Projektindstilling til motorikprojekt ”Baby i balance”

Transcription

Projektindstilling til motorikprojekt ”Baby i balance”
Lene S. Petersen/maj 2015
Projektindstilling til motorikprojekt ”Baby i Balance”
Stamdata
Baby i Balance
Projektnavn
Afdelingsleder for Sundhed & Familie Jette Kynde Schøtz
Projektejer
Vakant direktør Sonja Miltersen
Direktørområde
Leder af sundhedsplejen Ulla Bjørn
Projektleder
Projektidé
På baggrund af projekt ”Børn i Balance” har vi i Vejen Kommunes
Baggrund
sundhedspleje og børnefysioterapi, fået erfaringer og erkendelser, der har født
idéen til nærværende projekt. Endvidere er idéen støttet af det nationale fokus
på tidlig indsats, og ikke mindst James Heckmanns forskning om investering i
børns tidlige læring, der viser, at investering i børns tidlige læring, dvs. i alderen
0-3 år, er mere omkostningseffektiv sammenlignet med senere indsatser, jf.
figur 1.
Børns motoriske udvikling starter allerede i fosterlivet og fortsætter gennem
spædbarnsalderen og den tidlige barndom. Den motoriske udvikling i
barndommen er et langt og kompliceret udviklingsforløb, hvor bevægelserne
hele tiden forfines, og der kommer nye delbevægelser til. Udviklingen følger en
bestemt rækkefølge, såkaldte milepæle.1
På baggrund af ovennævnte er det vigtigt, at vordende og nybagte forældre
bevidstgøres om vigtigheden af barnets motoriske stimulation lige fra fødslen.
Børn med motoriske vanskeligheder er ofte mindre fysisk aktive end deres
jævnaldrende uden motoriske vanskeligheder. Lavt fysisk aktivitetsniveau
medfører øget risiko for en lang række negative helbredsmæssige
konsekvenser, såsom overvægt og fedme og sygdomme som diabetes type 2,
hjertekarsygdomme, samt flere kræftformer senere i livet.
Børn med motoriske vanskeligheder kan have svært ved at klare leg og
skolearbejde, der stiller krav til fin- og grovmotorik, f.eks. tegne, klippe, skrive,
1
Bentsen BS: Bevægelse - børnemotorik i teori og praksis. København: Frydenlund, 2010
1
Lene S. Petersen/maj 2015
gribe bolde og dyrke idræt. De kan ligeledes have svært ved af- og påklædning.
Børnene kan have svært ved at koncentrere sig om det, der skal læres. De
bruger i stedet deres energi på at styre kroppen, så de kan sidde stille på stolen
eller holde på blyanten. Børnene kan ligeledes have problemer med selvværd,
social isolation og dermed ikke opleve sig som en del af fællesskabet.
Der tales i disse år meget om inklusion i både daginstitution og skole. Inklusion
handler om at styrke fællesskabet. En god motorik er en forudsætning for at
være en del af fællesskabet. Når et barn trives i fællesskabet, kan det udvikle
sig personligt, socialt og fagligt. Dette falder godt i tråd med Vejen Kommunes
indsatsområder, hvor fokusområderne bl.a. er tidlig indsats, inklusion og
udvikling af børn og unges mentale sundhed. Tidlig indsats i forhold til en
styrkelse af spædbørn, småbørn og skolebørns motorik vil bidrage til, at vi
udvikler børn og unge, der trives og dermed kan håndtere deres hverdag.
Sundhedsaftalen 2015 – 18 lægger op til et tættere samarbejde mellem
jordemødre og den kommunale sundhedspleje ud fra en helhedsorienteret
tilgang – og med familien i centrum2.
I forbindelse med projekt ”Børn i Balance” blev der indført et nyt
evidensbaseret screeningsredskab, Movement ABC, til vurdering af
indskolingsbørns motorik. Det er skolesundhedsplejerskerne, der screener og
herefter ved behov iværksætter en indsats eller henviser videre til
børnefysioterapi. Screeningen foregår i forbindelse med den individuelle
samtale ved skolestart, hvor barnets forældre også deltager. Kort fortalt
kategoriserer screeningsredskabet elevens motoriske formåen i grøn (normal),
gul (moderat) eller rød (alvorlig) position. Opgørelsen efter skoleåret 2013/14
viste, at 11,5 % af eleverne i Vejen Kommune havde motoriske vanskeligheder i
en eller anden grad ved indskolingssamtalen. Ved journalaudit/tilbageblik i
sundhedsplejens journaler for eleverne med motoriske vanskeligheder ved
indskolingssamtalen, fandt man bemærkninger om motoriske vanskeligheder
hos 30 % af børnene allerede i 8 måneders alderen.
I 2014 blev 115 spædbørn i Vejen Kommune henvist af
småbørnssundhedsplejerskerne til behandling for skæve baghoveder, indenfor
barnets første levemåneder (0 - 3 mdr.) ud af et fødselstal på 400.
Henvisningerne indikerer, at børnene ikke stimuleres tilstrækkeligt motorisk i
vågen tilstand. Ved en tidligere forebyggende indsats, vil skæve baghoveder
kunne forebygges og hermed skabe forudsætning for naturlig motorisk
udvikling.
2
Sundhedsaftalen 2015 – 18, Sundhedskoordinationsudvalget, Region Syddanmark og de 22 kommuner 2014
2
Lene S. Petersen/maj 2015
Med afsæt i projekt ”Børn i Balance” og hermed de erfaringer og resultater vi
har på nuværende tidspunkt, vil en tidlig forebyggende indsats, allerede mens
kvinden er gravid og i barnets første leveår, være en god investering.
Sundhedsplejerskerne ser 99 % af alle børn i 0 - 1 års alderen og har derfor
mulighed for at opspore særlige risikofaktorer tidligt i barnets liv. Dette gør det
muligt at sætte ind med ekstra indsatser til disse grupper.
Formål
Med tidlig indsats menes her i forhold til alder eller inden et problem
indtræffer. Børn skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Forebyggelse skal i
denne forbindelse forstås som primær borgerrettet forebyggende indsats, der
har til formål at mindske risikoen for, at der opstår motoriske vanskeligheder
og at indsatsen målrettes at styrke de forældre der kan selv, understøtte de
sårbare og hjælpe dem, der har behov.
At fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge motoriske vanskeligheder
blandt børn i Vejen Kommune
At tilbyde forebyggende indsatser i forhold til børns motorik
Mål
At kompetenceudvikle personale i sundhedsplejen, dagtilbuddene og
børnefysioterapien, hvorved forebyggelse og tidlig opsporing af børn med
motoriske vanskeligheder bliver en integreret del af arbejdet
At forebygge motoriske vanskeligheder blandt børn i Vejen Kommune
At nedbringe andelen af børn henvist til børnefysioterapi med skævt kranie
At børnefysioterapeuten arbejder flerstrenget i forhold til den primære,
sekundære og tertiære indsats via tværfagligt samarbejde
Leverancer
At sikre implementering af projekt Børn i Balances anbefalinger – bilag 1
Etablere et samarbejde med jordemødrene omkring henvisning af gravide til
forløb om småbørnsmotorik – primær forebyggelse
Etablere forløb om småbørns motorik for gravide kvinder og mænd – primær
forebyggelse
Udarbejde redskab for screening af motorisk udvikling for 0 – 3 årige børn –
primær forebyggelse
Kompetenceudvikle småbørnssundhedsplejersker, dagplejepædagoger og
pædagoger i flex-institutioner i forhold til opsporing af børn med motoriske
vanskeligheder – sekundær forebyggelse
Kompetenceudvikle børnefysioterapeuter i behandling af børn med motoriske
vanskeligheder – sekundær forebyggelse
Inddrage velfærdsteknologi i opsporing og behandling af børns motoriske
vanskeligheder – primær forebyggelse
3
Lene S. Petersen/maj 2015
Succeskriterier –
præcise måltal
fastsættes i
samarbejde med
projektbørnefysioterapeuten
Tilbyde småbørnssundhedsplejerskers behovsbesøg på baggrund af motoriske
vanskeligheder hos småbørn – sekundær forebyggelse
At småbørnssundhedsplejersker, dagplejepædagoger og pædagoger i flexinstitutioner oplever samarbejdet med børnefysioterapeuten som brugbart
(kvalitativt)
At gravide forældre benytter tilbuddet om forløb om småbørns motorik
(kvantitativt) og oplever det som brugbart (kvalitativt)
At andelen af børn med motoriske vanskeligheder ved indskolingssamtalen
falder i projektperioden (kvantitativt)
At andelen af småbørn henvist til børnefysioterapi med skævt kranie falder i
projektperioden (kvantitativt)
At andelen af småbørnssundhedsplejerskers behovsbesøg grundet motoriske
vanskeligheder falder i projektperioden (kvantitativt)
At børnefysioterapeuten halvårligt følger op på, om der stadig er
ressourcepersoner i institutionerne og handler på resultatet heraf (kvantitativt)
At småbørnssundhedsplejerskerne viderefører projektets leverancer efter
projektudløb (kvantitativt)
Økonomiske og
tidsmæssige rammer
Tidsramme
Tidsforbrug
Økonomi bilag 2
Cost benefit
Projektet forløber fra 1. oktober 2015 til 30. september 2017
Børnefysioterapeut 28 timer/uge
2 børnefysioterapeuter á 10 timer 2016
9 småbørnssundhedsplejerske 550 timer i alt/år til indsats og 30 timer i
alt/2015
2015: 245.820,2016: 515.321,2017: 384.180,I alt i projektperioden: 1.145.321,Ved primær forebyggelse i form af undervisning af gravide par og indsats rettet
mod tidlig opsporing vil de øgede udgifter i projektperioden kunne modsvares
af effektiviseringer på henvisninger til børnefysioterapi af børn med skævt
kranie. Der forventes en reduktion på 40 % pr. år beregnet ud fra de
nuværende 115 henvisninger i 2014.
Undervisningen af gravide par og behandlingen af børn med skævt kranie vil
som udgangspunkt foregå i gruppeforløb.
En reduktion af antallet af børn med motoriske vanskeligheder vil ligeledes
medføre reducerede udgifter på grund af den medfølgende øgede mulighed for
4
Lene S. Petersen/maj 2015
læring og trivsel i skolen. Ligesom der også mere langsigtet forventes reduktion
i udgifterne til den kommunale medfinansiering til behandling af især
livsstilssygdomme.
Via nærværende projekt vil projekt Børn i Balances anbefalinger blive fulgt,
hvorfor de daværende puljemidler med større sandsynlighed kommer til at
gøre gavn også i fremtiden.
Forældrene er vigtige aktører i projektet. Inddragelse af velfærdsteknologi i
arbejdet vil kunne være et supplement og støtte indsatsen.
Organisering
Arbejdsgruppe:
Leder af sundhedsplejen Ulla Bjørn
Fysioterapeut Aswine Rasmussen
Projektbørnefysioterapeut
Småbørnssundhedsplejerske
Skolesundhedsplejerske
Sundhedskonsulent Lene S. Petersen
Styregruppe:
Afdelingschef for Sundhed & Familie Jette K. Schøtz
Afdelingsleder for Sundhed Marianne L. Hansen
Leder af sundhedsplejen Ulla Bjørn
Repræsentant fra Dagtilbud & Skole
Sundhedskonsulent Lene S. Petersen
Risikovurdering
Usikkerhedsanalyse/
risikovurdering
De gravide skal henvises via jordemødre i Sundhedscenteret, hvorfor der skal
etableres et tæt samarbejde mellem disse og sundhedsplejen, så denne
henvisning sker.
Sundhedsplejen kan opfordre til det, men deltagelsen i gruppeundervisningen
for de gravide vil være frivillig.
Kommunikationsplan
og interessenter
Sundhed & Familie
Dagtilbud & Skole
Evaluering
Det er politisk besluttet, at projekter i Vejen Kommune skal evalueres årligt.
Evalueringen vil ske efter sundhedsafdelingens evalueringsguide.
5
Lene S. Petersen/maj 2015
Bilag 1: Anbefalinger som følge af projekt Børn i Balances evaluering
Af evalueringens konklusioner ses det, at de vigtigste leverancer er leveret, at få leverancer ikke er
gennemført og at succeskriteriet ikke kan måles før efter indskolingsundersøgelsen 2016/2017.
Afdelingscheferne Jette Kynde Schøtz og Regin Holm Nielsen vurderer derfor, at projektet sættes i drift og
følges op med en årlig evaluering.
På baggrund af nærværende evaluering gives følgende anbefalinger til den fremtidige drift:
Personale:




Alle daginstitutioner skal råde over motorikressourceperson. Ved personaleudskiftning skal en ny
medarbejder uddannes.
En børnefysioterapeut i sundhedscentret forestår driften og forankringen af indsatsen.
Nye ressourcepersoner uddannes i sundhedscentret.
Eksisterende ressourcepersoner kompetenceudvikles i sundhedscentret.
Struktur:



Indsatsen revurderes efter vi har afklaret om succeskriterier er opnået eller ej.
Netværksmøderne fastholdes. Der evalueres årligt på fremmøde og udfald af møderne.
Facebookgruppen fastholdes. Der evalueres årligt på anvendelsen heraf.
Ledelse:
Afdelingscheferne for Dagtilbud & Skole samt Sundhed & Familie:
 Udarbejder en evalueringsplan for den fremtidige årlige evaluering, samt en strategi for, hvordan
den årlige evalueringsrapport fremadrettet skal anvendes og udbredes.
 Udarbejder en strategi for, hvordan den fortsat ledelsesmæssige opbakning hos
daginstitutionsledere sikres.
 Følger halvårligt op på, om der stadig er ressourcepersoner i institutionerne og handler på
resultatet heraf.
6
Lene S. Petersen/maj 2015
Bilag 2 Budget til projektet
"Baby i Balance”
Projektperiode: 1.10.2015 til 30.09. 2017
2015-prisniveau
Projektledelse, børnefysioterapeut
Sundhedsplejerskernes indsats med børnene
28 timer ugentligt, timeløn 230 kr. pr.
time.
550 timer i alt per år, timeløn 230 kr.
Opkvalificering sundhedsplejersker, småbørn
9 sundhedsplejersker á 30 timer i 2015,
timeløn 230 kr.
2015 i kr.
2016 i kr.
83.720
340.874
128.764
2017 i kr. I alt i kr.
268.347
98.833
62.100
692.941
227.597
62.100
Kursus
2 børnefysioterapeuter i 10 timer i 2016,
timeløn 230 kr.
Anslået 2 X 25.000 kr.
Kursusafgift 40.000 kr. ved Brenderup
Højskole.
Kørsel, kursusdeltagelse
58,4 km x 2 (Vejen-Brenderup) omkring
36 dage á 3,8 kr.
Kørsel, besøg børn i projektet, der ikke kan
komme ind til sundhedscentret.
Anslået
Annoncering
Anslås til omkring 6.000 kr. over
projektperioden.
Materialer
Materialer til opkvalificering, herunder
screeningsudstyr, bolde mm.
11.000
Diverse materialer til information og
undervisning mm.
10.000
10.000
20.000
515.321
384.180
1.145.321
Opkvalificering børnefysioterapeuter
Arbejdsplads x 2
Undervisningsmaterialer
i alt
4.682
50.000
4.682
50.000
40.000
40.000
8.000
2.000
245.820
8.000
16.000
10.000
5.000
15.000
2.000
2.000
6.000
11.000
Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi. Maj 2015.
Løn er fremskrevet som følgende:
2015-2016: 1,79 procent
2016-2017: 2,34 procent
7