ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING

ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
TRIN: 8. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår
og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
•
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay.
• lære at planlægge og skrive et essay.
På siden Læringsmål præsenteres for læringsmålene for forløbet, og eleverne får en kort præsentation af
genren. Herunder er mål og præsentation udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af
undervisningen.
Side 1 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et essay. Eleverne skal:
•
•
•
have en forståelse for essayet som genre
kende genretrækkene for et essay
kunne skrive et essay, hvor de reflekterer over et emne.
Om genren
Et essay handler om noget alment menneskeligt, som skribenten ud fra sin faglige viden, indsigt og erfaring
undersøger og reflekterer over. Skribenten har en personlig og selvstændig tilgang til emnet, men essayet
må ikke være en privat fortælling.
Et essay tager ofte udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. Skribenten reflekterer,
udtrykker følelser, stiller spørgsmål, nævner egne erfaringer, ser sagen fra forskellige synsvinkler og skifter
mellem det personlige ”jeg”, og ”man/vi”, som udtrykker mere almene overvejelser, der angår alle.
Essayet er en diskuterende tekst. Dets mål er ikke nødvendigvis at nå frem til et endeligt svar eller en
konklusion, men at undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren.
Essayet er en gammel og meget brugt genre, der af mange betragtes som vanskelig i skolesammenhæng.
Mange elever har erfaringsmæssigt også vanskeligt ved at skrive et godt essay, og det skyldes meget ofte,
at de ikke præcist ved, hvad der forlanges af dem. De kender ikke genretrækkene og ved derfor ikke,
hvordan de skal gribe opgaven an. De har også vanskeligheder med at afgrænse et essay i forhold til andre
nærliggende genrer som for eksempel en klumme.
Et essay og en klumme minder er del om hinanden, men der er dog væsentlige forskelle.
I forhold til klummen er essayet mere diskuterende og fabulerende og har ikke som mål at nå frem til en
afklaret holdning. Gennem sit diskuterende indhold giver essayet læseren et bredere syn på sagen og giver
stof til eftertanke hos læseren. Essayet forholder sig undersøgende til sit emne.
Klummen udtrykker en persons holdning til og overvejelser i forhold til en aktuel, ofte hverdagsagtig sag,
som skribenten har oplevet og har en afklaret holdning til. Klummen argumenterer for et bestemt
synspunkt og har et budskab, som den forsøger at overbevise læseren om. Klummen forholder sig konkret
til sit emne.
Se også genreplakaten for et essay her.
Side 2 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et essay. Den skal eleverne
læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer
forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan
dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det
gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele
med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her
har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det
fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale
om eksempelteksten og genren.
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på
spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og
får sat ord på genrekendetegnene for et essay. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at
eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen
Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:
Side 2
Titel
Essayet har titlen Jeg en grovbolle. Er det en god titel?
Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet?
Titlen Jeg en grovbolle lever op til de nævnte kriterier for en god titel – at vække opmærksomhed og dække
indholdet. Den vil kunne vække undren over, hvorfor skribenten omtaler sig selv som en grovbolle og
vække nysgerrighed efter at finde ud, hvordan det skal forstås. Samtidig fortæller den noget om, hvad det
Side 3 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
er, man skal læse om i teksten, så man kan forudsige, at det handler om mad, og at man blir’, hvad man
spiser.
Man kan evt. give eleverne titlen, inden de skal læse teksten, og lade dem forudsige/reflektere over, hvad
teksten handler om, så de, når de skal undersøge teksten, lettere kan besvare spørgsmålet.
Side 3
Emnet
Hvad er essayets emne?
Allerede i den første sætning i essayet bliver emnet slået an i citatet Du blir’, hvad du spiser fra en gammel
kampagneplakat. Essayets emne er at undersøge, om vi bliver, hvad vi spiser – altså om maden gør os til
den person, vi er. Om maden kan have indflydelse på vores identitet.
Hvor bliver emnet præsenteret?
Emnet bliver altså slået an allerede i startsætningen og præciseret i de sidste linjer i begyndelsesafsnittet:
”Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor indflydelse på vores liv. Ja, jeg
tænkte faktisk, at den kan have betydning for selve vores identitet”.
Hvordan bliver emnet præsenteret?
Emnet bliver præsenteret ved, at skribenten fortæller om en oplevelse, han havde, da han sammen med et
par klassekammerater var ved at rydde deres klasseværelse en af de sidste dage i 9. klasse og finder en
gammel plakat.
Side 4
Erindringer og refleksioner
Hvilken erindring begynder essayet med?
Essayet begynder med en erindring fra de mindre klasser, hvor plakaten ”du bliver’, hvad du spiser” hang i
skribentens klasseværelse. Dengang opfattede han og klassekammeraterne teksten konkret og lavede sjov
med den ved at omtale hinanden som ”Nanna er en frikadelle, og Malthe er en bolle” osv.
Hvad reflekterer skribenten over i den forbindelse?
Den gamle plakat får ham til at reflektere over, om teksten på plakaten måske har ret. Om man faktisk blir’,
hvad man spiser. Om vores madpakke virkelig har stor indflydelse på vores liv. Om den kan have betydning
for selve vores identitet.
Ved at tænke tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, han har haft i spisefrikvarteret gennem hele sin
skoletid, kommer han frem til, at spisepauserne i skoletiden har været med til at gøre ham til den person,
han er i dag.
Side 4 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Side 5
Erindringer og refleksioner
Hvilke andre erindringer og eksempler omtaler skribentens i essayet?
Skribenten nævner også en erindring fra 1. klasse, hvor hans mor ville give ham æggemad med i
madpakken. Han erindrer, hvordan han hylede og skreg over, at hun ville give ham æg med, fordi en
kammerat kaldte æggemad en stinkbombe. Han elskede æggemad, men han valgte at tilpasse sig, at gå
mere op i, hvad andre mente, og blev en, der sørger for at passe ind, reflekterer han.
Han giver også eksempler på en kammerat, der holdt fast i sine makrelmadder og ikke søgte at passe ind,
og en anden, som aldrig havde mad med, men fik penge til at købe noget i skoleboden. Noget han dengang
var misundelig over, men i dag kan se var et tegn på, at drengen var forsømt.
Han reflekterer også over, om det at engelske skoleelever får skolemad i kantinen er med til at præge deres
identitet. At de måske bliver mere ensrettede end danske elever, som er mere selvstændige og kreative,
måske på grund af madpakken. Og om madkulturen i Italien gør italienere mere sociale og snakkesalige.
Sluttelig nævner han, hvordan elever sidder sammen i madpakkefællesskaber – i madidentiteter og bruger
spisepausen til at iscenesætte sig selv og skabe sig en identitet.
Side 6
Opbygning
Denne undersøgelses primære opgave er at klargøre, hvilken struktur essayet er opbygget efter, så
eleverne kan overføre den viden til deres egne skriveopgaver. Eleverne er altså ikke i færd med en litterær
indholdsanalyse, selvom det er nødvendigt at se på essayets indhold for at forstå teksten og dens struktur,
men der er mange indholdsmæssige forhold, som ikke bliver undersøgt.
De fleste essays begynder med noget konkret, ofte i form af skribentens personlige erindringer. Herfra
bredes emnet ud med flere erindringer, refleksioner, associationer m.m. til et alment niveau og en videre
perspektivering. Sådan er det også med dette essay, og eleverne skal skrive eksempler på tre niveauer, som
essayets struktur folder sig ud i.
Essayet følger en opbygning, hvor skribenten breder sit emne ud fra det personlige over det nære
samfund til det globale, hvor skribenten ikke længere optræder som et ”jeg” i essayet, men hvor der
bliver anvendt ”man/vi”.
Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det personlige.
Skribentens reaktioner og tanker på fundet af plakaten og erindringen med æggemaden er eksempler fra et
personlige. Til slut vender han tilbage til det personlige med bemærkningen om, at han godt kunne tænke
sig at blive den modige type og have sine egne meninger, og at han vil prøve at se, om han rent faktisk kan
bruge sin madpakke til det.
Side 5 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det nære samfund.
Afsnittet, der indledes med talemåden ”Krage søger mage” og det efterfølgende afsnit, er eksempler fra det
nære samfund. Her breder skribenten emnet ud fra det personlige til det almene med bemærkningerne
om, at man sætter sig i madidentiteter, og at man bruger spisepausen til at iscenesætte sig og skabe sig en
identitet.
Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det globale.
Omtalen af skolemaden i England og madkulturen i Italien er eksempler fra det globale, hvor skribenten
reflekterer over, om skolemaden gør de engelske skoleelever ensrettede, og om madkulturen i Italien har
indflydelse på italienernes snakkesalighed.
Side 7
Citater
Skribenten nævner talemåden Krage søger mage. Hvad betyder talemåden?
Talemåden betyder, at man altid vil søge sammen med nogen, der passer til en selv. Man forsøger at finde
en, der har de samme værdier og holdninger.
Hvilke fagpersoner bringer skribenten udtalelser fra?
Skribenten omtaler forskere og psykologer.
Hvorfor nævner skribenten en talemåde og udtalelser fra fagpersoner i sit essay?
Citater – her i form af en talemåde og udtalelser af fagpersoner – giver skribenten en kompositorisk
mulighed for at bringe nye refleksioner ind i essayet. Citater kan bruges til at underbygge skribentens
meninger, fordi citater besidder en vis autoritet, da de er sagt/skrevet af kendte personer og ofte har en
holdbarhed, der strækker sig over mange år eller århundreder.
Citater kan også være med til at give essayet en højere karakter af seriøsitet og troværdighed ved at vise, at
andre har tænkt de samme tanker, og skribentens kendskab til citaterne giver et indtryk af almen dannelse
og viden – altså en forøgelse af skribentens autoritet og viden omkring essayets emne.
Side 8
Synsvinkel
Undersøg, om skribenten benytter forskellige synsvinkler, dvs. ser på emnet fra flere sider. Giv gerne
eksempler.
Skribenten nævner, at nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psykologer er enige
om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer,
man får i sin barndom.
Skribenten nævner, at ikke alle er enige i, at man selv skaber sin identitet. Men skribenten vælger den
anden synsvinkel, som deles af de fleste psykologer, nemlig at identiteten dannes, mens man vokser op.
Side 6 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Hvilken virkning har det, at skribenten betragter emnet fra flere sider?
Ved at se emnet fra flere sider, bliver det bedre belyst og undersøgt, og det giver et troværdigt indtryk, at
skribenten er åben og grundig i sine overvejelser. Skribenten kan også få ”input” til nye refleksioner ved at
se på sagen fra nye vinkler.
Side 9
Sprog
Essayet begynder med personlige erindringer og refleksioner, hvor skribenten fremstår som et jeg i
teksten. Senere breder skribenten sine refleksioner og betragtninger ud i et større perspektiv, hvor hun
skifter fra jeg til man/vi.
Giv eksempler på, at essayet er skrevet i jegform.
Der er mange eksempler på, at essayet er skrevet i jegform, fx:
mens jeg gik der og tænkte tilbage…
jeg går nu i 9. klasse…
jeg kan fx huske…
men jeg kunne egentlig godt tænke mig… osv.
Giv eksempler på, at der er anvendt man/vi.
Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt undgå at tænke…
Et ordsprog siger Krage søger mage, og det kan man også sige…
Hvornår benytter skribenten man/vi?
Når skribenten forlader det rent personlige og breder sit emne ud og beskæftiger sig med forhold af almen
menneskelig karakter, skifter han fra jeg til man og vi. Et skifte der signalerer, at tankerne og refleksionerne
nu befinder sig i et større perspektiv end det umiddelbart nære og personlige.
Side 10
Sprog
Sproget i et essay er ofte personligt med humoristiske vendinger, leg med ordenes betydning,
provokerende udtryk og billedsprog.
Giv eksempler på, at sproget i Jeg en grovbolle er personligt, og at skribenten leger med ordenes
betydning.
At skribentens sprog er personligt og talesprogsagtigt, viser blandt andet brugen af:
•
lydord: Ha, ha ha, hallo der…
Side 7 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
•
•
•
•
•
adverbier: ”måske bliver du faktisk”, ”ja, jeg tænkte faktisk”, ”så ser det faktisk ud til”, ”æggemad som
jeg faktisk elskede”, ”for så har man formentlig oplevet”, ”Men jeg kunne egentlig godt…”
parentes: (jeg elsker stadig æggemadder)
udtryk som: få noget skovlet ind, hænger på hinanden
ord som: hylede, snakke løs frem for græd og tale
retoriske spørgsmål: hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost? Mon ikke det (også) hænger
sammen med til vores madpakkekultur?
direkte henvendelse til læseren: Hvad tror du? Gå selv en tur rundt på en skole …
Eksempler på leg med ordene:
”Mikkel blev kaldt en hård banan og var lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste
bananer, og han nægtede at røre gulerødder”, ”Jeg en grovbolle”, ”en stinkbombe”.
Side 11
Tanker hos læseren
Et essay vil gerne sætte tanker i gang hos læseren. Hvad kommer du til at tænke på ved at læse dette
essay?
Svaret må af gode grunde være individuelt for den enkelte elev, men lad eleverne gøre rede for det, når
klassen taler om undersøgelsen. Spørg om essayet har fået dem til at tænke på forhold ved emnet, som de
ikke har tænkt på før.
Side 12
Modtager
Hvem, tror du, essayets modtager er?
Modtagergruppen er primært unge mennesker på elevernes egen alder. Det fremgår dels af den lidt friske
sprogbrug og valg af madpakken og spisepausen som scene for indholdet.
Side 13
Slutning
Hvordan slutter skribenten essayet af?
Essayet slutter af med at vende tilbage til titlen og med et konkret forsøg på at efterprøve om de tanker,
der er blevet fremsat i teorien, holder i realiteten.
Hvordan synes du, den slutning virker?
Slutningen opfordrer i god essayistisk ånd til at tænke videre over essayets emne. Og skribentens
slutsætning virker med til at få læseren til at tænke med.
Side 8 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Side 14
Formål
Et essay har blandt andet til formål at sætte tanker og overvejelser i gang om essayets emne hos
læseren. Synes du, det lykkes i dette essay? Begrund dit svar – evt. med eksempler fra teksten.
Svaret er individuelt og forskelligt fra elev til elev, men essayet sætter tanker i gang, og om man mener, det
sker i et omfang, der er tilstrækkeligt, kan kun den enkelte afgøre.
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at
planlægge og skrive et essay. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:
•
Den genre eleverne skal skrive i.
Eleverne skal skrive et essay. Opsummer evt. hovedpunkterne for genren ved hjælp af genreplakaten.
•
Den skriverrolle eleverne skal have.
Eleverne skal skrive ud fra deres egen person i jegform og brede det ud til man og/eller vi.
Hvordan egne erfaringer kan bruges i en struktur, der breder sig ud fra det personlige til det mere
almene. I essayet, som eleverne har læst og undersøgt, er der en tydelig struktur, der tager
Side 9 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
udgangspunkt i de nære, personlige erindringer, som efterhånden bliver bredt ud til mere almene
refleksioner. Den struktur kan eleverne også anvende i deres essay.
•
Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde.
Skrivemålene for et essay gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren
kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt
fokus på.
•
Hvordan et essay skal layoutes. Se layoutplakat her.
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres essay, skal de planlægge det.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et essay. Ved at svare på
spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres essay. Assistenten
introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får
opfyldt genrekendetegnene for et essay.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et essay til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
Side 10 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres essay. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på.
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et
essay her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres essay, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny
version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først
og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort
instruktion frem på siden
Side 11 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater.
De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 12 / 13
ARGUMENTERE
ESSAY 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – Essay
Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet i essayet.
Skriv i jegform.
Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene.
Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og overvejelser/refleksioner.
Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene.
Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere
almene.
Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige
synsvinkler.
Brug evt. citater.
Skriv personligt – gerne med overraskende vendinger og synspunkter.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Varier dit ordvalg
Varier din sætningsopbygning
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på
www.dsn.dk
Side 13 / 13
ESSAY
1:2
Jeg, en grovbolle
Anja Rosa Qvist
”Du bli’r, hvad du spiser,” stod der på en plakat, der engang hang i ­vores
klasse­værelse, og det lavede vi lidt grin med dengang. Tobias er en
­makrel­mad, Nanna er en frikadelle, Malthe er en bolle. Ha, ha, ha. Det
med at spise, mente vi, handlede nemlig kun om at få noget skovlet ned, så
maven faldt til ro, inden vi skulle ud i det store frikvarter.
Om kort tid har Tobias, Nanna, Malthe og jeg sidste skoledag, og i dag
gik vi i gang med at tømme vores klasseværelse. Under en kasse fandt vi
den gamle plakat ”Du bli’r, hvad du spiser”. Og mens jeg gik der i klassen
og tænkte tilbage på min skoletid, slog det mig, at plakaten måske har ret.
Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor
indflydelse på vores liv. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning
for selve vores identitet.
Nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psyko­loger
er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er,
siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Jeg går i 9.
klasse nu, og når jeg tænker tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser,
jeg har haft i spisefrikvarteret i min skoletid, så ser det faktisk ud til, at
min madpakke har haft langt større indflydelse på min personlighed, end
jeg har været klar over. At mine spisepauser i skolen har været med til at
gøre mig til den, jeg er i dag.
Jeg kan fx huske dengang i første klasse, hvor jeg lå på køkkengulvet foran
min mor og hylede over, at hun ville give mig æg med på brødet. Æggemad, som jeg rent faktisk elskede. Men som en af mine klasse­kammerater
kaldte en stinkbombe. Dén oplevelse har været med til at forme min
­personlighed, tænker jeg. Den morgen på køkkengulvet valgte jeg nemlig
at tilpasse mig. At gå mere op i, hvad andre synes, mener og føler end i
mine egne behov. Jeg blev en, der sørger for at passe ind.
© Alinea
Helt anderledes var det med Tobias. Han var typen, der trods drille­rierne
hårdnakket fortsatte med sine makrelmadder. Tobias lærte at stå imod med
sin makrelmad.
Mikkel, som gik ud af klassen i ottende, havde aldrig en rigtig madpakke med i skole. Nogle gange havde han penge, som han brugte på kakao
i skole­boden. Andre gange en kiks eller en pose chips. I de små klasser
var vi misundelige, for hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost?
­Senere kunne man godt se, at der ikke var nogle voksne, der for alvor gik
op i, hvad Mikkel fik at spise. At han var en smule forsømt, og at det var
ESSAY
2:2
med til at forme hans identitet. Mikkel blev kaldt en hård banan og var
også lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste bananer,
og han nægtede at røre gulerødder.
I England er skolebørnene vant til at spise skolemad i en kantine. ­Maden er
ikke altid lige sund, kan man se i forskellige TV-­programmer, hvor kokke
forsøger at revolutionere skolekantinerne. Men det med, at der er skolemad,
betyder jo, at børnene får serveret det samme. De skal ikke vælge, de bliver
ikke drillet (i hvert tilfælde ikke på grund af maden), de bliver det, man
kan kalde ensrettede. Jeg ved, at danskere er kendt for at være selvstændige
og kreative, og mon ikke det (også) hænger sammen med vores madpakkekultur? Ligesom at den italienske madkultur, hvor storfamilien samles om
langbordet og snakker løs et par timer hver aften i munden på h­ inanden,
og med mad i munden, sikkert har indflydelse på i­talienernes snakke­
saglighed.
En talemåde lyder ”krage søger mage”, og det kan man også sige, når det
gælder spisepausen. Gå selv en tur rundt på en skole og se godt efter. Hvis
det er en skole, hvor eleverne får lov til at sætte sig, hvor de vil, så sidder de
i madpakkefællesskaber. I madidentiteter! Frisk salat og gnavegrønt sidder
sammen og siger ”Vi er de sunde og ansvarsbevidste”. Ved mikrobølgeovnen finder vi dem, der har hjemme­lavede pizzasnegle og lidt fra aftensmaden. Oppe foran elkogeren står nudelgruppen og griner sammen, en
del hænger på ­hinanden i køen ved skoleboden. Og resten, de sidder nede
bagved med deres flade madder.
Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt
undgå at tænke over, når man går i skole. For så har man formentlig
­oplevet, hvordan spisepausen på skolen bliver brugt til at iscenesætte sig
selv. Det handler om at falde ind, at være den eller den type, at skabe sig
selv. Og madpakken bliver brugt til formålet. ”Se mig, jeg er en skyr-­pige”,
”Hallo der, skal vi følges hen i frugtboden, jeg har også penge med?”
Om det er en skabelsesproces, der lykkes, ved jeg ikke.
Lige for tiden er jeg en grovbolle. Vi er fire grovboller i klassen, og vi sidder ved vinduesbordet, når vi spiser. Det er trygt og rart at vide, hvor man
hører til. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at være den modige type,
at have mine egne meninger og stå fast på dem. Så nu vil jeg se, om jeg rent
faktisk kan bruge min madpakke til at forme min personlighed. I morgen
tager jeg en æggemad med i skole (jeg elsker stadig æggemadder). Jeg har
ikke tænkt mig at sige noget om eksperimentet, men jeg er spændt på at
høre, hvordan de andre grovboller vil reagere på det.
© Alinea
Hvad tror du?
ARGUMENTERE
Genrekendetegn
ESSAY
Opbygning og kendetegn
• Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i
­personlige overvejelser.
mon …
Et essay er en tekst, hvor ­
skribenten stiller spørgsmål,
undersøger og ­reflekterer
over et emne, som ­
skribenten interesserer
sig personligt for.
• Emnet præsenteres med en undren, et ­ ­konkret eksempel eller en scene.
• Skribenten inddrager egne erfaringer og
­erindringer.
• Skribenten undersøger, associerer og
­reflekterer over emnet, og ser det fra
­forskellige synsvinkler.
• Veksler mellem konkrete eksempler og
­refleksioner.
At undersøge og
­reflektere over et emne
og sætte tanker i gang
hos læseren.
• Slutter af med en afrunding, men ikke nød­
vendigvis en konklusion eller et budskab.
• Skal sætte tanker i gang og give læseren et
bredere syn på emnet.
Sprog
• Essayet veksler mellem det personlige jeg
og det almene man/vi.
• Sproget er levende og personligt med over­
raskende formuleringer og synspunkter.
• Evt. sproglige billeder og talemåder.
© Alinea
Formål
• Opbygningen må godt have spring og over­
raskelser, men fokus på emnet skal bevares.
Y
ESSA
essay
GENRE OG LAYOUT
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
gode råd til l a y o u t
e
l
l
o
b
v
o
r
g
n
e
Jeg,
s
i vore
hang n
st
i
g
v
n
Q
a
re
eng
Rosa
et
bias e
t, der
Anja
med t
plaka engang. To , ha, ha. D d, så
n
e
il at f
å
a
e
p
d
n
H
r
d
t
.
or m
e
e
også
e
e
d
l
l
l
m
v
d
o
o
n
o
b
i
k
t
l
r
s
s
n
i
g
dt af e e hans id
t
e
e
t
r
g
d
e
i
o
l
e
n
i
o
enti
h
nr
g
v
å
t
l
f
ha n n
at
vede
, Ma
ægted od. Sjovt n tet. Mik ke
det la frikadelle lig kun om ikvar ter.
g
l ble
ok, n
e
o
,
a
t røre
fr
n
se
em
dag
guler år han va v kaldt en
I Eng
a er e
værel
ede n
t store
, og i dt vi
g
a
ø
r t y pe
h
l
d
a
d
klasse mad, Nann e vi, handl lle ud i de
e
der.
skol
n, der ård banan
e fan
ik ke a nd er skol
t
u
el
sidste er en kass i klassen
e
og
a
l
b
mak r spise, men nden vi sk
ldrig
t
g
i
ø
e
d
j
r
n
lige s
d
r
forsøg
og
spiste var
t
,i
und, k ene vant t
althe ærelse. Un jeg gik de e har ret.
e
med a faldt til ro
banan
r
M
a
i
,
l
a
t
a
s
a
n
re
betyd
t
er,
n
en
åsk
an n
ssev
tor
er jo, volutioner man se i f spise skol
mave
ias, N vores kla iser”. Og m plakaten m ak ke en s
b
o
o
e
a
e
T
i
r
m
t
k
s
r
e
p
s
b
k
k
t
p
a
a
k
d
ø
g
m
s
e
e
a
d
h
o
a
l
n
r
,
l
d
l
u
i
m
n
i
e
d
m
g
i
r
g
e
k
at tø
t mi
or t ti
ores
vad d
etydn
kan k illet (i hve ne får ser antiner ne e TV-prog en kantine
Om k gang med Du bli’r, h tid, slog de åske har v an have b
.M
veret
. Men
r t t ilf
alde e
r
i
k
e
”
l
i
æ
d
M
t
n
n
o
o
det m ammer, hv aden er
v
e
.
l
a
srette
g k re
de ik k
t sa m
gi k
plak på min sk du spiser tisk, at de
e
o
a
d
e
d
m
r kok
l
t
e
e
,
i
.
e
v
p
m
a
.
J
e
t
a
å
eg ve
,
kultu
er
den g kte tilbage ktisk, hvad tænkte fak
d, at d gr und af De skal ik der er sko ke
r? Lig og mon ik
kolog
y
m
k
lema
s
a
g
n
a
k
e
f
p
e
e
a
n
l
e
j
æ
so
angbo
v
d
s
ste
og t
. Ja,
e r du
rdet o m at den det (også) kere er ke en), de bli ælge, de b d,
de fle iteten er,
n
e bliv å vores liv
e
k
o
v
n
liver
i
h
g
s
t
m
g
e
d
a
.
æ
å
t
,
r
sn a
t fo
lie
med m
ng
d
M
p
t.
ri9
den
ødt
ad i m k ker løs e nske madk er samme r at være et, man
delse
entite
medf kser op. I m. Jeg gå r,
s
r
a
e
g
t
l
s
n
t
e
i
indfly e vores id
u
o
o
u
e
e
ghed.
pa
lt
lv
m
nden,
nd
els
ntit
nv
lv
sik ke r timer hv ur, hvor st ed vores m stændige
oplev
in bar
ns ide
n s ma
for se
orfam
r t ha r
e r af t
a
r, at e annes, me man får i s og dårlige ud til, at
e
n
e
e
i
indfly
En ta
lien s dpak ken i mu
de
er,
d
re m titeten d
isk
o
g
e
n
t
g
l
n
d
k
e
a
k
e
i
s
m
n
e
,
e
a
r
m
r
f
l
d
d
d
a
s
o
le
e
f
e på i
rf
et
he
en
le
gælde åde lyde
talien n på hinan s om
Nogle e om, at id af alle de e bage på al id, så ser d personlig d til at
r ” k ra
r
s
p
e
d
l
i
r
t
n
e
i
en,
t
s
g
i
n
e
ep
ge
det er
e s sn a
er eni , resultate g tænker t i min skol else på m ar været m
k ke­
en sk ausen. Gå søger ma
e
d
e
h
j
t
d
y
o
e
g
r
i
fl
r
n
r
s
l
e
å
m a dp
elv en
e, hvo
”, og
ind
sige nu, og n
a r te
kole
stør re
ser i s
efrikv
samm ak kefælles r elever ne tur r undt det kan m
ran
klasse haft i spis haft langt e spisepau
o
f
an og
s
p
e
f
t
k
å
n
e
r
r
ulv
in
så
ovnen og siger aber. I ma r lov til a å en skole
jeg ha dpak ke ha ver. At m
k keng Ægget s æt t
o
”
d
ø
fi
V
g se g sige, når d
i
k
d
n
i
å
a
e
d
o
e
n
p
e
e
r
.
r
.
m
t
t
r
m
et
a
å
g
i
s
d
odt
e
l
l
t
n
v
i
a
r
e
a
e
i
d
k
g
i
e
den. O
te
,
s
d
m
id
et
jeg
rat
brø
ppe fo em, der ha unde og an r! Frisk sa hvor de vil efter. Hvis
r vær
jeg er
, hvor g med på ssekamme
d
e
e
s
l
s
l
a
h
,
s
a
r
jeg ha ig til den,
l
r
v
æ
s
to
an
hj
å
a
n
kla
ig æ
te k
bagve ger på hin elkogeren emmelave rsbevidste g gnavegr sidder de
e min
mine
i før s
ive m
g ø re m
”. Ved
ønt si
de piz
d med
anden
står n
gang un ville g som en af til at for m jeg nemlig
n
e
d
dd
za
ud
m
i
deres
n
th
ed
ske
te
flade køen ved s elgr uppen snegle og ik robølge er
fx hu ede over, a lskede. Me ar været m ulvet valg ler end i
n
a
H
k
l
m
k
i
l
ø
e
v
d
o
g
olebo
adder
or m
n
hy
eh
Jeg
gf
isk
den. O g griner sa t fra aften
.
køk ke
or og
levels
ener o
t fakt
undgå eget madp
sm
g
m
min m m jeg ren be. Dén op morgen på e synes, m d.
resten
a
r
in
so
, de s en, en
m
n
oplev at tænke o k ke og ide
e
i
mad, en stinkbo er jeg. De i, hvad and r at passe
d
n
v
e
r
d
n
e
t
er ned
rie
k
fo
selv. D , hvordan r, når man titet hænge
d
e
drille
kaldte lighed, tæn gå mere op der sørger
spisep
r sa m
går i
et han
trods tå imod me
r
e
t
,
n
d
n
a
o
s
m
s
A
,
s
k
e
u
e
d
.
s
e
n
l
o
s
l
v
g
v
e
t
n
e
e
l
i
.
e
e
pe r
a
r
n
,
p
l
O
.
m
k
o
y
b
p
F
r te
rt
Jeg
asse
”Hall g madpak k m at falde å skolen b or så har m an man ik k
ias læ
an va
at tilp gne behov.
o der,
ind, a
liver
en bli
a dias. H adder. Tob
b
m
o
e
g
br ugt an for me e helt
T
t
i
s
v
e
t
o
v
k al v i
e r br u
æ re d
min
n
med mak relm
a ka
t
n rig
k
t
e
e
g
f
å
e
d
ø
g
t
p
n
i
l
r
r
t
g
eller d il at iscene tlig
il for m
es hen
Om d
ald
s va
ug t e
sine
e
r
e
d
b
d
d
s
r
e
e
v
e
å
æt t
l
e
n
e
n
a
i
r
l
t
a
s
m
h
e
f
ty
er en
r ug t b
t
e,
las
nde
t te
mh
skabe
oden, . ”Se mig, pe, at ska e sig
ottend penge, so I de små k frokost?
Helt a k ket for tsa
i
n
be
l
j
j
s
e
e
e
e
s
.
g er e
g ha r
n
a
l
sproc
s
s
Lige f
n sky sig
også
es, de
hårdn relmad. k ud af kla e havde ha pose chip se chips ti vor gik
or tid
p
k
l
r
o
n
i
g
e
a
a
p
e
l
e
g
n
n
yk kes
der
ne
ge me r­pige”,
ga
en
for
ller
sin m kel, som
, ved
d?”
Nogle en kiks e ger ne have oksne, der at det var hø ved vindu r jeg en gr
.
e
j
l
e
o
Mi k
g
o
e
g
re r t i l
ik ke.
sbord
vbolle
d i sk dre gange vil ik ke ar nogle v rsømt, o
e
.
e
.
m
M
t
,
V
e
en jeg
nå r v i
at hav
i er fi
pak k oden. An , for hvem er ik ke v n smule fo
re gro
e
s
k
d
e
e
eb
v
faktis mine egn unne egen piser. Det
i skol isundelig godt se, at At han var
e
k
er tr y boller i kla
t
l
m
i
k
g
a
e
m
n
n
g
n
.
i
g
o
i
a
e
t
b
ssen,
n
v
t og r
d
s
a
r
g
i
m
r
g
t
u
e
p
a
e
t
e
g
s
r og
æn
v
r je
n
em
t
o
a
e kun
l fik a
ik ke t g en ægge in madpa stå fast p ke mig at v r t at vide, g vi sidSener ad Mik ke
å
h
m
æ
k
æ
vor m
d
k
n
a
r
e
e
e
k
d
m
v
t
t
de
m
il
m
.
høre,
op i, h
hvord ig at sige ed i skole ( at for me m Så nu vil j n modige an
type,
e
noget
an de
jeg el
g
i
n pe r s
se, o
om ek
sk
andre
sperim er stadig onlighed. m jeg rent
Hvad
grovb
æ
I
oller
tror d
vil re entet, men ggemadde morgen
u?
agere
r). Jeg
j
e
g
e
på de
r spæ
t.
ndt på har
at
i
vad du sp
h
,
’r
i
l
b
u
”D
SKRIFTTYPE
Vælg en letlæselig skrift med
fødder, fx Times New Roman
eller ­Garamond
Til overskriften kan du evt.
vælge en anden font
2: 2
ser,”
NYT AFSNIT
Opdel teksten i afsnit
Marker hovedafsnit med linjeoverspring og underafsnit med
et indryk på 0,5 cm
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
CITATER
Angives med ­anførselstegn
eller ­replikstreg
© Alinea
KLUMMEBREDDE
Vælg en passende klumme­bredde,
gør den evt. lidt ­smallere end i
­standardopsætningen
© A li
MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
nea
© A li
nea
SKRIFTSTØRRELSE
Vælg 12 punkt, normal
Overskrift: 16-36 punkt, fed
ESSA
Y
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Essay 1
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Essay1
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet




Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal læse og efterfølgende undersøge essayet Jeg, en grovbolle med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, bl.a. at stille spørgsmål til et emne, undersøge og reflektere over emnet og se det fra flere synsvinkler. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Essay1
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet




Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære at planlægge og skrive et essay. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven planlægger et essay ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et essay med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sit essay ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. 2 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet, ser det fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige ’jeg’ og det almene ’man’. 3 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger emnet og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet og ser det fra forskellige synsvinkler. Eleven breder emnet ud fra det personlige over det nære til det almene, strukturerer indholdet hensigtsmæssigt og skriver i et klart og varieret sprog. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling