Forældrenyt uge 33

Transcription

Forældrenyt uge 33
Uge 33 2015, Nr. 7
FORÆLDRENYT
Hvad er der sket
siden sidst?
Fotoserier:
Første skoledag for
nye og gamle elever
Lidt om
Læringsmålstyret
undervisning
Vejlby Fritidscenter
Livsmestring
på skoleskemaet
1. skoledag for nye og gamle
VELKOMMEN
Ellevangskolens liv
Skoleleder Lisanette Qvortrup
I denne uge fik vi taget hul på et spritnyt skoleår.
Det var dejligt at se børnenes glæde ved at starte i skole
igen og få deres umiddelbare reaktioner på at være tilbage.
Vi gennemførte en vellykket fællessamling for hele skolen i
hallen mandag morgen kl. 9, hvor der blev budt velkommen
og vi fik sunget Ellevangskolens sange.
Senere på dagen blev de nye børnehaveklasses børn og
deres forældre budt velkommen med flagallé gennem
gangene og fælles velkomst i hallen, hvorefter børnene
kom ud i deres respektive nye klasser.
Det kommer i et afsnit for sig selv lidt senere i Forældrenyt.
Lærerne har været på skolen i den sidste uge af
elevernes sommerferie. Her har vi haft en række fælles
input og forberedt undervisningen til den første periode.
Det skal også lige nævnes, at de fleste lærere har været på
førstehjælpskursus nu og dermed er certificeret til at yde
førstehjælp.
I den fusionsproces og reformtid som vi netop har lagt
bag os, kan elevrådet nemt blive nedprioriteret en smule.
Så i det kommende skoleår vil vi optimere rammerne for
elevrådet på skolen med forskellige udviklingstiltag som
lige nu er på tegnebrættet. Som forældre kan I allerede nu
tage en snak med jeres børn om, hvorvidt de har lyst til at
deltage i elevrådet og være med til at kickstarte det på ny.
Hvis man har lyst til at være med til at sætte fokus på,
hvordan vi får trivsel og læring toppet på Ellevangskolen,
så er elevrådet et godt sted at være.
I elevrådet skal vi på spændende ture søge inspiration til
elevrådsarbejdet og vi skal være med til at sætte retningen
for hele Ellevangskolen bl.a. ved at være medskrivere på
Ellevangskolens børnekonvention.
Alle klasser fra 5. – 9. klasse vælger elevrådsrepræsentanter
i uge 34. Der vælges én elev fra hver klasse og den enkelte
klasse vælger selv om der er behov for en suppleant.
Elevrådsrepræsentanter vælges for et år ad gangen.
Og hvad er det så for et skoleår som vi tager hul på?
En græsk filosof sagde engang: ”Man kan ikke bade i den
samme flod to gange” og sådan er det også nye skoleår.
Hvert år er der forandringer for eleverne med nyt klassetrin,
nye fag, nye klasselokaler, nye huse og/eller nye lærere.
Hvis vi kaster et blik i krystalkuglen, så foregår der
også en masse i skolens kulisser, som den enkelte elev eller
forælder ikke nødvendigvis får så meget at vide om.
Jeg vil gerne løfte sløret for det væld af aktiviteter der er
med til at bære skolens dagligdag og udvikling igennem,
her i Forældrenyt.
I dette Forældrenyt vil jeg sætte fokus på de målstyrede
synlige læringsforløb, som alle klasser vil opleve i mange
forskellige varianter i den kommende periode.
2 • FORÆLDRENYT NR. 7
I perioden frem til jul vil et andet vigtigt tema være på
dagsordenen. Alle relevante fora på skolen blive inddraget
i at sætte retningen for Ellevangskolen med en vision for,
hvad vi gerne vil være kendte for år 2018.
Ellevangskolen har formulerede værdier som man kan
finde på hjemmesiden under ”Vores skole”. I år skal vi
beskrive, hvordan værdierne konkret afspejler sig i vores
hverdagsliv.
Skolens lærere og personale på førstehjælpskursus.
Livsmestring på skoleskemaet
Af Anne W. Jørgensen, Leder af Vejlby Fritidscenter
Vi vil jo gerne at vores børn og unge bliver i stand til
at mestre deres liv, i en sådan grad at de selv kan beslutte,
hvad de vil med det. De seneste undersøgelser viser, at 35
% af pigerne har besøgt en psykolog, inden de er fyldt 19
år. Derfor er vi i Vejlby Fritidscenter (også kaldet Klubben)
meget glade for, at vi i det kommende skoleår har fået
til opgave at arbejde med livsmestring i understøttende
undervisning på 5. – 8. årgang.
Der bliver arbejdet med livsmestring alle vegne i
engelsktimen, ved middagsbordet i hjemmet eller til
bordtennistræningen. Nu får eleverne på Ellevangskolen
så mulighed for, i deres understøttende undervisning, at
have ekstra fokus på dette tema.
Pædagogerne i Vejlby Fritidscenter har igennem det
sidste halve år deltaget i kursus i klasseledelse, således at
Åh, første skoledag er altid så svær for ungerne..
de er klar til at lede en klasse i gennem disse procesforløb.
Vores fokus bliver at være med til at styrke hver enkelt
elevs kendskab til sig selv, for derigennem bedre at kunne
træffe valg ift. uddannelse, samt at blive bedre rustet til at
bidrage til fællesskaberne.
Vi kommer til at berøre emner som styrkesider, værdier,
selvtillidsboost, samarbejdsklima i klassen, egen robusthed
og robuste fællesskaber, det at træffe valg samt mange
forskellige andre veje til at opnå en større forståelse af sig
selv.
Disse processer skal gerne på den lange bane være
med til at opkvalificere børn og unges mulighed for at
bestemme over sig selv og kommende livsbaner.
WEEEEE
FORÆLDRENYT NR. 7 • 3
Allerførste skoledag - velkommen til!
Af Kira Bang-Olsson
Langs stien op til skolens hovedindgang var der
mandag d. 10. august sat dannebrogsflag hele vejen op til
indgangen. For 4 nye børnehaveklasser var det allerførste
skoledag. Forældre og deres små piger og drenge
begyndte at møde op; alle parter lige spændte. Det var en
spændende dag med mange nye mennesker og indtryk.
Inden længe stod også en 5. klasse klar med flag og positive
tilråb ved stien, for at byde de nye elever velkommen. Der
blev både råbt ”Tillykke!” og ”Velkommen!”.
Både forældre og børn så forventningsfulde ud.
Der blev taget obligatoriske billeder af de smås første
skoledag, hilst på de andre forældre og holdt i hånd.
Snart blev hele flokken vist ind i hallen, hvor skoleledere
og 5. årgang ventede. Skoleleder Lisanette Qvortrup bød
stort velkommen. De nye skoleelever fik gaver fra både
pedellen Robert Krak, Elsebeth Jørgensen fra SFO’en, Gitte
Christiansen fra sekretariatet og SFO-leder Ole Bro.
Lidt senere, efter at være blevet budt solidt velkommen
af repræsentanter for skolen med taler og Ellevangsangen
blev de nye 0. klasser vist ned til deres nye lokaler.
Velkommen til - til både nye elever og forældre!
4 • FORÆLDRENYT NR. 7
FORÆLDRENYT NR. 7 • 5
Første skoledag - tilbage fra ferie
Af Kira Bang-Olsson
Klokken lidt i otte mandag morgen myldrede det med
store og små elever udenfor Ellevangskolen. Glade hilsner,
begejstrede gensyn og beredte unge mennesker gik og
cyklede til skole. Man kunne ikke mærke på nogen af dem
at ferien var slut og vækkeuret igen var begyndt at ringe
tidligt.
Efter at have mødt og genset deres nye og gamle
klassekammerater og lærer i deres klasselokaler, fyldtes
hallen kl. 9 atter af de mange elevers sprudlende energi.
Skoleleder Lisanette hilste entusiastisk på den store
forsamling og bød velkommen - også til skolens nye
pædagogisk leder, Ditte Lyngby, og de som er tilbage fra
6 • FORÆLDRENYT NR. 7
orlov, Diana, Pernille og Morten, og skolens nye ESAAklasse 8.e - før hele hallen brød ud i Ellevang-sangen.
Lisanette Qvortrup havde også noget andet på
dagsordnen. Hun viste også alle eleverne en video af
sammenklip af forskellige rekordindehavere fra Guinness
World Records – videoen blev mødt med latter og
imponerede lyde – for at huske eleverne på, at man kan
lære selv de sværeste ting, når bare man sætter sig for det.
FORÆLDRENYT NR. 7 • 7
Læringsmålstyret undervisning
Af Lisanette Qvortrup
På www.emu.dk kan man læse sig klog på en
række emner, der relaterer til skolen. Hjemmesiden har
informationer, der er direkte formuleret til forældre. Her
kan man læse om hvordan man bedst støtter sit skolebarn
socialt og fagligt, samt få forklaringer på en masse andre
skolerelaterede emner.
Nedenfor har jeg snuppet lidt fra EMU til forklaring af
begrebet læringsmålstyret undervisning som rigtig mange
skoler arbejder med netop nu.
På Ellevangskolen arbejder alle klasser med forløb
i dansk og/eller matematik med udgangspunkt i den
læringsmålstyrede undervisning i den første periode af
skoleåret.
Vi er alle på øvebanen, da vi ikke tidligere har arbejdet
helt som beskrevet nedenfor, men vore kompetencer bliver
skærpet henover det kommende skoleår, så vi får integreret
arbejdsmetoden i den almindelige undervisningspraksis.
EMU beskriver læringsmålstyret undervisning således:
til færdighed og viden indenfor det emne, som klassen
skal i gang med. For at få denne viden anvender læreren
feedback og evaluering i sine undervisningsforløb.
Læringsmål i undervisningen
Når læreren planlægger et undervisningsforløb, skal
undervisningen fra skoleåret 2015/2016 tage udgangspunkt
i Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål, der er
mål for, hvilke kompetencer eleverne skal lære i alle fag
fordelt på klassetrin
Læreren opsætter læringsmål for dit barns læring.
Læringsmål er med til at skærpe dit barns opmærksomhed
på, hvad det skal lære og hvorfor. Er barnet forberedt
på undervisningens indhold og forløb, bliver han eller
hun mere motiveret for at lære og derved lærer dit barn
generelt mere.
Et eksempel på et læringsmål kan være: ”Eleven kan
beskrive årstiden efterår og udtrykke sin viden gennem
tegning”. Dette læringsmål tager udgangspunkt i
kompetencemålet: Eleven kan forbinde vejrfænomener til
årstiderne - Eleven har viden om årets rytme i Danmark.
Aktiviteten, der understøtter dette læringsmål kan være
en tur i skoven, hvor eleverne finder tegn på efterår, taler
med hinanden og klassens voksne om deres fund og går
hjem og tegner deres oplevelse.
Læreren kigger efter tegn på elevernes læring. Et
tegn på læring kan for eksempel være, at eleven aktivt og
opmærksomt leder efter ting, der viser, at det er efterår.
Læreren kigger også på, om eleverne reflekterer over
lærerens spørgsmål til deres fund, og om deres tegning
viser, at de for eksempel kan se en kastanjes sammenhæng
med efterårslandskabet. (Artikel)
Igennem de sidste ti år er der sket en ændring i
måden at tænke pædagogik og undervisning på. Tidligere
så man læreren, som formidleren af et fagligt indhold
undervisning til dit barn. Læreren var den, der havde svaret
på spørgsmålene og løsningen på opgaverne.
Med folkeskolereformen drejes skolerne mere i
retning af en undervisningspraksis, hvor elevernes læring
er i centrum. Den nye viden, vi i de seneste år har fået
om børns forskellige måder at lære på, er med til at skabe
mere varierede undervisningsforløb, der er fokuseret på
det nye, som eleverne skal lære.
Dit barn lærer nyt på baggrund af den viden og
de holdninger og følelser, han eller hun allerede har.
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du finde det
Læreren tager udgangspunkt i elevens ståsted, når et nyt
undervisningsforløb skal planlægges. Det er et pejlemærke på Emu.
for lærerens planlægning at vide, hvor dit barn er i forhold
8 • FORÆLDRENYT NR. 7
Sket siden sidst..
Udearealer
Ansættelse af administrativ leder
Af Lisanette Qvortrup
Af Kira Bang-Olsson
Vi kan nu fortælle, at Martin Krog Frederiksen er
Der er ikke meget nyt at se i forhold til renoveringen af
udearealerne - endnu - udover at diverse kratværk og blevet fastansat som Ellevangskolens administrative leder.
træer er blevet klippet og stynet grundigt rundt omkring Vi ønsker Martin stort tillykke med stillingen og vi glæder
os til det fortsatte samarbejde!
skolen.
Der er nu indhentet tilbud på diverse materiel til projektet
og det varer ikke længe før det praktiske arbejde
igangsættes.
Artefaktudvalg: Nu går vi igang!
Af Kira Bang-Olsson
Den seneste tid har været travl med afslutning af et skoleår, ferie og
opstart igen. Artefaktudvalget er dog ikke glemt. Nu går vi igang med
de forskellige større og mindre projekter og forbedringer, som vi har
registreret, der skal fixes.
FORÆLDRENYT NR. 7 • 9
Sket siden sidst.. fortsat
SFO’en er flyttet!
Af Ole Bro
Før sommerferien skrev jeg i nyhedsbrevet at SFO’en skulle flytte og hvilke ændringer der skulle ske.
Nu er ændringerne sket. 0.-2. klasserne er flyttet i F- og G-huset. Her er der indrettet fælleslokaler for både
undervisning og SFO. 3. og 4. klasserne er flyttet i Frihavnen og den er nu indrettet til denne aldersgruppe.
Flytningen er sket hen over sommeren. Det har været en forholdsvis koncentreret proces. Vi synes selv det er gået
godt. Der er flere områder vi stadigvæk arbejder på at løse - bl.a garderober i F-hus og G-hus.
Vi håber at være fremme med en løsning til efteråret. Imellemtiden må børnene benytte de garderober de har ved
klassen.
I køkkenet i G-huset hænger en aktivitetstavle, hvor I kan følge med i dagens og ugens aktiviteter. Dette gælder
for 0.-2. klasse. I Frihavnen hænger der også en aktivitetstavle hvor både I og børnene kan følge med i ugens
aktiviteter.
Vi informerer løbende omkring SFO’ens indflytning.
Forandring fryder
Af Martin Krog Frederiksen
Som der står i overskriften fryder forandring - samt roder og støver, kunne man tilføje, når man har bevæget sig
rundt på og omkring skolen i ferien og her lige efter ferien. Der er også i den grad sket nogle ting henover ferien på
skolen.
For det første har vi fået nyet lofter i A-, B-, C-, F- og G-husene. Lofterne er Troltex, hvilket betyder at de reducerer
støj meget bedre end de gamle lofter. Derudover er lamperne skiftet, så de er integreret i loftet, hvilket giver
mindre støv. Lamperne giver også et bedre lys end de gamle. Så alt i alt er der tale om en betydelig forbedring af
undervisningsmiljøet de steder hvor lofterne er skiftet. Så det er jo en god nyhed.
For det andet har vi i uge 32 fået lavet vores parkeringsplads om.
• Ændringen er lavet for at forbedre trafikken om morgenen
• Der er sat skilte op, så det burde være nemt at orientere sig
• Det er vigtigt at man følger anvisningerne, så den travle morgen- og eftermiddagstrafik kan bevæge sig
smidigt. Trafikken bevæger sig cirkulært, sådan at man hurtigt og nemt kan aflevere børn i ‘afsætningszonen’ (se kort
på næste side).
Nu er der dog blevet ryddet op efter sommerens projekter, og skolen stod mandag klar til eleverne på første
skoledag.
Billeder på næste side:
Øverst: Ny oversigtsplan for parkeringspladsen. Husk at drej til højre, når du kører ind på
parkeringspladsen. Der er nu også afsætningsplads lige ved fortorvet op til skolen.
Nederst: I løbet af sommeren har der været flytterod på skolen - der er bl.a. blevet lavet lofter
og blevet opsat nye lamper, som her i A-huset.
10 • FORÆLDRENYT NR. 7
Hovedindgang
Parkering og afsætning - Ellevangskolen
Ellevangskolen
Afsætningsplads
Ind- og udkørsel
FORÆLDRENYT NR. 7 • 11