Hvor er bevægelserne?

Transcription

Har nutidens bevægelser en reel chance over for ignorante politikere, der sender
ansvaret videre til EU-bureaukratiet? Vi forsøger at finde svaret i månedens tema,
hvor vi bl.a. ser på de bevægelser, der har formet Danmark, og de nye initiativer,
der trods vanskelige vilkår formår at skabe forandring. Side 12-21
OKTOBER 2015 NR. 72
Medlemsblad for Enhedslisten
Tema:
INDHOLD
Dette nummer
Måneden der gik s3
Retsforbehold handler ikke om
flygtninge s6
Dansk-tysk flygtningeerklæring s7
+ Tema: Hvor er bevægelserne?
s12-21
Har nutidens bevægelser en reel chance
over for ignorante politikere, der sender
ansvaret videre til EU-bureaukratiet?
Vi forsøger at finde svaret i månedens
tema, hvor vi bl.a. ser på de bevægelser,
der har formet Danmark, og de nye initiativer, der formår at skabe forandring.
Kort nyt fra Folketinget s7
Kobane skal genrejses s8
Ny flygtningekatastrofe truer i Tyrkiet s9
Kort internationalt nyt s9
FN’s bæredygtighedsmål s10
På vej til COP21 i Paris s11
Det røde hus på havnen s22
Demokratibistand s23
Hvad sker der for Rød+Grøn? s24
Kort nyt fra Ø-landet s25
Debat og annoncer s28-31
Nyt fra Hovedbestyrelsen s29
Sådan hjælper du flygtningene s32
+ Flygtningekrisen kræver
international handling s4-5
Mere end 90 procent af verdens flygtninge lever som internt fordrevne i krigshærgede lande eller i nærområderne,
men titusinder søger mod Europa i håb
om sikkerhed. Det betyder, at de europæiske lande har en stor opgave foran sig
for at finde løsninger på flygtningesituationen.
+ Op- og nedture i budget-
forhandlingerne s24-25
I de fem regioner og 78 kommuner, hvor
Enhedslisten er repræsenteret, har vores folkevalgte brugt den seneste tid på
lange, opslidende budgetforhandlinger.
Ved redaktionens slutning er de første
gode og dårlige nyheder tikket ind, mens
der andre steder stadig forhandles på livet løs.
Redaktør: Simon Halskov
Redaktion: Mikael Hertoft,
Lole Møller, Nina Ericsson, Mikkel Lauritzen, Sarah Glerup,
Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde,
Lars Hostrup, Tobias Clausen,
Anne Overgaard.
Art Director: Maria Prudholm
Kontakt:
[email protected]
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr/år.
Institutioner: 250 kr/år.
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Næste deadline:
1. oktober kl. 9.00
Debatindlæg:
Send til: [email protected]
eller i brev til:
Enhedslisten, att: Rød+Grøn
Christiansborg, 1240 Kbh K
Udgives af: Enhedslisten
Forsidefoto:
Nicolai Arentz Larsen
Fotos, der hentet på Flickr,
må gengives under samme
Copyright-licens, som de er
udgivet under på Flickr.com.
Oplag: 9.600
Tryk: KLS Grafisk Hus
RETNING
Til kamp for åbenhed, demokrati
og internationalt samarbejde
Den 3. december skal vi til folkeafstemning om
retsforbeholdet. Det betyder, at vi skal stemme
om, hvorvidt retspolitikken for fremtiden skal
overlades til EU eller bestemmes i Folketinget.
Enhedslisten anbefaler klart et nej. Først og
fremmest af demokratiske årsager. Skal beslutningerne tættere på borgerne, skal vi den anden vej. Skal det internationale samarbejde forankres hos de europæiske befolkninger, skal vi
tænke nyt og visionært, og ikke blot afgive mere
og mere selvbestemmelse til et centraliseret og
uigennemskueligt system.
For det andet fordi vi er et parti, der utrætteligt kæmper for retssikkerhed. Det er en del af vores grundlæggende DNA at kæmpe for frihedsrettigheder, åbenhed og kontrol med magthaverne. Bliver retsforbeholdet afskaffet, vil regler
om mere overvågning af almindelige mennesker,
mindre retssikkerhed og ringe kontrol med politiet uigenkaldeligt gælde i Danmark. Og Danmark
vil være forhindret i at vedtage ny og mere progressiv lovgivning.
2 Rød+Grøn Oktober 2015
For det tredje vil den fremtidige lovgivning om
forældremyndighed, ægteskaber, politi og meget andet blive besluttet i et forum, hvor 27 andre lande med vidt forskellige retskulturer også
skal tilgodeses – lande som stadig har forbud mod
abort, forbud mod ”homoseksuel propaganda” eller store indskrænkninger af ytringsfriheden.
Der er mange myter om retsforbeholdet. Ja-partierne forsøger at bilde folk ind, at retsforbeholdet kun ”omdannes”. Nogen tror, at EU’s asylpolitik vil gavne de mange flygtninge, der forsøger
at nå til Europa. Kommentatorer påstår, at det er
så svært, at det ikke kan interessere almindelige
mennesker. Intet af det er sandt.
De næste to måneder skal vi samles om en fantastisk kampagne for bevarelse af retsforbeholdet. Fordi vi skal sikre indflydelse på det internationale samarbejde, en progressiv retspolitik og
en bedre asylpolitik. Alle skal med! Internetkrigere, gadeuddelere, plakatopsættere og alle andre.
Vi vinder denne her, venner!
»Skal det internationale samarbejde
forankres hos de europæiske befolkninger, skal vi tænke nyt og visionært,
og ikke blot afgive mere og mere
selvbestemmelse til et centraliseret
og uigennemskueligt system.«
Pernille Skipper
Retsordfører for Enhedslisten
MÅNEDEN DER GIK
I september drog
omkring 40.000 mennesker til
Christiansborg Slotsplads for at vise
deres støtte til de mange syriske flygtninge,
der kommer til Danmark.
Billedet
Den gode nyhed
Alle de syriske flygtninge, der er kommet
til Sverige, kan få permanent opholdstilladelse. Sverige er dermed det
første land i EU, der lader syrere med en midlertidig opholdstilladelse blive
permanent og hente deres familier til Sverige.
– Konflikten er mildt sagt er blevet forværret betydeligt. Vi vurderer, at
der ikke er en ende på den i en overskuelig fremtid, og derfor laver vi om i
vores praksis, siger Anders Danielson, der er generaldirektør for Migrationsverket, til svensk radio.
Foto: R+G
Citatet
»Jeg kan ikke selv helt forstå, at hvis man er flygtet
fra krig og ufred og når frem til Danmarks grænse og
ser et land, som er trygt og godt at leve i, ikke indgiver asylbegæring her.«
Lars Løkke Rasmussen, som
reaktion på, at langt størstedelen af de flygtninge, der har krydset
Danmarks grænse, vil videre til Sverige.
Den dårlige nyhed
Den officielle fattigdomsgrænse, som den tidligere
regering indførte i 2013, bliver nu skrottet af social- og indenrigsminister
Karen Ellemann. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen er
skuffet om end ikke særligt overrasket.
– Venstre er sammen med Dansk Folkeparti i fuld gang med at genindføre de fattigdomsydelser, som Enhedslisten og den tidligere regering fik
afskaffet. Og så er det selvfølgelig ubehageligt at skulle udgive en årlig
rapport og stå til regnskab i folketingssalen for, at man selv er med til at
øge antallet af fattige, siger han.
Foto: norden.org
(CC BY-NC-SA 4.0)
Rød+Grøn Oktober 2015
3
Aktuel politik
Flygtninge skal møde
international solidaritet
Millioner er på flugt fra krig og forfølgelse. Mere end
90 procent af verdens flygtninge lever som internt
fordrevne i krigshærgede lande eller i nærområderne,
men titusinder søger mod Europa i håb om sikkerhed.
Det betyder, at de europæiske lande har en stor opgave
foran sig for at finde løsninger på flygtningesituationen.
Flygtninge
Rød+Grøn
I en situation, hvor verden oplever
den største flygtningekatastrofe siden 2. Verdenskrig, finder Enhedslisten det afgørende, at Danmark og Europa påtager sig et ansvar for at give beskyttelse til
mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse. Men det er mindst
lige så afgørende, at der sættes
langt mere offensivt ind for at bekæmpe årsagerne til, at så mange mennesker er flygtet fra deres
hjem.
Hvis færre mennesker skal tvinges på flugt fra krig eller manglende fremtidsudsigter, kræver det en
massiv og internationalt koordineret indsats. En indsats, der indeholder både økonomiske investeringer
og politisk nytænkning. Særligt de
europæiske landes indsats i Syrien og de omkringliggende lande bør
udvikles gennemgående.
Hjælp kurderne
Millioner af syrere flygter fra Assads tøndebomber og Islamisk Stats
etniske og religiøse udrensninger.
Derfor er hovedopgaven for det internationale samfund på kort sigt
at skabe større sikkerhed og tryghed i nærområderne samt i de kurdiske områder af Syrien, hvor der
foregår en demokratisk og mangfoldig revolution.
Samtidig bør Danmark øge sit
politiske engagement for at få afsluttet den blodige borgerkrig og
genopbygge Syrien. Mere end otte
mio. syriske flygtninge er internt
fordrevne. Mange flygtninge befinder sig i de befriede kurdiske
områder, ligesom der er mange
flygtninge i de kurdiske områder
i Nordirak. Hvis kurdernes forsvarslinjer bryder sammen, vil det
ramme tusinder af civile og øge
flygtningestrømmene ud af landet markant. Der er brug for massiv støtte til de kurdisk kontrollerede områder. Både militærstøtte
til forsvaret af områderne mod Is-
lamisk Stat og civil støtte til genopbygning af de sønderbombede
områder.
Det er samtidig afgørende, at
Tyrkiet sættes under massivt diplomatisk pres for at stoppe deres
angreb på de kurdiske militser, der
bekæmper Islamisk Stat. Derud-
over bør Danmark konkret arbejde for etableringen af en humanitær korridor til Kobane i det nordlige Syrien og støtte til de kurdiske
styrker i både Nordirak og Syrien,
så de bliver i stand til at forsvare
flygtninge og civile mod Islamisk
Stat.
Pres parterne
til forhandling
Assads regime er under et massivt
pres. Det øger mulighederne for at
finde en forhandlingsløsning. Men
det kan også øge risikoen for et endnu større kaos, hvis ekstremistiske
grupper som Islamisk Stat bedriver
etnisk udrensning af Syriens store
grupper af minoriteter, eksempelvis kristne, shia-muslimer, kurdere
og drusere.
Danmark bør styrke den politiske
og diplomatiske støtte til FN’s forhandlingsspor og arbejde for, at der
lægges internationalt pres på Saudi Arabien, Qatar og Tyrkiet, som direkte og indirekte støtter ekstreme
grupper i Syrien inklusiv Islamisk
Stat og Al Nusra-fronten.
En fredsaftale fulgt af en overgangsregering, med henblik på at
gennemføre demokratiske valg i
Syrien, skal følges op af en stærk international støtte til at genopbygge det syriske samfund og reintegrere de mange flygtninge.
FN i ledende rolle
Hvis disse indsatser skal gøres
mulige, må FN igen få lov at spille
en ledende rolle. Verdensorganisationen er i en årrække blevet tilsidesat af skiftende vestlige koalitioner med USA i spidsen. Men
kun gennem FN kan der skabes internationalt accepterede løsninger og ske en tilstrækkelig koordinering af indsatsen. Danmark
bør arbejde for en indkaldelse af
en FN-konference i UNHCR-regi,
så der kan findes en international
løsning på den aktuelle flygtningekatastrofe.
Læs hele Enhedslistens internationale udspil på enhedslisten.dk.
EU’s rige lande i nord sender flygtninge retur til de fattigere lande i syd, som generelt har færre ressourcer og systemer,
der ikke i samme grad som de danske, svenske eller tyske er gearet til at håndtere asylansøgere.
Asylansøgere lander skævt i EU
I andet halvår af 2015 er store grupper af mennesker
kommet til Europa på flugt fra krig og katastrofer. De fleste havner i de fattigste europæiske lande, mens de rigere, nordlige lande ikke tager deres del af opgaven.
Flygtninge
Rød+Grøn
Den største gruppe af mennesker,
der flygter til Danmark, kommer fra
Syrien, hvor en ødelæggende borgerkrig har raset siden foråret 2011.
Den næststørste gruppe er fra Eritrea, hvor især yngre mennesker
flygter fra indkaldelse til ikke-tidsbegrænset militær- og civiltjeneste
under barske forhold. Omkring tre
fjerdedele af alle dem, der har søgt
asyl i sommeren 2015, er fra disse
to lande.
De seneste uger er store grupper
af mennesker kommet til Danmark.
Mange af dem har angiveligt planlagt at rejse igennem til især Sverige, som er et større og mere kendt
land, og som internationalt har påtaget sig et ansvar for at beskytte
forfulgte.
Hvis politiet stopper flygtningene i Danmark, har menneskerne valget mellem at søge asyl eller
blive sendt ud af landet. Derfor ender de fleste med at søge asyl her
i landet, selv om de havde planer
om at rejse videre til Sverige. Hvis
vedkommende i forvejen er registreret i et andet EU-land, har Danmark mulighed for at sende ham
eller hende tilbage til dette land på
grund af den såkaldte Dublin-forordning.
Dublin-forordningen
Dublin-forordningen er en aftale
mellem EU-landene om, at en asylansøger skal have sin sag behandlet i det første EU-land, hvor han eller hun sætter sine ben. EU-landene har forpligtet sig til at registrere
asylansøgerne blandt andet ved at
tage deres fingeraftryk for at sikre,
at de kan identificeres, hvis de rejser videre og søger asyl i andre lande.
Hvis en asylansøger er registreret i Italien, fordi hun første gang
har søgt asyl der, og senere dukker
op i Danmark, har de danske myndigheder dermed mulighed for at
sende vedkommende retur til Italien. Denne forordning tilgodeser
de lande, der ikke udgør EU’s ydre
grænser, og som derfor ikke ople-
ver samme tilstrømning af flygtninge fra lande uden for EU.
Retur til fattigste EU-lande
Et af problemerne ved Dublin-forordningen er, at den stort set kun er
til gavn for de nordeuropæiske lande, fordi asylansøgerne kommer ind
i EU i Syd- og Sydøsteuropa. De rige
lande i nord sender altså asylansøgere retur til de fattigere lande i
syd. Landene i Sydeuropa, som Grækenland og Italien, er præget af, at
de fleste asylansøgere kommer ind
i EU over deres grænser, samtidig
med at landene generelt har færre
ressourcer og deres systemer ikke i
samme grad som de danske, svenske eller tyske er gearet til at håndtere asylansøgere.
De store forskelle på nord og syd
har betydet, at Dublin-systemet reelt er brudt sammen. Der er derfor
et påtrængende behov for en anden
fordelingsmekanisme for de asylansøgere, der ankommer til Europa. I Enhedslisten mener vi, at der
er brug for en aftale om en fordeling af flygtningene efter en fordelingsnøgle, som både tager højde for
landenes indbyggertal og størrelse,
men også for deres økonomiske formåen. Det vil skabe en mere ligelig
fordeling mellem de rigere lande og
dem, der tilfældigvis har grænser ud
mod områder uden for EU.
5
Aktuel politik
Når flygtninge forsøger at nå Europa
over Middelhavet, møder de krigsskibe og fly, der har til opgave
markere EU’s grænse – de er ikke
sat i verden for at redde druknende
flygtninge.
Foto: Freedom House/Flickr
Retsforbehold forhindrer ikke
fælles flygtningeløsning
I en tid, hvor konsekvenser af krig og nød bliver meget
tydelige i vores egen baghave, skal vi holde tungen lige i
munden. Der er nemlig uden tvivl behov en mere retfærdig fordeling af flygtninge ud fra størrelse og økonomisk
formåen blandt de europæiske lande, men det betyder
ikke, at vi skal afgive mere selvbestemmelse til EU.
Retsforbehold
Pernille Skipper, retsordfører
Det gør kun hans manglende politiske vilje.
Millioner af mennesker er på flugt
fra krig og ødelæggelse. Det løses
ikke ved at stramme reglerne for familiesammenføring, som SR-regeringen gjorde. Ej heller ved at gøre
børneflygtningefamilier fattigere,
som den nye Venstre-regering har
gjort.
Det er dog vigtigt at slå helt fast,
at det danske retsforbehold ikke
forhindrer Danmark i at deltage i
en helt nødvendig fælles europæisk løsning. Det forhindrer på ingen
måde, at Løkke på vegne af Danmark tager et ansvar, eller endda går forrest sammen med f.eks.
Tysklands og Sveriges statsledere.
EU’s flygtningepolitik
er en katastrofe
Afstemningen om retsforbeholdet har absolut intet med en fælles flygtningepolitik at gøre – vi skal
slet ikke stemme om flygtningepolitikken. Faktisk har de EU-begejstrede partier lovet hinanden vetoret på
det spørgsmål, og et ja vil derfor cementere, at Danmark står udenfor.
At stå udenfor er dog også kun
godt, hvis man ønsker en mere human politik. EU’s asylsystem er
nemlig en katastrofe og ikke noget at stræbe efter. EU’s landbrugs- og fiskeripolitik tager brødet ud af munden på bønder og fi-
skere i nogle af verdens fattigste
lande, og skaber nød, krig og flygtninge. Når flygtninge forsøger at nå
Europa over Middelhavet, møder de
krigsskibe og fly, der har til opgave
markere EU’s grænse – de er ikke
sat i verden for at redde druknende flygtninge. Frontex-samarbejdet er nemlig ikke en redningsaktion, men en grænsebevogtning med
rod i EU’s såkaldte asylpolitik.
Hvis flygtningene er så heldige at
nå EU’s kyster, træder Dublin-forordningen i kraft. Det betyder, at
de skal registreres og søge asyl i det
EU-land, de først ankommer i. Det
har ført til kaos og utålelige forhold
i de fattigere sydeuropæiske lande, hvor flygtningene oftest lander, mens de nord- og østeuropæiske lande indtil for kort tid siden har
set passivt til. Det er altså ikke EU,
man skal sætte sin lid til.
Asylpolitik skal være
demokratisk
Flygtningepolitikken er nødt til at
være demokratisk funderet. Når
man ser regeringens politik, kan det
selvfølgelig være fristende at overlade stafetten til andre. Men det er
ikke bare naivt at håbe, at EU-systemet pludselig kan levere et godt
asylsystem – det er også et udemokratisk svar på problemet.
Hvis man ønsker mere international solidaritet, kommer man ikke
udenom at vinde den politiske kamp
i lande som Danmark, hvor et flertal
af befolkningen har stemt på fremmedfjendske partier. At overlade
flygtningepolitikken til et EU-diktat risikerer at betyde, at lande –
som vi f.eks. har set Ungarn gøre
det – behandler mennesker dårligere i forsøget på at slippe af med dem.
Eller at det fører til modstand i befolkningerne, dårlig integration og
det, der er værre.
Det er tæt på at være selve opskriften på højrenationalisme, hvis
EU-systemet får ret til at tvinge
flygtninge ind i lande, hvor et flertal i befolkningerne er imod. Vi risikerer simpelthen, at det opildner til
had frem for forståelse, respekt og
hjertevarme. Og vi har frem for alt
brug for sidstnævnte.
Nyt fra Folketinget
Regeringen vil droppe
klimamål
Skat trænger
til forstærkning
Folk rasler ud
af dagpengesystemet
Klimaminister Lars Christian Lilleholt vil droppe
det danske klimamål om 40 procent CO2-reduktion i 2020. Enhedslisten mener, at det vil få alvorlige konsekvenser for klimaet og muligheden for en
ambitiøs aftale ved klimatopmødet i Paris.
- Og så har Danmarks ambitiøse klima- og energimål jo skabt tusindvis af danske arbejdspladser
og en kæmpe eksport. Det er vores fremtidige førerposition, klimaministeren sætter over styr,
påpeger klimaordfører Maria Gjerding.
Enhedslisten indkaldt ministeren til en forespørgselsdebat efter Folketingets åbning i håb om
at samle flertal for en vedtagelse, der pålægger
ministeren at holde fast i de nuværende klimamål.
Den seneste tid har budt på adskillige kriser i
Skat. Senest er det kommet frem, at de danske
skatteborgere er blevet snydt for 6,2 milliarder
på grund af svindel med refusion af udbytteskat.
- Skat er en organisation i dyb krise. VKO har
det politiske ansvar, fordi de i 2005 nedlagte
omkring 3.000 stillinger i Skat. Men det skyldes
også, at S,R og SF sammen med de borgerlige nedlagde omkring 400 stillinger i Skat i forbindelse
med finansloven for 2014, forklarer Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
Han understreger samtidig, at Enhedslisten vil
blive ved med at kæmpe for at få tilført flere ressourcer og medarbejdere til Skat.
A-kassernes Samvirke er kommet med nye dramatiske tal: 60.000 har mistet deres dagpengeret, og 15.500 følger efter hvert år. Mange
mister helt forsørgelsen, fordi de midlertidige
ordninger udløber. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, har indkaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i
samråd for at få ministeren til at redegøre for
omfanget og konsekvenserne af dagpengereformen for de mange tusinde, der har mistet og
fremover vil miste deres dagpengeret. Finn Sørensen vil samtidig have svar på, hvad ministeren vil gøre her og nu for at hjælpe disse mennesker.
Dansk-tysk flygtningeerklæring:
Vi har brug for
solidariske løsninger
Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre
er gået sammen med en række tyske partier
om et fælles opråb: Flygtningekrisen
kræver internationale og solidariske løsninger.
Flygtninge
Partierne foreslår en europæisk handlingsplan, som blandt andet indeholder højere udviklingsbistand, mere hjælp i nærområderne
og et europæisk kvotesystem. Ifølge de fem partier er det nødvendigt
at få hele det internationale samfund i spil og at få langt mere fokus
på nærområderne. Derfor opfordrer
partierne også til en verdenskonference i FN-regi.
Læs hele erklæringen
nedenfor:
Vi har brug for fælles europæiske løsninger og solidaritet!
Fælles tysk-dansk erklæring mellem Enhedslisten, Alternativet, Radikale, De Grønne, Die Linke, Slesvigsk Parti og det danske mindretalsparti i Tyskland.
Mere end 60 millioner mennesker
befinder sig på flugt. Vi bliver i disse
måneder vidner til en historisk stor
humanitær udfordring, hvor mennesker forlader deres hjemlande på
flugt fra krig og fattigdom.
Vi er glade for, at flere tusind
mennesker både i Danmark og
Tyskland har valgt at hjælpe dem,
der allermest har brug for hjælp.
Nu er det på tide, at politikerne i
Europa vågner og begynder at tage
ansvar.
Tonen i debatten er præget af
frygt og had, mens vi burde have
fokus på mere medmenneskelighed.
Der er brug for fælles løsninger i
Europa. Ellers risikerer vi, at situationen eskalerer.
Vi opfordrer de europæiske regeringschefer til at tage ansvar og
komme med en fælles handlingsplan, som bør indeholde:
• Et europæisk kvotesystem, som alle
europæiske stater yder et bidrag til.
• Hurtigere bearbejdning af asylsager.
• Bedre international hjælp i nærområderne og højere ulandsbistand.
• En europæisk finansfond til finan-
siering af fælles tiltag til humanitær hjælp.
Vi vil opfordre den danske og tyske regering til at stå sammen som
et humanitært centrum inden
for asyl- og flygtningespørgsmål
og tage initiativ til et europæisk
topmøde samt en FN-konference
om flygtningekrisen.
7
Internationalt
Adem Uzun fra den kurdiske Nationalkongres har besøgt Danmark for at hente støtte til genopbygningen af Kobane, der ligger i ruiner efter IS’ belejring.
Kobane skal genrejses
Det vakte international begejstring, da den kurdiske by
Kobane blev befriet fra Islamisk Stats belejring.
Tilbage er resterne af en by, der reelt er tilintetgjort.
Det fortæller Adem Uzun fra den kurdiske Nationalkongres, der har besøgt Danmark for at hente støtte
til genopbygningen af Kobane.
Kurdistan
Eva Flyvholm, forsvarspolitisk ordfører, og Necati Harmankaya, medlem
af Kobane Reconstruction Board
Da Islamisk Stat angreb Kobane sidste år, flygtede de fleste indbyggere
til nabolandet Tyrkiet, mens et mindre antal drog videre på den farlige vej til Europa. Nu er flygtningene begyndt at vende tilbage til den
krigshærgede by.
- Dagligt vender 2-3000 mennesker tomhændet hjem til Kobane.
Her er ingen huse længere, ingen
hospitaler eller skoler, hvilket gør
hverdagen stort set umulig for indbyggerne, forklarer Adem Uzun.
Det er især Tyrkiets embargo og
blokade for nødhjælp, der gør det
svært at genopbygge byen. Dog er
der nu kommet en sikker korridor fra
det irakiske Kurdistan, så det er mu8 Rød+Grøn Oktober 2015
ligt for internationale organisationer at komme igennem med noget
hjælp. Langt den største støtte kommer fra kurdere over hele verden,
der samler ind til genopbygningen.
Ufred og nyvalg i Tyrkiet
Der er flere ting, der skal lykkes,
hvis Kobane atter skal blive beboelig. Det handler både om at sikre
genopbygningen af byen og at styrke de kurdiske forsvarsstyrker, der
kæmper mod Islamisk Stat.
Det helt store problem lige nu er,
at Tyrkiet, med præsident Erdogan i
spidsen, har indledt et angreb på kurderne både i Tyrkiet og i de kurdiske
områder i Syrien. Angrebet er ikke
kun et tilbageslag for freden mellem tyrkere og kurdere, det svækker
også kampen mod Islamisk Stat.
- Vi kan stadig forsvare grænserne, men vi har brug for hjælp fra
koalitionen. Og vi har brug for, at
vores naboer ikke svækker kurdernes kamp mod Islamisk Stat, siger
Adem Uzun.
Det er imidlertid ikke lige så let at
overbevise Tyrkiet om Kobanes betydning for regionens sikkerhed.
I mellemtiden nyder Islamisk Stat
godt af Tyrkiets manglende vilje til
at imødekomme kurdernes fremstrakte hånd.
Tyrkiets angreb på kurderne skal
ses i lyset af, at det tyrkiske parlamentsvalg i juni gav kurderne en
voldsom fremgang og fratog Erdogans parti, AKP, dets absolutte flertal. Derfor har Erdogan også udskrevet nyvalg, der afholdes 1. november. Op til valget har premierminister Ahmet Davutoglu erklæret, at
Tyrkiet har brug for en stærk regering, bestående af et enkelt parti,
som kan bekæmpe ”terror” fra militante kurdere.
Danmark må presse Tyrkiet
Under hans besøg i Danmark inviterede Enhedslisten Adem Uzun med
til et møde i Folketingets udenrigsudvalg, hvor han opfordrede til at hjælpe med genopbygningen af Kobane –
men også til at lægge politisk pres på
Erdogan for at genoptage fredsforhandlingerne i Tyrkiet. Han bad Danmark om at sende observatører til det
kommende tyrkiske valg og engagere sig i at mægle i en ny fredsproces
mellem kurderne og Erdogan.
- Vi er nødt til at hjælpe begge
partier til våbenhvile og få gang i
fredsforhandlingerne. Der er valg i
Tyrkiet om få uger, og der skal ikke
være krig igen bagefter, slutter
Adem Uzun.
Hvad kan jeg gøre?
• Støt genopbygningen af Kobane ved at give et bidrag til støtteforeningen via www.kobanestottefond.dk
• Meld dig ind i Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe, der mødes
en gang om måneden. Skriv til [email protected].
Kort nyt internationalt
Gazas fremtid
ser dyster ud
Socialdemokraterne
ser rødt i England
Historisk store demonstrationer i Moldova
I en nyligt offentliggjort rapport vurderer FN, at
Gazastriben kan være ubeboelig om få år. Virksomheder og boliger bliver ikke genopbygget, infrastrukturen ligger i ruiner og vand- og spildevandsystemer bliver ikke renoveret.
- Det er uhyrlige forhold, der hersker i Palæstina. Helt galt er det i Gaza, som er hårdt ramt efter Israels massive bombardementer i 2014, siger
Christian Juhl, Enhedslistens Palæstina-ordfører,
der deler FN’s krav om, at Israels blokade ophæves.
I lyset af FN-rapporten har Christian Juhl sendt
udenrigsminister Kristian Jensen en række
spørgsmål, bl.a. om hvad Danmark agter at gøre
for at modvirke udviklingen – eller manglen på
samme – i Gaza.
Mens venstrefløjen i Danmark slukøret kan
se et socialdemokrati, der i ringere og ringere grad agerer opposition til højrefløjen, har briterne i Labour netop valgt en erklæret socialist som deres nye formand. Han hedder Jeremy Corbyn og ønsker blandt andet et opgør med
nedskæringspolitikken, at renationalisere jernbanerne og at inddrage Hamas og Hizbollah i
fredsforhandlinger i Mellemøsten.
- Vi er et parti, der vil række ud mod alle i det
her land, så alle har en rimelig chance i livet og
en værdig plads her i samfundet. Vi vil forme alle
menneskers fremtid på en måde, der skaber den
retfærdighed, vi alle længes efter, lød det blandt
andet i Corbyns sejrstale.
I Europas fattigste land, Moldova, blev der i september gennemført rekordstore demonstrationer mod landets regering. Protesterne, der ifølge
myndighederne samlede omkring 40.000 mennesker, er udløst af en svindelsag, hvor landets tre
største banker blev tømt for 6,5 milliarder kroner
(svarende til en ottendedel af landets bruttonationalprodukt). I forbindelse med demonstrationerne blev en række mennesker anholdt, deriblandt
den tidligere repræsentant for Moldovas Kommunistparti i European Lefts Exboard.
Milliardskandalen har ramt Moldova hårdt.
Landets valuta er faldet, inflationen er taget til
og levestandarden for almindelige mennesker er
faldet betragteligt.
Ny flygtningekatastrofe truer i Tyrkiet
En regulær borgerkrig ulmer i Tyrkiet, hvor kampene
mellem tyrkisk militær og kurdiske styrker optrappes.
Destabiliseres de kurdiske områder i Tyrkiet, Syrien
og Irak yderligere, vil millioner af menneskeliv
komme i fare og sende endnu større flygtningestrømme
mod Europa.
Tyrkiet
Simon Halskov,
Rød+Grøn
Tyrkiets angreb på både civile og militære kurdere risikerer at udløse en regulær borgerkrig.
Den tyrkiske offensiv mod kurderne blev bredt ud på nye fronter i midten af september, da det
tyrkisk-kurdiske venstrefløjsparti
HDP’s partikontorer blev angrebet
og sat i brand. Samtidig angreb regeringsstøtter den regeringskritiske avis Hürriyets lokaler.
Enhedslistens
udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, kritiserer
de voldsomme angreb og opfordrer
udenrigsministeren til øjeblikkelig handling for at undgå endnu en
blodig borgerkrig på grænsen til
Europa.
- Udviklingen i Tyrkiet er ekstremt farlig og kan komme helt ud
af kontrol, hvis ikke der lægges internationalt pres på den tyrkiske
regering. Jeg vil derfor klart opfordre udenrigsministeren til at kræve en genoptagelse af fredsforhandlingerne med PKK og sikring af
grundlæggende rettigheder for befolkningen i Tyrkiet, siger han.
Ifølge Nikolaj Villumsen er der risiko for en decideret borgerkrig i regionen, hvis ikke det internationale
samfund sætter ind nu.
- Lige nu meldes mange civile
dræbt i det sydøstlige Tyrkiet, hvor
det tyrkiske militær beskyder boligområder i den kurdiske by Cizre.
Tusinder af civile risikerer at dø, og
titusinder kan blive jaget på flugt,
hvis vi ikke får forhindret endnu en
borgerkrig på grænsen til Europa,
forklarer han.
En borgerkrig vil selvsagt have
forfærdelige konsekvenser for de
mennesker, der bor i Tyrkiet, men
også for de millioner af flygtninge,
der lige nu befinder sig i de kurdiske
områder i Tyrkiet, Syrien og Irak.
- Bryder disse områder sammen,
vil der komme endnu større flygtningestrømme mod Europa. Og endnu flere mennesker vil risikere livet
på vejen over Middelhavet, påpeger
Nikolaj Villumsen.
9
Klima og miljø
Bæredygtighedsmål
– fra flotte ord til handling
En historisk begivenhed venter verden i slutningen
af september. Her tyder alt nemlig på, at FN’s 17 nye mål
for global, bæredygtig udvikling vil blive vedtaget
af samtlige FN-lande.
Bæredygtighed
Ida Marxen Søndergaard,
miljøpolitisk rådgiver
Efter lange og svære forhandlinger, og med en historisk omfattende inddragelsesproces, er FN på nippet til at komme i mål med en række
bæredygtighedsmål.
De 17 mål er – som noget helt nyt
i udviklingspolitikken – universelle. Derfor skal både fattige og rige
nationer, heriblandt Danmark, leve
op til dem. Denne globale dagsorden vil påvirke vores politik inden
for udvikling, miljø og klima de næste femten år.
Danskerne overforbruger
FN’s 17 mål griber ind i en lang række
politikområder i Danmark og EU. Der
er ingen tvivl om, at omstillingen til
en grøn økonomi, med et markant
lavere ressourceforbrug og miljø-
»Klimaudfordringens størrelse og kompleksitet kræver,
at vi bevæger os fremad på det bedst mulige vidensgrundlag, og at vi forsøger at se den sammenhæng,
der ligger i målene – og i de omstillingsudfordringerne,
Danmark står overfor.«
Maria Gjerding, miljøordfører for Enhedslisten
belastning, er en af vor tids største udfordringer. Tvivl er der heller
ikke om, at vejen ud af de mangfoldige og mangesidede kriser, vi står
over for, er grøn omstilling. Når nu
vores regering ikke synes at kunne se denne sammenhæng, er det
rigtig opløftende at se, at det grønne er så solidt repræsenteret blandt
FN’s bæredygtighedsmål, som har
stærkt fokus på nødvendigheden
af at holde sig inden for de grænser,
der sættes af planeten og dens økosystemer.
I Danmark bruger vi allerede i dag
langt flere af jordens ressourcer og
naturens biokapacitet, end der tilkommer os. Danmark står derfor
over for en kolossal grøn omstilling
af en lang række af samfundets
sektorer for at kunne leve op til målet om bæredygtig udvikling.
For at sætte fokus på, hvordan vi
i Danmark skal håndtere de forplig-
De 17 bæredygtighedsmål
♥
1. Komplet udryddelse
af fattigdom inden 2030.
2. Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et
mere bæredygtigt landbrug.
3. Sikre et bedre helbred
og et sundere liv for alle.
💡
8. Fremme bæredygtig økonomisk
vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle.
4. Sikre inkluderende og ligeværdig
kvalitetsuddannelse for alle.
9. Bygge holdbar infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og at fremme
innovation.
5. Opnå ligestilling og styrke
kvinder og pigers position
i samfundet.
6. Sikre bæredygtig adgang til
vand for alle, sikre bæredygtig
forvaltning af vandressourcer
og adgang til sanitet for alle
mennesker.
7. Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige
energikilder som alle har
råd til.
10. Reducere den indenrigs- og
udenrigspolitiske ulighed.
⌂
11. Bygge inkluderende, robuste og bæredygtige byer
og bosættelser.
12. Sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige.
📿
13. Skride til umiddelbar
handling for at bekæmpe
klimaændringer og konsekvenserne af disse.
14. Fremme bæredygtigt brug af
havene og af havressourcer for at
bevare verdenshavene.
🍂
15. Beskytte og fremme
økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig
måde. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet.
16. Fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for
at skabe bæredygtig udvikling.
Sikre skabelsen af effektive,
gennemsigtige og inkluderende
institutioner på alle niveauer.
🌎
17. Styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling
og mulighederne for implementering af dette.
På vej til Paris
I december mødes verdens ledere til klimatopmøde i Paris, det såkaldte
COP21. Her er det målsætningen at lave en bindende, global klimaaftale.
Frem til topmødet vil Rød+Grøn bringe nyt fra klimafronten.
telser, der venter, havde 92-gruppen (danske miljø- og udviklingsorganisationer) og Globalt Fokus
(foreninger og folkelige organisationer, der er engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter) inviteret til konference på Christiansborg den 11.
september til en diskussion mellem
politikere og NGO’er. Diskussionen
var særdeles vigtig, da det er helt
afgørende, at både borgere, interesseorganisationer, virksomheder og
politikere engageres i bæredygtighedsmålene.
Bæredygtighedskommission
Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding, deltog i konferencen og
havde – som den eneste fra de repræsenterede partier (K, R, S, AL, SF
og Ø) – et forslag med til, hvorledes
Danmark skal håndtere implementeringen af FN-målene. Forslaget er,
at der oprettes en bæredygtighedskommission, som skal skabe et solidt fagligt grundlag for, hvordan vi
som land skal agere på bæredygtighedsdagsordenen generelt – herunder også hvordan Danmark skal forholde sig til bæredygtighedsmålene.
- Udfordringens størrelse og
kompleksitet kræver, at vi bevæger os fremad på det bedst mulige
vidensgrundlag, og at vi forsøger
at se den sammenhæng, der ligger
i målene – og i de omstillingsudfordringer, Danmark står over for, forklarer Maria Gjerding.
Enhedslistens forslag vil snarest
blive fremsat i Folketinget, og Maria Gjerding håber, at det spirende
grønne flertal, bestående af oppositionen og Konservative Folkeparti, vil tilslutte sig.
- Jeg forventer under alle omstændigheder, at regeringen sætter handling bag de flotte ord, som
Danmark tilslutter sig, når FN’s bæredygtighedsmål vedtages – det forpligter i den grad, siger hun og lover
samtidig, at Enhedslisten vil holde
skarpt øje med, om regeringen følger
op med den nødvendige handling.
Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver
Der snydes
med CO2-kvoterne
Enhedslisten har sammen med NGO’er længe kritiseret,
at lande kan få godskrevet det som en national
reduktion i CO2, hvis de har investeret i tiltag, som giver CO2-reduktion i et andet land. Det er den såkaldte Joint Implementation som trådte i kraft 2008. Nu viser en sag fra Rusland, hvordan der er blevet svindlet
med ordningen.
Fire store industrivirksomheder forøgede bevidst
deres udledning af stærke klimagasser op til 2008. Da
ordningen trådte i kraft, nedsatte de igen udledning til
normalt niveau. Derved kunne de få tildelt store klimakreditter, som de så kunne sælge til vestlige lande og
her godskrive det som del af deres nationale udledning.
Fup og fidus med det eneste resultat, at der samlet blev
udledt yderligere klimagasser svarende til ca. 30 mio.
tons CO2 til atmosfæren.
Også tropernes
temperatur stiger
Det er ikke kun ved polerne, at temperaturen stiger. Satellitmålinger viser, at temperaturniveauet i troperne i august måned i år har overgået alle tidligere satellitmålinger siden de startede i 1979. Den lå 0,52 grader
over normalniveauet og slog dermed den tidligere rekord fra 1998, der som i år også var et El Niño-år.
Den gode nyhed
Der er langt mellem gode nyheder på klimafronten.
Men forskere på Stanford University har revurderet de
forventede vandstandsstigninger, som på sigt udløses
ved det eksisterende niveau for CO2 i atmosfæren.
Baseret på analyser af Jordens historie, hvor indholdet var på samme niveau for tre mio. år siden, anslår
forskerne, at det på sigt vil afsmelte isen på Grønland,
Vestantarktis og 30 procent af Østantarktis, hvilket vil
give en stigning på 25-30 meter i verdenshavene. Men
som følge af nye oplysninger om isotopsammensætningen af datidens vand, har de nu anslået, at stigningen kun vil være 9-14 meter, såfremt koncentrationen
af CO2 ikke øges. Det er jo en trøst.
Status for
reduktionsmeldinger
Som optakt til COP21 skal alle verdens lande melde deres reduktionsmål ind. Selvom fristen var i foråret,
mangler 140 lande stadig. De 56 lande (herunder EU),
der hidtil har meldt ind, dækker 65 procent af de globale emissioner. Deres mål er dog helt utilstrækkelige til
at holde to graders-grænsen. Så enten skal disse lande skrue op for reduktionsmålene, eller også skal de
manglende lande, som f.eks. Indien og Brasilien, komme
med meget ambitiøse indmeldinger.
En NGO-gruppe har vurderet, hvor meget de foreløbige indmeldinger bidrager ud fra en rimelighedsbetragtning. Syv landes indmelding betragtes som helt
utilstrækkelige. Det omfatter Australien, Canada, Japan, New Zealand, Singapore, Sydkorea og Rusland.
Seks indmeldinger vurderes som for lave til, at to graders-målet kan holdes. Det gælder Kina, EU, Mexico,
Norge, Schweiz og USA. Målsætninger fra to lande, Marokko og Etiopien, vurderes som rimelige i forhold til at
nå målet.
11
Tema
Tema:
Har nutidens bevægelser en reel chance over for ignorante politikere, der sender
ansvaret videre til EU-bureaukratiet? Vi forsøger at finde svaret i månedens tema,
hvor vi bl.a. ser på de bevægelser, der har formet Danmark, og de nye initiativer,
der trods vanskelige vilkår formår at skabe forandring.
»Arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og elevog studenterbevægelsen er blot få af
mange eksempler på, at det er muligt at gøre en forskel nedefra, hvis man er nok, der står
sammen og styrer i en fælles retning.«
Find sprækkerne
og skab forandring
Bevægelserne spillede en afgørende rolle i skabelsen af
vores velfærdssamfund op gennem det forrige århundrede. I dag er det politiske system skruet sådan sammen,
at bevægelsen ofte først finder sted, når beslutningerne
reelt er truffet. Af og til lykkes dog at finde sprækkerne
og skabe forandring nedefra.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
E
nhedslisten ser sig selv
som bevægelsernes parti. Vores folketingsmedlemmer og byrødder samarbejder
løbende med fagbevægelsen, miljøaktivister, politiske studerende
og lærlinge. Og når nye bevægelser,
som ”Venligboerne”, ser dagens lys,
er mange af Enhedslistens menige
medlemmer blandt de aktive. Derfor giver det rigtig god mening at se
nærmere på, hvilken rolle bevægelserne spiller i det politiske liv i dag.
Det forsøger vi at gøre i denne måneds tema.
Først ser vi tilbage på nogle af
de bevægelser, der har banet vejen
for grundlæggende forandringer
af Danmark: Arbejderbevægelsen,
kvindebevægelsen og elevog stu-
denterbevægelsen. De er blot eksempler på, at det er muligt at gøre
en forskel nedefra, hvis man er nok,
der står sammen og styrer i en fælles retning.
Vi kan stadig gøre en
forskel
Herefter zoomer vi ind på nogle af
de udfordringer, der kendetegner
bevægelsesarbejdet i dag.
Hvorfor er det blevet sværere at
samle mange mennesker til aktioner og demonstrationer, og hvorfor
gør menneskemængderne mindre
indtryk på magthaverne end for 50
år siden? Det har vi spurgt professor emeritus Tim Knudsen om.
Dernæst har Rød+Grøn forsøgt at
undersøge, hvorfor nogle politiske
bevægelser trives i bedste velgå-
ende i udlandet, mens de er svære
at få øje på herhjemme. Vi har valgt
handikappolitik som eksempel på et
område, der er meget lidt præget af
aktivisme i Danmark, mens det ser
helt anderledes ud i f.eks. Storbritannien. Hvori består forskellene,
og kan vi overføre udenlandske erfaringer med at mobilisere til dansk
kontekst?
Afslutningsvis slår vi ned på
nogle bevægelser, der formår at
påvirke aktuelle dagsordener. Initiativer som ”Venligboerne”, ”Skifergas - Nej Tak”, ”Stop Sexisme”
og ”Kontanthjælpsalliancen” peger fremad og viser, at selvom færre går på gaden i dag sammenlignet
med 70’erne, så kan helt almindelige danskere stadig mobiliseres og
gøre en forskel.
13
Tema
»Hvor motoren bag
uddannelsesprotesterne
i 1960’erne havde været
medbestemmelse,
i 1970’erne bedre uddannelsesstøtte, så blev omdrejningspunktet i 00’erne
spørgsmålet om klassekvotienter.«
Medindflydelse, SU og loft
over klassekvotienten
Den danske elevog studenterbevægelse har vist, at
relativt små protester kan skabe markante forandringer.
Knud Holt Nielsen, historiker
I Danmark opstod elevog studenterbevægelsen for alvor i 1960’erne,
hvor der blev oprettet landsorganisationer inden for stort set alle uddannelsesområder. Udgangspunktet på tværs af uddannelsesretninger var kravet om medbestemmelse
for elever og studerende og spørgsmålet om større social lighed i uddannelsessystemet. Samme krav er
bærende for organisationerne den
dag i dag.
Fra interesseorganisation
til protestaktion
Det, der var tænkt som traditionelle interesseorganisationer, fik
hurtigt en anden karakter, da først
lærlingene og siden elever og studerende begyndte at benytte sig
af demonstrationer. I foråret 1969
så man den første fælles uddannelsesprotest, hvor 10.000 unge
fra elevog studenterorganisationerne og Faglig Ungdom krævede højere uddannelsesstøtte. Sådanne fælles protester blev et fast
mønster i de næste 20 år og igen
efter 1999.
Aktionerne blev positivt modtaget af venstrefløjen, herunder socialdemokratiske politikere, som
kunne bruge protestaktionerne
som murbrækker i forhold til en modernisering af uddannelsessektoren. Relativt små protester førte
derfor til markante forandringer i
årene 1969-70 med den nye styrelseslov, den lille gymnasiereform og
indførelsen af samarbejdsudvalg
på gymnasierne.
En markant stemme
i dansk politik
Forholdet til Socialdemokraterne
kølnede fra 70’erne, da partiet nedsatte reformtempoet og begyndte
at skære på bevillingerne til uddannelsessektoren. Til gengæld blev
bevægelsen stærkere, og man oplevede fra 1973 til 1984 en protestbølge blandt unge af hidtil uset omfang.
1990’erne blev en periode præget af medlemsmæssig krise for de
fleste elevog studenterorganisationer, og der blev tilsvarende langt
mellem protestaktiviteterne. Men
krisen var midlertidig. I 1999 tog
aktiviteterne atter til, og fra 2001
fulgte en omfattende protestbølge.
Hvor motoren bag protesterne
i 1960’erne havde været medbestemmelse, i 1970’erne bedre uddannelsesstøtte, så blev omdrejningspunktet i 00’erne spørgsmålet om klassekvotienter. Her spillede gymnasieeleverne og Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning
en afgørende rolle for, at hele elevog studenterbevægelsen oplevede et aktivitetsmæssigt opsving og
atter er blevet en markant stemme i
dansk politik.
Knud Holt Nielsen er cand.mag.
i historie og pædagogik fra RUC og
PhD-studerende med speciale i elevog lærlingebevægelsen. Han har
senest været med til at udgive antologien ”Er lyset for de lærde blot?” i
anledning af 50 års jubilæet for DGS.
Lige for loven og i hjemmet
Kvindebevægelsen har opnået markante sejre,
men ikke ad den lige vej.
Simon Halskov, Rød+Grøn
og ægteskabelige rettigheder.
orden og udløste en kvindepolitisk
debat af et omfang, der ikke var set
siden kampen for valgretten. Det
traditionelle kønssystem var under
opløsning.
Siden 1870’erne, hvor kvindebevægelsen først spirede, har ligestilling
svinget mellem at være et ikke-eksisterende emne til at dominere den
politiske dagsorden.
Overordnet har vi oplevet to store feministiske bølger i Danmark.
Den første blev skabt af en stribe
kvindeorganisationer, med Dansk
Kvindesamfund som den mest toneangivende. Blandt periodens
største sejre var grundlovsændringen i 1915, der gav kvinder valgret,
og en række ligestillingslove i forhold til bl.a. adgang til uddannelse
Ud på arbejdsmarkedet
Afgørende bevægelse
De formelle ligestillingstiltag banede ikke vejen for ligestilling i praksis.
Frem til 1960 udgjorde kvinder højst
10 pct. af medlemmerne i Folketinget, på hjemmefronten forblev kvinderne underprivilegerede, og ulighed mellem kønnene blev af de fleste betragtet som et privat problem.
Det ændrede sig med den anden
feministiske bølge fra 1960’erne,
hvor udviklingen af et moderne
velfærdssamfund bragte kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Ligestilling kom atter på den politiske dags-
I begyndelsen af 1970’erne opstod
nye, radikale kvindegrupper samlet i den såkaldte rødstrømpebevægelse. Under parolen om, at ”det
private er politisk”, krævede rødstrømperne et grundlæggende opgør med årtusinders kvindeundertrykkelse. Bevægelsen ville ikke
alene sætte ind over for den økonomiske, politiske og sociale diskrimination af kvinder, som første feministiske bølge havde fokuseret på.
Rødstrømperne gik også til kamp
mod kvindeundertrykkelsen i fami-
liens private rammer, herunder den
seksuelle og psykologiske undertrykkelse, og de banede vejen for
oprettelsen af kvindekrisecentre i
hele landet.
I midten af 1980’erne blev rødstrømpebevægelsen afløst af konform ligestillingspolitik, der især formes af stat og kommuner samt politiske og faglige organisationer. Kvindebevægelsen har altså ikke haft et
lige så lineært forløb som f.eks. arbejderbevægelsen, men målt på sine
resultater – valgret, fri abort, formel
ligeløn blandt meget mere – må bevægelsen alligevel regnes for en af
1900-tallets allervigtigste.
Kilde: Kvinfo, Danmarks videns- og
udviklingscenter for køn, ligestilling
og mangfoldighed.
Snart dages det, brødre …
Arbejderbevægelsen i Danmark indtil 1970’erne.
Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn
I 1871 skrev Louis Pio i Socialistiske
Blade, at arbejderne skulle smide
deres lænker, og på et møde den 15.
oktober blev Den Internationale Arbejderforening for Danmark til. Organisationen, der var en sammensmeltning mellem parti og faglig organisation, stod fadder til en række
politiske markeringer, ikke mindst
’Slaget på Fælleden’ i 1872 – Danmarkshistoriens eneste åbne konfrontation mellem arbejderbevægelse og myndigheder.
Basen bygges på ryggen
af faglige kampe
Fremgang i arbejderbevægelsen
gjorde reorganisering nødvendig,
og i 1878 skilte man den faglige og
politiske del organisatorisk fra hinanden med dannelsen af Det Social-demokratiske Forbund. Fagbevægelsens organisering kulminerede i 1898 med dannelsen af
en landsdækkende hovedorganisation, De samvirkende Fagforbund (senere LO). På det tidspunkt
organiserede den danske fagbevægelse halvdelen af alle faglærte.
Udviklingen blev båret af hårde
arbejdskampe, først og fremmest
storlockouten i 1899, der endte i
Septemberforliget, som blev grundstenen i den danske model.
Marxismen var udgangspunktet
for fagbevægelsen, men fra slutningen 1880’erne stod det klart, at
dele af Socialdemokratiet ville reformismen. Striden mellem reform
eller revolution blev cementeret i
forbindelse med den russiske revolution i 1917, og i 1920 blev Danmarks Kommunistiske Parti stiftet. Allerede under 1. verdenskrig
var en syndikalistisk arbejderbevægelse opstået, som bl.a. stormede Børsen i 1918 med krav om arbejde og brød. Syndikalisterne var primært organiseret i Fagoppositionens Sammenslutning.
Arbejderbevægelsen leder
socialt, kulturelt og politisk
Socialdemokratiet dannede regering med Stauning som frontfigur
i 1924-26 og igen 1929-1940. DKP,
der under Aksel Larsen stablede
en bred arbejdsløshedsbevægelse
på benene, fik to repræsentanter
i Folketinget i 1932. Ved det første
frie valg efter besættelsen fik partiet, der havde spillet en central rolle i modstandsbevægelsen, hele 12
procent af stemmerne. Arbejderbe-
vægelsen var blevet ledende både
socialt, kulturelt og politisk.
Mens DKP kom til at spille en isoleret rolle på grund af sit forhold til
Sovjetunionen, lykkedes det den
socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen at formulere omfattende velfærdsprogrammer, som
i vid udstrækning gennemførtes.
Særligt 60’erne er kendt som Socialdemokratiets guldalder.
Med dannelsen af Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne og en
lang række politiske grupper og sociale bevægelser i 70’erne blev arbejderbevægelsen fragmenteret. Til
gengæld blev bevægelsen tvunget
til at forholde sig til kvinde- og miljøpolitik, som fremover kom til at fylde langt mere.
Lars Hostrup Hansen er cand.mag.
i historie med speciale i arbejderbevægelsen i Danmark.
15
Tema
Fra massedemonstration
til meningsmåling
Hvorfor er det blevet sværere at mobilisere til store
demonstrationer, og hvorfor gør de så lidt indtryk på
politikere af i dag? Rød+Grøn har spurgt Tim Knudsen,
professor emeritus i statskundskab ved Københavns
Universitet.
Bevægelserne er blevet mindre
slagkraftige. Det mener blandt andre Tim Knudsen, der er forfatter
til bl.a. ”Fra folkestyre til markedsdemokrati”, som skitserer magtens
og demokratiets historie i Danmark.
- En række af de betingelser, der
engang var for at lave bevægelsesarbejde, er væk. De sidste massedemonstrationer i Danmark fandt
sted i 1985, da Schlüter-regeringen
bl.a. havde suspenderet dyrtidsreguleringen, som blev helt afskaffet
to år senere. Demonstrationerne
havde altså ikke den store effekt,
påpeger han.
- Men spørgsmålet er, om effekten reelt har været aftagende gennem hele det 20. århundrede. Det år,
hvor flest mennesker i Danmark har
demonstreret, var formentlig 1885
i forbindelse med Estrup-regeringens provisoriske finanslove. Omdrejningspunktet var kravet om
parlamentarisk demokrati, men der
blev også krævet nedskæringer af
militærudgifterne og udvidelse af
valgretten. Alle sammen ting, der i
det lange løb blev vundet.
Fra offensivt og bredt
til smalt og reaktivt
Karakteristisk for kampene i 1885
var, at de havde klare, positive mål
og var koblet til brede politiske partier, der hver især repræsenterede
en hel samfundsklasse.
- I dag bevæger vælgerne sig
mere frit mellem mange flere parti16 Rød+Grøn Oktober 2015
er. Hver for sig er partierne for små
til at stå i spidsen for hele bevægelser. Hvis f.eks. Enhedslisten skal
mobilisere til en stor demonstra-
tion, må flere partier involveres.
Dermed bliver det fælles mål lettere uklart, og det bliver også uklart,
hvem der skal bære det igennem
politisk, mener Tim Knudsen.
- Samtidig har det ideologiske klima ændret sig siden 70’erne, hvor vi
jo troede, at socialismen var lige på
trapperne. I ’79 røg kommunisterne
ud af Folketinget, og økonomisk demokrati blev opgivet. Anker Jørgensen kastede håndklædet i ringen
i ’82, alt imens Sovjets problemer
tog synligt til, og liberalismen med
Thatcher og siden Reagan som topfigurer slog igennem. Alt sammen
har svækket troen på, at en anden
samfundsmodel er mulig. Så hvor
demonstrationerne under Estrup
og langt op i 1900-tallet var offensive og byggede på drømmen om en
bedre fremtid, så har de sidste årtiers demonstrationer mest været
reaktive.
»Embedsmænd er mere
involverede i centrale beslutninger end for generationer siden, og beslutningerne er blevet sværere
at forstå for menigmand.«
Tim Knudsen
Triste eksempler er der ifølge Tim
Knudsen nok af:
- Tag de seneste relativt store
protester mod salget af DONG-aktier, mod lærerindgrebet og mod offentlighedsloven. Fælles for dem er,
at de fandt sted, da beslutningerne
reelt var truffet. Betænkningen bag
offentlighedsloven kom f.eks. allerede i 2009, men pressen og kritiske
politikere reagerede alt for sent. Og
så er det svært at rokke afgørende
ved udfaldet.
Tim Knudsen tilføjer, at nutidens
meningsmålinger gør det lettere for
politikere at trække på skuldrene af
demonstrationer.
- Selvom lærerne stod stærkt
sammen, og Anders Bondo gjorde
en dygtig indsats, så kunne politikerne kigge ud ad vinduet og ned
på Slotspladsen og sige: ”Nåja, der
står en masse lærere, men vi ved, at
endnu flere forældre og andre mennesker synes, at skolelærerne bare
er forkælede. Og selvom de fleste af
lærerne vil stemme på røde partier,
så er de dog spredt ud over alle partier.” Meningsmålinger kan svække bevægelser, hvis politikerne i tal
kan se, at selv mange tusinde demonstranter ikke er repræsentative for vælgerkorpset.
Større afstand
til Christiansborg
Når demonstrationer i dag oftest er
reaktive, skyldes det også, at det er
blevet lettere for politikere at lave
aftaler uden øjeblikkelig offentlig
bevågenhed.
- Hvis jeg må bruge offentlighedsloven som eksempel igen: Jeg
skrev kronikker, da betænkningen kom, men medierne reagerede
stort set ikke. Eftersom SF, Socialdemokraterne og De Radikale var
imod loven, mens de sad i opposition, så troede alle, at den var lagt på
is, da partierne kom i regering. Men
justitsminister Bødskov endte med
at lave en aftale på et tidspunkt,
hvor SF var optaget af formandsskifte, og først flere måneder efter
kom reaktionen i pressen. Det er et
grelt eksempel på, at medierne på
nogle områder ikke følger godt nok
med, mener Tim Knudsen og forklarer nærmere:
- Offentlighedsloven vedrører
dem selv, og alligevel vågner meget
få journalister op, før det er for sent.
Igen, hvis vi ser tilbage i historien,
så gik bevægelser, partier og medier
tidligere hånd i hånd. Det var jo partipresse, man havde. I dag kører medierne deres egne dagsordner og er
ikke nødvendigvis i sync med hverken politiske partier, bevægelser eller beslutningsprocesser. Den mangel på sammenhænge gør, at ting
smutter for medierne.
Ifølge Tim Knudsen får det politiske liv på Christiansborg lov at eksistere i en osteklokke.
- Embedsmænd er mere involverede i centrale beslutninger end
for generationer siden, og beslutningerne er blevet sværere at forstå for menigmand. Hvis man f.eks.
skal gennemskue Socialdemokraternes udmeldinger for øjeblikket,
så skal man tænke frygteligt taktisk. Hvorfor redder de regeringen
ved at støtte en kommuneaftale,
hvis indhold de er imod? Det er da
for viderekomne at fatte! Jeg måtte selv tænke meget længe, inden
jeg begyndte at se taktikken bag.
Jeg vil tro, at sådanne rævestreger
giver mange mennesker afsmag for
politik. Følelsen af, at det er håbløst
at følge med, fører til apati, som gør
bevægelsesarbejde rigtig svært.
Stadig muligt at mobilisere
Selvom Tim Knudsen indrømmer,
at han kan være forfalden til pes-
simisme, så mener han ikke, at man
skal tale nutidens aktivisme helt
ned.
- For nylig gik jeg forbi Christiansborg og fik øje på en demonstration,
jeg intet havde hørt om. Det viste
sig at være en demonstration for
kamphunde. Der stod ikke så frygtelig mange mennesker, for her taler vi ikke længere om en bred bevægelse, men om noget ganske
smalt. Jeg ved ikke, om der er lavet
meningsmålinger omkring kamphunde, men mon ikke flertallet er
enige i, at de der store kamphunde ikke skal gå frit omkring. Så demonstrationen kommer næppe til
at ændre lovgivningen.
– En effekt af aktionen er dog, at
de, der mødte op, bekræftede hinanden. Møder blot nogle stykker
frem, så oplever deltagerne forståelse og sammenhørighed. Og det
skal man ikke helt undervurdere: At folk opdager, at de ikke står
helt alene med et synspunkt. Det
kan give mod til at blive ved med at
slås for en sag, som gerne må være
mere perspektivrig end kamphunde, fastslår Tim Knudsen.
Han slutter på en næsten optimistisk note:
- Hvad apatien angår, står det
ikke værre til, end at folk givet den
rette anledning stadig kan blive opflammet. Man må tage til efterretning og lære af, at Alternativet fik
et forbavsende godt valg. Formentlig fordi de formåede at holde sig fri
af alle de her taktiske slagsmål mellem partier og på den måde kunne
overskride mistilliden til politik. Det
er selvfølgelig svært at vide, om Alternativet kan holde stilen, når de
skal agere inden for Christiansborgs virkelighed. Men vi må konstatere, at der stadig er folk derude,
som kan tændes, hvis man gør politik på en anden måde.
17
Tema
Vi kan lære af udlandet
Nogle bevægelser glimrer ved deres fravær i Danmark,
men trives andre steder i verden. Det gælder f.eks.
handikapområdet, hvor vi ikke har set nævneværdig
aktivitet herhjemme siden 70’erne og 80’erne. Hvorfor
kan de finde ud af det i f.eks. Storbritannien, når vi ikke
kan? Det har Rød+Grøn sat sig for at undersøge.
Danmark:
Der var engang en handikapbevægelse
”En rigtig institutionsunge.” Sådan præsenterer Hans
Jørgen Møller, aktiv i handikappolitik, sig selv, og dermed
er tonen slået an: hellere klar tale end ”øllebrødssnak”
om tørre paragraffer.
- Der er gået for meget handelsskole i Danmark, erklærer Hans Jørgen, født i 1950, mens han hælder
honning i sin te, for lægen har frarådet for meget kaffe. Rød+Grøn
har sat ham stævne i Amagercentret for at få et bud på, hvorfor Danmark mangler en politisk handikapbevægelse til at reagere mod tidens
fattiggørende reformer.
Hardcore institutionsunger
En sådan bevægelse eksisterede ifølge Hans Jørgen i 70’erne og 80’erne,
og hans egen opvækst antyder måske, hvordan den opstod. Sine første
syv år tilbragte Hans Jørgen, der er
født som dværg og med fejlstillinger
i sine led, på hospitalet. Derefter kom
han på Gelsgård Kostskole for unge
med fysiske handikap.
- Totalinstitutioner, om det så er
fængsler, kaserner eller kostskoler for handikappede, de fostrer altså nogle lidt hardcore typer, noget
kollektiv modmagt. På handikapområdet findes den slags institutioner ikke rigtig mere, påpeger han og
skynder sig at tilføje, at det nu mest
er en god ting.
Det var netop en flok fra institutionen Gelsgård, der i 1975 besluttede at revolutionere det, der dengang
hed Landsforeningen af Vanføre.
- Vi var trætte af, at organisationen bare stod for kaffe og banko.
Der skulle ske noget! Så vi lagde en
slagplan efter organisationshåndbogens kapitel 1: Hvordan man vælter en formand. På den måde kuppede vi Ungdomskredsen.
Gruppen overvejede at starte noget helt nyt, men ved at gå via organisationen slap de for at oprette
struktur og lokalafdelinger fra bunden.
- Vi behøvede bare skubbe det
gamle hængedynd ud og få nye
kræfter ind.
De nye kræfter vakte furore ved
at være eksplicit politiske og klar
til at gå på gaden med benhårde
budskaber. Som eksempel nævner
Hans Jørgen en danmarksturné med
et tivoli-lykkehjul. Pointen var at falde i snak med lokale om et nyt asocialt tiltag, der bl.a. indførte egenbetaling for uundværlige hjælpemidler
som kørestole eller benskinner.
- Lykkehjulet var det synlige omdrejningspunkt. Men samtidig havde vi en handikappet skuespiller på
gågaden med en benzindunk, som
bad forbipasserende om hjælp til
at få benzinen hældt over sig. Hvis
de hoppede på den, så bad han dem
stryge en tændstik. Folk mistede helt fatningen, og så forklarede
manden dem om de nye regler, som
ville ødelægge hans liv. Metoden
var barsk, men effektfuld.
At navigere i en
nedskæringstid
Selvom han kalder sig selv en ”gammel satan”, er Hans Jørgen Møller
stadig aktiv i handikappolitik. Bl.a.
som formand for Centerrådet i København, der er kommunalt nedsat
for at rådgive Borgercenter Handicap. Lige nu overvejer han, hvordan
københavnere med handikap bedst
overlever nogle varslede nedskæringer.
- Vi kunne vente på, at nedskæringerne kommer fra toppen. Men
jeg mener, at vi får mere ud af selv
at komme først med forslag til, hvor
der kan spares.
På gader og stræder har han til
gengæld svært ved at få øje på handikappolitikken.
England:
Med krykker og kørestole
stormer vi parlamentet
I Storbritannien lever handikapaktivisme i bedste velgående via Disabled People Against Cutbacks (DPAC), der
på blot fem år har samlet omkring 50.000 medlemmer.
Rød+Grøn har spurgt grundlæggerne Debbie Jolly og
Linda Burnip, hvordan man starter en bevægelse.
»Vi var trætte af, at organisationen bare stod for kaffe
og banko. Der skulle ske noget! Så vi lagde en slagplan
efter organisationshåndbogens kapitel 1: Hvordan
man vælter en formand.«
Hans Jørgen Møller
- Hvorfor kommer der ikke snart
nogle unge, som kan rykke? Men det
handler vel om, at sådan nogle som
os trods alt har fået bedre mulighed
for at deltage i samfundet, have familie og job. Så er der mindre tid til
at gå på barrikaderne, gætter Hans
Jørgen, der i sin tid fik papir på at
være ”uarbejdsdygtig i ethvert erhverv”.
Han synes generelt, at det er
blevet sværere at få hul igennem til medier og politikere.
- Der skal flere lig på bordet, og man
skal råbe højere for at trænge igennem. De sidste år har vi haft meget
svært ved at få fat i politikerne. Kun
Enhedslisten og Dansk Folkeparti
kan man regne med. De andre dukker ikke op, når vi inviterer. Jeg ved
fandeme ikke, hvad der er sket.
Ligesom i Danmark var handikapaktivismen lagt død i England i løbet af 80’erne, men det ændrede sig
i 2010.
- Vi vidste, at De Konservatives
indtog i regeringen ville få barske
konsekvenser for mennesker med
handikap. Derfor startede vi netværket Disabled People’s Protest,
der skulle organisere en demonstration ved De Konservatives årsmøde.
Nøglepersonerne blev senere kernen
i DPAC, forklarer Debbie og Linda.
At vende vrede til handling
I begyndelsen blev DPAC’s pjecer
modtaget med skepsis, men DPAC’s
frygt viste sig velbegrundet.
- Folk kunne ikke forestille sig,
at regeringen vitterlig ville angribe mennesker med handikap. Men
siden er vi blevet kaldt ”nassere”,
og England har bl.a. stoppet finansieringen af hjælperordninger, der
giver folk med handikap mulighed
for at leve og bo selvstændigt. Nedskæringerne har allerede kostet liv.
Den vrede, som følger i kølvandet
på de brutale nedskæringer, vender
DPAC til handling. De har haft stor
succes med at mobilisere mennesker med såvel som uden handikap,
og alle bidrag kan bruges.
- DPAC har en flad struktur og er
for alle, der vil spille en rolle. Om det
så er via sociale medier, ved at organisere en protest, lave research,
hvad som helst. Pointen er, at folk
arbejder med handikappolitik som
en samlet bevægelse.
DPAC er eksplicit kritisk over for
regeringen og har blandt andet fået
FN til at undersøge, om Storbritannien er skyld i alvorlige, systematiske brud på handikapkonventionen. Mest kendt er DPAC imidlertid
for klassisk aktivisme.
- Vi kan ikke længere tælle, hvor
mange aktioner, vi har lavet. Så
sent som i juni stormede vi parlamentet for at redde vores Independent Living Fund.* Det endte med
lockdown, massivt fremmøde af
politi og totalt kaos, som via BBC
endte på alle større nyhedskanaler.
Budskabet om, at regeringen øde-
Mens handikapaktivismen er yderst begrænset i Danmark, lever den i bedste
velgående i England.
lagde liv ved at inddrage støtten til
mennesker med handikap, gik klart
igennem.
Protester skal starte uden
for systemet
Historien om DPAC viser ifølge Debbie og Linda, at en håndfuld ildsjæle faktisk kan genantænde gnisten
til en hel bevægelse. Men det kræver, at man går uden om det etablerede system.
- I 2010 reagerede ingen på, at
massive angreb på mennesker med
handikap var undervejs. De traditionelle
handikaporganisationer
svigtede, fordi mange års samarbejde har gjort dem til en del af det
system, de egentlig skulle bekæmpe. De holder artige møder med regeringen af frygt for at miste deres bevillinger. For at undgå samme
skæbne besluttede DPAC fra starten, at vi aldrig vil tage imod statsstøtte, forklarer kvinderne og tilføjer, at de næppe heller ville blive tilbudt støtte fra en regering, de så
åbenlyst kritiserer.
- Selv vores styregruppe består
af frivillige, og alligevel har vi opnået langt mere end handikaporganisationer med lønnede medarbejdere. Det har ført til kritik af organisationerne, som i nogle tilfælde gerne
så, at DPAC forsvandt.
Det ønske får hverken regeringen eller de traditionelle handikaporganisationer opfyldt foreløbig.
- Vores ultimative mål er, at der
ikke længere er brug for DPAC. Indtil da vil vi synliggøre og bekæmpe
det, der sker på handikapområdet.
Folk skal vide, at hvor der findes
uretfærdighed, findes der også muligheder for at kæmpe imod. At der
er en voksende handikapbevægelse, der slår igen. Vi har ikke fundet
alle svarene, slet ikke – men at læne
sig opgivende tilbage er i hvert fald
ikke løsningen.
*I England finansieres hjælperordninger mv. især af den statslige Independent Living Fund, som nu er
afskaffet.
19
Tema
Her er der bevægelse
Selvom bevægelsesarbejdet på flere måder har fået
sværere betingelser, lykkes det alligevel for nogle af de
mange gode initiativer at bryde igennem muren og påvirke dagsordenen. Rød+Grøn har samlet fire eksempler
på bevægelser, der gør en forskel.
Anne Overgaard Jørgensen, Lole Møller og Simon Halskov, Rød+Grøn
Venligboerne
For tre år siden oprettede sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard Facebook-gruppen ”Venligboerne”. Formålet var oprindeligt at gøre Hjørring til et venligere sted.
- Det handler om, hvordan vi møder folk – på arbejdet, på gaden, i supermarkedet, i toget og i familien.
Venligboerne ”træner” folk i at få et
positivt, venligt fokus i mødet med
andre mennesker, forklarer Merete.
Da Hjørring skulle tage imod 500
asylansøgere, heriblandt mange
syriske flygtninge, kunne Merete
mærke, at mange folk i byen var bekymrede for de mange nye tilflyttere og måske ikke ville tage venligt imod dem. Hun samlede ti mennesker, der tog ud til asylansøgerne for at møde dem med venlighed,
og efterfølgende oprettede hun undergruppen ”Venligboerne – flygtningehjælp”.
Eksplosion af venlighed
Med flygtningekatastrofen i Syrien, og de mange mennesker, der søger tilflugt i Danmark, er behovet
for venlighed blevet meget større.
Glædeligvis har ca. 70.000 danskere allerede erklæret sig som venligboere, der i dag har 80 lokale grupper i hele landet.
- Det giver mening for mange,
fordi det er så enkelt og overskueligt. Uanset, hvor håbløs verden ser
ud, kan man altid være venlig over
for den næste person, man møder.
Og folk oplever, at det virker. Ringene spredes i vandet, venlighed afføder mere venlighed, siger Merete.
Det har dog også været en udfordring, at ”Venligboerne” er vokset
så hastigt.
- Det har været svært for nogle nye medlemmer at se det værdifulde i grundværdierne. Vi ønsker
ikke billeder af krig, ødelæggelse og døde børn, og man skal ikke
råbe. Opslagene skal være af positiv karakter, og tonen skal være
venlig og positiv. Det kan være
svært for nogen, fortæller Merete
og uddyber:
- Vores side er et ”helle”, hvor
man kan fyldes med noget godt.
Læse de gode historier og få en tro
på og et håb om, at der findes gode
mennesker, som vil hinanden det
bedste.
Mere om Venligboerne:
Søg på ”Venligboerne” på Facebook.
Der er mange lokale grupper og en
landsdækkende, der hedder ”Venligboerne – Flygtninge”.
Stop Sexisme
I august 2013 stod Dansk Kvindesamfund i spidsen for lanceringen af et initiativ mod hverdagssexisme, inspireret af det britiske
”Everyday Sexism”-projekt. I de følgende to år har initiativet sat fokus
på hverdagssexisme, som nærmest
synes at være et grundvilkår for
kvinder i vores samfund. Siden opstarten har det fået tusindvis, særligt kvinder, til at dele deres oplevelser med hverdagssexisme.
- Med vores ”Stop Sexisme”-projekt er vi med til at synliggøre sexisme og gøre det legitimt at tale
om det. I gruppen bliver der delt alt
fra mindre oplevelser med sexistiske jokes til overgreb og voldtægt,
siger Helena G. Hansen, der er administrator for projektets lukkede
Facebook-gruppe.
Endelig bliver det
diskuteret
”Stop Sexisme” drives af tre styrelsesmedlemmer fra Dansk Kvindesamfund og seks frivillige administratorer, som udover at drive en
yderst aktiv Facebook-gruppe, og tilhørende aktivistundergruppe, også
er ude og holde foredrag om sexisme.
- Vores projekt har vist os, at man
i et fællesskab kan skabe forandringer. Som f.eks. at få fjernet sexistiske reklamer fra vores offentlige
transport og få ændret definitionen
af feminisme i ordbogen, så der ikke
længere står, at det betyder, at man
er mandehader, siger Stine Tornemand, styrelsesmedlem i Dansk
Kvindesamfund, og fortsætter:
- Derudover gør projektet en stor
forskel i den enkeltes liv, og via fællesskabet bliver man i stand til at
handle og sige fra over for ubehagelige oplevelser.
Listen over succeser er lang, men
det største, der er opnået med initiativet, er, at sexisme overhovedet
er blevet et diskussionsemne.
- Hverdagssexisme er noget, der
oftere og oftere bliver talt og skrevet om i medierne. Det er en langsom kulturforandring, som er startet helt nedefra og som forhåbentlig vil vokse sig større og større med
tiden, siger Helena G. Hansen.
Mere om Stop Sexisme:
www.facebook.com/groups/ESPDanmark
www.danmark.everydaysexism.com
»Initiativet tæller en hel
de borgere, der aldrig har
været aktivister før. Initiativerne har været forskelligartede, fra blokader
til fællessang..«
Peder Hvelplund
Skifergas – nej tak!
Initiativet ”Skifergas – nej tak” har
de sidste fem år imponeret med deres utrættelige modstand mod de
prøveboringer efter skifergas, som
det franske Olieselskab TOTAL har
fået lov til at udføre i Denmark.
Peder Hvelplund har været en
nøgleperson i den nordjyske del af
bevægelsen og fortæller, at strategien fra starten har været todelt.
- Lokalt styrer vi efter at stoppe
skifergas-efterforskningen i Nordjylland og Nordsjælland. Derudover
har vi et overordnet politisk mål om
at oplyse om de fatale konsekven-
ser, som udvindingen har for miljøet. Bevægelsen stopper ikke sit arbejde, før Folketinget vedtager en
lov, der forbyder al fremtidig boring
efter skifergas på dansk grund.
Lovforbud er inden
for rækkevidde
I 2010 fik TOTAL lov til at undersøge, om der var skifergas i undergrunden i Nordjylland. Først var
det uvist, hvad TOTAL skulle bore
efter, men efterhånden som det
blev klart, hvad der var undervejs,
blev en bred gruppe af borgere mo-
biliseret under overskriften ”Skiftergas – nej tak”.
- Initiativet tæller en hel de borgere, der aldrig har været aktivister før. Initiativerne har været forskelligartede, fra blokader
til fællessang. I over 400 dage har
vi haft en bemandet lejr, hvor aktivister hver eftermiddag istemmer hjemmelavede sange mod TOTAL. I de rå vintermåneder var der
ned til to deltagere, men der har
siden ofte været over 100 deltagere, fortæller Peder Hvelplund.
- Og vi har opnået resultater. Det
er en stor sejr, at TOTAL har opgivet prøveboringer efter skifergas i
Nordjylland og er ved at pakke sammen. Og vores drøm om et lovforbud
er ikke længere urealistisk. For hvor
det i begyndelsen kun var Enhedslisten, der støttede os, så er Alternativet, SF og dele af Socialdemokraterne siden fulgt trop.
Mere om Skifergas – Nej Tak:
www.facebook.com/Skifergas
nejtak
På Facebook findes også en række
lokale grupper.
Kontanthjælpsalliancen – et oplysningsprojekt
En dag i foråret går snakken ekstra livligt hos Analyse og Tal, der er
et non-profit analysebureau. Magnus Skovrind husker, hvordan alle
gennem længere tid havde følt sig
stærkt provokeret af mediernes
fremstillinger af den sociale virkelighed. Der måtte gøres op med Fattig-Carina og Dovne-Robert.
- Vi tog først kontakt til vores
netværk. Derefter indkaldte vi til
alliancedag på Kofoeds skole og fik
samlet en kreds af interessenter,
der kunne udbrede andre analyser
til den brede offentlighed end dem,
Finansministeriets regnemaskine
spytter ud, forklarer Magnus.
- Det gjorde det nemt at få god
kontakt til organisationer som FOA,
3F, Socialpolitisk Forening, Journalistforbundet og Dansk Socialrådgiverforening. Vi fik hurtigt fremstillet to nyttige og stærke redskaber: Kontanthjælpsberegneren, der
viser konsekvenserne af nedskæringspolitikken, og argumentkataloget, der giver de fremherskende
argumenter i debatten et faktatjek.
Magnus peger på, at det er lykkedes at få flere nuancer ind i den offentlige debat.
- CEPOS gav Kontanthjælpsalliancen ret og undsagde Inger Støjbergs
”pure opspind”. For der er en klar
sammenhæng mellem kontanthjælpens størrelse og de laveste lønninger på arbejdsmarkedet. Joachim B.
Olsen, der ellers fik kvalme af al den
kontanthjælpsbrok, måtte medgive,
at det ikke er en dans på roser at klare sig på kontanthjælp.
Lige nu er Kontanthjælpsallian-
cen ved at forberede et offentligt
møde i samarbejde med Socialrådgiverne. Der skal fokus på konsekvenserne af integrationsydelsen
og et kommende kontanthjælpsloft.
Når ”Folket åbner Tinget” den 4. oktober, vil de blive mødt af kontanthjælpsberegneren.
Mere om Kontanthjælpsalliancen:
www.kontanthjælpsalliancen.dk
www.facebook.com/kontanthjaelpsalliancen
21
Rundt i Ø-landet
Der er et rødt hus på havnen
3F Esbjerg Transport, der bl.a. organiserer lager-, pakhus- og havnearbejdere samt chauffører, er kendt
og respekteret overalt som en særdeles rød fagforening, endda med medlemsfremgang. Hvad former
en sådan fagforening, der blandt sine mange Ø-medlemmer både har folketingsmedlem Henning Hyllested
og byrådsmedlem Henning Overgaard? Svaret er, at afdelingens historie har udviklet den politiske kurs.
Faglig organisering
Thyge Kristensen,
Enhedslisten Esbjerg
I 2005 fusionerede de tidligere
SID-afdelinger for transportarbejdere og for chauffører.
Transportarbejderne havde en
lang tradition for at associere sig
med den politiske venstrefløj, mens
chaufførerne mere var socialdemokratisk inspirerede. Begge gruppers
ballast var markante arbejdskampe
som havnearbejderkonflikter, tradition for hverdagskampe og den omfattende RiBus-konflikt. Dette er
en del af det DNA, der kendetegner
mange medlemmer.
Fusionen har bevidstgjort en
stærk fælles holdning i afdelingen,
nemlig ”at fagforeningen og 3F står
sig bedst ved at være partipolitisk
frigjort, men samtidig meget bevidst og aktiv for at kunne præge
fagbevægelsens kurs til fordel for
medlemmernes interesser”.
Nutidens politiske udvikling opfattes som nærmest decideret angribende, hvor de ansvarlige har
”smuds på fingrene”. Modsat opfattes venstrefløjen, især Enhedslisten, af stadig flere som de, der
taler et lønmodtagersprog, mens
”verden er dem imod”.
Medlemmernes
fagforening
Afdelingens rolle er at være den
bastion, der kæmper mod undermineringen af arbejdstagerrettighe-
derne. Modsat fagtoppen, der desværre for ofte har prioriteret partipolitiske interesser før medlemmernes. Selvom medlemmerne
forventer, at fagforeningen fremstår professionel, saglig og effektiv, så skal den også stå som en forskansning. Det præger alle fagforeningens instanser, bl.a. bestyrelse
og generalforsamling.
Medlemmernes handlinger er
ofte både impulsive og effektive,
hvis der konstateres trusler mod
deres job. Ledige chauffører, solidarisk støttet af kollegaer blandt
havnearbejdere og enkelte vognmænd, aktionerede og blokerede i 2013 ulovlig cabotagekørsel.
Blandt havnearbejdere er der 100
procent organisering, det stærke-
ste våben for at kunne beskytte
deres job mod at blive overtaget af
ukendte vikarer.
Den internationale solidaritet på
havnen i Esbjerg har også udenlandske søfolk nydt godt af, og kampen har om nødvendigt udspillet sig
i demonstrationer i Bruxelles mod
EU’s planlagte overgreb på havnearbejdernes rettigheder.
Historien og fremtiden
Med sindsro kan afdelingens pensionerede pionerer konstatere, at
linjen fortsætter. I efteråret afholdes over to dage et lokalt aktivistkursus med fokus på vigtigheden
af en aktiv og handlende fagforening 2015. Kursets devise er: fra
holdning til handling. Alle undervi-
Boaventura de Sousa Santos
er professor i sociologi på
universitetet i Coimbra og forsker
i spørgsmål om globalisering,
demokrati og menneskerettigheder.
Lige nu leder han projektet “ALICE
– Strange Mirrors, Unsuspected
Lessons: Leading Europe to a new
way of sharing the world experiences” som handler om, hvordan
Europa kan inspireres af teoretiske
og politiske perspektiver fra Syd.
serne og oplægsholderne er personer, som er rundet af ”aktivist-bacillen”.
3F Esbjerg Transports lokaler
har altid summet af utallige faglige og politiske arrangementer.
I ”Skævt”-kampagnen før forrige
valg var ca. 80 medlemmer aktive
på gaderne. Der afholdes valgfester
og debatmøder, og Enhedslistens
medlemsmøder har også til huse i
samme lokaler.
Mange af afdelingens medlemmer er organiserede i Enhedslisten,
men også en stigende del uden for
deler Enhedslistens synspunkter, eller føler deres sag varetaget
af Enhedslisten både omkring arbejdsmarkedsforhold, men også på
det sociale område.
Se mod Syd og lær om demokrati
”Vi kan ikke lære andre det, vi ikke kan selv”. Sådan siger
Boaventura de Sousa Santos, der er blandt initiativtagerne
til World Social Forum. Tidligere på året blev han af det
danske institut for flerpartisamarbejde (DIPD)
inviteret til Danmark for at tale om demokratibistand.
Demokratibistand
Maria Brendler-Lindqvist
- Europa og USA siger, de spreder
demokrati og menneskerettigheder over hele verden, men lever
ikke selv op til principperne. En dobbeltmoral, som ofte får den modsatte effekt.
Ifølge den portugisiske sociolog
Boaventura de Sousa Santos er det,
at Vesten belærer om principper, de
ikke selv efterlever, blot ét af problemerne med demokratibistanden.
Et andet er mangel på kendskab til
modtagerne.
- Selv de gamle kolonimagter var
mere interesserede i at kende deres
modpart, end hvad vi er i dag, siger
Boaventura med et glimt i øjet.
Forandring kræver tillid
3F Esbjerg Transports lokaler har
altid summet af faglige og politiske
arrangementer. I ”Skævt”-kampagnen var ca. 80 af medlemmerne
aktive på gaderne.
Foto: ???
Kolonimagterne studerede tit de
samfund, de ville rejse til, mange år
før de kom af sted, og lærte endog de
lokale sprog. I dag bruges metoder
som ”Rapid Rural Appraisal”, hvor
donoren besøger lokalsamfundet
nogle få dage, før projektet opstartes. Risikoen for, at det går galt, er
stor, mener Boaventura. Og selv om
det sker, at donoren indrømmer sine
fejl (f. eks. har IMF og Verdensbanken sagt undskyld til en række lande for dårlig rådgivning i forbindelse
med de påtvungne strukturtilpasningsprogrammer), så har de aldrig
udbetalt økonomisk erstatning.
-Hvis vi vil have virkelig forandring, kræver det tillid. Og når vi
kommer fra Europa, kan vi ikke se
bort fra den ulige magtbalance og
århundreders kolonialisme og imperialisme. Først når vi accepterer
det udgangspunkt, kan vi opnå en
rigtig samtale, mener Boaventura.
Vi kan lære af Syd
Boaventura påpeger, at synet på
demokrati i dag er meget ensporet.
I 60’erne og 70’erne var der, hvad
han kalder ”demodiversitet”. Man
talte om mindst fem former for demokrati: Repræsentativt demokrati, som vi kender demokratiet fra
Vesteuropa, udviklingsdemokrati, folkeligt demokrati, som var det
sovjetiske system, direkte demokrati og deltagende demokrati.
- I dag er det repræsentative demokrati det eneste, der tæller, og det
ses endog som en forudsætning for
al anden udvikling. Men det repræsentative demokrati har store pro-
blemer i mange lande. I Europa ses
faldende valgdeltagelse og manglende tillid til det demokratiske system, siger Boaventura og uddyber:
- En af de vigtigste opgaver i
Europa lige nu er at vitalisere det
demokratiske system og finde nye
former for demokrati. På de områder er der meget inspiration at hente fra Syd, konstaterer han.
Boaventura har selv studeret den
deltagende budgetlægning, der er
udviklet i Porto Alegre i det sydlige
Brasilien. Gennem et system for organisering i lokalområdet og i tematiske grupper får befolkningen direkte
indflydelse på byens investeringer.
Et andet eksempel på demokratisk
nytænkning er Bolivias grundlov,
som foruden det repræsentative demokrati også anerkender det deltagende og lokale demokrati.
Når Latinamerika kommer på
tale, er venstrefløjen i Europa mange gange hurtig til at påpege de problemer, der er, når de demokratiske idealer skal føres ud i livet. Men
Boaventura mener, at dette i sig
selv er en form for eksotisering. Vi
bliver skuffede, når vi bemærker, at
”de er som vi”. Men det burde tværtimod være udgangspunktet.
- Det, vi skal inspireres af, er ikke
manglerne, men den nytænkning,
der er bag ideerne. At være i stand
til også at realisere idealerne er et
spørgsmål om politisk kamp. Løsningen kan aldrig være en akademisk øvelse, understreger han.
23
Rundt i Ø-landet
Op- og nedture
i budgetforhandlingerne
I de fem regioner og 78 kommuner, hvor Enhedslisten
er repræsenteret, har vores folkevalgte brugt
den seneste tid på lange, opslidende budgetforhandlinger.
Ved redaktionens slutning er de første gode
og dårlige nyheder tikket ind, mens der andre steder
stadig forhandles på livet løs.
Erhvervsliv vandt
over socialt udsatte
København
I hovedstaden blev Enhedslisten
smidt ud af forhandlingslokalet, da
vores forhandlere ikke ville acceptere afgiftslettelser for erhvervslivet på bekostning af børn og socialt
udsatte københavnere.
- Det har været hårde forhandlinger, hvor vi har fået kæmpet mange
gode tiltag ind. Vi prioriterede reelle velfærdsforbedringer for socialt
udsatte og børnene. Da vi stod ved
målstregen, valgte overborgmester Frank Jensen dog at prioritere
højrefløjens ønske om skattelettelser til erhvervslivet frem for at imødekomme Enhedslistens sidste ønsker til børn og socialt udsatte. Det
kan Enhedslisten ikke være med
til, forklarer gruppeformand Rikke
Lauritzen.
På Christiansborg har et bredt
flertal besluttet, at der de næste
mange år skal skæres i den kommunale økonomi. Men i år havde man
faktisk mulighed for at undgå besparelser i København.
- Vi har et historisk højt økonomisk råderum i hovedstaden i år. Derfor er det ekstra
ærgerligt, at Frank Jensen valgte et
nedskæringsbudget med højrefløjen, siger Rikke Lauritzen.
Inden overborgmesteren satte Enhedslisten stolen for døren, havde vi
forhandlet mange gode ting hjem.
- Det drejer sig bl.a. om normeringer på det sociale område og fysiske løft af udsatte byområder, mere
albuerum til cyklisterne og fart på
skybrudssikringen med grønne byrum til københavnerne. Vi kan kun
håbe, at disse resultater bliver stående i næste års budget, siger Rikke Lauritzen.
Fagforeningerne for de offentligt ansatte har indkaldt til demonstration mod nedskæringerne den
28. september på Rådhuspladsen.
Enhedslisten bakker op om demonstrationen.
Rundstykker og respekt
Silkeborg
- Kommunale budgetter er for vigtige til at overlade til politikerne.
Det mener Enhedslistens byrådsmedlem i Silkeborg, Lene Fruelund,
og derfor har Enhedslisten Silkeborg
gjort det til en tradition at invitere
borgere og organisationer til dialogmøde. I september mødte 15-20 personer op. Både ældresagen, fagbevægelsen og erhvervslivet var repræsenteret, ligesom der kom folk
fra skolebestyrelser og lokalråd.
- Folk kommer, når vi inviterer
dem, fordi de ved, at vi lytter, forklarer kontaktperson Mikael Hasle.
Enhedslisten Silkeborg har fast
kontortid på torvet hver måned,
hvor de byder på kaffe og rundstykker i deres røde campingvogn. For
det gælder om at være tilgængelig
– og om at blive klogere.
- Vi skal ikke bare forholde os til
papirerne. Vi skal forholde os til virkeligheden i kommunen. Vi har helt
klart fået et godt forhold til bevægelserne og græsrødderne, fortæller Lene.
Opfattelsen af Enhedslisten har
også ændret sig markant de seneste år.
- Det er ikke længere suspekt at
blive set sammen med folk fra Ø.
Tværtimod oplever folk i Silkeborg,
at Enhedslisten lytter og tager deres synspunkter med i overvejelserne, konstaterer Mikael.
Realisme kom bag
på de andre partier
Kolding
For første gang nogensinde er Enhedslisten i Kolding gået med i en
budgetaftale.
- Jeg ved ikke, om de andre fik et
chok over det, men vi har haft en realistisk indstilling. Budgetforliget
indeholder øgede bevillinger på en
række områder, som Enhedslisten
prioriterer, og derfor har vi besluttet at være med, siger byrådsmedlem Benny Dall til Kolding Lokalavis.
Af forbedringer nævner han eks-
tra fire millioner kroner til ansættelse af flere folkeskolelærere og sænkning af SFO-taksterne.Den ejendomsskat, som virksomheder betaler til
kommunen, også kaldet dækningsafgiften, lykkedes det imidlertid ikke
Benny Dall at fastholde. Den sænkes
derfor fra 6,6 til 5,8 promille i 2016.
- Vi mener, at beslutningen er katastrofal, for den afvikler det kommunale råderum og aktivitetsniveau, og derfor vil vi fastholde, at
dækningsafgiften ikke udfases,
forklarer han. Nedskæring uden forringelser? Ikke flertal for skattestigning
Region Sjælland
Det lyder som noget fra Liberal Alliance, men faktisk mener Bruno Jerup, kontaktperson for Region Sjælland, godt, at man kan undgå forringelser, selv om der er færre penge i
budgettet.
- Der henvises oftere til privathospitaler nu, end for bare et år
siden. Ved at gå tilbage til de tidligere henvisningskriterier kan
vi spare 70 mio. om året i Region
Sjælland, fortæller han og fortsætter:
- Unødvendige registreringer,
bureaukrati og flere og flere ledelseslag er resultatet af årtiers mistillid til personalet. Vi skal i stedet
stole på deres faglighed og skære
horderne af jurister og økonomer
væk. Det vil både spare penge og
øge arbejdsglæden.
Enhedslisten mener, at vi skal
gå sammen med de andre nordiske
lande om at forhandle medicinpriserne ned. Det vil kunne spare regionerne for et milliardbeløb. Også
reklame- og konsulentbudgetterne
kan uden videre drosles ned, fastslår Bruno.
- Både regionshuset i Region
Sjælland og de enkelte sygehuse og
afdelinger under sygehusene har
ansat folk til promovering af den
gode historie. Og der bruges også
rigtig mange penge på eksterne
konsulenter, selv om man i forvejen
har de samme kompetencer blandt
de ansatte.
Læs hele sparekataloget på
www.sjaelland.enhedslisten.dk.
Skanderborg
For at afbøde de kommende års
kommunale nedskæringer forsøgte Enhedslistens byrådsmedlem i
Skanderborg, Henrik Qvist, at overbevise de andre partier om nødvendigheden af en skattestigning. Desværre måtte han konstatere, at der
ikke var flertal for forslaget.
- De problemer, som kommunekasserne står overfor, er påført
udefra pga. af en håbløs udligningsordning. Vi sender millioner af sted
til andre kommuner, som for fleres
tilfælde endda har højere serviceni-
Lyt dog til borgerne
Frederiksberg
De værste knaster høvlet af
Middelfart
I Middelfart endte Enhedslisten
med at gå med i budgetaftalen, da
det lykkedes at høvle nogle alvorlige knaster af budgettet.
- Vi fik fjernet besparelser på heldagsskolen fuldstændigt, halveret
besparelser på hk-elever og et uvisiteret værested for sindslidende.
Plejecentrene blev tilgodeset med
1,5 mio. mere og hjemmeplejen med
en halv mio. mere, skriver Enhedslisten Middelfart på deres Facebook-
side og fortsætter:
- Samtidig blev SSP-besparelser
fjernet. Sammenlægningen af ledelse på musik-, ungdomsskole og
10. klasse blev en halv mio. mindre.
Samtidig holder vi som kommune
stadig fokus på den grønne profil.
- Vi måtte selvfølgelig også acceptere noget, som vi ikke var meget for. Nemlig at den sidste rest af
dækningsafgiften forsvandt, og
vi måtte stemme for den økonomiske strategi, som vi grundlæggende
stadig er imod.
veau og lavere skat end vores, forklarer Henrik Qvist og uddyber:
- Samtidig straffes vi økonomisk
pga. en aktiv beskæftigelsespolitik,
som faktisk skaffer folk i arbejde.
Systemerne, som staten giver bloktilskud efter, tilgodeser nemlig de
kommuner, som har de største sociale problemer – det er jo fint nok,
men man kræver ikke, at pengene faktisk bliver brugt på kontanthjælpsmodtagerne og de ledige.
- Det korte af det lange er, at jeg
ikke kan være med til at administrere et sådant menageri, slutter
Henrik Qvist.
I Danmarks arealmæssigt mindste
kommune plejer det at være sådan,
at folk først ved, hvilke beslutninger og besparelser, politikerne lægger op til, når det er for sent at påvirke forhandlingerne. Men sådan bliver det ikke ved med at være, mener
Enhedslisten, der i september arrangerede lyttemøde på Frederiksberg.
- Det er borgerne og medarbejderne i kommunen, der ofte har den
største viden om, hvor vi kan gøre
det bedre. Derfor vil vi i Enhedslisten gerne i dialog med så mange
borgere som muligt, så vi kan høre
og indsamle alle deres gode ideer
og viden, inden forhandlingerne for
alvor går i gang, siger kommunalbestyrelsesmedlem Daniel Panduro.
- Lyttemødet bekræftede vores
mistanke om, at Frederiksberg er
meget mere lukket end andre kommuner, når det kommer til inddragelse af organisationer, borgere og
de ansatte, fortæller Mette Bang
Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem, og fortsætter:
- I Enhedslisten arbejder vi for et
mere åbent demokrati med langt
større inddragelse af borgerne og
medarbejdere i de politiske beslutninger. Derfor stiller vi nu forslag
om, at politikerne skal mødes med
MED-udvalgene, ligesom vi vil sikre borgerne bedre kendskab til budgetprocessen.
25
Rundt i Ø-landet
Hvad sker der for Rød+Grøn?
Hvorfor er der så meget debatstof i Rød+Grøn? Og hvorfor skal vi belaste miljøet med et trykt medlemsblad? Vi
har samlet et udpluk af de oftest stillede spørgsmål og
bedt redaktøren, Simon Halskov, besvare dem.
Medlemsbladet
Hvordan er Rød+Grøn egentlig
sammensat?
- Groft sagt har Rød+Grøn tre sektioner. Den første handler om aktuelle politiske sager, som partiet
arbejder med, særligt i Folketinget.
De sider betaler folketingsgruppen for. Der er også altid to sider
med internationalt stof og to sider
med grønt stof. Den anden sektion er vores månedlige tema, hvor
vi kommer lidt mere i dybden med
skiftende politiske emner. Den sidste tredjedel af Rød+Grøn handler om, hvad der sker i partiet. Her
bringes også nyt fra vores lokale politikere, og medlemsdebatten
finder man også her.
Hvorfor er der så mange billeder i Rød+Grøn?
- Hvis man sammenligner Rød+Grøn
med de store dagblade, har vi nok
mere billedindhold per side. Men
sammenlignet med andre magasi26 Rød+Grøn Oktober 2015
ner, er billedsiden prioriteret ret lavt
i vores medlemsblad. Det er jo en balancegang, når man vægter tekst og
billeder, og de to formidlingsformer
skal spille sammen. Men der er ingen tvivl om, at billeder er en uovertruffen indgang til læsning, og hvis
vi skal formidle stof videre til alle
medlemmer – også dem, der ikke er
så læsestærke – så nytter det ikke
noget, at vi propper alle opslag fulde af tekst.
– Da jeg startede som redaktør for
snart fem år siden, havde vi i snit
2.750 tegn på hver side. I dag ligger
vi på ca. 3.500 tegn, så der er faktisk
kommet mere indhold til de tekstglade medlemmer. Men så stopper
festen også!
Hvorfor er der så meget debat,
kan vi ikke bare droppe det?
- Det står i Rød+Grøns politisk besluttede vedtægter, at alle medlemmer har ret til at få bragt et debatindlæg på maks. 2.000 tegn, uanset
hvad det handler om. Hvis alle vo-
res medlemmer gjorde brug af den
ret, ville medlemsbladet fylde over
3.000 sider hver måned! Så i den
forstand er fem-seks siders debat
faktisk ikke så meget.
– Men jeg er enig med dem, der
mener, at et månedsmagasin ikke er
det optimale medie for vores medlemsdebat. Omvendt er jeg også
enig i, at vi er nødt til have et medie,
hvor alle medlemmer kan komme til
orde, uanset hvad de har på hjerte. Forhåbentlig lykkes det snart at
etablere et velfungerende debatforum på nettet, hvor langt flere af os
vil gøre brug af vores taleret.
Er det ikke noget værre miljøsvineri at trykke et blad hver
måned til næsten 10.000 mennesker?
- Der er ingen tvivl om, at vi bruger
ressourcer på at udgive Rød+Grøn.
Men vi har valgt at bruge et af verdens grønneste trykkerier, og det
papir, Rød+Grøn trykkes på, er 100
procent bionedbrydeligt. Det indeholder ingen tungmetaller og ingen skadelige kemikalier. Det er det
absolut mest klimavenlige papir, vi
kan bruge.
– Men hvis man ønsker helt
at undgå Rød+Grøn i papirform,
kan man modtage en elektronisk
pdf-version i stedet ved at skrive
til [email protected].
Man skal jo så huske, at det heller
ikke er gratis for naturen, når man
holder en computer kørende for at
læse bladet.
Hvem sidder egentlig i redaktionen – og hvordan bliver man
optaget i den?
- Redaktionen består af en redaktør, en grafiker, en repræsentant
for hhv. hovedbestyrelsen, forretningsudvalget, landssekretariatet
og folketingssekretariatet og i øjeblikket seks frivillige. Alle nye redaktionsmedlemmer skal godkendes af forretningsudvalget.
– Hvis man ønsker at komme med
i redaktionsarbejdet, skal man sende et par artikler, man har skrevet,
til [email protected]
og fortælle lidt om, hvem man er,
og hvad man gerne vil bidrage med.
Herefter kan redaktionen indstille til Forretningsudvalget, at vedkommende optages. Man skal endelig også skrive til os, hvis man har
forslag til artikler, temaer eller andet. Alle idéer samles sammen og
diskuteres på vores månedlige redaktionsmøde.
Kort nyt fra Ø-landet
Indsamling giver håb og anerkendelse
Svendborg
Marianne Pacarada,
Enhedslisten Svendborg
I august fik en muslimsk kvinde og
hendes søn fra Svendborg smidt et
postkort ind i deres have sammen
med to rådne bananer. På postkortet stod der blandt andet, at afsenderen hader muslimer, og at
mor og søn bare skulle smutte ud
af landet. I ren frustration slog jeg
et billede af kortet op på min Facebook.
Og så blev en grim gerning vendt
til omsorg og respekt på meget kort
tid. På et par døgn samledes over
1.200 mennesker fra hele Danmark
om at skrive et kort til den lille familie med det modsatte budskab. Moderen og hendes søn skulle vide, at
mange flere var glade for deres tilstedeværelse her i landet.
Der blev også startet en lille indsamling til en gave, men moderen
mente, at de penge havde de uledsagede flygtningebørn i Tullebøl-
Hundredvis af mennesker har doneret alt fra sko, tøj og dyner til medicin, tandpasta, barnevogne og lydbøger til de uledsagede flygtningebørn i Tullebølle.
le meget mere brug for. Når man er
et uledsaget flygtningebarn betyder det jo, at ens familie enten
er døde i krig eller på flugt, eller at
man er blevet separeret fra familien under en traumatisk rejse i håbet
om et bedre liv. Det er børn og unge,
der bogstaveligt talt skal starte helt
forfra på egen hånd.
I midten af september var Nikolaj Amstrup og jeg derfor på besøg
på Børnecenter Tullebølle med over
2.000 kr. og et kort, der også var underskrevet af over 1.200 mennesker.
Da mødet var slut, spurgte vi,
hvad de egentlig havde brug for, og
svaret slog vi op på de sociale medier. Og så stak det af! Hundredvis af
mennesker har givet alt fra tandpasta til tøj, fra barnevogne til lydbøger. De har givet medicin, fodboldstøvler og dyner. Et par dage senere
kom der en bil med fodboldudstyr,
som fodboldklubber i Silkeborg havde samlet ind.
På kun to dage dækkede vi næsten behovet på Langeland og ser
nu mod Børnecenteret på Ærø. Også
Nikolajs indsamling går strygende, og han kan snart glæde ungerne i Børnecenter Tullebølle med en
masse bærbare computere.
Når mennesker giver på den
måde til dem, der har mistet alt, skaber det glæde og håb. Ikke kun fordi,
de får ting, de har savnet, men fordi
det indirekte viser, at mange ønsker
dem velkommen her i landet.
Unge bygger op
København Nordvest
Under parolen ”Hvordan får vi ungdomsboliger og lærepladser til alle”,
inviterede initiativet Unge Bygger
Op til byggefestivalen Byg for Fremtiden i midten af august. Gennem
paneldebatter, bannermaling, taler,
workshops og ikke mindst byggeri
satte festivalen fokus på ungdommens bolig- og praktikpladsmangel.
Sønderjyllands ungdom
bliver rødere
Sønderjylland
Den første afdeling af SUF i Sønderjylland blev lavet for snart to år siden i Haderslev. Afdelingen blev
hurtig til en fælles lokalgruppe mellem Aabenraa og Haderslev. Gruppen har haft et stort fokus på antifa-
scisme det sidste år, med deltagelse
i demonstrationerne mod SIAD i Haderslev, Kolding, Esbjerg og Vejle.
Det sidste år er antallet af aktive SUF-medlemmer i Sønderjylland
vokset hastigt. SUF Sønderborg er
på vej til at blive en realitet, og der
håbes på mange flere lokalgrupper.
- Problemerne er blevet gjort til
et individuelt ansvar, hvor de rette kontakter afgør, om du kan få en
læreplads, og kun unge med velbjærgede forældre kan komme ind
på boligmarkedet. Men der kommer
sgu hverken flere lærepladser af at
have spidse albuer eller flere ungdomsboliger ved forældrekøb, siger
en af festivaldeltagerne, Freja Thim
Hansen.
Enhedslisten størst på Strynø
Langeland
I september inviterede Enhedslisten Langeland de øvrige afdelinger i Region Syddanmark på en tur
til Langeland og Strynø. Årsagen til
invitationen var, at Strynø blev Enhedslistens nye højborg med hele
30,3 procent af stemmerne ved folketingsvalget i juni.
Omkring 200 mennesker bor på
Strynø, der fungerer som et slags
vækstcenter for Langeland. Langelænderne holder derfor øje med udviklingen på Strynø, fordi den smitter af på Langeland kort tid efter.
Tidligere havde SF det røde flertal på
øen, men denne plads er nu overtaget af Enhedslisten. Lad os håbe, at
tendensen smitter af på Langeland.
27
Debat
Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum).
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der
overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende
med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling,
evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det
førstkommende nummer, efter det er modtaget.
Redaktionen
Enhedslisten
Verden er mere end dagpenge
Elizabeth Japsen, Aarhus
Selvfølgelig må man søge at opretholde de sociale rettigheder, og afsløre DF’s hule løfter. Men verdens
klima- og miljøudfordring har været underprioriteret og er det fortsat i listens ledelses udmeldinger.
Samtidig savnes en klar og præcis stemme, som man hører fra Zenia
Stampe mod muslimhetzen fra DF og
V. Den danske befolkning er etnisk,
kønslig og seksuelt diverse. Hyldest
af denne mangfoldighed blev væk.
I valgmaterialet forsvandt vores
stærke støtte til Palæstina, kurderne og andre der kæmper mod
undertrykkelse. Jeg håber, den nye
folketingsgruppe vil sigte bredere
og mere visionært.
Vores partiskat og lønninger
Bent Jørgensen, Møn
Som bekendt fattes partiet penge,
så måske burde man også kigge på
den retningsgivende metalarbejderløn, i forhold til vore folketingsmedlemmer og partiansatte. De første dage i maj kørte en lang diskussion om disse emner på Facebooksiden for medlemmer: ”Stol på det røde
Ø”. Hvad angår partiskat burde diskussionen ikke være lang, for i præsentationen på hjemmesiden slår
Enhedslisten fast, at alle folketingsmedlemmer og ansatte i partiet tjener det samme som gennemsnittet
for en metalarbejder i Københavnsområdet, og at det for vores folketingsmedlemmer betyder, at de afleverer godt en tredjedel af deres løn
fra Folketinget i partiskat.
Inden valget fik vore 12 folketingsmedlemmer tilsammen 7,5
millioner i løn. Heraf skulle partiet så modtage 2,5 millioner, men så
er der jo lige det med skatten, for i
modsætning til vore valgte medlemmer i kommunerne, betaler folketingsmedlemmerne ikke skat af
partiskatten. Lad os tage et eksempel, alt før skat:
Vores medlem får 625.000 årligt,
men som der jo står, skal lønnen
være som gennemsnittet af en
metalarbejders løn, hvor gennem28 Rød+Grøn Oktober 2015
snittet for de seks københavnske
afdelinger af Metal er 318.000
årligt, hvorefter partiets andel bliver 307.000. Men dem har medlemmet betalt skat af, så med anslået 40 procent skat, skal der trækkes 122.000 fra, så beløbet medlemmet skal aflevere i partiskat bliver
ca. 185.000, dog med forbehold, for
bl.a. varierende skattesatser. Hvis
vi ganger de 185.000 med 12, bliver
folketingsmedlemmernes samlede
partiskat 2,22 millioner.
I det budget, der inden sommerferien blev udsendt i Rød+Grøn,
er tallet 1,1 million, men regnskabet for 2014 udkommer før årsmødet, så her kan det reelle beløb findes. Sidste år havde revisionen en
hård kritik af vores regnskab, noget
man bl.a. kan se en artikel om, hvis
man googler på Enhedslisten, men
desværre blev der ikke tid til debat
om regnskabet på årsmødet.
Tilbage står dog, at i takt med at
partiet udsender ”tiggerbreve” til
medlemmerne, burde man måske
også kigge på, om der er overensstemmelse med vedtægten om metalarbejderlønnen og de faktiske
forhold, når det gælder folketingsmedlemmernes partiskat og de ansattes lønninger. Jeg håber, at der er
ansvarlige for vores regnskab, der
vil svare på dette.
Svar til Bent Jørgensen
Sonja Jacobi, økonomiadministrator, Enhedslistens folketingsgruppe
Kære Bent!
Tak for dit brev. I Enhedslisten skal
alle medlemmer af Folketinget og
ansatte i partiet som bekendt have
en indtægt, der svarer til en metalarbejders i København. I øjeblikket svarer dette til brutto 33.462 kr.
om måneden + 8 procent i pension
fra arbejdsgiveren. De ansatte får
derfor denne løn og pension.
Medlemmerne af Folketinget får
fra Folketinget en løn (kaldet vederlag) på kr. 51.358 kr. om måneden. De betaler derfor partiskat,
så deres bruttoindtægt bliver på
33.462 kr. Desværre betyder det
ikke, at partiet modtager en partiskat på knap 18.000 kr. om måneden. For folketingsmedlemmerne
skal også betale skat af hele beløbet. Det betyder, at der bliver knap
8.000 kr. om måneden i partiskat
fra hvert medlem af Folketinget. På
årsbasis godt 95.000 kr. I alt for vores 12 medlemmer godt 1,1 mio. kr.
Folketingsmedlemmerne får ikke
de 8 procent i pension, fordi de ved
siden af også optjener pension fra
Folketinget. Den betaler de også
partiskat af indtil folkepensionsalderen, når de får den udbetalt.
Hvis du vil se en detaljeret beregning, kan du sen den på
enhedslisten.dk/om-enhedslisten/
partiskat.
Politikudvikling uden udvalg?
Annemette Leth Nielsen,
Faaborg-Midtfyn
I skrivende stund har vi 24 udvalg
i Enhedslisten. Nogle mere aktive end andre, men i bund og grund
er det flot. Men bruger vores folkevalgte politikere udvalgene i deres
arbejde? Og bruger vores hovedbestyrelse den viden, som disse udvalg sidder inde med? Oftere og oftere hører jeg, at et udvalg er blevet
rendt over ende, og at deres ekspertise ikke er blevet udnyttet i forbindelse med eksempelvis politikudvikling. Jeg kan eksempelvis, fra pålidelig kilde, nævne, at den ellers så
fine folder omkring landdistriktspolitik, som blev udgivet i forbindelse med det nyligt overståede folketingsvalg, ikke har været inde omkring vores landdistriktsudvalg.
Indholdet i folderen er godt, men
udvalgets hårde arbejde er ikke blevet brugt til udfærdigelsen af det
færdige produkt.
Dette er ikke et enestående eksempel, da flere udvalg har oplevet at have lavet et stort stykke arbejde til videregivelse til henholdsvis hovedbestyrelse (HB) og folketingspolitikere (FP), hvorefter der
er kommet udtagelser eller materiale udenom udvalgene.
Hvad kan vi gøre for at ændre
dette og få genskabt medlemsdemokratiet i vores parti? Mange lægger meget arbejde i netop deres udvalg, fordi det er den måde, de kan
og vil bidrage til vores politikudvikling.
En mulig løsning kan være, at
ordføreren på det pågældende
politikområde bliver tilknyttet
det dertilhørende udvalg, med et
medlemskab. Og om muligt, deltager i diverse møder. Vores FP skal
udnytte, at vi har udvalg, at der
er en ekspertise til rådighed, og at
disse udvalg, både kan og ønsker
at fungere som sparringspartnere. Dette gælder både for FP og for
vores HB.
Vi har udvalg, hvor der ikke følger
et ordførerskab med, men disse udvalg har ekspertiser, som kan gå ind
under andre ordførerskaber.
Konklusionen er, at samarbejde
mellem udvalg og HB, samt udvalg
og folketingsgruppen, skal på vores organisatoriske dagsorden igen.
Og denne gang er det ikke nok med
gode intentioner. Der skal handling
og udførelse til.
Doner billeder på foto.enhedslisten.dk
HOVEDBESTYRELSEN
Grøn valgmateriale
Tage Vestergaard, Vordingborg
Under uddeling af valgmaterialet
foran folketingsvalget i juni blev
jeg flere gange mødt med et ”spar
på det der miljøskadelige papir, jeg
stemmer på jer alligevel”.
De har jo ret. Der er problemer
i papirmassen, både dens tilvirkning og afskaffelse, og i farvestoffernes forurening, både umiddelbart og i langtidsvirkning. Dertil
er det omkostningsfuldt og for det
meste spild. Derfor bør Enhedslisten droppe disse traditionelle materialer. I stedet kunne pengene
bruges til at sende hver husstand
et brev med et par ark A4, der en-
kelt og præcist udtrykker vore politiske holdninger til de væsentligste emner og eventuelt pyntet
med helt enkelte vignetter o.l. Dertil elektroniske adresser, der viser
og fortæller noget mere om kandidaterne.
Vel, det har stor værdi at være
på gaderne med materialer. Lad os
derfor fremstille nogle valgtelegrammer og bruge penge på at få
dem designet, så de blev samleobjekter og ikke smidt i den nærmeste
papirkurv. Det er i længden ikke til
at overse de miljøskadelige bidrag,
vi kommer med i valgkampene. Jeg
kan i hvert fald ikke love at blive
ved at bidrage.
Øvrigt
Forbudt for børn
Jan Jepsen, Albertslund
I medierne kunne man for nylig høre om Københavns Kommunes tiltag mod havniveaustigninger, selv om det er 4 år siden, at man
præsenterede en sådan plan. Det
fremgår, at en forventet havstigning på 1 meter frem til år 2100 vil
give anledning til bygning af dæmninger for 3 milliarder kroner.
Jeg har i et tidligere indlæg
nævnt, at den kendte klimaforsker
James Hansen har forudsagt havstigninger på op til 6 meter i dette
århundrede. Siden da har han sammen med 16 andre klimaforskere opgraderet forventningerne til
disse havstigninger til mellem 5 og
13 meter i samme periode, alt efter
hvilke tiltag mod CO2-udledninger
man opnår enighed om på COP21 i
Paris i december. Allerede nu kan
det konstateres, at disse forhandlinger vil slå fejl. Der bliver ingen reduktion af disse udledninger af betydning. De politiske processer har
endnu engang vist sig fuldstændig
utilstrækkelige til at hamle op med
den katastrofale kurs, vi har sat kloden på. På den hjemlige bane vil det
politiske system sandsynligvis bruge milliarder af kroner på tiltag, der
er fuldstændig nytteløse.
Disse havstigninger kommer til at
foregå på en måde, der måske bedst
kan sammenlignes med afrimning
af en fryser: I starten sker der ikke
rigtig noget, og så kommer isen
pludselig væltende ned. Her taler vi
op iskapperne på Grønland og Antarktis. 13 meter er kun begyndelsen
– det ender med omkring 70 meter.
Set i det lys burde man måske foreslå Enhedslisten at gå med til, at udlændinge fik lov at købe danske øer.
Så er det ikke danske statsborgere, der lider tab, når disse øer er forsvundet i havet.
Man burde måske også foreslå, at
Enhedslisten for en gangs skyld gav
afkald på sin uvilje mod privat ejendomsret og købte Himmelbjerget –
Røde Ø vil være et fint navn – så vi
medlemmer har et sted at søge tilflugt.
Jeg vil nyde at stå i vandkanten
og afvise disse ”bekvemmelighedsflygtninge”, der kommer sejlende
i deres overfyldte og synkefærdige både, viftende med deres blå DFflag.
Med Folketingsvalget lidt på afstand, men særdeles
bevidst om de ulykker, den nye regering allerede har
skaffet sig flertal for, gjorde Hovedbestyrelsen på sit
møde den 29. august politisk status efter valgkampen og tog fat på en debat om Enhedslistens opgaver efter valget.
Fremtidens venstrefløj
Thorning-regeringen faldt på dens insisteren på ”nødvendighedens
politik”. Til gengæld kunne Dansk Folkeparti fremstå som forsvarere
af velfærden og en dagsordensættende fremmedfjendsk politik. Skal
udmeldingerne fra Socialdemokraterne, SF, Alternativet og Dansk
Folkeparti under valgkampen tages for pålydende, så er der et styrket socialt flertal.
Det ser imidlertid allerede nu ud til at være vanskeligt at aktivere.
Socialdemokraterne foretrækker forlig med Venstre, som de med det
samme fredede ved at stemme for aftalen med Kommunernes Landsforening, der betyder nedskæringer i kommunerne. Og Mette Frederiksen regner med, at regeringen sidder tiden ud. På højrefløjen er der
uenighed om bl.a. velfærd, dagpenge og EU. Men den har flertal for
miljøforringelser, flygtningestramninger, nedskæring i ulandshjælpen og forringelser af sociale ydelser.
Efterårets politiske opgaver
Forude venter offentliggørelsen af dagpengekommissionens rapport.
Skal livet på dagpenge forbedres, kræver det, at den nuværende økonomiske ramme sprænges.
Det voldsomme antal mennesker på flugt fra krig og elendighed
skaber frygt og utryghed hos mange, der bakker op om stramninger
på asylområdet. Det er koldt derude, vi lukker vores dør!
Folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december vil blive
lanceret som en ordning, hvor vi vælger det bedste til i kampen mod
grænseoverskridende kriminalitet. Men der er tale om en afskaffelse
af retsforbeholdet uden fortrydelsesret og en blankocheck til et flertal i Folketinget til yderligere suverænitetsafgivelse. Hovedbestyrelsen vedtog en kampagneplan.
Enhedslistens rolle efter valget
Enhedslisten er nu det største parti på venstrefløjen. Dermed påhviler der listen et særligt ansvar for at opbygge en venstrefløj, der kan
give højrefløjens liberalistiske politik modstand.
I debatten blev det diskuteret, om Enhedslisten fremstod alt for
pæn? Kan vi blive bedre til at engagere os i lokalområdets problemer?
Har vi været for tilbageholdende med at stille samfundsoverskridende krav? Har vi i valgperioden været for tæt med Socialdemokraterne?
Hvor forsvandt klima- og miljøpolitikken hen under valgkampen?
Debatten om disse spørgsmål vil fortsætte. Ikke mindst om hvordan
vi bliver bedre til at forbinde os med andre samfundsforandrende
kræfter, hvad enten det gælder at tage del i hverdagens mange små
og store faglige og sociale kampe eller opgøret med EU’s sparepolitik.
Hovedbestyrelsen tog således også fat på en drøftelse af, hvordan organisationen bedst geares til de nye opgaver. Økonomisk blev der truffet beslutning om hurtigt at genopbygge organisationens egenkapital.
Lole Møller
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
29
Debat
Kynisk at afvise fælles asylpolitik
Lars Schou, Svendborg
Afgørende for mit ’nej’ til tilvalgsordningen v. folkeafstemningen om
retsforbeholdet er, at den ikke som
hidtil giver det danske folk mulighed
for ved folkeafstemninger at tage
stilling til forslag om suverænitetsafgivelser til EU, samt at dette er en
omgåelse af Grundloven, som siger
at der skal 5/6 flertal i Folketinget eller et flertal i befolkningen til for at
afgive suverænitet. Men i tilvalgsordningen kan Folketinget ved alm.
flertal vælge at afgive suverænitet
på udvalgte dele af retsområdet.
Det eneste Folketinget lover ikke
at ændre, er at Danmark selv beslutter hvor mange asylansøgere,
vi lukker ind. For mig er det en ekstra begrundelse for at sige nej. For
aldrig har det været mere tydeligt,
at så længe det er op til de enkelte
EU-lande at bestemme, hvor mange
flygtninge de vil tage imod, så er en
effektiv samlet løsning umulig.
Situationen lige nu er fuldstændig katastrofal. Enkelte humanitære lande eller lande med en egeninteresse i at modtage arbejdskraft
tager uforholdsmæssigt mange,
medens andre bare kan undlade at
åbne. Det betyder også, at EU’s ydre
grænselande i syd og sydøst overløbes af flygtninge, til skade for deres stabilitet. Forsøgene på at dæmme op ved at bygge hegn gør kun situationen værre for alle. I Danmark
er der målt et stort flertal for at deltage i en ny fælles EU-asylpolitik.
Så her er stemmer at hente for den
kommende nej-kampagne.
En ny fælles EU-asylpolitik går
ud på, at medlemslandene gennem
svære forhandlinger når frem til en
forpligtende fordelingsnøgle efter
medlemslandenes kapacitet, som vi
kender det fra den mellemkommunale refusion. Det har bl.a. EL-medlem og tidl. folketingsmedlem og
EU-parlamentsmedlem for Junibevægelsen Bent Hindrup gjort sig til
talsmand for.
Ønsket om en fælles asylpolitik
deler jeg med Alternativet, men de
stemmer alligevel ’ja’, fordi de bare
ikke vil være på nej-holdet. Prisen
for dette signal er høj, da de jo stemmer imod deres eget ønske om en
fælles asylpolitik og for overdragelse af suveræniteten fra folket til
Folketinget.
Det glæder mig, at der er indslag om
religion i vores blad. Jeg er ikke selv
troende men der har aldrig eksisteret et samfund uden religion, så det
er vel naturlig at det også er i vores generation. Men jeg vil gerne ligesom pigen Malala, der fik Nobels
fredspris for at modernisere Kora-
nen, modernisere vores bibel. Især
GT; her kan man læse, at Gud standser solens gang over jorden, så dagen
bliver længere (Josuabogen, kap. 10,
vers 13). Jeg vil gerne oplyse mere
om GT. Du kan låne min digtsamling
”Halvfjerds på tværs”, udgivet af
forlaget Underskoven. Bogen koster
95 kr. Jeg giver 50 kr. til Rød+Grøn for
hver bog, der bliver solgt.
Støt folket i Donbass
Orla Knudsen, Struer
Sandheden om nedskydningen af
passagerflyet må frem nu. Det fascistiske kup i Ukraine (Kiev-juntaen),
som Ole Odgaard fra Aarhus omtaler i sidste nr., må da få ledelsen i Enhedslisten til at bekende kulør. Vores stemmesluger ved valget, Johanne, må da også vide bare lidt af socialismens barske vilkår verden over.
Birger Thamsen, Nørrebro Park
At lighed fremmer væksten benægtes i den offentlige debat i
Danmark, på trods af at synspunktet endog fremføres af IMF
og OECD. Ulighed og fattigdom er
uretfærdigt, men der er også gode
økonomiske argumenter for at rette op på den ulighed, som de senere
års asociale politik har skabt. Siden
2008 har de vestlige lande og herunder også Danmark haft en meget lav vækst. I perioder har produktionen endog været faldende.
En af årsagerne til dette er den lille efterspørgsel, som i den offentlige debat i Danmark fremstår som
et stort mysterium.
At der er et direkte sammenhæng mellem den øgede ulighed,
den svigtende efterspørgsel og den
lave vækst overses stort set i de
danske medier. Det er ellers et velkendt forhold, at mennesker med
lave indkomster bruger hele indkomsten, mens mennesker med højere indkomster derimod sparer en
vis del af den op. Når man sænker
indkomsterne for mennesker med
lave indtægter f.eks. overførsels-
indkomster, vil dette derfor ramme
forbruget altså efterspørgslen. Når
man samtidig sænker skatten for
de velhavende og virksomheder vil
dette til gengæld øge opsparingen
og derved bidrage til faldet i efterspørgslen.
Forbruget svækkes og opsparingen øges til skade for den økonomiske vækst. Den neoliberalistiske sparepolitik fremmer således
ikke væksten, som medierne hævder, men svækker den tværtimod.
Man talte forud for valget i 2011 om
en såkaldt kickstart af økonomien.
Desværre blev det i praksis en fuser
takket være De Radikales neoliberalistiske kuller og Socialdemokratiets vankelmodighed.
En kickstart burde udover øgede
offentlige investeringer også omfatte en forbedring af indkomsterne for dem med de laveste indkomster til gavn for den samlede økonomi. Enhedslisten bør nu med fornyet styrke fremlægge en økonomisk
politik, der argumenterer for, at den
øgede ulighed er et af tidens største økonomiske problemer og at en
større lighed er et vigtigt middel til
løsningen af den økonomiske krise.
Forkortet af redaktionen
Intet samfund uden religion
Erik Lützen, Odense
Lighed fremmer vækst
Bare der er en russer i blandt,
ja så vil man godt støtte juntaen i
Kiev.
Derfor henvender jeg mig til
Christian Juhl, som jeg tror, jeg deler synspunkter med vedr. Ukraine-spørgsmålet. Mit spørgsmål til
Christian er: Vil Enhedslisten være
med til at støtte folket i Donbass og
udbrede Østukraines ønsker, såsom
Ø gør i Colombia?
Kedelige valgplakater
Wilfred Gluud, Nørrebro - Blågård
Det er ikke nødvendigt at Enhedslisten følger de andre partiers trend
med personplakater, de er for kedelige. Hvorfor ikke tilføje slogans
som de enkelte kandidater selv er
med til at vælge. For Rosa Lund
f.eks. ”Flere lærepladser og længere studietid”.
Og den smukke, kunstneriske, velkomponerede valgplakat med et
slogan, hvor er den? Det er også en
måde at gøre opmærksom på værdier, kultur i samfundet.
En af mine venner havde denne
kommentar på Facebook:
”Hvorfor er det lige at valgplakater kun har store fotos? Se mig! Sæt
kryds ved mig, mig, mig. Og intet
slogan eller budskab som f. eks. ”Livet er andet end arbejde”, ”Hvorfor
arbejde for at de rige bliver rigere”,
”Stop vækstpesten”, ”Mere modvind
på motorvejen” eller ”Stop portræt
tyranni ved stræde og vej”. Som et
barn sagde den første morgen, hvor
der nu er tætpakket med valgplakater på samtlige træer: ”Mor, hvad laver alle de pædagoger i træerne?”.
Repræsentantskabsmøde
i Enhedslisten Region Hovedstaden
4. oktober, kl. 13-17. Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, Kbh.
Tilmelding på: [email protected].
Møder i Latinamerika-gruppen
Folket åbner tinget
4. oktober kl. 10. AFUK, Enghavevej 82B, København.
Vi står lige over for et nyt folketingsår, hvor der lægges op til nedskæringer og forringelser på en lang række områder. En ny integrationsydelse på 5.300 kr. betyder fattiggørelse af familier og deres
børn. Der lægges ligeledes op til at skære i dagpengene. Ældremilliarden er allerede forsvundet ind i de almindelige kommunale budgetter. Samtidig er der indgået en økonomiaftale med Kommunernes
Landsforening, der betyder at der i de kommende år skal spares henved 10 mia. kr. Det vil uundgåeligt ramme den borgernære velfærd.
Endelig lægges der op til at slække på miljøkravene - i første omgang
til landbruget.
På den baggrund indbydes der igen til Folket åbner tinget. Konferencen afvikles som en åbning i Folketinget med indlæg fra ”partierne”:
de faglige, de uddannelsespolitiske, de sociale og de miljøpolitiske organisationer, efterfulgt af runder med indlæg og spørgsmål fra salen.
Tilmelding han ske til Hans Henrik Samuelsen [email protected]
eller til e-mail: [email protected].
Ekstraordinær generalforsamling
i Enhedslisten Syddanmark
10. oktober kl. 11.30. 3F Fredericia, Venusvej 32, Fredericia.
Valg af folketingskandidater vil også finde sted. Se hele dagsordenen
på Syddanmark.Enhedslisten.dk.
21. oktober og 25. november kl. 17. Enhedslisten,
Studiestræde 24, 1. Kbh. (Skype-deltagelse kan arrangeres).
Enhedslistens Latinamerika-gruppe er genstartet. Vi mødes hver
sjette uge for at diskutere situationen rundt om i Latinamerika samt
for at vedligeholde og udbygge samarbejdet med latinamerikanske
grupper i kampen mod undertrykkelse, ulighed og uretfærdighed.
Hvis du har lyst til at deltage er du meget velkommen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til udvalgets
kontaktpersoner Julie Wetterslev: [email protected]
og Henrik Hansen: [email protected]).
Kommunen som socialpolitisk aktør
24. oktober kl. 13–17. Studiestræde 24, st.
• Mellem selvstyre og sikring af sociale rettigheder
• Forholdet mellem velfærdsstat, aktivistisk medborgerskab
og civilsamfund
• Hvad gør vi, hvis kommunerne ikke kan løse de sociale opgaver?
• Er en demokratisering af velfærden et bolværk mod privatisering
og udlicitering?
Oplæg v. professor Thomas P. Boje, RUC
og folketingsmedlem Jakob Sølvhøj
Der ydes rejserefusion.
Tilmelding til [email protected] eller [email protected]
Arr. Socialpolitisk udvalg
Enhedslisten havde
den 18. september
9.658 medlemmer
Kurdistan-solidaritet
Hvordan vil du have Rød+Grøn?
Vil du foretrække at modtage medlemsbladet elektronisk? Modtager din husstand flere eksemplarer af Rød+Grøn, og kunne I
tænke jer at nøjes med et blad om måneden? Så giv besked til
[email protected].
Siden januar har Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe mødtes en gang om måneden for at diskutere kurdernes situation og
styrke solidariteten. De næste møder finder sted mandag den 19. oktober, onsdag den 11. november og tirsdag den 8. december.
Alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til gruppens kontaktperson
Søren Søndergaard på [email protected].
31
Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Post Danmark
40 mm
Magasinpost SMP
UMM
Id nr: 42332
Id nr.: xxxxx
Ved kombinationen Post
Danmark + CityMail printes i
adresseprinteren
henholdsvis:
Post Danmark
CityMail Danmark
Anbefales:
Adresseændring o.lign.
Telefon: xx xx xx xx
udgivers telefon nr.
Ved til køb på 10 øre pr. indleveret
adresse, retuneres uanbringelig post
ved tilføjelse af følgende tekst
“Retuneres ved varig adresseændring”
Der er valgmuligheder
Sådan
kanimellem
du athjælpe flygtningene
135 mm
Tre ting, du kan gøre
30 mm
undlade at skrive noget eller at
Ved
folketingsvalget
stemte et
smalt flertal af danbenytte
en af følgende
varianter.
skerne på partier, som ønsker at lukke grænserne for
mennesker, som flygter fra krig og katastrofer. Partier, som vil give de mennesker, der allerede er flygtet
a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.)
til Danmark, endnu sværere vilkår.
ApS
MenPortoservice
de seneste uger
har vist, at tusindvis af dan9490,
skere Postboks
ønsker at hjælpe
de9490
mangePandrup
mennesker, som er
flygtet til Danmark fra krigszoner og katastrofeomELLER
råder. Det spirer frem med gode initiativer blandt den
store del af befolkningen, som vælger medmenneb: Udgiver:
skeligheden frem for en uanstændig og usolidarisk
Navn:
Adresse:
Postnr. +
flygtningepolitik.
Som en landsdækkende organisation med omkring 10.000 medlemmer kan Enhedslisten være
med til at gøre en forskel i den folkelige bevægelse,
der rejser sig over hele landet. Der er mange initiativer i gang i lokalafdelingerne, og nye initiativer er
meget velkomne. Her er blot nogle af de ting, du selv
kan gøre for at hjælpe.
Opret en flygtningekomité i afdelingen
Behovet for hjælp til flygtninge er vidt forskelligt
rundt omkring i landet. Ved at oprette en lokal komite af frivillige, kan I hurtigt gøre en hjælpeindsats,
hvis der opstår et akut behov for hjælp med mad, tøj,
juridisk bistand eller andet. Kontakt din lokale afdeling og hør, hvilke initiativer, der allerede er i gang –
ellers start selv nogle nye.
Fælles debatter og politisk perspektiv
Nogle afdelinger planlægger fælles manifestationer
og møder. Enhedslisten kan være med til at sætte
dagsordenen ved at stille de vigtige spørgsmål til politikere og eksperter og løfte debatten videre. Mangler I hjælp eller inspiration i afdelingen til at arrangeby:re en lokal evt.
telefonnr.:
evt. email:
debatcafé, møde med et ekspertpanel, debat med lokale politikere, så skriv til [email protected].
Meld dig ind i Venligboerne
Venligboerne er grupper på Facebook, hvor medlemmerne udveksler idéer til, hvad man kan gøre for at
hjælpe flygtninge i Danmark. Mange medlemmer af
Enhedslisten er aktive i Venligboerne.
MeldDanmark
dig ind forbeholder sig
Post
i din lokale gruppe eller opret en ny, hvis
der
endnu
retten til
at påføre aftagelig
ikke findes en i dit lokalområde.
stregkode label i dette felt.
PurePrint® by KLS - Produceret 100 %
På www.enhedslisten.dk kan du læse mere om,
bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S
hvad du kan gøre for at hjælpe.
Ny i Enhedslisten
»Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi partiets
menneskesyn er fantastisk. Man møder alle mennesker
med respekt, kæmper for at ingen bliver ladt i stikken
og gør alt hvad man kan for at hjælpe folk i nød.
Det vil jeg gerne være en del af.«
Karoline Arasimowicz Christensen, 15 år, Vejle
TM

Hvor er bevægelserne?

Transcription

Similar documents

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

EL RØ valgfolder KV 2013.pdf

Valgkampsfolder Syddjurs.pdf

Bank, bomber og beredskab

Det vil Enhedslisten med dagpengene

Grundejerforeningen Dyssegårdsparken

Landbruget i krise

Organisatorisk arbejdsprogram 2015-18

Kvinden kæmper stadig

Husk det grønne i

Vi vælger fællesskabet