Læs artikel
Transcription
Læs artikel
Gør hoppen klar til rideprøve Nu er der en måned tilbage til årets første sadelkåring - hvad skal hoppen kunne - og hvordan arbejder man med hoppen den sidste måned? Tekst og foto: Britt Carlsen Barbro og Lorenz Linnet har i en årrække, med succes, klargjort hopper til sadelkåring og heste til egnethedstest på Vojens Ridecenter/Stutteri Solos i Vojens. Foruden at drive en rideskole har parret også en hingstestation med fem kårede avlshingste: Castro, Solos Landtinus, Solos Landwind, Solos Caliber og Solos Accord. Sideløbende med hingstestationen har parret også en del opdræt. Klargøringen af hopper til sadelkåring foregår efter devisen »skynd dig langsomt« - selvfølgelig skal hoppen have en god grunduddannelse og grundkondition til at klare strabadserne på kåringsdagen, men den skal bevare humøret og gålysten. Det er en hårfin balance, at ramme topformen på dagen med så unge dyr - det ved Lorenz og Barbro alt om. Kom som du er Har opdrætteren selv forstand på at arbejde med ungheste, kan man udmærket selv vænne hoppen til trense og longe. Er man lidt usikker på, hvordan det skal gøres, er det bedste blot at aflevere hoppen i kyndige hænder. Dårlige oplevelser tager lang tid at hele, og det er bedre at begynde på bar bund, end kæmpe med et problem, som er opstået på grund af uvidenhed eller uheld. Hvis hoppen er godt opdraget hjemmefra, har respekt for mennesker og er vant til at blive håndteret, og er lette at trække i en grime, så går tilridningen som regel også lettere, er Barbro og Lorenz’ erfaring. Barbro og Lorenz Linnet foretrækker dog at »se hoppen an« en måneds tid i årets første måneder. Her tilrides hoppen, og beriderne får et indtryk af hoppens kvalitet, temperament og villighed til at samarbejde. Herefter tages der sammen med opdrætteren beslutning om, hvornår hoppen igen skal i arbejde. - På den måde får hoppen noget tid på græs, Barbro og Lorenz Linnet, her med Solos Landtinus, fortæller i denne artikel om klargøring af hopper til sadelkåring. (Foto: Wiegaarden/Anne Ridehesten-Hippologisk h 06/01 Ejerne regner med, at hoppen er i godt huld, men når pelsen falder, kan hun nedenunder være temmelig mager, fortæller Barbro. Så er det vanskeligt at nå at fodre hoppen op inden kåringen. Det er også en god idé at få dyrlægen til at undersøge hoppens tænder. På det tidspunkt, hvor de sættes i ridning er de ofte i tandskiftningsperiode. Har de tandproblemer, ulvetænder m.m. er det vigtigt at få dette klaret, inden man begynder at tilride hopperne. På den måde undgår man at få mundproblemer på de unge heste. Hvad skal de kunne? Når hopperne har været redet 6-7 uger, bliver de af og til redet ude, hvis vejret tillader det, for at vænne dem til nye baner og andre forhold. Lorenz Linnet holder ved hoppen så Susanne Hartmann kan komme i sadlen uden problemer. inden den igen sættes i arbejde, fortæller Lorenz Linnet. Unghopper som skal rides og ifoles bør også have frihed på fold. Hos Barbro og Lorenz kommer hopperne på fold i weekenden den sidste måned af træningsperioden. Derfor kommer de hopper, som er til klargøring til kåring også på fold et par timer hver dag hos Barbro og Lorenz. Dels for at give en bedre brunst, og dels for at hoppen kan nyde friheden, så hun ikke bliver så stresset mens tilridningen står på. Ungheste har også godt af selv at tumle rundt på folden, når de tilrides. De bruger overskudsenergien, og er dermed lettere at have med at gøre. Samtidig bliver de ikke så ømme i musklerne, når de får en chance for at røre sig mere. Foruden at give sollys der fremmer brunsten, forhindre stress og give motion, er timerne på fold også med til at holde hestens huld i orden. Det er vigtigt, at hopperne ikke er for tørre (magre), når de sættes i ridning - hellere for fed end for tynd. Konditionstræningen og tilridningen tærer på energidepoterne, og det er vanskeligt at fodre en hoppe op, samtidig med, at hun er i tilridning. Oftest vil de unge heste også tabe sig, når de kommer til et fremmed sted. En måned før hoppen sættes i ridning er det vigtigt, at hun har fået en ormekur, så huld og pelslaget er i orden. Det er Barbro og Lorenz’ indtryk, at flere opdrættere har valgt ikke at give hestene ormekur, efter den nye bestemmelse, hvor ormemidler er blevet receptpligtige. - Vi får ofte heste ind her i stalden, som endnu ikke har fældet deres vinterpels. Når der er ca. 4 uger tilbage til sadelkåringen bør hoppen være så ridevant, at hun kan rides til biddet i alle tre gangarter, og springe an på begge volter. Så kan man ved longering med indspænding og ridning forbedre konditionen og accept af bid, og få løsspringningen på plads. Desuden skal man tage højde for, at ungdyr let får en infektion, gjordtrykninger eller lignende, så man i snit mister en uges arbejde i klargøringsfasen. Det er bedre at være klar i god tid, frem for at blive stresset til sidst og presse hoppen, med det resultat, at den møder træt til prøven med stive, ømme muskler. - Man skal passe på ikke at overtræne hopperne til sidst, men stole så meget på sig selv, at man ved, at hoppen er klar til prøve. Hopperne skal være godt tilpas til kåringen, og det er timerne på fold også med til. Longearbejdet bliver mindre, fordi hopperne får rørt sig på folden, og også får løst de stive muskler op. Hopperne går mellem 20 - 30 minutter under rytter, mere kan de ikke holde til. Når de begynder at blive trætte, kan man ikke lære dem noget, fortæller Lorenz. Barbro og Lorenz løsspringer hoppen en gang ugentligt, men har hoppen problemer med denne disciplin, løsspringes hun en ekstra gang. Hopperne har en dag fri, hvor de er på fold. Og så rides de og longearbejdes, de resterende 6 af Hopper som er vant til at blive trukket og håndteret, er lettere at arbejde med. De kender og respekterer mennesker. ugens dage. - Vi har ikke siddet på hopperne mere end ca. 35 gange, hvis vi har dem i ridning i to måneder op til kåringen, fortæller Lorenz Linnet, og det er egentlig bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt hopperne lærer at arbejde fornuftigt under rytter. - Nogle skal kun have fire uger inden kåringen, andre skal måske være i tilridning i længere tid, men de fleste kan klares indenfor en to måneders periode. Parret hjælpes også ad med at lære hopperne at blive mønstret, således de kan vises uden problemer ved ekste riørbedømmelsen og oprangeringen ved sadelkåringen. Samtidig vænnes hopperne til at gå med forskellige ryttere, således at de ikke kun er vant til den samme rytter, for ved kåringen skal de rides af en fremmedrytter. Hoppen skal lære at gå til biddet, og acceptere rytterens hjælpere, og så skal konditionen opbygges, så hoppen har overskud til at klare selve kåringsdagen. Ridehesten-Hippologiskh 06/01 Selvom om hoppen skal til sadelkåring, bør man også øve mønstring. Det lærer hopperne let, når de er vant til at gå med trense, og der er en hjælper med til at holde hopperne i gang. Eksteriør og bevægelse Hoppernes eksteriør har også stor indflydelse på, hvor let de lader sig ride. Hopper med kort nakke og/eller hals vil have vanskeligere ved at gå til biddet. Barbro og Lorenz ser gerne hopperne løse i ridehuset inden de begynder at arbejde med dem. På den måde kan de udfra hoppens eksteriør og bevægelsesmønster danne sig et indtryk af, hvor problemerne er. Deres kropslige bygning og motorik har stor betydning for rideligheden, og det arbejde som skal gøres forud for kåringen, fortæller parret. Rytterindflydelsen på unghestene er meget stor, fortæller Barbro. De har ved flere lejligheder oplevet at få velgående og smarte heste gennem systemet, som samtidig er så vanskelige rent temperamentsmæssigt, at det kræver »sin rytter«, at få hoppen gjort klar til kåring. Favorithesten rent temperamentsmæssigt er en klog hest med tænding: - Heste må gerne have tænding og frem for alt være selvgående og ærlig samarbejdsvillig, fortæller Barbro. Det er en skrøne, når man siger; at heste med en god skridt også har en god galop. Der er mere sammenhæng mellem travbevægelsen og galopbevægelsen på gangartshestene, mener parret. - Er travbevægelsen flad og hænger bagud, så er galoppen også dårlig, fastslår Lorenz. - Det bevægelsesmønster vi har behov for, og som rytterne vil have, er heste som går med aktion i for knæ og has. Den flade gang, som vi desværre ser på kåringspladserne igen, er for mig at se et stort tilbageskridt for avlen, udtaler Lorenz. - Tidligere spulede vi hopperne i sadellejet, når vi var færdige med at ride dem. Men vi opdagede, at mange af dem fik svamp på forbenene. Unghestene er mere modtagelige overfor infektioner, og daglig vask, hvor de bagefter stod med våde ben, var med til at trække evt. svamp fra gjordlejet ned ad benene. Nu vasker vi dem i sadelog gjordlejet med en svamp, og så bruger vi en jodopløsning (Iobach) i vaskevandet. Det er med til at desinficere og holde sadellejet rent, siden har vi ikke haft problemer med svamp, fortæller Barbro. Hvad sker der på dagen? Selve kåringsdagen er en stressende oplevelse for de unge hopper, og så har de et meget hårdt program. Det gælder om at holde dem så friske så muligt hele dagen. Det betyder også, at hopperne kun trækkes i kort tid inden første disciplin - løsspringning. - Hopperne mønstres på fast bund inden de går til løsspringning, der som regel altid er forsinket. Derfor tager vi ikke hopperne ud for tidligt, fortæller Lorenz. Efter løsspringning sadles hopperne op, og bliver redet max. 5 minutter på opvarmningen, inden de går ind til bedømmelse. - Kan man ikke varme dem op til gangartsprøven på 5 minutter, kan man heller ikke gøre det på en halv time. Hoppen skal være klar til opgaven hjemmefra, de lærer det ikke på kåringspladsen, understreger Lorenz. - Hopperne skal stadig have energi og gålyst, når fremmedrytteren kommer på ryggen af dem. Har de ikke det, bliver det for vanskeligt at holde dem i gang, og bedømmelsen bliver derefter. Man skal passe på ikke at få gjort hestene trætte inden kåringen. De mange nye indtryk, transport, larm og mange andre heste er med til at stresse de unge heste, og gøre dem trætte. h Træningsprogram: 1. uge vænnes hoppen til sadel og longe - de flinkeste får i slutningen af ugen en rytter op at hænge på sadlen. 2. uge får hoppen rytter på, stadigvæk i longen - de flinkeste kan rytteren ride selv i slutningen af den 2. uge. 3. uge udbygges arbejdet i 2. uge. 4. - 5. uge fortsættes arbejdet under rytter, hvor hestene lærer at gå til biddet. 6. - 8. uge stabiliseres arbejdet, hvor hestene lærer galophjælpen og får udbygget konditionen, samtidig bliver de redet ude for at se andre omgivelser end ridehallen. En gang ugentlig løsspringes hoppen, og den har en fridag på fold. Ingen vask Barbro og Lorenz Linnet har dårlige erfaringer med for meget vask af hopperne. Hvis man vil vaske hopperne dagen inden kåringen kan man risikere, at de bliver forkølede, eller der er en forkølelse på vej, så de er trætte og matte på kåringsdagen. Vi børster dem i stedet grundigt, og så lader vi det være godt med det. Til daglig bruger parret heller ikke megen tid på vask og pudsning. - Ejerne betaler os for at tilride hoppen, og fremvise den til kåringen. Vi forsøger at gøre det så billigt som muligt, og i den pris er altså ikke indregnet længere tid til pudsning og soignering, fortæller Barbro og Lorenz. Ridehesten-Hippologisk h 06/01 Løsspringning er en af disciplinerne ved sadelkåringen. Barbro og Lorenz Linnet løsspringer deres heste en gang ugentligt, men vurderer i hvert enkelt tilfælde, om hopperne har behov for ekstra træning. (Her er det dog avlshingsten Solos Accord, der viser sine gode