Landbruget i krise

Transcription

Landbruget i krise

Landbruget i krise
Dansk landbrug befinder sig ikke alene i en gigantisk økonomisk krise. Det konventionelle
landbrug har også bevæget sig i en retning, som er ødelæggende for naturen, pinefuld
for dyrene og giftig for vores mad og drikkevand. I denne måned ser Rød+Grøn på,
hvordan landet ligger, og hvor det sunde landbrug spirer. Side 14-23
JULI 2016 NR. 81
Medlemsblad for Enhedslisten
Tema:
+ Tema: Landbruget i krise s14-23
INDHOLD
Dansk landbrug befinder sig ikke alene
i en gigantisk økonomisk krise. Det konventionelle landbrug har også bevæget
sig i en retning, som er ødelæggende
for naturen, pinefuld for dyrene og giftig
for vores mad og drikkevand.
Dette nummer
Måneden der gik s3
Usolidarisk dagpengelov s4
27 kampfly på vej s5
Redaktør: Simon Halskov
Redaktion: Lole Møller, Anne
Overgaard, Sarah Glerup, Nina
Ericsson, Iðunn Haraldsdóttir,
Mikkel Lauritzen, Julie Wetterslev,
Karl Vogt-Nielsen, Lars Hostrup,
Mikael Hertoft, Tobias Clausen.
Art Director: Maria Prudholm
Kort nyt fra Folketinget s5
Økonomiaftaler forringer
velfærden s6-7
+ Et demokratisk, grønt og socialt
alternativ s8-9
En forandringsalliance tegner sig i dansk
politik. Hvis vi i Enhedslisten, Alternativet
og SF puljer vores kræfter, kan vi rokke
ved det politiske landskab, mener Pernille
Skipper.
Bliv dus med PSO-argumenterne s10
Planloven s11
Kort grønt nyt s11
Den spanske borgerkrig 80 år s12
Kontakt:
[email protected]
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr./år
Institutioner: 250 kr./år
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Næste deadline:
10. august kl. 9.00
NATO skruer op for blusset s13
Afdelingstræf knyttede bånd s26
+ Folkemøde på Bornholm s24-25
Ældre er en styrke s27
For sjette år i træk slog Allinge i juni
dørene op til Folkemøde på Bornholm.
Enhedslisten bidrog som altid med
en række arrangementer og taler.
Rød+Grøn bringer nogle visuelle
udpluk fra Folkemødet.
Psykologer vil på barrikaderne s28
Nyt fra Hovedbestyrelsen s29
Debat og annoncer s30-31
Debatindlæg:
Send til: [email protected]
Udgives af: Enhedslisten
Forsidefoto:
iStock
Fotos, der hentet på Flickr,
må gengives under samme
Copyright-licens, som de er
udgivet under på Flickr.com.
Oplag: 9.200
Tryk: KLS Grafisk Hus
Månedens tegning s32
RETNING
Et wake up call til EU-eliten
Den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet er slut. Et flertal af de britiske vælgere har
stemt for, at Storbritannien forlader EU.
Uagtet resultatet må man lykønske briterne
med, at de har fået lov til at stemme om EU-medlemskabet og dermed har fået indflydelse på deres egen fremtid.
I Enhedslisten ønsker vi, at befolkningen i
Danmark skal have samme mulighed for indflydelse. Derfor har vi konkret foreslået afholdelse
af en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab senest grundlovsdag den 5. juni 2017.
Først og fremmest fordi det EU, vi har i dag, er
helt anderledes end det EU, som vi blev lovet, og
som befolkningen stemte om i 1972. Hvis EU-partierne er så sikre på, at EU er en god ting, hvorfor så ikke spørge den danske befolkning og lade
dem afgøre det?
Resultatet af den britiske afstemning afspejler
den dybe krise, som EU står i. Overalt i Europa har
befolkningerne oplevet, hvordan EU-toppen har
prioriteret markedet og bankerne over almindeli2 Rød+Grøn Juli 2016
ge menneskers levevilkår. I mange lande har prisen været katastrofalt høj.
Indtil nu har EU-toppen besvaret den voksende EU-skepsis med øget centralisering og mere
EU-integration. Afstemningen i Storbritannien
bør være et wake-up call til EU-eliten om at stoppe op og begynde at lytte til befolkningernes
modstand mod den førte politik.
Som venstrefløj ønsker vi ikke mindre, men mere
internationalt samarbejde og en mere retfærdig
politik på europæisk plan. Men det er en forudsætning, af det foregår på et demokratisk grundlag. Storbritanniens udtrædelse bør være starten på en udvikling mod et mere retfærdigt og
mere demokratisk Europa.
Derfor advarer vi også på det kraftigste mod,
at EU besvarer den britiske befolknings beslutning om at forlade unionen med trusler eller afpresning. Den europæiske befolkning har kun interesse i en velordnet udtrædelse, som vil kunne skabe grobund for alternative og mere fleksible samarbejdsformer i Europa.
»Den britiske afstemning afspejler
den dybe krise, som EU står i. Overalt
i Europa har befolkningerne oplevet,
hvordan EU-toppen har prioriteret
markedet og bankerne over almindelige menneskers levevilkår. «
Tobias Clausen,
international politisk rådgiver
Søren Søndergaard,
EU-politisk ordfører
MÅNEDEN DER GIK
Foto: R+G
Billedet
Folketingsmedlemmerne Peder Hvelplund og Rune Lund stak i juni til søs for at aktionere for et bedre sundhedsvæsen. Sejladsen gik til Danske Regioners bygning, hvor der blev lagt sidste hånd på en aftale for regionernes økonomi i 2017.
Den gode nyhed
Skatteminister er blevet klogere på SKAT. Skat-
teminister Karsten Lauritzen finder det nu nødvendigt at investere op til
flere milliarder i SKAT, hvis man skal genrejse organisationen. Indrømmelsen kommer i kølvandet på en lang række af skandaler, der har efterladt
SKATs troværdighed i frit fald.
– Det er sjældent, vi roser en Venstre-minister, men Karsten Lauritzen fortjener ros for at erkende, at SKAT har brug for en seriøs økonomisk saltvandsindsprøjtning for at komme på fode. Vi har fra dag et sagt, at SKAT
ikke kan komme på fode igen uden massive investeringer, forklarer Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
Han undrer sig dog samtidig over, at Karsten Lauritzen og Venstre ikke ville
støtte Enhedslistens beslutningsforslag om at stoppe alle planlagte besparelser i SKAT – fremsat få uger før ministerens udmelding.
Den dårlige nyhed
Sørgelig flygtningerekord. En ny opgørelse fra FN’s
flygtningehøjkommissariat, UNHCR, viser, at 65,3 millioner mennesker
ved udgangen af 2015 var drevet på flugt på grund af krig, konflikter og
forfølgelse. I løbet af 2015 steg antallet af fordrevne mennesker således
med næsten seks millioner mennesker. Det betyder, at antallet af flygtninge for første gang overstiger 60 millioner på verdensplan.
Citatet
»Vi må aldrig glemme, at vi selv skaber det samfund,
vi lever i. Og at vi kan forandre det, hvis vi vil.
Det er ikke en naturlov, at arbejdsløse skal leve under
utrygge vilkår, eller at rigdommen skal klumpe
sig sammen hos nogle få i toppen. Det er politiske
beslutninger. De kan laves om. Danmark kan blive et
godt land, hvor alle er med, og hvor vi passer
på hinanden.«
Pelle Dragsted, Enhedslistens
finansordfører, der tog sig
af partiets ordførertale
i Folketingets afslutningsdebat.
Foto: Mark Knudsen
Rød+Grøn Juli 2016
3
Aktuel politik
Foto: R+G
Dagpengelov giver flere pisk
til de ledige
I juni vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en lang
række forringelser af dagpengene for de arbejdsløse. De unge, de lavtlønnede, de timelønnede og de, som er ramt af lang arbejdsløshed, bliver taberne
under den dagpengelov, som partierne nu har bundet hinanden til.
Arbejdsmarked
Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører
Ugebrevet A4 kunne for nyligt berette, at der
med den nye dagpengelov fortsat vil falde cirka 10.000 arbejdsløse ud af dagpengesystemet
– hvert år. Samtidig forsvinder de midlertidige
lappeløsninger, når den nye lov træder i kraft.
Den nye dagpengelov vil dermed betyde, at
mange ryger på kontanthjælp eller helt mister
forsørgelsen. Dagpengeloven bekræfter VKO’s
dagpengeforringelser. Der er stadig kun to års
dagpenge, og der kræves stadig et års arbejde
for at genoptjene dagpengeret. Der er nogle forbedringer, blandt andet mulighed for at forlænge dagpengeperioden med op til et år, og at forbrug af dagpengeret opgøres i timer. Men forbedringerne betales af de ledige selv gennem
lavere satser, strammere rådighedsregler og andre forringelser, der især rammer timelønnede,
deltidsansatte og dem med korvarige ansættelsesforhold.
En ideologisk regnemaskine
Dagpengelovens teoretikere påstår, at der
fremover ”kun” vil falde 6.700 ud af dagpengesystemet hvert år. Men det er et fiktivt tal, som
er produceret i en ny regnemodel, der bygger på
4 Rød+Grøn Juli 2016
en teori om, at jo fattigere de ledige bliver, desto
flere job opstår der. Det er en forrykt teori, som
skal retfærdiggøre en arbejdsmarkedspolitik,
der handler om at presse lønningerne og skaffe
”råderum” til skattelettelser til den bedst stillede del af befolkningen.
Op til afstemningen stillede Enhedslisten en
lang række ændringsforslag til dagpengeloven.
Alle disse forslag blev dog stemt ned af Socialdemokraterne og det blå flertal. De finder det åben-
bart nødvendigt, at de svageste arbejdsløse leverer en milliard kroner til statskassen.
I Enhedslisten fortsætter vi med at kæmpe for
rimelige vilkår for arbejdsløse. Vores forslag er
en job- og uddannelsesgaranti, så ingen kan miste dagpengeretten uden af være blevet tilbudt
ordinært job eller relevant uddannelse. Men det
er nødvendigt, at fagbevægelsen også presser på
– i stedet for at acceptere forringelser for nogle til
gengæld for mindre forbedringer for andre.
Lønmodtagerne har brug for tryghed, når de
bliver arbejdsløse. Enhver kan se, at der ikke er
job til alle. Der er råd. Det er et politisk valg.
tværtimod. Lønmodtagerne har krav på tryghed, når de bliver arbejdsløse. Enhver kan se, at
der ikke er job til alle. Problemet kan løses, men
det er et politisk valg.
Enhedslistens ændringsforslag
• At enlige dimittender bevarer den nuværende sats på 82 procent og ikke sættes ned til
71,5 procent.
• At karensdagene afskaffes.
• At langtidsledige ikke straffes ved at miste
en måneds dagpenge.
• At der skal være en minimumssats for dagpenge på 82 procent. Loven medfører, at
nogle ledige vil få beregnet en dagpengesats
på blot ca. 3.000 kr. om måneden.
• At medlemmer, der har mistet ret til supplerende dagpenge, modregnes på ugebasis. Loven foreskriver, at der modregnes på må-
nedsbasis, hvilket betyder, at de mister en
hel måneds dagpenge for én dags arbejde.
• At timelønnede på industriens overenskomst kan optjene dagpengeret på 12 måneder.
• At timelønnede kan medregne afholdt ferie
i optjening og genoptjening af dagpengeret
(loven medfører, at ferie ikke kan bruges til
optjening af dagpenge).
• At der fortsat er 100 procent dagpenge til
forældre, der har passet deres syge eller handicappede børn eller deres døende pårørende.
Kort nyt fra Folketinget
Epoxy-skandalen
ruller videre
Ny socialpolitik er afledningsmanøvre
Udviklingsstrategi
på afveje
85 af Vestas’ medarbejdere har fået allergi eller
lungesygdomme af at arbejde med epoxy og isocyanater, viser ny rapport. Vindemølleproducenten har haft besøg af Arbejdstilsynet 118 gange
og fået en række påbud – uden at der er sket væsentlige ændringer.
– Det er katastrofalt. Arbejdsmiljøloven kræver,
at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøet
er fuldt forsvarligt sikkerheds- og sundhedsmæssigt, forklarer arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.
Han minder om, at Arbejdstilsynet kunne have
udstedt strakspåbud eller forbud, når arbejdsmiljøforholdene har truet de ansattes helbred.
– Men både arbejdsgiverne og myndighederne
har svigtet alvorligt i de to skandalesager på Siemens og Vestas. Det er uacceptabelt, og ministeren må gribe ind, understreger han.
Regeringen har annonceret en omlægning af socialpolitikken oven på en ny socialpolitisk redegørelse. Enhedslisten er positive over for forslaget om en årlig redegørelse. Partiet frygter dog,
at øget fokus på ”dokumenteret effekt” vil betyde endnu mere bureaukrati og en skævvridning
af den sociale indsats.
– Man kan få den tanke, at ministeren prøver at
fjerne opmærksomheden fra regeringens social-,
bolig- og beskæftigelsespolitik, der hver dag øger
ulighed, udsathed og fattigdom. Der er f.eks. en
klar sammenhæng mellem hjemløshed og mangel på billige boliger. Og mellem urimeligt lave
kontanthjælpssatser og børnefattigdom. De problemer forsvinder ikke af dokumentationskrav
og smarte redegørelser, påpeger Enhedslistens
politiske ordfører, Pernille Skipper.
Udenrigsminister Kristian Jensen er kommet
med et forslag til en ny udviklingsstrategi. Strategien er præget af, at indsatsen flyttes fra strategisk og langsigtet udviklingsbistand til mere
kortsigtet nødhjælp, sikkerhedspolitik og erhvervsudvikling, der skal gavne Danmark.
– Ministeren har brugt de flotteste plusord,
som branchen kender. Men som bekendt er det
handlinger, der tæller, og indtil nu har handlingerne ikke været opmuntrende. Næsten halvdelen af den langsigtede og strategiske udviklingsbistand er sparet væk, konstaterer udviklingsordfører Christian Juhl.
Han fremhæver det som kæmpe tilbageskridt,
at dansk udviklingsbistand skal ned på 0,7 procent, og at hjælpen til verdens allerfattigste skal
ned på 0,2 procent af BNI.
Nye kampfly sender Danmark
på krigerisk kurs
Regeringen har sammen med S, R,
LA og DF netop besluttet at købe
27 nye kampfly. Enhedslisten mener,
at beslutningen kan få katastrofale
konsekvenser for dansk samfundsøkonomi, velfærd og udenrigspolitik.
Kampfly
Eva Flyvholm, forsvarsordfører
De nye kampfly vil koste over 55 milliarder skattekroner. Og beløbet kan blive endnu større. Det
vil med stor sandsynlighed betyde, at forsvarsbudgettet øges de kommende år.
Det er uklart, hvor pengene skal komme fra.
Et bud er, at vores børnehaver og plejehjem skal
holde for igen. Enhedslisten finder det dybt uansvarligt at gennemtrumfe så stort et milliardindkøb på et aldeles uklart økonomisk grundlag.
Foto: Daniel Mennerich/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0)
Med købet af 27 amerikanske F-35 kampfly har Danmark bundet sig til rollen som USA’s halehæng.
Designet til angrebskrig
Med købet af 27 amerikanske F-35 kampfly har
Danmark bundet sig til rollen som USA’s halehæng. Det kan give Danmark kollektive tømmermænd mange år fremover. Ikke kun på grund af
den milliardregning, der skal betales, men også
fordi indkøbet af et fly, der er designet til at smide bomber i en angrebskrig, sandsynligvis vil
fastlåse Danmarks udenrigspolitik på en krige-
risk kurs. Tænk, hvis vi i Danmark brugte vores
ressourcer på freds- og konfliktløsning, på klimatiltag og fattigdomsbekæmpelse. Så kunne vi bidrage til en verden, hvor færre ville blive tvunget på flugt.
I det næste års tid skal den egentlige kontrakt
om de nye kampfly forhandles. Der er fortsat
masser af problemer, skandaler og løse ender. Der
vil dermed også blive rig lejlighed til at blande sig i
debatten og kræve mere kontrol af økonomien og
afklaring af Danmarks udenrigspolitik.
Hold dig orienteret og skriv under mod kampflykøbet på enhedslisten.dk/kampfly
5
Aktuel politik
I sidste ende stod kun Peder Hvelplund og Enhedslisten fast på, at de kommunale og regionale budgetter ikke skal skrumpe. Facit er dermed, at der i de kommende år vil blive sparet på velfærden.
Foto: R+G
Økonomiaftaler
giver dårligere velfærd
Foran finansministeriet måtte Claus Hjort Frederiksen begrave omprioriteringsbidraget, fordi ”det blev jo et hadeobjekt ud over alle grænser”. Forklaringen er enkel: Danskerne ønsker bedre velfærd, ikke dårligere, og havde gennemskuet forsøget på at omdirigere penge fra velfærd til skattelettelser og symbolske gaver i finansloven.
Kommuner og regioner
Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver
Økonomiaftalerne for kommuner og regioner
kunne have været meget værre. Den store lokale mobilisering satte forhandlerne under maksimalt pres og gjorde det af med omprioriteringsbidraget. Desværre stod kun Enhedslisten fast
på velfærden, hvormed facit er, at der i de kommende år skal spares kommunalt og regionalt.
Der vil ikke være penge nok til at løfte opgaverne, når der kommer flere ældre, flygtninge og
sundhedsudgifter. Der bliver ringere service, de
ansatte skal løbe endnu stærkere og der må forventes fyringer.
Sagt om regionsaftalen
Susanne Langer, repræsentant for Enhedslisten
i Danske Regioners bestyrelse:
»Det er en helt igennem uacceptabel aftale, som vil forringe sundhedssystemet
markant. Regeringen sender regningen for flere behandlinger til de ansatte og
patienterne. Jeg frygter for de ansattes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed.«
»Jeg kan ikke støtte en aftale, hvor regionerne skal finansiere regeringens
sundhedspolitiske løfter. Hvis regeringen vil have flere og bedre behandlinger,
må den betale for det. Aftalen giver ikke et sundhedssystem i verdensklasse
– den afvikler det.«
Sagt om kommuneaftalen
Jesper Kiel, byrådsmedlem i Svendborg og repræsentant
for Enhedslisten i KL's bestyrelse:
»Økonomiaftalen er alt for ringe. Finansministeren slap ikke afsted med den
store sparerunde. Men i en tid med behov for et større løft af kommunernes
økonomi, er det grotesk, at regeringen tager penge fra kommunerne for at finde
penge til sine skattelettelser. Derfor har jeg i KL’s bestyrelse sagt klart nej til, at
KL skulle indgå aftalen. Jeg mener, vi havde sat regeringen under så stort pres,
at vi kunne få taget minusvæksten helt af bordet.«
»Det er en kæmpe sejr for den massive modstand, som borgere, fagbevægelse
og kommuner har gjort mod omprioriteringsbidraget, som nu er sendt i graven
fra 2018. Nu skal vi holde fast i presset på regeringen, så nedskæringer,
der nu tegner sig, bliver taget af bordet igen.«
Fakta om kommunernes økonomiaftale
• Omprioriteringsbidrag og nedskæring af servicerammen: -0,5 mia. kr. (heraf skal 0,3 mia.
skaffes via effektiv administrativ drift).
• Nedsættelse af anlægsrammen: -0,3 mia. kr.
• KL anslår, at det i 2017 vil kræve 2 mia. kr.
ekstra til ældre og flygtninge, hvis man skal
undgå serviceforringelser. De penge mangler
kommunerne i 2017.
• Moderniserings- og effektiviseringsprogram,
der skal ”frigøre” 1 mia. kr. hvert år fra 2018.
Sagt om kommuneaftalen
Rune Lund, kommunalordfører for Enhedslisten:
»Det er vælgerbedrag af værste skuffe, når S og DF hele året har sagt,
at de vil have mere velfærd, samtidig med at de nu vil stemme for en aftale,
der vil betyde minusvækst og nedskæringer i kommunerne.«
»Vi havde trængt Claus Hjort Frederiksen helt op i en krog med det kæmpe
folkelige pres, der er blevet lagt på regeringen. Flertallet i KL’s bestyrelse
svigter alle dem, der har deltaget i det landsdækkende kommunale oprør.«
»Der er råd til velfærd. Hvis vi droppede indkøb af dyre bombefly og rullede
sænkninger af selskabsskat og topskat tilbage, som den tidligere regering
gennemførte, så ville der være mange ekstra milliarder at gøre med.«
Fakta om regionernes økonomiaftale
• Regionerne får kun 0,2 mia. kr. og skal derfor spare 1,8 mia. kr. for at følge med øgede udgifter til medicin, kræftbehandlinger, flere ældre og flygtninge og flere besøg hos de praktiserende læger. Det svar
til 3600 færre stillinger i sundhedssystemet.
• Personalet bliver fortsat bedt om at løbe
endnu stærkere og producere 2 procent
mere hvert år, hvilket svarer til en yderligere underfinansiering på 1,3 mia. kr.
• Anlægsniveauet fastholdes på 2 mia. kr.,
men regionerne har brug for 4,7 mia. kr. til
nødvendigt apparatur, bygningsvedligehold, kræft-strålekanoner og ny IT.
• Supersygehusene skal aflevere et årligt effektiviseringsbidrag til regeringen på ca.
1,3 mia. kr.
Velfærdskampen
fortsætter
Vi fik en stærkt start med demonstrationer i 74 kommuner den 12. maj.
Vi fik aflivet omprioriteringsbidraget,
men vi fik ikke fjernet besparelserne
og rettet op på den pressede velfærd.
Med andre ord er kampen for vores
velfærd kun lige begyndt.
Kommuner og regioner
Jeppe Rohde, organisationsteamet
Når de kommunale budgetudkast kommer i
august, så vil konsekvenserne af kommuneaftalen materialisere sig i de enkelte kommuner. Bliver der bedre eller ringere velfærd og service?
Bliver der flere eller færre ansatte i kommunen?
For Enhedslisten er det enkelt: Vi slås for bedre
velfærd og fortsætter med at støtte 100 procent
op om det kommunale oprør. Den første markering
er 15. september, hvor Velfærdsalliancen har opfordret til demonstrationer i alle kommuner. En
fælles dag for velfærd med et lokalt afsæt.
Enhedslisten bakker aktivt op om demonstrationerne og opfordrer alle medlemmer og afdelinger til at tage lokale initiativer.
Det kan I gøre lokalt
• Tag hurtigt kontakt til de fagforeninger,
tillidsrepræsentanter, brugergrupper
og politikere, som var med til at demonstrere 12. maj. Brug de positiver erfaringer som afsæt.
• Indkald i samarbejde med andre til et
møde, hvor de lokale aktiviteter planlægges.
• Tænk i hvordan brugergrupper, f.eks.
handicaporganisationerne, de unge, de
reformramte (f.eks. kontanthjælpsmodtagerne) og andre kan inddrages.
• Overvej hvordan man sammen med de
kommunalt ansatte kan mobilisere. Man
kan f.eks. besøge arbejdspladser og få
de ansatte til selv at fremsætte deres
ønsker til bedre velfærd.
• Gør plads til kreative og nyskabende aktiviteter og udtryk.
• Fortæl andre om jeres planer, del dem
med Velfærdsalliancen og på sociale
medier.
Find mere inspiration på velfaerdsalliance.
dk og facebook.com/velfaerdsallianceDK
7
Aktuel politik
Et demokratisk, grønt
og socialt alternativ
En forandringsalliance tegner sig i
dansk politik. Hvis vi i Enhedslisten,
Alternativet og SF puljer vores
kræfter, kan vi rokke ved det politiske
landskab, mener Pernille Skipper.
Folketinget
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Der sker noget nyt i dansk politik. Vælgerne bevæger sig væk fra gamle magtpartier som Venstre og Socialdemokraterne. Samarbejde opstår
på tværs af de traditionelle blokke, når f.eks. Enhedslisten og Liberal Alliance står sammen om
frihedsrettigheder. Og så er der tre partier, som
skiller sig ud med ønsket om at styrke ligheden,
det grønne område og demokratiet. De tre partier
– Enhedslisten, Alternativet og SF – har fået tilnavnet ”forandringsalliancen”. Den alliance ligger der spændende muligheder i, mener politisk
ordfører Pernille Skipper.
– På mange måder er afstanden mellem os og
Socialdemokraterne blevet større. Reelt er der
nok længere mellem Enhedslisten og Socialdemokraterne, end der er mellem Venstre og Socialdemokraterne. Til gengæld deler vi i Enhedslisten syn på lighed, på det grønne og på demokrati med SF og Alternativet, forklarer hun.
Kan ikke vente på bedre tider i S
Samlet set går Enhedslisten, Alternativet og SF
frem i øjeblikket. Dermed øges potentialet for
et samarbejde – og den mulighed skal udnyttes,
hvis vi vil have så meget som muligt af Enhedslistens politik igennem, mener Pernille Skipper.
– Hvis vi vender blikket bagud til den tidligere
regering, så tror jeg, at alle – især Enhedslistens
medlemmer – er enige om, at det ikke gik, som vi
havde håbet. Regeringen lå langt til højre i man-
»Det er enormt fedt at opleve, at der
kan være plads til flere progressive
partier, der øger fællesmængden
frem for at skabe konkurrence.«
Pernille Skipper.
ge spørgsmål. Skattereformen, fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen bare for at nævne
nogle, siger hun og fortsætter:
– Hvis vi skal undgå at ende i en lignende situation som støtteparti, så kan vi ikke bare sætte os
ned og sige: ”Nu må vi håbe, at Mette Frederiksen
er mere venstreorienteret end Helle Thorning”. Vi
bliver i stedet nødt til at opbygge alle de alliancer,
vi kan, både inden for og uden for Christiansborg.
Og her er SF og Alternativet vigtige partnere.
De tre partier har forskellige styrker og kan
derfor støtte hinanden i stedet for at konkurrere, påpeger Pernille Skipper.
– Jeg mener ikke, at vi behøver slås om de samme vælgere. Dels får vi klart mere politik ud af at
samarbejde, dels kan vi lige nu se i meningsmålingerne, at vi samlet set går frem. Det er enormt
fedt at opleve, at der kan være plads til flere progressive partier, der øger fællesmængden frem
for at skabe konkurrence, siger hun.
Samarbejde frem for konkurrence
Alle tre partier kan blive stærkere, hvis de formår at pulje deres forskellige styrker, tror Pernille Skipper.
»Reelt er der nok længere mellem
Enhedslisten og Socialdemokraterne,
end der er mellem Venstre og Socialdemokraterne. Til gengæld deler vi
i Enhedslisten syn på lighed,
på det grønne og på demokrati
med SF og Alternativet.«
Enigheder og uenigheder i forandringsalliancen
Åbenhed og demokrati:
• De tre partier har et fælles ønske om at udvide demokratiet, så det omfatter
flere mennesker og områder i vores samfund. Vi har f.eks. samarbejdet om at
gøre det muligt at få borgerdrevne forslag behandlet i folketingssalen.
• I forhold til Irak-kommissionen var vi delt. Enhedslisten og SF ønskede åbenhed om dokumenterne, mens Alternativet indgik et kompromis med regeringen,
hvor nogle historikere gennemgår papirerne, som i øvrigt ikke offentliggøres.
Det grønne:
• De tre partier har et fælles ønske om at sætte en grøn dagsorden og tror på, at
vedvarende energi og bæredygtigt, økologisk landbrug er vejen frem.
• De tre partier ser dog ikke ens på vækst: Enhedslisten og Alternativet ønsker
grøn vækst og vækst i velfærd. Samtidig mener de dog, at økonomisk vækst som
et mål i sig selv ødelægger vores klode. Så klar en vækstkritik findes ikke hos SF.
Pernille Skipper.
Foto: Mark Knudsen
Lighed og fattigdomsbekæmpelse:
• De tre partier har et fælles ønske om at skabe mere social og økonomisk lighed og
mindre fattigdom i Danmark og internationalt. F.eks. har partierne skarpt kritiseret den seneste kontanthjælpsreform.
• Midlerne er vi ikke helt enige om. Alternativet sætter større lid til borgerløn,
end SF og Enhedslisten gør. Og SF har ikke taget afstand fra f.eks. den reform af
fleksjob- og førtidspension, de som regeringsparti lagde stemmer til.
Den offentlige sektor:
• Enhedslisten og SF er enige om, at flere mennesker i Danmark medfører et behov
for at udvide den offentlige sektor. Alternativet har derimod ikke nødvendigvis
et mål om at tilføre den flere penge.
EU:
• Enhedslisten mener, at det ville være en fordel for Danmark og demokratiet,
hvis vi helt forlod EU og grundlagde en anden form for internationalt samarbejde – med hovedfokus på menneskerettigheder og miljø frem for på handel og
vækst. SF og Alternativet er EU-skeptiske på visse områder, men ønsker samtidig at overgive mere af Danmarks selvbestemmelse til EU. Begge partier anbefalede således også at opgive retsforbeholdet.
– Alternativet er f.eks. gode til at lave politik
på en måde, der giver plads til mærkelige og skæve idéer. Enhedslisten har til gengæld et stærkt
partidemokrati og en skarp social profil – med fokus på de reformramte mennesker, som knokler
og betaler skat, men ikke bliver samlet op af sikkerhedsnettet. Som partier kan vi altså forskellige ting.
Enhedslistens politiske ordfører understreger,
at et samarbejde selvfølgelig ikke betyder, at al
kritik er bandlyst.
– Det var f.eks. dybt åndssvagt, at Alternativet indgik en aftale med regeringen om en
Irak-kommissions-syltekrukke. Det betyder, at
vi ikke får åbenhed om de papirer, hvilket der ellers var flertal for. Det skal de selvfølgelig have
at vide.
Pernille Skipper vil ikke udelukke, at forandringsalliancen på sigt kan udgøre et regeringsalternativ til Socialdemokraterne.
– Jeg har flere gange sagt, at Enhedslisten skal
have en ambition om at komme i regering en dag,
fordi vi gerne vil have mest mulig politik igennem. Men vi skal ikke sidde der for enhver pris og
f.eks. æde nedskæringer eller inhuman udlæn-
»Det var f.eks. dybt åndssvagt,
at Alternativet indgik en aftale med
regeringen om en Irak-kommissionssyltekrukke. Det betyder, at vi ikke
får åbenhed om de papirer,
hvilket der ellers var flertal for.«
Pernille Skipper.
dingepolitik. Derfor er det urealistisk at gå i regering med Socialdemokraterne. Her kunne en
regering med SF og Alternativet måske blive en
mulighed. Men selvfølgelig ikke ved det førstkommende valg.
Respektløse Sass-Larsen
Enhedslisten politiske ordfører er ikke bekymret over, at forandringsalliancen i første omgang må nøjes med at støtte en regeringsleder fra et andet parti. Heller ikke selvom Henrik Sass-Larsen for nylig har udtalt, at Socialdemokraterne vil lave aftaler til højre, uanset
om Enhedslisten, SF og Alternativet er støttepartier.
– Selv den stærkeste forandringsalliance kan
næppe få Sass-Larsen til at blive fornuftig, griner Pernille Skipper.
– Spøg til side. Jeg har to ting at sige til Sass-Larsen. For det første er han respektløs over for de
partier, som muliggør en socialdemokratisk regering og som mange tusind mennesker har stemt
på. For det andet fejllæser han den politiske situation, for Socialdemokraterne og Venstre – de
gamle magtpartier – mister jo opbakning, fremhæver hun og uddyber:
– Til gengæld kommer der opbakning til partier
som Enhedslisten og Alternativet, der vil gøre ting
markant anderledes. Vi vil af med ”nødvendighedens politik”, som tvinger os til at prioritere toppen
af samfundet og drive rovdrift på vores klode.
Endelig fremhæver Pernille Skipper, at forandringsalliancen i nogle målinger får lige så mange stemmer, som Socialdemokraterne.
– Hvis vi får sådan et valgresultat, kan vi opnå
rigtig meget sammen. Så behøver Enhedslisten
ikke længere at kæmpe alene. Det er selvfølgelig
det, vi håber på.
9
Grønne sider
PSO–slagsmålet fortsætter:
Bliv dus med argumenterne
Regeringen, højrefløjen og de borgerlige medier bruger alle tricks og manipulationer for at få gennemført historiens største lempelse for erhvervslivet.
Journalisterne snorksover, så her får du en dosis fakta og argumenter
til debatten om PSO.
Energi
Karl Vogt-Nielsen, energipolitisk rådgiver
• De siger, at EU har kendt PSO ulovligt
Forkert. EU har sagt, at den måde PSO administreres på er problematisk i forhold til konkurrenceregler. Derfor skal ordningen enten justeres eller støtten til VE-strøm helt ændres.
• De siger, at det er en bunden opgave…
…at flytte udgiften over på finansloven. Forkert.
EU kan også godkende en løsning, hvor f.eks. 0,2
mia. kr. af PSO-beløbet tilbydes tyske producenter
af VE-strøm. Tyskland har allerede fået godkendt
en sådan model, der betyder, at 5 mia. kroner tysk
PSO kan gå til bl.a. dansk produceret VE-strøm.
Altså et godt bytteforhold af PSO for Danmark.
mere VE-strøm. Det er således netop investeringen i VE-strøm, der samlet giver virksomhederne billig strøm. Danske virksomheders energiudgifter er derfor faldet jævnt i forhold til EU-gennemsnittet og er nu blandt de laveste i EU – netop som følge af PSO.
• De siger, at familien Danmark vil tjene
på ændring
Forkert. Finansministeriets regnemaskine påstår, at selvom skatteborgerne skal betale flere
mia. kr., som virksomhederne hidtil har betalt, så
giver denne lempelse højere løn og lavere priser
og netto flere penge i lommen end før. Der er dog
Hvad er PSO?
PSO er en tarif, som alle betaler over elregningen efter forbruget. Indtægten finansierer en lang række ting, men herunder
også forskellen på, hvad producenter af
strøm fra vindmøller mv. kan få i markedspris, og så den mindstepris, de er garanteret. Når der udbygges mange vindmøller,
og markedsprisen er lav, betyder det, at
der skal opkræves en større PSO over elregningen. Og omvendt.
ikke skyggen af dokumentation for denne effekt
fra tidligere. Til gengæld står det klart, at der vil
være tale om historiens største erhvervslempelse, som skatteborgerne skal betale, hvis hele PSO
flyttes til finansloven.
• De siger, at forudsætningerne i energiaftalen er skredet
Forkert, hvad angår virksomhederne. Det er rigtigt, at den samlede PSO-regning er større end
forventet. Men det belaster ikke virksomhederne, fordi de med Vækstaftalen i 2014 allerede
blev kompenseret for den større PSO. Regeringen benytter den stigende PSO til at foregøgle,
at virksomhederne rammes, hvilket de ikke gør.
• De siger, at PSO truer virksomhedernes
konkurrenceevne
Forkert. PSO stiger, fordi el-prisen på markedet
falder. Hvis el-prisen falder 10 øre pr. kWh, stiger
PSO kun med 5 øre. Stigende PSO er derfor udtryk for en samlet set faldende energiudgift. Elprisen er generelt faldet, fordi der kommer stadig
Hvad vil regeringen?
Virksomhedernes og deres organisationer
har i flere år kørt en kampagne for, at erhvervslivet ikke skal betale PSO af deres
elforbrug. For at indfri deres krav benytter regeringen nu en stigende PSO til at
foregøgle, at PSO’en koster virksomhederne og konkurrenceevnen dyrt.
Det er netop investeringen i vedvarende energi, muliggjort af PSO, der giver virksomhederne billig strøm.
Foto: Martin Nikolaj Christensen/Flickr (CC BY 2.0)
Korte grønne nyheder
EU vil øge
atomkraften
Kritisk CO2-grænse
passeret for altid
Sol og vind
vokser markant
Et nyt strategipapir er ifølge den tyske avis Der
Spiegel på vej fra EU-Kommissionen. Her vil
kommissionen opfordre til, at EU-lande forsker,
udvikler og investerer mere i atomkraft. Formålet er at fremskynde opførelsen af nye atomkraftværker og at få udviklet nye minireaktorer som led i opbygningen af energiunionen. Motivet bag er dels klimaaftalen fra Paris og dels
et ønske om at mindske afhængighed af russisk
gas.
I det forløbne år har CO2-stigningen i atmosfæren sat rekord. Forskere mener nu, at den ikoniske
grænse på 400 ppm (som er den enhed, CO2-forureningen opgøres i) nu er passeret for altid. Det
kritiske forureningsniveau er et udtryk en manglende global klimaindsats. Årets El-Nino har dog
også presset CO2-koncentrationen op.Nogle rapporter peger på, at CO2-udledningen topper i disse
år, som følge af stagnerende kulforbrug. Men som
Enhedslisten påpeger, medfører også brug af biomasse, at atmosfærens indhold af CO2 stiger, selvom det ikke tæller med i opgørelserne.
Og så til månedens positive grønne nyhed: Den
årlige globale statistik for udbygning af vedvarende energi viser, at antallet af solceller er vokset globalt med 28 procent fra 2014 til 2015. Det
er især Kina, Japan og USA, der rykker, men tendensen er global. Vindkraften er øget med 17 procent, igen med Kina som storebror. I både Europa
og USA var vind den største kilde til ny elproduktion. Danmark er med 42 procent vind i elforbruget i front, men fire tyske delstater ligger nu på
over 60 procent.
Ny planlov:
De værste katastrofer afværget
– men kystbyggeri lurer stadig
I juni landede regeringen sammen
med Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti en aftale
om fremtiden for Danmarks kyster
og for ændring af planloven.
Kort sagt er det positive ved aftalen
det, regeringen ikke fik igennem.
Natur
Ida Marxen Søndergaard, miljøpolitisk rådgiver
Regeringen har skruet ned for nogle af de allermest vidtgående lempelser af strandbeskyttelsen
og planloven, som den ellers havde stillet i udsigt.
Strandbeskyttelseslinjen på 300 meter bevares,
og kystnærhedszonen på tre kilometer opretholdes. Samtidigt sættes planerne om 15 nye forsøgsprojekter ved kysterne på en foreløbig pause.
Det lader således til, at den store kystkampagne i januar – hvor mere end 30.000 danskere (heriblandt mange Enhedslistefolk) slog ring om de
danske kyster med bål og fakler – har gjort indtryk på politikerne.
Strandbeskyttelseslinjen på 300 meter bevares, og kystnærhedszonen på tre kilometer opretholdes. Samtidigt sættes planerne om 15 nye forsøgsprojekter ved kysterne på pause.
Foto: Daspunkt/ Flickr (CC BY 2.0)
teller, badeland og feriecenter i strandbeskyttelseslinjen. Det stod helt klart efter samrådet, at
ministeren ikke kunne dokumentere, at turisterne efterspørger de omdiskuterede projekter. Dermed blev det også tydeligt, at der intet grundlag
er for at åbne op for endnu flere dispensationer
og byggetilladelser.
Folkeligt og politisk pres
Også fra politisk side har der været et hårdt pres
på regeringen i forhold til at stoppe udsalget af
vores kyster. Maria Reumert Gjerding, miljøordfører for Enhedslisten, havde bl.a. Erhvervs- og
Vækstminister Troels Lund Poulsen i samråd i
maj vedrørende de 10 kystprojekter, regeringen
allerede har givet tilladelse til – heriblandt ho-
Kystbeskyttelsen kan omgås
At det folkelige og politiske pres tilsammen har
fået afværget de værste katastrofer er positivt.
Der er dog et stort men. Aftalen lader nemlig til
at have nogle kattelemme, som muliggør, at beskyttelsen af vores kyster kan omgås.
Der lægges op til at sløjfe 5000 uaktuelle som-
merhusgrunde, men samtidig kan der udlægges
6000 nye sommerhuse langs kysten. Desuden
betyder aftalen, at der i højere grad kan opføres ting på egen grund inden for strandbeskyttelseslinjen. Det vil formentlig betyde, at der oftere vil blive givet tilladelse til opførelse af terrasser, skure, tennisbaner og swimmingpools i
vores helt unikke natur langs kyster og strande.
Endvidere forringes borgenes ret til at blive hørt
ved kommunale afgørelser.
Samlet set er aftaleteksten upræcis, og Enhedslisten vil derfor følge det kommende lovarbejde nøje. Den konkrete udmøntning af aftalen
bliver nemlig afgørende for, hvor stort udsalget
af vores kyster bliver.
11
Internationalt
Den spanske borgerkrig
fylder 80 år
Den 17. juli er det 80 år siden, Spanien blev kastet ud i en blodig borgerkrig.
Med rette er krigen blevet døbt ”opvarmning” til den store krig. Den spanske
borgerkrig har haft stor betydning for selvforståelsen på venstrefløjen, og
krigen står stadig i dag som et stærkt symbol på ”folkets” kamp mod fascismen.
Spanien
Lars Hostrup Hansen, historiker
I 1931 abdicerede den spanske konge, og republikken arvede de politiske, sociale og økonomiske
udfordringer. For at afhjælpe udfordringerne indførte regeringen et reformprogram, der indeholdt
et opgør med kirkens indflydelse, omfordeling af
jord og øget catalansk selvstyre. Alt sammen var
en rød klud i hovedet på nationalisterne og ledte
til politiske konfrontationer og polarisering. Ved
valget i 1933 vandt højrefløjen regeringsmagten.
På trods af højt stemmeantal fik det ultrakonservative parti, CEDA, ikke nogen ministerposter i
den nye regering. Det skabte nogen uro i den nationalistiske lejr. CEDA fik dog i 1934 et par ministerposter, hvilket førte til mere uro, da CEDAs holdning til demokratiet ikke var foreneligt med store
dele af befolkningens syn på tingene.
ud i nyvalg. Op til nyvalget i 1936 var der opstået
to blokke. Folkefronten, Frente Popular, bestående af midter- og venstrefløjspartier og Front Nacional, der repræsenterede højrepartierne. Denne
gang vandt Folkefronten på et program om gennemførsel af 1931-reformerne samt løsladelse af
lederne fra strejken i 1934. Fangerne blev løsladt
og jordbesættelser begyndte. Folkefrontens program blev dog aldrig gennemført, og da der samtidig skete to politisk motiverede mord i 1936,
blev den politiske ustabilitet for meget for dele af
militæret. De brugte således den politiske krudttønde som undskyldning for at indlede et militært oprør med den folkevalgte regering.
Strejke, nyvalg og militærkup
”No Pasarán”
En af konsekvenserne blev minestrejken i Asturien (Oktoberrevolten). Strejken blev hensynsløst nedkæmpet, og den politiske uro mundede
Krigen startede den 17. juli 1936, hvor general
Franco marcherede ind i Spanien med sin afrikanske hær. Det oprør, Franco indledte, spred-
Kvinden på billedet, Marina Ginesta var 17 år i 1936, da den spanske borgerkrig brød ud. Forinden var hun sammen med sin familie flyttet fra Frankrig til Spanien. Hun meldte sig ind i Cataloniens socialistparti og blev efterfølgende aktiv i kampen mod fascisterne..
Foto: Hans Gutmann
Danmark vil flyve forrest
i NATOs offensiv
te sig over hele landet. På trods af visse succeser for de oprørske nationalister, var det dog langt
fra alle steder, som faldt. I de store byer med politisk og økonomisk betydning formåede bevæbnede arbejdere og regeringstro militærfolk at
holde stand. Det var tilfældet i Madrid, hvor parolen ”No Pasarán” blev udgangspunkt for det heroiske forsvar. Selvom der skete enkelte forrykninger af de militære positioner, forblev de fronter, der blev etableret ved krigens start, stort set
intakte under hele krigen.
Den spanske borgerkrig var speciel, fordi krigen var præget af ideologi og intervention udefra. Dette på trods af en ”ikke-interventionsaftale”, konstrueret af de europæiske stormagter.
Aftalen gik ud på, at der ikke måtte ydes militær
støtte til krigens parter. Aftalen var underminerende for republikkens militære indsats, da den
var i strid med folkeretslige principper, der slår
fast, at demokratiske regeringer må erhverve sig
våben til forsvar. Derfor var aftalen reelt til fordel for nationalisterne, da de italienske og tyske
fascister blæste på aftalen og ydede massiv støtte til deres fascistiske venner i Spanien.
En krig i krigen
På den anden side af konflikten fik republikken
støtte i form af frivillige (folkets kamp), der fra
alle verdens hjørner kom til de internationale brigader. Også Sovjetunionen ydede en vis militær
hjælp til republikken (især den kommunistiske
del), om end støtten ikke kunne måle sig med den
støtte, nationalisterne fik.
Den militære overlegenhed hjalp nationalisterne på vej mod sejren. Krigsstøtten til Francos tropper var dog ikke den eneste årsag til republikkens
fald. En ”krig i krigen”, med interne spændinger
på republikanernes side, spillede også en betydelig rolle for den militære effektivitet på slagmarken. På den baggrund kunne Franco den 26. januar 1939 gå ind i Barcelona. I april 1939 udråbte han
sig selv som vinder og erklærede, at nationalisternes kamp mod ”de røde” var vundet på alle fronter.
Danmarks nye F35-fly kan blive en del af NATOs oprustning mod øst, som
skal endeligt besluttes på et topmøde i Warszawa i juli måned. Op til mødet
understreger den amerikanske NATO-ambassadør Douglas Luke, at NATO
skal have en ”styrket tilstedeværelse i Østeuropa.”
Østeuropa
Mikael Hertoft Rød+Grøn
Der er ikke kun tale om harmløse øvelser, når
NATO skruer op for blusset i Østeuropa. Organisationens plan er at gå fra ”beroligelse til afskrækkelse.” Det kunne man bl.a. se i juni, hvor
NATO gennemførte den store BALTOP-øvelse i
Østersøen – med 31.000 mand og anvendelse af
amerikanske amfibietanks til landsætning.
Hvem er det så, NATO vil afskrække? Det er
selvfølgelig russerne. Rusland er den nye, gamle
fjende, som er uundværlig for militæralliancens
eksistens, og som man nu ruster op imod. Det er
en meget farlig politik, for set fra et russisk synspunkt, ser tingene anderledes ud. Rusland føler
sig trængt.
Puster liv i gammel konflikt
Fra et russisk synspunkt har man ikke reageret
aggressivt, men defensivt i forhold til udviklingen i Ukraine. Og når Rusland i disse år også opruster og bruger flere penge på militær, så er det
fordi, den gamle stormagt finder det nødvendigt.
Rusland er omgivet af NATO-baser og et NATO,
der bliver mere aggressivt og bruger mange flere penge på oprustning end Rusland.
Når det kommer til stykket, var det en ultima-
tiv samarbejdsaftale med EU og en meget aggressiv økonomisk østpolitik, der satte gang i
hele omvæltningen i Ukraine. Selv den tyske
udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier har
nu kaldt NATOs udenrigspolitik for aggressiv og
krigsskabende.
– Enhver der tror, at man kan skabe sikkerhed
i alliancen med symbolske parader af tanks ved
den østlige grænse, tager fejl, har han udtalt.
Steinmeier frygter, at man vil ”genskabe en
gammel konflikt med nye begrundelser”.
Skaber fjender og flygtninge
Det, Danmark er i gang med som juniormedlem i
NATO, har intet at gøre med aktivistisk udenrigspolitik. Det er en krigerisk, aggressiv udenrigspolitik med deltagelse i diverse krige rundt omkring, hvor USA har brug for en juniorpartner:
Afghanistan, Irak, Libyen og nu Syrien. Det sker
samtidig, at hele den civile udenrigspolitik og humanitære bistand har fået sparekniven.
Denne udenrigspolitik egner sig til at skabe ødelæggelser i fremmede lande. Den vil gøre
Danmark til mange menneskers fjende og producere flygtninge. Men den har ingen gavnlig effekt
i forhold til at løse nogen af de mange problemer,
der er i verden. Den er ikke et redskab til at løse
konflikter og skabe fred. Tværtimod.
Blodigt efterspil
Selvom krigen sluttede i april 1939, var trængslerne ikke ovre for republikkens støtter. Fascisterne fortsatte ufortrødent sine myrderier. Tusindvis blev henrettet og tortureret af de fascistiske bødler. Foruden henrettelserne anslås det,
at 200.000-300.000 flygtede ud af landet. Spanien slikker den dag i dag stadig sine sår efter den
blodige krig. Samtidig er historieskrivningen om,
hvad der skete dengang, blevet til en politisk og
historisk slagmark.
Foto: Frans Berkelaar/ Flickr (CC BY 2.0)
13
Tema
Tema:
Landbruget i krise
Dansk landbrug befinder sig ikke alene i en gigantisk økonomisk krise.
Det konventionelle landbrug har også bevæget sig i en retning,
som er ødelæggende for naturen, pinefuld for dyrene og giftig for vores mad
og drikkevand. I dette tema ser Rød+Grøn på, hvordan landet ligger,
og hvor det sunde landbrug spirer.
Foto: iStock
Driv landbrug på
naturens præmisser
Regeringens landbrugspolitik – med Landbrugspakken som kronen
på værket – bygger på en alvorlig vildfarelse: at dansk landbrug bliver nødt
til at forurene mere og sende regningen videre til alle andre for selv at overleve. Den tankegang hører fortiden til og vil ikke bringe dansk landbrug
ud af krisen.
Maria Reumert Gjerding, landbrugsordfører
Når landbruget har haft svært ved at tjene penge i de sidste mange år, og når dets betydning for
økonomi og arbejdspladser støt har været faldende, skyldes det ikke nidkær miljøregulering
og dårlige rammevilkår.
Krisen skyldes derimod, at store dele af dansk
landbrug i årtier har været på vej ned ad en
blindgyde. Man har ensidigt satset på industriel masseproduktion af billige råvarer til verdensmarkedet. Som eksempel er en stigende del
af forarbejdningen af smågrise rykket syd for
grænsen. Det er de medfølgende arbejdspladser
også.
Plaster på åbent benbrud
Strategien bag den nyligt vedtagne landbrugspakke er at give landbruget lov til at forurene sig
ud af problemerne. Det vil dog kun gavne en lille
gruppe landmænd på kort sigt, og det vil slet ikke
gavne vores samfund, tværtimod.
Regeringens kulsorte landbrugspakke medfører en merudledning på ca. 8000 tons kvælstof til
vores natur. Naturpakken er kun et plaster på et
åbent benbrud, idet den kun reducerer kvælstofudledningen med ca. 630 tons. Regningen bliver sendt til alle skatteborgere, der gennem årtier har betalt flere milliarder til vandmiljøplaner,
som nu er på vej til at blive sat over styr. Den bliver sendt til drikkevandsforbrugere, der nu skal
betale landmændene for ikke at forurene det lokale drikkevand.
Naturen er kompromisløs
Regningen bliver også sendt til fremtidens landmænd. Jo mere enkelte landmænd får lov til at
forurene og udpine jorden med konventionelt
landbrug nu, desto mere udpint bliver det naturgrundlag, som landmænd fremover skal dyrke. Sidst men ikke mindst betaler vi alle sammen
regningen for forureningen ved, at vores børn
ikke kan opleve den samme natur, som vi selv har
oplevet.
Et bedre samspil mellem natur og landbrug er
afgørende, hvis vi ønsker, at der er i fremtiden
skal være rent drikkevand i vandhanen. Hvis vi
ønsker en mangfoldig natur med både åbne enge
og heder og med vild og urørt skov. Hvis der fortsat skal være et væld af forskellige dyre- og plantearter, så vores børnebørn kan opleve den samme naturrigdom som os. Og hvis der skal være
frodig landbrugsjord, så fremtidens landmænd
kan dyrke jorden.
Det kræver, at vi står fast på, at vi alle sammen, også landbruget, skal holde os inden for naturens grænser. Vi kan ikke forhandle med vandløb, hav og drikkevand om, hvor meget kvælstof
de kan klare. Og vi kan ikke forhandle med vores
egen biologi om, hvor mange pesticider vi og vores børn kan tåle. Naturen er kompromisløs, og vi
skal kompromisløst stå på samme side som naturen, hvis vi vil sikre, at vi som mennesker også i
fremtiden kan leve sunde, gode liv.
Derfor skal landbrugspakken rulles tilbage.
Vi skal sige farvel til den kortsigtede, visionsløse landbrugspolitik, der bygger på, at landbruget
bare skal producere mere af det samme. En politik, som kun fører landbruget dybere ned i gældsspiralen.
Vi skal i fællesskab give landmændene gode
muligheder for at komme over i et mere bæredygtigt spor, der kan føre dansk landbrug sikkert
ind i fremtiden.
15
Tema
Vigtig delsejr over
GMO-dyrkning i Danmark
Miljø- og Fødevareudvalget har været på studietur til Spanien for at undersøge, hvilke konsekvenser det giver for landbruget, at der siden 1998
er dyrket GMO-majs i landet. Efterfølgende har samtlige partier stemt
for Enhedslistens forslag om, at udvalget skal have mulighed for at afvise
alle ønsker om GMO-dyrkning i Danmark.
Søren Egge Rasmussen, fødevareordfører
Tankevækkende er det, at en del konventionelle
landmænd i Spanien fravælger GMO, når de dyrker majs. Genmodificerede majs giver nemlig ikke
et højere udbytte, og de sælges desuden til en lavere pris end naturlige majs, blandt andet fordi
sidstnævnte bruges til fødevareproduktion.
Økologerne i Spanien har dog problemer, fordi de nationale økologiregler tillader nul procent
GMO-forurening. Derfor må økologer fravælge
majsdyrkning i de områder, hvor der dyrkes GMOmajs.
Generne spreder sig over tid. Det kan både
være gennem bestøvning og når majsfrø transporteres og opbevares. Der er ikke foretaget dyb16 Rød+Grøn Juli 2016
degående undersøgelser af effekten på flora,
fauna og jordens frugtbarhed i forbindelse med
dyrkning af de gensplejsede afgrøder.
Mindre magt til landbrugsministeren
Enhedslisten ønsker at friholde Danmark fuldstændig for GMO-dyrkning. Det er den eneste
måde at sikre, at der ikke sker GMO-forurening af
den økologiske produktion og den del af det konventionelle landbrug, der ikke vil dyrke GMO-afgrøder. Det vil også forhindre skader på naturen og mindske risikoen for en øget anvendelse
af sprøjtegifte, når GMO-afgrøder er modstandsdygtige overfor bestemte gifttyper.
Et direktiv fra EU forhindrer dog, at et medlemsland kan indføre et generelt forbud mod
dyrkning af GMO-afgrøder. Derfor er løsningen
nationalt at kræve, at alle nye GMO-ansøgninger
får en reel politisk behandling og ikke blot overlades til ministerens godkendelse.
Da Folketinget i begyndelsen af juni skulle
tredjebehandle et lovforslag om GMO-dyrkning i
Danmark (L58), skulle en række ændringsforslag
fra Enhedslisten også behandles. Forslagene
skulle sikre, at ministeren ikke får bemyndigelse til at godkende GMO-dyrkning i Danmark. Alle
partier tilsluttede sig ændringsforslagene, hvormed vi herhjemme vandt en væsentlig delsejr
over GMO.
Ændringerne i loven sikrer, at alle GMO-sager
skal forelægges for Miljø- og Fødevareudvalget,
før afgrøderne kan godkendes eller afvises til
dyrkning i Danmark. Det giver mulighed for offentlig debat og inddragelse af organisationers
anbefalinger og erfaringer fra udlandet.
Sig nej til gensplejset mad
Selvom EU ikke tillader nationale GMO-forbud,
har en del medlemslande alligevel besluttet at
undgå GMO-dyrkning på deres territorier. Dette
Foto: iStock
Nej til pesticid-test af gravide:
”Vi er ikke nogen
barnepige-regering”
»Enhedslisten ønsker at
friholde Danmark fuldstændig
for GMO-dyrkning. Det er den
eneste måde at sikre, at der
ikke sker GMO-forurening af
den økologiske produktion og
den del af det konventionelle
landbrug, der ikke vil dyrke
GMO-afgrøder.«
Ny forskning viser, at pesticidresterne, vi indtager ved at spise sprøjtede
fødevarer, er særligt skadelige i fosterstadiet. Enhedslisten vil derfor give
gravide mulighed for at få testet deres urin for pesticidrester, så de kan
blive klogere på, om de bør ændre kost. Blå blok afviser blankt forslaget.
Karl Vogt-Nielsen, miljøpolitisk rådgiver
Enhedslistens forslag om at indføre et tilbud om
gratis test for pesticidrester har fået en meget
kølig modtagelse i Folketinget. Blå blok mener,
det er spild af penge, men også Socialdemokraterne og Radikale Venstre afviser under henvisning til økonomien.
Vores forslag er inspireret af, at kvinder i Slesvig-Holsten siden 1985 har haft tilbud om at få
foretaget gratis analyse af deres modermælk for
en række farlige kemikalier.
Skadelig virkning på hjernen
er tilfældet i Frankrig, Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn og Østrig. Hermed slår EU-direktivet sprækker og giver håb om, at Enhedslistens
ønske om et egentligt GMO-forbud alligevel kan
blive vedtaget i Danmark.
Sideløbende med det politiske arbejde i Folketinget har vi brug for aktive forbrugere, som
kræver GMO-fri dyrkning. Her er det interessant,
at Arla nu vil finde konventionelle mælkeproducenter, som ikke må bruge gensplejset foder, fordi
koncernen frygter, at forbrugerne i Danmark, vil
kræve GMO-fri produktion, ligesom de gør i Tyskland.
En anden vigtig sag at kæmpe for er et stop
for import af gensplejset foder. I dag importerer
dansk landbrug GMO-soja svarende til et areal
større end Sjælland, som bruges til at fodre danske husdyr.
Fremtiden for dansk landbrug er omstilling til
økologisk landbrug i pagt med naturen. Ikke et
kemikalielandbrug domineret af gensplejsede
afgrøder.
Danske forskere har indtil nu fundet dokumentation for, at 214 stoffer har skadelig virkning på
hjernen. 102 af disse stoffer indgår i pesticider.
Pesticiderne er netop udviklet med henblik på at
skade insekters hjerner – samme effekt har stofferne på en lille fosterhjerne.
En ny bog, ”KEMI på hjernen – ud over enhver
forstand”, af forskerne Philippe Grandjean og
Pernille Hermann, konkluderer, at børn, der som
fostre har været udsat for flere pesticider end
andre fostre, har en række symptomer på dårligere udvikling af hjernen. Det konkluderes, at
hjernen er særlig sårbar over for hjernegifte i den
tidlige udviklingsfase. Børnene må resten af livet leve med en lavere intelligenskvotient. Selv-
om om mange pesticider ikke er tilladte herhjemme, findes de i importerede fødevarer.
”Mine børn klarer sig da godt”
Enhedslistens forslag er, at der skal indføres et
gratis tilbud om test af indhold af pesticidrester
i urin til alle kvinder, som påtænker at blive eller
er gravide. Testen skal danne grundlag for kostrådgivning, så kvinderne kan reducere indtagelsen af pesticider, som kan skade barnet.
Baggrunden for forslaget gjorde ikke stort indtryk på Folketingets andre partier, med undtagelse af SF og Alternativet, der støttede Enhedslisten, da forslaget blev behandlet.
Socialdemokraterne mente, at viden om pesticider i kroppen kan give unødig bekymring hos kvinderne. Dansk Folkepartis Pia Adelsteen antydede, at et IQ-point fra eller til da ikke betyder noget;
”Mine børn klarer sig ganske glimrende”, lød det.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
slog syv kors for sig. Det vil jo pålægge samfundet
økonomiske byrder, og Lunde Larsen ønsker ikke
at være minister i en ”barnepige-regering”.
Rasmus Jarlov fra Konservative Folkeparti var
sådan set positiv, men ”så nåede jeg til det punkt,
hvor der stod, at testen skulle være gratis, og så
må jeg sige, at min støtte til forslaget forsvandt”,
lød det.
Næste skridt
Foto: Stefan Thiesen (CC BY-SA 3.0)
Ugen efter behandlingen af forslaget kom så en ny
rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen. Den påviser,
at 90 procent af børn og mødre har sporbare doser i
urinen af de såkaldte organofosfater, der stammer
fra importeret frugt og grønt. Rapportens forfatter
advarer om, at disse sprøjterester kan give nedsat
intelligens og ADHD. Miljøstyrelsen læner sig imidlertid op ad andre forskere, der ikke mener, der er
problemer med sprøjteresterne.
Enhedslistens fødevareordfører Søren Egge
Rasmussen har nu kaldt ministeren i samråd.
Han vil vide, hvad ministeren vil foretage sig i
forlængelse af rapporten, og hvorfor Miljøstyrelsen underkender konklusionerne i den rapport,
de har fået.
17
Tema
En svinsk behandling
Når man vælger mellem den økologiske spegepølse og den konventionelle,
handler det ikke kun om, hvorvidt grisen eller kalven er blevet fodret med
økologisk foder, der ikke er proppet med pesticidrester. Valget handler
i høj grad også om dyrevelfærd.
Ida Søndergaard, miljøpolitisk rådgiver
Afklippede haler, høj dødelighed og et liv på et
betongulv, som afsluttes med lange transporter
i tætpakkede lastbiler. Det er fortsat virkeligheden for millioner af dyr i Danmark.
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening dokumenterede tidligere på året,
at der er adskillige problemer for dyrene i den
danske landbrugsproduktion. Samtlige problemer udspringer af, at produktionen er blevet så
intensiv og hårdhændet, at dyrene bliver syge og
stressede.
Tallene tegner et klart billede af et dansk landbrug, som er kørt helt af sporet og presser dyrene langt ud over deres biologiske formåen: F.eks.
har man avlet sig frem til en slagtekylling, som
ikke længere kan gå normalt, fordi man har fokus
på hurtig vækst. Og kun 15 procent af de konventionelle køer kommer ud i fri luft og på græs – resten er henvist til et liv uden dagslys i kæmpe industrielle staldanlæg.
Økologi viser vejen
I stor udstrækning ses der stort på lovgivningen.
F.eks. halekuperes 97,5 procent af de konventionelle grise, selvom rutinemæssig halekupering
er forbudt. 13 procent af søerne er for store til deres bokse, selvom der er lovkrav om, at alle svin
skal kunne rejse sig, lægge sig og hvile uden besvær.
Det kan godt lade sig gøre at holde landbrugs-
dyr uden at klippe halerne af dem, fylde dem
med antibiotika og holde dem indespærret i golde stalde. Her viser økologien vejen frem. Selvom der også ved økologisk produktion kan være
udfordringer med dyrevelfærden, så er den økologiske produktionsform generelt set bedst til
at sikre høj dyrevelfærd. Alle økologiske dyr har
adgang til udearealer, har bedre plads i stalden
og bedre mulighed for at få opfyldt deres naturlige behov.
Velfærdsdelikatesser
I forbindelse med landbrugspakken har regeringen med et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke forsøgt at signalere, at man gør noget ved
landbrugets enorme problemer på området.
Mærket er dog ikke garant for nævneværdig
bedre dyrevelfærd og er dermed kun en sejr for
svinebranchens eksportmuligheder. Enhedslisten mener derfor – på linje med en række dyrevelfærds- og grønne organisationer – at det
nye dyrevelfærdsmærke tangerer greenwashing.
Dyrevelfærd –konventionelt vs. økologisk landbrug
Grise Konventionelle grise Økologiske grise
Smågrises liv
35 dage i stalden med soen
Fødes i hytter på marken og bor 49 dage
udenfor med soen
Fiksering af soen
Tilladt
Ikke tilladt
Pladskrav til slagtesvin på 100 kg
0,65 m2
2,3 m2 med adgang til udeareal
Halekupering
Almindelig praksis
Ikke tilladt
Transporttid til slagteri
Ingen begrænsning
Maks. 8 timer
Køer og kalve
Konventionelle køer og kalve
Økologiske køer og kalve
Krav om at køer og kalve
skal på græs om sommeren
Nej
Ja
Krav om daglig motion
Nej Ja
Så lang tid skal koen og kalven gå sammen efter fødsel
Min. 12 timer
Min. 24 timer
Op til 29 timer med én times
Maks. 8 timer i alt
Kyllinger
Konventionelle kyllinger
Økologiske kyllinger
Kyllinger per m2 indendøre
Ca. 20
Maks. 10
Adgang til det fri
Nej
Ja
Dagslys i stalden
Nej
Ja
Flokstørrelse
Intet maks. – typisk 40.000 kyllinger
Maks 4.800 kyllinger
Op til 12 timer
Maks 8 timer
Tabellerne er baseret på oplysninger fra Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Fakta om dyretransporter
I Enhedslisten finder vi det langt mere interessant at kigge på, hvordan vi fremmer dyrevelfærden yderligere i den økologiske produktion.
I den henseende er initiativet ’Velfærdsdelikatesser’ interessant. Konceptet er udviklet af Dyrenes Beskyttelse sammen med en række økologiske bønder. Det sætter fokus på det gode dyreliv, hensynet til natur og miljø og den gode kvalitet. Dyrene er udenfor i mindre grupper hele året.
Tyrekalvene bliver ikke bare aflivet, de bliver sat
sammen med en ’ammetante’. Og de sortbrogede
grise tilbringer ikke deres liv på betongulve i lukkede stalde. Kalve og grise lever helt i overensstemmelse med deres natur.
Samtidig fremmes alsidige husdyrhold på mindre, økologiske gårde, og der sigtes mod at styrke den biologiske mangfoldighed i husdyrbruget.
Bl.a. med husdyrracer, der passer til det danske
klima, men som ikke yder nok til at blive brugt i
det industrielle landbrug. Enhedslisten mener,
det er den vej, vi skal kigge, hvis dyrevelfærden i
dansk landbrug skal hæve sig fra et niveau, vi på
ingen måde kan være bekendt.
Grise under 10 kg må transporteres i 2 x
9 timer med en times pause imellem, hvor
de skal have vand. Større grise må transporteres i op til 24 timer. Herefter skal de
hvile et døgn, før de må transporteres i 24
timer igen. Håndtering og læsning foregår
ofte hårdhændet, og transportbilens rystelser og bevægelser er meget stressende for grisene.
Småkalve bliver bare ti dage gamle
sendt på transporter af 2 x 9 timer med
ned til blot én times pause imellem, hvor
Slagtefjerkræ bliver transporteret i
små kasser, og pakningen foregår ofte så
hårdhændet, at mange brækker ben og
vinger undervejs. Slagtefjerkræ får hverken mad eller vand under transporterne, selvom de er avlet til at vokse hurtigt
og derfor har en stor appetit. Der er ingen
grænse for transporttid for fjerkræ.
Foto: Søren Egge
Lange transporter
er ren dyremishandling
Dyr pakkes tæt og udsættes for
stress, sult og tørst under meget lange
transporter. Det er helt uacceptabelt,
og Enhedslisten vil derfor forbyde
transporter over otte timer.
Maria Reumert Gjerding, dyrevelfærdsordfører
Danmark sender hvert år tusindvis af spædekalve ud af Danmark. Blot ti dage gamle tages de fra
deres mor og stuves sammen i lastbiler. De transporteres i op til 18 timer med en enkelt times pause i mellem. Kalvene er så små, at deres ben fortsat er svage, de har svært ved at holde balancen
under transporten, og de tørster i timevis, fordi
de kun er vant til at drikke mælk hos deres mor
og ikke vand fra en flaske. Det siger sig selv, at sådan en transport er et sandt mareridt for dyrene.
Problemet gælder ikke kun kalvene. Flere og
flere grise, kyllinger, køer og heste bliver sendt
til opfedning og slagtning i Polen og andre lande,
fordi lønnen til en slagteriarbejder her er langt
lavere end i Danmark. Under de lange transporter udsættes dyrene for stress, sult, tørst og skader.
Flere dør under lange transporter
Foto: iStock
de skal have vand. Mange af kalvene er
så stressede, at de ikke kan drikke ved
omlæsning og drikkeniplerne ombord er
de for unge til at bruge.
Tallene er voldsomme. På bare fem år er antallet af lange transporter ud af Danmark med grise fordoblet fra tre millioner i 2010 til seks milli-
oner i 2015. Lange transporter af fjerkræ ligger
konstant men på et ekstremt højt niveau, nemlig ca. 20 millioner fjerkræ om året.
I dag er der ingen fast grænse for, hvor længe dyr må transporteres, og nogle dyretransporter varer helt op til fire døgn. Inden for de seneste fem år sket en fordobling af dyretransporter
over otte timer.
De lange transporter går hårdt ud over dyrene, og dødeligheden for både kvæg og grise stiger markant på transporter over otte timer. Derfor er der ingen tvivl: Lange dyretransporter er
et af de mest omfattende problemer for dyrevelfærden i Danmark.
Flotte hensigtserklæringer
– ingen handling
Skiftende regeringer er kommet med fine hensigtserklæringer, men der er intet blevet gjort
for at stoppe den åbenlyse dyremishandling. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
vil fortsat nøjes med at vente på, at EU kommer i
gang. Men vi kan ikke vente på EU længere. Danmark bør gå foran – vi kan simpelthen ikke være
andet bekendt.
I Enhedslisten kæmper vi, på linje med Dyrenes Beskyttelse, for et forbud mod dyretransporter, der varer over otte timer. Dyr bør ikke stuves
sammen i tætpakkede lastbiler og køres tværs
over Europa. Vi skal have sat en stopper for dyremishandlingen nu, og vi vil derfor fastholde et
politisk pres på regeringen, indtil den handler.
19
Tema
Enhedslistens økotropper
Hvad er det dejligste ved at være økolandmand – og hvad er mest
udfordrende ved arbejdet? Rød+Grøn har spurgt seks medlemmer
af Enhedslisten, der alle arbejder med økologi.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Maj-Lie Majbækgaard
36. år. Har en lille økologisk gård ved Silkeborg.
Derfor økologi
– Jeg valgte at blive økologisk landmand, fordi jeg elsker naturen, frisk luft og dyr. Jeg havde et stillesiddende arbejde inden da, og det var bare ikke nok.
Udfordringer
Henrik Pedersen
59 år. Selvstændig økolog. Har 50 malkekøer,
lidt får, høns og grøntsager. Bor ved Serritslev
nord for Brønderslev.
– Jeg mener, at det er forfejlet at indtage den industrielle tilgang til landbrug. De fleste vil mene,
at man ikke kan drive landbrug i så lille skala, som
jeg gør. Men jeg mener faktisk, at der intet, vi er
nødt til at gøre. Vi er derimod forpligtet til at tage
ansvar og vælge det landbrug, der føles rigtigt.
– Jeg er meget interesseret i natur og mener ikke,
at sprøjtegifte gavner andre end kemikalieindustriens pengetanke.
Udfordringer
Godt råd til partiet
– Selv i økologien mangler der dyrevelfærd. F.eks.
skal en økologisk kalv kun gå ved sin mor i 24 timer. Den har jo ikke et udviklet immunsystem eller flokføling efter et døgn. Kyllinger og æglæggere går i alt for store hold. Grisene får for mange smågrise per kuld. Det duer jo ikke, at en so har
12-14 patter men får 18 grise.
– Vi skal stille krav til uddannelsen, til de offentlige køkkener, til vandindvindingsområdet og til
hinanden. Det er ok at sige, vi ikke vil bruge vores
fælles penge på endeløse støtteordninger. At vi
kun bruger vores fælles penge på mere rent drikkevand, mere natur og mere økologi. Økoglæder
– I det daglige nyder jeg naturen på ejendommen.
Den er unik med dens mangfoldighed af dyr, fugle og planter. Og så er en stor del af glæden ved
at være økolog, at vores arbejde er i tråd med den
udvikling, en stor del af befolkningen ønsker.
25 år. Arbejder på Jordbrugets Uddannelses
Center Århus ved siden af pædagogstudiet.
Derfor økologi
Økoglæder
– Den varme sommermorgen, hvor køerne står og
damper deres dis af ånde ud over fodergangen.
Smågrise, der ser dagens lys. Flokken af gæs, der
følger dig til foderstedet. Det lille frø, der udvikler
til en stor og livskraftig plante. Følelsen af være
en del af jorden, den brune mulds magi – og livtaget med alle udfordringerne.
Derfor økologi
Rasmus Vestergaard
– Fordi jeg arbejder med naturen og ikke imod. En
fødevareproduktion, der har fokus på klima, miljø, sundhed, natur og dyrevelfærd kan kun opnås
med udgangspunkt i de økologiske principper.
Udfordringer
– Når de konventionelle kører en ekstra gang med
giftsprøjten eller gødningssprederen, må vi som
økologer være på forkant og arbejde ud fra et ordentligt økologisk sædskifte. Og så er det generelt en kæmpe udfordring for unge at finde finansiering til landbrug. Jeg tror, vi i fremtiden skal se
på nye ejerformer til jorden og gårdene.
Økoglæder
– Det er en fantastisk følelse, når jeg en tidlig sommermorgen i shorts og T-shirt går ud på
marken for at hente køerne hjem til malkning. At
se, hvor hvordan køerne nyder at være på græs
og frit kan bevæge sig. Det bekræfter mig i, at
økologisk landbrug er fremtidens fødevareproduktion, og at et økologisk liv på landet er sundt
for både mennesker og dyr.
– Måske kunne vi foreslå en omlægning af støtten, så der bliver et godt grundtilskud per ejendom og så en lavere hektarstøtte. Det vil gøre
det nemmere for nyetablerede og holde liv i flere
overskuelige bedrifter.
– Med to ”grønne” ordførere er vi allerede blevet
langt mere markante i vores udmeldinger om
dansk landbrug. Men vores systemkritik af det
etablerede landbrug kan skærpes og konkretiseres – og den skal sidde på rygraden af alle Enhedslistens medlemmer.
Jørgen Holst
kilde Fjord, og hvis jern- eller stenredskaber, jeg
engang i mellem får pløjet med op.
58 år. Har et lille økolandbrug uden for Roskilde.
Mogens Jensen
57 år. Totalleverandør af økologi.
Derfor økologi
– Som barn oplevede jeg årets gang på de
omkringliggende gårde og på markerne, der lå
lige på den anden side af vores havehegn. Da
jeg selv fik børn, begyndte vi at holde økologisk
urtehave med høns. Langsomt kom lysten til at
flytte rigtigt på landet og drive et lille økologisk
landbrug.
– Vi skal fortsætte med det, vi gør. Vi har en
velunderbygget økologi- og fødevarepolitik, der
understreger, at det kræver et grundlæggende
opgør med det kapitalistiske kemilandbrugs store industrielle kompleks, hvis vi skal omlægge
hele samfundets fødevareproduktion til økosocialistiske principper.
Derfor økologi
– Jeg er uddannet fra Den Økologiske Landbrugsskole og har drevet økologisk landbrug i tre år.
Jeg ville dog videre i ”kæden” og begyndte at undervise i at lægge kantiner og køkkener om til
økologi. I 1999 startede min svoger og jeg firmaet
Grøn Fokus. Vi kommer med ideer til omlægningen og hjælper vores kunder med at finde økologiske varer til deres kantiner.
Udfordringer
Udfordringer
– Man skal helst være sin egen tømrer, elektriker,
murer, smed, maler, landmand, maskinfører, købmand, kornsælger og dyrepasser. Samtidig skal
man holde styr på omfattende papirarbejde og
regnskabsføring.
– Nogle mennesker påstår, at vi ikke kan brødføde hele verden med økologi. Det er noget vrøvl. I
de såkaldt mindre udviklede lande kan de øge udbytterne på deres marker ved at dyrke økologisk.
I Danmark kan vi dyrke en masse forskelligt, men
selvfølgelig ikke alle afgrøder. Vi har derfor indledt et samarbejde med bønder i Tanzania, som vi
hjælper med omlægning, dyrkning og afsætning
af økologiske varer.
Økoglæder
– I de dage, hvor marken med udsigt over Roskilde Fjord slår om fra brunsort til lysegrøn, giver
det hele fantastisk god mening. Samtidig føler
man sig enormt forbundet med alle de tidligere
generationer, der har dyrket jordene langs Ros-
Gitte Kroll
Økoglæder
get andet valg end økologi, da vi ikke ønskede at
sprøjte jorden.
60 år. Holder økologiske lam i Thy.
Udfordringer
Derfor økologi
– Da vi købte en lille gård og et halvt år efter selv
besluttede at dyrke al jorden, var der ikke no-
– Bønderne i Tanzania får opbygget hele værdikæden fra dyrkning, rensning, sortering, forarbejdning til pakning og afskibning. På den måde
bliver der etableret arbejdspladser dér, hvor der
er behov for det.
– Det er trist, at de, der spiser konventionelt kød,
ikke forstår, at de dermed godkender de forhold,
som konventionelle husdyr lever under. Og så er
det irriterende, at folk sprøjter lige op ad mine
marker og overskrider den sprøjtefri zone.
– Lad de landmænd, der har det allersværest, og
samtidig har lysten til at udforske økologien, få ”frit
lejde”. Slet størstedelen af deres gæld, tilbyd dem at
drive ejendommen på lejebasis – men økologisk.
Økoglæder
– Jeg nyder at se mine dyr trives. Jeg kan lide, at
alt, der foregår på vores gård, er ”rent” – og at vi
økologer fortsat udvikler os. Det er dejligt, at vi
er med til at vende udviklingen, så landet går i
en bedre retning med rene fødevarer og kød produceret med høj grad af fokus på trivslen hos det
enkelte dyr.
– Enhedslisten er klar i sin tale mht. økologi – også
ved at bruge økologiske fødevarer ved en del
sammenkomster. Jeg ville dog ønske, at det gjaldt
100 procent af møderne i partiet. Udvikling starter med én selv – derfor er man nødt til at handle
efter ens politiske holdninger.
21
Tema
Regeringen vender ryggen
til økologien
Mens mange konventionelle landbrug er på vej ud over kanten, buldrer
økologien derudaf. Regeringen vil dog ikke have en økologimålsætning
– på trods af at erhvervet efterspørger det.
Ida Søndergaard, miljøpolitisk rådgiver
Dansk landbrug er på få årtier gået fra at være en
samfundsbærende institution, der bidrager aktivt til beskæftigelsen og udviklingen af landområderne, til et marginalt erhverv, der i alt for høj
grad er afhængigt af forskellige støtteordninger
og ikke kan bære sin egen vægt.
Danske landmænd har en samlet gæld på 370
milliarder kroner. Det svarer til, at hver eneste
bedrift skylder mere end ti millioner kroner. En
tredjedel af alle landmænd er truet af konkurs,
og i øjeblikket lukker der i gennemsnit fem landbrug om ugen.
Økologi er vejen ud af krisen
Et klart lyspunkt midt i en kulsort tid for dansk
landbrug generelt er dog økologien, der buldrer
frem. Men den lysende succes får ikke megen opbakning fra regeringen. Den tidligere VK-rege-
ring fremsatte i deres Grøn Vækststrategi i 2009
et mål om, at Danmarks økologiske landbrugsareal skal fordobles i 2020 i forhold til arealet i
2007. I efteråret 2015 valgte den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen dog at
fjerne de økologiske 2020-mål.
Mange ønsker at omlægge
Regeringens annullering af økologimålsætningen sker på trods af, at markedet for økologiske fødevarer har været i konstant vækst i mere end 10
år. Eksporten af økologiske fødevarer er seksdoblet i samme periode, og et rekordstort antal landmænd valgte i 2015 at omlægge til økologi. Annulleringen sker også på trods af, at både Landbrug
& Fødevarer og Økologisk Landsforening vurderer, at det er realistisk at nå målsætningen. Samtidig anbefaler både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer, at økologien bruges som strategi for udvikling i landbruget.
Foto: R+G
Vi vil have 100 procent økologi
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden. Mere end 60 procent af
Danmarks areal er således landbrugsjord.
Langt det meste er konventionelt landbrug, hvor der sprøjtes med gift, men andelen af økologisk jord stiger. I dag er cirka syv procent af det danske landbrugsareal dyrket økologisk.
Enhedslisten har i årevis arbejdet for
en omlægning til 100 procent økologisk
landbrug i Danmark. Den målsætning de-
les nu af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening.
Der er mange grunde til, at økologisk
landbrug er at foretrække frem for konventionelt landbrug.
• Det skaber en rigere og renere natur.
• Det giver renere vandmiljø.
• Det sikrer bedre forhold for husdyr.
• Det efterlader ikke rester af sprøjtegifte i fødevarer, grundvand og drikkevand.
Den enkelte landmands beslutning om at omstille til økologi kræver ofte lang tids overvejelser. Derfor er det vigtigt med tydelig politisk
opbakning, der viser landmændene, at økologien prioriteres politisk med målsætninger og
understøttende handlingsplaner. Landmanden skal ikke udelukkende se sin omlægning i
forhold til markedets potentiale, men også som
en del af en politisk strategi, hvor mål og handlingsplaner understøtter landbrugets udvikling. Af samme årsag fremsatte Enhedslistens
landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding i
foråret også et forslag om at fastholde økologimålsætningen. En samlet rød blok bakkede
op, men det var ikke nok til at skaffe flertal for
forslaget.
Landbruget efterspørger ambitioner at styre efter. Der er økonomisk potentiale i økologien, og fremskrivningerne viser, at det er muligt
at nå økomålsætningen. Samtidig vil rigtig mange konventionelle landmænd rent faktisk gerne
lægge om til økologisk produktion. At slække på
det politiske ambitionsniveau for økologien, der
er en så åbenlys vej ud af dansk landbrugs krise,
skriger således til himlen.
Økologiske
Oven på Gyllegate og blå bloks landbrugspakke er en modreaktion under
opsejling. Befolkningen vil i højere
grad prioritere hensyn til natur,
vandmiljø, grundvand og dyrevelfærd
frem for et landbrug præget af gift,
dyremishandling og milliardgæld.
Nye jordbrugerfonde viser vejen.
Søren Egge Rasmussen, fødevareordfører
For at købe en gård på over 30 hektar skulle man
tidligere have en driftlederuddannelse – et grønt
bevis fra en landbrugsskole. Nu er landbrugsloven blevet ændret, så alle med penge kan købe
landbrugsjord. Det betyder, at udenlandske investorer kan købe danske landbrug – men lovændringen åbner også op for, at nye, progressive
ejerformer kan opstå.
Enhedslisten har tidligere foreslået, at der
En fordobling er realistisk
• Målsætningen om en fordobling af det
økologiske areal i 2020 er sat med udgangspunkt i 2007, hvor øko-arealet var
150.000 hektar.
• Det økologiske areal var i 2014 på 176.000
hektar.
• Rekordmange landmænd ønsker at lægge om til økologi. En ny opgørelse fra Na-
turErhvervstyrelsen viser, at landmænd
i 2015 har tilmeldt 22.000 hektar landbrugsjord til øko-omlægning.
• Hvis der også i de kommende år bliver
omlagt cirka 20.000 hektar, vil det samlede økologiske areal i 2020 være meget
tæt på de 300.000 hektar, som økomålsætningen sigter efter.
Foto: R+G
Jordbrugerfonde giver håb
skal oprettes en statslig jordbrugerfond, som
opkøber landbrug og forpagter det ud på økologiske betingelser. Den fond bliver ikke oprettet, så længe blå blok styrer på Christiansborg.
Til gengæld er folkelige jordbrugerfonde, der opkøber landbrugsjord og omlægger til økologi, begyndt at skyde op.
Forbilledlige Samsø
På Samsø har jordbrugerfonden SamsØkologisk
lige indsamlet tre mio. kr. og købt den første gård.
Visionen er at opkøbe 400 hektar, som skal forpagtes ud på økologiske vilkår og gerne tiltrække
unge økologisk landmænd og få dem til at flytte
til Samsø. Det er et stort projekt for en ø med under 4000 indbyggere at samle de cirka 60 mio. kr.,
der skal til for at nå målet – men initiativtagerne
er kommet godt fra start. Og Samsøs model kan
nemt kopieres til andre lokalsamfund, som vil
have indflydelse på, hvilken form for landbrug,
der skal drives i deres nærområde, og hvordan vi
skal sikre vores drikkevand.
Økologisk Landsforening har arbejdet med
alternativer i landbruget under projektet ”Det
Samfundsnyttige Landbrug”. Fokus har både
været på, hvordan der skabes muligheder, for at
unge landmænd kan komme i gang uden at skulle stifte en kæmpe gæld, og hvordan alternative
ejerformer kan oprettes.
brug i Danmark skal ikke alene styres af den politiske forbruger med indkøbskurven. Vi skal
overtage ejerskabet af landbrugsjorden og sikre, at der kan produceres sunde fødevarer, uden
at landmanden skal lide under en kæmpe gældsbyrde.
Grønne foreninger køber jord
Pensionskasser og Crowdfunding
Den næste fond, National Økologisk Jordbrugerfond, bliver oprettet i et samarbejde mellem
Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk
Landsforening og den almennyttige andelskasse Merkur. Målet er i første omgang at opkøbe
landbrugsjord for 100 mio. kr. Det skal forpagtes på økologiske vilkår, hvor forpagteren skal
eje maskiner og husdyr, mens fonden ejer jord og
bygninger. Fonden vil finansiere opkøb med ca.
60 procent realkredit. Det bliver spændende at
følge, hvor hurtigt der kan skaffes 40 mio. kr. investeringsvillig kapital fra Danmarks Naturfredningsforenings 125.000 medlemmer.
Jeg tror, denne nye fond har et stort potentiale. Omstillingen til 100 procent økologisk land-
PA Pension har opkøbt 2400 hektar landbrugsjord,
som dyrkes økologisk eller biodynamisk. Køber
man biodynamisk mælk fra Naturmælk, kommer
mælken fra de gårde, som pensionsselskabet ejer.
Pensionskasserne leder efter sikre investeringer,
og de danske pensionskasser har over to billioner
kr. (2.000 milliarder!) til investeringer og vil kunne
købe en væsentlig del af dansk landbrug. Jeg håber, at flere pensionskasser vil opkøbe landbrugsjord og bidrage til den økologiske omstilling.
Vi skal dog ikke overlade hele opgaven til pengestærke investorer. Crowdfunding, hvor det er
befolkningen og ikke banken, som styrer, hvem
vi låner penge til, kan også blive styrende for omstillingen.
23
Rundt i Ø-landet
Folkemødet i billeder
For sjette år i træk slog Allinge i juni dørene op til Folkemøde på Bornholm.
Enhedslisten bidrog som altid med en række arrangementer og taler.
Rød+Grøn bringer her nogle visuelle udpluk fra Folkemødet.
Billeder: Niels Peter Arskog, journalist
25
Rundt i Ø-landet
Græsrødder delte erfaringer
og knyttede bånd
65 aktive Ø-medlemmer fra hele landet mødtes midt i juni i Middelfart til
Enhedslistens første afdelingstræf.
Afdelingstræf
Jeppe Rohde, organisationsteamet
Enhedslisten er vokset markant de senere år, og
det har øget behovet for dygtige organisatorer
til at fordele indflydelsen og inddrage medlemmerne i det lokale arbejde. Formålet med træffet var at dele erfaringer, give input til det lokale
arbejde og knytte bånd mellem afdelingsaktive
fra nær og fjern. Deltagerne diskuterede blandt
andet, hvad det vil sige at tage lederskab i afdelingen.
Ringerunder og intromøder
Det er bestyrelsens opgave at skabe gode lokale rammer for politisk debat og aktivitet. Det kan
f.eks. være en udfordring at bakke byrådsarbejdet op og samtidig hæve blikket og tale om de
store perspektiver. Flere deltagere fremhævede desuden vigtigheden af, at man udover politisk debat også skaber konkret handling og sociale aktiviteter.
Træf for byrødder
og udvalgsaktive
12-14. august nær Korsør.
Årets store begivenhed for Enhedslistens
græs- og byrødder! To træf samlet på en
weekend med gode muligheder for at netværke og udvikle politik sammen.
Fredag til søndag mødes byrødder og baggrundsaktive for at dele erfaringer og inspirere til de politiske kampe ved budgetforhandlingerne og resten af året. Lørdag mødes folk fra partiets politiske udvalg og organiserer workshops, debat og
idéudvikling sammen med partiets kommunalt aktive. Sang, musik og masser af
sammenhold!
Tilmeldingsfrist: 15. juli.
Læs mere på enhedslisten.dk/kalender
Der var god tid til gruppearbejde, hvor deltagerne kunne dele succeshistorier og hjælpe hinanden med at
knuse konkrete problemer i afdelingerne.
En andet tema handlede om, hvordan man på
bedste vis kan inddrage nye kræfter i arbejdet.
En gennemgående pointe var, at det kan betale sig for bestyrelserne at være opsøgende i stedet for at vente på, at medlemmerne dukker op af
sig selv. Mange kunne fortælle om gode erfaringer med ringerunder og afholdelse af intromøder.
For Martin Kaas fra Holbæk var det første
gang, han deltog i et Enhedslisten-træf.
– Det var super spændende at møde aktive
partikammerater fra hele landet. I Holbæk er vi
åbenbart dygtige til at organisere baggrundsgruppen til byrådsarbejdet, så det var rart at
kunne videregive vores erfaringer. På andre områder kunne vi helt klart lære noget af andre afdelinger, fortæller han.
Der var god tid til gruppearbejde, hvor deltagerne kunne dele succeshistorier og hjælpe hinanden med at knuse konkrete problemer i afdelingerne. Kirsten Lundgaard sidder i bestyrelsen
i Enhedslisten Faaborg-Midtfyn, og hun var fuld
af fortrøstning, da hun tog hjem.
– Selvom vi var over 60 personer, var der en
intim stemning. Deltagerne var fantastisk søde
og enormt engagerede. Det var meget givende
at høre om andres erfaringer og at få gode råd til
udfordringerne, fortæller hun.
Søndag var der besøg af folketingsmedlem Henning Hyllested, der lagde op til debat om årets vigtigste kampe. Der blev også tid til at diskutere Enhedslistens organisatoriske udvikling, herunder
ansættelsen af koordinatorer i de fem regioner.
Træffet blev afsluttet med to runder af workshops,
hvor deltagerne kunne arbejde med det, de syntes
var mest påtrængende i deres egen bestyrelse.
Årets vigtigste kampe
Kirsten Lundgaard fik gode idéer til kommunalvalget i 2017, hvor hun selv er kandidat. Hun
deltog også i en workshop om velfærdskamp og
kommunalt oprør.
– Jeg var selv med til at lave demonstration i
Faaborg-Midtfyn Kommune den 12. maj, og det
var spændende og gejstgivende at høre om aktiviteter og planer i resten af landet, fortæller hun.
Også Martin Kaas fra Holbæk er godt tilfreds
med weekendens udbytte:
– Jeg har fået mange ting med hjem, som jeg
kan bruge i mit bestyrelsesarbejde. F.eks. gode
tips til, hvordan vi kan blive bedre til at få vores
budskaber ud gennem Facebook og de lokale medier. Træffet foregik i lækre omgivelser, og festen
lørdag aften var nice. Det er super at få nye venner fra hele landet, slutter han.
Nu starter debatten om Enhedslistens
feministiske politik
På årsmødet 2017 skal vi vedtage et delprogram om feminisme.
Vi starter debatten med seminaret Rød-Grøn Feminisme, som afholdes
den 17. september i København.
Feminisme
Det er endnu ikke lykkedes at afskaffe undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet.
Hverken globalt eller i Danmark. Vi har et kønsopdelt arbejdsmarked, en lønforskel på 18 procent og arbejdet i hjemmene er stadig langt fra ligeligt fordelt. Angrebene på velfærden rammer
kvinder særligt hårdt, bl.a. fordi det især er kvinder, der bliver fyret i den offentlige sektor.
Samtidig ser vi hvert år skræmmende mange tilfælde af partnervold, voldtægt og hadforbrydelser, mens transpersoner stadig udsættes
for ydmygende behandling af sexologisk klinik. I
mange af vores nabolande er retten til abort desuden under voldsomt pres.
Globalt rammer klimaforandringer og miljøødelæggelser også kvinder særligt hårdt. Det
samme gør krigene og den stigende racisme.
På Rød-Grøn Feminisme vil du opleve workshops og debatter med mange vinkler på kvindefrigørelse og queer. Der vil både være plads til at
lære feminismens ABC, debattere forholdet mellem klassekamp og kvindekamp, udvikle feministisk rød-grøn politik og få inspiration til, hvordan din afdeling kommer på gaden 8. marts.
Seminaret afholdes i samarbejde med SUF, og
der er plads til 200 deltagere. Tilmelding og spørgsmål sendes til [email protected].
Ældre er en styrke
Den sidste torsdag i månederne januar til og med april, september til og med
november holder Ældrestyrken i Gladsaxe et arrangement for medlemmer
over 60 år. Altid kl. 12 og indtil ca. 15.00, fordi det tidspunkt passer ældre
bedst. Der er plads til 25-30 deltagere, og som regel er der altid fuldt hus.
Ældrestyrken
Willi Bjerregaard, Ældrestyrken
Ældrestyrken startede i 2011 og er udsprunget
af ønsket fra Enhedslistens Ældrepolitiske Udvalg om at få gang i aktiviteter med mening i for
ældre.
Alle er velkomne til Ældrestyrkens arrange-
menter. Dog er de fleste medlemmer af Enhedslisten, og man skal tilmelde sig et par dagen forinden. En sang starter mødet, for det meste fra Enhedslistens sangbog, men det sker ikke sjældent,
at en deltager har taget en sang med, som passer
til dagens emne eller årstiden.
Tovholdergruppen har købt ind til en let frokost og arrangeret alt i forvejen, så deltagerne
kan føle sig velkomne. Selvsmurt med kaffe, te og
hjemmebagt kage, som betales af Enhedslistens
afdeling i Gladsaxe.
Et lager af kompetencer
Programmet er altid med foredragsholdere, hvis
oplæg handler om sociale forhold, kulturelle- og
lokalhistoriske emner og international politik. Vi
har efterhånden haft mange foredragsholdere,
heriblandt Hanne Reintoft, Bendt Rold Andersen, Line Barfod, Jørgen Tved og Arne Würgler.
Alle fortæller om deres liv på venstrefløjen og de
erfaringer, de har samlet sig i aktiviteter og kampe undervejs.
Når 30 ældre mennesker samles, er der et helt
utroligt og righoldigt lager af kompetencer, viden
og erfaringer til stede. Alle har haft omkring et
halvt hundrede års aktivitet på arbejdspladserne. Tillidsfolk i fagforeninger og græsrødder i de
store bevægelser, der har været med til at ændre
mange listige planer om at forringe vores hverdag. Tænk bare på kampen mod atomkraft og
mod EU. Men også de dagligdags store og små oplevelser kommer med.
Efter endnu en af de røde sange kommer der
indslag med oplysninger om ældrepolitik. Det
kan f.eks. være fra den offentlige trafiks forskelsbehandling eller ligefrem benævnt: aldersfascisme. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når kritikken rettes mod regeringens ødelæggelse af det
offentliges omsorgsarbejde.
Der er også indslag med orientering om arrangementer i afdelingen og om arbejdet i Ældrepolitisk udvalg, herunder arbejdet med at få oprettet
Ældrestyrker overalt i landet. Der er langt igen,
men vi er på vej!
Læs mere om Ældrestyrkens aktiviteter på aeldre.
enhedslisten.dk eller enhedslisten.gladsaxe.dk.
27
Rundt i Ø-landet
Psykologer vil på barrikaderne
I slutningen af maj holdt Enhedslistens psykologfaglige netværk stiftende
landsmøde. Rød+Grøn har smuglyttet til en samtale mellem to Ø-psykologer,
Morten Nissen og Julie Kordovsky, for at opklare meningen med netværket.
Netværk
Simon Halskov, Rød+Grøn
Morten: Jeg har lidt røde ører over ikke at have
været med til det første møde i Psykologfagligt
Netværk. Hvad kom der egentlig ud af det? Er
psykologerne til noget?
Julie: Jamen du skulle have været der. Vi psykologer skulle have været der – på barrikaderne.
For længst, hvis du spørger mig. Men nu er vi i
gang. Der kom 28 Enhedslistepsykologer og to
udvalgsrepræsentanter til landsmødet. Og både
Fyn, Jylland og Sjælland var repræsenteret. Vi
var i gang fra kl. 12 til kl. 18, og der blev tænkt og
talt en masse.
Vores to oplægsholdere, psykolog Nadja
Prætorius og sociolog Rasmus Willig, bidrog begge med at belyse de lidelser, som livet under kapitalismen fører med sig.
Nadja Prætorius beskrev med udgangspunkt
i sin bog Stress – Det moderne traume, hvordan
stress bør ses som en følge af den dehumanisering og fremmedgørelse, der foregår i det markedsgjorte arbejdsliv. Stress handler ikke kun
om overbelastning på arbejdspladsen. Stress
handler også om, at vi forceres til at identificere
os med normer, holdninger, værdier og adfærd,
der er uforenelige med grundlæggende aspekter ved at være menneske. Hun fremhævede
desuden, at psykologers fokus bør rettes mod
de magtovergreb, der ligger i de moderne ledelsesstrategier – som New Public Management, der
skaber neurobiologisk højstress, reducerer mennesker og traumatiserer os.
Rasmus Willig beskrev, med udgangspunkt
i sin bog Afvæbnet Kritik, hvordan konkurrencestaten sætter de professioner, der skal tjene
samfundet, under massivt pres. Og vores demokratiske kultur med dem. Han huskede os på, at
tvangsfordringer om uendelig fleksibilitet, robusthed og positiv attitude alt for ofte suppleres
af ’varme teknikker’ – supervision og coaching,
som vi psykologer også bruger flittigt.
Morten: Ja, man kan både få røde ører og se rødt,
når man ser, hvad psykologi bliver brugt til. Me28 Rød+Grøn Juli 2016
get afhænger givetvis af de vilkår, vi psykologer har til vores arbejde – i kommuner, regioner,
uddannelsesinstitutioner og andre steder. Men
kan vi sammen med andre faggrupper tilkæmpe os muligheder for en praksis, som ikke lægger
skylden og ansvaret på ofrene, og heller ikke nøjes med at dokumentere deres lidelser – men som
udvikler en fælles tilgang til sociale problemer?
Vi har i hvert fald brug for et opgør med New
Public Management og ja-hattens popkultur i
den offentlige sektor. Heldigvis er det jo allerede i gang mange steder. Måske skal vi i Psykologfagligt Netværk høre noget om de erfaringer,
der faktisk gøres med konstruktiv og opbyggelig
modstand og kritik, med konkrete utopier som reale tendenser i levende praksis?
Vi tog dog hul på fremtiden ved landsmødet i maj.
Vi delte os i grupper og blev enige om, at vi vil
dele viden (internt i netværket og i partiet), være
repræsenteret i relevante udvalg og ved politiske
aktiviteter, påvirke i eksterne fora og netværk,
skabe plads til kritiske røster og holde hinanden
fast på at fortsætte, når vi møder modstand.
Desuden havde folk konkrete sager, som de ønskede at arbejde aktivt for: Mindskelse af tvangsbehandling i psykiatrien. Øget metodefrihed i
den psykologiske praksis. Stop af fortielser omkring besparelsernes konsekvenser inden for
sundhed, pleje, uddannelse og forskning. Konkrete bidrag til en fortsat diskussion af psykologiens samfundsmæssige rolle. Og opstart af et
internt Ø-støttekorps.
Jeg håber at se dig og mange flere af Enhedslistens psykologer til vores næste møde. Der kan I
måske fortælle os mere om erfaringer med, hvor
psykologien og psykologer bidrager til modstand
og kritik.
Julie: Ja, det er en rigtig god idé at sætte erfaringsudveksling om modstand, kritik og solidaritet inden for vores praksisser på dagsordenen.
Vil du vide mere om Enhedslistens psykologfaglige netværk? Så skriv til koordinator Julie Kordovsky på [email protected].
28 Enhedslistepsykologer og to udvalgsrepræsentanter deltog i psykolognetværkets stiftende møde.
NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN
Fremtidens venstrefløj i fokus
På baggrund af tre oplæg debatterede HoStatus på det kommunale oprør blev også
I weekenden 11.-12. juni mødtes
vedbestyrelsen samt gæster fra folketingsvendt. Enhedslisten bakker op om 15. sepEnhedslistens nyvalgte hovedgruppen herefter ”venstrefløjen anno 2016”.
tember som landsdækkende protestdag mod
bestyrelse for 2016/2017 til første
Første to oplæg tog udgangspunkt i en
kommunale besparelser. Kommuneaftalen
ordinære hovedbestyrelsesmøde.
årsmødevedtagelse fra 2015, ”Fremtidens
er en nedskæringsaftale, men de landsdækvenstrefløj”. Her debatteredes, hvordan parkende protester har sikret et langt bedre reHovedbestyrelsen startede derfor
tiet sikrer realisering af vedtagelsen, sørsultat end frygtet. Derfor vil der være stor
med præsentationsrunde for alle
ger for at udvikle dets eget politiske projekt
forskel på, om/hvordan aftalen fører til formedlemmer, praktisk introduktion
og er opposition til både de borgerlige parringelser lokalt.
til nye og selvfølgelig en fællessang.
tier og S – samt hvordan partiet husker det
Hovedbestyrelsen brugte også tid på at
udenomsparlamentariske i form af bevægeldebattere både hvilken ledelse vi ønsker at
ser (herunder får et mere afklaret forhold til,
være, samt hvilken mødekultur vi vil have:
hvordan vi opfatter og udvikler vores bevægelsesstrategi).
Hvor synlige skal vi være? Hvad skal vi prioritere at bruge vores møder
Et tredje oplæg havde fokus på den parlamentariske strategi og tog på? Hvordan skal vi debattere og træffe beslutninger?
udgangspunkt i, at rød blok ikke (længere) eksisterer. Enhedslisten skal
Endelig blev der også tid til en status for implementering af den fireåriderfor have fokus på at fremsætte egne forslag og udvikle en ny allian- ge organisatoriske arbejdsplan, til en foreløbig årsmødeevaluering, valg
cestrategi. Debatten på baggrund af oplægget kredsede især om behovet til tillidsposter (herunder til Forretningsudvalget) og arbejdsgrupper.
for, at Enhedslisten får et afklaret forhold til, hvordan vi både kan indgå
alliancer og samtidig kan stå fast på egne principper og være en stærk Marianne Rosenkvist
stemme i egen ret.
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
VISUEL UNDERSØGELSE:
Hvordan ser du Enhedslisten?
Enhedslisten skal have ny visuel identitet. Vi kaster alt op i luften. Hvad dukker der op i dit hoved
af grafik, former og farver, når du tænker på partiet? Ser du et nyt logo for dig, så send det.
Kruseduller, den enkelte fuldeendte streg og kontrueret perfektionisme.
Det vigtigste er, at du ikke lader dig begrænse. Svarene kommer til at danne grundlaget
for vores nye identitet. Vi håber, at der kommer masse af inspiration og gode idéer
fra alle, der har lyst til at bidrage. Fordi vi er summen af hinanden.
Send dine visuelle svar senest 30. august 2016 til :
[email protected] • Emneord: Det kreative bud.
Enhedslisten, folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Att: Det kreative bud
29
Debat
Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum).
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der
overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende
med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling,
evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det
førstkommende nummer, efter det er modtaget.
Redaktionen
Emne
Lad museerne fortsat være gratis
Ældrestyrken/
Enhedslisten Gladsaxe
Det var med noget af et chok at
modtage meddelelsen om, at der
skal genindføres entré for at kunne
komme på statens museer – herunder Frilandsmuseet. Det sker som
et knips med fingrene og allerede
fra den 1. juli. Hermed fjerner den
siddende regering en af de sidste,
gratis glæder, som mindrebemidlede familier, borgere på overførselsindkomst og Folkepensionister hidtil har haft glæde af og benyttet sig
af i stor udstrækning.
Frilandsmuseet f.eks. er et tilløbsstykke, men med indførelsen af
en entré, vil en meget stor gruppe
ikke længere have råd til at besøge
museet, der ellers er et unikt tilbud
til familier i hovedstadsområdet,
som ikke har mulighed for at komme på ferie af økonomiske grunde.
På Frilandsmuseet er man på landet
– og alle har råd til at tage derud –
og sådan skal det også være fremover. Lad statens museer være gratis. Der er penge nok, især hvis vi
dropper kampflyene og stopper for
skattelettelser til de rige. I modsat
fald bliver det et trist samfund, der
er tilbage, hvis kultur og kunst kun
er for dem, der kan betale og med en
stadigt voksende kløft mellem rig
og fattig.
Sensommerdag med Enhedslisten i Hillerød
27. august kl. 10. Holmstedgård, Holmstedvej 4, Stenløse.
Mød Maria Gjerding, Enhedslistens dygtige miljøordfører, til et lidt
anderledes møde, der foregår på Holmstedgård, som ligger ud til Værebro Ådal, ca. 25 km fra København. Holmstedgård er en økologisk
drevet lavpraktisk virksomhed, som har ca. 200 får med 300 lam.
Herudover bliver der produceret ca. 300 smågrise om året. Det sidste
tiltag på ejendommen er et mobilt hønsehus med plads til 600 høns.
Kl. 13.00 bliver der serveret helstegt lam med tilbehør. Pris pr. person: 75 kr., som betales på gården. Drikkevarer sælges.
Tilmelding (nødvendig, hvis man ønsker at spise) senest 13. august
til [email protected]. Her kan du også tilmelde dig fælles
transport – afgang kl. 9.15.
Yderligere oplysninger: tlf. 22357260.
Alt for dyrt!
Bent Jørgensen, Vordingborg
”Det er dyrt at miste” hedder en artikel om begravelse og bisættelse i
Kristeligt Dagblads tillæg, ”Arv &
Testamente” fra lørdag den 21 maj.
Det virker desværre som en meget
dårligt underbygget artikel. Især
hvad angår de priseksempler der vises ved forskellige tjenester i denne forbindelse. Af eksempler kan
nævnes en urnenedsættelse for
medlem af Folkekirken, 5.400 kr. og
for ikke-medlem 8.000 kr. Fra min
egen landsbykirke lyder priserne på
320 kr. for medlem og 753 kr. for ikke-medlem. Dernæst nævner artiklen, at et kistegravsted koster
9.400 kr. for medlem og ikke mindre
end 17.400 kr. for ikke-medlem.
Det fremgår desværre ikke, om
det er med eller uden vedligehold,
der i hvert fald nogen steder er frivilligt at tilmelde sig. Fra landsbykirken lyder, at kistegravsted og
urnegravsted er gratis for medlem
samt, at som ikke-medlem, koster
et kistegravsted for 30 år, 8.547 kr.
uden vedligehold, og et urnegravsted: læs anonymt fælles gravsted
645 kr. plus 2760 kr. for obligatorisk
vedligehold, som et engangsbeløb.
Desuden kan man som ikke-medlem leje kirken uden personale for
1200 kr. til et godkendt arrangement. Jeg skal ikke gå mere i detaljer,
med denne artikel i Kristeligt Dagblad, der generelt virker rodet og
utroværdig og dermed en dårlig
service for bladets læsere, som bildes ind at en begravelse/bisættelse
nærmest uundgåeligt vil koste 2025.000 kr. Dette beløb er selvfølgelig helt urealistisk for de mange der
lige lever til dagen og vejen og samtidig skræmmende, hvis man læsser udgifter i den størrelsesorden
over på sine efterkommere, for nogen skal jo betale. Derfor bør en sådan artikel være mere nuanceret og
grundig og fortælle om billigere løsninger samt mulighed for at søge
begravelseshjælp, som alle kommuner desværre ikke er lige hjælpsomme med at yde, har man kunnet
læse. Og så burde kirkerne naturligvis sætte disse priser vedrørende
begravelse og bisættelse på deres
hjemmeside, så det var let og hurtigt for folk at orientere sig.
Enhedslisten i Region Midtjylland søger
organisationspolitisk sekretær
Stillingen skal understøtte den organisatoriske og politiske opbygning og konsolidering af regionens afdelinger med flere aktive medlemmer, deltagelse i bevægelsesarbejde og en slagkraftig indsats for
et godt EL-valg i kommuner og region i 2017.
Vi leder efter en, der er initiativrig, selvstændigt arbejdende, igangsættende og inspirerende. En, der har politisk og organisatorisk tæft
og naturlig autoritet og lederskab. Man skal desuden være medlem
og have kendskab til Enhedslistens politik og organisation. Vi kan tilbyde et politisk fællesskab med bestyrelser og medlemmer og indflydelse på at sætte den politiske dagsorden og udvikle Enhedslisten.
Stillingen opslås med en årsnorm på 1560 timer og en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Lønnen svarer til 27.630 kr./mdr.
for 30 t./uge.
Stillingen ønskes besat pr. 1.september 2016 eller efter aftale.
Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2017, dog med mulighed
for forlængelse, afhængigt af EL-regionens økonomi efter valget.
Enhedslisten havde
den 24. juni
9.640 medlemmer
Mere info: Else Kayser, tlf. 29442832, Keld Hvalsø, 28245824
eller Mogens Lyngsdal, 22740579. Ansøgningsfrist: 1. august kl.12.
Ansøgning mailes til: [email protected].
Læs mere på
www.enhedslisten.dk/job
Enhedslistens
sommerlejr
24.-31. juli. Bråskovgård Efterskole,
Hornsyld.
Hvert år afholdes Enhedslistens sommerlejr. I år bliver lejren holdt
mellem Horsens og Juelsminde på Bråskovgård Efterskole.
I år handler sommerlejren om fremtiden. Hvad er det, vi ønsker os,
hvad er det vil vi have? Hvordan skal forholdet mellem familie og
arbejde se ud, skal vi have borgerløn? Hvordan skal vi uddanne os,
hvad med kunst og kultur? Hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund, hvor naturen får sin ret? Hvad med de grundlæggende elementer i kapitalismen og pengeøkonomi? Og hvad med feminismen?
Eller med andre ord: Hvordan skal den socialisme være, som Enhedslisten ser som afløser for kapitalismen?
Der vil som sædvanlig være en børnegruppe og en ungdomsgruppe.
Der er gode handicapforhold på skolen, både for kørestolsbrugere og
gangbesværede.
Læs mere på sommerlejr.nu.
SUF’s sommerlejr
30. juli-5. august. Klinteborg Ribsvej 9, Fårevejle.
Det bliver syv dage med sommer, samvær og socialisme i det vestsjællandske. Hvor du, sammen med 150 andre kammerater, kan
uddanne dig, feste, skole, aktionere, kramme, svømme, diskutere
og synge røde sange om bålet!
En håndfuld af lejrens highlights:
• Den legendariske strandfest vender tilbage.
• Workshop om queerfeminisme.
• Røde sange omkring lejrbålet og 50 meter til vandet.
• Oplæg og debat om revolutionen ved Per Clausen.
• Aktion med samme tema som skolestartskampagnen.
• Feministisk selvforsvar.
SUF betaler rejsen for alle medlemmer af SUF,
og vi arrangerer gratis busser fra København.
Læs mere og tilmeld dig via
www.socialistiskungdomsfront.dk.
Enhedslisten søger medlemssekretær
Enhedslistens folketingsgruppe søger en medlemssekretær
i 15 timer om ugen.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af praktisk og rådgivningsmæssig bistand til Enhedslistens politiske ordfører, herunder besvarelse af telefoniske og skriftlige henvendelser, kalenderplanlægning,
planlægning af møder og rejser mv. Du vil desuden arbejde tæt sammen med resten af folketingsgruppen og Enhedslistens sekretariat
på Christiansborg.
Du er en god sparringspartner, er systematisk, er god til at organisere og har stor indsigt i Enhedslistens politik og prioriteringer. Du
kan strukturere din egen arbejdsdag og arbejde meget selvstændigt,
samtidig med at du kan indgå i tæt samarbejde med andre medarbejdere, folketingsmedlemmer og andre dele af Enhedslistens organisation.
Stillingen er på 15 timer med tiltrædelse snarest muligt efter
1. august. Vores enhedsløn er pt. 13.815 kr. pr. md. for 15 timer pr. uge.
Det forudsættes, at du ved ansættelsen er eller bliver medlem
af Enhedslisten.
Vi gør opmærksom på, at kvalificeret ansøger haves.
Mere info: Pia Boisen, tlf. 61624761, [email protected], eller medlemssekretær Anders Jonassen, tlf. 61625247, [email protected].
Ansøgningen skal være os i hænde senest 21. juli kl.12 pr. e-mail
([email protected]) eller almindelig post
(Enhedslistens Folketingsgruppe, Christiansborg, 1240 København K).
Mærkes ”Ansøgning medlemssekretær”.
Læs mere på
www.enhedslisten.dk/job
Gruppesekretær til VSG og NGLA søges
Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe (VSG) i Nordisk Råd og Nordic Green Left Alliance (NGLA) i Europa-Parlamentet søger en ny
gruppesekretær fra 1.september 2016. Den nuværende sekretær
returnerer the andet job i november.
Gruppen består af syv parlamentsmedlemmer fra forskellige parter
i de nordiske lande: Vänsterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Vänsterrörelsen de Gröna, Enhedslisten, Alternativet, Tjodveldi, Socialistisk Folkeparti, Vänsterforbundet och Inuit Ataqatigiit.
Gruppesekretærens opgave er at fungere som politisk og administrativ sekretær. Det omfatter koordinering af samarbejdet mellem
partiernes formænd og partisekretærer i NGLA.
Landdistriktsudvalget søger teknisk hjælp
I forbindelse med de mange puljer og tiltag inden for bedre mobildækning og hurtigere bredbånd til landdistrikterne har landdistriktsudvalget brug for teknisk hjælp til at forstå, hvordan vi kan
skubbe udviklingen i en mere rød-grøn retning. Vi har gode kontakter til både folketingsgruppen og til mange kommuner i landdistrikterne, så hvis du vil hjælpe os, vil vi blive meget taknemmelige.
Du kan henvende dig til Mie Jensen, koordinator for landdistriktsudvalget, på tlf. 24407451 og høre mere.
For at bestride jobbet skal man ideelt set have erfaring med politisk
arbejde, nordisk eller andet internationalt samarbejde, samt sprogkundskaber. Derudover skal man evne at arbejde selvstændigt og
kreativt. Arbejdet udføres fra en af de nordiske landes hovedstæder.
Aflønning sker i henhold til niveauet for politiske sekretærer i det
pågældende land. Stillingen er tidsbegrænset.
Yderligere informationer om stillingen kan skaffes hos nuværende
sekretær Björg Eva Erlendsdóttir, + 354 8961222.
Læs desuden mere på www.norden.org. Ansøgning sendes
via e-mail senest 1. August til [email protected].
31
Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Post Danmark
40 mm
Magasinpost SMP
UMM
Id nr: 42332
Id nr.: xxxxx
Ved kombinationen Post
Danmark + CityMail printes i
adresseprinteren
henholdsvis:
Post Danmark
CityMail Danmark
Anbefales:
Adresseændring o.lign.
Telefon: xx xx xx xx
udgivers telefon nr.
Der er valgmuligheder imellem at
undlade at skrive noget eller at
benytte en af følgende varianter.
Ved til køb på 10 øre pr. indleveret
adresse, retuneres uanbringelig post
ved tilføjelse af følgende tekst
“Retuneres ved varig adresseændring”
135 mm
Månedens tegning
30 mm
a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.)
Portoservice ApS
Postboks 9490, 9490 Pandrup
ELLER
Mens det åbenbart kniber med at finde penge til at hjælpe mennesker, der flygter fra krig, kom regeringen og vennerne
i juni frem til, at Danmark har råd til at købe 27 nye krigsfly. Pris: Op til en milliard kr. per stk.
Illustration: Ina Graneberg
b: Udgiver:
Navn:
Adresse:
Postnr. + by:
evt. telefonnr.:
evt. email:
Tre ting, du kan gøre i juli
• Har du planer i dagene 24.-31. juli? Hvis ikke, så kunne du tage på lejrtur med partikammeraterne. I år
bliver Enhedslistens sommerlejr holdt mellem Horsens og Juelsminde på Bråskovgård Efterskole, og som altid
vil der være masser af spændende aktiviteter for både børn, unge og voksne. Læs mere på sommerlejr.nu.
• Er du blandt dem, der også er medlem af SUF, har du også mulighed for at tage på sommerlejr fra 30.
juli til 5. august. Hos SUF går turen til Klinteborg i Fårevejle. Læs mere og tilmeld dig via socialistiskungdomsfront.dk.
Post Danmark forbeholder sig
• Foretrækker du politiske debatter under varmere himmelstrøg, kunne du tilmelde
dig Europeretten
til at påføre aftagelig
an Lefts sommeruniversitet. Det foregår 20.-24. juli i Chianciano Terme, Toscana, Italien. Sommeruniversistregkode label i dette felt.
PurePrint® by KLS – Produceret 100 %
tetet er en enestående mulighed for at diskutere med andre fra den europæiske venstrefløj. Mere info: inbionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S
[email protected] eller www.european-left.org.
Ny i Enhedslisten
»Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi jeg gerne vil
støtte de politikere, der vil passe på vores miljø. Jeg arbejder
på en genbrugsplads, er arbejdsmiljørepræsentant og med
i 3F Varde-Billunds miljøudvalg. Det piner mig, at kapitalen
betyder mere end miljøet, arbejdsmiljøet og mennesket
– jeg håber, at verden kan forandres.«
Leila Germandsen, 49 år, bor i Ølgod
EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.

Landbruget i krise

Transcription

Similar documents

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

EL RØ valgfolder KV 2013.pdf

Valgkampsfolder Syddjurs.pdf

Bank, bomber og beredskab

Det vil Enhedslisten med dagpengene

Grundejerforeningen Dyssegårdsparken

Organisatorisk arbejdsprogram 2015-18

Hvor er bevægelserne?

Kvinden kæmper stadig

Husk det grønne i