Ud over disse forskelligheder har der traditionelt været arbejdet for

Ud over disse forskelligheder har der traditionelt været arbejdet forskelligt
i planteskolerne. På Fosdal Planteskole bliver salgsplanterne taget op med
almindelig rysteløfter, og sortering foregår i marken. Siden midt i 80’erne
har der været brugt husdyrmøg som grundgødskning. På Planteavlsstationen bruges en énrækket planteoptager til optagning af salgsfærdige planter
og her sorteres næsten alt i hus og gødskningen foregik, før projektet, udelukkende med kunstgødning.
På baggrund af disse forskelligheder var der grundlag for at få bredere
resultater som kunne blive brugbare for mange forskellige planteskoler i
den private planteskolesektor. Og erfaringer er der høstet masser af!
Ukrudt er det mest synlige problem
Mange forskellige redskaber, rensemaskiner, hakkejern m.m. er blevet afprøvet
i løbet af projektet. Der er udviklet nye
maskiner bl.a. en rækkebrænder som
især egner sig til brug i afmodnede
løvtræskulturer og to lugevogne, hvor
medarbejderne kan ligge ned og luge.
Erfaringerne med mekanisk renholdelse
har vist, at det bedste resultat fås ved at
variere brugen af redskaber, der arbejder forskelligt. Det er afgørende for en
succesfuld rensning at ukrudtsplanterne
er på kimbladstadiet når der renses. På
Fosdal Planteskole fjernes alt håndluget
ukrudt fra planteskolens jord, hvilket
hindrer genvækst og spredning af frø.
Der er på Planteavlsstationen indført en selvstyrende gruppe, der står for renholdelse i marken,
hvilket har højnet arbejdsglæden i relation til
denne arbejdsopgave.
I forbindelse med gener i arme og håndled p.g.a. ensidigt gentaget arbejde med bl.a. lugning, har man haft besøg af Bedriftsundhedstjenesten
som kom med flere forskellige forslag til ændringer af arbejdsmetoder;
disse er søgt implementeret. Introduktion af lugevogne har forbedret arbejdsmiljøet meget, idet man nu skiftevis kan udføre lugningen liggende
og gående, og der ved får en varieret arbejdsstilling. Uanset arbejdsstillingen er lugning stadig hårdt arbejde for kroppen, og der arbejdes stadig
på at udvikle nye løsninger.
Det kan lade sig gøre at holde markerne fri for ukrudt uden brug af herbicider. Dog kan det være vanskeligt at rense mekanisk i en vækstsæson
med meget nedbør.
Kend dit skadedyr
Der har igennem projektet været et tæt samarbejde med KVL omkring skadedyrskontrol. Skov- og Naturstyrelsen finansierer sammen
med Dansk Planteskoleejerforening et Ph.D-projekt omkring pesticidfri
bekæmpelse af bøgebladlus. Dele af dette projekts markforsøg er henlagt
til Planteavlsstationen, hvilket har betydet at biolog Trine Iversen har fungeret som insektkonsulent i den grønne drift. Den bedste måde at undgå et skadedyrsangreb på er at tiltrække nogle af de naturlige fjender til
skadedyret. Dette kan blandt andet gøres på følgende måder:
* opsætning af fuglekasser til småfugle fx mejser
* så blomstrende grøntafgrøder
* så blomsterbræmmer rundt om
afgrøderne
* undgå brug af sprøjtemidler (også
alternative) på ugunstige tidspunkter i forhold til de naturlige
fjenders livscyklus
* acceptere angreb af en vis størrelse for at fjenderne har et fødegrundlag
Igennem projektet har man lært at håndtere skadedyrsangreb ved hjælp
af disse metoder, men mængden af skadedyr ændres fra sæson til sæson,
og derfor er der stadig meget viden der skal opbyg ges på området.
Fugle som æder frøene fra de nysåede marker med eg, bøg og rødgran har
været et stigende problem igennem projektet. De store frø spises af duer og
forskellige kragefugle, mens rødgranfrø er attraktive for guldspurve. Da
nåletræsfrø oftest bredsås kan problemet her løses ved at overdække
med net, men det er ikke muligt i en rækkesået kultur, hvor det er nødvendigt at rense mekanisk igennem spiringsperioden. Problemet her løses
ved hjælp af en jæger som 'skræmmer' morgen og aften, oppustelige og
almindelige fugleskræmsler, gaskanoner, roterende spejle der flyttes jævnligt og med brug af skræmme pistoler. Et stort men nødvendigt arbejde
for at holde fuglene på afstand.
Problemet med fuglene er opstået dels
p.g.a. et forhøjet fugletryk og dels fordi
det tidligere anvendte bejdsningsmiddel
til frøene, der havde en frastødende effekt på fugle, ikke længere bruges.
Forebyggelse frem for helbredelse
I en pesticidfri drift lægges der vægt på at forebygge frem for at helbrede.
Den bedste måde at forbygge angreb af svampesygdomme på planterne
er at sørge for at de ikke udsættes for stress, og derfor skal de have optimale betingelser for vækst i jorden.
Da det endnu ikke er muligt at producere helt stressfri planter, har det
været vigtigt at finde nogle mere miljøvenlige alternativer til fungicider.
Der har været afprøvet forskellige alternative midler mod nogle af de mest
problematiske svampesygdomme i forstplanteskolerne; meldug i eg, kimbladskimmel i bøg, rodbrand i nåletræsfrøbede og fyrrens sprækkesvamp.
Der er i hvert forsøg afprøvet tre forskellige alternativer. Desværre har forsøgsforholdene ikke været optimale, da de pågældende svampe udelukkende
optræder under bestemte klimatiske forhold og derfor er resultaterne ikke
alle sammen lige brugbare. I forsøgene mod kimbladskimmel og rodbrand
var der ikke spor af de skadelige rodpatogener i nogle af forsøgsparcellerne
- heller ikke kontrol parcellerne! Mod meldug var ingen af de afprøvede
midler kraftige nok til at forebygge eller kurere et angreb af svampen. De
alternative afprøvningerne mod fyrrens sprækkesvamp er i skrivende stund
endnu ikke afsluttet og resultatet afventes derfor stadig.
Der mangler stadig meget forskning, før man kan forvente at finde nogle
brugbare alternativer til fungiciderne, men heldigvis er der fokus på problemet, ikke kun i dansk forskning, men også forskning på nordeuropæisk
plan.
En sund jord giver sunde planter
Der er gjort en del for at forbedre den
generelle sundhed for planterne, men det
meste af det arbejde handler om en langvarig forbedring af jordens struktur og
optimering af livet i jorden. Resultaterne
af sådanne behandlinger ses ikke før om
nogle år.
Der er i projektet brugt husdyrgødning
som grundgødskning på begge planteskoler. Tilsætning af halm og andet
organisk materiale har yderligere været
med til at forbedre jordstrukturen, som
er vigtig for at planternes rødder kan udvikles optimalt i jorden.
Optagning af planter efterår,
vinter og forår er ofte meget
ødelæggende for jorden da
markerne på disse tidspunkter
er vandmættede og derfor særlig
udsat for traktose fra de tunge
optagningsmaskiner. Strukturskaderne har man forsøgt at udbedre ved at man efterfølgende
har dybdebehandlet jorden med
en meliorator, som løsner jorden
i dybden og til siderne.
Ud over forsøg på at forbedre jordstrukturen er der også indført et
sundt sædskifte i planteskolerne. Dette gælder både for kulturplanterne,
men især for grøntafgrøderne, som bliver valgt efter hvilken opgave de
skal have i jorden. For eksempel kan olieræddike bruges som biologisk
jordløsning, lucerne og kløver som kvælstofforsyning til kommende kultur, honningurt til tiltrækning af nyttige insekter og alle grøntafgrøderne
kan være medvirkende til at tilfører jorden organisk materiale, hvilket bl.a.
gavner mange jordboende insekter. Variationen i grøntafgrøden er vigtig
for ikke at opformere svampe og insekter der kan have en skadelig effekt
på kulturplanterne.
Igennem projektet har Fosdal Planteskole haft én årlig sprøjtning med
Round-UpBio. På Planteavlsstationen har der ikke rutinemæssigt været
brugt herbicider i forløbet, men der blev i 2000 gennemført én sprøjtning
med Round-Up ved indtagelse af nye marker, da de nye arealer var stærkt
angrebet af kvikgræs.
Det har vist sig at herbicider, og til dels også insekticider, kan undværes
de fleste år uden store problemer, mens det på nuværende tidspunkt bliver svære at undvære fungicider.
I projektperioden er brugen af kunstgødning reduceret. Reduktionen
er tilpasset Skov- og Naturstyrelsens gødningsstrategi der drejer sig om at
erstatte brugen af kunstgødninger med organiske gødninger.
Udfasning af pesticider
Igennem projektet har begge planteskoler formået et reducere forbruget
af pesticider kraftigt:
Hvad med økonomien?
Økonomiske beregninger har igennem årene vist at den Grønne drift
er omkring 20 % dyrere end den konventionelle. I sæsoner med megen
nedbør er merudgifterne højere, men i tørre varme vækstsæsoner,
hvor det er nemt at holde rent mekanisk og hvor rodpatogenerne
har dårlige forhold, er de lavere. Tidsforløbet i projektet har vist at
meromkostningerne falder i takt med at erfaringerne med driftsformen
bliver større og et realistisk mål er at komme ned på en gennemsnitlig
meromkostning på maximalt 10%.
Pesticidforbrug udregnet pr. ha. med
planteproduktion
3.00
2.50
1.00
0.50
1998
1997
1999
2000
2001
Fosdal Planteskole
Planteavlsstationen
For Planteavlsstationen er pesticidforbruget reduceret med 89% i forhold
til forbruget i 1997 og på Fosdal Planteskole er forbruget i samme periode
faldet med 66%.
Planteavlsstationens forbrug pr. ha. med
planteproduktion
Kg. aktivstof pr. ha.
Skov- og Naturstyrelsens planteskoledrift er omlagt til en grønne og mere
miljøvenlig drift. Ideen til det projekt opstod i 1995. Medarbejdere og
ledelse blev enige om nogle tiltag til en omlægning af driften i en mere
miljøvenlig retning. På samme tidspunkt indførte man i Skov- og Naturstyrelsen en Pesticidstrategi, som bl.a. havde til formål at afskaffe brugen af
jorddesinfektionsmidler, samt nedsætte brugen af andre skrappe midler.
I 1998 ansøgte planteskolerne om økonomisk støtte fra Den Grønne
Jobpulje til at gennemføre et treårigt projekt med flere og mere omfattende ændringer af driften i samme grønne retning. Støtten blev bevilliget til projektet, som fik yderligere aktualitet med Pesticidaftalen; en
aftale mellem stat, amt og kommuner der betyder, at brugen af pesticider
skal udfases på alle offentlige arealer senest i år 2003.
Fra efterår 1998 til forår 2002 blev projekt Grøn Planteskoledrift gennemført på to meget forskellige planteskoler i Skov- og Naturstyrelsen.
1.50
0.00
2.00
1.80
1.60
1.40
1.20
1.00
0.80
0.60
0.40
0.20
0.00
Hvad bringer fremtiden?
For alle medvirkende i projektet, det være sig medarbejdere, gartneriteknikere og ledelse, har det været en lærerig og spændende proces at
være en del af Projekt Grøn Planteskoledrift og den miljøvenlige drift i
Skov- og Naturstyrelsens planteskoler fortsætter selvom projektet er slut.
Projekt Grøn Planteskoledrift har kun været treårigt, men derfor kan resultaterne godt bruges til demonstration og inspiration. På baggrund af at
resultaterne er opnået på to meget forskellige planteskoler vil erfaringerne
nemt kunne overføres til omlægninger i en mere miljøvenlig retning for
planteskoler andre steder i landet. Målet er at projektets resultater får stor
indflydelse på den fremtidige driftsform i den danske planteskolebranche.
Skov- og Naturstyrelsen
Statsskovenes Planteavlsstation
Krogerupvej 21
DK-3050 Humlebæk
1998
1997
Herbicider
1999
2000
Fungicider
2001
Insekticider
Telefon: +45-49190214
Fax:
+45-49160016
Email: [email protected]
Fosdal Planteskoles forbrug pr. ha. med
planteproduktion
Kg. aktivstof pr. ha.
Erfaringer og resultater fra
Skov- og Naturstyrelsens
Planteskoler
2.00
1.80
1.60
1.40
1.20
1.00
0.80
0.60
0.40
0.20
0.00
1997
Herbicidforbrug
1998
1999
Fungicidforbrug
2000
2001
Insekticidforbrug
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Statsskovenes Planteavlsstation eller på
Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk
Tekst & billeder: Mette Lücking Damm og Mette Hansen
Kg. aktivstof pr. ha.
2.00
Projekt Grøn Planteskoledrift
Præsentation af projektets deltagere
Statsskovenes Planteavlsstation, Humlebæk og Fosdal Planteskole på
Hanherred Statsskovdistrikt er de to største planteskoler i Skov- og
Naturstyrelsen, og har begge været aktive deltagere igennem hele projektet.
Planteavlsstationen
*
*
*
*
*
*
*
Nordsjælland
Prod. ca. 1,5 mill. planter
Hovedsagelig løvtræer
Fed/tung leret jord
Mildt klima
Fast medarbejderstab året rundt
I sommerperioden ansættes
skolesøgende til lugning
Fosdal Planteskole
*
*
*
*
*
*
*
Nordvestjylland
Prod. ca. 1,5 mill. planter
Hovedsagelig nåletræer
Let/sandet jord
Hård vind fra vest/barskt klima
Fleskibel medarbejderstab
Beskæftigelse af 'lugepiger'
i hele vækstsæsonen (apr-okt)