Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune

Forslag til ny
organisering af
skolerne i
Næstved Kommune
Høringsmateriale
Udsendt
17. september 2015
Høringsfrist
12. november 2015
Næstved Kommune
Teatergade 8
4700 Næstved
5588 5010
www.naestved.dk
Byrådet har på sit møde den 15. september besluttet at udsende nedenstående forslag til
ændring af organiseringen af skolevæsnet i Næstved Kommune frem til den 12. november.
Baggrund
Skoleområdet befinder sig aktuelt i et krydspres mellem folkeskolereformen,
arbejdstidsreglerne og de nuværende organisatoriske rammer. Derudover lægger
beslutningerne i budget 2015-18 et økonomisk pres på området. Aktuelt har det fx været
nødvendigt at sænke garantiprocenten til skolerne fra 5 til 4 % i indeværende skoleår.
Byrådet drøftede kvalitet og økonomi på skoleområdet på temamødet den 15. juni 2015, og
drøftelserne på temamødet danner baggrund for denne sagsfremstilling.
Målene for den aktuelle sag er:
 at styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen,
 at styrke ledelsen af skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre
personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse,
 at sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum.
Forslag er udarbejdet på baggrund af det politiske mandat om, at der ikke må lukkes
matrikler.
Udfordringer
Med folkeskolereformen og Næstved Kommunes skolepolitik er der lagt op til et fagligt løft i en
skole med plads til alle. Skolepolitikken beskriver, at vi i Næstved Kommune vil være
ambitiøse. Ved at have et stærkt fokus på elevernes læring skal vore folkeskoler bidrage til, at
vi opfylder de nationale målsætninger og giver vore elever de bedste forudsætninger for at
gennemføre en ungdomsuddannelse.
Kvalitet i undervisningen
Folkeskolereformen stiller også krav om en større faglighed og en øget progression, sådan at
eleverne om nogle år har lært det samme efter 8. klasse, som de i dag skal kunne efter 9.
klasse. Der er samtidig forventninger om en højere grad af læringsmålstyring og
undervisningsdifferentiering i forhold til den enkelte elev. Alt i alt skal det føre frem til at
skolerne skal præstere bedre og mere ensartet, hvilket passer med Mærk Næstveds vision om
øget faglighed og trivsel i skolerne.
Næstved Kommune er udfordret på kvaliteten og resultaterne ved afgangsprøven ligger
generelt under landsgennemsnittet såvel faktisk, som når der korrigeres for sociale faktorer.
Samtidig beskriver folkeskolereformen en udskoling med mulighed for flere valgfag og
mulighed for etablering af forskellige linjer – forventninger, det er svært at imødekomme inden
for de eksisterende rammer, idet skoler med 1 eller 2 spor i overbygningen ikke har mulighed
for at tilbyde disse valgmuligheder i væsentligt omfang.
Synergi og sammenhængskraft
For en del af udfordringerne på området i forhold til kvalitet i undervisningen og lærernes
undervisningstid, vil løsningen kunne findes ved at fokusere på øget synergi og
sammenhængskraft. En ny fælles digital læringsplatform giver bedre mulighed for at genbruge
læringsforløb, men lærerne skal først lære at bruge platformen. Ligeså vil samarbejde mellem
skoler i forhold til valgfag og linjer kunne være en del af svaret, men de geografiske afstande
skolerne imellem sætter naturlige grænser for hvilke skoler, der kan samarbejde og på hvilke
områder.
Side 2 af 13 sider
Økonomi og befolkningstal
Der er i de kommende år en udfordring på 4,2 mio. kr. i 2016/17 stigende til 17,6 mio. kr. i
2018/19. I beregningen indgår 10,0 mio. kr. årligt i 2016-18. Beløbet er flyttet fra anlæg til
drift. Derudover indgår 1 % reduktion samt demografiregulering for perioden.
Den økonomiske tildeling til området vil fra 1. august 2016 ikke være tilstrækkelig til at leve
op til lovkravet, selv med alle skoler på garantiordning. Garantiordningen betyder, at skolerne
har 5 % (4 % i 15/16) oveni minimumstimetallet til fx holddeling (sikkerhed m.v.)
Derudover er skoleområdet økonomisk udfordret af stigende lønudgifter for lærerne (øget
undervisningstillæg og udfasningen af statstjenestemænd, hvor nye lærere ansættes som
overenskomstansatte lærere, med en pensionsudgift, der påhviler kommunen).
Anlægsmidler er frem til 2018 konverteret til drift, hvilket betyder, at der ikke er mulighed for
at renovere skoler, der trænger.
Demografiske udfordringer - faldende børnetal betyder færre penge, men ikke nødvendigvis
færre klasser. Den seneste skoleprognose viser, at der i skoleåret 2024/25 vil være 974 elever
færre end i skoleåret 2014/15. Af dette forventede fald i elevtallet ligger de 522 elever i
perioden fra 2018/19 til 2024/25. Den seneste beregning af demografireguleringen der rækker
frem til 2021 viser en forventet nedjustering af budgetrammen på omkring 7 mio. kr. udover
den demografiregulering, der er indregnet i ovenstående budgetudfordring. Det kan ikke
umiddelbart vurderes, om det vil være muligt at reducere antallet af klasser med de 10
klasser, som budgetreduktionen i skoleårene 2019/20 – 2020/21 svarer til, men det vil næppe
være i tilsvarende omfang.
Løsninger
Overordnet kan løsningerne beskrives således:
1. Lettere samarbejde på tværs af matrikler
Samarbejde mellem personale på forskellige matrikler er altid en større udfordring end
på samme matrikel, men samarbejdet lettes, hvis matriklerne er en del af samme skole
frem for selvstændige enheder. Et fokus på at lette samarbejdsbetingelserne kan derfor
være at tænke flere matrikler under samme overordnede ledelse.
2. Valgfag og linjer i udskolingen
Samling af overbygningsklasser på færre matrikler så der gennem større volumen
opnås mulighed for flere tilbud. Der vil dog ikke være mulighed for at samle
overbygningsklasserne på én matrikel pr. sammenlagt distrikt alle steder, da det vil
kræve store anlægsinvesteringer.
Oplæg
Skolevæsnets organisering ændres, så der sker en sammenlægning af distrikter, men ingen
lukning af matrikler. Det forventede store fald i elevtallet, svarer næsten til en skole af Ll.
Næstved Skoles nuværende størrelse eller til 2 af de øvrige overbygningsskoler.
Forslag til fremtidig organisering
a. Der lægges op til en organisationsændring med sammenlægning af nuværende distrikter til
6 nye distrikter (distrikterne slås sammen af mellem 2 og 4 nuværende distrikter afhængig
af størrelse og beliggenhed).
b. Ledelsesstrukturen tilpasses, så der i hvert distrikt er:
 En overordnet skoleleder,
 En administrativ leder,
 En overordnet pædagogisk leder (kan ses sammen med andre ledelsesfunktioner),
Side 3 af 13 sider
 En pædagogisk leder af hver matrikel (ledelsestid afhængig af matriklens størrelse),
 En SFO-leder (eller evt. en fritidstilbudsleder fx ved fælles ledelse af børneuniverser),
 Evt. flere mellemledere afhængig af distriktets/matriklens størrelse og ledelsens
organisering,
 Evt. afdelingsledere for større specialtilbud,
Herved sikres, at der er en daglig leder på alle matrikler.
c. Overbygningseleverne samles så vidt muligt på én matrikel i hvert distrikt - det vil dog ikke
kunne lade sig gøre i to af distrikterne, hvor overbygningseleverne vil være fordelt på 2
adresser.
d. De store specialenheder på Sydbyskolen fordeles på distrikter sådan, at der kun er ét
tværgående specialtilbud pr. distrikt og så der er jævnaldrende almenelever at spejle sig i
det pågældende sted, når det er aktuelt. Konkret foreslås klasserne for normaltbegavede
autister flyttet til Kildemark-/Kalbyrisskolen.
e. Det sikres, at der er læringskoordinatorer på flere fagområder i hvert distrikt
Konkret forslag
I følgende forslag er distrikterne som udgangspunkt lagt sammen to og to bortset fra tre
tilfælde, hvor det er tre henholdsvis fire distrikter, der foreslås sammenlagt. Det skal
bemærkes, at sammenlægning af distrikter, som her beskrevet, i lovens forstand er
nedlæggelse af alle skoler og etablering af nye skoler. En sådan beslutning er derfor underlagt
lovens bestemmelser om høring og indsigelse ved skolenedlæggelser, selv om alle matrikler
bevares.
Det betyder, at alle nuværende skoler nedlægges 31. juli 2016 og at der oprettes seks nye
skoler pr. 1. august 2016, hvor princippet med basis- og udskolingsmatrikler kombineres med
skoler på flere matrikler. Klassetrinnene er udgangspunkt for forslaget men vil efterfølgende
kunne justeres efter politisk beslutning.
1. Skole 1
Borup Ris Skolen:
Hyllinge Skole:
Karrebæk Skole:
Lille Næstved Skole:
0.
0.
0.
0.
2. Skole 2
Lundebakkeskolen:
Kildemarkskolen:
Kalbyrisskolen:
0. – 4. klasse
0. – 4. klasse
5. – 9. klasse
3. Skole 3
Sct. Jørgens Skole:
Sydbyskolen
Rønnebæk Skole:
Sjølundsskolen:
0.
0.
0.
7.
4. Skole 4
Korskildeskolen:
Fladsåskolen:
0.-6. klasse
0.-9. klasse
–
–
–
–
–
–
–
–
9.
6.
6.
9.
6.
6.
6.
9.
klasse
klasse
klasse
klasse
klasse
klasse
klasse
klasse
Side 4 af 13 sider
5. Skole 5
Herlufmagle Skole:
Susålandets Skole:
0.-6. klasse
0.-9. klasse
6. Skole 5
Holmegaardskolen:
Holsted Skole:
0.-9. klasse
0.-9. klasse
Placering af 10. klasserne besluttes, når udbuddet af 10.klasse er afgjort.
De foreslåede distrikter vil få følgende størrelser jf. skoleprognosen. (o) angiver, at der er
overbygning på denne matrikel.
Ll. Næstved (o) Karrebæk Borup Ris (o) Hyllinge
Kalbyris (o) Lundebakke Kildemarksskolen
Sydby - Sct.
Jørgens Rønnebæk –
Sjølund (o)
Fladså (o)Korskilde
Herlufmagle –
Susålandet (o)
Holsted (o) –
Holmegaard (o)
15/16
16/17
17/18
18/19
19/20
20/21
21/22
22/23
23/24
24/25
1776
1814
1842
1823
1825
1803
1808
1800
1789
1775
1379
1396
1393
1386
1380
1363
1353
1329
1315
1303
1788
1721
1684
1665
1656
1626
1605
1587
1570
1561
883
864
829
792
768
739
715
679
670
653
854
832
793
764
741
720
708
693
674
670
1353
1335
1316
1293
1277
1250
1230
1207
1183
1166
Konsekvenserne er følgende:

Skole 1:
Borup Ris Skolen, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole
sammenlægges.
Matrikel Sandved er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på
matriklen i Fuglebjerg
Matrikel Hyllinge er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på
matriklen i Fuglebjerg
Matrikel Fuglebjerg har elever fra 0. – 9. klasse
Matrikel Karrebæk er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på Lille
Næstved Skole, der rummer elever fra 0.-9. klasse (på matriklerne Karrebækvej og
Herlufsholmsvej)
Den nye skole rummer følgende matrikler: Karrebækvej og Herlufsholmsvej
(nuværende Lille Næstved Skole), Sandvedvej og Grønbrovej (nuværende Borup Ris
Skolen) og Kirkebakken (nuværende Karrebæk Skole)
Side 5 af 13 sider

Skole 2
Lundebakkeskolen (matrikel Holme-Olstrup og matrikel Toksværd) er basisskole til og
med 4. klasse, hvorefter eleverne går på Kalbyrisskolen, der rummer elever fra 5.-9.
klasse.
Kildemarkskolen er basisskole til og med 4. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på
Kalbyrisskolen,
Den nye skole rummer følgende matrikler: Tokesvej og Stationsvej (nuværende
Lundebakkeskolen), Solsikkevej (nuværende Kalbyrisskolen) og Kildemarksvej
(nuværende Kildemarkskolen).

Skole 3:
Sydbyskolen, Sjølundsskolen, Rønnebæk Skole og Sct. Jørgens Skole sammenlægges.
Matrikel Sydbyskolen (Parkvej og Nygårdsvej), matrikel Rønnebæk Skole og matrikel
Sct. Jørgens Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel
Sjølundsskolen, der rummer elever fra 7.-9. klasse
Den nye skole rummer følgende matrikler: Parkvej og Nygårdsvej (nuværende
Sydbyskolen), Manøvej (nuværende Sct. Jørgens Skole), Englebjergvej (nuværende
Rønnebæk Skole) og Nygårdsvej 62 (nuværende Sjølundsskolen).

Skole 4:
Korskildeskolen og Fladsåskolen sammenlægges. Matrikel Korskildeskolen er basisskole
til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Fladsåskolen, der rummer
elever fra 0.-9. klasse
Den nye skole rummer følgende matrikler: Korskildevej (nuværende Korskildeskolen)
og Mogenstrup Parkvej (nuværende Fladsåskolen)

Skole 5:
Susålandets Skole og Herlufmagle Skole sammenlægges. Matrikel Herlufmagle Skole er
basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Susålandets Skole,
der rummer elever fra 0.-9. klasse
Den nye skole rummer følgende matrikler: Åsøvej (nuværende Susålandets Skole) og
Helgesvej (nuværende Herlufmagle Skole)

Skole 6:
Holsted Skole og Holmegaardskolen sammenlægges.
Begge matrikler har elever fra 0. – 9. klasse.
Den nye skole rummer følgende matrikler: Villavej (nuværende Holmegaardskolen) og
Holsted Alle (nuværende Holsted Skole)
Den fremtidige placering af 10. klasserne afventer beslutning om hvilken tilbudsgiver, der skal
have 10.-klasse-tilbuddet, som er i udbud. 10. klasse indarbejdes i organisationen, når
rammerne for 10.-klasse-tilbuddet er besluttet.
Side 6 af 13 sider
Specialklasser
Ved den foreslåede organisationsændring vil der være basis for, at langt flere skoler kan
etablere eget tilbud for en større del af de elever på skolen, som har behov for
specialundervisning, end tilfældet er i dag.
Dette betyder ikke, at alle tværgående specialtilbud nedlægges og skal løses på egen skole. De
store specialtilbud, der i dag findes på Sydbyskolen, vil forventeligt også eksistere i fremtiden,
mens specialklasserækken på Kalbyrisskolen med større sandsynlighed vil blive reduceret
kraftigt, da skolerne vil have bedre mulighed for selv at etablere sådanne tilbud inden for eget
distrikt. Dette vil kunne nedbringe transportudgifterne til specialundervisning.
Når det af forslaget fremgår, at specialtilbuddene på Sydbyskolen flyttes til andre skoler er det
med henblik på bedst muligt at leve op til de overordnede ønsker for specialklasser i Næstved:
1. Tilbuddet skal etableres, så der er alderssvarende almene elever på samme matrikel,
2. Specialtilbuddene må ikke udgøre en for stor del af en skole/matrikel,
3. Personalet i specialtilbuddene skal have kvalifikationer inden for de områder, som
specialtilbuddet er rettet imod.
Med den nuværende placering på Sydbyskolen er det ikke muligt at leve op til de to første
pinde, idet Sydbyskolen i dag kun har almenelever fra 0. – 6. klasse og har 200 elever i
specialklasser mod 432 elever i almenklasser.
På den baggrund vil det være naturligt at se på, hvor tilbuddene fysisk kan rummes.
Af hensyn til de særlige lokalemæssige krav til de multihandicappede elever i specialafdelingen
tænkes overflytning af klasserne for normaltbegavede autister og evt. Undervisnings- og
behandlingsklassen til en anden skole – alternativt til nuværende Sct. Jørgens Skole og/eller
Sjølundsskolen.
Administrationen er opmærksom på, at en flytning af klasserne for de normaltbegavede
autister skal forberedes i god tid og gennemføres under hensyntagen til disse børns særlige
behov og forudsætninger, men det vurderes at kunne gennemføres uden at være mere
indgribende for børnene end de skift, de oplever fx i forbindelse med ferier, aflastning o.l. og
der vil være tale om ét skifte til nye rammer, som så bliver de faste fremtidige rammer.
Organisation
Hver af de seks skoler udgør én skole med ét skoledistrikt, én bestyrelse, ét budget, én
elevgruppe, én personalegruppe og én skoleledelse.
Som konsekvens af organisationsændringerne skal der gennemføres nyvalg til bestyrelserne
for de nye skoler med tiltrædelse 1. august 2016. Bestyrelserne kan efter eget ønske evt.
danne overgangsråd i fasen mellem beslutning og ikrafttræden af organisationsændringen, der
kan understøtte fusionsprocessen med den viden og erfaring, de siddende bestyrelser har.
Umiddelbart efter vedtagelse af et forslag til ny organisations vil der blive udpeget nye
ledelsesteam for de seks nye skoler. De nye ledelsesteams opgave er – i dialog med
skolebestyrelser og MED-organisation – at etablere den nye organisation, baseret på
inddragelse af og dialog med medarbejdere, samt dialog med alle øvrige interessenter.
Dannelsen af nye, større skoledistrikter sikrer én ledelse og én medarbejdergruppe, hvilket vil
styrke mulighederne for samarbejdet mellem skolens matrikler. Dannelsen af nye og større
skoledistrikter sikrer tillige fleksibilitet og bæredygtighed, og muliggør fortsat, at der kan
opbygges trygge, nære miljøer på hver enkelt skoles matrikler.
Side 7 af 13 sider
Der skal fastlægges nærmere spilleregler for skoleledelsens kompetence til at fordele
undervisningsaktiviteter på de enkelte matrikler. Eksempelvis er det Byrådet, der godkender
eventuelle forslag om nedlæggelser af matrikler på den enkelte skole. Disse rammer
indarbejdes i forslag til fremtidig styrelsesvedtægt, der forelægges til behandling samtidig med
behandlingen af den aktuelle høring.
Desuden vil der skulle udarbejdes ny resursefordelingsmodel på baggrund af de ændrede
rammer. Forslag til resursefordelingsmodel forelægges sammen med eller umiddelbart efter
beslutning om ny organisering.
Den nye organisation skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige, pædagogiske og
didaktiske miljøer for medarbejderne, med pædagogiske ledere, der er tæt på undervisningen i
dagligdagen. De faglige kompetencer vil i højere grad kunne anvendes ved at flere lærere
underviser i relativt få fag (undervisningskompetence) med de fordele, det medfører omkring
forbedrede undervisningsvilkår mv. Tilsvarende for pædagogerne, hvor deres særlige
kompetencer endnu bedre kan bidrage til det enkelte barns sociale og faglige udvikling.
Gennem øget pædagogisk ledelse kan der sættes særlig fokus på medarbejdernes faglige
sparring og på at benytte digitale læremidler og undervisningsmaterialer mv.
Det fremlagte forslag indebærer, at det i langt højere grad bliver muligt at praktisere en
sammenhængende indsats for hele 0-18 års området
Den nye organisation skal styrke udskolingen. Dette kan ske ved, at:

Udskolingens valgfag, toninger og variation i tilbud øges, herunder at flere profiler i
udskolingen bliver en realitet

Fremme økonomisk bæredygtige klassestørrelser i udskolingen

Understøtte nye ungdoms- og læringsmiljøer for elever i udskolingen, som styrker
trivsel, faglighed og personlig udvikling

Sikre, at undervisning sker med lærere, der har undervisningskompetencer i faget samt
at undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt
Ovenstående intentioner betyder, at det er nødvendigt at styrke og samle ressourcerne
gennem et øget samarbejde på hver af de nye skoler, for på den måde at kunne målrette den
pædagogiske indsats over for den enkelte elev. Organisationen skal også medvirke til, at
skoler i områder med særlige sociale udfordringer, kan udvikle profiler, der i særlig grad
understøtter arbejdet med disse børn og familier.
Den nye organisation i dette forslag vil, når det er fuldt implementeret, frigøre mellem 7 og 11
mio. kr. årligt. Frigørelsesbeløbet skal dels anvendes til at opfylde de politisk aftalte
effektiviseringskrav på børne- og ungeområdet.
Der forventes ikke umiddelbart udgifter til udbygning af de nye skoler, men der forventes
anlægsudgifter til mindre ændringer i forbindelse med samling af overbygningerne.
Trafikforhold i den nye organisation
Forslaget til ny organisation vil ændre transporten til og fra skole for en del elever primært i
overbygningen. Der er budgetteret med en øget udgift til den skolemæssige befordring på
mellem 1 og 5 mio. kr. afhængigt af om befordringen kan etableres som kollektiv trafik eller
om der skal etableres lukkede skolebusruter.
Side 8 af 13 sider
Anvendelse af ledig bygningskapacitet
Flytningen af – primært - overbygningsklasser mellem matrikler vil frigøre lokaler på andre
matrikler. Det skal i den forbindelse vurderes, om der nogle steder kan etableres
børneuniverser, hvor dagtilbud m.m. bliver placeret sammen med en skole. I forlængelse af
den endelige behandling af organisationsændringerne skal der tages stilling til anvendelsen af
den ledigblevne kapacitet.
Offentlig høring og vedtagelse
Forslaget sendes til offentlig høring frem til 12. november 2015 kl. 12.00 og offentliggøres på
kommunens hjemmeside og i lokalpressen.
Den offentlige debat gennemføres i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 4.
Børne- og Skoleudvalget afholder et offentligt møde om forslaget til ny organisering
den 30. september kl. 18.30 til 21.00.
Efter høringens afslutning den 12. november vil der blive samlet op på debatten og de
indkomne høringssvar, hvorefter Børne- og Skoleudvalget vil udarbejde en anbefaling til
Byrådet
Hvis der er fremsat indsigelser mv. mod forslaget, kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter
udløbet af indsigelsesfristen som udløber den 12. november 2015 kl. 12
Byrådet behandler indsigelserne og vedtager følgelig organisationsændringerne i den endelige
form på møde den 15. december 2015.
Efter vedtagelse af forslag
Der etableres en projektorganisation, der i samarbejde med de nye skoleledelser skal
forberede gennemførelsen af den nye organisation. Så meget som muligt af
organisationsforslaget skal gennemføres pr. 1. august 2016, herunder ansættelse af ledelse på
de nye skoler.
Børne- og Skoleudvalget vil involvere skolebestyrelserne i fusionsarbejdet og drøfte hvordan
forældredemokratiet skal organiseres i den nye organisation.
I forbindelse med organisationsbeslutningen findes overgangsløsninger, med henblik på at
undgå, at nogle børn skal starte et nyt sted, for året efter at blive flyttet til et andet.
I overgangsperioden vil der blive arbejdet med fusionsprocesser mellem skolernes forskellige
matrikler, ligesom der indgår en konkret proces omkring udbygning/ombygning af de
fremtidige matrikler. Center for Personale og HR inddrages i arbejdet med kulturbrobygning i
den nye organisation. Der afsættes midler til fusionsaktiviteter for ledelser, ansatte og
skolebestyrelser.
Side 9 af 13 sider
Bilag A: Seks nye skoler
Tabel 1. Oversigt over forslaget
Matrikler
Borup Ris Skolen
Fladsåskolen
Herlufmagle Skole
Holmegaardskolen
Holsted Skole
Hyllinge Skole
Kalbyrisskolen
Karrebæk Skole
Kildemarkskolen
Korskildeskolen
Lille Næstved Skole
Lundebakkeskolen
Rønnebæk Skole
Sct. Jørgens Skole
Sjølundsskolen
Susålandets Skole
Sydbyskolen
Før ændring
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
0.-9. klasse
7.-10. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
Efter ændring
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
0.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
5.-9. klasse
0.-6. klasse
0.-4. klasse
0.-6. klasse
0.-9. klasse
0.-4. klasse
0.-6. klasse
0.-6. klasse
7.-9. klasse
0.-9. klasse
0.-6. klasse
Tabel 2. Nogle elever skal flytte matrikel
Matrikler
Borup Ris Skolen
Får tilført elever fra
følgende matrikler:
1/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen
(Hyllingeområdet)
Fladsåskolen
Herlufmagle Skole
Holmegaardskolen
Holsted Skole
Hyllinge Skole
Kalbyrisskolen
Afgiver elever til
følgende matrikler:
7.-9. klasse til Susålandets Skole
7.-9. klasse Borup Ris Skolen
5.-9. klasse fra Kildemarkskolen og
5.-9. klasse fra Lundebakkeskolen
Halvdelen af klasser for normaltbegavede autister
fra Sydbyskolen
0.-4. klasse til Kildemarkskolen
0.-4. klasse fra Kalbyrisskolen
Halvdelen af specialklasser for normaltbegavede
autister Sydbyskolen
5.-9. klasse til Kalbyrisskolen
Karrebæk Skole
Kildemarkskolen
Korskildeskolen
Lille Næstved
Skole
1/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen
(Karrebækområdet)
Lundebakkeskolen
5.-9. klasse til Kalbyrisskolen
Rønnebæk Skole
Sct. Jørgens Skole
7.-9. klasse til Sjølundsskolen
Sjølundsskolen
7.-9. klasse fra Sct. Jørgens Skole
Susålandets Skole
7.-9. klasse fra Herlufmagle Skole
Sydbyskolen
1/6 af 7.-9. klasse til Lille Næstved Skole, 1/6
af 7.-9. klasse til Borup Ris Skolen
Halvdelen af specialklasser for
normaltbegavede autister til Kildemarkskolen
Halvdelen af specialklasser for
normaltbegavede autister til Kalbyrisskolen
Side 10 af 13 sider
Tabel 3. Overslag over økonomiske konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
(mio. kr.)
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Ledelse, inkl. SFO-ledelse
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Bygningsdrift, rengøring og energi
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Rationel klassedannelse
Driftsøkonomiske konsekvenser:
Skolemæssige transportudgifter
Anlægsøkonomiske konsekvenser:
I alt
Årlige
driftsmæssige
konsekvenser i
2016
Årlige
driftsmæssige
konsekvenser fra
2017
Anlægsmæssige
konsekvenser
-3,3
-8
/
0
0
/
-1,7
-4
/
0,5 – 2,1
1–5
/
/
-2,9 til -4,5
/
-7 til -11
10
10
Note:
Negativt fortegn svarer til en besparelse.
Side 11 af 13 sider
Bilag B: Udvikling i elevtallet – samlet og på de seks nye
skoler
2015/
2016
2016/
2017
2017/
2018
2018/
2019
2019/
2020
2020/
2021
2021/
2022
2022/
2023
Skole 1
1776
1814
1842
1823
1825
1803
1808
1800
Skole 2
1379
1396
1393
1386
1380
1363
1353
1329
Skole 3
1788
1721
1684
1665
1656
1626
1605
1587
Skole 4
883
864
829
792
768
739
715
679
Skole 5
854
832
793
764
741
720
708
693
Skole 6
1353
1335
1316
1293
1277
1250
1230
1207
I alt
8032
7963
7857
7723
7646
7503
7418
7295
Kilde:
Næstved Kommunes elevtalsprognose, ekskl. 10. klasser.
Note:
1. Skole 1: Borup Ris Skolen, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole
2. Skole 2: Lundebakkeskolen, Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen
3. Skole 3: Rønnebæk Skole, Sjølundsskolen, Sct. Jørgens Skole og Sydbyskolen
4. Skole 4: Korskildeskolen og Fladsåskolen
5. Skole 5: Herlufmagle Skole og Susålandets Skole
6. Skole 5: Holmegaardskolen og Holsted Skole
Side 12 af 13 sider
Der gøres opmærksom på, at
nummereringen af distrikterne på kortet
ikke svarer til nummereringen i teksten
Bilag C: Oversigt over de foreslåede nye distrikter
Side 13 af 13 sider