Læs seneste beboerblad

Transcription

Læs seneste beboerblad
December 2015
Nyelandsvej 87
2000 Frederiksberg
Telefon 38 87 32 16
[email protected]
www.plejeboligerne-soendervang.dk
Redaktion
Iben Nørhede, Leif Hansen, Alice Sønderup,
Helle Poulsen, Sonja Prebensen, Erik Larsen,
Otto Schou, Birgitte Frederiksen, Ruth Sørensen,
Bente Nielsen, Kirsten Hauch,
Kirsten Søndergaard, Søs, Jacob
Redaktionsmøde i november 2015
Den 2. dec. og den 16. dec. kl. 10.15 i Værkstedet.
Nye medlemmer til redaktionen er altid velkommen!
2
Månedens forsidebillede
Det lange flotte efterår er slut og det er nu blevet
vinter og december. Denne måneds forside billede er
taget sidste år hvor børn og musikere fra Sankt Anna
skole optrådte med julesange og musik. De var utrolig dygtige og det var noget af en oplevelse vi, som
var med, fik. Igen i år vil der i december være mulighed for at opleve god musik.
Ovenstående billede er fra sidste års Lucia optog under
vores julefrokost. 40 børn fra La Cour Vejens skole
sang og underholdte os så flot. De vil selvfølgelig igen
i år være til stede til vores julefrokost 10. december.
Rigtig glædelig jul og godt nytår ønskes I alle.
3
Kære Alle
Juletræet er tændt og har klaret den første store
storm ”Gorm”, som har hærget i hele Danmark sidste nat i november. November har på mange måder
været en urolig og stormfuld måned. Terroraktionen
i Paris er den værste hændelse. At angribe uskyldige
mennesker midt i livet, det er fuldstændigt uacceptabelt. At angribe vores vestlige livsform er uacceptabel. Heldigvis står vi alle sammen om at vise, at dette
vil vi ikke finde os i. Vi vil have lov til at færdes frit,
og til at kunne sidde i fred og nyde en café au lait i
Paris. Alle vestlige lande holder sammen om at vise,
at vi ikke lader os skræmme. Vi ønsker den frihed til
at leve og rejse, som i beboere har kæmpet hårdt for
gennem et langt liv.
Selv om alle er optaget af de store begivenheder i
verden, så et det dog stadig vigtigt også at huske det
lokale og at Frederiksberg Kommunes beslutninger
har betydning for os på Søndervang. Frederiksberg
Kommune er midt i at renovere og tilpasse antallet af
plejehjemspladser i kommunen. Konkret betyder det,
at Søndervang er blevet bedt om at lukke 3 pladser
i plejehjemsdelen Nylandsvej 87, fra 1. januar 2016,
hvilket medfører en budgetreduktion på ca. 1.2 million. Dette er drøftet på sidste bestyrelsesmøde den
4
24. november 2015. Det er bestyrelsens ønske, at I
som beboere skal mærke dette mindst muligt. Derfor er det besluttet permanent at reducerer i ledelsen
og ikke i staben af social- og sundhedsassistenter
og - hjælpere. Efter 1. januar 2016 skal afdelingerne i
plejehjemmet derfor kun have en afdelingssygeplejerske. Der vil fortsat være 3 teams, så I ikke skal skifte
kontaktperson eller møde en masse nye medarbejdere. Stillingen som afdelingssygeplejerske i plejehjemmet vil blive slået op snarest. Udviklingssygeplejerske
Louise Merrild Lange er konstitueret i stillingen indtil
videre, idet afdelingssygeplejerske Peer Kurland er
langtidssyg og afdelingssygeplejerske Kristine Langelund er på barsel. Begge vil naturligvis kunne søge
stillingen, ønsker de ikke dette, eller kommer de ikke
i betragtning, vil de blive tilbudt en anden stilling som
sygeplejerske på Søndervang. Så snart afdelingssygeplejersken er ansat, vil der blive et møde for beboere,
pårørende og ansatte i plejehjemmet.
Der vil ikke være nogen ændringer for beboerne i
plejeboligerne på Emil Chr. Hansens vej, her fortsætter Rikke Jarløv som afdelingssygeplejerske for de 44
boliger. Som mange ved skal Søndervang også renoveres, denne renovering er ifølge masterplanen nu
5
udskudt til 2025, da renoveringen af Ingeborggården
skal ske før Søndervangs renovering, og planlægningen af dette er blevet forsinket. Vi må således blive i
de gamle rammer og får det bedste ud af det, selv om
pladsen er trang i plejehjemsdelen.
Søndervang har haft kontakt med Frederiksberg kommune på flere områder, idet der i november også har
været uanmeldt kommunalt tilsyn. Tilsynet fandt kun
ganske få mangler og ingen af betydning for beboersikkerheden, derfor opnåede Søndervang som institution 5 point ud af 5 mulige. Så snart vi har modtaget den endelige rapport, vil den være tilgængelig på
hjemmesiden. I en urolig tid globalt og lokalt kan alle
være tilfredse med et så flot tilsynsresultat.
Med ønsket om en god jul og et rigtig godt nytår.
De bedste hilsner
Lene Wichmann
Forstander
Erindringsfabrikken præsenterer en lille forestilling
Børn og ældre knytter bånd
– Fortælling, sang og musik fra begge verdner
Alex på 5 år kan godt lide pizza, og Rudt på 82 år
elsker stegt flæsk og persillesovs. Christian på 5 år
har en Spiderman i plastik, imens Sonja på snart 100
år har et gammelt dukke-komfur i støbejern. Mange
ting har forandret sig, men én ting har både børn og
ældre til fælles – de spiser alle risengrød med smør
og kanel, når det er jul.
Erindringsfabrikken har i de sidste ni uger samarbejdet med Søndervang Plejehjem om et generationsprojekt, hvor en gruppe børn og en gruppe ældre fast
mødes én dag om ugen. Vi afslutter nu forløbet i en
lille forestilling bestående af små fortællinger, rim og
remser, dans, sang og musik. Forestillingen spiller for
børnehavebørn, beboere, pårørende og andre interesserede.
Forestillingen spiller den 3. december kl. 10
i Værkstedet. Vel mødt.
Projektet er støttet af Frederiksberg Kommune og
FrederiksbergFonden
7
Meddelelser fra Værkstedet
December er ifølge vores kalender årets første vintermåned som varsler mørke og kulde. Men december er
også glæden og forventningens måned hvor vi traditionen tro bliver grebet af en trang til at være godgørende
mod andre, i december giver vi til hinanden.
Den 21. december er det solhverv som er årets korteste
dag, herefter går vi langsomt men sikkert mod lysere
tider. I Værkstedet i december måned skal vi naturligvis
julehygge, synge julesange, se Lucia optog, til julefrokost og meget andet.
Må i alle have en rigtig god december og I ønskes en
glædelig jul og godt nytår her fra os i Værkstedet.
Julehygge med sangkor i Værkstedet
Onsdag den 2. december klokken 13.30 julehygger vi i
Værkstedet. Vi synger julesange og snakker om julens
traditioner. Måske laver vi en lille juleleg eller læser
et juleeventyr. Vi slutter af med julekage og varm kakao. Klokken 16.30 kommer der et julekor fra Frederiksberg hospital og synger julesange for os.
Julebanko
Fredag den 4. december klokken 13.30 afholder Værkstedet årets Julebanko. Her vil gevinsterne være pakket ind som ”julegaver” og der vil være sidegevinster
8
til de heldige ved vinderen. Kom og vær med til en
rigtig hyggelig eftermiddag. Efter endt spil får vi kaffe
og en god kage.
Filmklip fra 1930’erne
Mandag den 7. december klokken 18.30 viser vi filmklip fra 1930’erne. Det er små filmklip på en fem minutters varighed som vi bagefter snakker lidt om. Det
plejer at være sjovt at se klippene og tit vækker de
minder frem.
Plejeboligerne bager og holder julehygge
Onsdag den 9. december klokken 10.00 bager Plejeboligerne julekager til vores julefrokost. Det er en rigtig
hyggelig tradition som afsluttes med at pårørende,
om eftermiddagen kommer forbi og får smagsprøver
med mere.
9
Meddelelser fra Værkstedet
Huset holder julefrokost
En anden tradition er Søndervangs julefrokost som i
år afholdes den 10. december klokken 12.00. Igen i år
vil der udover en rigtig god frokost og hyggeligt samvær være en ”kendt” kunstner som vil underholde os
med julesange med mere. Vel mødt.
Anette Bohn fortæller om ”julen før og nu”
Fredag den 11. december klokken 13.30 har du muligheden for at høre om ”Julen før og nu”. Det er Annette
Bohn som de fleste kender fra hendes mange andre
fortællinger, som denne gang vil bringe viden samt
julestemning til os.
Julehygge med irsk kaffe, klatkager og pakkespil
Mandag den 14. december klokken 18.30 i Værkstedet holder vi julehygge med irsk kaffe, klatkager og
pakkespil. Alle som har lyst til at komme skal tage en
”julegave” med til cirka 20 kroner, som vi så sammen
med alle de andre pakker spiller om.
10
Lucia optog
Onsdag den 16. december klokken cirka 16.00 vil der
gå Lucia optog her på plejehjemmet. Lucia pigerne
som kommer fra Godthåbs kirken starter oppe på
Grøn afdeling. Derefter går turen ned gennem huset
og hen til spisestuen hvor det slutter klokken cirka
16.30.
Julequiz
Fredag den 18. december klokken 13.30 vil du kunne
blive testet i din viden om julen. Hvorfor holder vi jul
og hvorfor giver vi gaver til hinanden? Kom og vær
med til en hyggelig stund mens din hjerne laver julegymnastik. Vi slutter af med kaffe og kage.
Quiz – Otto Leisner spillet
Alle kender og husker Otto Leisner. Mandag den 21.
december klokken 18.30 quizzer vi med Otto Leisner
spillet, som er fyldt med finurlige og sjove spørgsmål.
Kom og dyst imod hinanden i venskabelige rammer
helt i Otto Leisner ånd.
11
Meddelelser fra Værkstedet
Julehygge med gløgg og æbleskiver
Lille juleaften klokken 13.30 vil der i Værkstedet være
mulighed for at komme forbi til en hyggelig snak,
gløgg og lune æbleskiver. Måske sætter vi noget god
julemusik på anlægget. Vel mødt.
Vi lytter til julemusik
Mandag den 28. december klokken 18.30 spilles der
julemusik i Værkstedet. Der vil være lidt for enhver
smag og skulle du have ønsker så kom endelig forbi
Værkstedet og giv dem til kende.
Mangler du
kopper, tallerkner eller
knive og gafler af dit eget?
Så kan det være, at du kan finde det i terapien.
Den første fredag i måneden fra kl. 15.00
(indtil mandag morgen) står der et bord i
terapien over for køkkenet med service,
som kunne være dit!
Venlig hilsen Køkkenet
12
Menuplan for december 2015
Uge 49
Ti. 01.Årstidens fisk med kartofler, dildsovs og
broccoli. Øllebrød med flødeskum
On.02.Forloren and med kartofler, skysovs
og bønner. Karrysuppe med ferskner
To. 03.Krebinetter med kartofler, stuvede ærter og
gulerødder. Rabarbergrød
Fr. 04.Hjerter i vildtsovs med kartoffelmos, blomkål,
drueagurker. Byggrød med kanelsukker og smør
Lø. 05.Kinesisk gryderet med ris og rosenkål
Frugttærte med creme fraiche
Sø.06.Farseret nakkesteg med kartofler, skysovs og
sauteret grøntsager
Appelsinfromage med flødeskum
Uge 50
Ma.07.Bankekød med kartoffelmos, karotter og
rødbeder. Ærtesuppe
Ti. 08.Stegt kylling med kartofler, skysovs, buketblanding og agurkesalat
Fuglereder med hindbærskum
13
On.09.Navarin med kartofler
Kærnemælkssuppe med rosiner
To. 10.Julefrokost (for husets beboer og personale)
Fr. 11.Dampet Laks med kartofler, hollandaisesovs
og gourmetblanding. Hybensuppe med flødeskum
Lø. 12.Boller i karry med ris og ærter. Svesketrifli
Sø. 13.Oksesteg med kartofler, skysovs, bønner og
glaserede perleløg. Fløderand med saftsovs
Uge 51
Ma.14.Spaghetti med kødsovs, spidskålssalat og
dressing. Kartoffel-jordskokkesuppe
Ti. 15.Stegte sild med kartofler, persillesovs og
broccoli. Henkogte ferskner med makronskum
On.16.Porrefars med kartofler, skysovs og gulerødder. Risengrød med kanelsukker og smør
To. 17.Sylte med stuvet kartofler, sennep og rødbeder. Æbleskiver med syltetøj og flormelis
Fr. 18.Hakkebøf med bløde løg, kartofler, skysovs,
rosenkål og drueagurker
Tarteletter med rejer og fiskeboller
14
Lø. 19.Gullasch med kartoffelmos, ovnbagte
rodfrugter og asier. Pære belle Helene
Sø.20.Rødvinsmarineret svinekam med kartofler,
rødvinsovs og bønner
Citronfromage med flødeskum
Uge 52
Ma.21.Enebærgryde med kartoffelmos og broccoli
Abrikosgrød
Ti. 22.Forloren hare med kartofler, skysovs,
rosenkål og ribsgele
Laksemousse med flute og dressing
On.23.Glaseret skinke med kartofler, stuvede
grønkål og karotter
Chokolademousse med flødeskum
To. 24.Aspargessuppe med kødboller (25,- kr.)
Julemiddag om aften
Fr. 25.Oksefilet med kartoffelkroketter, skysovs,
haricots verts og tyttebær
Pandekager med syltetøj
Lø. 26.Benløse fugle med kartoffelmos og
kroblanding. Æblesuppe med kvarkcreme
15
Sø. 27.Svinemørbrad med kartofler, champignonsovs
og ærter. Islagkage
Uge 53
Ma.28.Pølser med varm kartoffelsalat, sennep,
ketchup og råkost
Henkogt frugtsalat med råcreme
Ti. 29.Brændende kærlighed med kartoffelmos og
rødbeder. Ymer med jordbær
On.30. Sprængt oksebryst med peberrodssovs,
kartofler og grøntsagsblanding.
Linsesuppe
To. 31.Kogt torsk med kartofler, sennepssovs, hakket
æg og hakket rødbeder
Chokoladeskål med Romfromage
Ret til ændringer forbeholdes
Det er muligt at få oplyst evt. allegerner i køkkenet
Velbekomme
16
Søndervangs
Julefrokost
Torsdag den 10. december 2015
kl. 12.30 i spisestuen
For husets beboere og personale
Køkkenet har lavet lækker julefrokost med øl og snaps
Derefter kaffe med småkager
Der kommer festlig underholdning
For beboere uden servicepakken er prisen 70 kr.
der betales ved tilmelding i kiosken
Tilmelding på afdelinger og i kiosken senest den 3. dec.
Der kan desværre ikke medtages gæster
Med venlig hilsen
FESTUDVALGET
Til dem der ikke deltager, kan der bestilles madpakke
Senest den 9. december kl. 12.00
Meddelelser fra Værkstedet
Julefilm: ”Jul i den gamle købmandsgård”
Jul i den gamle købmandsgård er en klassisk dansk
julefilm fra 1951 som handler om Ida (Astrid Villaume)
vender tilbage som student fra København.
Her opvartes hun af egnens godsejer Erling Bjerre
spillet af Johannes Meyer. Samtidig er den unge svend
i købmandsgaarden, Carsten (William Rosenberg),
meget betaget af Ida. Da Erling rejser til København
glæder det Idas farmor (Sigrid Neiiendam) meget, da
hun mener at han er en slet fyr. Forholdet mellem
Carsten og Ida udvikler sig og de forlover sig i hemmelighed.
Da Carsten bliver mistænkt for at have en affære
med sin gamle skoleveninde, forlader Ida købmandsgården for at bosætte sig i København. Livet i København er spændende og Ida meddeler familien at hun
ikke kommer hjem til jul. Så viser Erlings sande
karakter sig. Og så bliver der atter jul i købmandsgården.
Vi viser filmen den 30. december klokken 13.30.
18
Invitation
Julekagebagning og gløgg
onsdag den 9. december 2015
Kl. 10.00 Vi mødes i ergoterapien
og begynder vi at bage småkager.
Alle er velkomne til at bage smage og dufte.
Kl. 14.00 inviteres der på lune,
friskbagte småkager og gløgg.
Alle er velkomne også pårørende.
På gensyn personalet i
Søndervang Pleje- og Beskyttede Boliger
TV-antenneforhold
Søndervang har fået leveret et tv-antenne-anlæg, der
medfører at 11 kanaler kan ses.
Dette medfører imidlertid, at også nogle kanaler som
enkelte har kunnet ses privat, ikke længere kan ses.
Dette er et forsøg på at kortlægge omfanget af ønskværdige kanaler med henblik på en forhandling via
bestyrelsen for at flest mulige kanaler kan ses.
Efter diskussion på beboermødet har 2 meldt sig,
nemlig kanal DRK og kanal 2 sport. Med dette indlæg
efterlyses andre kanaler der mangler.
Henvendelse vedr. dette skriv kan ske til undertegnede eller til Jacob i Værkstedet
Med venlig hilsen
Leif Hansen – lejl. 9
Beboerrepræsentant i bestyrelsen
Vi har sagt farvel til
Bent Madsen .................................................................................. Bolig 031
20
Musikunderholdning af Ida Riegels
Mandag den 16. november havde vi igen besøg af Ida
Riegels, som spiller klassisk musik på flere instrumenter. Denne gang havde hun taget Jacob Olsen
med. Han spiller på guitar.
De var ventet med længsel, for mange havde været
glade for Ida Riegels første besøg. Denne aften var
musik inspireret af de spanske toner fra guitaren,
men det var meget blandet musik, hvor noget var
mere kendt end andet. Alle nød den gode musik og
vi glæder os til de kommer igen. Aftenen sluttede af
med et lille glas rødvin og nogle små tapas.
Venlig Hilsen Redaktionsgruppen
21
Info og nyt fra kiosken
Jeg tilstræber at have et varieret og
sæsonbestemt udvalg. For at sikre I
får det I har brug for, er det muligt at
aflevere en bestillingsseddel i kiosken om mandagen
og varerne kan afhentes samme sted om torsdagen.
Kom over i kiosken og nyd en kop kaffe, the
eller lidt koldt at drikke. Inviter gerne dine
gæster med. Der bydes også på lidt musik, et
lunt tæppe og evt. et spil Ludo.
I Kiosken vil der ofte være nyheder, som frisk frugt,
kage/brød fra bageren, blomster eller hvad jeg ellers
finder på.
• Mandage er der linser fra køkkenet i kiosken.
• Mandage er der højtlæsning i caféen kl. 14.30-15.30
og er der pause i december på grund af ferie.
• Torsdag vil der fremover være friske blomster buketter mod forudbestilling
Der vil være varieret frisk brød fra bageren, kager og
brød. Hvis du har særlige ønsker, vil jeg gerne vide
det senest onsdag kl. 14.00.
22
Så længe vejret er til det, er der gåture tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag kl. 14.30. Kom og lav en
aftale med Lone i kiosken.
Der er stadig mulighed for at købe en skrabejulekalender i kiosken, måske det er dig der løber med den
store gevinst.
Cafetime med Birgitte Veit
Torsdag den 3. December klokken 15.00 er der cafétime/studiekreds i cafeen ved kiosken, med pastor
Birgitte Veit ved Mariendals kirke og bestyrelsesformand.
Næste oplæsning er fra Henrik Pontoppidan, som
kan afhentes hos Lone i kiosken.
Lørdag den 5. december er Lone i cafeen fra
kl. 10.00. Kom og få hjælp til at skrive julekort
eller eventuelt pakke dine julegaver ind.
Vi skal også bage æbleskiver og julehygge.
Jeg holder ferie fra den 6. december og er
tilbage igen 21. december. Kiosken vil være
åben som vanligt.
23
Ny udstilling på Gallerigangen
Torsdag den 7. januar klokken 13.00 vil der være
fernisering for den nye udstilling på vores Gallerigang.
Her vil der blive budt på lidt godt til mave og gane.
Denne gang vil det være kunstnerne Winnie Maj Nydahl, Ulla Lyme og Kirsten Kruchow som beskæftiger
sig med naivisme.
Naivisme er en samlende betegnelse for flere retninger i 1900-tallets malerkunst, der tilstræber en vis
barnlighed ved at efterligne børnetegninger og ved at
se stort på perspektiv og anvende mange detaljer i
billederne.
Naivismen fortsætter traditioner i folkekunsten, og
der er ingen akademiske traditioner. Til naivismen
hører også nogle amatører eller søndagsmalere.
Naivismen som kunstretning er en bevidst udtryksform, der blev skabt af Henri Rousseau. I den danske
naivisme er Hans Scherfigs dyremotiver fremtrædende indenfor genren.
Naivistiske tendenser kan også spores hos kunstnere
som Pablo Picasso og Henry Heerup.
Vel mødt.
24
Gæt en sang!
Kan du gætte fra hvilken sang denne linje er taget:
”nu glædes gamle og unge”
(dette er anden linje af første vers i en kendt dansk julesalme)
Titlen på sangen skrives på kuponen nederst på siden,
og afleveres i den sorte postkasse, der hænger
ved siden af døren til Værkstedet (ergo)
inden den 17. december 2015.
Hver måned bliver der udtrukket en vinder
blandt alle rigtige løsninger.
November måneds quizvinder blev: Else Bundvad bolig 205
November måneds quizsvar: ”Skyerne gråner”
December måneds sang er:
Indsendt af:
Afdeling:
25
Spisestuen åbningstider
Morgenkl. 8.00-9.30
Middagkl. 11.30-13.30
Der lukkes kl. 13.00 når der er gudstjeneste.
Aften kl.17.00-19.00
Beboere, som har en aftale med personalet
om hjælp til spisning, bedes besøge spisestuen
i følgende tidsrum:
Middagen
kl. 12.00-12.30
Aftenbuffetenkl. 18.00-18.30
Da der i disse tidsrum er personale
fra plejeboligerne til stede.
Kiosk og Café
I Caféen kan beboere i kioskens åbningstid fra
kl. 10.00-14.00 få kaffe. Der er også mulighed for
at købe øl og vand samt ”en lille én til halsen”.
Tlf. 38 87 32 16 lokal 15
Salg af madbilletter
Hverdage
kl. 10.00-14.00
Helligdage og weekends kl. 11.00-15.00
27
uptime.dk
Månedens navne i december
Fødselsdage
Bolig
01. dec. Kristian Frank Skriver ................................................ 033
05. dec. Aase Hansen .............................................................................. 418
08. dec. Minna Dahl .................................................................................... 021
10. dec. Lillian Seidel Jørgensen ............................................ 220
10. dec. Kirsten Søndergaard ..................................................... 320
12. dec. Leif Hald ............................................................................................ 417
17. dec. Knud Sørensen ...................................................................... 206
18. dec. Karen Hvidkjær Skeie ................................................ 026
24. dec. Gunhild Pedersen ................................................................ 211
27. dec. Ketty Holst ..................................................................................... 212
29. dec. Johanna L. Schwartz ...................................................... 309
30. dec. Kis Frost ............................................................................................ 303
31. dec.
Keld Cordtsen
. . ........................................................................
043
Vi ønsker stort tillykke til alle
Nye beboere
Bolig
Lillian Seidel Jørgensen ............................................................................... 220
Lonny Anna Nielsen ......................................................................................... 414
Poul-Erik og Ingrid Mikkelsen .......................................................... 025