Askø æblemost gløgg
Transcription
Askø æblemost gløgg
Pædagogisk årsplan 1. klasse 2011/12 Brobyskolerne, Allested-Vejle afdelingen KLASSENS LÆRERE Anna Lorentzen: Dansk, Billedkunst, Musik, kl. time, klasselærer Heidi Jensen: Dansk, Kristendom, Idræt, kl. time, klasselærer Arne Madsen: Matematik, Kristendom, N/T Per Simonsen: Matematik, N/T Pædagog: Støttetimer i billedkunst, musik og idræt Anna Lorentzen og Arne Madsen vil udgøre det ene team og Heidi Jensen og Per Simonsen vil udgøre det andet team. Teammøder afholdes på tirsdage i klasseværelset STATUS Der er 27 dejlige og meget forskellige børn i klassen. Der er stor spredning på både deres faglige og sociale udvikling, hvilket bliver klassens store ressource. Lærerne vil rette opmærksomheden specielt på elevernes sociale relationer/trivsel, da det er af stor betydning for deres faglige indlæring. Anna har haft to ugentlige timer i 0.klasse hele året og Heidi har haft én time i 0. klasse hele året Timerne er brugt på dansk, matematik og på klassens sociale liv. På det faglige område har vi arbejdet på at give børnene en basis for arbejdet med fagene dansk og matematik. I dansk har klassen arbejdet med systemet ”Hop om bord i lyd og ord”, hvor der særligt er fokus på bogstavernes lyde. Bogstav og lyd har et bestemt håndtegn og historie, og klassen har været motiveret for denne indlæring. De fleste af børnene kan ordenes forlyde, og der er en generel stor lyst til at få lært at læse/skrive. I matematik er der arbejdet med de grundlæggende elementer indenfor den matematiske verden. Klassen har fået tildelt 18 støttetimer, hvilket tildeles fagene dansk, matematik, natur/teknik og kristendom. Ledelsens har ønsket, at der i praksis sker en deling af børnene, så der fysisk er en lille gruppe i hver sit undervisningslokale. Overordnet er det dog hensigten, at alle 27 børn skal føle sig som en fælles klasse(enhed). Lærerteamet evaluerer løbende, hvordan holddannelse skal være. Der tildeles også pædagogtimer. De pædagogtimer som er tildelt, vil hovedsageligt blive brugt i de praktiske/musiske fag og specielt til de elever, enkeltvis eller i små grupper, som har brug for ekstra støtte. Der er mulighed for at enkelte elever i perioder kan tilbydes plads på vores AKT-funktion ”Perronen”. SOCIAL HANDLEPLAN FOR 1. KLASSE 2011/12 MÅL: At få en social og faglig velfungerende klasse Det vil vi gøre ved at: _ Anerkende den enkelte elev _ Have en positiv tilgang til eleverne – humor er vigtigt! _ Hellere se muligheder end begrænsninger. _ Vide der altid er en grund til at børnene reagere, som de gør. _ Morgenen starter altid med at få ”dagen på plads”, derefter får børnene mulighed for at fortælle, hvad de har oplevet. _Vi vil have stor opmærksomhed på faste rutiner, der medvirker til tryghed og forudsigelighed _ Vi laver i fællesskab klasseregler _ I klassens time evaluerer vi, hvordan det går socialt i klassen SKOLENS OVERORDNEDE PÆDAGOGISKE TILGANG Skolen er kendt for sin systemiske anerkendende tilgang til eleverne og det vil vi tænke ind i vores arbejde med elevernes alsidige udvikling (se faghæfte 47 fra uvm.) Samtidig er skolerne i Faaborg Midtfyn med i et udviklingsprojekt om LP-modellen. Lp-modellen er et udviklings- og evalueringsredskab til lærerne, som vi også vil tænke ind i arbejdet omkring 1. klasse. Hvad er anerkendelse? At give anerkendelse er, at acceptere at en anden person er, som han eller hun er. Anerkendelse, at børnene bliver hørt og set og forstået, både som personer men også ting de gør. At blive set og hørt som person, skaber et godt selvværd. At blive set og hørt på det man kan, skaber en god selvtillid. Hvordan? Vi vil lære eleverne: At se muligheder frem for problemer. At gå på opdagelse i egne og andres evner og positive sider. At se når nogen gør sig umage. At blive eksperter i hvad der går godt. At formulere egne forslag til løsning af trivselsproblemer. At anerkende og respektere hinandens forskelligheder. ET TRYGT OG HYGGELIGT KLASSEMILJØ Det vil vi få ved at: _ Indrette klasselokalerne så de signalerer et varmt, inspirerende og roligt læringsmiljø _ Have mange fælles oplevelser _ Værkstedsaktiviteter, hvor man skal lære at samarbejde _ Sociale lege/ sange, rim og remser. _ Vi indlægger løbeture / gymnastik, når koncentrationen svigter _ Indøve gode arbejdsvaner _ To-lærer-ordningen bruges b. la. til holddeling og til at tilgodese enkelte elever / elevgrupper på både faglige og sociale områder. _ Give den enkelte elev personlig opmærksomhed HVAD LAVER VI I 1. KLASSE Procedurer for hverdagen i 1. klasse: For at få opbygget et godt, trygt og forudsigeligt miljø i klassen vil vi lægge stor vægt på hverdagens procedurer. Disse er gennemgående ”ritualer”, som vil blive gennemført dagligt også i diverse klasselærer- og emneuger så vidt muligt. Vi starter med at få dagen på plads på en stille og rolig måde. Vi vil snakke med eleverne om at få hængt overtøj ud, skiftet til indesko, sat mad på køl samt hængt tasker på plads. Efter morgensang vil procedurerne se således ud: - Mor og far har sagt farvel inden morgensang - De faste ritualer - Ugedag, dato, måned - Specielle mærkedage tages op i fællesskab - Gennemgang af dagens aktiviteter EVALUERING I 1. KLASSE Hvert fag har deres individuelle evalueringsmetoder og – procedurer, som er beskrevet i de respektive faglige årsplaner. Vi har i skemalægning fået planlagt, at klassen har dansk de første 2 lektioner om mandagen, hvor weekendens aktiviteter kan drøftes, samt de sidste to lektioner om fredag. Eleverne vil i fredagstimerne på forskellige måder og med udgangspunkt i deres personlige tanker enten skulle skrive, tegne, eller udtrykke sig på klassen ud fra følgende spørgsmål: ? Hvordan er ugen gået? ? Hvad har du syntes bedst om i denne uge? ? Hvad har været det sværeste i ugens løb? ? Hvad har du lært? ? Hvordan har du arbejdet? ? Hvad har været sjovt i dansk/matematik? I andre perioder vil der være emnerelateret spørgsmål. AKTIVITETSKALENDER DANSK Kalender Emne Aktiviteter 16. aug. 2011 Skolestart Uge 34 – 38 Faglig træning Uge 39 Klasselæreuge: Efterår Udlevering af bøger. Sommerferiesnak Aktiviteter tilpasset de forskellige fag Storyline: Ole og Koglefolket Uge 40 – 41 Fortsættelse af Ole og Koglefolket D. 14. okt. 2011 Motionsdag Uge 42 Uge 43 – 45 Efterårsferie Faglig træning D. 28. okt. D. 7. + 9. nov. 2011 Uge 46 – 47 Uge 48 Spil dansk dag Forældresamtaler Opstart i musik til krybbespil Klasselæreuge: Hvorfor holder vi jul? D. 28. nov. 2011 Juleklippedag Uge 49 – 51 Faglig træning Skolens motionsløb Aktiviteter tilpasset de forskellige fag Øve musik Øve/fremvise krybbespil. Div. juleaktiviteter Skolen pyntes op Nisser på besøg i hjemmene, pakkekalender o.s.v. Ta’ selv bord D. 15. dec. Julefrokost D. 22. dec. – 2. jan. Uge 1 – 4 Juleferie Faglig træning Uge 5 Klasselæreuge: Mig selv Uge 6 – 7 Faglig træning Aktiviteter tilpasset de forskellige fag -Mig selv og mine sanser. -Krop og motion. -Sundhed og bevægelse. -Arbejdsforhold Aktiviteter tilpasset de forskellige fag D. 9 + 10. feb. D. 15. feb. Skolefest Fastelavnsfest Uge 8 Uge 9 – 13 Vinterferie Faglig træning Uge 14 Uge 15 Uge 16 Uge 17 Påskeferie Troldeemne Klasselæreuge: Trolde Troldeemne D. 26. april Forældrearrangement Uge 18 – 19 Læsekursus + test D. 4. maj Bededag D. 14. + 16. maj Forældresamtaler D. 17. + 18. maj Kristi himmelfartsferie Uge 20 Faglig træning Uge 21 Uge 22 Emnedage: Skolen i gamle dage Lastvognsemne D. 28. maj D. 1. juni 2. Pinsedag Idrætsdag Uge 23 – 26 Faglig træning D. 7. juni D. 29. juni Tur til zoologisk have Sidste skoledag Uge 27 Sommerferie Aktiviteter tilpasset de forskellige fag Div. troldehistorier SL120 d. 11. maj. Aktiviteter tilpasset de forskellige fag Skolen har 50-års jubilæum d. 24. maj Kendskab til trafik Aktiviteter tilpasset de forskellige fag MÅLET FOR DEN ENKELTE ELEV 1. Eleven er glad for at gå i skole 2. Der er fokus på den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling 3. Der skal være tid til omsorg for den enkelte elev 5. Det vi laver i skolen skal følges op af hjemmearbejde 6. Den enkelte elev er en del af et klassefællesskab 7. Hver enkel elev får mulighed for elevsamtaler med henblik på udvikling og trivsel. HVORDAN VIL VI EVALUERE MÅLENE • Samtaler med eleven om skolegang og trivsel • Teammøder med fokus på enkelte elever • Der tages test i dansk og matematik • Elevsamtaler foregår 2 gange årligt, før de to årlige skole – hjem samtaler. MÅLENE FOR FORÆLDRESAMARBEJDET Som udgangspunkt må vi sige, at det gode samarbejde mellem skole og hjemmet forudsætter, at både forældre og lærere engagerer sig. Vi vil sikre, at informationen er god med en ugentlig orientering på Forældreintra. Vi forventer: Glade og udhvilede børn. At skoletaske og penalhus er i orden hver dag. At lektierne er i orden Tæt kontakt mellem forældre og lærere. At madpakken er med hver dag. DET VIL VI OPNÅ VED Der afholdes et forældremøde og et forældre arrangement. Skole-hjem samtaler to gange årligt. Forældrerådet er med til at lave sociale arrangementer for børn, søskende, forældre og lærere. Lade forældrene komme med forslag til hvordan vi får det bedste samarbejde på det første forældremøde. Det første forældremøde afholdes torsdag den 8. september, hvor lærer og forældrerådet forinden har sat dagsordenen. LEKTIER Vi giver lektier for af flere grunde: Dagens skolearbejde vil blive gentaget i mindre målestok Der øves en ekstra gang – gentagelse fremmer forståelsen Der opstår dialog mellem børn og forældre Forældrene kan følge udviklingen Forældrene kan tage del i samarbejdet omkring barnets indlæring Børnene kan få hjælp til at pakke skoletaske ÅRSPLAN I DANSK I 1. KLASSE 2011/2012 Vi er tildelt 11 dansktimer om ugen. Disse timerne vil blive brugt på forskellig vis. Nogle timer vil være fællestimer, hvor alle 27 elever er samlet. Mens andre timer vil være holdopdelt. Vi vil i den første periode, indtil efterårsferien, arbejde meget holddelt. Holdene vil være sammensat af Mette og Marie fra 0. klasse, da de har det bedste kendskab til eleverne. Efter efterårsferien vil det nye team omkring klassen, så se på grupperne og tage situationen op til ny overvejelse. Som udgangspunkt vil vi bruge lærebogssystemet ”Den første læsning”, som består af en læsebog, arbejdsbog og en skrivebog. Vi vil også arbejde med kanonemnerne i systemet ” Tid til dansk”, og vi vil arbejde med opgavebøgerne: ”Dus med dansk”, ”A1”, ”A2” samt staveord. Udover de fælles materialer vil vi benytte os af individuelle valgte materialer. Der gøres også brug af webbaserede undervisningsprogrammer og træningsopgaver. Emne/aktivitet Mål Materialer Systematisk bogstavsindlæring Målet er at give børnene: _ Lyd og bogstavkendskab på en sjov og uforpligtende måde _ Interesse for både dyr og bogstaver _ Fantasi og sproglig opmærksomhed Det er vores mål, at vi forhåbentlig ved juletid er færdige med 1. ”Hop om bord i lyd og ord” Af Anne Grethe Lindeqist Skrive i hånden De skal lære de mest almindelige og hyppige ord (De 120 ord) Værksteder: Hver uge arbejdes der i værksteder Logbog Hver elev har et A4 hæfte med plads til at tegne og skrive om tanker og oplevelser i ugens løb. gennemgang af bogstaverne og derefter iværksætter anden gennemgang for de elever, der ikke er sikre i bogstaverne endnu. Skrive i hånden Målsætning: At eleverne hurtigt bliver sikre _ Læsere af de alm. Ord _ Stavere af de alm. ord Målet med værkstederne er, at de understøtter dels arbejdet med bogstaverne fra ”Hop om bord i lyd og ord”, dels arbejdet med de mest almindelig og hyppige ord og begynderlæsningen. Målet indenfor det skrevne sprog er at: _ skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr _ skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster _ stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster navngive dokument, bruge overskrift _ skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer _ lytte til andres tekster ”Den første læsning – Skrivebog” Akeas CD – med opgaver til de mest almindelige ord. Vi laver selv noget værkstedsmaterialet – og vi har også fået noget, som andre har lavet. IT vil blive inddraget. Hæfte eller kina bøger Elevernes egne produktioner I Word skrives små tekster som rettes og gemmes på computeren. Fælles læse- og sprogtræning og læse egne tekster op i mindre grupper _ forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: _ læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteratur _ vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer _ bruge forskellige elementære læsestrategier _ læse forberedte tekststykker op _ lytte til andres oplæsning af tekster _ udtrykke deres egen forståelse af tekster _ gengive tekster i dramatisk form _ læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst. Det talte sprog: _ bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse _ fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og Som grundmateriale anvendes: ”Den første læsning” ”Tid til Dansk” ”Dig og mig og vi to” ”A1 + A2bogen” og ”Dus med dansk” samt andre skriftlig grammatikhæfter Her vil IT blive draget ind som en naturlig del af undervisningen drama _ tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel _ bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer _ lytte aktivt Sprog, litteratur og kommunikation: _ bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser _ tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation _ være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster _ kende enkle sproglige virkemidler _ vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser _ vide at der er forskel på det talte og skrevne sprog _ vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster _ forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og Klassens tid Anerkendende pædagogik værdier _ samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse _ kende forskellen mellem fiktion og ikkefiktion _ tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer _ udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form _ finde information i forskellige medier. - Lave klasseregler så alle får det godt i klassen - Lære at bruge sproget som konfliktløsning - alle passer på hinanden - lytter til hinanden og respektere hinanden - eleverne skal føle sig trygge - det er sjovt at være i klassen F. eks. Forskellige trivselsaktiviteter, samtaler, massage, samarbejdsøvelser Ret til ændringer forbeholdes MATERIALER I KLASSEVÆRETSET I klasserne vil der udover fælles materialer være bogkasser med letlæsningsbøger, bøger med skriftlige opgaver af forskellige sværhedsgrad, så det passer til den enkelte elev. VÆRKSTEDER Der vil blive forskellige værksteder. Værkstederne vil blive tilrettelagt, så de følger det niveau, som eleverne befinder sig på. De kan variere mellem læseværksteder, værksteder af skriftlige art, værksteder hvor man skal bruge kroppen f.eks. hoppe bogstaver og ord eller andre former for værksteder. Kun fantasien sætter grænser.. LÆSESTRATEGIER Det er vores målsætning, at vi skal læse med hver elev 2 eller 3 gange pr uge, da det er vigtigt at den enkelte elev får den vejledning og støtte i læseprocessen, som eleven har brug for. Eleverne i klassen er på forskellige niveauer i deres læseudvikling. Derfor drejer det sig om at finde ud af, hvilke læsestrategier, hver enkelt elev bruger. Læsestrategierne knytter sig hovedsagligt til to principper: Helhedsprincippet: Når børnene ser/læser en tekst skal de spores ind på at: - At være meningssøgende. Giver det mening. - At lytte efter det syntaktiske udtryk. Lyder det rigtigt. - At iagttage den visuelle form. Ser det rigtigt ud. Elementprincippet: Her skal børnene arbejde med iagttagelse og lydering. Stavelser: so-len, bi-len, hu –set Morfemer: sol-en, bil-en, hus-et Bogstaver: s-o-l-e-n, b-i-l-e-n, h-u-s-e-t IT-PLAN FOR 1. KLASSE IT bliver en stadig større del af undervisningen og derfor også en vigtig del af dansk undervisningen i vores 1. klasse. De nedenstående mål er, hvad vi forestiller os vil blive berørt i 1.klasse. It - og mediestøttede læreprocesser – mål • bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren • bruge en logbog på en computer • bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre • • • kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Informationsindsamling – mål • bruge internettet • bruge en søgetjeneste • vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside • vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning • vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet • bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet • vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Produktion og analyse – mål • arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren • formatere tekst og tal • bruge et digitalt kamera • bruge en digital lydoptager • bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk • vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs • funktioner • vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Kommunikation – mål • vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet • modtage og sende en e-mail • vide, at der er flere former for kommunikation på internettet • bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet • vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Computere og netværk – mål • kende de forskellige dele af et skærmbillede • kende navnene på computerarbejdsladsens forskellige enheder • begynde og afslutte arbejde på en computer • logge på et lokalt netværk • gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk • tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer • indtage en god arbejdsstilling ved computeren • bruge begge hænder på tastaturet. §7 EMNERNE FÆRDSELSLÆRE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende færdselsregler med henblik på at bevæge sig sikkert som fodgænger i lokalområdet fortælle om handlemuligheder i relation til egen sikkerhed i lokalområdet fortælle om forskellige trafikanters adfærd. Samspil og risici: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Kende til bløde og hårde trafikanter Give eksempler på, hvad der har betydning for egen sikkerhed i trafikken Fortælle om døgnets og årstidernes betydning for trafikanter Give eksempler på sikker cyklistadfærd. Ansvarlighed i trafikken Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på handlinger, der viser Ansvarlighed i trafikken. Handling Vi får besøg af kørerlærer Brian Holm eller landbetjent Henry Pedersen, som laver et cykelforløb med eleverne. SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn, boligforhold fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog fortælle om egne og acceptere andres grænser fortælle om forskellige bolig- og familieformer samtale om betydningen af nære sociale relationer udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre. at give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre opdage muligheder og barrierer gennem handlinger. Handling Vi vil i spisesituationer bruge tid på at tale om, hvad der er sundt / usundt. I forbindelse med julen laver vi en sund frokost. I forbindelse med emneugen i uge 5 vil vi indarbejde sundhedsoplysning. ARBEJDSKENDSKAB Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de Handling I uge 5 arbejder vi med familieforhold i forbindelse med emnet ”Mig selv”. Vi vil snakke familiens arbejdsforhold. Hvad er arbejde? Og hvad arbejder forældrene med. FREM TIL EFTERÅRSFERIE I dansk er vi meget bevidste om, at eleverne skal have indøvet nogle faste rutiner/ritualer, som vil gøre hverdagen lettere for alle. Vi vil gøre meget ud af, at overtøjet hænger på knagen, skoene står på hylden, indeskoene er på fødderne, madkassen i køleskabet. Og at der er ro inden undervisningen starter. Dagens program skrives så vidt muligt være tydeligt for eleverne – gerne skrevet op på tavlen. Vi vil forsøge at skabe en rutine om, at maden spises i spiseordningen om onsdagen og torsdagen. Det betyder, at klassen skal være ryddet op, inden vi går i spiseordningen og dermed klar til at duksene kan feje i frikvarteret. Hver danskdag vil starte med en eller anden form for rim og remser eller sang, så eleverne er klar over at danskdagen starter. Vi er opmærksomme på at oplæsningsbøgerne skal relatere til kanonlæsningen. I første periode vil vi tilstræbe at ugens danskskema ser således ud: Klokken 8.00-8.10 8.10-8.55 9.00-9.45 10.15-11.00 11.05-11.50 12.2013.05 13.1013.55 Mandag Morgensang Tirsdag Morgensang Onsdag Morgensang Torsdag Morgensang Fredag morgensang Morgensnak Rim og remser Håndskrivning Hop om bord.. Mat Mat Rim og remser Hop om bord Mus Bil Krist Rim og remser IT/tid tildansk Arbejdsbøger Bibliotekstime Pause Pause Pause Pause pause N/T Rim og remser Hop om bord Rim og remser IT/ tid til dansk Arbejdsbøger Hop om bord Oplæsning spiseordning Hop om bord Arbejdsbøger 120-ord ”Frit valg” opgaver 120-ord Oplæsning Spiseordning Mat Pause pause Mat Mat Pause Pause Pause Idræt Trivsel/konflikt løsning Lege/spil Lektiehjælp 0,5 time Idræt 13.30 Krist(33-47) Bil (12-26)