Nyhedsbrev oktober 2015

Transcription

Nyhedsbrev oktober 2015
SKOVLUNDE SKOLE
Nyhedsbrev oktober 2015
Kære forældre og elever
I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om en konkurrence vedrørende et nyt
logo til Skovlunde Skole, om planen for afdeling Nords tilbagevenden og om
udfordringer med at få skolens økonomi til at hænge sammen.
Logo-konkurrence
Som I ved, er den nye skole i Skovlunde kommet til at hedde Skovlunde Skole.
Navnet blev offentliggjort i april måned og blev besluttet af kommunalbestyrelsen.
Efter offentliggørelsen af skolens nye navn, besluttede Skolebestyrelserne på
Lundebjergskolen og Rosenlundskolen efterfølgende at navngive de to matrikler
henholdsvis Afdeling Nord (Lundebjergskolen) og Afdeling Syd (Rosenlundskolen).
Næste skridt i processen med at skabe en identitet for skolen er, at der skal laves et
logo. Til denne proces vil vi gerne invitere alle elever, forældre og ansatte til at
deltage i en konkurrence, hvor vinderforslaget vil blive præmieret med to
biografbilletter med tilhørende popcorn og sodavand.
Hvis du har lyst til at være med i konkurrencen så læs her, hvordan konkurrencen
bliver afviklet:
1. Alle forslag skal indleveres på skolens kontor senest den 1. dec. 2015
2. Forslagene bliver herefter bedømt af en dommerkomité, der består af 2 elever,
2 ansatte og 2 forældre. Komiteens opgave er at udvælge 2-3 forslag, der
sendes til afstemning blandt alle skolens elever, forældre og ansatte.
3. Efter afstemningen offentliggøres vinderforslaget.
Skolen betragtet med økonomibriller
På nuværende tidspunkt ser det ud til, at skolen går ud af kalenderåret 2015 med en
budgetoverskridelse på 3,5%. Vi har kunnet forudse, at der ville være en
budgetoverskridelse siden skolen modtog budgettet for 2015 i april måned, og skolens
SKOVLUNDE SKOLE
ledelse har i samarbejde med medarbejderne, derfor foretaget de nødvendige
handlinger for at bremse budgetoverskridelsen.
Det betyder blandt andet, at der er blevet reduceret i antallet af ansatte i
indeværende skoleår, at planlagte indkøb af IT og inventar er blevet udskudt, at der
bliver sparet på vikardækningen og på den daglige drift i form af mindre kopiering
samt at der er indkøbsstop på øvrige nyindkøb til faglokaler. Med andre ord så er
skolen trukket i ”spare-tøjet”.
I fremtiden vil vi følge den økonomiske udvikling tæt, så det sikres, at vi får rettet
økonomien op igen.
Genhusningen af afdeling Nord
Udover skolesammenlægningen har dette
skoleår særligt været mærket af, at alle elever
og ansatte på afdeling Nord har været
genhuset siden slutningen af august. Den 16.
nov. 2015 er skolen klar til at afdeling Nord
kan vende tilbage, men for at sørge for at
elevernes tilbagevenden til afdeling Nord
kommer til at gå smertefrit har vi planlagt, at
tilbageflytningen foregår i tre hold.



Mandag den 16. nov. vender alle, der har været genhuset på Skovlunde Skole
afdeling Syd, tilbage.
Torsdag den 19. nov. vender alle, der har været genhuset på Torvevej og BFOSletten, tilbage.
Mandag den 23. nov. vender alle, der har været genhuset på Parkskolen,
tilbage.
For de elever der går i BFO betyder det følgende:


Der vil blive morgenåbnet på Sletten fra man. 16/11 til og med ons. 18/11.
Elever fra 3. klasse skal selv gå til undervisning fra Sletten til deres klasselokale
på afdeling Nord.
Om eftermiddagen vil der være åbent på både BFO Sletten og BFO Lundebjerg.
Eleverne går til de BFO-afdelinger, hvor de normalt er tilknyttet. Eleverne fra
0.a, 1.a og 2.a vil blive fulgt til BFO Lundebjerg
Vi har planlagt elevernes tilbagevenden på denne måde for at give ro til, at de enkelte
klasser kan få den nødvendige hjælp til at komme hurtigt på plads i deres nye lokaler
på afdeling Nord.
SKOVLUNDE SKOLE
Et genbesøg i den nye ledelsesstruktur
Med den ændrede skolestruktur er der også kommet en ny ledelsesstruktur på skolen.
Den er blevet beskrevet tidligere, men vi har valgt at bringe den igen, så den bliver
genopfrisket. Den nye ledelsesstruktur kan tegnes således via et
organisationsdiagram:
Distriktsleder
Administrativ leder
Administrativt team
Pæd.leder
Pæd.leder
Pæd.leder
BFO-leder
Pæd.leder
Pæd.leder
Pæd.leder
0.-2. kl.
3.-6. kl.
7.-9. kl.
Sletten
0.-3. kl.
4.-6. kl.
7.-9. kl.
0. Årgang
3. Årgang
7. Årgang
L undebjerg
0. Årgang
4. Årgang
7. Årgang
1. Årgang
4. Årgang
8. Årgang
Fritter 3
1. Årgang
5. Årgang
8. Årgang
2. Årgang
5. Årgang
9. Årgang
Vildrosen
2. Årgang
6. Årgang
9. Årgang
Rosenknoppen
3. Årgang
6. Årgang
Afdeling Syd
Afdeling Nord
Som det ses er der en overordnet distriktsskoleleder. Herudover en pædagogisk leder
for hver afdeling, samt én administrativ leder og én BFO-leder. Endvidere er der forsat
pædagogiske ledere for hver BFO-afdeling.
De sidste ledere blev ansat i slutningen af sidste skoleår og alle er nu i gang. Lederne
fordeler sig på følgende måde:
Distriktsskoleleder: Martin Gredal
Administrativ leder: Tanja Schmidt Singh
BFO-leder: Lena Jensen
På afdeling Syd (Rosenlund) hedder de pædagogiske ledere:
Pæd.leder for 0.-2. årgang: Christian Grau
Pæd.leder for 3.-6. årgang: Gitte Aggerholm
Pæd.leder for 7.-9. årgang: Dorte Juel Hansen. Dorte vil i en overgangsordning være
ansvarlig for 6. årgang, da hun sidste år har fungeret som leder for denne årgang.
SKOVLUNDE SKOLE
På afdeling Nord (Lundebjerg) hedder de pædagogiske ledere:
Pæd.leder for 0.-3. årgang: Sille Madsen
Pæd.leder for 4.-6. årgang: Nana Hirtsgaard
Pæd.leder for 7.-9. årgang: Jill Lerche
Der er som sagt ikke nogen forandringer i forhold til, hvem der er pædagogisk leder
for BFO-afdelingerne. De fordeler sig fortsat således:
BFO-afdeling
BFO-afdeling
BFO-afdeling
BFO-afdeling
BFO-afdeling
Sletten: Morten Wettlaufer
Lundebjerg: Lene Svendsen
Vildrosen: Pia Rosa Jørgensen
Rosenknoppen: Mariann Pedersen
Fritter 3: Dan Guul Simonsen
Har du brug for at komme i kontakt med en leder skal du henvende dig til den person
som er leder for den afdeling dit barn går i.
Klassesammenlægning?
Flere elever og forældre har udtrykt nysgerrighed omkring, hvilke regler der er for
klassesammenlægninger nu, hvor skolen er beliggende på to matrikler. Derfor har vi
gentaget den tekst som behandlede dette i det forrige nyhedsbrev fra juni.
Det forholder sig således, at det lovgivningsmæssigt er fastlagt, at man ikke må slå
klasser sammen på tværs af matrikler det første skoleår efter en
skolesammenlægning. Herefter er der ingen regler for klassesammenlægninger. Det
er derfor vigtigt, at der laves tydelige principper for hvordan skolen skal handle,
hvis/når der er klasser, der skal lægges sammen på tværs af de to matrikler.
Skolebestyrelsen er i gang med at lave principper for dette, så det bliver tydeligt
hvilke regler der kommer til at gælde i forbindelse med klassesammenlægninger
fremover. Når disse principper er fastlagt, vil I høre nærmere herom.
Til sidst vil vi ønske alle et rart efterår
Med venlig hilsen
Skoleledelsen på Skovlunde Skole