Sådan sikres forsyningen med nærings- stoffer til majs
Transcription
Sådan sikres forsyningen med nærings- stoffer til majs
TEMA: GROVFODER Optimal vand og næring til majs Sådan sikres forsyningen med næringsstoffer til majs Forsyningen med næringsstoffer sikres ved en god strategi for udbringning af gylle, brug af startgødning, supplering med kalium og bor samt opfølgning med planteanalyser. Landskonsulent Martin Mikkelsen SEGES [email protected] Majs begynder at optage næringsstoffer fra jorden i større stil i begyndelsen af juni. Optagelsen er størst i juli og afsluttes i begyndelsen i september. Omkring 1. juli er ca. 20% af næringsstofferne optaget, og 1. august er 2/3 af næringsstofferne optaget. Som hovedregel skal næringsstofferne i tilstrækkelige mængder være til rådighed for planterne senest midt i juni. Kvælstof skal udbringes senest midt i juni I 18 forsøg i 2009-2013 har den optimale kvælstofmængde været 117 kg N pr. ha varierende fra 20-252 kg N pr. ha. I 3 forsøg i 2014 har den optimale kvælstofmængde været 101 kg N pr. ha varierende fra 67 til 153 kg N pr. ha. I gennemsnit er den optimale kvælstofmængde under kvælstofnormerne. Det skyldes formentlig, at forsøgene gennemføres på arealer med meget stor eftervirkning af kvælstof. Men variationen mellem forsøgene har været stor. En del af variationen kan skyldes, at en del af kvælstoffet udbragt ved såning er tabt ved udvaskning. Størst risiko for tab af kvælstof i vækstperioden er der på den grovsandede jord, mens risikoen er minimal på lerjord. Derfor er det på den grovsandede jord, at man skal afpasse gødningsstrategien for at minimere tabet ved udvaskning. Det sikreste er at vente med at udbringe hovedparten af kvælstof i gylle eller handelsgødning til første halvdel af juni. Et alternativ er at tilsætte nitrifikationshæmmer til gylle udbragt før såning. Ved gylleudbringning før såning bør dette altid ske umiddelbart bør såning. I forsøg med kvælstof til majs i vækstperioden i 2013 og 2014 er de største udbytter høstet, hvor der er tilsat nitrifikationshæmmer til gylle udbragt før såning, og hvor en del af gyllen eller al gylle er udbragt i juni. Udbringes al gylle i vækstperioden, bør der placeres 30 kg N pr. ha ved såning. Udbringes en del af kvælstoffet i form af gylle før såning, er placering af 10-20 kg Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk kvælstof pr. ha i f.eks. monoammoniumfosfat eller diammoniumfosfat antagelig tilstrækkeligt. Det giver mulighed for at udbringe mere kvælstof i juni enten i form af gylle eller handelsgødning. Gylle og handelsgødning skal udbringes senest midt i juni. Viser der sig senere et behov for tilførsel af kvælstof, kan det udsprøjtes i mindre mængder i begyndelsen af juli. For at reducere risikoen for bladsvidninger bør der anvendes amidkvælstof, f.eks. urea, og der bør ikke sprøjtes i stærk sol og ved høje temperaturer især under tørre forhold. Fosfor Indholdet af fosfor i majshelsæd er ca. 2 g pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha fjernes 28 kg fosfor pr. ha. Kvæggylle indeholder omkring 0,9 kg fosfor pr. ton. Med 40 ton gylle pr. ha tilføres 36 kg fosfor pr. ha, som overvejende er vandopløselig. Selvom der tilføres tilstrækkelig fosfor med husdyr- 2015 73 14 TEMA: GROVFODER 14 Optimal vand og næring til majs gødning, er der god økonomi i at placere fosfor i startgødning. Mængden af placeret fosfor afpasset efter fosfortallet og mulighederne for rodudvikling er vist i tabel 1. Kalium Indholdet af kalium i majshelsæd er ca. 10 g pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha fjernes 140 kg kalium pr. ha. På sandjord bør denne mængde tilføres ved kaliumtal under 5,0 enten i husdyrgødning eller handelsgødning. Kalium kan ligesom kvælstof udvaskes. Derfor kan udbringning af gylle i vækstperioden være med til at stabilisere forsyningen af kalium. Kommer indholdet af kalium i tørstof i helsædsensilage under 7-8 gram pr. kg tørstof, kan kalium have begrænset udbyttet i majs. Viser en planteprøve i juni under 2,5% kalium i tørstoffet, kan der være økonomi i at tilføre 75 kg kalium pr. ha. Magnesium Indholdet af magnesium i majshelsæd er ca. 1,2 g pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha fjernes 17 kg magnesium pr. ha. Magnesiummangel er normalt ikke et problem, hvor majs tilføres husdyrgødning, og hvor kalkning foretages med magnesiumkalk eller dolomitkalk. Kvæggylle indeholder omkring 0,5 kg magnesium pr. ton. Med 40 ton gylle pr. ha tilføres 20 kg magnesium pr. ha, som overvejende er vandopløselig. Svovl Indholdet af svovl i majshelsæd er 0,9 g pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. 2015 74 Tabel 1. Anbefaling af placeret fosfor til majs. Majs Fosfortal 2 4 6 Kg fosfor pr. ha Gode muligheder for rodudvikling 1) Dårlige muligheder for rodudvikling 2) 15 10 0 15 15 10 Alle milde områder, hvor jordstrukturen er god, og såbedet er godt. På JB 1 og 3 skal humusindholdet være over 2,5%, og i kornrige sædskifter skal der på sandjord have været majs i sædskiftet inden for de seneste 2-3 år. 1) 2) Andre situationer, det vil sige kølige arealer (lavtliggende eller fjernt fra kysten), svære lerjorde med en dårlig struktur, lette lyse sandjorde med mindre end 2,5% humus, i et tørt og løst såbed samt første år efter flere års korndyrkning på sandjord. ha fjernes 12,6 kg svovl pr. ha. Kvæggylle indeholder 0,47 kg svovl pr. ton gylle. Med 40 ton gylle pr. ha tilføres 19 kg svovl pr. ha, som overvejende er organisk bundet. På arealer, som jævnligt tilføres husdyrgødning, er svovlmangel som regel ikke et problem. Da optagelsen af svovl først begynder i juni, kan mineraliseringen af svovl i jorden som regel følge med til at forsyne majs med svovl. På arealer, som ikke er tilført større mængder husdyrgødning i tidligere år, bør der tilføres 10-15 kg svovl pr. ha. Mangan Indholdet af mangan i majshelsæd er ca. 19 mg pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha fjernes 260 g mangan pr. ha. Kvæggylle indeholder omkring 16 g mangan pr. ton. Forsyningen med mangan til planterne afhænger overvejende af reaktionstallet og af jordens iltningsgrad. Jo højere reaktionstal og jo mere løs og tør jorden er, jo dårligere forsyning er der med mangan til planterne. Behovet for tilførsel er størst på løs sandjord med højt reaktionstal. Forsøg i 2008 på grovsandet jord gav ikke merudbytte for udsprøjtning af 2 x 2,5 kg mangansulfat, selvom majsen viste symptomer på manganmangel. Før første behandling blev PEU-værdien målt med mangantesteren NM Easy 55. I gennemsnit af de to forsøg er målt en værdi på 72, hvilket normalt indikerer stærk manganmangel. To forsøg i 2014 med udsprøjtning af 2 x 2 liter Biomangan 180 NS, hvor der også udbringes 100 g N og 500 g S, har givet et ikke signifikant merudbytte på 5,8 a.e. NEL20 pr. ha. Ved anlæg er PEU-værdi målt til 75, og ved tilførsel af mangan er PEU-værdien ved måling 14 dage senere forøget til 90, som generelt betragtes som værende grænseværdien for optimal vækst. Forsøgene tyder på, at majs ikke er særlig følsom for manganmangel. Desværre ser det ud til, at måling af PEU-værdien med en grænseværdi på 90 ikke er en sikker metode til at afsløre manganmangel. På sandjord kan manganmangel modvirkes ved at holde reaktionstallet på et moderat niveau og sørge for, at såbedet pakkes før såning. Bor Indholdet af bor i majshelsæd Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: GROVFODER Optimal vand og næring til majs er ca. 8 mg pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha fjernes 112 g bor pr. ha. Kvæggylle indeholder ca. 2,4 g bor pr. ton. Med 40 ton gylle tilføres ca. 96 g bor pr. ha. Forsyningen med bor til planterne er lavest ved et højt reaktionstal, og hvor jorden er tør og løs. Der findes kun få forsøg med udsprøjtning af bor, og behovet for tilførsel af bor er derfor usikkert bestemt. I 2 forsøg i 2008 gav udsprøjtning af 1 liter YaraVita Bortrac pr. ha et stort signifikant merudbytte på 11,3 afgrødeenheder pr. ha. I 2 forsøg i 2014 er der høstet et merudbytte på 9,8 afgrødeenheder pr. ha for udsprøjtning af 2 x 2 liter Biobor 150 pr. ha, som dog ikke er signifikant. Både i 2008 og 2014 har det været tørt. Behovet for bor er som regel størst under tørre forhold. I forsøg i 1995-1997 og i 20032004 har placering af en borholdig gødning ikke påvirket hverken udbytte eller kvalitet. På sandjord kan det være aktuel at tilføre bor i vækstperioden især på løs og tør sandjord med et højt reaktionstal. Forsøgene tyder på, at der generelt ikke er behov for tilførsel af zink til majs især på arealer, der jævnligt tilføres husdyrgødning. ■ Zink Indholdet af zink i majshelsæd er ca. 22 mg zink pr. kg tørstof. Ved et udbytte på 14 ton tørstof pr. ha bortføres 308 g zink pr. ha. Kvæggylle indeholder omkring 12 g zink pr. ton. Med 40 ton gylle pr. ha tilføres 480 g zink pr. ha, som overvejende er organisk bundet. Forsøg i 20072008 og i 2011 er der ikke høstet merudbytte for placering af startgødning med zink. I 2014 har udsprøjtning af 2 x 2 liter zinktrac givet et lille men ikke signifikant merudbytte. Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk 2015 75 14