Shared decision-making og medinddragelse af den
Transcription
Shared decision-making og medinddragelse af den
Shared decision-making og medinddragelse af den mandlige patient i klinisk praksis. Bachelorprojekt Antal tegn: 71.997 Julie Kjeldby Bondrup Jensen – 675645 Anemone Naur – 673105 Modul 14 F2012C Dato for aflevering: 02.06.15 Institut for sygepleje- Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Gitte Rom Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift Resumé Indenfor den seneste årrække er der kommet mere fokus på vigtigheden af medinddragelse af patienterne og pårørende i det danske sundhedsvæsen. Det ses, at medinddragelse kan have en positiv effekt på patienternes oplevelse af indlæggelsesforløbet. Det belyses af forskellig evidens baseret forskning, at der til brugen af medinddragelse kan benyttes kommunikationsværktøjet Shared decision-making (SDM). Der undersøges i projektet, om patienterne føler sig medinddraget, samt om sygeplejerskerne anvender SDM i daglig klinisk praksis. Projektet tager afsæt i humanvidenskaben. Den videnskabsteoretiske position er overvejende hermeneutisk. Metoden, der er anvendt, er det kvalitative forskningsinterview. Der er interviewet patienter samt sygeplejersker. Det konkluderes, at SDM ikke bliver opfyldt i tilstrækkelig grad i den kliniske praksis. Sygeplejerskerne mangler konkrete færdigheder i anvendelsen af SDM, hvilket resulterer i, at patienterne ikke føler sig medinddraget under indlæggelse. Side 2 af 61 Abstract Within the past few years there has been increased focus on the importance of patient and caregiver involvement in the Danish health system. It appears that inclusion can have a positive effect on patients' experience of their hospital stay. This is backed by research evidence concluding that the use of the communication tool Shared decision-making (SDM) can aid in patient involvement. The project examined whether patients feel involved and if nurses use SDM in daily clinical practice. The project is based on social science and the scientific theoretical position is predominantly hermeneutic. The method used is qualitative research interviews of patients and nurses. It can be concluded that SDM is not utilized sufficiently in clinical practice. The nurses lack specific skills in the use of SDM, which results in patients that do not feel involved during hospitalization. Side 3 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling .......................................................................... 5 1.1 Shared decision-making: ........................................................................................... 6 1.2 Kronisk sygdom: ........................................................................................................ 8 1.3 Samfundsmæssigt perspektiv: ................................................................................ 10 1.4 Manden som patient: ............................................................................................... 10 1.5 Systematisk litteratursøgning:................................................................................ 11 2. Afgrænsning ................................................................................................................... 12 3. Problemformulering ...................................................................................................... 13 4. Metode og teori .............................................................................................................. 14 4.1 Den videnskabsteoretiske position: ........................................................................ 14 4.2 Metode til indhentning af det empiriske materiale: ............................................. 15 4.3 Data indsamlingsmetode. ........................................................................................ 15 4.4 Juridiske og etiske overvejelser: ............................................................................ 16 4.5 Analyse metode ........................................................................................................ 17 4.6 Teoretisk referanceramme: .................................................................................... 19 4.6.1 Zoffmanns relationstyper. ................................................................................... 19 4.6.2 Svend Aage Madsen: .......................................................................................... 19 4.6.3 Shared decision-making model .......................................................................... 20 5. Analyse ............................................................................................................................ 21 5.1 Medinddragelse og SDM. ........................................................................................ 21 5.2 Manden som patient ................................................................................................ 22 5.2.1 Sygeplejerskens syn på manden som patient:..................................................... 24 5.2.2 Relations dannelse .............................................................................................. 25 5.3 Kvaliteten af sygeplejen .......................................................................................... 27 5.3.1 Kvalitetssikring ................................................................................................... 27 6. Diskussion ....................................................................................................................... 29 7. Konklusion ..................................................................................................................... 31 8. Perspektivering .............................................................................................................. 32 9. Litteraturliste ................................................................................................................. 34 10. Bilagsfortegnelse .......................................................................................................... 38 Side 4 af 61 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Forud for dette bachelorprojekt har begge studerende været på valgfaget "forskningsmetoder" på modul 13. Vi har udarbejdet et pilotprojekt ,der omhandler, hvordan patientenerne oplever at blive informeret under indlæggelsesforløbet. Yderligere hvordan det psykosociale aspekt varetages af sygeplejersken. I vores pilotprojekt har vi interviewet 2 patienter indlagt på en kirurgisk afd. Under vores analyse af det indsamlede empiri, kom det til udtryk, at begge informanter samt pårørende ikke følte sig tilstrækkeligt medinddraget samt informeret i eget sygdomsforløb. "Jeg synes bare, det er lidt hast, det er den fornemmelse jeg får, at det bliver forhastet. Det er ikke en maskine, man skal fikse, det er et menneske. Jeg har bedt om lidt information og journalen, så jeg selv kan følge med i, hvad der sker i mit sygdomsforløb. Det får man ikke, med mindre man selv beder om det. Jeg synes, man burde få denne klarhed og information, uden man selv behøver at bede om det"(Patientudtalelse 2015). Pilotprojektet har ført til en undren over, hvordan sygeplejersken får medinddraget patienten i eget sygdomsforløb og i den fælles beslutningstagen under indlæggelsen. Vi ønsker at undersøge, om patienten bliver medinddraget i beslutninger vedrørende indlæggelsesforløbet, samt om relationen har en betydning for dette. Vi er som sundhedspersonale forpligtet til at arbejde ud fra sundhedsloven (2014). Ifølge kapitel 5, patienternes ret til medindragelse, der bl.a. dækker over det informeret samtykke, skal dette sikre, at patienterne er informeret og medinddraget i beslutningstagningen. Yderligere påpeger sundhedsloven følgende i §16: “Patienten har ret til at få informationer om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om mulige bivirkninger og komplikationer"(ibid.) Sygeplejerskens virksomhedsområder er rettet mod mennesker, som har behov for sygepleje. Disse indeholder 4 forskellige områder: at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje (De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2014). I dette projekt, er det virksomhedsområdet at formidle, vi primært har fokus på. I retningslinjerne nævnes der bl.a., at det i praksis skal sikres, at der udøves : "Respekt for selvbestemmelse – det vil sige, at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg" (ibid.). Vi ønsker at undersøge, om patientens ret til selvbestemmelse bliver efterkommet i klinisk praksis? Det er i vores pilotprojekt fremkommet som en mangel. Side 5 af 61 1.1 Shared decision-making: Videns centeret for brugerinddragelse i sundhedsvæsnet har som fokus at indsamle, kvalificere og udvikle viden (Vibes 2015). Denne viden omhandler erfaringer i relation til inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsnet. Deres definition på brugerinddragelse lyder således: " Ved inddragelse i eget forløb forstås således, at patienten er involveret i planlægning og beslutninger af betydning for egen sygdomssituation. Beslutningsstøtteværktøjer, som f.eks. Shared decision-making, hvor den sundhedsprofessionelle og patienten deler viden gennem dialog, kan styrke patientens forudsætninger for inddragelse i eget forløb." (Ibid.). Vi ønsker at undersøge, hvorvidt patienterne er med til at tage beslutninger for deres eget sygdomsforløb under indlæggelse i sundhedsvæsnet. I følge Sundhedsstyrelsens rapport, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (2008), belyser dokumenteret forskning, at patientinddragelse har en positiv virkning på behandlingsudfald samt patient tilfredshed. Det ses, at patienter, der bliver medinddraget i eget sygdomsforløb, viser mere interesse under indlæggelsen og responderer bedre på behandling. Vi ønsker at undersøge, hvordan det sker i praksis, samt hvordan sygeplejersken bidrager gennem hendes egen profession til at højne patienttilfredsheden? Rapporten sætter fokus på et særlig begreb for patientinddragelse, som sundhedspersonalet kan anvende i daglig klinisk praksis. Dette kaldes Shared decision-making (SDM) og på dansk fælles beslutningstagen. SDM er et af de nyere begreber, der kan anvendes som redskab til at skabe øget indflydelse og deltagelse fra patienterne. Begrebet tager udgangspunkt i at lægen formidler den medicinske viden til patienten, og at patientens perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale. SDM stræber imod at etablere et partnerskab mellem sundhedspersonalet og patienten igennem dialog, så der ikke opstår en magtrelation. Det belyses i rapporten, at udveksling af viden samt information er en vigtig forudsætning for, at begrebet kan udføres i klinisk praksis. Rapporten tager primært udgangspunkt i at det er lægerne der formidler (ibid.). Vi ønsker at undersøge, om sygeplejerskerne også anvender SDM, da det efter egne observationer primært er sygeplejersken, der er omkring patienten i daglig klinisk praksis. Da sygeplejersken har bedre mulighed for at skabe en god relation til patient samt pårørende, ønsker vi at se på, hvordan sygeplejerskens og patientens relation kan bidrage til patientinddragelse gennem SDM? Side 6 af 61 Artiklen Shared decision-making: A model for Clinical Practice (Elwyn G et. al. 2012), definerer begrebet SDM som følgende: "En tilgang til at opnå fælles beslutningstagen hvor personalet og patienterne deler den bedst tilgængelige evidens, når de står med den opgave at træffe beslutninger, og hvor patienterne støttes til at overveje mulighederne for at opnå et evidensbaseret valg, der er det bedst mulige for den enkelte patient" (ibid.). Artiklen påpeger, at selvom der findes meget dokumenteret evidens for SDM, er der en stor mangel på dokumentation af, hvordan man anvender SDM I klinisk praksis. Der bliver uddybende beskrevet, at sundhedspersonalet tvivler på, om patienterne ønsker medinddragelse I eget sygdomsforløb grundet manglende evne til at overskue de vigtige valg indenfor behandlingsmulighederne. Noget sundhedspersonale hævder, at de allerede anvender SDM på trods af, at undersøgelser af patienternes erfaringer tyder på, at dette generelt ikke er tilfældet (Ibid.) Dette har ført til en undren over, hvor vidt patienterne og sundhedspersonalet deler den samme oplevelse af SDM? I artiklen, medinddragelse i egen pleje og behandling, der er publiceret på DSR (Færch og Harder 2009), er der beskrevet relevante begreber omhandlende fælles beslutningstagning. Disse er blandt andet: Deltager i eget sygdomsforløb og medinddragelse. Der sættes i artiklen spørgsmålstegn ved, om der er reel mulighed for at anvende medinddragelse i det danske sundhedsvæsen? Samt hvilken betydning inddragelsen har for kvalitetsudviklingen og ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsnet. For at definere medinddragelse, er der i artiklen lavet et litteraturstudie, hvor der er anvendt søgeordene: Medinddragelse, bruger-inddragelse/-indflydelse, patientinddragelse og patientdeltagelse (74 hits). Gennemgangen af de 74 artikler påviser, at alle disse begreber bruges men ikke defineres i den enkelte artikel (ibid.). Der mangler en afklaring af, hvordan man præcis kan anvende medinddragelse i sygeplejen. Yderligere virker det som om, at ordene bliver brugt tilfældigt i artiklerne (ibid.). Det er yderligere nævnt, at ingen sygeplejeteoretikere taler direkte om medinddragelse, men at medinddragelsen bliver set som god og omsorgsfuld sygepleje. Konklusionen er, at patienterne ofte ønsker at blive inddraget i egen pleje og behandlingsmuligheder, men der via forskning og patientberetninger vidnes om utilstrækkelig inddragelse under indlæggelse. Der sættes spørgsmålstegn i artiklen om, hvorfor sygeplejerskerne på trods af et evidens baseret grundlag samt sundhedspolitiske hensigtserklæringer, som støtter op om medinddragelsens positive effekt, ofte ikke formår at inddrage patienten i praksis? (ibid.). Side 7 af 61 Yderligere opleves det, at sygeplejersken føler, hun har formået at inddrage patienten, uden patienten mærker til denne inddragelse. Der nævnes, at et af faldpunkterne kan være, at der ikke findes en fælles model for, hvordan man inddrager patienterne i beslutningstagningen. Det er derimod op til den enkelte afdelingsleder eller sygeplejerske at vælge, hvordan det skal implementeres på de individuelle afdelinger. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan sygeplejerskerne bruger inddragelse i praksis, og om patienterne føler, de bliver inddraget samt hørt i beslutningstagningen. I forskningsartiklen ”Desire for information and involvement in treatment decisions: Elderly cancer patients´ preferences and their physicians´ perceptions” (Elkin et. al 2007), er der forsket i, hvorvidt ældre patienter i alderen 70 år og op efter med nyligt diagnosticeret cancer, ønsker medinddragelse i behandlingsforløbet. De medvirkenes patienters læger blev spurgt indtil deres oplevelser af patienternes ønsker og præferencer under et seperat interview. Patienterne var under interviewet ligeligt fordelt på kønnene. Metoden var et struktureret interview med 62 forskellige spørgsmål, delt op i fire temaer: Præferencer for at kende til overleveles raten, medvirkning til at tage beslutninger, indvilgelse i behandlings muligheder, samt hvilken social baggrund og daglig funktionsevne patienten havde. Det forekom, at under behandlingsforløbet ønskede cirka halvdelen af patienterne (52 %) en passiv rolle i beslutningsprocessen. I lægernes interview kom man frem til, at der kun i ca. 44 % af tilfældene, forekom overensstemmelse i lægernes opfattelse af patientens præferencer og ønsker for forløbet. Konklusionen på forskningen er dermed, at det ikke er forudsigeligt, hvor meget patienten ønsker at deltage i eget sygdomsforløb. Derfor finder vi det vigtigt at inddrage samt informere patientenerne i beslutningsprocessen. Vi finder det vigtigt, at der tages højde for patientens egne ønsker samt præferancer i behandlignsforløbet. Denne artikel er mest henvendt til, hvor vidt lægerne inddrager patienterne på deres egne præferencer. Den er dog stadig relevant, da den belyser, at patientens ønsker ikke altid er som vi tror, og det derfor er vigtigt at behandle alle patienterne som individuelle individer. 1.2 Kronisk sygdom: I artiklen, En personcentreret kommunikations-og reflektionsmodel- Fælles beslutningstagen i plejen af patienter med kroniske sygdomme, bliver der sat fokus på, hvordan kommunikation og refleksion i samtalen mellem sygeplejersken og patient påvirker medinddragelsen af patienterne (Harder et. al. 2009). Der bliver i artiklen set på, Side 8 af 61 hvordan sygeplejersken anvender refleksion uden samtalen. I den ikke-situationelle refleksion anvendte sygeplejersken deres generalle viden baseret på forskning og erfaring, hvorimod der i den situationelle refleksion også blev anvendt viden fra hver enkelt patients situation. Når den situationelle refleksion var tilstede, kunne sygeplejersken støtte patienterne i deres egne overvejelser ang. behandling og sygdomsforløb. Dette, gav sygeplejersken mulighed, for at hjælpe patienten til at få uddybet de emner, der var vigtige for den enkelte patient. Det blev konkluderet, at der sjældent fandt fælles refleksion sted, hvilket medførte, at sygeplejersken og patienten sjældent fandt fælles indsigt i patientens situation, og derved blev beslutningerne taget ud fra en sundhedsprofessionel vinkel (ibid.) På baggrund af dette, ønsker vi at undersøge, hvordan og hvilke redskaber sygeplejerskerne anvender i den kliniske samtale i daglig klinisk praksis, som kan støtte brugen af SDM? For at vi som sygeplejersker kan medvirke til at yde patientcentreret omsorg samt styrke de kronisk syge patienters empowerment i eget sygdomsforløb, anses det som en forudsætning at der lægges vægt på den fællesbeslutningstagen, og at det sker i fællesskab mellem patient og den sundhedsprofessionelle (ibid.). Patienter med kroniske sygdomme står overfor at skulle tage mange beslutninger samt ansvar for deres sygdom. Dog oplever kronisk syge patienter, der anses som værende ressource stærke og med god sygdomsindsigt, at de sundhedsprofessionelle undervurderer deres erfaringsbaseret viden i beslutningstagningen (Ibid.). Hvordan kan vi som sygeplejersker bliver bedre til at vurdere vores patienters erfaringsbaseret viden i klinisk praksis, og hvilke barrierer kan være grunden til at vi ikke altid som sundhedsprofessionelle formår at tage højde for vores patienters perspektiver og bruge disse i beslutningstagen? Særligt kommer det til refleksion hos os, hvordan mon den mindre resurse stærke patientgruppe af kronisk syge patienter oplever at blive medinddraget i den kliniske beslutningstagen, når selv de resurse stærke patienter giver udtryk for ikke at føle sig medinddraget. Disse spørgsmål kan være med til at få konkretiseret, hvilke områder af sygeplejen, vi skal have mere fokus påf or at opnå en bedre medinddragelse af patienterne i den fælles beslutningstagen. Set udfra et samfundsmæssigt perspektiv, kan dette understøttes af den danske kvalitetsmodel, med retnings linjen Patientens og pårørendes inddragelse som partner, der har følgende til formål: "At patienters og pårørendes viden, ønsker, behov og kendskab til egen situation efterspørges og anvendes i behandlingsforløbet, og at de kan få indflydelse og Side 9 af 61 mulighed for at handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom, med respekt for at hensynet til patienten er det overordnede mål"( DDKM 2012). 1.3 Samfundsmæssigt perspektiv: Vi har valgt at have fokus på den ældre medicinske patient diagnosticeret med KOL, da dette er en kronisk folkesygdom, som ca. 340.000 mennesker lever med (Danmarks lungeforening 2013). Yderligere forekommer der ca. 23.000 indlæggelser på danske hospitaler årligt grundet KOL (ibid.). En patient, der bliver indlagt med KOL, er typisk indlagt mellem 3-10 dage. Disse indlæggelser koster det danske sundhedsvæsen mange penge. KOL koster op mod ca. 3 milliarder årligt i sygehus- og sygesikringsomkostninger, svarende til 10 % af de samlede udgifter til personer over 40 år (ibid.). Mange af disse indlæggelser er genindlæggelser. En genindlæggelse er defineret som en akut indlæggelse, som finder sted indenfor 30 dage efter udskrivelse fra sygehus, uanset på hvilket sygehus genindlæggelsen finder sted (Regioner 2009). Det fremgår i sundhedsstyrelsens rapport, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (2008), at patienterne responderer bedre på behandlingen ved hjælp af medinddragelse. Det kan derfor tænkes, at nogle af genindlæggelserne kan undgås, hvis patienterne er bedre inddraget i egen sygdom og føler sig informeret. Der er ifølge regeringen fremlagt et nyt udspil på sundhedsområdet (Jo før – jo bedre | Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle)(Regeringen 2014). Der er afsat 1,5 mia. kr til kronisk syge, hvor målet er at reducere antallet af genindlæggelser hos KOL patienter med 20 %( ibid.). Da der er stort fokus på dette emne rent samfundsøkonomisk, finder vi det relevant at tage op til undersøgelse, hvorvidt SMD kan medvirke til, at patienterne påtager sig en mere aktiv rolle i eget sygdomsforløb, og om dette kan medvirke til en reducering af genindlæggelser? 1.4 Manden som patient: Når vi, som sundhedspersonale, skal arbejde med mænd i rollen som patienter, har det vist sig som en forudsætning, at vi tilegner os en række kommunikative og relationelle kompetencer. Dette styrkes på baggrund af undersøgelser, der viser, at de mandlige patienter påpeger, at der kunne ske forbedringer på områder vedrørende planlægning, information om behandling, efterbehandling, samt kontinuitet i sygdomsforløbet (Madsen 2014). Det ses, at mænd ikke engagerer sig i særlige høj grad i rollen som patient, men lægger mere fokus på livet efter indlæggelse. De negligerer det at være patient og ønsker ikke at påtage sig en aktiv patientrolle (ibid.). Ved at vi, som sygeplejersker, inddrager Side 10 af 61 patientens køn i vores overvejelser omkring medinddragelse, sættes der fokus på, hvordan vi bedre kan støtte patienterne og forbedre vores kommunikation til dem (ibid.) Vi ønsker at undersøge, om sygeplejerskerne i deres daglige arbejde tager højde for forskellen på kønnet af deres patienter? Samt hvilke aspekter der fylder særligt hos mænd under indlæggelsesforløbet ? og hvordan opnår vi at få medinddraget mændene i egen behandling, når flere undersøgelser beskriver ,at mænd generelt bare har svært ved at forholde sig til den aktive patient rolle? 1.5 Systematisk litteratursøgning: Til at belyse vores problemstilling med udviklings- forsknings- og evidensbaseret viden, har vi benyttet os af tre forskellige former for litteratursøgning. Den ikke systematiske litteratursøgning, kædesøgning og den systematiske litteratursøgning. Vi har benyttet os af den ikke systematiske litteratursøgning til at indhente materialer i form af rapporter og pjecer b.la. fra sundhedsstyrelsen. Vi har benyttet os af kædesøgning ud fra et kandidat speciale omhandlende medinddragelse, skrevet af Jane Færch (Færch 2008) og forholdt os kritisk til litteraturen, da denne var af ældre dato. Desuden fandt vi ikke hendes referencer brugbare til at belyse vores problemstilling. Under vores systematiske litteratursøgning har vi b.la. søgt i databasen CINAHL, da denne rummer relevante forskningsartikler b.la. med henblik på evidens- og forskningsbaseret sygepleje. Da vi er særligt interesseret i at finde forskning samt litteraturstudier, der belyser problemstillingen fra sygeplejerskens og patientens synsvinkel, mener vi, at CINAHL er god at bruge, da denne indeholder meget kvalitativ forskning (Hørmann 2013). Databasen indeholder referencer til ca. 3000 tidsskifter, herunder Sygeplejersken og Klinisk sygepleje. Yderligere dokumentationstyper er bøger samt ph.d-afleveringer (ibid.). På CINAHL, fandt vi via vores søgestrategi frem til artiklen "Desire for Information and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer Patients' Preferences and Their Physicians' Perceptions" (Elkin et. al 2007). Se uddybning i søgeprotokol (Bilag 1), samt søgehistorik (Bilag 2). Yderligere har vi benyttet os af databasen Psycinfo, der dækker psykologiske aspekter inden for sygeplejen, sociale forudsætninger og lignende. Her fandt vi frem til artiklen Communication and decision making about lift-sustaining treatment: Examing the Side 11 af 61 experiencens of resident physisicans and seriously-ill hospitalived patients (Deep K et. al. 2008). (Bilag 3). Vi fandt dog ikke artiklen relevant ved den kritiske læsning. For at få en bred søgning, samt få undersøgt vores problemstilling fra forskellige vinkler af, har vi yderligere søgt i databasen PubMed. PubMed er verdens største medicinske database. Hovedområdet er primært medicin, men også sygeplejen dækkes. Det vægtes, at artiklerne, som bliver publiceret på denne database, er blevet peer-revieewed, og at der er udstukket etiske retningslinjer for forskerne. Dette er med til at gøre materialet validt samt at sikre kvaliteten af forskningen (Hørmann 2013). På PubMed fandt vi frem til artiklen: How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? (Wibe T et al 2012), som vi vælger at inddrage i perspektiveringen (Bilag 5). Yderligere søgte vi på Google på SDM. Her fandt vi frem til artiklen Shared decisionmaking: A Model for Clinical practice (2012). Vi udførte en kritisk læsning og vurderede artiklens evidens samt validitet til at være relevant til belysning af vores projekt. 2. Afgrænsning Dette bachelor projekt er inspireret af vores modul 13 opgave, hvor vi har udarbejdet et kvalitativt studie, hvor forskningen konkluderede, at vores indlagte mandlige informanter ikke følte sig tilstrækkeligt medinddraget samt informeret i eget sygdomsforløb. Yderligere er et af sygeplejerskernes virksomhedsområder at formidle (De sygeplejeetiske retningslinjer 2014), hvoraf vi i dette projekt ønsker undersøgt ,om dette sker fyldestgørende. I ovenstående problemstilling fremgår det, at det danske sundhedsvæsen årligt bruger op imod 3 mia. kr. i sygehus- og sygesikringsomkostninger på KOL patienter, hvilket b.la. skyldes mange genindlæggelser ( Regioner 2009). Der bliver i rapporten Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (Sundhedsstyrelsen 2008), belyst at dokumenteret forskning viser, at patienter, der bliver medinddraget i eget behandlingsforløb, responderer bedre på behandling samt viser større patienttilfredshed. Rapporten præsenterer begrebet SDM, der kan anvendes som et redskab til at skabe øget indflydelse og deltagelse fra patienterne af i de behandlingsmæssige beslutninger. Dette for at opnå en god medinddragelse af patienten (Ibid.) Det fremgår I artiklen Medinddragelse I egen pleje og behandling via et litteraturstudie, hvor der er gennemgået 74 artikler omhandlende inddragelse, at det er op til hver enkelt Side 12 af 61 afdeling at udarbejde retningslinjer for brugen af SDM (Færch og Harder 2009). Derudover belyser litteraturen, at sundhedspersonalet ikke altid har den samme opfattelse af, hvad der er bedst for patienten, som patienten selv har. Dette kan medføre, at patienten ikke bliver medinddraget (Elkin et. al 2007). Vi har valgt at have fokus på den kroniske syge mandlige patient på baggrund af forskning, der dokumenterer og beskriver, at selv den ressource stærke patientgruppe, som lever med kronisk sygdom, ikke føler at de sundhedsprofessionelle tager højde for deres erfaringsbaseret viden i SDM (Harder et. al. 2009). Grundet den mandlige patient ofte ikke identificerer sig selv som syg, samt at de negligerer det at være patient (Madsen 2014), kan det give udfordringer i kommunikationen, og dermed vanskeliggøre SDM i daglig klinisk praksis. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken anvender SDM i daglig klinisk praksis, samt hvilke rebskaber hun benytter sig af i denne forbindelse? Tager sygeplejersken højde for kønnets rolle under indlæggelsen, samt hvordan sikre hun at få medinddraget mændene i egen behandling, når flere undersøgelser beskriver, at mænd generelt bare har svært ved at forholde sig til rollen som patient? Set udfra et samfundsmæssigt perspektiv er der meget fokus på økonomien, der bruges på genindlæggelser af kroniske syge, og vi finder det derfor relevant at tage op til undersøgelse, hvor vidt SDM spiller en rolle i form af reduktion af genindlæggelser? (Sundhedsstyrelsen 2008). Vi ønsker at få belyst, hvordan den indlagte mandlige patients adfærdsmønster spiller ind på ,om patienterne ønsker at deltage aktivt i den fælles beslutningstagen under indlæggelsen? Yderligere ønsker vi undersøgt, om kvaliteten af sygeplejen lever op til gældende krav ud fra DDKM (2012). 3. Problemformulering Hvordan anvender sygeplejersken Shared decision-making til den kronisk syge mandlige patient i daglig klinisk praksis? Hvordan oplever den mandlige kronisk syge patient at blive medinddraget i fælles beslutningstagen under indlæggelsesforløbet? Og hvilke konsekvenser kan det have, for kvaliteten af sygeplejen, hvis patienten ikke får mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocessen? Side 13 af 61 4. Metode og teori 4.1 Den videnskabsteoretiske position: Som vores problemstilling lægger op til, arbejder vi inden for humanvidenskaben. Denne kendetegner sig ved at have forståelse af menneskelige handlinger, hvilket vil sige, at der heller ikke er et bestemt facit, på det vi ønsker undersøgt. Humanvidenskaben består af to videnskabsteoretiske positioner, den hermeneutiske og den fænomenologiske (Birkler 2013 ).Vi arbejder grundet vores problemformulering, ud fra en overvejende hermeneutik tilgang. Dette gør vi, da vi via vores forforståelse, der b.la. dækker over vores egen erfaringer på området, samt den nye viden vi har tilegnet os gennem den fundne litteratur, er med til at give os en bestemt opfattelse af, hvordan sygeplejerskerne medinddrager patienterne i fælles beslutningstagen. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan og hvad sygeplejerskerne og patienterne forstår samt tænker om ovenstående emner. Hermeneutikken vil gerne forstå, hvordan mennesker lever, tænker og forstår verden, og er kort sagt læren om forståelse. Den klassiske hermeneutik blev brugt til at fortolke gamle tekster, med forståelse som mål (Dahlager og Fredslund 2013). I den nyere hermeneutik beskriver den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), hvordan begrebet forståelse ikke blot bliver brugt som en metode til at nå et mål, men skal ses som en betingelse, vi skal bruge for at skabe ny viden (ibid.). Når vi skal tilegne os ny viden, gøres det igennem vores forforståelse, som ifølge Gadamer, er de fordomme, vi allerede har på forhånd om et emne eller subjekt. Menneskets fordomme er således vores forventninger og formninger, som kendetegner vores måde at være til stede på. Den hermeneutiske pointe er således den, at vi til en hver tid vil fortolke den verden, vi er en del af (ibid.) Yderligere centrale begreber Gadamer lægger vægt på inden for hermenautikken er den hermeneutiske cirkel, vores situation, horisont, samt horisontsammensmeltning. Under indsamlingen af vores empiri, vil vi benytte os af en mere fænomenologiske tilgang. Dette gør vi, fordi vi ønsker at forholde os mest muligt åbent over for, hvad vores informanter tænker og føler, om de temaer vi ønsker undersøgt. Vi har i fænomenologien mulighed for at benytte os af begrebet epoché, der dækker over, at vi som forskere har mulighed for at se bort fra alle forudfattede holdninger og meninger (Birkler 2013). Edmund Husserl (1859-1938) regnes i dag som fænomenologiens grundlægger, og mener i hans teori, at videnskab skal gå til sagen selv og undersøge bevidsthedsfænomenerne Side 14 af 61 direkte, som de kommer til syne i vores erfaring (ibid.) Derfor vælger vi at benytte en mere fænomenologisk tilgang under indsamlingen af vores empiri. Et vigtigt begreb inden for fænomenologien er livsverden. Denne dækker over den verden eller fænomener, som vores informanter oplever i førstehåndperspektiv. Der lægges vægt på at undersøge selve oplevelsen af et givent fænomen, og videnskab på et fænomenologisk grundlag arbejder således ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (ibid.) Altså hvordan vores informanter selv vurderer, føler og beskriver det at blive medinddraget i eget sygdomsforløb, samt hvordan de oplever, om der benyttes fælles beslutningstagen under indlæggelsen. 4.2 Metode til indhentning af det empiriske materiale: Da vores forskningsformål handler om at få viden om samt forståelse af vores informanters oplevelser, intentioner, handlinger og motiver af forskellige oplevelser, benytter vi os af den kvalitative metode. Den kvalitative metode inddrager informanternes individualitet i den kvalitative undersøgelse (Bjerg 2013).Vi mener derfor, at metoden lægger sig godt op af vores problemformulering. Vi udvælger vores informanter udfra relevansen i forhold til problemstillingen, og ikke udfra om de er repræsentative i forhold til den generelle population (ibid.) Overordnet set er de kvalitative metoder langt mindre systematiske end de kvantitative (Birkler 2013) Der ses på baggrund af ovenstående en sammenhæng af vores videnskabsteoretisk position og den metode der anvendes, da det ifølge Høyer, er vigtigt ,at metodevalgene lægger op til at skaffe data om det ,der ønskes viden om (Høyer 2013). 4.3 Data indsamlingsmetode. Vi anvender under vores dataindsamling det semi-struktureret interview. Ved denne form for interview har undersøgeren på forhånd fastlagt nogle emner, som ønskes belyst (Kvale og Brinkmann 2009). Vi benytter os af det semi-strukturerede forskningsinterview, da dette er oplagt til at beskrive og analysere processer samt forløb som mennesker gennemgår alene eller i grupper (Christensen et al. 2013). Denne metode beskrives til at være velegnet inden for humanvidenskaben (Christensen et. al. 2013). Den giver os som forskere mulighed for at fokusere på vores informanters oplevelser og opfattelser af deres liv og omverden (Kvale og Brinkmann 2009). Dette mener vi, i relation til vores Side 15 af 61 problemformulering er hensigtsmæssigt, da det via denne metode kan give mulighed for at få et uddybet syn på vores på forhånd valgte temaer. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) skal der i almindelige interviewundersøgelser indgå mellem ti til femten informanter, eller indtil man opnår datamætning (ibid.). Grundet bachelorprojektets størrelse samt den tidsramme, vi har til rådighed, vælger vi at inddrage fire informanter. Fordelene, ved at vi benytter os af det kvalitative interview, er , at vi får et indgående og detaljeret kendskab til de fænomener, vi ønsker at undersøge. Ydereligere giver det os mulighed for at opnå indsigt i og forståelse for vores informanters livssituation (Christensen et. al. 2013). En ulempe, som vi er opmærksomme på, er at kvaliteten af undersøgelsen i høj grad afhænger af kvaliteten af hvert enkelt interview (ibid.). Vi har inden interviewet er fundet sted udarbejdet en interviewguide. Denne indeholder forskellige temaer. Vi ønsker at forstå, hvordan vores informanter oplever disse temaer (Bilag 7). Som tidligere nævnt, vil vi under indsamlingen af vores empiri benytte os af en mere fænomenologisk tilgang. Dette anvendes blandt andet, da det ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er en vigtig forudsætning for et godt interview, at intervieweren under hele forløbet er bevidst om sin egen forforståelse, herunder de fordomme der kan komme i spil under interviewet. Dette gør vi for at være tro imod vores informanter, og for at lade deres meninger og holdninger komme til udtryk ,uden at vi negligerer, hvad de siger. Vi får ved denne metode også mulighed for at se på ,om der dukker nye temaer op, der kan belyse vores problemformulering ud fra andre vinkler (ibid.). Efter interviewet er udført, skal materialet transskriberes. Dette gøres for at kunne bruge de mundtlige data til at analysere på. Transskriptionen er en fortolkningsproces, hvor det talte sprog kommer på skrevne tekst (ibid.). Det samme materiale kan komme til udtryk på forskellige måder, alt efter hvordan udskriveren vælger at sætte punktummer samt kommaer (ibid). Vi har valgt at transskribere ordret for at være tro mod det sagte. 4.4 Juridiske og etiske overvejelser: Inden interviewet begynder, informerer vi de fire informanter om deres rettigheder i forbindelse med interviewet, samt at deres data bliver anonymiseret. Dette gør vi ud fra de juridiske retningslinjer, som sikrer at dataindsamlingen overholder de gældende etiske og juridiske overvejelser (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013). Vi indhenter et skriftligt informeret samtykke. For at der kan gives et informeret samtykke, forudsætter det, at patienten er fornuftshabil og kan overskue konsekvenserne af Side 16 af 61 sin stillingtagen til medvirken (ibid.).Vi behandler alle vores former for data udfra persondataloven (nr. 429), der sikrer at informanterne er dækket af de juridiske retningslinjer, når de deltager i forskningsprojektet (Justitsministeriet 2000). Yderligere informerer vi vores informanter om formålet med undersøgelsen, så informanterne er trygge ved at indgå i intervieweundersøgelsen. Under interviewet vil vi have de sygepleje etiske retningslinjer (2014) med i vores overvejelser. Disse ligger blandt andet vægt på, i forbindelse med etisk praksis, at udvise omhu for patientens integritet. Vi bestræber os på at afholde interviewet i et aflukket lokale, så informanten kan føle sig anonym, og vi kan værne om hans/hendes integritet. 4.5 Analyse metode Vi vil udfra vores problemformulering analysere det indsamlede empiri fra en hermeneutisk tilgang. Til dette vil vi benytte os af Dahlager og Fredslunds (2013) firetrins analyse samt åben og lukket kodning. Metoden er beskrevet som en dekontekstualisering, hvor man udtager dele af den indsamlede data for en nærmere betragtning, hvorefter man rekontesktualiserer materialet igen på en ny måde. Denne proces er styret af ens problemformulering (ibid). Første trin: Helhedsindtryk. Her skal hele interviewet samt det transskriberede materiale læses og/eller lyttes igennem for at få et overblik over materialet (ibid). Under første trin af analysen vil vi høre vores interviews igennem flere gange for at danne os et samlet helhedsindtryk. Vi vil transskribere vores indsamlede empiri og læse dette igennem, for at danne os et samlet overblik af vores materiale. Andet trin: Meningsbærende enheder identificeres. Fokus er her, hvad teksten siger. Man skal ikke undre sig over eller prøve at forstå en dybere mening med det indsamlede empiri (ibid.). Under andet trin af modellen ønsker vi at organisere vores materiale. Vi forholder os tro til vores empiri, og vores fokus ligger på hvad vores empiri siger. Vi prøver ikke at forstå en dybere mening med den indsamlede empiri her. Vi ser på, hvilke udsagn vores informanter kommer med og organiserer dem i forskellige temaer. Dette gøres ved hjælp af kodning. Kodning eller kategorisering indebærer, at der knyttes nøgleord til de forskellige udsagn i temaerne i transskriptionen. Dette gøres, så man kan identificere og lave en mere systematisk begrebsliggøreslse af et udsagn (Kvale og Brinkmann 2009). Vi vil benytte os af både åben- og lukket kodning, da disse oftest Side 17 af 61 bruges i flæng. Charmas (2005) definerer koder som umiddelbare, korte udsagn der definere den handling eller oplevelse, der beskrives af interviewpersonerne. Målet er at samle og udvikle kategorier, der giver en fuldstændig beskrivelse af de oplevelser og handlinger, som interviewpersonerne udtrykker. (ibid.). Vi har udfra vores problemstilling en bestemt forforståelse, der leder til vores problemformulering. Denne ønsker vi at belyse med bestemte temaer og benytter os her af lukket kodning. Vi har på baggrund af den fundne litteratur på området en bestemt teoretisk referenceramme, som vi ønsker at analysere vores empiri med. Vi har på forhånd, 5 valgte koder. Disse er information om informanten, medinddragelse og fællesbeslutningstagen, kommunikation og relation, manden som patient og kvalitetssikring. Vi benytter os ligeledes af åbenkodning, da vi er interesseret i at finde ud af, hvad der vægter hos vores informanter, og vi er her opmærksomme på vores forforståelse under kodningen (ibid.). Fordelene ved at benytte den åbne kodning er, at det giver plads til uventede aspekter og emner (ibid.). Vi husker dog at forholde os kritisk og udvælger kun det, der kan belyse vores problemformulering. Under den åbne kodning kom følgende koder til syne: Barriere for fælles beslutningstagen, barriere for sammenhængende sygdomsforløb, videreuddannelsesniveau, kvaliteten af sygeplejen, sammenhængende sygdomsforløb, tillid og tryghed og relation. Tredje trin: Operationaliseringen. Det er her man organiserer kategorierne fra trin to (Dahlager og Fredslund 2013).Da trin to ofte ender ud i en masse forskellige kategorier, skal vi her kigge kritisk på, hvilke der er relevante for vores problemformulering samt se, om der er nogle af kategorierne, der har det samme tema og kan slås sammen til en kategori. Under operationaliseringen har vi kigget vores kategorier grundigt igennem, og diskuteret hvilke der overlapper hinanden. Vi vil her sammenfatte vores koder yderligere. Fjerde trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Dette er sidste trin i analysen, hvor man skal knytte kategorierne sammen. Der vil i dette punkt af analysen fremkomme et mønster, hvor det overordnede tema samler en række andre temaer/kategorier (ibid). Vi har igen gennemgået vores kategorier med nye øjne og har fundet frem til tre hovedkategorier og tre underpunkter. Vi mener, at vores sammenfattede kategorier kan belyse vores spørgsmål i problemformuleringen. Side 18 af 61 4.6 Teoretisk referanceramme: I det følgende afsnit vil vi kort præsentere den udvalgte teori, vi vælger at anvende i analyse af det emperiske matriale. 4.6.1 Zoffmanns relationstyper. Vibeke Zoffmann er sygeplejerske, MPH, ph.d. og har siden maj 2014 været ansat som forskningsleder på forskningsenheden for kvinder og børns sundhed, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet (Phbibliotek 2015 ). Vibeke Zoffmann arbejder udfra en teori, der beskriver tre forskellige relationsformer i mødet mellem den professionelle og patienten (Zoffmann 2013). Jeg-du-distanceret professionel dominans: I denne relation er det den professionelle, der har styringen. Hun tager ikke patientens erfaringer med, og patienten forventes at følge den professionelles forslag. Dette kan føre til, at patienterne får en passiv rolle (ibid.). Jeg-du-sløret sympati: I denne relation bruger sygeplejersken sine egne erfaringer til at skabe kontakt til patienten. Dette kan bl.a. gøres ved at sygeplejersken betoner lighedspunkter i de to parters erfaringsgrundlag (ibid.). Jeg-du- sorteret gensidighed: I denne relation er det både patienten og den professionelle, der deltager aktivt. Patienten ses her som den endelige problemløser, og det er den professionelles rolle at støtte og give viden videre, så patienten kan træffe det bedst mulige valg (ibid.). De tre relations former forekommer sjældent i ren form, hvor den professionelle kan veksle imellem brug af dem. Valget af relations form forventes at ske afhængigt af situationen (ibid.). 4.6.2 Svend Aage Madsen: Vi har valgt at analysere vores empiri udfra Svend Aage Madsens forskning om manden som patient. Madsen er p.hd, chefpsykolog og klinikchef på Rigshospitalet. Han har den seneste årrække forsket i mænds sundhed. Han beskriver via dansk og international forskning, hvilke faktorer der spiller ind på mænds sundhedspsykologi, samt adfærd når det gælder kontakt til sundhedsvæsnet (Madsen 2014). Der bliver i Madsens forskning stillet fokus på, hvordan sundhedsvæsnet kan blive bedre til at imødekomme mænd på forskellige niveauer og tage højde for forskellige aspekter af deres sundhed. Madsens pointe er, at den sundhedsmæssige ulighed imellem kønnet som patient ikke skyldes Side 19 af 61 biologiske forhold, men lægger i psykologiske, kulturelle og samfundsmæssige årsager. Hovedpointen er, at få det danske sundhedsvæsen til at blive bedre til at møde "den maskuline psyke", når det gælder forebyggelse og overordnet forståelse af mandens selvoplevelse som patient (ibid.) Derfor mener vi, at denne forskning vil kunne hjælpe til at belyse vores problemstilling med referencer til hans hovedpointer. 4.6.3 Shared decision-making model Vi vælger at benytte artiklen Shared decision-making: A Model for Clinical practice til at analysere vores empiri med. Artiklen er fra 2012, og publiceret i Journal of General Internal Medicine. Artiklens formål er at oversætte dokumenterede principper for SDM til en klinisk tre-trins model (bilag 8), der kan anvendes i praksis. Første trin Choise talk, indebærer, at man sikrer patienten er velkendt med de forskellige muligheder af fx hvilke forskellige behandlinger, der er til rådighed. Andet trin Option talk, dækker over at man går ind og giver en mere detaljeret information om behandlingerne. Tredje trin Decision talk, referer til, at man støtter patienten i at overveje de forskellige muligheder og beslutningen om, hvad der er bedst. Det fremgår i artiklen, via 86 randomiserede forsøg, at brugen af SDM fører til større viden hos patienterne, mere tillid til beslutningerne, samt at patienten får en mere aktiv rolle i inddragelsensprocessen. SDM er oprindeligt et kommunikationsværktøj, der er lavet til lægerne, og indebærer at man har en god relation til patienten, for at denne kan anvendes mest optimalt (Elwyn G et al. 2012). Vi mener dog, at modellen også kan anvendes til andet plejepersonale, da det er vigtigt at medinddrage (ibid.). Formålet er at gøre modellen nem at huske for de sundhedsprofessionelle, samt at modellen skal kunne bruges som en guideline til at udvikle personalets kompetencer indenfor medinddragelser og fælles beslutningstagen. Ifølge artiklen er kernen i SDM, at den individuelle selvbestemmelse hos patienterne er det mål, man ønsker at opnå. For at dette kan lade sig gøre, må sundhedspersonalet støtte, informere og vejlede, så patienterne bliver istand til at tage den bedst mulige beslutning i lige netop deres tilfælde. Det konkluderes, at SDM ikke kan stå alene, og der er behov for tilstedeværelsen af en god relation imellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Modellen blev afprøvet i klinisk praksis, og konklusionen var, at tidsfaktoren kunne spille ind som en barriere. Yderligere blev det pointeret, at jo bedre relationen var, jo oftere forekom der fælles beslutningstagen. I Side 20 af 61 diskussionen påpeges, at der er behov for yderligere træning med at anvende modellen i klinisk praksis (Elwyn G et al. 2012). 5. Analyse I dette afsnit vil vi systematisk analysere vores empiri. Indenfor den hermeneutiske fortolkning er formålet at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. Da vi alle besidder forskellige forståelser og for-forståelser, vil vores fortolkning altid kun være én ud af flere mulige fortolkninger. Dette vil sige, at denne fortolkning ikke er endegyldig (Dahlager og Fredslund 2013). Vi er i vores arbejde med fire-trins analysen kommet frem til tre hovedtemaer, Medinddragelse og SDM, Manden som patient og Kvaliteten af sygeplejen. Derudover har vi fundet tre underpunkter, som vi mener er med til at belyse vores problemformulering. Disse er, sygeplejerskens syn på manden som patient, relations dannelse og kvalitetssikring. De informanter, der har medvirket i projektet, består af en basis sygeplejerske, der har været ansat på afdelingen i otte år, hende betegner vi som (basis spl.) ved citationer. Yderligere deltog en klinisk udviklings sygeplejerske, der er halvt i plejen og sidder halvt med administrative opgaver. Denne sygeplejerske er i gang med en videreuddannelse indenfor patientinddragelse. Hende betegner vi som (udviklings spl.) ved citationer. Vi havde oprindeligt planlagt at inddrage to mandlige patienter, men dette kunne desværre ikke lade sig gøre på værtsstedet. Den sidste informant, der havde mulighed for at deltage, var en indlagt mandlig patient på 80 år, med ny opdaget KOL. Han betegnes som (pt.) ved citationer. 5.1 Medinddragelse og SDM. Som nævnt i problemformuleringen ønsker vi at undersøge, hvordan sygeplejerskerne anvender SDM i daglig klinisk praksis, og i hvilket omfang de anvender det. Begge sygeplejersker var klar over, hvor vigtigt medinddragelse var, men det er tvivlsomt, hvorvidt dette bliver gjort tilfredsstillende.”Vi er i et system hvor vi gerne vil hjælpe og gøre og lige ordne, så kan det lige gå ikke? Og så ordner vi det hele for dem. Men vi har faktisk ikke medinddraget patienterne .." (udviklings spl.). Udviklings sygeplejersken, nævner her, at de ofte prioriterer at informere i stedet for at inddrage. Dette gør hun bl.a. grundet tidspresset på afdelingen. Hun fortæller, at hendes opfattelse er, at sygeplejerskerne ikke får medinddraget patienterne korrekt på afdelingen. Side 21 af 61 Som nævnt i den teoretiske referenceramme findes der en model til anvendes af SDM, der kan hjælpe til, at sundhedspersonalet går fra niveauet imformation til fælles beslutningtagen. (Elwyn G et al. 2012). Modellen beskriver 3-trin, der kan anvendes i praksis (Bilag 8). Hovedemålene i SDM er at give oplysninger samt støtte patienten i beslutningstagen processen (Elwyn G et al. 2012). Vi kan udfra sygeplejerskens citat, referere til, at der kun opnås det ene mål for SDM at give oplysninger. For at nå til det endelige mål af SDM, kræver det yderligere, at man har opbygget en god relation til patienten (ibid.). Vi kan forestille os, at den gode relation kan være svær at opnå, da sygeplejersken nævner, at de oplever et stort tidspres på afdelingen. Dette mener vi kan fremtræde som en barriere for at opnå SDM. Vi mener, at sygeplejerskerne benytter sig af første trin i modellen, Choise talk, da sygeplejerskerne beskriver, at de informerer patienterne omkring hvilke behandlings tilbud, der er tilrådighed. Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt via. pjeser ( ibid.). Det ses, at sygeplejerskerne ikke anvender de resterende trin i modellen (Bilag 8). Sygeplejersken siger yderligere, at de meget gerne vil hjælpe og ordne tingene for deres patienter, men faktisk ikke medinddrager dem. Vi kan konkludere, at patienterne ikke bliver medinddragert tilstrækkeligt efter SDM-modellen. Dette fører til, at beslutningerne for den videre behandling tages af sundhedspersonalet, uden at der tages højde for patientens præferancer. Ved at anvende SDM sikrer vi os, at give patienten mulighed for at foretage de valg, som patienten finder bedst for ham, og ikke hvad vi, som sygeplejersker tror eller mener, der er bedst for patienten (Elwyn G et al. 2012). Vi mener, at det er nødvendigt med en konkret implementering i afdelingen, så alle sygeplejersker er bevidste om, hvordan man anvender SDM i kliniske praksis. Sammenholdt med at SDM er en længerevarende proces, vil det være hensigtsmæssigt at de forskellige vagtlag kan videreføre processen. Dog skal personalet være opmærksom på, at det bedste resultat opnås, hvis patienten og sygeplejersken har en god relation. 5.2 Manden som patient Som det fremgår i vores problemstilling har vi en vis forforståelse, af hvordan manden som patient bliver medinddraget i den fælles beslutningstagen. Vi har i ovenstående kigget på, hvordan sygeplejerskerne oplever at medinddragelse og SDM sker i klinisk praksis, og vi ønsker yderligere at undersøge, hvordan den mandlige patient oplever at blive medinddraget. Under vores interview var vores informant meget kortfattet i sine svar og havde svært ved at forholde sig til sin indlæggelse. Han distancerer sig selv en del af det at Side 22 af 61 være indlagt, og hans primære fokus lå på at komme hjem. Vi spurgte vores informant, om hvorvidt han oplever at blive medinddraget i eget indlæggelsesforløb. “Nej jeg oplever slet ikke medinddragelse.., så i dag kom der lige pludselig en sygeplejerske ind og sagde jeg skulle til Hillerød.. på noget genoptræning… jeg føler mig utryg… Jeg er fuldstændig overladt til mig selv, bortset fra når min hustru kommer en time om dagen" (Pt. udtalelse). Det patienten her siger er, at han ikke selv føler at har noget at sige eller bidrage med til sin egen situation. Han føler altså, at han har en passiv patient rolle. Han beskriver, at det er sundhedspersonalet der, tager beslutningerne for forløbet. Vores informant sættes i en rolle som patient, der er svær for ham at forholde sig til. Meget tyder på, at en engageret og involveret patient opnår bedre behandlingsmæssige resultater end den passive patient (Danske Regioner 2006). Derfor kan man anvende SDM for at opnå bedre medindragelse, og styrke patienten til en aktiv rolle under indlæggelsesforløbet. Det er et vigtigt paradox at have med i sine overvejelser, hvordan mænds forståelse af sundhedspsykologi og sundhedsadfærd fremtræder (Madsen 2014). Det kommer til udtryk under interviewet, at vores informant ikke har lyst til at påtage sig en aktiv patient rolle, idet han ikke ønsker at forholde sig til hverken medinddragelse eller hans planer for indlæggelsesforløbet. Han fralægger sig ansvaret og bruger meget sin kone som kompensation. Hans høje alder og hans tilgang til sundhedspersonalets autoritet gør også, at han ikke stiller spørgsmålstegn ved beslutningerne, der bliver truffet. Dette får ham til at fremtræde i en passiv patient rolle. Han siger, han føler sig utryg og refererer hurtigt til sin kone, eftersom hun kan give ham ro og tryghed. Det kan ved hendes tilstedeværelse medvirke til, at han ikke skal forholde sig til de valg eller tilbud han får stillet, da hun overtager ansvaret. Svend Aage Madsen (2014) beskriver i sin forskning omkring manden som patient, at der ses en stor forskel på, hvordan mænd og kvinderne opfatter det at være patient og være hospitalsindlagt (ibid.). Det karakteristiske ved mænds sundhedspsykologi samt adfærd ser ud til at være, at mænd ønsker at beskæftige sig mindst muligt med forhold vedrørende deres egen fysiske og psykiske sundhedstilstande. En af forklaringerne kan være, at mænd, oftest vil være fri for bekymringerne og er gode til at lægge fokus på noget andet end sygdom og rehabiliteringstilbud. Der skal også tages højde for, i hvilken kontekst mænds sundhedsadfærd udspiller sig, da dette også har indflydelse på hvordan adfærden bliver (ibid.). Side 23 af 61 Mænd engagerer sig ikke i så høj grad i patientrollen, men fokuserer i stedet på livet efter sygdom. Det synes at være mænds strategi at gøre patientrollen så lille som mulig under indlæggelse samt at fralægge sig ansvaret under sygdomsforløbet. Dette kan altså opfattes som en barriere og gøre det svært at nå den fælles beslutningstagen. Madsens forskning kan på den måde relatere sig til at vores informant på den måde, at han ikke påtager sig den aktive patientrolle og ikke stiller sig kritisk overfor at skulle have indflydelse på behandlingsforløbet. Dette resulterer i at det efterlader ham med en følelse af utryghed under indlæggelsesforløbet. Vi kan således konkludere, at der er behov for at sundhedspersonalet er yderligere opmærksomme på kønnet af deres patienter, og på hvordan mænds sundhedspsykologi og adfærd kan påvirke, at mænd indtager en mere passiv patient rolle. Yderligere skal vi være opmærksomme på, hvilken kontekst mændene er i og tage højde for denne i målet om at opnå medinddragelse. 5.2.1 Sygeplejerskens syn på manden som patient: Hvis vi ser på, hvilke overvejelser sygeplejerskerne gør sig i forbindelse med kønnet på deres patient, når de skal medinddrage, fremtræder der ud fra vores indsamlet empiri en vis forskel på hvilken en af sygeplejerske vi spørger. Basis sygeplejersken svarer kort og godt nej, til om hun tager højde for, hvilket køn hendes patienter er, og om det spiller en rolle, når hun skal sikre medinddragelse. Hvorimod den kliniske udviklings sygeplejerske svarer følgende. ”Øhhh jamen det gør man jo altså sådan, jeg tror det lægger helt sådan underbevidst at vi jo tænker over er det en dame, eller en herre vi kommer indtil…Måske er jeg lidt mere direkte til mændene.. og der er også noget med hvordan man kommunikere med dem” ( Udviklings spl.) Det ses, at den kliniske udviklingssygeplejerske er opmærksom på kønnet af hendes patient, og gør sig nogle overvejelser omkring hvordan og på hvilken måde hun kommunikerer til dem. Dette er en god ting, da der som nævnt tidligere er en væsentlig forskel på mænd og kvinders sundhedspsykologi- og adfærd. Udviklings sygeplejersken påpeger kommunikationens betydning i arbejdet med sine patienter, og det at formidle sygepleje, er et af sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer (Rath 2009). Det sygeplejersken her gør, er at hun formidler viden via god kommunikation, hvor hun har medtænkt den forskel, der er på mænd og kvinderes sundhedsadfærd. For at skabe en god dialog med manden som patient, fortæller udviklings Side 24 af 61 spl. at hun er mere direkte. Den tankegang kan understøttes med Madsens retningslinjer for sundhedsvæsnets kommunikation med mænd. Disse beskriver, at man skal gå direkte til samtalen, stille konkrete spørgsmål, lade være med at spørge om følelser først og give råd og opstille valgmuligheder (Madsen 2014). Udviklings spl. påpeger, at vi som sygeplejersker ønsker, at patienten påtager sig en aktiv patient rolle, og bestræber os på at opnå et godt indlæggelsesforløb via medinddragelse. Der er trods dette aldrig to patienter, der er ens, og man må vurdere individuelt hver gang, hvad der er bedst for patienten. Det kunne hos vores interviewet patient muligvis åbne op for at få ham til at deltage mere aktivt ved at trække på hans ressourcer, samt være opmærksom på at benytte sig af konens aktive rolle i hans sygdomsforløb. Særligt når vores informant har fået diagnosticeret en kronisk sygdom, er det væsentligt at medtænke de pårørendes betydning, da disse både skal optræde beskyttende, hjælpende, reddende, kontrollerende og lignende (Grøn 2011). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken medtænker, hvordan den syges relation er til hans tætte pårørende, i denne forbindelse han kone. 5.2.2 Relations dannelse Den relationen, der udspiller sig imellem sygeplejersken og patienten, kan have en stor betydning for i hvor høj grad, der opnås SDM. Under vores åbne kodning af materialet, fremtrådte relation og kommunikation som gennemgående temaer. Ved dette citat bliver patienten spurgt ind til, hvordan kommunikationen er ved informationsgivning ved blandt andet stuegang, samt om han føler, at han bliver hørt: "Ja jeg tror sku nok de høre efter, men om de retter sig efter det, det ved jeg ikke. Så får jeg bare et smil også går de videre. Efter stuegang, sidder jeg tilbage med den følelse, at jeg ikke forstår halvdelen af hvad de siger" (pt. udtalelse). Det informanten her siger er, at han får lov til at udtrykke sig, men samtidig udtrykker en tvivl om hans personlige erfaringer og meninger bliver medtænkt i beslutningstagen af sundhedspersonalet. Yderligere påpeger patienten, at den information han modtager, ikke er forståelig. Dette kan føre til den jeg-du-distanceret professionel dominans som i følge Vibeke Zoffmann (2013) er præget af, at sundhedspersonalet har den vægtende viden og sætter sin lid til sit eget potentiale. En begrænsning, der kommer til udtryk i den jeg-dudistanceret professionel dominans er, at der i vores informants tilfælde ikke bliver taget højde for hans individuelle behov. Dette kan resultere i, at sundhedspersonalet mangler en Side 25 af 61 konkret personbundet viden om, hvad netop vores informant har behov for af information, samt hvad hans holdning er i beslutningstagningen under indlæggelse. Når sundhedspersonalet arbejder udfra denne relation, har det vist sig, at patienterne har en overvejende utilfredshed med de professionelle. Dette kan føre til, at patienterne føler, at de bliver mødt med en snæver interesse fra personalet. Et sådan møde kan mindske patientens forventninger samt resultere i modstand imod de sundhedsprofessionelle (ibid.). Vi mener,at det i informantens citatet ses, at det er den jeg-du-distanceret professionel dominans, og dette kan føre til manglende brug af SDM under hans indlæggelsesforløb. Ser vi på hvordan sygeplejersken opfatter brugen af SDM og medinddragelse, er holdningen dog en anden. Ved dette citat beskriver udviklings sygeplejersken, hvordan hun anvender den fælles beslutningstagning: "Når vi skal tage en beslutning sammen, så tager man patientens erfaring, og så laver vi en beslutning sammen med min viden, og med lægens viden og med brugerens viden.. og det er jo ret omstændigt.. så nu skal vi ligesom finde ud af hvordan gør vi det.. øhhm.. mindst tidskrævende" (udvikling spl.) I citatet beskriver sygeplejersken, at hun både anvender patientens samt hendes egen erfaring i beslutningstagningen. Denne relation kaldes ifølge Vibeke Zoffmann (2013) jegdu-sorteret gensidighed. I denne relation er målet at sikre en patientcentreret indsats, hvor man anvender patienten som en samarbejdspartner. Det er vores overbevisning, at denne relations type er den mest optimale ved anvendelse af SDM, da man både anvender patienten og den sundhedsfagliges viden til at opnå fælles beslutningstagning. Sygeplejersken nævner, at hun vil bruge patientens erfaringer og hendes egen viden for at bestræbe sig på at nå et fælles mål. Dette kan understøttes af Gardamas teori om forståelsens cirkulation (Birkler 2013). Gadamer siger, at man har brug for at kende alle delene, for at kunne skabe en helhed. Dette kan gøres ved, at sygeplejersken anvender sin forforståelse ved at sætte den i spil. Dette kan man ifølge Gadamer gøre ved at være åben og ydmyg over for en evt. afkræftelse af forforståelsen. Dette kan føre til at sygeplejersken opfatter patienten som en samarbejdspartner, og er opmærksom på vigtigheden af hans mening i beslutningstagningen. Gadamer ser kommunikation som et grundvilkår, når forståelsen er målet. Via Gadames horisontsammensmeltning, kan sygeplejersken ved inddragelse, lade samtalen bane vej til ny viden. Ved hjælp af samtale kan patienten være åben og fortælle om hans oplevelser. Sygeplejersken behøver ikke have samme holdning, Side 26 af 61 men skal huske på at det uforståelige kan være meningsfuldt for patienten, da det er dialogen i mødet med patienten, der er essentiel (Ibid.). Hvis vi som sygeplejersker arbejder ud fra denne teori, kan vi arbejde hen imod at sikre, at den mandlige patient føler sig medinddraget i den fælles beslutningstagen under indlæggelsesforløbet. 5.3 Kvaliteten af sygeplejen Ordet kvalitet kan oversættes med egenskab (Mainz et al 2011). Kvaliteten kan defineres som de samlede egenskaber ved en ydelse, der betinger ydelsens evne til at opfylde specificerede behov og forventninger (ibid.). Vi spurgte ind til sygeplejersken, om hvordan hun behandler den vigtige information, både fra lægen og patienten, med henblik på at sikre kvaliteten af sygeplejen: "øhh jeg tror der er rigtig meget information der går tabt , fordi jeg indhenter rigtig meget information, men det er ikke sikkert at jeg har tid, eller får prioriteret at skrive det ned.. øhhm og det kan man sige , det er jo en del af at det kan gå galt engang imellem.. At vi ikke for skrevet det ned, og det er fordi, jeg synes der er rigtig mange opgaver i forvejen på computeren" (udviklings spl.) Konsekvensen heraf kan være at der går vigtig information tabt til det næste vagthold, da sygeplejersken prioriterer at informere patienten i stedet for at dokumentere den vigtige viden videre til hendes kollegaer. Kvaliteten af sygeplejen kan bliver forringet, da den manglende dokumentation, kan resultere i at patientens viden og holdninger ikke bliver videreført til næste vagthold, og patienten dermed kan opleve et usammenhængende patientforløb. Derudover er det er lovkrav at dokumentere. Dette beskrives i lovgivning; Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013), hvor der lægges vægt på vigtigheden i at dokumentere. Denne bliver beskrevet som et redskab til at skabe ro og kontinuitet i et patientforløb. Yderligere bliver sygeplejejournalen beskrevet som et kommunikations og planlægningsredskab (ibid.). 5.3.1 Kvalitetssikring Som nævnt i ovenstående, kan der være forskellige barrierer, der spiller ind på, hvordan kvaliteten af sygeplejen udspiller sig. Kvalitet er en bred term, og der findes flere måder at måle den på. Under vores interview med vores indlagte informant, lagde han vægt på at god kvalitet i sygeplejen for ham, bl.a. var at han følte sig tryg og informeret, samt at sygeplejerskerne var synlige for ham. I nedenstående citat bliver han spurgt ind til, Side 27 af 61 hvordan og hvem han bliver informeret af:"Det er noget sløseri, først får jeg noget af vide og en halv time senere noget andet, jeg taler med 117 forskellige mennesker hele tiden. Så klapper jeg sku i så gider jeg ikke mere, så giver jeg op" I dette citat giver patienten udtryk for, at han ikke synes at informationerne i sygeplejen er struktureret. Dette medvirker til, at han ikke har lyst til at deltage aktivt i sit indlæggelsesforløb, og kvaliteten af sygeplejen bliver derfor forringet, da dette skaber en barrier for anvendelse af SDM. Som nævnt tidligere er DDKM (2012) et redskab man kan bruge til at måle kvaliteten på bl.a. de danske sygehuse. Der forekommer hvert 4 år akkreditering på de danske hospitaler, og for at afdelingerne kan bestå uden anmærkninger skal diverse retningslinjer overholdes. Vi har valgt at se nærmere på retningslinjen 2.1.2 - Patientens og pårørendes inddragelse som partnere (ibid.) dennes indhold er blandt andet: "Partnerskab handler ikke kun om at give patienten valgmuligheder og mulighed for at bestemme. Det handler også om, at patienten og behandleren sikrer sig fælles udgangspunkt ved, at patienten stiller spørgsmål, forstår sin sygdom, bidrager med viden om egen situation og aktivt tager del i behandlingen. Det handler ikke om, at den professionelle kan overdrage sit ansvar til patienten." I retningslinjen er der 5 indikatorer der bliver lagt vægt på ved akkrediteringen. Vi vil analysere ud fra de 2 indikatorer, der har mest relevans for vores problemformulering. Indikator 1: Sygehuset har en politik for, hvorledes man aktivt inddrager patienter og pårørende som partnere ved planlægning og gennemførelse af behandlingen (DDKM 2012). Under vores interview med de to sygeplejersker, spurgte vi blandt andet ind til om de kendte til nogle retningslinjer for bruger inddragelse. Sygeplejerskerne kunne ikke nævne nogle retningslinjer de kendte til og basis sygeplejersken sagde følgende citat: "Vores kvalitetskoordinator plejer at være god til at kyle information ud når der kommer noget helt banebrydende.. og det ikke bare er en ordstillingen der er ændret i et dokument" (Basis spl.) Sygeplejersken har ikke sat sig ind i, hvad der findes af retningslinjer, og det kan derfor være svært at opretholde en tilfredsstillende kvalitet i sygeplejen, når man ikke kender til gængse retningslinjer. Vi mener, hun stoler på at kvalitetskoordinatoren siger til, hvis der kommer noget ny viden, og fralægger sig derfor ansvaret for selv at opsøge ny viden om brugerinddragelse. Side 28 af 61 Indikator 3: Sygehuset planlægger og gennemfører behandlingen med patienten og pårørende som partnere i overensstemmelse med sin politik (DDKM 2012). Vi spurgte sygeplejersken, om hun kendte til nogle retningslinjer, og om medinddragelse var et emne de drøftede på afdelingen:”Øhhm. Altså det er jo noget vi snakker om, men om de er direkte skrevet ned, det er de vel nok. det har jeg ikke haft tid til at undersøge.. haha .. men det er noget vi snakker om og selvfølgelig skal patienterne inddrages…” (Basis spl.) Som nævnt i problemstillingen kan en af barrierene med medinddragelse være, at der ikke findes nogle overordnede retningslinjer, og at hvert enkelt hospital eller afdeling har ansvar for at lave sin egen politik (Færch og Harder 2009). Basis sygeplejersken kendte heller ikke til, hvilken retningslinje indenfor brugerinddragelse de arbejdede ud fra på afdelingen. Hun gav tidsbarrieren skylden, og mente ikke at der som sygeplejerske er tid til at sætte sig ind i afdelingens procedurer. Det kan derfor være svært at arbejde stringent og vide, hvis ansvar inddragelsen er, hvis man ikke kender afdelingen politik. Vi kan derfor være i tvivl om patienten bliver inddraget nok, og vi mener derfor ikke DDKM's (2012) 2 nævnte indikatorer for inddragelse af patienten og pårørende, bliver opfyldt komplet. Ifølge indholdet af retningslinjen nævner DDKM (2012) at de ikke foreskriver en bestemt metode til at gennemføre intentionerne i denne standard, og man fx kan benytte metoden Shared decision-making (ibid.). 6. Diskussion Vi har i problemstillingen en forforståelse for, at der ikke er meget fokus på SDM, samt hvordan dette bliver anvendt. Yderligere har vi valgt at have fokus på den mandlige patient, da der ses en væsentlig forskel på mænd og kvinders sundhedsadfærd. Vi er i analysen blevet bekræftet i vores forforståelse om, at manden som patient ikke bliver ordentligt medinddraget, samt at sygeplejerskerne ikke anvender SDM på et tilfredsstillende niveau, ifølge den DDKM (2012). Vi kunne muligvis have opnået et andet resultat af analysen, hvis vi havde indsamlet emperi på en afdeling, hvor SDM var blevet implementeret og var en fast del af arbejdsstrukturen. Dette havde givet mulighed for at analysere på flere trin i SDM-modellen, og det udfaldende resultat havde muligvis set anderledes ud. Yderligere kan det tænkes, at fundet med at manden som patient ikke bliver inddraget tilstrækkeligt, kunne have set anderledes ud, hvis vi havde haft mulighed for at få flere informanter. Dette havde givet et bredre perspektiv fra patienternes synspynkt. Det Side 29 af 61 kan diskuteres hvorvidt alderen på vores informant spiller en rolle i de fundende resultaterne. Selvom Madsen (2014) siger, at manden som patient generelt distancerer sig fra rollen som den aktive patient, kan det tænkes, at informanter i en yngre aldersgruppe, kunne have givet et anderledes resultat. Den teori, vi har valgt at benytte til at belyse vores indsamlede empiri, mener vi, afdækker vores forskellige vinkler på problemformuleringen. Madsens (2014) litteratur om mænds sundhed og sygdom er den første samlede fremstilling, der belyser mænds sundhed i Danmark. Hans forskning indeholder både dansk og international forskning, og vi mener derfor, at han er væsentlig at bruge. Vi valgte at interviewe vores informanter hver for sig, hvilket har den fordel, at informanten ikke blev påvirket af andres tilstedeværelse under interviewet. Ulemperne ved dette kan være, at vi ikke har mulighed for at belyse interviewpersonernes interaktion med hinanden (Christensen et. al. 2013). Vi mener, det kunne være hensigtsmæssigt at supplere vores interview med observationsstudier for at få et mere nuanceret billede af, hvordan sygeplejerskerne anvender SDM i klinisk praksis. Dog grundet bachelor projektets størrelse samt tidsramme fandt vi ikke dette muligt. Under undersøgelsens udførelse var vi først tilknyttet et værtsted, hvor afdelingen aflyste sent i forløbet. Det nye værtssted kunne kun fremskaffe en patient, der lå indenfor vores inklusionskriterier, da den anden udvalgte informant skulle udskrives, da vi ankom. Vi havde dagen forinden interviewene, været på besøg på afdelingen. Dette, kan ses som en ulempe, da interviewpersonerne kendte til vores problemstilling, og dermed har haft tid til at tænke over, hvad vi evt. ville spørge ind til. Dette kan medvirke til, at interview personerne på forhånd havde en forforståelse om emnet. Vi mener, at dette ses tydeligt i svarene hos udviklings sygeplejersken, da hun havde været på arbejde dagen forinden. Basis sygeplejerske som vi interviewede, havde ikke på forhånd kendt til emnet, og der ses en tydelig forskel i deres svar. Dette kan muligvis også skylde deres forskellige uddannelsesniveauer. Ulemperne ved at benytte sig af det kvalitative forskningsinterview kan være, at det ligger nederst i evidens hierarkiet, samt det kvantitative forskning i nogle henseender er mere anerkendt (Egerod 2007). Når vi skal vurdere vores hermenautiske fortolkning af den produceret viden, er der tre kvalitetskrav, vi tager højde for. Det første er kravet om reliabilitet. Da vi arbejder indenfor Side 30 af 61 den hermeneutiske fortolkning, vil den viden vi er kommet frem til, aldrig kunne blive reproduceret, fordi vi hver i sær går ind i en forståelsesproces med forskellig forståelse. Dette medvirker til, at vi har hver vores forståelse via vores situation, forforståelse og forståelseshorisont (Dahlager og fredslund 2013). Vi har ved hjælp af Dahlager og Fredslunds fire-trins model (2013), forsøgt redegjort og argumenteret for forskningsprocessen. Vi har via vores analyse fundet frem til en bekræftelse af vores problemstilling. På trods af dette, befinder vi os stadig indenfor den kvalitative forskning, og sammenholdt med antallet af informanter, vurderer vi validiteten til ikke at være fyldestgørende (ibid.). Vi mener, at vores resultater omkring SDM og sundhedspersonalets anvendelse af dette, kan generaliseres og refereres til forsknings artiklen shared decision making: A Model for Clinical practice (2012), der også belyser problematikkerne i den kliniske anvendelse. Dog skal vi være opmærksomme på, at det ifølge den hermeneutiske tænkning, ikke er muligt at forstå et fænomen uafhængigt af dets kontekst (Christensen et. al. 2013). 7. Konklusion Vi kan udfra vores analyse af empirien konkludere, at sygeplejerskerne ikke i tilstrækkelig grad anvender SDM i klinisk praksis. Det er kommet til udtryk, at sygeplejerskerne ikke anvender SDM i den ønskede grad, grundet tidsperspektivet, opnormeringen af patienter, samt manglende konkrete færdigheder. Det ses, at ikke alle sygeplejersker er bekendt med en konkret retningslinje eller model for SDM på afdelingen. Dette kan have den betydning, at de informerer i stedet for at medinddrage. Det har en afgørende betydning, hvorvidt patienten påtager sig en aktiv eller passiv patientrolle under SDM. Yderligere kan vi konkludere, at relationen imellem sygeplejersken og patienten har stor betydning for at opnå målet om at skabe medinddragelse. Dette er understøttet af evidens baseret forskning og andre undersøgelser på området (Elwyn G et al. 2012). Vi kan ligeledes konkludere, at den mandlige kronisk syge patient ikke oplever sig tilstrækkeligt medinddraget under indlæggelsesforløbet. Det ses, at manden distancerer sig, samt ikke ønsker at deltage i beslutningerne. Vi har fundet frem til, at det er en vigtig forudsætning at medtænke mandens sundhedsadfærd i sin sygepleje og i arbejdet med medinddragelse. Det ses, at manden som patient distancere sig fra selve patientrollen og primært påtager sig en passiv patientrolle. Dette kan være en væsentlig barriere i den fælles beslutningstagen. Yderligere ses det, at patientens relation til de nære pårørende, har stor Side 31 af 61 betydning for mandens tryghed samt velvære under indlæggelsen. Det ses, at den kronisk syge mand under indlæggelsen ønsker, at den pårørende i en hvis grad overtager den aktive patientrolle. Vi kan konkludere, at kvaliteten af sygeplejen bliver forringet, ved at patienten ikke deltager aktivt i beslutningsprocessen. Dette konkluderer vi på baggrund af DDKM (2012), der benyttes til at måle kvaliteten ud fra bestemte retningslinjer og indikatorer. De konkrete konsekvenser, der fremtrådte i vores analyse, var, at sygeplejerskerne ikke kendte til hvilken konkrete retningslinjer, der blev anvendt på afdelingen. Det kan derfor vanskeliggøre brugen af SDM, når afdelingen ikke har en ensartet arbejdsmetode. Dette kan påvirke kvaliteten af det sammenhængende patientforløb, da der ikke fremtræder kontinuitet i sygeplejen. 8. Perspektivering Vi er i vores projekt blevet opmærksomme på, at brugen af SDM ikke er tilfredsstillende i den kliniske praksis. Patienterne bliver ikke tilstrækkeligt medinddraget i eget indlæggelses- og sygdomsforløb, hvilket ifølge sundhedsstyrelsens rapport (2008) kan have konsekvenser i form af, at patienterne ikke responderer tilstrækkeligt på behandlingen. En yderligere konsekvens kan være, at patienterne fralægger sig ansvaret i forhold til deres sygdom. Dette kan resultere i hyppige genindlæggelser (ibid.). For at imødekomme denne problemstilling, ser vi det som en mulighed, at afdelingerne får en fast implementeringsprocedure af SDM-modellen. Dette kan gøre sygeplejerskernes arbejde mere kontinuerligt, foruden at patienterne får mulighed for at deltage aktivt og tage ansvar for eget sygdomsforløb (Sundhedsstyrelsen 2008). Vi kan referer til sygeplejerskens virksomhedsområde "formidling", der dækker over at formidle sygepleje. Det indebærer at vi skal kunne formidle viden om samt argumentere for væsentlige problemstillinger indenfor sygepleje i forhold til patienter og pårørende (Rath 2009). Vi mener, at vi via en god implementering af SDM kan højne sygeplejerskens virksomhedsområde formidling, samt øge forståelsen af det formidlede til patienter og pårørende. I relation til sygeplejerskens virksomhedsområde at udvikle sygeplejen, mener vi, at man evt. igennem elektronisk opfølgning efter udskrivelse, også kan forhindre genindlæggelser. Refereret til artiklen How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? (Wibe T et al 2012) er det konkluderet, at man via en elektronisk opfølgning kan hjælpe patienterne til at Side 32 af 61 få opfyldt deres informationsbehov samt øge deres følelse af kontrol. Deltagerne i denne kvalitative undersøgelse sagde, at de ønskede, de var blevet tilbudt adgang til en sådan tjeneste tidligere i deres sygdom forløb. Yderligere førte dette til forbedret patientsikkerhed, da man tidligt kunne opspore forværring hos patienten (ibid.). Forskningen er tiltænkt patienter med cancer, men vi mener at kronisk syge også kan have glæde af dette. Vores mandlige patient følte sig ikke informeret og medinddraget tilstrækkeligt, og det kunne tænkes, at han har nogle spørgsmål efter udskrivelsen. Ved hjælp af en elektronisk opfølgning kunne det evt. forebygges, at han blev genindlagt, da man kan rådgive og inddrage ham også efter indlæggelsen. Side 33 af 61 9. Litteraturliste Bøger: Birkler J 2013. Videnskabs teori, Munksgaard, København, 1. udg., s.44-47, 95-110. Charmaz 2005. I: Kvale S og Brinkamm S 2009. Interview introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, københavn, 2. udg., s. 224 Egerod I 2007. Dokumentation og kvalitetsudvikling, Nyt Nordisk Forlag, København, 2. udg., s. 66-67. Kvale S og Brinkamm S 2009. Interview introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, københavn, 2. udg., s. 119-137, 199-206. Madsen S 2014. Mænds sundhed og sygdom, Samfundslitteratur, Frederiksberg C, 1. udg., s.101-107. Mainz J et. al. 2011. Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. udg., s. 23-24. Kapitler i bøger: Bjerg O 2013, Metoder og erkendelsesteori. I: S. Vallegårda A & Koch Lene (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg., s. 42-60. Christensen U, Nielsen A og Schmidt L 2013. Det kvalitative forskningsinterview. I: S. Vallegårda A & Koch L (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg.,s. 61-90. Dahlager L & Fredslund H. 2013, Hermeneutisk analyse. I: S. Vallegårda A & Koch Lene (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg., s. 157-181. Grøn L. 2011, Kronisk sygdom, egenomsorg og "kronisk hjemmearbejde". I: B. K. Nielsen (red.), Sygeplejebogen 3- Teori og metode, Gads Forlag, 3. udg., s. 359-387. Hørmann E. 2013, Studier af litteratur. I: S. Glasdam (red.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag, København, 1. udg., s. 35-83. Side 34 af 61 Høyer K 2013, Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode?. I: S. Vallegårda A & Koch Lene (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg., s. 17-41. Rath U. 2009, Virksomhed som sygeplejerske. I: S. Pedersen (red.), Sygeplejebogen 1Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, Gads forlag, 3. udg., s. 77-94. Zoffmann V. 2013, patient-sygepleje-relationen. I: S. Hundborg & B. Lynggaard (red.), Syplejens fundament, Nyt Nordisk Forlag, København K, 2. udg., s. 728-739. Internetkilder: Danmarks lungeforening 2013, hvor hyppig er KOL, lokaliseret d. 10.04.15 på:https://www.lunge.dk/hvor-hyppig-er-kol Danske Regioner 2006. Patienten som et aktiv- den active patient. Opdateret d. 01.11.06. Lokaliseret d.22.05.15 på:http://www.regioner.dk/~/media/migration%20folder/upload/publikationer/kvalitetsrefo rm/kvalitetsreformbrugerinddragelse001.pdf.ashx DDKM 2012- IKAS, 2.1.2 - Patientens og pårørendes inddragelse som partnere , Sidst opdateret: 22-08-2012, lokaliseret d. 31.03.15 på: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx Færch J 2008. Patientdeltagelse I sygeplejefaglig kontekst. Lokaliseret d. 01.04.15 på: http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/166jf2008.pdf Justitsministeriet 2000. Lov om behandling af personoplysninger. Lokaliseret d. 11.04.05 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, 2. udg., Lokaliseret d. 01.05.15 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979 Ministeret for sundhed og forebyggelse 2014, Bekendtgørelse af sundhedsloven, lokaliseret d. 26.03.15 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap5 Side 35 af 61 Phbibliotek 2015. Sygeplejeteoretikere Vibeke Zoffmann-Præsentation. Opdateret d. 07.05.15. Lokaliseret d. 22.05.15 på: http://phbibliotek.libguides.com/content.php? pid=258412&sid=4524488 Regeringen 2014,Regeringens sundhedsudspil - jo før jo bedre, lokaliseret d. 01.04.15 på:http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/Sundhedsudspiljo-foer-jo-bedre-aug-2014/Sundhedsudspil-Jo-foer-jo-bedre-aug-2014.ashx Regioner 2009, Indlæggelsestid og genindlæggelser, lokaliseret d. 09.04.15 på: http://www.regioner.dk/~/media/Filer/Økonomi/Analyser/Styr%20på%20regionerne% 202010/Styr%20på%20regionernes%20økono_Kap_6.ashx Sundhedsstyrelsen 2008, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed, lokaliseret d. 30.03.15 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/soeg?q=patientinddagelse Sygeplejeetisk råd 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinker, 2. udg., Lokaliseret d.29.03.15 på: http://www.dsr.dk/ser/Sider/Nyheder/Nye-sygeplejeetiske-retningslinjer.aspx Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Opdateret d. 14.06.13. Lokaliseret d.11.04.15 på:https://lms.intrapol.phmetropol.dk/cnnet/filesharing/SADownload.aspx?FileId=867442 &FolderId=222582&ElementId=54109 Vibes 2015. Definition af brugerinddragelse, Sundhedsvæsnet, København. Lokaliseret d. 24.04.10 på: http://www.vibis.dk/om-brugerinddragelse/definition-af-brugerinddragelse Artikler: Deep K S, Griffith C H,Wilson J F2008. Communication and Decision Making about liftsustaining treatment: Examing the Experiences of Resident Physisicans and Seriously-lll Hospitalized Patients. Lokaliseret d. 24.03.15 på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2585663/ Elkin E.B, Kim S.H.M, Casper E.S, Kissane D.W, Schrag D 2007. Desire for Information and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer Patients' Preferences and Their Physicians' Perceptions: Lokaliseret d. 30.03.15 på: http://jco.ascopubs.org/content/25/33/5275.full Side 36 af 61 Elwyn G, Frosch D, Thomson R,Joseph-Williams N, Lloyd A, Kinnersley P, Cording E,Tomson D, Dodd C, Rollnick S, Edwards Barry A 2012. , Shared Decision Making: A Model for Clinical Practice. Lokaliseret d. 28.03.15 på:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3445676/ Færch J og Harder I 2009. Medinddragelse i egen pleje og behandling, Lokaliseret d. 01.04.15 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-17-54-1Medinddragelse.aspx Harder I, Kirkevold M, Zoffman V, 2009: En personcentreret kommunikations og reflektionsmodel - fælles beslutningstagning i plejen af patienter med kroniske sygdomme. Lokaliseret d. 01.04.15 på: http://klinisksygepleje.munks.gyldendaluddannelse.dk/klinisk-sygepleje-online/2009/2009-3/en-personcentreret-kommunikationsog-refleksionsmodel-faelles-beslutningstagning-i-plejen-af-patienter-med-kroniskesygdomme/ Wibe T,Hellesø R, Varsi C, Ruland C, Ekstedt M, 2012. How Does an Online PatientNurse Communication Service Meet the Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? Lokaliseret d. 13.04.15 på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3518960/ Side 37 af 61 10. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol fra CINAHL Bilag 2: Søgehistorik fra CINAHL Bilag 3: Søgeprotokol på Psycinfo Biliag 4: Søgehistorik fra Psycinfo Bilag 5: Søgeprotokol fra PubMed Bilag 6: Søgehistorik fra PubMed Bilag 7: Interviewguide Bilag 8: Shared decision-making model Bilag 9: Dokumentation for dataindsamling - modul 13 Bilag 10: Informeret samtygge – modul 13 Billag 12: Dokumentation for dataindsamling – modul 14 Bilag 13: Informeret samtygge – modul 14 Bilig 14: Informeret samtygge – modul 14 Side 38 af 61 Bilag 1 Søgeprotokol fra CINAHL Artikel: Desire for Information and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer Patients' Preferences and Their Physicians' Perceptions. ELEMENT DEFINITION BAGGRUND Hvad søger du information om? Redegørelse for søgeområdet. DEN STUDERENDES BEMÆRKNINGER Oplever patienterne sig med inddraget og informeret i eget sygdomsforløb. Hvad skal sygeplejersken gøre hvis patienten ikke ønsker at være medinddraget i eget sygdomsforløb? PROBLEMSTILLING Hvad søger du information om? INKLUSIONSKRITERIER Hvad søger du information om? EKSKLUSIONSKRITERIER Hvad søger du information om? SØGESTRATEGI Hvordan søger du information? Redegørelse for de valgte problemområder der ønskes information om? . Forskning der omhandler shared-desicion making Sygeplejerskens rolle til at informere i sygdomsforløbet. Hvad ønsker du at Mænd medtage i søgningen? Ramt af cancer Fællesbeslutningstagen Hvad ønsker du at ikke Patienter under 65år. at medtage i søgningen? Informationskilder søgeord, Database: Cinahl Afgrænsning af søgeperiode Søgeord: Shared decision making, cancer, men Kombination: AND (Dette bruges til at afgrænse søgningen, og sikre at alle søgeordene indgår) 1)Vurdering af artiklernes relevans Afgræsning: 2005-2015. I alt 16 match 1) Kvalitativt studie, udgivet Fra Health Kombinationer af søgeord, STRATEGI FOR UDVÆLGELSE OG Hvor meget skal sygeplejersken medinddrage patienten i eget forløb? Vigtigheden i at blive medinddraget Side 39 af 61 KRITISK GENNEMGANG Hvordan vurderer du informationen? 2)Gyldighed 3)Anvendelighed i relation til de stillede spørgsmål. Outcomes Research Group , Institut for Epidemiologi og Biostatistik , Institut for Medicin og Psykiatrisk Afdeling , Memorial Sloan - Kettering Cancer Center , New York , NY 2) Er publiceret på Cinahl i 2007 og forfatterne er: Elena B. Elkin, Susie H.M. Kim, Ephraim S. Casper, David W. Kissane and Deborah Schrag IDENTIFIKATION Navn for den eller de personer, der udfylder søgeprotokollen og foretager søgningen 3) Litteraturen Belyser problemstillingens relevans .ved at der ikke ses overensstemmelse I forholdet mellem hvad den professionelle tror er bedste for patienten og hvad patienten selv ønsker. Anemone Naur og Julie Kjeldby Bondrup Jensen. Side 40 af 61 Bilag 2 Søgehistrorik fra CINAHL. Artikel: "Desire for Information and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer Patients' Preferences and Their Physicians' Perceptions Tuesday, April 14, 2015 6:08:12 AM # Query Limiters/Expanders Last Run Via Results Limiters - Published Date: 20050101shared decision making 20151231; Peer Reviewed; Sex: Male AND cancer AND men Search modes - Boolean/Phrase Interface - EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database - CINAHL Plus with Full Text 16 Limiters - Published Date: 2005010120151231; Peer Reviewed; Sex: Male S4 shared decision making Narrow by SubjectAge: - aged: 65+ years Search modes - Boolean/Phrase Interface - EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database - CINAHL Plus with Full Text 204 Limiters - Published Date: 20050101S3 shared decision making 20151231; Peer Reviewed; Sex: Male Search modes - Boolean/Phrase Interface - EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database - CINAHL Plus with Full Text 410 Limiters - Published Date: 20050101shared desision making 20151231; Peer Reviewed; Sex: Male AND cancer Search modes - SmartText Searching Interface - EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database - CINAHL Plus with Full Text 0 Limiters - Published Date: 20050101shared desision making 20151231; Peer Reviewed; Sex: Male AND cancer Search modes - Boolean/Phrase Interface - EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database - CINAHL Plus with Full Text 0 S5 S2 S1 Side 41 af 61 Bilag 3 Søgeprotokol fra Psycinfo: Artikel: Communication and Decision Making about lift-sustaining treatment: Examing the Experiences of Resident Physisicans and Seriously-lll Hospitalized Patients ELEMENT DEFINITION DEN STUDERENDES BEMÆRKNINGER Shared desicion making, BAGGRUND Hvad søger du information om? Redegørelse for søgeområdet PROBLEMSTILLING Hvad søger du information om? Redegørelse for de valgte Svært syge/kronisk syge problemområder der patienters mulighed for at ønskes information om? deltage i fællesbeslutningstagen. Patient inddragelse. Lægen/sygeplejerskens rolle i at inddrage patienten. INKLUSIONSKRITERIER Hvad søger du information om? Det etiske aspekt i at inddrage patienten. Hvad ønsker du at medtage Indlagte eller svært syge i søgningen? patienter. Mænd Engelsk sproget artikler Peer-reviewed udgivelser EKSKLUSIONSKRITERIE R Hvad søger du information om? Hvad ønsker du at ikke at medtage i søgningen? SØGESTRATEGI Hvordan søger du information? Informationskilder STRATEGI FOR Patienter under 65 år. Systematiske litteratursøgning på Psykeinfo. Søgeord Søgeord: nurse, oncology, patient, hospitalized, serverely ill, shred decicion Kombinationer af making. Søgeord Der bliver først søgt på søge ordende separat, Afgrænsning af derefter kombineres de søgeperiode med AND for at afgrænse søgningen. 4 hits. Afrænsning fra 20052015. 1)Vurdering af artiklernes 1) Kvalitativt studie, Side 42 af 61 UDVÆLGELSE OG KRITISK GENNEMGANG Hvordan vurderer du informationen? IDENTIFIKATION relevans forfatternes navn og titel står klart: Kristy S. Deep, 2) Gyldighed MD, MA, Charles H. Griffith, MD, 3) Anvendelighed i relation MSPH,and John F. til de stillede spørgsmål. Wilson, PhD2 2) Publiceret på psykeinfo i 2008 3) Artiklen omhandler den svært syge patient, samt samarbejdet med behandleren. Navn for den eller de Anemone Naur og Julie personer, der udfylder Kjeldby Bondrup Jensen. søgeprotokollen og foretager søgningen Side 43 af 61 Bilag 4 Søgehistrorik fra Psycinfo. Artikel: Communication and Decision Making about lift-sustaining treatment: Examing the Experiences of Resident Physisicans and Seriously-lll Hospitalized Patients Tuesday, April 14, 2015 6:10:32 AM # Query Limiters/Expanders S2 S1 hospitalized OR serverely ill patient nurse OR oncology OR patient Results Interface EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database PsycINFO 4 Limiters - Publication Year: 2005-2015; Peer Reviewed; Language: English; Population Group: Male Search modes - Boolean/Phrase Interface EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database PsycINFO 488 Search modes - Boolean/Phrase Interface EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database PsycINFO 25,074 Search modes - Boolean/Phrase Interface EBSCOhost Research Databases Search Screen Advanced Search Database PsycINFO 603,483 (shared decision S4 making) AND (S1 AND Search modes - Boolean/Phrase S2 AND S3) S3 shared decision making Last Run Via Side 44 af 61 Bilag 5 Søgeprotokol fra PubMed. Artikel: How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? ELEMENT DEFINITION DEN STUDERENDES BEMÆRKNINGER BAGGRUND Redegørelse for Spiller medinddragelse og Hvad søger du information søgeområdet. informations givning en om? rolle i forhold til genindlæggelser? PROBLEMSTILLING Hvad søger du information om? Hvilken rolle spiller kommunikation og medinddragelse på tryghed for den enkelte patient? Redegørelse for de Hvordan kan vi med nye valgte problemområder tiltag og brugen af der ønskes information information samt om? kommunikation, sikre at genindlæggelserne mindskes? INKLUSIONSKRITERIER Hvad søger du information om? EKSKLUSIONSKRITERIER Hvad søger du information om? Hvad ønsker du at Aldersgruppe 65 + medtage i søgningen? Human Hvad ønsker du at ikke at medtage i søgningen? Ønskes bestemte aldersgrupper og publikationstyper f.eks. ikke medtaget? Kvinder Børn SØGESTRATEGI Hvordan søger du information? Informationskilder søgeord, Systematiske litteratursøgning Pubmed. Søgeord: Nurse, information, shared decision making. Der bliver først søgt på søgeordende separat, derefter kombineres de med AND for at afgrænse søgningen. 19 hist. søgeperiode 2005-2015 Kombinationer af søgeord, Afgrænsning af søgeperiode STRATEGI FOR UDVÆLGELSE OG KRITISK GENNEMGANG 1) Vurdering af artiklernes relevans 1) Artiklen vurderes som nyre evidensbaseret forskning. Er udgivet Side 45 af 61 Hvordan vurderer du informationen? IDENTIFIKATION 2012, samt er skandinavisk 2)Gyldighed forskning. Dog fremgår forskernes 3)Anvendelighed i professioner ikke relation til de stillede uddybende på i artiken. spørgsmål. 2) Er publiceret på Pubmed dec. 2012. Navn for den eller de personer, der udfylder søgeprotokollen og foretager søgningen 3) Vi finder artiklen anvendelig I forholdt til at udvikle sygeplejens virksomhedsområder I form at 1) EN elektroninsk kommunikation, der skal mindske genindlæggelser I relevant til vores problemstilling. Anemone Naur og Julie Kjeldby Bondrup Jensen. Side 46 af 61 Bilag 6 Søgehistrorik fra PubMed Artikel: : How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? Search #17 Add Query Items found Time Search ((((shared decision making AND 19 05:48:26 19 05:48:25 106626 05:48:25 7 05:47:44 7 05:46:27 506518 05:44:25 "last 10 years"[PDat])) AND (nurse AND "last 10 years"[PDat])) AND (men AND "last 10 years"[PDat])) AND (information AND "last 10 years"[PDat]) #16 Add Search ((((shared decision making AND "last 10 years"[PDat])) AND (nurse AND "last 10 years"[PDat])) AND (men AND "last 10 years"[PDat])) AND (information AND "last 10 years"[PDat]) Filters: published in the last 10 years #15 Add Search shared decision making Filters: published in the last 10 years #12 Add Search ((((men AND "last 10 years"[PDat])) AND (nurse AND "last 10 years"[PDat])) AND (information AND "last 10 years"[PDat])) AND (shared decision making AND "last 10 years"[PDat] AND Humans[Mesh] AND aged[MeSH]) #11 Add Search ((((men AND "last 10 years"[PDat])) AND (nurse AND "last 10 years"[PDat])) AND (information AND "last 10 years"[PDat])) AND (shared decision making AND "last 10 years"[PDat] AND Humans[Mesh] AND aged[MeSH]) Filters: published in the last 10 years; Humans; Aged: 65+ years #5 Add Search information Filters: published in the last 10 years Side 47 af 61 #3 Add Search nurse Filters: published in the last 107630 05:44:03 190099 05:43:22 10 years #1 Add Search men Filters: published in the last 10 years Side 48 af 61 Bilag 7 Interview-guide Tematisering: På baggrund af vores problemstilling, lægges der op til at vi ønsker at undersøge hvorledes sygeplejersken anvender SDM i klinisk praksis, samt hvordan sygeplejersken sikre at den kronisk syge mandlige patient indgår i fællesbeslutningstagen ,under eget indlæggelsesforløbet? Yderligere ønsker vi svar på om det kan have konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen, hvis patienterne ikke for mulighed for at deltage aktivt i fællesbeslutningstagen? Ud fra en bred og omfattende litteratursøgning på området, bl.a. af forsknings- evidens- og udviklingsbaseret viden, fandt vi frem til flere forsknings artikler der belyser at SDM i teorien skulle bidrage til et bedre og mere sammenhængende patient forløb. Dog konkluderes det, at dette i klinisk praksis ikke er tilfældet. Det meste forskning der er lavet på området omhandler hvordan lægerne anvender SDM , og det er meget sparsom hvad der findes om sygeplejerskens rolle i anvendelsen af SDM. Yderligere har vi en forhåndsviden af hvordan patienterne samt pårørende opfatter at bliver medinddraget i eget sygdomsforløb. Dette har vi da vi på modul 13, undersøgte hvordan indlagte patienter oplevede at de blev medinddraget. Her blev det gjort klart, at der fremtrådte væsentligeproblemstillinger herom. Formalia. Informanterne præsenteres for sammentyggeerklæring, Informanterne informeres om deres rettigheder Informanterne modtager information om risici og fordele ved at deltage i projektet. Det sikres at informanterne deltager frivilligt, og til en hver tid har ret til at trætte sig ud af interviewet. Informanterne vil være anonyme, interviewet optages på bånd, og bruges kun af forskerene til relevant brug. Design: Tidsinterval : 20-30 min. pr. interview. 2 sygeplejersker og 2 mandlige kronisk syge patienter Side 49 af 61 Hos patienterne forventes en alder over 65+, hvis muligt. Vi bestræber os på at holde interviewene i samtalerum, for at beskytte informanternes integritet. Indlagte patienter på en somatisk afdeling i Region Hovedstaden. 4 hovedtemaer Spørgsmål til Sygeplejersken: Information om informanten: Hvor længe har du været sygeplejerske? Hvor længe har du været ansat på afdelingen? Hvilken stilling er du ansat i? Hvordan Medinddragelse og fællesbeslutningstagen Hvordan sikre du et sammenhængende sygdomsforløb for patienterne? Hvordan sikre du at den indlagte patient bliver informeret tilstrækkeligt? Oplever du at der er resurser til dette? Hvem ser du der tager beslutningerne for patientforløbet? Hvordan medinddrager du patienten i indlæggelsesforløbet? Hvilke barriere kan der være ved dette? Kommunikation og relation Hvad lægger du vægt på i dit møde med din patienten? Hvad gør du for at opnå en god relation til patienten? Hvilke barrier ser du der kan være i forholdt til at danne en god relation? Manden som patient Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse med kønnet på din patient? Hvilke forskelle kan der være på mænd og kvinders evne til at tage ansvar under eget sygdomsforløb? Side 50 af 61 Hvordan tager du højde for dette i din sygepleje? Kvalitetssikring Hvordan oplever du normeringen i hverdagen? Hvilken betydning har det for de indlagte patienter? Hvordan sikre du at arbejde ud fra den nyeste evidens baseret viden? Har I nogle retningslinjer omhandlende information og medinddragelse af patienterne, som i arbejder fra? Hvilke? Spørgsmål til patienterne: Information om patienten: Fortæl lidt om dig selv… Hvor længe har du været indlagt? Hvad er du indlagt med? Hvor mange gange har du været indlagt? Medinddragelse og fællesbeslutningstagen Hvordan oplever du dit sygdomsforløb? Hvordan føler du at du bliver informeret omkring indlæggelsesforløb og planer? Oplever du at der er resurser til dette? Hvem ser du der tager beslutningerne for patientforløbet? Oplever du at blive medinddrager i indlæggelsesforløbet? Hvordan? Hvilke barriere kan der være ved dette? Kommunikation og relation Hvad lægger du vægt på i dit møde med sundhedspersonalet under indlæggelse? Hvad gør du for at opnå en god relation til sygeplejersken? Hvilke barrier ser du der kan være i forholdt til at danne en god relation? Side 51 af 61 Hvordan bliver der lyttet til dine personlige erfaringer? Manden som patient Hvad har dit fokus under indlæggelsen? Hvordan ser du mulighederne for at tage ansvar under eget sygdomsforløb? Føler du at sygeplejen bliver udført med fokus på dig som individuel person? Kan du uddybe dette? Kvalitetssikring Hvordan oplever du tilstedeværelsen af sygeplejersken i hverdagen? Hvilken betydning har det for dig? Har du nogle præferencer til hvordan sygeplejen kan forbedres? Hvordan vil du vurdere kvaliteten af sygeplejen under din indlæggelse? Side 52 af 61 Bilag 8 Shared decision-making Model Side 53 af 61 Dataindsamling modul 13 Bilag 9 Side 54 af 61 Side 55 af 61 Informeret samtygge modul 13 Bilag 10 Side 56 af 61 Ddataindsamling modul 14 Bilag 11 Side 57 af 61 Side 58 af 61 Informeret samtygge – modul 14 Bilag 12 Side 59 af 61 Informeret samtygge- modul 14 Bilag 13 Side 60 af 61 Informeret samtygge – modul 14 Bilag 14 Side 61 af 61