Elevhæfte 7. – 9. klasse

Grundvandet
i
Hillerød
Elevhæfte 7. – 9. klasse
1
Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 7.-9. klasse
8 lektionsopgaver:
a.Vandet i Hillerød. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 3
b.Hvorfor spare på vandet? . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 4
c.Drikkevandstrusler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
d.Vand og politik. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 7
e.Vand i verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
f.Grundvandsdannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
g. Vandets mange spørgsmål. En innovativ proces. . . . . . 10
h.Lav en artikelrække rettet mod lokalavis. . . . . . . . . . . . . . 11
2
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Vandet i Hillerød
Opgave: Eleverne inddeles i 3 grupper, en ”journalistisk maskine”.
Afdæk via jeres smartphones, tablets og computere alt, hvad I
kan finde om vandet i Hillerød.
Del følgende tre opgaver op i klassens tre grupper.
Undersøg:
• Hvordan vi får fat i vandet i Hillerød
• Hvordan vandet bevæger sig i naturen og i samfundet
• Hvilken betydning vand har for mennesker
Dernæst skal I alle undersøge, hvad der er Hillerøds Grundvandssamarbejdes formål.
Nævn nogle vandværker fra Hillerød og fortæl, hvor de ligger.
Fremlæg i slutningen af timen.
Husk at I kan få mere viden ved at besøge det lokale vandværk
med klassen.
3
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Hvorfor spare på vandet?
Her er nogle gode råd, som kan give dig et lavere vandforbrug:
Bad
Hvis du tager et kort brusebad i
stedet for et karbad ...
... sparer du typisk over 100 liter vand. Et
karbad ”koster” ca. 180 liter vand.
Hvis du vælger at installere en
sparebruser ...
... halverer du vandforbruget til mellem 6
og 12 liter i minuttet.
En almindelig bruser bruger 10 - 20 liter
vand i minuttet.
Hvis du installerer et vandbesparende toilet i stedet for dit
gamle toilet ...
... sparer du op til 12 liter vand, hver gang
du skyller ud. Et vandbesparende toilet
bruger helt ned til 3 liter vand, hvorimod
ældre toiletter bruger op til 15 liter hver
gang, der skylles ud.
Hvis du reparerer en utæt toiletcisterne ...
... kan du nemt spare 1.000 liter vand i døgnet.
Vandhane
Hvis du reparerer en dryppende
vandhane ...
... kan du spare op til 30.000 liter rent drikkevand om året.
Opvask
Hvis du altid vasker op i en opvaskebalje i stedet for at lade
vandet løbe ...
... sparer du mange liter vand. Der løber ca.
16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane.
Vidste du i øvrigt, at en ny A-mærket opvaskemaskine kun bruger den mængde vand,
som man bruger på ét minut til opvask under rindende vand.
Madlavning
Hvis du bruger en balje, når du
renser grøntsager ...
... sparer du mange liter vand. Der løber ca.
16 liter vand i minuttet fra en åben vandhane.
Stil en kande vand i køleskabet
om morgenen, så har du altid
frisk og koldt vand ...
... og du behøver ikke at lade vandet løbe
for at få det koldt. På denne måde sparer
du mange liter vand, da der typisk løber 16
liter vand i minuttet fra en åben vandhane.
Hvis du udskifter din gamle
vaskemaskine med en ny med
A-mærke ...
... halverer du typisk dit vandforbrug.
Toilet
Vasketøj
Kilde: Andelsselskabet Strø Vandværk
4
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Men hvorfor egentlig spare på vandet?
Læs:
Vi er afhængige af vand: Vandet er nødvendigt
for vores krop og hjerne, men også for at vi kan få
opfyldt vores behov for velfærd. Vi bruger vand til
nydelse i et boblebad eller i en svømmehal. Hele
verden har brug for vand, og det lægger et stort
pres på verdens ferske vandressourcer. Vi forurener brugsvandet, når vi bruger af det. Ved at spare
på vandet og formindske vores forurening af vandet, kan vi nedsætte presset på vandressourcerne
og spare ressourcer på at rense det igen.
Opgave: Lav en diskussionskonference i klassen hvor I diskuterer,
hvorfor vi skal spare på vandet.
Hvad tror I om fremtiden? Skal vi
til at købe rent vand i fremtiden på
flaske, hvis vi bare bruger vand uden
omtanke? Er det mere eller mindre
lige meget hvad almindelige mennesker gør med deres vandforbrug? Og
ligger problemet i virksomheders og
landmænds vandforbrug?
Prøv at finde en konklusion på jeres
diskussion.
Kan I samle jeres holdninger i et statement for vandet?
Opgave: Skriv et positivt statement, I er enige om i klassen, der
omhandler, hvordan vi passer på
grundvandet i Hillerød. Lav evt. et
banner.
Læs teksten her fra GEUS:
http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/default.aspx
5
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Drikkevandstrusler
Læs:
Forurening truer det rene grundvand.
Man taler sædvanligvis om, at forurening af grundvandet sker på tre måder:
• Fladeforurening • Punktforurening • Linjeforurening
Fladeforurening
brugt som lossepladser for affald.
På gamle industrigrunde kan man finde
nedgravede dunke, tromler og lignende med
forskellige kemiske stoffer. Jorden kan også
være gennemvædet af kemiske stoffer som et
resultat af almindeligt spild fra den tidligere
produktion. På tankstationer kan der være
sket spild, eller tanke i jorden kan have været utætte. Utætte tanke med fyringsolie ved
parcelhuse forekommer også nu og da.
Disse afgrænsede steder betegnes som
punktkilder for forurening.
Landmænd tilfører gødning til jorden for at
fremme deres planters vækst. Gødningen
kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak.
Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige
for at planterne kan gro og trives og give et
maximalt udbytte.
Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det
er kvælstof. Kvælstof findes i flere former
i jorden, som nitrat ( NO3 ) og ammoniak (
NH4 ). Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er
forbi, vil overskuddet sive med vandet
ned gennem jorden til grundvandet
- dette vil ske i form af nitrat. Det er
ligeledes et problem for grundvandet, at der sprøjtes med pesticider i
landbruget og i boligområder.
Linjeforurening
Denne type af forurening adskiller sig kun
fra de to andre ved, at de forurenende stoffer
bliver
spredt langs
linjer
i landskabet.
Det kan være
langs veje og
jernbaner.
En særlig
type forurening
sker fra utætte
kloakledninger.
Punktforurening
Ud over landet er tusinder af gamle grus-,
ler- og mergelgrave
gennem årtier blevet
Opgave: Del klassen i seks grupper:
To for fladeforurening, to for punktforurening og to for linjeforurening.
Gå på nettet og sæt jer ind i jeres emne.
Ovenstående er taget fra GEUS (De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).
Læs mere på de sider om grundvandsforurening og kom med bud på, hvordan vi undgår disse typer
af forurening i fremtiden.
Fremlæg for hinanden via smartboards i klassen.
6
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Vand og politik
Ressourcespild, forurening og afgifter
Læs:
Der er delte politiske meninger om, hvordan vi
sikrer vores grundvand, så vi har drikkevand
nok til alle i fremtiden.
Obs! Mange partier sender gerne deres
partiprogrammer ud og svarer på spørgsmål, hvis man kontakter dem via mail eller
telefon. Man kan også i visse tilfælde få
lov at møde en politiker og stille nærgående
spørgsmål om Danmarks grundvands fremtid.
De fleste politikere har en mening om, hvordan vi
sikrer rent grundvand i Danmark.
Opgave: Ressourcespild, forurening og afgifter.
Diskuter i klassen:
Vandprisen i Danmark har gennem flere år været stigende. Det skyldes bl.a. stigninger i afgifter og skatter, som politikerne kan beslutte.
• Hvilke positive og negative betydninger kan stigninger i vandprisen have for forbrugere og virksomheder?
• Hvad mener I om, at man bruger rent drikke-
vand til næsten alt i Danmark? Hvad kunne man bruge regnvand eller havvand til?
Opgave: Politiske holdninger til miljø og vand.
Prøv at google ”grundvand” og partinavne. I kan
også gå ind på folketingets hjemmeside, hvor I kan
læse om de politiske partiers holdninger til fremtidens miljø og sammenligne deres holdninger. http://
www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/Miljoe/Fremtidens%20miljoe.
aspx
(Find også siden ved at google ”folketinget fremtidens miljø”).
• Hvad mener de enkelte partier?
Strukturer arbejdet så hvert parti har en side
eller en slide i powerpoint hver.
• Hvad er den store forskel på partiernes holdninger? I kan dele partierne op mellem jer i klassen,
så ikke alle undersøger de samme partier.
7
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Vand i verden
Læs:
I lande som Afghanistan er der også brug for
Alle har ret til rent vand ... Mange steder i
rent vand.
verden er der mangel på vand.
Mange steder, hvor der mangler vand, bliver
I Bangladesh fx mister mange deres hjem
indbyggerne syge pga. dårlig hygiejne. Men
og afgrøder i regntiden. Resten af året er
hvis man får adgang til rent vand og får muder ikke meget at leve af, og mange sulter
lighed for at bade og skylle sine fødevarer i
og tørster. De tørster, fordi der ikke er rent
rent vand, kan mange sygdomme undgås.
vand. Mange nødhjælpsorganisationer hjælper med at bygge brønde rundt om i verden, så alle kan få rent vand.
Opgave b: Prøv at
afdække
verdens tre størst
e problemer
med rent vand i ul
ande.
Søg viden i bl.a. htt
re
d
n
u
l
p://unicef.
I ska
dk/emner/rent-van
Opgave a: erden der
d
og find
v
i
selv links.
søge, hvor lemer med
rob
er størst p nd.
va
e
Opgave
rent drikk t samlet kort
c: Hvad
te
m
gør
Lav til sids
s
an i de
jere
e
ll
a
d
e
l
a
m
n
n
e
d
s
s
e
,
la
der er p
hvor
ik
ro
r.
Hvor få blemer?
iagttagelse
r man v
and fra
?
8
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Grundvandsdannelse
Læs:
Hvad er grundvand?
Grundvand: Vand, som under jordoverfladen
udfylder porer og sprækker. Grundvand dannes af nedbør, dog ikke det, der fordamper.
I Danmark er grundvandsdannelsen ofte ca.
1/5 af nedbøren, svarende til 120-160 mm pr.
år.
Overfladestrømning: En del af nedbøren forsvinder også ved overfladeafstrømning til
vandløb og søer, enten direkte på jordoverfladen eller via dræn under markerne, der leder
til vandløb. Resten af nedbøren siver ned i
jorden og bliver til grundvand.
Gennemsnitsnedbøren i Danmark er
ca. 700 mm
pr. år.
I Midtjylland falder
enkelte
steder over
900 mm pr.
år, mens
der i Storebæltsregionen de fleste
år kun falder
omkring 500
mm pr. år.
I Hillerød falder der
i gennemsnit 660
mm årligt.
Der er ikke store årstidsvariationer i nedbørsfordelingen i Danmark, men generelt falder
der mest nedbør om efteråret, mens der falder
mindst om foråret. Langt hovedparten af nedbøren i Danmark falder som regn.
I Danmark er over
99 % af vandforsyningen baseret
på urenset grundvand, hvilket
er enestående
i forhold til
mange andre
lande. Her er
vandforsyningen
ofte baseret på indvinding fra
søer og vandløb
eller miljøbelastet
grundvand, der har
en kvalitet, som nødvendiggør en kemisk behandling,
inden det pumpes ud i ledningsnettet.
.I
enpå t
v
o
uld
de
og m t lader I
n
e
d
e
i bun det and den.
s
u
r
tal
I
g
n
Læg vægt på. t når bu rden og
.
d
l
jo
de
e
mu
s og at lægg r, før van gennem
u
r
g
øb
ved
ber
are
ier. K ammen e, det v år det lø steder.
r
a
v
g
s
e
k
n
i to a let godt hvor læn tighed, forskellig
e
d
s
n
a
i
r
se
ru
et
ha
derg er I mate arier og vandets ndvand
n
u
u
o
s
v
gr
vt
es
på
ak
e: La arium pr i begge forskel m at nå
v
a
g
o
r
e
Op ne akv d vand
år
r der
100
l
det e løst. Hæ , hvorfo d er 20n
m
ligge refter o ør, at va
g
e
Tal h vad der
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
h
om,
9
Vandets mange spørgsmål
En innovativ proces - vandetsvej.dk
3. Fase
1. Fase
Opgave: Nu skal der gerne væ
re 10-50 sedler med
spørgsmål, som gennemgan
gen af vandetsvej.dk
har fået jer til at tænke over.
Næste led i processen er at fin
de ud af, hvilke
spørgsmål, der er de tre vigtig
ste for klassen at få
belyst og afklaret.
Det gøres ved, at de, der har
skrevet den enkelte
seddel, argumenterer for, hvo
rfor det er et vigtigt
spørgsmål, de har stillet.
Er der gengangere på de gul
e sedler, der kan samles til én kategori?
e five
på hinanOpgave: Give m
inanden og hilse
h
m
le
el
m
t
d
n
” eller
I skal gå ru
gamle” eller ”hej
u
d
s
av
”d
ge
si
den. Man kan
t ud i dag ” osv.
år man
”hvor ser du god
an ”high five,” n
m
r
ve
gi
er
tt
u
in
Efter nogle m
.
møder hinanden
2. Fase
Opgave: I skal kigge på vandet
svej.dk. Hvad skal vi bruge
denne viden til? Dukker der
nogle spørgsmål op omkring
indholdet af sitet og om forsyn
ing generelt?
Hver gang der dukker et spø
rgsmål op i jeres hoved,
I undrer jer over, skrives det
ned på de uddelte gule
post it-sedler. Et spørgsmål pr.
seddel.
Vi leder efter spørgsmål som
fx:
Hvad gør man for at sikre ren
t vand til alle i Danmark i fremtiden?
Hvorfor koster vand penge?
Hvorfor skal vand renses, ind
en det sendes i havet?
4. Fase u gennemgås de gule sedler i grupper i kla
s-
Opgave: N
r.
re på 4-6 eleve uppe skal nu
væ
n
ka
e
rn
e
p
r gr
sen. Grup
pperne, og hve sker, at klassen
u
gr
i
d
u
s
le
e
dler, de øn
Sedlerne d
g frem til to se
si
re
te
n
e
m
u
arg
melvidere med.
. Hver gruppe
in
m
0
2
.
skal arbejde
ca
al
r
e
sluttes eft
l, de synes sk
Dette arbejde reren, hvilke to spørgsmå
l læ
der tilbage ti
arbejdet.
dre grupper
ørgsmålene i
sp
d
ve
valg for de an
være ho
s
re
e
d
r
ge
g
emlæ
Grupperne fr
.
på 3-5 min
Opgave: Fra ideer til faglig dybde. De valgte idéer skal nu
gennemarbejdes.
• Kan nogle af idéerne sammenskrives?
• Hvad ved vi om idéerne?
• Der diskuteres.
• Kan der være underoverskrifter til de enkelte sedler?
• Hvad med økonomi, verdensfred, sundhed, politik?
• Hvad er realistisk?
Lad diskussionen løbe.
10
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Lav en artikelrække rettet mod lokalavis
Læs:
Martin Luther King sagde engang ordene
”I have a dream …”
Måske kunne denne drøm være, at der er vand
nok til alle mennesker i hele verden, og at alle
har mulighed for at få rent vand at drikke.
Da Martin Luther King sagde ordene, blev
han hørt, og hvis man mener noget eller har
noget på hjerte, så er det vigtigt, at man får
sin mening ud til andre.
Der er to lokalaviser i Hillerød og de trykker
sommetider læserbreve, artikler og andet, der
omhandler vigtige temaer.
Vandet i Hillerød er en vigtig fælles sag.
Opgave: I kan kontakte Hillerødposten:
se hjemmeside: http://hilleroed.lokalavisen.dk/
eller
Frederiksborg Amts Avis: se hjemmeside: http://www.sn.dk/
Kontakt avisen og hør, om I må komme med et bud på, hvordan borgere i Hillerød
kan bruge vand med omtanke.
Hvad er problemet med rent grundvand for borgerne i Hillerød?
Hvad er det, borgerne skal vide for at have rent vand fremover i Hillerød?
11
Grundvandet i Hillerød • Elevhæfte 7.-9. klasse
Grundvandet i Hillerød
Vand er vores vigtigste naturresurse. I Danmark er vi, som et af de
få steder i verden, beriget med vand af den fineste kvalitet, som
de fleste steder i landet kan pumpes op af undergrunden, beluftes, sandfiltreres og sendes direkte ud i forbrugernes vandhaner,
lige klar til at drikke.
Der er dog ikke uendelige reserver af denne naturskat, og derfor
er det vigtigt, at vi passer på det vand, vi har, og også på det vand
vores børn og børnebørn og alle fremtidige generationer vil være
afhængige af.
Det handler dette hæfte om.
I forbindelse med de forskellige vandtemaer er der stillet en række opgaver, som klassen kan løse.
Siderne fås også i en pdf-udgave, hvorfra de enkelte temasider
med opgaver kan printes ud til elevbrug. Der er 8 lektionsopgaver.
Opgave:
d...
Vand i Hillerø
Hæftet er udgivet af Hillerød Grundvandssamarbejde (HG) til brug i
folkeskolens 1. – 3. klassetrin.
Hæftet er udarbejdet i samarbejde med Hillerød Kommunes skolevæsen
og Medieskolen Lyngby:
Forfatter: Tommy Sjelle
Layout: Flemming Persson, illustrationer: Torben Christensen
samarbejde
grundvand
MedieskolenLyngby.dk