierholm (religionshistorie og dansk),
Michael Pallisgaard (kommunikation og it), Caroline Faurskov
Vedøe (forhistorisk arkæologi) og Sofie Gro Holde (Historie).
Simon og Sofie Gro genopstiller, mens Michael og Caroline er
nye på holdet.
Det vil vores kandidater
HUMrådets kandidater til Akademisk Råd stiller op med tre
mærkesager: Mere og bedre undervisning, styrkede rammer
for studie- og karrierevejledning og ’Fra hurtigere ud, til bedre
igennem’. Helt konkret vil kandidaterne arbejde for at sætte
fokus på de positive effekter, der er ved at hæve timetallet,
både på BA, KA og tilvalg. Flere timer betyder nemlig meget
for både fagligheden og det sociale. Derudover vil de fokusere
på forholdene for studie- og karrierevejledningerne – det er der
behov for efter fremdriftsreformen. For reformen presser ikke
kun de studerende – det gælder også vejlederne. Endelig vil
HUMrådets kandidater arbejde på at vende fokus fra ’hurtigere
og billigere studerende’ til ’bedre og mere faglige studerende’,
der fordyber sig i deres studier.
Vi håber, at du vil kigge forbi vores valgbod på Torvet i KUA2 i
løbet af valgugen den 24.-28. november. Her kan du høre kandidaternes holdninger og stemme ved HUMrådets computere.
Fucking flink humanist HUMANIST
9
LARS AP
– EN FUCKING FLINK MAND OG
EN HUMANIST UDEN GRÆNSER
Foto: Jacob Boserup
Han er født i Californien, opvokset i en lille by på Fyn,
cand.mag. i filmvidenskab og retorik fra Københavns
Universitet og har en manuskriptforfatter-overbygning
fra York University i Canada. Efter universitetet har han
bevæget sig vidt og frit omkring i både den kreative
og strategiske branche, og for nogle år siden slog hans
sproglige arv rødder i en undren, der blev til en bog, en
Facebookside og bevægelsen Fucking Flink. Mød Lars AP!
Af Diana Skyum, stud.mag.
10
HUMANIST Fucking flink humanist
Lars APs tre gode råd
til studerende
1. Drop forsøget på at være
den klogeste i rummet. Vær
hellere den utidige, som
”dåseåbner” en uprætentiøs
stemning frem.
2. Sæt ting i gang. Sørg for,
at dine idéer ikke bliver ved
tanken. Idéer er nemme at
få, men det bliver først svært
og interessant, når du udfører
dem.
3. Sats. Livet leves på grænsen
af ens komfortzone, det er herude, at der sker en udvikling.
Facebooksiden for Fucking Flink har over
170.000 likes, og begreber som FFlinkstagram, FFlinktube, Online Overskud, FFlink
Fix og hjemmesiden FFlink.dk vidner om et
omsiggribende projekt, der har fået en blå
tommel opad hos danskerne. Fucking Flinkbevægelsen blev skudt i gang i 2010 med
bogen af samme navn skrevet af Lars Andreas
Pedersen. Men startskuddet, den spæde
undren, ligger noget længere tilbage.
af Danmark, fortæller Lars AP og fortsætter:
- Og det er i virkeligheden udgangspunktet for,
at jeg startede Fucking Flink. Det var en undren
over, at jeg opfører mig forskelligt alt afhængig
af, om jeg taler det ene eller det andet sprog.
Jeg er ikke 100 % indlemmet i det danske samfund, og jeg føler mig egentlig en lille smule
som en outsider. Men jeg betragter det som
noget meget positivt, som jeg har fået mange
gode ting ud af.
Den sproglige arv
Gladest på engelsk
Som 6-årig flyttede Lars AP med sin storebror, danske mor og amerikanske far fra
Long Beach i Californien til Fyn i Danmark.
Han husker stadig første skoledag i børnehaveklassen, hvor han fik plads ved siden af
borgmesterens søn Uffe, der straks begyndte
at snakke. Lars AP forstod godt, hvad Uffe
sagde, men han havde ikke den fjerneste idé
om, hvordan han skulle svare.
- Og jeg kan huske – det har nok været tre
måneder senere – at min bror og jeg står oppe
på badeværelset derhjemme og børster tænder
og snakker sammen. Og pludselig opdager vi,
at vi taler dansk til hinanden. Det var ret vildt,
fordi vi normalt havde snakket engelsk sammen. Men nu talte vi altså dansk og var en del
Det skulle vise sig, at Lars AP’s tosprogede
opvækst kom til at lægge grundstenen til hans
folkelige gennembrud. For mens udlandet i
slutningen af 00’erne begyndte at kåre Danmark til at være verdens lykkeligste land, voksede Lars AP’s undren over, hvordan det talte
sprog påvirkede ham, og hvorfor dansk ikke
gjorde ham lykkeligere.
- De dage, hvor jeg taler engelsk, har jeg oplevelsen af, at jeg er to grader gladere. Og det
burde jo være lige omvendt, når jeg taler verdens lykkeligste sprog og lever blandt verdens
lykkeligste mennesker, siger Lars AP, der gik i
gang med en større undersøgelse:
- Jeg talte med psykologer, sociologer, antropologer, meteorologer, sågar skatteeksperter,
Fucking flink humanist HUMANIST
“DE DAGE, HVOR JEG TALER ENGELSK,
HAR JEG OPLEVELSEN AF, AT JEG ER TO
GRADER GLADERE”
og jeg spurgte, ’er der noget, der gør Danmark anderledes’? Og deres svar gav mig den
ene ahaoplevelse efter den anden. Essensen af
deres svar var, at det er fundamentalt nemmere
for mig at være flink overfor andre, når jeg taler
engelsk, i forhold til når jeg taler dansk, fortæller Lars AP og forklarer:
- I Danmark har vi en negativ høflighedskultur.
Det betyder, at den måde, man er høflig over
for hinanden på, er, at man lader hinanden
være i fred. Og grunden til, at jeg mærker en
forskel, når jeg taler engelsk, er, at man i de
engelsktalende lande og i det engelske sprog
har en positiv høflighedskultur. Her vil man for
alt i verden forsøge at få folk omkring sig til at
føle sig inkluderet, siger han.
afslører, at projektet oprindeligt bare hed Flink.
- Men jeg fandt ud af, at flinkhed har lige så
mange negative som positive konnotationer.
Folk misforstod mig og sagde: ”Ah, sådan
nogle flinkeskolefolk, godt du tager et opgør
med dem, de er fandeme ikke til at holde ud.”
Og det var jo ikke meningen. Men så sagde en
kollega og veninde til mig: ”Der er så meget
skru på bolden, brede sutter og sænket undervogn i det, du har skrevet i din bog. Hvorfor har
du ikke også dét med oppe i titlen? Hvorfor kalder du den ikke Fucking Flink?” Og det var jo
en superfed idé. Og fedt at hun sagde det, for
nogle gange tør man ikke selv sige den slags
ting. Så er der nogle andre, der skal skubbe på,
siger Lars AP.
Giv det noget strithår
Angst og bluf
Med en god portion humor, kærlighed til både
det danske og amerikanske, en akademisk
grundighed, en veludviklet kreativitet og en
smule strithår lagde Lars AP fra kaj og søsatte
bogen og bevægelsen Fucking Flink. Målet var
at gøre danskerne til det flinkeste folk i verden.
- Jeg opdagede, at jeg ikke bare ville skrive en
bog. Jeg ville skabe noget forandring, mobilisere og få andre folk med. Og derfra begyndte
talen om en bevægelse, fortæller Lars AP og
Lars AP har fået flere velmenende, vigtige skub
igennem livet. Et af dem har han fået af sin far,
der skubbede ham videre i valget af uddannelse. Senere fik han et af sin specialevejleder
på filmvidenskab, der skubbede ham til at færdiggøre sin uddannelse og få skrevet sit speciale, selvom Lars AP tvivlede på, om han skulle
gøre det.
Inden specialet og efter nogle år på Københavns Universitet med ”for meget teori og for
11
12
HUMANIST Fucking flink humanist
lidt praksis” tog Lars AP et år til Canada for at
tage en overbygning som manuskriptforfatter
på York University. Et år, der lærte ham at producere, tænke kreativt og skride til handling.
- Jeg husker, at der på Københavns Universitet
var en meget angst- og bluffpræget stemning,
og man var påpasselig med, hvad man sagde,
fordi man ikke ville tabe ansigt. Sådan kan akademikere godt være, og det har jeg selv skulle
aflære mig sidenhen. Jeg trives bedre i de kreative miljøer, end jeg gør blandt akademikere,
fordi vi akademikere altid snakker meget mere,
end vi handler. Alle har en mening om alt, men
det er langt fra alle, som gør noget, siger Lars
AP, der efter året i Canada havde svært ved at
se sig selv tage tilbage til Københavns Universitet for at skrive speciale.
- Jeg ville gerne være manuskriptforfatter, og
jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle videre i
den akademiske retning. Så i stedet fandt jeg
på at skrive et speciale om den kreative proces
i manuskriptudvikling, hvor jeg blev klogere
på det at være manuskriptforfatter. Det var
et skridt hen imod det, jeg gerne ville, og jeg
havde en virkelig fed underviser og specialevejleder, Frank Henriksen, som støttede mig
og sagde; ”Lars, du skal ikke skrive specialet
for instituttet. Du skal skrive det for branchen
og for dig selv,” fortæller Lars AP.
Studieidentiteten som vejen ind
I forbindelse med specialet tog Lars AP ud til
forskellige produktionsselskaber, hvor han sad
med til møderne mellem instruktører, producere og manuskriptforfattere, og han så, hvordan de arbejdede. Han optog, transskriberede
og analyserede, hvornår indsigterne, kreativiteten og de gode idéer kom – og hvorfor de
kom.
- Jeg lærte meget om kreativitet, fik en masse
kontakter ude i miljøet og begyndte at danne
mig et overblik over et felt, som mange arbejder med, men som vi ved mindre om. Det
gjorde, at jeg senere kunne undervise på bl.a.
Filmskolen, og det lagde grundstenen for mit
firma, Redhair, som jeg efterfølgende oprettede, hvor jeg fungerer som kreativitetskonsulent og -underviser, siger Lars AP og uddyber:
- Det er godt at være bevidst om, at der er
nogle gode ting, man kan gøre, mens man er
studerende. Det handler om at opsøge folk og
gå ud og banke på lukkede døre, for du kan
som specialeskrivende komme i kontakt med
nogle mennesker, som du ellers måske ville
have svært ved at nå. Og så kan du seks måneder senere komme med specialet i hånden og
sige, her er et eksemplar til jer, tusind tak for
hjælpen. Og så er det jo ikke længere en lukket
dør, du kommer ud til, råder han.
Ånd og hånd går hånd i hånd
En anderledes tilgang til specialet og en kombination af teori og praksis viste sig at være
vejen frem for Lars AP.
- Jeg kom ud fra universitetet og fik arbejde
i de kreative erhverv og sad i rum sammen
med mennesker, som måske var gået ud af
niende klasse, og som bare var gået i gang
uden en formel uddannelse. Og de fløjtede
derudad med pissegode idéer. Imens sad jeg
med al min uddannelse i skødet og tænkte,
jamen hvorfor fanden kan jeg ikke komme
med noget? Jeg havde uddannet mig væk fra
at være kreativ og væk fra at kunne handle på
mine tanker og idéer. Så det måtte jeg lære,
fortæller Lars AP og tilføjer, at han som akademiker og humanist i stedet har kunnet bidrage
med noget andet.
- Research forekommer mig rimelig nemt, og
jeg er klart bedre til at se sammenhængen i
et stort stofmateriale. Så det er i høj grad de
grundkomponenter fra studiet, som jeg trækker på. Og dem vil jeg ikke være foruden. De
har fandeme været brugbare, og kombineret
med en handlelyst kan man komme rigtig, rigtig langt, siger han og afslutter:
- Min morfar var en klog mand. Og han sagde
en gang til mig; ”Ånd og hånd skal gå hånd
i hånd”. Og det tror jeg i virkeligheden er et
meget godt mantra. Jeg skrev det faktisk også
i forordet til mit speciale. For hvorfor er det, at
ånd og hånd ikke i højere grad arbejder sammen? Ting fungerer allerbedst, når viden og
praksis bliver koblet til hinanden, og det er en
god overskrift for alt det, jeg har lavet og det,
jeg har fundet ud af. Rå ånd er ikke givende,
det blev først givende for mig, da jeg kunne
begynde at koble det sammen med noget
praksis. Og i den proces var specialet en stor
katalysator, for der blev jeg tilskyndet til at få
de to ting til at hænge sammen.
Lars AP
•
43 år, gift og far til to børn
•
dansk-amerikaner, født i USA, opvokset
på Fyn
•
cand.mag. i filmvidenskab og retorik fra
Københavns Universitet
•
har en overbygning som manuskriptforfatter fra York University i Canada
•
har skrevet og produceret film, reklamefilm (er bl.a. forfatter til Polle fra Snavereklamerne fra Sonofon), teaterstykker
og bøger
•
ejer kreativitets-konsulentfirmaet Redhair
•
står bag bevægelsen Fucking Flink
•
var i 2013 vært på DR Ultra-programserien
”Ultra Fucking Flink”
HVA’ MENER DU?
Humaniora huser nogle af
landets skarpeste hoveder, og
forskerne på HUM ved alt muligt
om utroligt meget.
Men hvad mener de om emner,
der ikke nødvendigvis ligger
snævert inden for deres fagområde? Det skriver de på skift om i
denne klumme.
Forskerne kan skrive om alt
mellem makroøkonomi og
Copenhagen Pride - der er ingen
begrænsninger.
REMTRÆK TIL
VIRKELIGHEDEN
Jes Fabricius Møller, der er lektor i
historie på Saxo-Instituttet, advarer
imod, at universiteterne isolerer sig
fra resten af samfundet.
Læs tidligere klummer i arkivet
på www.humanist.hum.ku.dk
Af Jes Fabricus Møller
Foto: Henrik Ole Jensen
”Jeg nægter simpelthen at anerkende koblingen mellem universiteterne
og arbejdsmarkedet.” Det var en kollegas skarpe reaktion, da han i et
interview i Politiken blev bedt om at tage stilling til regeringens såkaldte
dimensionering af universiteterne for nylig. Jeg synes, at replikken var
meget uheldig, fordi den i sammenhængen først og fremmest tjente til
at bestyrke det vrangbillede af universitet, som mange har, nemlig at vi
– med et udtryk lånt af Jørgen Bukdahl – savner remtræk til virkeligheden, at vi lever i et verdensfjernt og isoleret hjørne af samfundet.
Der er den sandhed i min kollegas udsagn, at autonomi er en del af
universitetets hjerteblod. Fri og uafhængig undervisning og forskning er
en nødvendig forudsætning for, at kvaliteten i uddannelserne og forskningen kan opretholdes på lang sigt. Der er masser af eksempler på,
at politiske eller kommercielle interesser har forsøgt at kompromittere
dem. Endnu er de centrale redskaber (studieordningerne og de videnskabelige bedømmelser og ansættelser) nogenlunde sikret, men det er
en blivende kamp at beskytte deres integritet. Bolognaprocessen og
akkrediteringspanelerne har allerede sat præg på studieordningerne.
Medicinerne kæmper en løbende kamp for at bevare uafhængigheden
af den medicinske industri, og i mit eget fag – historie - er det en kendt
sag, at visse politiske kredse har forsøgt at købe sig til resultater, der
svarer til deres udlægning af fortiden.
Det er imidlertid en afgørende misforståelse, at universitetet i almindelighed står isoleret fra samfundet. Vores forskningsresultater og de
mennesker, vi uddanner, hjælper til at helbrede sygdomme, ordne øko-
nomien, undervise ungdommen, forstå sprog, fortolke fortiden, forudsige jordskælv, bekæmpe forurening osv. osv. Det gør vi på uafhængig videnskabelig grund. Det betyder også, at vores forskning og vores
kandidater rummer et kritisk potentiale, som ikke lader sig kue. Det er
ubelejligt for nogle, men godt for samfundet, at der findes økonomer,
geologer, biologer arkæologer osv. til at råbe vagt i gevær.
Folk vælger ikke en universitetsuddannelse for at isolere sig fra samfundet, men for at blive klogere og få et bedre liv. Til det hører også et
arbejdsliv alene af den grund, at arbejdet holder næringssorgerne fra
døren og fylder mindst en tredjedel af de vågne timer på en almindelig
uge for de fleste af os.
De klassiske embedseksamener i medicin, teologi, jura og den
såkaldte skoleembedseksamen (gymnasielærer) findes stadig. Det må
man ikke glemme. De giver monopol på at udfylde specifikke samfundsfunktioner mod løn og pension. Hvis man ikke vælger denne traditionelle livsbane, er der mange andre indgange til det, der i dag kun
kan beskrives som et meget omskifteligt og sammensat arbejdsmarked.
Erfaringsmæssigt kæmper mange især humanistiske kandidater med at
få et klart billede af, hvad deres værdi på dette arbejdsmarked egentlig
er. Den erkendelse kommer typisk først med de første joberfaringer.
Vi skal ikke være blinde for, hvad der foregår på arbejdsmarkedet.
Derfor er der også god grund til at se på, hvor mange vi uddanner og
i hvilke fag. Men det er ikke øjeblikkets konjunkturer, der skal diktere,
hvordan universitetet skal være universitet.
HVIS DU SER EN RETORIKER
MED EN VANDPISTOL…
Turneringen Street Wars er et slags liverollespil med vandpistoler, der
siden 2004 er gået verden rundt. På retorik har man taget konceptet til
sig, og tre uger i november transformerer en flok retorikstuderende sig
til frådende vandkrigere.
Af Maria Buck Jensen, stud.mag.
Det er tæt på midnat, da retorikstuderende Rasmus Jensen igen ringer på dørklokken i den fremmede opgang på Søllerødgade på Nørrebro. Han har allerede tjekket mulighederne for at snige sig
ind gennem en bagindgang, men alle døre er låst. Fra gården kan han se, at der er lys i lejligheden
på tredje, men når han ringer på, så er der intet svar. Efter et par timer giver han op og vender hjem.
Næste dag er Rasmus Jensens sidste chance for at få sit offer. Denne gang finder han hendes telefonnummer og ringer op. Der går lang tid, før hun endelig svarer.
- Ja goddag, du taler med René Thomsen fra TOLD & SKAT, siger Rasmus Jensen.
Han kan høre pigen i den anden ende blive helt febrilsk, da han nævner hendes navn og adresse.
- Vi har fået oplysninger fra Københavns Kommune om, at der bor en italiensk familie på din bopæl, og nu vil jeg jo ikke kalde det en razzia, men vi vil gerne se din lejlighed, og da vi ringede på i
går, var der intet svar, fortsætter han.
- Undskyld, svarer pigen med det samme, dørklokken virkede vist ikke i går, men du må meget
gerne komme.
Et par timer senere cykler Rasmus Jensen igen til Søllerødgade på Nørrebro. Han har taget et
clipboard under armen og trukket cykelhjelmen godt ned i panden for ikke at blive genkendt.
Med resolutte skridt springer han op på tredje og banker tre gange på døren. Idet der bliver taget
i håndtaget, så stikker han hånden i inderlommen og griber sin vandpistol. Da pigen åbner døren,
kigger han op under cykelhjelmen og skyder sit intetanende offer lige i panden.
Inden da havde Rasmus Jensen desuden medvirket i en cykeljagt gennem Københavns gader og
taget identitet som ”Patrick Wester” fra Dansk KFUK. Alt dette for at han i slutningen af november
kunne kalde sig vinder af Street Wars på retorik.
REGLERNE ER SIMPLE
Street Wars på retorik er en årlig turnering, der strækker sig over hele november måned. Det foregår sådan, at Game Master tildeler alle deltagere et offerkort, hvorpå der står navn og adresse på
den, de skal skyde. Lykkes det, så overtager de dennes offer, og sådan fortsætter det. Derfor går
alle deltagere i november måned rundt med deres offerkort og deres vandpistol på sig. Vinderen
er den sidst overlevende. Lykkes det ikke én retoriker at få ram på alle, så er vinderen den levende
deltager, som har skudt flest.
At KUA og metroen ved Islands Brygge er fredet område gør, at retorikstudiet rammes af ren
paranoia, for deltagerne må tage alle kneb i brug for at finde hinanden uden for studiet. Derfor
kan man være sikker på, at retorikerne tager en ny vej hjem fra studiet hver dag og lyver til selv
deres nærmeste venner om, hvor de er hvornår, for man ved jo aldrig, hvem der kunne finde på at
hive pistolen frem. Så hvis du ser en retoriker med en vandpistol, så skal du ikke blive bange – med
mindre du selv går rundt med offerkort og vandpistol i lommen.
Samtalesalonen
HUMANIST
15
STREET WARS!
Hvor kommer det fra?
Bang!
Street Wars blev første gang gennemført
i New York sommeren 2004. Her blev det
administreret af den hemmelige organisation ”The Shadow Government”.
Turneringen er baseret på liverollespillet
Assassins og har siden bredt sig til
storbyer over hele verden.
Læs mere på
www.streetwars.net
Yippee ki yay
motherfucker!
MANG
LE
SPÆND R DU
I
STUDI NG PÅ
ET?
Hvis du
synes, at
studieliv
kedeligt,
et bliver
når vinte
lidt
rmørket
og eksam
falder på
enerne n
,
ærmer s
det være
ig, så ka
, at det e
n
r blevet
starte din
tid til at
egen om
gang Str
Så er vin
eet Wars
termørk
.
et nemli
re kedeli
g
ik
ke læng
gt, men
e
b
åde nerv
og spæn
epirrend
dende, fo
e
r man ve
hvem de
d aldrig,
r gemme
r
sig i skyg
Alt, du s
gerne.
kal gøre
, er at sa
dinger, la
m
le
tilmelve og fo
rdele off
skyde sp
erkort o
illet i gan
g
g. Får du
hjælp, så
brug for
vil retori
ks Game
Peter Ko
Master,
rsgaard
N
ie
lsen, gern
rådighed
e stå til
. Han ka
n kontak
www.fa
tes på
cebook
.com/St
Retorik
reetwar
.
s-
16
HUMANIST Hvorfor forsker?
FORSKERFRIHED OG
UDFORDRINGER
Anders Søgaard er i dag lektor
på Center for Sprogteknologi,
men karrieremæssigt kunne
hans liv være gået i mange
retninger. Han er både forfatter og musiker, og hans baggrund i kunstmiljøet har lært
ham, at man skal finde et job,
hvor man kan kombinere sine
interesser, og hvor man bliver
udfordret. Humanist har mødt
ham til en snak om, hvorfor
han valgte at blive forsker,
når han kunne have valgt så
meget andet.
Af Maria Buck Jensen, stud.mag.
Foto: Marie Flensborg
Hvorfor forsker? HUMANIST
Hvorfor forsker?
For de fleste forskere er
forskningen meget mere
end et 9-17-job. Men
hvordan kom fakultetets
forskere ind på forskningsvejen? Var det et tilfælde
eller helt overlagt? Og hvad
fascinerer forskerne ved
deres felt?Vi spørger dem
i en række artikler, hvoraf
denne er den tredje.
På Center for Sprogteknologi sidder lektor Anders Søgaard omgivet af
guitarer, lærreder og bøger. Hans skrivebord er dækket af papirer, og
en bunke pensler i hjørnet vidner om, at malerierne på væggen er hans
egne. Han læner sig godt tilbage i kontorstolen og kører hånden gennem sit lange hår.
- Jeg tror, at jeg bilder mig ind, at jeg ikke har valgt forskervejen endnu,
eller at det slet ikke er nødvendigt at vælge en vej, siger han og ser
tænksom ud. Han retter lidt på læderjakken og kigger så op.
- Jeg er egentlig ret optaget af at holde stien foran mig bred. Det
skræmmer mig lidt at skulle sige noget om, hvorfor jeg har valgt en
bestemt vej, for jeg har en oplevelse af, at jeg stadig befinder mig i en
studenteragtig boble, hvor jeg kan være afsøgende og nysgerrig.
At 33-årige Anders Søgaard altid har været afsøgende og nysgerrig,
vidner hans baggrund i den grad om. Han er uddannet fra forfatterskolen, men har siden fået en bachelor i lingvistik på KU, en kandidat
i datalingvistik på CBS, en ph.d. i sprogteknologi fra KU, og så har han
lige i august forsvaret sin doktorafhandling på Center for Sprogteknologi på KU. Han har også været omkring filosofistudiet på Lunds Universitet, og under sin tid på forfatterskolen fik han udgivet to digtsamlinger
og en roman på Gyldendal. Derudover spiller han også musik og maler.
- Jeg har aldrig tænkt, at nu dropper jeg at være forfatter og bliver forsker i stedet. I al den tid jeg har været ansat her på universitetet, har jeg
også lavet musik, malet billeder og interesseret mig for mange forskellige forskningsområder. Jeg tror, det vigtigste parameter for det meste
er, at man ikke går død i tingene. Det gælder også for ens arbejdsliv. Det
er vigtigere at finde et arbejde, man kan holde ud og er glad for, end
bare at komme ud og finde et arbejde.
Højt til loftet
Selvom Anders Søgaard har svært ved at svare på, hvorfor han selv er
blevet forsker, så er han ikke i tvivl om, hvad man skal fokusere på i
rekrutteringen af nye forskere.
- Jeg arbejder inden for et felt, hvor der er mange steder at gå hen, for
ud over forskningsarbejdet på universitetet er der også en industri, som
tilbyder forskningsmuligheder. Det er en kæmpe udfordring for universiteterne, at de skal være konkurrencedygtige. Vi kan ikke konkurrere på
Vi har tidligere talt med Daniella Kuzmanovic, der er lektor på tyrkisk, og Pia
Quist, der er lektor på Dialektforskning
på Nordisk Forskningsinstitut.
Find interviewene i arkivet på
www.humanist.ku.dk
17
18
HUMANIST Hvorfor forsker?
Center for Sprogteknologi (CST)
På Center for Sprogteknologi arbejder
man tværfagligt med forskning i sprog
og it. Det gør man for at forbedre kommunikationen mellem mennesker og
maskiner og for at skabe bedre skriftlig kommunikation mennesker i mellem. Det betyder, at man for eksempel
arbejder med oversættelsesprogrammer, grammatikkontrol og talesyntese,
hvilket dækker over programmer, som
kan omsætte tekst til lyd.
Centeret arbejder desuden på at sørge
for, at de nødvendige sprogteknologiske værktøjer er lige så nemme at
bruge på dansk som på fx engelsk.
lønninger, men det er der heldigvis mange mennesker inden for vores
felt, som ikke går så meget op i. Til gengæld skal vi slå os op på vores
forskningsfrihed og på, at der skal være højt til loftet, mener han.
Ifølge Anders Søgaard er universitetsverdenen ikke den eneste, der
har højt til loftet, og han kender til en del virksomheder, der også gør
en indsats for, at deres ansatte skal blive ved med at brænde for deres
felt. Som eksempel fremhæver Anders Søgaard Googles kontor i Zürich,
hvor der hænger guitarer på væggene, og hvor der er en rutsjebane ned
til kantinen. Anders Søgaard har overvejet at rejse ud for at arbejde,
men han kan se, at Københavns Universitet markerer sig mere og mere
på det sprogteknologiske verdenskort, og desuden er han glad for
mulighederne for at arbejde med mange forskellige felter.
- Selvom jeg får løn for at arbejde med sprogteknologi, så beskæftiger
jeg mig også med statistik, sociolingvistik og bevidsthedsforskning og en
masse andre områder, som egentlig ikke burde ligge inden for mit felt.
Et eksempel på et projekt, som har sendt Anders Søgaard og hans
forskningsgruppe vidt omkring fagligt, er det, de aktuelt arbejder på.
Det handler kort fortalt om at få søgemaskiner til at virke bedre. Som
det er nu, virker fx Google Translate og andre søgemaskiner bedst, hvis
det sprog, du taster ind, er standardengelsk, dvs. avisartikler, litterære
tekster, politiske referater o.l. Maskinerne fungerer dårligere med uformelt engelsk eller med små sprog som dansk og svensk. Den skævhed
arbejder sprogforskerne på at udligne, så teknologien i fremtiden kan
håndtere flere varianter af engelsk og flere forskellige sprog.
- Vores tilgang til sprogteknologi er lidt Robin Hood-agtig i dag, siger
Anders Søgaard og fortsætter:
Hvis man skal benytte sig af sprogteknologi som fx maskinoversættelse eller grammatikkontrol, så virker det bedst, når man bruger standardsprog. Problemet ved det er, at dem som i forvejen bruger standardsprog, er dem, der allerede har nem adgang til alting, og når de så
er de eneste, der har adgang til god sprogteknologi, så gør vi altså de
’rige’ endnu ’rigere’. Det, vi arbejder på, er at gøre sprogteknologien
lige god for alle sprog og for alle typer tekster, så alle kan have den
samme glæde af den, forklarer han.
Hvorfor forsker? HUMANIST
“JEG TROR, AT JEG BILDER MIG IND,
AT JEG IKKE HAR VALGT FORSKERVEJEN
ENDNU, ELLER AT DET SLET IKKE ER
NØDVENDIGT AT VÆLGE EN VEJ.”
At begive sig ud på tynd is
Ud over at finde et job, hvor man kan beskæftige sig med det, man
brænder for, så har Anders Søgaard også andre ideer til, hvordan man
kan holde gejsten i sit arbejdsliv oppe.
- Hvis der er én ting, jeg har lært fra kunstens verden, så er det vigtigheden af hele tiden at lave benspænd for sig selv. Det er vigtigt at begive
sig ud på tynd is.
Sammen med sin kæreste har Anders Søgaard netop købt et hus i
en haveforening af en musiker, som har bygget huset selv, og som, efter
Anders Søgaards udsagn, ikke har haft megen forståelse for, at nogle
ting kun kan laves på én måde, hvis de skal fungere.
- Jeg har bestemt ikke håndværkskompetencer, som jeg vil sætte på mit
cv, men jeg har begivet mig i kast med at lappe på huset, og det er
kommet bag på mig, hvor fedt det er at være elendig til noget. Man kan
mærke, at man bliver bedre dag for dag. Man kan kun overraske sig selv
positivt, og den drivkraft, der ligger i at være dårlig og blive bedre, den
tror jeg er vigtig at have med i sin karriere hele vejen.
Selv finder Anders Søgaard udfordringer ved at arbejde bredt inden
for sit forskningsfelt og ved at udfolde sig kunstnerisk. Han kigger over
på sin bogreol og smiler, da han kommer til at tænke på et citat af USA’s
tidligere udenrigsminister Colin Powell.
- Powell har engang sagt, at det er vigtigt ikke at lægge sin personlighed for tæt op ad sin stilling. Hvis stillingen forsvinder, så skal personligheden helst ikke ryge med. Samtidig har Confucius engang sagt, at man
skal elske sit arbejde, for så behøver man aldrig nogensinde at arbejde.
Jeg forsøger at lægge mig et sted derimellem, tror jeg.
Anders Søgaard
1981: født i Odense
2001: forfatter til to digtsamlinger og en
roman på Gyldendal
2002: uddannet på forfatterskolen
2003: bachelor i lingvistik på KU
2004: kandidat i datalingvistik på CBS
2007: ph.d. i sprogteknologi i en alder af 26
2009: lektor på Center for Sprogteknologi
2014: doktor.phil.
19
20
HUMANIST PH.D.-INTERVIEW
HVAD
FORSKER
FAKULTETETS
PH.D.STUDERENDE I?
Fakultetet har tilknyttet mere
end 200 ph.d.-studerende.
Vi har stillet tre af dem tre
spørgsmål om deres forskning.
MUSEERNES BRUG AF NYE MEDIER
RIKKE HALLER BAGGESEN, FØDT 1972. PH.D.-STUDERENDE PÅ DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE
AKADEMI. M.SC. I DIGITAL DESIGN & KOMMUNIKATION. BA I LITTERATURVIDENSKAB OG BA I FASHION &
TEXTILES.
Hvad handler dit projekt om?
- Mit projekt handler om, hvordan mobile og sociale medier giver museerne anledning til at gentænke både formidlingen og selve museets
rolle i samfundet. Jeg undersøger, hvordan man kan trække formidlingen ud i byrummet, men også hvad det betyder for museet at gøre det.
Hvorfor er det vigtigt/spændende?
- Museerne bruger en masse ressourcer på at følge med i den digitale
udvikling og gør sig mange overvejelser om, hvordan de bedst kan
møde de forventninger, moderne kulturbrugere har. Men måske er svaret ikke at følge med strømmen og digitalisere kulturoplevelsen, men
tværtimod at levere et alternativ? Mit projekt er et indlæg i diskussionen
om, hvor kulturinstitutionerne bevæger sig hen.
Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?
- En blanding af begejstring og frustration over den digitale museumsformidlings mange muligheder, som jeg havde fået lyst til at arbejde
videre med efter mit speciale. Det er et fantastisk privilegium at få lov
til at lave sådan et projekt – og hårdt arbejde at forsøge at samle både
tvivl og indsigter i en afhandling.
PH.D.-INTERVIEW HUMANIST
21
KARRIEREFORÆLDRE
OG HVERDAGSLIV
ARKÆOLOGI OG STEDNAVNE I
JERNALDEREN OG VIKINGETIDEN
SIGRID LEILUND, FØDT 1985. PH.D.-STUDERENDE
PÅ ETNOLOGI. CAND.MAG. PÅ EN AFHANDLING
OM FORSKELLE I PRAKSIS FOR KVINDER, DER VAR
HUSMØDRE I 1950’ERNE.
SOFIE LAURINE ALBRIS, FØDT 1982. PH.D.-STUDERENDE PÅ NORDISK FORSKNINGSINSTITUT.
MAG.ART. I FORHISTORISK ARKÆOLOGI, KU. SPECIALE
OM TVÆRFAGLIGHED MED ARKÆOLOGI OG STEDNAVNE.
Hvad handler dit projekt om?
- Mit projekt handler om familier, hvor begge forældre gør karriere, og
om hvordan de indretter deres hverdagsliv i forlængelse heraf. Jeg analyserer, hvordan mulighedsbetingelserne er ændret for denne familieform over de sidste 35 år, fx forventninger til at begge er lige aktive på
arbejdsmarkedet og de samtidige krav om stort engagement i arbejdsliv
og karriereudvikling.
Hvorfor er det vigtigt/spændende?
- Projektet adresserer i høj grad den aktuelle samfundsindretning: hvordan to-forsørgerfamilien spiller sammen med den stadig mere fremherskende tendens til karrierearbejde. Det spørger bl.a. til, hvordan denne
familietype stiller krav til samfundets institutioner – og omvendt møder
modstand i de eksisterende vilkår.
Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?
- Jeg er del af et overordnet forskningsprojekt, der undersøger aktuelle,
kulturelle livsformer i Danmark. Projektet følger op på Thomas Højrups
livsformsanalyse og “Det glemte folk” fra 1983. Begge var til stor inspiration igennem min studietid. Jeg ser det som er en fantastisk mulighed
at kunne bidrage til en tilsvarende analyse af det danske samfund i dag.
Hvad handler dit projekt om?
- Mit ph.d.-projekt indgår i forskningsprojektet ’Førkristne kultpladser’,
Nationalmuseet. Jeg sammenligner arkæologiske levn og ældre stednavne omkring aristokratiske residenser fra jernalder og vikingetid. Man
mener, at konger og magthavere gennem 1. årtusind e.Kr. blev mere
organiserede og bl.a. fik kontrol over kulten. Jeg belyser deres lokale
grundlag ved at kortlægge og diskutere landskabsopfattelse og bebyggelsesforandringer. Nøglelokaliteterne er Tissø på Vestsjælland, Toftegård på Stevns og Gudme på Fyn.
Hvorfor er det vigtigt/spændende?
- I kombinationen har arkæologiske fund og stednavne et stort potentiale til at udvide vores forståelse af fortidens landskab. Fortsat tilkomst
af fund åbner konstant nye muligheder. Mange indsamles af lokale
amatørarkæologer, og jeg møder stor interesse hos offentligheden i
mine undersøgelsesområder.
Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?
- Jeg har altid haft en drivkraft mod fordybelse og været grebet af den
periode og de emner, som projektet undersøger.
22
HUMANIST Specialeinspiration
Af Pernille Munch Toldam
SPECIALET
I FOKUS PÅ INSS
Hvad kan vi gøre for at optimere processen for vores specialestuderende?
Det spørgsmål stillede en gruppe undervisere på Institut for Nordiske Studier
og Sprogvidenskab (INSS) sig selv for et år siden. Det har foreløbig ført til en
række seminarer og workshops i løbet af året – og til et specialefremlæggelsesarrangement i oktober. Her fik seks nyslåede kandidater lov til at præsentere deres specialer – til inspiration for INSS’ øvrige studerende og ansatte.
Klokken er 15 den første onsdag i oktober, og i auditorium 22.0.11 på
KUA1 har omkring 100 studerende, undervisere og andre specialeinteresserede taget plads på tilskuerrækkerne. Lektor Søren Beck Nielsen
fra Sprogpsykologi træder op foran forsamlingen, banker let på mikrofonen og byder velkommen. Han har glædet sig, siger han, til at være
med til eftermiddagens specialefremlæggelser på INSS og til at høre de
studerendes præsentationer.
Og det har vi andre også. Vi, venner, familie, undervisere, kommende specialeskrivere og andre nysgerrige er mødt op for at høre seks
kandidater, der alle har afleveret deres specialer for ganske nylig, fortælle om deres emner og om specialeprocessen. De nyslåede kandidater og oplægsholdere skal i løbet af de næste to timer give et indblik i
deres specialearbejde inden for områder som it-kultur, mødeformater, undervisningsevaluering, reklamefilm, reality-genrer og kommunikationsrådgivning.
- Humaniora bliver ofte kritiseret for at være verdensfjern, langt fra
arbejdsmarkedet og for at lukke sig om sig selv. Men det billede kan jeg
slet ikke genkende, når jeg ser på de projekter, der bliver præsenteret
i dag. De har mange anvendelsesmuligheder og ser alle ud til at kunne
blive omsat i erhvervslivet, afslutter Søren Beck Nielsen sin velkomst.
To timer med smagsprøver
Det er underviserne fra tre af INSS’ områder; Kommunikation, Medier
og Sprogpsykologi, der har taget initiativ til arrangementet. Formålet
med specialefremlæggelserne er at skabe et forum, hvor kommende
specialestuderende kan se, hvordan et speciale kan se ud og blive inspireret til deres eget specialearbejde.
- Håbet er, at arrangementet bliver et samlingspunkt for alle vores kandidatstuderende, som liiige skal se, hvad de nyeste og bedste specialer
handler om, forklarer Gitte Gravengaard, der er lektor på INSS og en af
initiativtagerne.
- Når man skal til at skrive et speciale, kan det godt være lidt diffust,
hvad et speciale egentlig er – og det kan være svært præcist at indkredse, hvad man gerne vil skrive om. Til dagens fremlæggelser kan
man se, hvad man faktisk kan skrive et speciale om – og man kan høre
andre studerende fortælle om, hvad man skal være opmærksom på
som specialestuderende. I løbet af eftermiddagen får tilhørerne smagsprøver på seks forskellige specialer i løbet af to timer, siger hun.
Støtte til processen
Specialefremlæggelserne er en del af en massiv satsning på INSS for
at støtte de specialeskrivende i deres arbejdsproces. Instituttet har de
sidste to semestre, ud over fremlæggelsesarrangementet, afholdt heldagsseminaret ’Specielt for Specialestuderende’ med oplæg og workshop for specialeskrivere. Og i dette semester har de også arrangeret en
karriere-workshop for den samme målgruppe.
- Vi oplever, at vores specialestuderende, på tværs af fag og emneområder, ofte kan have de samme overvejelser og problemer i de indledende faser af specialeskrivningen – fx i forbindelse med ideudvikling,
problemformulering og i forhold til at formulere forskningsspørgsmål.
Derfor er det de områder, vi massivt har fokuseret på i de nye tiltag på
instituttet. Men vi inddrager også vigtige emner som akademisk sprog,
specialet som ét argument og processtyringsredskaber, forklarer Gitte
Gravengaard, der er meget imponeret over de studerendes arbejde
med specialet.
Specialeinspiration HUMANIST
23
”Jo bedre processer,
vi kan være med til
at skabe, desto bedre
arbejdsprocesser får de
specialestuderende,
og desto bedre specialer
vil blive afleveret”
Gitte Gravengaard,
lektor på INSS
- Som vejleder og underviser er det fantastisk at vejlede specialestuderende og se dem vokse med opgaven. Og jo bedre processer, vi kan
være med til at skabe, desto bedre arbejdsprocesser får de specialestuderende, og desto bedre specialer vil blive afleveret.
Blot en lidt større opgave
Det er arrangørernes håb, at både specialeseminaret, workshoppen og
dagens specialefremlæggelser kan give viden og inspiration til kommende specialeskrivere, så de kan komme rigtig godt i gang med specialeskrivningen og få en endnu bedre specialeproces. Men derudover
giver arrangementerne de specialeskrivende mulighed for at møde
andre specialeskrivere, og de får mulighed for at føle sig som en del af
en større gruppe, som skal i gang med at skrive specialer. Det skal være
med til at sikre, at specialeprojektet ikke bliver et ensomt projekt.
- Derudover har det også været vigtigt for os at demonstrere, at specialet ikke er radikalt anderledes end de opgaver, de studerende hidtil har
skrevet på studiet. I specialet har man blot mere tid og flere sider til sin
rådighed. Vores budskab er, at de studerende skal betragte det som en
fantastisk mulighed for at få lov til at beskæftige sig med noget, som de
brænder for, forklarer Gitte Gravengaard.
- Og for de specialestuderende, som vi inviterer til at holde oplæg på
dagen, er det at blive inviteret som oplægsholder forhåbentlig en ære.
Det er en slags udmærkelse, der tilkendegiver, at man har lavet et rigtig
godt stykke arbejde. Forhåbentlig kan det også fungere som en gulerod
for andre studerende, sådan at man kan have ambitioner om selv at
blive valgt ud, når man engang har skrevet speciale.
Også for forskerne
Det er ikke kun de specialeskrivende og kommende specialeskrivere, der
kan få noget ud af specialefremlæggelserne. Også instituttets forskere
deltager i arrangementet, og på tilskuerrækkerne i auditoriet denne
onsdag i oktober sidder, ud over rigtig mange studerende, mange
undervisere – og instituttets ledelse er også repræsenteret.
- Mange specialer producerer jo ny viden, og den viden vil vi gerne
skabe et forum for – selvfølgelig for de studerende, men i lige så høj
grad for forskerne på instituttet. Specialefremlæggelserne er en mulighed for at videregive denne viden – og for at synliggøre en del af det
spændende arbejde, der bliver lavet blandt de studerende. Så instituttets forskere får også i høj grad noget fagligt ud af at deltage, mener
lektor Gitte Gravengaard.
»
På næste side kan du møde
nogle af de kandidater, der præsenterede deres specialer på
INSS’ specialefremlæggelsesarrangement den 1. oktober.
24
HUMANIST Specialeinspiration
Af Pernille Munch Toldam
HELLE BRO GROTH,
SPROGPSYKOLOGI
Hvad har du undersøgt?
- Jeg ville undersøge, om der var en sammenhæng mellem
underviserens generelle almenmenneskelige evne til at forstå andre (læs: evnen til at mentalisere) og dennes undervisningsevalueringer.
Hvad har du fundet ud af?
- Der er en sammenhæng!
PRÆSENTÉR DIT
SPECIALE PÅ 15
MINUTTER
It-kultur, mødeformater, undervisningsevaluering, reklamefilm, reality-genrer og kommunikationsrådgivning. Emnefeltet var bredt, da en flok nyslåede
kandidater fra INSS fortalte studerende, ansatte og andre interesserede på
instituttet om deres specialer ved et specialefremlæggelsesarrangement i
oktober.
Hvad kan det bruges til?
- I forbindelse med rekruttering og uddannelse af undervisere er det væsentligt at inkludere menneskelige kompetencer og ikke kun faglige kompetencer. Resultaterne kan
generaliseres i serviceerhvervene og bekræfter, at interaktionen mellem medarbejder og kunde er afgørende for
kundens oplevelse af produktet.
ANNE-SOPHIE KIILERICH ANDRESEN
OG LIV OTTO HASSERT,
DANSK MED PROFIL I KOMMUNIKATION
Hvad har I undersøgt?
- Vi tog udgangspunkt i en danskejet, global virksomhed, som
havde store kommunikative udfordringer mellem to afdelinger i
Danmark og Indien. Gennem en grounded tilgang til vores data
fandt vi ud af, at afdelingernes kommunikative udfordringer
kunne knyttes til de sociale handlinger ”at forklare, at stille et
forslag og at give en instruktion”. Ved at mikroanalysere disse
sociale handlinger analyserede vi interaktionen i både interne
møder og i ICT-møder mellem de to afdelinger.
SIGNE BROK OG
MARIANNE BJØRN,
DANSK MED PROFIL I MEDIER
Hvad har I undersøgt?
- Vi har undersøgt, hvordan reality-genren anvendes på tv-kanalen DR3.
Det gjorde vi ved at lave programflade-, tekst- og receptionsanalyser.
Hvad har I fundet ud af?
- Vores vigtigste fund er, at reality-genren anvendes på DR3 i samspil med andre
genrer, hvilket skaber det, vi har valgt at kalde Reality 2.0. Betegnelsen dækker over
en række programmer, som er med til at udvide, forny og udvikle reality-genren.
Hvad kan det bruges til?
- Til at forstå, hvordan DR laver tv-indhold til den unge målgruppe. Derudover åbner
det for en diskussion om, hvordan genrebetegnelser anvendes og forstås blandt
afsendere og modtagere.
Hvad har I fundet ud af?
- Vi fandt ud af, at mødedeltagerne på hver lokation udførte de
sociale handlinger på forskellig vis. Det var for eksempel tydeligt, at der var stor forskel på, hvordan en instruktion blev givet
på de indiske møder i forhold til de danske. Ud fra de sociale
handlinger kunne vi se, at der blev skabt forskellige leder- og
medarbejderidentiteter på møderne mellem de to afdelinger,
og at disse forskelligheder resulterede i kommunikationsvanskeligheder.
Hvad kan det bruges til?
- En undersøgelse som den, vi har lavet, kan bruges til at klarlægge præcist, hvor det er, virksomheder har udfordringer, og
den kommer med konkrete forslag til, hvordan de kan optimere
kommunikationen og samarbejdet mellem afdelinger.
Specialeinspiration HUMANIST
25
SIMON BIERRING LANGE,
LINGVISTIK
Hvad har du undersøgt?
- Jeg har undersøgt, hvordan man kan bruge konversationsanalyse som kommunikationsrådgivning med udgangspunkt i en
case for Maersk Line IT. Casen gik ud på at forbedre videomøder mellem kontorer i London og København.
Hvad har du fundet ud af?
- Jeg har fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre – hvis man
har lyst til at tænke lidt ud af boksen. Det kræver lidt mod og
nytænkning at parre lingvistik med konsulentbranchen, men
der kan godt blive en flot baby ud af det, tror jeg.
Hvad kan det bruges til?
- I første omgang er specialet ved at blive skrevet om til nogle
artikler, der forhåbentlig kan bidrage til forskningsfeltet
’anvendt konversationsanalyse’. Derudover har jeg startet mit
eget firma, TalkLab, med to andre interaktionsnørder, hvor
vi arbejder med at forbedre medierede møder for forskellige
organisationer.
MARTIN LEHMANN-STRØM,
SPROGPSYKOLOGI
Hvad har du undersøgt?
- Jeg har undersøgt, hvordan reklamefilm kommunikerer årsagvirkning på en kort tidsramme. Først brugte jeg en teori om
konceptuel blending som analytisk redskab, og derefter inddrog jeg kvalitative interview for at undersøge, om de kunne
åbne for nye perspektiver på resultaterne i analysens første del.
METTE STEINMANN THYGESEN,
DANSK MED GYMNASIERETTET
PROFIL I DANSK OG BILLEDKUNST
Hvad har du undersøgt?
- Jeg har undersøgt, hvordan man kan implementere digitale
medier i gymnasielæreres daglige praksis gennem videndeling
og særlige organisatoriske tiltag – herunder hvordan man klæder lærerene fagligt og pædagogisk på til arbejdet.
Hvad har du fundet ud af?
- Jeg fandt ud af, at måden, man går til en implementering af
it og digitale medier på, kan have stor betydning for udfaldet
af lærernes udvikling af en mere avanceret mediebrug. Særligt
etableringen af et sikkerhedsnetværk og en organiseret videndeling varetaget af undersøgende it-piloter har været afgørende for udviklingen.
Hvad kan det bruges til?
- Undersøgelsen bidrager til debatten om skolernes digitale
udfordringer, da den kaster lys over nogle særlige faktorer og
organisatoriske tiltag, man som skole kan have i baghovedet i
jagten på den optimale it-implementering.
Hvad har du fundet ud af?
- Reklamefilms formidling af årsag-virkning på et kort tidsrum
kan beskrives som en mental sammensmeltning (blending) af
sproglige og billedlige koncepter, som ellers ville være adskilte
for seeren. Inddragelsen af interview viste, at man bør inddrage
seerens egen referenceramme i undersøgelsen af, hvad og
hvordan reklamefilmen formidler årsag-virkning.
Hvad kan det bruges til?
- Tre områder: 1) Alle mennesker kan drage fordel af en øget
bevidsthed om, hvordan deres tanker og ideer formes og
påvirkes. 2) Offentlige og private aktører kan øge effekten af
deres formidling ved at inddrage konceptuel blending-teori og
interview med deres målgruppe. 3) Endelig er emnet oplagt i
sprogforskningen inden for områder så som sociale medier eller
politisk kommunikation.
26
HUMANIST Studerende netværker
NASIM
– et friskt pust
fra Mellemøsten
NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede
en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket
holder til på HUM, hvor det blev startet i 2007 af engagerede
humaniorastuderende. Humanist har mødt tre af hovedkræfterne i NASIM, formand Sana El Attar, næstformand Jonas Rye
Nielsen og kommunikationsansvarlig Sarah Louise Winge, til en
Q&A om organisationen, der gerne vil højne debatniveauet og
bidrage til forståelsen af Mellemøsten i Danmark.
Af Astrid Maan Thomsen, stud.scient.bibl.
Foto: Martin Ørsted
Hvad og hvem er NASIM?
Sarah: NASIM er en frivillig organisation, der
blev startet af en gruppe studerende på KUA i
2007. Vi samler studerende med interesse for
Mellemøsten og forsøger at skabe et nuanceret billede af regionen. Det gør vi blandt andet
via en række arrangementer og gennem vores
Skoletjeneste, hvor vi tager ud på gymnasier
og folkeskoler og laver foredrag om Mellemøsten. Vi har også sprogcafeen Tabadul, hvor
man kan komme og lære arabisk og dansk.
Sana: Vi er otte i NASIM’s bestyrelse, og derudover er der ca. 10-12 aktive frivillige.
Jonas: NASIM’s arbejde er meget netværksorienteret. Det betyder, at det primært er studerende fra arabisk eller folk med kontakter
inden for dette felt, som er med. Men alle kan
være med – så længe man bare har en interesse for Mellemøsten.
Studerende netværker HUMANIST
Hvorfor er I med i NASIM?
Sarah: Jeg har været med i et års tid. Jeg havde
hørt om NASIM og havde gennem et stykke tid
haft lyst til at få mere erfaring og snakke med
andre, som vidste noget om Mellemøsten.
Sana: Jeg startede samtidig med Sarah og af
lidt de samme årsager. Jeg ville gerne have et
endnu større kendskab til Mellemøsten, og så
var det også en mulighed for at få et større
netværk og for at suge viden til mig ved at
møde andre mennesker, som jeg ellers normalt ikke ville møde. Det giver også noget studierelevant arbejde til mit cv.
Jonas: Jeg startede i NASIM for tre år siden,
fordi jeg manglede et sted, hvor jeg kunne
være med til at ændre noget. I NASIM er man
selv med til at skabe sine muligheder, og alle
kan være med, så hvis man har lyst til at lave
et arrangement om et bestemt emne, så kan
man bare melde sig som frivillig og stable det
på benene.
Sarah: NASIM udvikler sig utrolig stærkt i øjeblikket. Vores ”likes” på Facebook er steget
med over 30 procent siden februar 2014, og
vi kan mærke, at der kommer flere til vores
arrangementer og til nye initiativer som sprogcafeen Tabadul og Skoletjenesten. Men vi vil
gerne være endnu større. De frivillige i netværket kommer med en masse energi og passion,
og det er fedt, når man kan mærke, at folk
brænder for det, de laver.
Hvad kan I tilbyde de frivillige, der vælger
at være med i NASIM?
Sana: Jeg bruger bl.a. NASIM til at forme mit
studie. Fx vil jeg gerne vide mere om radikalisering inden for islam, da det er noget, jeg skal
skrive om, og her giver NASIM mig muligheden
for at lave et arrangement om emnet.
Sarah: I NASIM kan man også få hjælp til at
finde ud af, hvad man vil skrive om, hvis man
fx er arabiskstuderende. Det kan være svært at
finde en retning, når man starter på studiet, og
det kan vi være med til at hjælpe med.
Mit arbejde som kommunikationsansvarlig i
NASIM har også gjort, at jeg er kommet til
flere jobsamtaler, end jeg havde troet ville være
muligt. Så arbejdet er rigtig godt for ens cv.
I siger på jeres hjemmeside, at I ikke er
politiske, men hvordan påvirker mellemøstdebatten i medierne NASIM?
Sana: Vores arrangementer kan sagtens være
inspireret af, hvad der sker i medierne. Fx
havde vi for nogle uger siden et arrangement,
der handlede om radikalisering af etniske unge
i Europa. Vi havde en paneldebat med fem
27
deltagere; tre medarbejdere fra Københavns
Kommune, en journalist og en imam. De talte
om, hvem de her unge er, hvorfor de tager
afsted, og hvad vi som samfund gør for at få
dem tilbage. Den debat og problematik havde
vi tydeligvis fundet inspiration til i medierne.
På hjemmesiden står I for neutralitet i den
offentlige debat. Er der nogen debatter, I
ikke ville blande jer i?
Jonas: Det er en af de ting, der kan være
svære. Vi er ikke topstyrede i Nasim, så vi
ændrer ikke ved ordlyden af de arrangementer, der bliver afholdt. Det er arrangørerne af
det enkelte arrangement, der står for det. Så
det med neutralitet og objektivitet er en utrolig svær balancegang. Men det er klart oplysningsarbejdet, som er vores vigtigste fokus, og
her gælder det jo om at være neutrale. Så om
der er nogle diskussioner, vi ikke vil tage del i,
ved jeg ikke, men vi har altid fokus på vores
neutrale rolle i alt, hvad vi gør.
Sana El Attar: Stud.mag. i islamiske studier,
Københavns Universitet, bachelorgrad i arabisk
fra KU. Interesser: Klassisk og moderne islam i
Vesten og Mellemøsten.
Der er ingen arrangementer, som I ville
sige nej til?
Sana: Indtil videre har vi ikke været nødt til
det. Vi har altid en god dialog kørende med
oplægsholderne, og en del af arrangementsprocessen handler bl.a. om at få vinklet arrangementet rigtigt.
Jonas: Men man kunne godt forestille sig, at
der kunne komme nogle ekstreme synspunkter, og det ville vi helt sikkert være betænkelige
ved. Det kunne potentielt skade vores organisation. Så det ville vi diskutere meget grundigt
– og måske sætte en modpart op. Det er klart,
at en ekstrem vinkel kan være interessant, men
vi skal bare ikke kunne sættes i bås med den.
De foredrag, vi har haft indtil nu, har ikke indeholdt kontroversielle holdninger. Det har været
ganske almindelige videndannende foredrag
omkring Mellemøsten.
Jonas Rye Nielsen: Cand.mag. i arabisk
sprog og litteratur, Københavns Universitet. Har boet og arbejdet i Cairo, samt rejst i
forskellige lande i Mellemøsten. Interesser:
Sprog, netværk, undervisning og løb.
Er der nogen foredragspersoner, der står
højt på ønskelisten?
Jonas: Det er et svært spørgsmål, for det
handler jo meget om, hvilke interesser man
har. Og vi har et ret godt netværk, så vi kan få
de fleste foredragsholdere ud. Men det er altid
fedt at få toneangivende forskere på besøg. Vi
tror på, at det meste kan lade sig gøre, og at
det kun er os selv, der sætter grænserne for,
hvad vi vil.
Sarah Louise Winge: Cand.ling.merc fra CBS
og BA i arabisk fra Københavns Universitet.
Geografisk interesseområde er især Egypten.
Har boet i Cairo og rejst i Tyrkiet og Tunesien.
Interesser: Videndeling, formidling, sociale
medier, markedsføring og netværk.
28
HUMANIST Hvorfor forsker?
Vil du være med?
Du kan altid møde op til NASIM’s
bestyrelsesmøder, som ligger den
første tirsdag i hver måned. Hold
øje med Facebook, hvor du kan se
dato og sted for møderne.
Du kan også altid skrive til NASIM
på mail eller på Facebook.
Hvorfor er en organisation, der har fokus
på Mellemøsten, vigtig i Danmark?
Jonas: Informationen om Mellemøsten i Danmark er desværre ofte meget ringe – og til
tider endda misvisende. Vi prøver i NASIM ikke
at advokere for en bestemt holdning, men vi
vil gerne vise, at Mellemøsten er meget andet,
end hvad man tror. Og det gør vi blandt andet
med vores foredrag.
Det er ret interessant, at der er så mange sager,
hvor man ser misinformation – fx med Muhammed-tegningerne. Hvis man havde forstået den
arabiske verden bedre dengang, kunne det
have løst en masse problemer, allerede inden
de opstod. NASIM er et godt bud på et sted,
hvor man kan finde den information.
Hvilke aktiviteter har I på vej i den
nærmeste fremtid?
Sarah: En julefrokost! Og så har vi talt om at
lave et ”Mellemøsten for begyndere”-arrangement. Det har vi, fordi nogle af vores foredrag
godt kan have en tendens til at blive lidt for
akademiske og indforståede. Arrangementet
er stadig i udviklingsfasen, men skal nok blive
rigtig godt.
Jonas: Vi får også besøg af en kandidat fra
arabisk, der skal fortælle om, hvordan han
skaber forbindelse mellem danske og mellemøstlige virksomheder i København, og så
sidder jeg med et filmprojekt, som vi har søgt
puljemidler til. Vi venter stadig på svar, men
hvis det bliver til noget, så kommer vi til at vise
film en gang om måneden, hvor vi vil invitere
de udenlandske instruktører til at komme og
holde foredrag inden filmen.
Hvad kunne I gøre bedre i NASIM?
Sarah: Vi vil rigtig gerne blive bedre til at nå
ud til de nye studerende.
Sana: Vi har talt om at lave nogle surveys efter
vores arrangementer for at få at vide, hvad folk
synes. Vi kan jo sagtens selv synes, at et arrangement har været fedt – men hvor deltagerne
har ønsker til forbedring. Det er altid godt at få
input til, hvordan man kan forbedre sig.
Jonas: Vi vil også gerne vide, hvem der kommer til arrangementerne. Det er sjældent de
samme mennesker, der møder op til vores
arrangementer, og vi vil gerne finde ud af, hvorfor nogle møder op til et arrangement og andre
til et andet. Hvis vi ved mere om, hvad folk interesserer sig for, kan vi bedre i fremtiden lave
arrangementer, som folk interesserer sig for.
NASIM
•
Oprettet i 2007.
•
Nuværende formand: Sana El Attar.
•
Næstformand: Jonas Rye Nielsen.
•
Har udviklet Sprogcaféen Tabadul og
Skoletjenesten med gratis tilbud om
foredrag om Mellemøsten til primært
ungdomsuddannelser.
•
Navnet NASIM står for ’Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede
i Mellemøsten’, og derudover betyder
navnet også ’brise’ på arabisk, persisk
og tyrkisk.
Hvad er NASIM’s mål i fremtiden?
Sarah: Lige nu har vi 800+ ”likes” på Facebook, og vi kunne rigtig godt tænke os, at
vi inden næste generalforsamling, som er i
februar, kommer op på 1000.
Sana: Vi vil også rigtig gerne have flere frivillige
– meget gerne nye studerende her fra KUA. For
det er via dem, at vi finder ud af, hvilke ønsker
til information der er. Og vi mangler også frivillige, som ikke er studerende, men som har en
interesse i Mellemøsten. NASIM er ikke kun en
studenterorganisation.
Ordet ’nasim’ betyder brise på arabisk,
persisk og tyrkisk. Hvorfor blev det lige
det navn?
Jonas: Ud over at stå for ’Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten’, betyder NASIM nemlig lige præcis
brise på tre af regionens sprog. Men det betyder også ”frisk luft”, og det er meget symbolsk for det, vi prøver at give. Vi vil gerne
være et frisk pust i forhold til det, du plejer at
høre om Mellemøsten.
Kontakt
•
Skriv til NASIM på
[email protected]
•
Følg NASIM på Facebook
•
På Instagram: NASIMNGO
•
På Linkedin: NASIM NGO
Hvorfor forsker? HUMANIST
STUDERENDE SKAL HJÆLPE
UDKANTSKOMMUNE MED
AT HOLDE PÅ BORGERNE
Det koster Ringkøbing-Skjern Kommune 50.000 kr., hver gang en borger fraflytter kommunen. Og det gør borgerne i stor stil i øjeblikket. Derfor har kommunen
bedt de studerende fra professor Mie Femøs hold i strategisk kommunikation om
hjælp til at udvikle en strategi til at fastholde borgere – og trække nye til. Det er en
kompleks opgave, som stiller helt andre krav til koordinering og samarbejde, end de
studerende er vant til.
Af Carsten Munk Hansen
Fotos: Privat, fra de studerendes besøg på rådhuset
29
30
HUMANIST Studerende brander jysk kommune
Som mange andre kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark lider
Ringkøbing-Skjern Kommune under, at mange af dens især yngre
indbyggere søger mod de større danske byer for at studere og søge
arbejde. Den udvikling forsøger den vestjyske kommune at vende, og til
det formål har den indledt et samarbejde med professor Mie Femø og
hendes studerende, der som en del af kurset strategisk kommunikation
på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab skal udvikle en brandingstrategi for Ringkøbing-Skjern Kommune.
De studerende, der havde meldt sig til kurset, var godt klar over, at
de ville blive stillet over for en konkret opgave, som de skulle løse for en
kunde, men casen kom alligevel noget bag på dem:
- Den første dag mødtes vi kl. 8.00 om morgenen, og som det allerførste overværede vi en Skype-samtale mellem Mie og kommunaldirektøren for Ringkøbing-Skjern Kommune, som inviterede os til et møde
samme dag … i Ringkøbing! Og så blev vi ellers kørt fra KUA til Ringkøbing, hvor kommunen havde sat en hel dag af til at sætte os ind i problemstillingerne, de gerne ville have hjælp til at løse, fortæller danskstuderende Lise Vejnø, som er en del af den styregruppe, der har til opgave
at koordinere arbejdet mellem de forskellige grupper på holdet.
Komplekse opgaver kræver koordinering
En så kompleks størrelse som en kommune er svær at overskue – ikke
mindst i tilfældet Ringkøbing-Skjern, der før kommunalreformen i 2007
bestod af fem selvstændige kommuner – og derfor var det nødvendigt
for holdet at dele arbejdet op i mindre, mere overskuelige bidder. Allerede på vej hjem i bussen fra Ringkøbing besluttede de studerende og
Mie Femø at dele sig op i grupper, som kunne angribe casen fra forskellige vinkler
- På vej hjem fordøjede vi alle de informationer, vi havde fået fra kommunens medarbejdere, og så delte vi os op i seks forskellige grupper
med ansvar for hver sit område: sammenhængskraft, benchmark, natur
og kultur, bosættelse, vækst og endelig styregruppen, som Lise og jeg
sidder i, siger danskstuderende Sabine Helles og fortsætter:
- Og det har vist sig, at de grupper faktisk holder endnu; det er stadig
de grundlæggende temaer, vi arbejder med. Vores opgave i styregruppen er så at have det overordnede overblik over projektet, hvilket vil sige
økonomistyring, koordinering af gruppernes arbejde og sørge for, at
alle fortsat arbejder hen imod det samme slutprodukt. Så vi bruger rigtig meget tid på at sikre, at der er godt flow i kommunikationen grupperne imellem. For hvis 30 mennesker skal udvikle en strategi med en
rød tråd i, kræver det en meget høj grad af koordinering og samarbejde.
Forpligtende på den gode måde
Kursets store fokus på koordinering, samarbejde og kommunikation
adskiller sig ifølge Sabine Helles og Lise Vejnø meget fra det, de har
oplevet på andre kurser. Men på den gode måde, for de mener begge,
der er vigtige lærepenge i arbejdsformen:
- På andre kurser kan man møde op en gang om ugen, modtage undervisning og tage hjem bagefter og læse – nærmest uden at kommunikere
med de andre studerende. Her er det simpelt hen bydende nødvendigt,
at vi hele tiden snakker sammen om den opgave, vi skal løse. Ellers kan vi
ikke levere et godt produkt. Så på den måde er vi på dette kursus mere
forpligtede over for hinanden – også de fire dage om ugen, hvor vi ikke
har undervisning – og det kræver, at vi passer arbejdet ind med alle vores
andre aktiviteter. Men det minder vel om meget om forholdet mellem
kolleger, der arbejder sammen om et projekt i en virksomhed. Og det er
fedt at prøve, lyder det samstemmende fra de to danskstuderende.
Studerende brander jysk kommune HUMANIST
”DET KAN JO IKKE NYTTE NOGET,
AT VI FÅR EN MASSE IDEER,
SOM KOMMUNEN IKKE KAN SE SIG SELV I”
LISE VEJNØ, STUDERENDE
Sammenhæng i strategien
Undervejs i semestret har styregruppen, der ud over Sabine Helles og
Lise Vejnø også består af Diana Skyum, stået for den løbende kontakt
til Ringkøbing-Skjern Kommunes projektledelse for at sikre, at holdet
arbejder hen imod et mål, som kommunen er indforstået med.
- Det kan jo ikke nytte noget, at vi får en masse ideer, som kommunen
ikke kan se sig selv i. Der skal være en løbende dialog. Derfor har vi
også for nylig pitchet vores ideer til kommunens medarbejdere, som heldigvis syntes, at vi var på rette vej og gav os rigtig god feedback, siger
Lise Vejnø og fortæller, at et af nøgleordene for arbejdet med brandingstrategien for Ringkøbing-Skjern Kommune har været og er sammenhængskraft:
- Det er meget vigtigt for kommunen at skabe en samlet fortælling, da
den jo består af fem gamle kommuner og flere byer med meget selvstændige identiteter. Så arbejdet med sammenhængskraft er på en
måde fundamentet, som hele brandingstrategien skal bygge på.
Et andet fokusområde har været uddannelse, fordi det er en af de
væsentligste årsager til, at de unge mennesker flytter fra kommunen,
og de studerende har derfor set på mulighederne for at etablere samarbejde mellem Rinkøbing-Skjern Kommune og fx Københavns Universitet. Andre elementer i strategien er helt konkrete og omfatter blandt
andet en samlet visuel identitet, forbedret digital infrastruktur og en
kommuneguide. De konkrete produkter skal de studerende præsentere
for kommunen den 24. november sammen med den samlede strategi.
- Den 24. november kalder vi Klimaksdagen, for det er den dag, vi leverer produktet til kunden. Men det er ikke formelt en eksamen. Eksamen
bliver en såkaldt portfolioeksamen, hvor vi skal dokumentere, hvad vi
har lavet i løbet af semestret i form af oplæg, læsning etc. Så det er
ikke bare undervisningen, men også eksamensformen, som bliver en ny
oplevelse for os, slutter Sabine Helles og Lise Vejnø.
Ringkøbing-Skjern
Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
er målt på areal landets største
kommune på 1489 kvadratkilometer. Den består af byer,
landsbyer og landområder
med hver deres særpræg.
De største byer er Ringkøbing,
Skjern, Hvide Sande, Tarm og
Videbæk, hvor godt halvdelen
af indbyggerne bor. Resten bor
i de mange større og mindre
landsbyer eller på landet.
31
32
HUMANIST Humaniora synger morgensang
MORGENSANGENS
FØRSTEDAME
Hvis du kommer ind ad hoveddøren på KUA2 kl. lidt over 10 den
første fredag i en måned, lander du midt i noget, der på ganske kort
tid er blevet en tradition: Morgensang på humaniora. Mød Birthe Skou,
der er studielektor på musikvidenskab og ophavskvinde til traditionen.
Tekst: Christian Kronow, stud.mag.
Foto: Marie Flensborg
Humaniora synger morgensang HUMANIST
33
Humaniora synger morgensang
Alle kan være med til morgensang, der
foregår kl. 10.02 hver den første fredag
i måneden på Torvet i KUA2.
Se videoer fra morgensang på fakultetets Facebook-profil. Her bliver morgensangene også annonceret en dag
eller to før selve morgensangsarrangementet. Vi ses på Torvet den 5. december og den 6. februar!
”Sangen er en positiv måde at gøre opmærksom på, hvor værdifuld
humaniora er”. Sådan siger KUAs mest vellydende ildsjæl, studielektor
Birthe Skou, der en gang om måneden arrangerer morgensang på Torvet i KUA2. Og Birthe Skou mener det, hun siger: Humanist har talt med
hende om godt humør, musikvidenskab og politisk morgensangsaktivisme. Men lektoren lod det ikke blive ved snakken. Hun sang lystigt
igennem det meste af interviewet.
diekammerat, Inger Sørensen – skal lægges på nettet og vist nok også
udgives som bog. Incipits er det, som et musikværk begynder med, de
4-8 første takter i hver eneste sats. Jeg skal skrive 1200-1300 eksempler
på halvandet år. Hartmann blev 95 år, så han har skrevet rigtig meget
musik. Men når jeg underviser her på KUA, underviser jeg i hørelære,
brugsklaver og teori.
Hvilke instrumenter spiller du?
Hvorfor skal man synge morgensang?
- Man bliver gladere, når man har sunget, end når man ikke har sunget. Morgensang er til for at skabe glæde. Jeg snakkede med en fra
rengøringsafdelingen på KUA, som også kommer til morgensang, og vi
snakkede om, at vi hver især kommer fra hvert vores hjørne af den store
biks og lige har det der kvarter sammen. Det giver sådan en god følelse
af fællesskab.
- Der var en stor indvielsesfest i KUA2 sidste år i oktober. Og da jeg
hørte MUKO (de musikvidenskabsstuderendes kor, red.) og bigbandet
spille, blev jeg simpelthen så forelsket i Universitetstorvets akustik. Jeg
har spurgt rundt omkring, hvordan det kan være, at akustikken er så
god, men tilsyneladende er den gode akustik vist nok et rent tilfælde.
Sammen med min AC-kollega Charlotte Jerne fra IKK fik jeg lov af instituttet og dekanatet til at lave morgensang en gang om måneden. Jeg
vender altid sangene med Charlotte, og hun klarer også det med at
trykke plakater og sangene, som jeg har skrevet om. Jeg skriver noderne
om til nogle andre tonearter, så sangene er lige til at gå til og ikke bliver
for høje. Jeg lægger altid sangene ned i toneleje, så alle brummerne
også kan være med.
Hvad underviser du i, når du ikke orkestrerer morgensang?
- Jeg er jo sådan en nodeskrivernørd. Så jeg har, ved siden af mit deltidsjob som studielektor, job på Det Kongelige Bibliotek, på DCM (Dansk
Center for Musikudgivelse), hvor jeg sidder og skriver det, man kalder
incipits til J. P. E. Hartmanns værker. Jeg skal skrive nodeeksempler til
hans værkfortegnelse, som – nyskrevet og ajourført af min gamle stu-
- Jeg spiller klaver og barytonsaxofon, og så er jeg en del af bandet ”14
Red Ladies”, hvor også Daimi og Jytte Abildstrøm huserer.
Har traditionen for morgensang en historie?
- Alle os, der er lidt gamle, har jo haft morgensang i vores skoletid.
Og historien går tilbage til hele det fællesskab, der har været omkring
højskoler og Højskolesangbogen. Man kan sige, at vi har taget en
god grundtvigiansk tradition og rykket den ind i KUA2 - men jeg passer på, at sangene er nutidige. Der er en enkelt eller to højskolesange
hver gang, men resten er popsange og jazzsange, og hvad der ellers
er fremme. Vi startede med at synge ”For kendt” og Shubiduas ”Den
Himmelblå”, så kom ”Dansevisen”, ”Life on Mars” og Benny Andersens
”Svantes viser”. Og som hun også sagde, hende den søde dame fra rengøringsafdelingen, er det rart at synge noget, man kender.
Hvad har været din bedste oplevelse med Morgensang på KUA?
- Den første gang efter sommerferien sang vi nogle skønne, klassiske
sange; ”Septembers himmel er så blå” og ”Sensommervise”, ”Marken
er mejet” og også vores egen hjemmelavede ”HUM.KU KUA2, Hellige
Flamme”, som er sat sammen af ”We are family” og ”Hellige flamme”.
Hellige flamme er sådan en slags signatursang på KU, der bl.a. bliver
sunget til Årsfesten og Immatrikulationsfesten. Jeg satte simpelthen
teksten fra J. L. Heibergs og C. F. Weyses ”Hellige flamme” ind over
Sister Sledges diskonummer (Birthe Skou begynder spontant at synge
KUAS hybriddiskohymne ”Hellige flamme, styrk i din glans...”)
34
HUMANIST Hvorfor forsker?
Humaniora er på vej ind i en mørk tid. Det er snart vinter – og
derudover er vi truet af nedskæringer. Er det noget, vi kan synge
os ud af i fællesskab?
- Richard Rodgers har skrevet en sang til ”The Sound of Music”, som
Charlotte og jeg har skrevet om til sangen ’Do- re- mi- dimensionering”.
Sangen er en positiv måde at gøre opmærksom på, hvor værdifuldt
humaniora er. Hele universitetet er en gevinst for samfundet. Vi skal
være her alle sammen – og måske blive bedre til at formidle, hvad vi
arbejder med.
Musikvidenskab, hvad er det for en størrelse?
- Musikvidenskab har ud over den videnskabelige dimension en praksisdimension, hvor der indgår undervisning i hørelære, klaver, sang, rotation og korsang/korledelse. Efter det første år deler de studerende sig
i forskellige retninger, hvor den praktiske undervisning er tilpasset den
profil, de har valgt på deres studium.
Hvad betyder musik for dig?
- Musik kan mange ting. Skabe glæde for demente og være en genvej til
at lære bedre dansk for udlændinge eller børn. Det er for mig en meget
stor del af min hverdag, og jeg kunne ikke leve uden. Det er en naturlig
ting i mit liv. Jeg er ingen stor musiker, men jeg har det sjovt med det,
og for mig er musik lig med et godt fællesskab.
Hvad er dine yndlingssange?
- Det er især melodierne, jeg går efter. Jeg har altid været meget vild
med den amerikanske evergreen fra 1944 ”Stella by Starlight” af Victor
Young, og jeg elsker ”Det er i dag et solskinsvejr” af Poul Schierbeck.
Derudover er min yndlingssalme ”Med fred og fryd jeg farer hen”, der
har melodi af Johann Walter og er fra 1524. Det er en af koralerne i
Heinrich Schütz’ begravelsesmusik, ”Musikalische Exequien”. Salmen
bliver kun sunget en gang imellem, når en eller anden helt bestemt helgen har fødselsdag – vistnok engang mellem jul og nytår. Nummeret er
totalt begravelsesmusik, men sådan noget elsker jeg også.
Hvis humaniora skulle have temasang, hvilken sang synes du så
var passende?
- HUM.KU KUA2, Hellige Flamme”, er jeg selvsagt glad for.
Synger du i brusebadet?
- I brusebadet synger jeg jazzsoloer af Charlie Parker og sådan noget.
Og ude i virkeligheden danser jeg til Pharrel Williams’ ”Happy” sammen
med mit barnebarn. Ikke en dag uden den.
Hvad skal vi synge til morgensang den 7/11? (artiklen er skrevet
før morgensang i november, red.)
- Morgensang skal have lidt af det hele. Noget sæsonbetonet, noget
dur, noget mol, noget der går i valsetakt og 4/4-takt og nogle tekster,
der giver noget mening. Politisk aktivisme på den positive måde, for den
er mere virkningsfuld i det lange løb. Vi skal derfor synge ”Nu falmer
skoven trindt om land”, ”Fly me to the moon”, fordi det er sådan en alle
kender, ”Den allersidste dans” fra ”Mød mig på Cassiopeia”, vores protestsang ”Do- re- mi- dimensionering” og Kim Larsens ”Det er en kold
tid” (Birthe Skou synger atter), som en hilsen til ministeren.
Dobbelt op på kandidatgraden HUMANIST
DOBBELT KANDIDAT FRA
KØBENHAVN OG KINA
Værdien af humanistiske uddannelser er, som så
mange gange tidligere, i øjeblikket til debat i Danmark. Som nyuddannet cand. mag. på et helt nyt
internationalt uddannelsesprogram i kinastudier
er det derfor passende at reflektere over mit og
mine to studiekammeraters dobbelte kandidatforløb på KU og Zhejiang University i Kina. Traf vi
de rigtige valg? Hvad lærte vi? Hvad skal vi nu?
Og hvad er gevinsten ved et ophold i udlandet?
Af Troels Hansen, cand.mag. i Kinastudier
35
36
HUMANIST Dobbelt op på kandidatgraden
Øjeblikket hvor de tre danske studerende får
overrakt deres diplomer af rektor og dekaner – KU er stærkt repræsenteret på Zhejiang
University! Fra venstre: Asbjørn Thorlacius,
Troels Hansen, Pernille Jensen.
Foto: Privat
Et halvt år i København, et år i Hangzhou, Kina, og til sidst et halvt
år med specialeskrivning og aflevering af specialeafhandling på begge
universiteter – det er opskriften på en dobbelt kandidatgrad. Vi var tre
studerende fra KU, der tog af sted til Zhejiang i februar 2013, to af os
rejste hjem til Danmark i januar 2013 og skrev speciale, mens den tredje
tog til Beijing og passede et fuldtidsjob under specialeskrivningen.
Forløbet har været præget af både positive og negative oplevelser,
men når jeg og mine medstuderende fra KU, Pernille Jensen og Asbjørn
Thorlacius, nu ser i bakspejlet, er det med tilfredshed og stolthed: Vi
har gennemført den dobbelte kandidatuddannelse og er nu færdiguddannede kandidater i kinastudier både fra både Københavns Universitet
(KU) og Zhejiang Universitet i Kina (ZJU).
Studerende i felten
Som studerende er det et privilegium at være geografisk placeret i det
felt, man studerer. Kinesiske professorer, universitetsstuderende og andre
medlemmer af den kinesiske befolkning er let tilgængelige, hvilket gør
studiet af vore specialer og research-planlægningen lettere og udbyttet
af feltarbejdet større, fordi man konstant kan gøre observationer. Endvidere fik vi et godt indblik i dynamikkerne i de administrative processer
i Kina og deres bagvedliggende årsager – langt bedre, end hvis vi havde
nøjedes med at læse om dem. Vi kunne desuden ved selvsyn konstatere,
hvordan kulturelle og administrative forskelle mellem Kina og Danmark
virker i praksis, for eksempel i kraft af, at den ene part (Danmark i det her
tilfælde) gerne vil planlægge visse ting et halvt år i forvejen, mens den
anden (Kina) mener, at en måned må være tilstrækkeligt!
Også på andre felter kom dynamikken og de organisatoriske forskelle mellem det kinesiske universitet og de nordiske partneruniversite-
ter i uddannelsen til udtryk. Således oplevede vi ofte en høj grad af fleksibilitet i den kinesiske administration, der var meget imødekommende
over for forespørgsler fra os udenlandske studerende. KU, derimod, har
en tungere administration, der fremstår ufleksibel eller ligefrem kontraproduktiv i sager om eksempelvis meritoverførsel fra Kina til Danmark.
Her virker Aarhus Universitet (hvor flere af vores medstuderende kom
fra) mere imødekommende, og det ville være ønskværdigt og uden
tvivl fremme de frugter, man kan høste af udvekslingsordningerne, hvis
denne proces blev simplere og hurtigere på KU.
Det uddannelsesprogram, vi fulgte, blev endvidere dækket af en
lokal Hangzhou-tv-kanal hen over flere måneder – et godt eksempel
på, hvordan kineserne offentligt promoverer resultater inden for kulturel
udveksling, men også et tegn på, at den kulturelle udveksling er højt
prioriteret i Kina.
Kritisk tænkning og bunker af hjemmearbejde
Som en del af det tætte samarbejde mellem Kina og Norden forventes
det også, at man sammen når et højt fagligt niveau, som alle parter kan
blive tilfredse med. En af udfordringerne i denne henseende har selvfølgelig været, at programmet er ganske nyt. Som den første årgang, der
har gennemført hele uddannelsen, inklusive et helt år i Kina i regi af det
nordiske samarbejde med ZJU, har vi selvfølgelig også oplevet nogle af
de tungere sider af den kinesiske administration.
Samtidig har vi, fordi vi var den første årgang på et helt års ophold,
selv været med til at forme uddannelsesprogrammets indhold til en vis
grad, og det har været ret spændende. Den akademiske tradition i Kina
er anderledes end den vestlige, og derfor er det vigtigt at afstemme
sine forventninger på forhånd. I Kina er der mindre diskussion i klassen,
Dobbelt op på kandidatgraden HUMANIST
mens undervisningen fra tavlen vejer tungere. Vi oplevede også, at der
blev stillet færre kritiske spørgsmål til det skriftlige materiale, end vi var
vant til fra Danmark. Omvendt var kravene til os studerende ofte større
med store mængder hjemmearbejde og store mængder læsestof. Selv
om disse vilkår kan give anledning til frustration, er det samtidig noget,
der giver dobbelt indsigt i det kinesiske undervisningssystem og klart
forhøjer værdien af vores generelle kulturelle indsigt.
De fag, vi fulgte på ZJU, inkluderede internationale relationer, traditionel kultur og religion, politiske strukturer og interkulturel kommunikation, ligesom de selvsagt også var møntet på at styrke vores formuleringsevne på kinesisk. Kurserne tjente også det formål at forberede os til
den endelige svendeprøve, specialet. I årets løb blev der trukket på både
kinesiske og nordiske undervisningsressourcer. Det sidste kom især til
udtryk i tre intensive kurser, der hver især blev afholdt af én nordisk og
én kinesisk professor, hvilket var muligt, fordi programmet inkluderede
vores medstuderende fra Aarhus Universitet og Oslo Universitet (Stockholm Universitet er kommet med i programmet senere). Det havde
blandt andet den fordel, at vi blev introduceret for en række potentielle
fremtidige kolleger og samarbejdspartnere i skikkelse af vores medstuderende fra de andre nordiske lande.
Hybrid med stærke fordele
Der er altså visse udfordringer at slås med, men også stærke fordele at
høste, ved et velkoordineret udlandsophold, både på det institutionelle,
akademiske og personlige plan. De involverede universitetsadministrationer udvikler sig undervejs og lærer af hinanden, hvilket uden tvivl vil
være med til at styrke det fremtidige samarbejde. Og personligt kan vi
nu profitere af at kunne skrive endnu et års udlandsophold på cv’et, af
at have fået nye internationale bekendtskaber i vores netværk og ikke
mindst af at have en dobbelt kandidatgrad i bagagen, endda på kortere
tid end normeret.
Det sidste er i sig selv interessant i lyset af de aktuelle bestræbelser på at nedbringe de studerendes gennemførselstid. Der er givetvis
mange forskellige årsager til, at studerende forlænger deres studietid.
Selv havde vi en gulerod i form af en dobbelt kandidatgrad, der motiverede os til at afslutte til tiden. Ved at acceptere tidsfristen var vi nødt til
at hænge i, og resultatet af det samlede forløb er, at vi på kort tid har
fået dyb indsigt i mange forskellige aspekter af det kinesiske samfund
og det kinesiske sprog.
Uddannelsen er en hybrid af samfundsvidenskab og humaniora, der
gør kandidaterne i stand til at arbejde tværfagligt med analyser af kinesisk politik, organisation, kultur og samfundsforhold og med kinesisk
som arbejdssprog. Dette dybe og brede kendskab til Kinas sociale og
politiske dynamikker er ekstremt værdifuldt.
Ydermere er det en uddannelsesmodel med store netværksmæssige
fordele. Endnu er ganske få udklækket fra programmet, hvilket øger
værdien af den lille håndfuld af færdiguddannede dobbelte kandidater.
Personligt vil jeg bruge min viden til at bidrage til udviklingen af samarbejdet mellem danske og kinesiske virksomheder, og især vil jeg fokusere på de grønne virksomheder. På denne måde kan jeg på én gang
bidrage til bæredygtig vækst i erhvervslivet og til et grønnere miljø.
I sidste ende overvejer mange kandidater sikkert, om deres uddannelse
ledte dem hen, hvor de ville – eller troede, de ville. Personligt mener
jeg, at min uddannelse har givet mig kompetencer, der både kan gavne
dansk politik og erhvervsliv og give mig en spændende fremtid.
Hvad mere kan man forlange af en humanistisk uddannelse?
Troels Hansen, der har skrevet
denne artikel, har sammen
med sine medstuderende
været prøvekanin i et nyt internationalt uddannelsesprogram,
hvor de har opnået en kandidatgrad i kinastudier fra både
Københavns Universitet og
Zhejiang Universitet i Hangzhou i Kina. Programmet er et
samarbejde mellem de to universiteter samt universiteterne
i Aarhus, Oslo og Stockholm.
37
38
HUMANIST Humaniora the Aussie way
Thomas Appelquist,
28 år og mellemøststuderende på 5. år
på KU. Tilbringer dette semester på Deakin
University i byen Melbourne i Australien,
hvorfra han har skrevet denne artikel for
Humanist.
Flyt dine studier
Har du overvejet et semester i udlandet? Hvad med fire måneder
i Australien? Tag fem minutters pause og læs med her.
Mellemøststuderende Thomas Appelquist giver en række gode
tips og inspiration til et studieophold i Australien.
Af Thomas Appelquist, stud.mag., mellemøststudier
De Indledende spring
Københavns Universitet har samarbejdsaftaler med 18 universiteter i
Australien. For at komme til Australien skal du søge i god tid – men
når du det ikke til tiden, så mist ikke modet. Næsten hvert år er der
restpladser, som bliver slået op i januar måned. Derefter skal du vælge
tre universiteter efter eget valg og faglig relevans, samt skrive en motiveret ansøgning med bevæggrundene for, hvorfor valget er faldet på
lige præcis de universiteter. Og uanset om du søger til tiden eller søger
restpladserne, må du godt nævne i din ansøgning, at en del af grunden til at ville studere i Australien er ønsket om personlig udvikling, den
australske kultur eller noget helt tredje. Professorer, studievejledere, forældre m.fl. ved godt, at det ikke blot er de faglige udfordringer, der
trækker.
Et eksempel på et australsk samarbejdsuniversitet er Deakin University med campusser både øst og vest for Melbourne. 47.000 studerende er indskrevet, 8.000 af disse er udvekslingsstuderende fra 127
lande, og universitet tilbyder bolig på campus, samt undervisning inden
for alle studieretninger.
Og mens studieåret er opdelt i tre semestre i stedet for to, så er et
semester kortere end herhjemme, hvilket betyder mere tid til at opleve
Australien.
“DET ER NEMT AT KOMME RUNDT I
OG MELLEM BYERNE. STATEN VICTORIA, HVOR BÅDE MELBOURNE OG
SYDNEY LIGGER, HAR INDFØRT MYKI.
DET ER ET REJSEKORT, DER TANKES
OP, OG SOM STUDERENDE FÅR DU
RABAT. DET ER DET SAMME SYSTEM
SOM REJSEKORTET I DANMARK, OG
DET VIRKER FAKTISK”
Melbourne & Sydney
De fleste af KU´s samarbejdsuniversiteter i Australien ligger i eller
omkring Melbourne og Sydney, og det er et held, for det er to byer
med mange muligheder. Her er cafeer, barer, biografer, festivaller og
andre herligheder samlet på ét sted. Melbourne er med sine fire mio.
indbyggere ca. fire gange så stor som København, og kæmper ofte mod
samme om titlen som den mest ’liveable’ by i verden. Melbourne var
mellem 1901-1927 Australiens hovedstad, og ikke ufortjent har Melbourne et ry som værende Australiens sport-, mode- og kulturcenter,
med massevis af sportsbegivenheder, modeuger, og bykvarterer med
spændende historier.
Sydney er mest kendt herhjemme for sit operahus designet af den
afdøde danske arkitekt Jørn Utzon. Sydney er Australiens største by, og
havnen er efter manges mening den smukkeste i verden, hvorfor det
ikke er underligt, at Sydney bliver besøgt af over 10 mio. turister om
året. En hyppig fejlantagelse er at Sydney er Australiens hovedstad. Det
er Canberra.
Det er nemt at komme rundt i og mellem byerne. Staten Victoria,
hvor både Melbourne og Sydney ligger, har indført Myki. Det er et rejsekort, der tankes op, og som studerende får du rabat. Det er det samme
system som Rejsekortet i Danmark, og det virker faktisk.
40
HUMANIST Humaniora the Aussie way
THOMAS APPELQUIST
SPØRGER SINE MEDSTUDERENDE I AUSTRALIEN:
HVORFOR UDVEKSLING I
AUSTRALIEN?
CATHERINA JUEL, 24 ÅR OG KANDIDATSTUDERENDE PÅ
PSYKOLOGI, KU.
Hvorfor valgte du Australien?
”Jeg kan bedst lide de rejseoplevelser, som er autentiske. Jeg
er rigtig kulturinteresseret, og mine erfaringer fra tidligere
udlandsophold siger mig, at du får de mest autentiske oplevelser, når du bosætter dig et sted. Også selvom det bare er fire
måneder.”
Hvad har du fået ud af opholdet?
”Personligt har det været godt for mig at være alene, selvom
vi har lavet rigtig mange sociale ting. De første par måneder er
det jo med folk, man ikke kender, så på trods af det sociale har
jeg holdt mig meget for mig selv, hvilket har tvunget mig til at
klare en del selv.”
Har du nogle tips til fremtidige
udvekslingsstuderende?
”Vi fik et godt råd på vores introtur. Bare tag ja-hatten på,
selvom du i starten bliver overvældet og er træt. Det bedste
råd er at sige ja til alt og bare gøre det.”
CAROLINE ENGELL, 25 ÅR OG KANDIDATSTUDERENDE
PÅ FILM & MEDIEVIDENSKAB, KU.
Hvad har du fået ud af opholdet?
”Det har overrasket mig, hvor meget arbejde du egentlig bruger på at studere. Det er ikke ren badeferie. Jeg synes, jeg har
lært meget ved at arbejde med cases, og det har været rigtig
fedt at komme ud at bruge sine teorier i praksis. På KU er det
meget teoretisk. Og så er det jo selvfølgelig også en dannelsesrejse at tage på udveksling. At komme ud af sin comfortzone og møde en masse nye mennesker. ”
Hvad har overrasket dig ved Australien?
”Prisniveauet har overrasket mig. Jeg troede, det ville være
ligesom i Danmark, men det er bare dyrere at være her. Især
huslejen har været dyr.”
Har du nogle råd til kommende
udvekslingsstuderende?
”Husk at nyde det, mens du er her, for det går stærkt. Og spar
nogle penge sammen, så du har mulighed for at opleve og
lære om kulturen i det land, du er i, så det ikke bliver hverdag
det hele.”
G´day mate
Tager du til Australien, er der masser af muligheder for at møde nye
spændende mennesker og udvikle sig. Universiteterne har gode introduktionsprogrammer og masser af sociale aktiviteter, så man skal
anstrenge sig for at vende hjem uden nye venner og fantastiske oplevelser. Og vi kan som studerende ikke komme udenom, at det sociale
samvær er en uomgængelig del af studielivet, ofte akkompagneret af
alkohol. I moderate mængder, selvfølgelig. I den forbindelse er en servicemeddelelse på sin plads. Alkohol er generelt dyrt i Australien. En
slug (24 øl) kan med held erhverves for 30$ (153 kr.), men ellers ligger
priserne noget højere. Det siges at skyldes en politisk beslutning, der
bundede i for mange problemer med fulde mennesker, hvilket synes troværdigt, når danskernes kærlighed for fest og farver er godt matchet
af australiernes. Tag for eksempel den tidligere premierminister Bob
Hawke (billedet på modatte side). Han satte i 1954 verdensrekorden, da
han drak 2.5 pint (1.42 liter) øl på 11 sekunder.
Boligjagt i Australien
Som danske studerende er vi godt bekendt med boligmangel og høje
boligpriser. Men efter en tur til Australien har du højst sandsynligt et
andet syn på sidstnævnte. Australien har den højeste pris på elektricitet
i verden, hvilket må forklare de høje boligpriser, der kan sammenlignes
med de danske i København, plus en 20-30%. Et værelse uden for byen
koster ca. 3900 kr. om måneden, mens et standard-værelse
i eksempelvis Melbourne eller
TIPS TIL AT FINDE BOLIG
Sydney kan komme helt op på
craigslist.org, gumtree.com.au,
6100 kr.
og det respektive universitets
Heldigvis findes der også
hjemmeside er gode steder at
deleværelser til de lidt mere
starte.
afslappede typer. Der er rig
mulighed for at finde bolig, når
du er hernede, og udvalget er relativt stort, men efterspørgslen er også
derefter. Huslejen er ofte beregnet på ugebasis, og det varierer, om el,
internet og vand er indregnet. I boksen på denne side er der et par tips
til, hvor du kan lede efter bolig, allerede før du er taget afsted. Men et
godt råd, du med garanti har hørt før: Betal aldrig i forvejen, og undersøg, om du kan tjekke boligen ud, inden du flytter ind.
Søg legater
Og få et forspring på studieopholdet. Leveomkostningerne i Australien
matcher fordelene af de oplevelser, nye venner samt det faglige og personlige udbytte, du får. De er høje. Det er muligt at leve på SU´en alene,
men så er der ikke meget tilbage til by- og cafeture og oplevelser med
nye studiekammerater. Og det bliver man nødt til, når man har rejst i
27 timer, om på den anden side af jorden. Ja, der er meget arbejde forbundet med legatsøgning: Indhentning af diverse ansøgningsskemaer,
udtalelser og personlige papirer. Der skal også bruges tid på at skrive
en god ansøgning. Derudover går en anseelig sum til frimærker og konvolutter, og alt dette får dig til at tænke på, om det overhovedet er det
værd. Det er det. Der er også mulighed for at finde et arbejde i Australien. Studievisummet, som i øvrigt fås ved at udfylde en onlineblanket
og betale 2600 kr., giver dig lov til at arbejde 20 timer om ugen, og
jobmulighederne er mange. Tjek f.eks. bare spotjobs.com.
Ovenstående skulle gerne have givet et indtryk af et par af de ting, som
Australien tilbyder, og et par tips til dig som fremtidig udvekslingsstuderende. Så er spørgsmålet bare: hvad venter du på?
Humaniora the Aussie way HUMANIST
41
TIPS TIL LEGATSØGNING
Der findes adskillige tjenester, som
tilbyder at finde legaterne for dig,
men spar pengene og gør det selv.
På so.dk findes en overskuelig liste
over de fleste fonde og legater. Det
er dog en god idé at dobbelttjekke,
om fonden eller legatet stadig er
aktivt.
Tidligere premierminister Bob Hawke drikker 1.42 liter øl på 11 sekunder.
Han har stadig rekorden i Guiness Rekordbog.
Fra venstre mod højre: Skribent Thomas Appelquist, Ruben fra Holland, Roham
fra Iran, Bjørn fra Sverige, Mark fra Canada, Sophie fra Østrig, Ma Suki fra
Hong Kong og Catherina fra Danmark.
LÆS MERE OM UDLANDSOPHOLD I
KUNET
DU KAN STADIG NÅ DET!
Ansøgningsfristen for at komme til udlandet i studieåret 2015-16 er overskredet. Men i januar 2015
bliver der slået en række restpladser op, så du kan
stadigvæk godt nå at komme afsted næste år.
Hold øje med KUnet - her vil de ledige pladser blive
annonceret midt i januar.
42
HUMANIST
Noter
QA Programme vinder
KU’s internationale studiepris
Fakultetets internationale mentorprogram QA er årets modtager af KU’s Internationale Studiemiljøpris.
Prisen, der er på 10.000 kr., uddeles til Årsfesten den 21. november.
Mentorprogrammet er en frivillig forening, ledet af en ulønnet bestyrelse, som arbejder med at skabe
netværk på tværs af nationaliteter, institutter og fag på KU. Ud over mentorordningen står QA bl.a. også
bag de populære language exchange programmes, hvor studerende mødes med andre studerende og
lærer sprog af hinanden.
KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) skriver bl.a. i sin begrundelse for at give
prisen til QA:
”QA mentorprogrammet (…) er et eksempel på, at studiemiljøet kan løftes gennem inddragelse af de
studerendes egne ressourcer – danske som internationale. Programmet fremmer KU’s mangfoldighed og
løfter arbejdet med at fremme integration mellem både danske og internationale studerende, men også
generelt mellem studerende på Det Humanistiske Fakultet.”
Læs mere om QA Programme på www.qaprogramme.dk og på Facebook.
IKK-MUSICAL 2015
QA leder efter mentorer
I foråret spillede IKK’s musical ”I Rødt Lys”
tre udsolgte forestillinger i Festsalen på KUA2.
I øjeblikket søger mentornetværket
QA danske og erfarne internationale
studerende, der vil byde kommende
nye internationale studerende
velkommen til fakultetet.
Nu er datoerne klar for næste års forestilling, der
får titlen ’Gaudium’:
16. april kl. 20.00
17. april kl. 20.00
18. april kl. 15.00 og kl. 20.00
Hvis du vil vide mere om musicalen og holde dig opdateret, så hold øje med hjemmesiden
www.ikkmusical.org og ’like’ IKK-musical
på Facebook.
Spørgsmål er også altid velkomne på
[email protected]
Læs mere om musicalen i februarnummeret af
Humanist.
Tilmeld dig på
qaprogramme.dk/signup,
inden den 28. november 2014 kl. 23:59,
hvis du har lyst til at være med.
Læs mere på qaprogramme.dk og på
facebook.com/QAprogramme
DEN FORETRUKNE
FAGFORENING OG
A-KASSE FOR
HUMANISTER
SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:
Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet.
Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank,
aviser, bøger, mad, rejser.
MELD DIG IND PÅ
CANDPORTALEN.DK