ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING

ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
TRIN: 9. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay 2 i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen
gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
•
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay.
• lære at planlægge og skrive et essay.
På siden Læringsmål præsenteres for læringsmålene for forløbet, og eleverne får en kort præsentation af
genren. Herunder er mål og præsentation udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af
undervisningen.
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et essay. Eleverne skal:
•
•
•
Side 1 / 14
have en forståelse for essayet som genre
kende genretrækkene for et essay
kunne skrive et essay, hvor de reflekterer over et emne.
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Om genren
Et essay handler om noget alment menneskeligt, som skribenten ud fra sin faglige viden, indsigt og erfaring
undersøger og reflekterer over. Skribenten har en personlig og selvstændig tilgang til emnet, men essayet
må ikke være en privat fortælling.
Et essay tager ofte udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. Skribenten reflekterer,
udtrykker følelser, stiller spørgsmål, nævner egne erfaringer, ser sagen fra forskellige synsvinkler og skifter
mellem det personlige jeg, og man/vi, som udtrykker mere almene overvejelser, der angår alle.
Essayet er en diskuterende tekst. Dets mål er ikke nødvendigvis at nå frem til et endeligt svar eller en
konklusion, men at undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren.
Essayet er en gammel og meget brugt genre, der af mange betragtes som vanskelig i skolesammenhæng.
Mange elever har erfaringsmæssigt også vanskeligt ved at skrive et godt essay, og det skyldes meget ofte,
at de ikke præcist ved, hvad der forlanges af dem. De kender ikke genretrækkene og ved derfor ikke,
hvordan de skal gribe opgaven an. De har også vanskeligheder med at afgrænse et essay i forhold til andre
nærliggende genrer som for eksempel en klumme.
Et essay og en klumme minder er del om hinanden, men der er dog væsentlige forskelle.
I forhold til klummen er essayet mere diskuterende og fabulerende og har ikke som mål at nå frem til en
afklaret holdning. Gennem sit diskuterende indhold giver essayet læseren et bredere syn på sagen og giver
stof til eftertanke hos læseren. Essayet forholder sig undersøgende til sit emne.
Klummen udtrykker en persons holdning til og overvejelser i forhold til en aktuel, ofte hverdagsagtig sag,
som skribenten har oplevet og har en afklaret holdning til. Klummen argumenterer for et bestemt
synspunkt og har et budskab, som den forsøger at overbevise læseren om. Klummen forholder sig konkret
til sit emne.
Se også genreplakaten for et essay her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et essay. Den skal eleverne
læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren.
Se eksempelteksten her.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål.
Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem.
Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Side 2 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet.
Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens
svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de
vil dele med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her
har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det
fremgå af opsamlingen.
Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og
genren.
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på
spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og
får sat ord på genrekendetegn for et essay. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at
eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen
Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:
SIDE 1
Læs teksten
Eksempelteksten kan være vanskelig for nogle elever at læse, og derfor er de vanskelige ord i teksten
forklaret. Eleverne kan evt. anvende betydningskortet, der kan findes under Værktøjer. Ved at udfylde et
betydningskort vil eleven få et større kendskab til et ords betydning.
SIDE 2
Titlen
Essayet har titlen Sliddet bærer byrden i sig selv. Er det en god titel. Når du begrunder dit svar, kan du
tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet?
For mange elever vil titlen sikkert ikke sige ret meget, da de ikke kender den talemåde, overskriften tager
udgangspunkt i. Men alligevel vil titlen nok vække undren og måske nysgerrighed efter at forstå
betydningen. Om det på den baggrund er en god titel for elever, må den enkelte vurdere og argumentere
for. For voksne, der er bekendt med talemåden, virker overskriften mere umiddelbart forståelig og
dækkende for indholdet. De voksne kan bedre vurdere, hvad der venter dem i essayet.
Side 3 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Titlen tager udgangspunkt i en kendt talemåde, Arbejdet bærer lønnen i sig selv, men forfatteren har
ændret teksten ved at udskifte ”Arbejdet” med ”Sliddet” og ”lønnen” med ”byrden” og dermed givet
talemåden et andet indhold. Det vil være oplagt at tale med eleverne om ændringen og den forskel den
skaber i betydningen.
I dagens Danmark vil de fleste lægge den betydning i talemåden, at det er bedre at arbejde end at være
uden arbejde. I en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2 i 2011 svarer 77 procent af de adspurgte,
at det er vigtigt at have et arbejde frem for at være afhængig af hjælp fra det offentlige.
En anden undersøgelse viser, at langt de fleste ledige foretrækker at få et job, selvom de ikke får nogen
økonomisk fordel ud af det. Så man kan sige, at talemåden Arbejdet bærer lønnen i sig selv er gældende i
dag. Når forfatteren af essayet vælger at ændre talemåden i sin brug af den som overskrift, kan man
selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad han mener med det. Men når ordet ”arbejde” udskiftes med
ordet ”slid”, og ”lønnen” udskiftes med ”byrden” peger det i retning af, at forfatteren mener, at arbejde er
et slid – altså noget der er hårdt og negativt. Eller også vil han i essayet primært behandle den form for
arbejde, som er slidsomt. Indledningscitatet udtrykker retten til dovenskab, altså til ikke at arbejde, til at
foretrække fritiden, og dermed er holdningen vel også slået an.
SIDE 3
Emnet
Hvad er essayets emne?
I essayets 2. linje står der: ”Der var ikke rigtig nogen, der gik særlig meget op i meningen med arbejdet.”
Her får vi at vide, at essayets emne er arbejde og meningen med at arbejde.
Hvor bliver emnet præsenteret?
Emnet bliver altså præsenteret allerede i 2. linje.
Hvordan bliver emnet præsenteret?
Emnet bliver præsenteret ved, at skribenten fortæller nogle erindringer fra sin barndom, hvor han fortæller
om familiens arbejde.
SIDE 4
Erindringer og refleksioner
Hvilke konkrete erindringer begynder essayet med?
Skribenten fortæller om faderens arbejde som postbud og moderens arbejde som kommunal dagplejer.
Hvad reflekterer skribenten over i den forbindelse?
Han tænker på, at der aldrig var nogen, der talte om, hvad meningen med arbejdet var. Man arbejdede
bare, og det var nærmere sådan, at meningen simpelthen var, at man skulle arbejde. Og derfor talte man
ikke om meningen med arbejdet, for det var jo meningen i sig selv.
Side 4 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Skribenten reflekterer også over det fænomen, at man ”var sit arbejde”. Man identificerede hinanden på,
hvilket arbejde ens forældre havde, og ikke på ”hvilken slags mennesker de var, eller om de var høje eller
overvægtige eller måske havde lidt gigt”.
I spørgsmålet optræder ordet reflekterer, og da mange elever ikke er fortrolige med ordets betydning, kan
de få det forklaret. Eleverne får denne forklaring: Reflektere er et fremmedord, der betyder overveje. Ordet
anvendes som regel i sammenhænge, hvor betydningen er overveje grundigt eller tænke meget over noget.
SIDE 5
Erindringer og refleksioner
Hvilke tanker gør skribentens sig om arbejdets betydning nu, hvor han er blevet voksen?
Skribenten synes ikke, at der er sket særlig store ændringer, siden han var barn. Folk finder stadig deres
identitet i deres arbejde, og det reflekterer han over. Vi indleder som regel en samtale med at spørge om,
hvad den anden laver, ikke om hvordan han eller hun har det.
Han reflekterer også over, at arbejde er nærværende i mange facetter i vores tilværelse, og at ordet kan
have flere betydningsnuancer. Under samtalen i klassen vil det være godt at tale om, hvilke forskellige
situationer og dermed betydninger vi anvender ordet arbejde i: gå på arbejde, have et arbejde, arbejde
med sig selv, sort arbejde, færdigt arbejde, arbejde med sin hobby m.m.
Skribenten tænker over arbejdets fysiske og psykiske påvirkning af os, forskelle i lønnen m.m.
Skribenten reflekterer over globaliseringens betydning for arbejdet i Danmark. Hvilke tanker gør han sig?
Skribenten reflekterer over det faktum, at globaliseringen har gjort det muligt, at det hårde, opslidende,
ensformige og arbejdskraftkrævende arbejde er blevet sendt til andre verdensdele, hvor arbejdskraften er
billigere, og det færdige produkt dermed også bliver billigere. Han udtrykker sig blandt andet således: ”Den
armodige arbejderklasse i dag synes derfor afskaffet, men egentlig har vi blot eksporteret den til Kina og
Bangladesh.”
SIDE 6
Opbygning
Denne undersøgelses primære opgave er at klargøre, hvilken struktur essayet er opbygget efter, så
eleverne kan overføre den viden til deres egne skriveopgaver. Eleverne er altså ikke i færd med en litterær
indholdsanalyse, selvom det er nødvendigt at se på essayets indhold for at forstå teksten og dens struktur,
men der er mange indholdsmæssige forhold, som ikke bliver undersøgt.
De fleste essays begynder med noget konkret, ofte i form af skribentens personlige erindringer. Herfra
bredes emnet ud med flere erindringer, refleksioner, associationer m.m. til et alment niveau og en videre
perspektivering. Sådan er det også med dette essay, og eleverne skal skrive eksempler på tre niveauer, som
essayets struktur folder sig ud i.
Side 5 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Essayet følger en struktur, hvor skribenten breder sit emne ud fra det personlige over det nære samfund
til det globale, hvor skribenten ikke længere optræder som et jeg i essayet, men hvor der bliver anvendt
man/vi. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det personlige.
Den første del af essayet består af skribentens erindringer fra barndommen om faderens og moderens
arbejde. Tanker om arbejdets mening og betydning, og hvordan det styrede dagligdagens tidspunkter.
Tanker om arbejdet som identitetsskabende.
Denne del går til side 2 linje 6 og slutter med ”... nede på Lolland.”
Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det nære samfund.
Denne del begynder på side 2 linje 7, hvor der står: ”Nu som voksen ... ”
I første del bruger skribenten ”jeg”, men i denne del skifter han til ”man” og ”vi” for at understrege det
mere almene i afsnittets refleksioner.
Her reflekterer skribenten om arbejdet nu, hvor han er blevet voksen, om arbejdets forskellige aspekter og
betydninger og arbejdets pris for den enkelte – både den lavtlønnede og den højtlønnede.
Denne del slutter på side 2 linje 29 med ordene: ”... til Kina og Bangladesh.”
Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det globale.
Denne del begynder på side 2 linje 30, hvor der står: ”Det nye er, at globaliseringen ... ”
Også i denne del bruger skribenten ”man” og ”vi”, når han reflekterer.
Skribenten tænker på, at det hårde arbejde er flyttet fra Vesten til Asien. Refleksioner om arbejdets byrde,
forskellen på arbejde og lønarbejde, arbejdet omtalt i Bibelen og i Grundloven, forskellen i værdien af det
arbejde forskellige mennesker udfører – åndens og håndens.
Denne del består af resten af essayet. Måske skal de sidste tre linjer betragtes som en selvstændig
afslutning – en sidste tankevækkende hilsen til læseren.
SIDE 7
Citater
Skribenten nævner talemåderne: ”Arbejdet bærer lønnen i sig selv” og ”arbejde adler”.
Hvad betyder talemåderne?
At ”arbejde adler” udtrykker den holdning, at arbejdet er med til at give den enkelte en følelse af værdi og
selvrespekt. Det samme indhold ligger i talemåden, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, underforstået at der
er mere værdi i at arbejde, end det økonomiske udbytte man får for at udføre arbejdet.
Hvilke kilder bringer skribenten uddrag fra?
Skribenten bringer uddrag fra Bibelen og Grundloven, og bringer citater af den græske filosof Aristoteles og
den franske journalist Paul Lafargue.
Hvorfor nævner skribenten talemåder og uddrag fra kendte tekster i sit essay?
Citater giver en kompositorisk mulighed for at bringe nye refleksioner ind i essayet.
Side 6 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Citater kan bruges til at underbygge skribentens meninger, fordi citater besidder en vis autoritet, da de er
sagt/skrevet af kendte personer og ofte har en holdbarhed, der strækker sig over mange år eller
århundreder.
I dette essay er der også anvendt et indledende citat før selve teksten. Citatet foregriber essayets tema.
Citater kan også være med til at give essayet en højere karakter af seriøsitet og troværdighed ved at vise, at
andre har tænkt de samme tanker, og skribentens kendskab til citaterne giver et indtryk af almen dannelse
og viden – altså en forøgelse af skribentens autoritet og viden omkring essayets emne.
SIDE 8
Synsvinkel
Giv eksempler på, at skribenten ser sagen fra flere sider, fx ”fri – arbejde”.
Skribenten er flere gange i essayet inde på forskellen mellem arbejde og lønarbejde, og selvom begge dele
er arbejde, er der en modsætning mellem det frie arbejde, som man går ind til af fri vilje og for arbejdets
skyld, og på den anden side det arbejde man er nødt til at udføre for at få en indtægt. På side 2 linje 10 kan
vi læse nogle betragtninger om dette.
Omtalen af adelen der ikke har lyst til at arbejde. På grund af dens økonomiske formåen undlader adelen
også at arbejde i traditionel forstand, i modsætning til flertallet i befolkningen som er nødt til at arbejde,
uanset om de har lyst eller ej.
I citatet fra Bibelen bliver arbejde fremstillet som menneskets straf i modsætning til frihed.
Det afsluttende citat af Aristoteles fremhæver også friheden over for arbejdet.
Hvilken virkning har det, at skribenten betragter emnet fra flere sider?
Ved at se en sag fra flere sider bliver sagen bedre belyst og undersøgt, og det giver et troværdigt indtryk, at
skribenten er åben og grundig i sine overvejelser.
Skribenten kan også få ”input” til nye refleksioner ved at se på sagen fra nye vinkler.
SIDE 9
Sprog
Essayet begynder med personlige erindringer og refleksioner, hvor skribenten fremstår som et jeg i
teksten. Senere breder skribenten sine refleksioner og betragtninger ud i et større perspektiv, hvor han
skifter fra jeg til man/vi.
Giv eksempler på, at essayet er skrevet i jegform.
Side 1 på 1. linje: ”Nede på Lolland, da jeg var barn i halvfjerdserne ... ”. Jeg og min anvendes flere andre
steder på side 1.
Giv eksempler på, at der er anvendt man/vi.
På side 1 i linje 9: ”Ja, arbejde det gjorde man, men ... ”
På side 2 i linje 9: ”Vi finder stadig vores identitet i vores arbejde ... ”
Side 7 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
På side 3 i 1. linje: ”... at vi bruger over halvdelen af vores vågne tid på arbejde ... ”
På side 4 de sidste linjer: ”Og det kan man jo så filosofere lidt over ... ”
Hvornår benytter skribenten man/vi?
Når skribenten forlader det rent personlige og breder sit emne ud og beskæftiger sig med forhold af almen
menneskelig karakter, skifter han fra jeg til man og vi. Et skifte der signalerer, at tankerne og refleksionerne
nu befinder sig i et større perspektiv end det umiddelbart nære og personlige.
SIDE 10
Sprog
Sproget i et essay er ofte personligt med humoristiske vendinger, leg med ordenes betydning,
provokerende udtryk og billedsprog. Giv et eksempel på, at skribenten leger med ordenes betydning, og
forklar betydningen af udtrykket.
På side 3 linje 31 står der: ”Således adler arbejde, men adelen arbejder ikke – i hvert fald ikke ret gerne.”
Arbejde gør ædel, og arbejde bærer lønnen i sig selv, er to udsagn, der kan passe på første del af
sætningen. At have et arbejde giver selvværd, giver indhold i og mening med tilværelsen og giver en
identitet – udelukkende positive betydninger. Men adelen, som i denne sammenhæng må anses for at have
opnået ædelhed, selvværd og identitet, er ikke begejstret for at arbejde. Det har de folk til, og de har råd til
at betale sig fra det slidsomme og kedelige arbejde og i stedet koncentrere sig om mere attraktive
beskæftigelser.
Ordet ”adler” er et verbum, som betyder at give større værdi eller at gøre ædel.
Ordet ”adelen” er et substantiv, som betyder en samfundsklasse bestående af personer som har meget høj
social status.
Den sproglige leg med betydningerne af ”adler” og ”adelen” skaber opmærksomhed om sætningen og dens
indhold. Sætningen skiller sig ud, og den er lettere at huske, fordi der et spil eller en leg med to ord, som
lyder nogenlunde ens, men som betyder forskelligt. Betydningsforskellen understreges også af, at indholdet
er en modsætning. Arbejdet gør ædel, men når man først har opnået den ædle status, så vil man ikke
arbejde mere – det som ellers var midlet til at blive ædel.
SIDE 11
Tanker hos læseren
Et essay har ikke noget egentligt budskab eller en tydelig konklusion, men vil gerne sætte tanker i gang
hos læseren. Hvad kommer du til at tænke på ved at læse dette essay?
Svaret må af gode grunde være individuelt for den enkelte elev, men lad eleverne gøre rede for det, når
klassen taler om undersøgelsen. Spørg om essayet har fået eleverne til at tænke på forhold ved emnet
arbejde, som de ikke har tænkt på før.
Side 8 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 12
Modtager
Hvem er essayets modtager?
Modtagergruppen er principielt alle mennesker i en alder, hvor de har, har haft eller skal have et arbejde.
Teksten er nok for vanskelig tilgængelig til, at alle bare vil læse den, men en interesseret modtager kan få
udbytte af essayet.
SIDE 13
Slutning
Hvordan slutter skribenten essayet af?
Essayet slutter af med et citat af Aristoteles, der udtrykker en kritisk holdning til det at arbejde. Skribenten
knytter en uafklaret kommentar til citatet – en opfordring til at filosofere over citatets indhold. En
filosoferen der vel at mærke skal ske i frokostpausen, for det skal jo ikke forstyrre arbejdet!
Hvordan virker den slutning?
Slutningen opfordrer i god essayistisk ånd til at tænke videre over essayets emne: arbejde, fritid og
meningen med det. Og skribentens slutsætning medvirker til, at man tænker over indholdet og over den
lidt pudsige slutsætning.
SIDE 14
Formål
Et essay har blandt andet til formål at sætte tanker og overvejelser i gang om essayets emne hos
læseren. Lykkes det i dette essay? Begrund dit svar – evt. med eksempler fra teksten.
Svaret er individuelt og forskelligt fra elev til elev, men essayet sætter tanker i gang, og om man mener, det
sker i et omfang, der er tilstrækkeligt, kan kun den enkelte afgøre.
Side 9 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:
1. Den genre eleverne skal skrive i.
Eleverne skal skrive et essay. Opsummer evt. hovedpunkterne for genren – brug fx genreplakaten.
2. Den skriverrolle eleverne skal have.
Eleverne skal skrive ud fra deres egen person i jegform og brede det ud til man og/eller vi.
3. H.C. Andersen-uddraget giver forskellige opfattelser af det at rejse.
Uddraget skal betragtes som en hjælp, hvor eleverne kan få ideer til forskellige betydninger af det at rejse.
I uddraget er der nogle vanskelige/gamle ord og udtryk, som skal forklares og samtales om, fx den
lykkeligste lod, i det hele univers, tankens vingede hest, den store rejse.
Eleverne kan klikke disse korte forklaringer frem:
den lykkeligste lod: den største lykke
i det hele univers: i hele verden – både fysisk og psykisk.
tankens vingede hest: fantasien
den store rejse: døden
Side 10 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
4. Hvordan egne erfaringer kan bruges i en struktur, der breder sig ud fra det personlige til det mere
almene.
I essayet, som eleverne har læst og undersøgt, er der en tydelig struktur, der tager udgangspunkt i de nære,
personlige erindringer, som efterhånden bliver bredt ud til mere almene refleksioner. Den struktur kan
eleverne også anvende i deres essay ved at starte med personlige erindringer om at rejse og i løbet af
essayet brede dem ud eller tage afsæt i dem til mere almene betragtninger og refleksioner, der har et
større perspektiv end eleven selv.
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres essay, skal de planlægge det.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et essay. Ved at svare på
spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres essay. Assistenten
introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får
opfyldt genrekendetegnene for et essay.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et essay til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De
kan også bruge et af værktøjerne, fx tankekort.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres essay. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Side 11 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på.
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et
essay her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres essay, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og iPad. Elevernes
tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og
kommentere teksten.
Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på
deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload,
kan klikke en kort instruktion frem på siden
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at
Side 12 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere
klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 13 / 14
ARGUMENTERE
ESSAY 2
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – ESSAY
Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet.
Skriv i jegform.
Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene.
Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og refleksioner.
Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene.
Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere almene.
Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige synsvinkler.
Brug evt. citater.
Skriv personligt – gerne med overraskende vendinger og synspunkter.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit.
Varier dit ordvalg.
Varier din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk
Side 14 / 14
ESSAY
1:3
Sliddet bærer b­ yrden i sig selv
Bernt Hertz Gothen
Vi må erklære retten til dovenskab (...)
Vi skal tvinge dem til kun at arbejde en time om dagen
og drive den af og fråse resten af tiden.
(Paul Lafargue, Retten til dovenskab)
Nede på Lolland, da jeg var barn i halvfjerdserne og firserne, var der
ikke rigtig nogen, der gik særlig meget op i meningen med ­arbejdet.
Det var nærmere det modsatte der gjorde sig gældende. Min far gik
med post og min mor var ufaglært og passede arbejderbørn som
kommunal dagplejer. Arbejdsdagen begyndte klokken halv syv for
dem begge. For min fars vedkommende var den færdig omkring ved
totiden om eftermiddagen. Min mor slap først, når det sidste barn var
hentet hen omkring halv fem-femtiden. Til gengæld havde hun fri hver
lørdag, hvor min far måtte ud med post om lørdagen hver anden uge.
Arbejde, ja det gjorde man, men der var aldrig nogen, der snakkede
om meningen med det – det var snarere den anden vej rundt: arbejdet
var svaret, forklaringen og meningen.
Selv maden var underlagt arbejdet. I Nakskov spiste man varm aftensmad klokken kvart i fem. Ikke ved seks-halv-syv-tiden men 16:45. Sådan havde man altid gjort. Det gjorde man bare. Det passede med, at
manden i hjemmet havde fået fri fra arbejde på værftet klokken 16:00
og var cyklet hjem efter at have skiftet tøj. Så stod maden på bordet,
for manden havde brug for det efter en lang og hård dag på arbejdet.
Det var arbejdet, der bestemte spisetiden. Så meget betød arbejdet.
pejlemærke: et
orienteringspunkt
1
© Alinea
Hele min barndom var det arbejdet, der var, om ikke målet, så i hvert
fald 1pejlemærket. Et minimum af skolegang var dog en forudsætning
for at få et arbejde, og hvis bølgerne gik højt kunne man måske få en
uddannelse og derigennem kvalificere sig til en anden type job. Men
det normale var nu at gøre ligesom min søster gjorde. Hun fik sit første job – også som postbud – som syttenårig, og så flyttede hun ellers
hjemmefra, for nu var hun voksen og kunne klare sig selv.
ESSAY
Nu som voksen og udenfor Nakskov er det ikke meget anderledes.
Vi finder stadig vores identitet i vores arbejde. Det har den kedelige
bivirkning, at et arbejde er nødvendigt for at kunne få en identitet.
Når vi eksempelvis møder fremmede eller folk, vi ikke har set længe,
så indleder vi ofte samtalen med et: ”Og hvad laver du så (nu)?”, før
vi kommer til ”Hvordan har du det?” eller ”Hvad mener du om livet,
kærligheden og demokratiet?”. Det skyldes måske at arbejdet er nærværende i mange 3facetter af vores liv. Vi kan arbejde med at få vores
liv til at gå op. Vi kan arbejde med familien. Vi kan arbejde i haven,
vi kan arbejde med os selv. Vi kan arbejde med at forstå ting. Og så
kan vi arbejde på en arbejdsplads for at få betaling for det. Lønnen
kan så være alt fra en – bogstaveligt talt – fyrstelig direktørløn med
tilhørende 4futures og optioner, til retten til at beholde livet. På den
ene side direktøren, der muligvis griner på vej til banken, men på
vej hjem fra stressklinikken eller skilsmisseadvokaten giver byrden
næppe anledning til de store latterbrøl. På den anden side børne­
arbejderne på sweatshoppen i Bangladesh, hvor der heller ikke synes
at være meget at grine af, når fabriksformanden tæsker dem for ikke
at producere nok, men alligevel fortsætter på fabrikken fordi lønnen
er bedre end i rismarken. Langt de fleste af os befinder os – lykkeligvis – et eller andet sted midt imellem disse ekstremer. Den 5armodige
arbejderklasse i dag synes derfor afskaffet, men egentlig har vi blot
eksporteret den til Kina og Bangladesh.
Det nye er, at 6globaliseringen har gjort det muligt for vores
7
­ proletariat at udbytte et endnu værre stillet proletariat i den tredje
verden, men rollerne er egentligt de samme. Alligevel har vi dog
beholdt en klassestruktur i Danmark, stadig defineret af vores arbejde,
men nu er navnene anderledes og finere. Den kreative klasse er vor
tids 8bourgeoisi, og serviceerhvervene er det nye proletariat. Det er
dog stadig arbejdet, der gør hele forskellen og det ændrer ikke på,
at vi bruger over halvdelen af vores vågne tid på arbejde og/eller på
vores arbejdsplads.
Måske er det derfor der findes masser af lovsang til arbejdet. For at
få os til at arbejde og samtidig overbevise os om at det er fornuftigt
med sådan en arbejdsbelastning. ”Jeg bærer med smil min byrde” er
Aakjærs romantiske udlægning eller gamle fraser med klichéer som
”Arbejdet bærer lønnen i sig selv” og ”arbejde 9adler” er blot nogle af
eksemplerne. Man kan måske nok sige at arbejdet bar lønnen i sig selv
dengang, indtil vi så begyndte at få løn for det. Så blev der en forskel
identificere: fastslå,
hvem en person er
2
facetter: nuancer
3
futures og optioner: aftaler om og
forkøbsret i økono­
miske forhold
4
armodige: fattige
5
globalisering: noget
som omfatter hele
verden
7
proletariat: underklasse
6
bourgeoisi: det velstillede borgerskab
8
9
adle: give større
værdi
© Alinea
Også i skolen 2identificerede vi hinanden på, hvad vores forældre
”var”, altså hvad de lavede. Vi snakkede altså ikke om, hvilken slags
mennesker, de var, eller om de var høje eller overvægtige eller måske
havde lidt gigt. Vi snakkede om, hvorvidt de var postbude, skibs­
byggere, ingeniører eller advokater. Der var ikke ret mange af den
sidste slags i folkeskolen nede på Lolland.
2:3
ESSAY
på arbejde og lønarbejde; frit arbejde og tvunget arbejde. Senere igen
opstod en anden 10parole om arbejdets frigørende virkning. Ingen af
parolerne er sande, men de har alligevel virket overbevisende på hver
deres tid.
3:3
parole: nogle få ord
der kort og slag­
kraftigt udtrykker
en holdning
10
Arbejdet har været og er blevet vigtigt for os. Så vigtigt, at vi har
skrevet det ned i de to vigtigste bøger, vi har i vores danske samfund.
Måske kommer vi i dem i nærheden af et bud på en forklaring på det
allestedsnærværende fænomen arbejde:
Arbejdet er altså Guds straf til mennesket for at søge at opnå indsigt i
det guddommelige. Men arbejdet er ikke bare Guds straf. Det er også
en civilretlig straf. I civiliserede lande som Kina, Cambodia og USA,
kan man stadig idømmes straffen ”Hårdt arbejde”. Herhjemme har
vi det i dag kun i en mild udgave, som vi kalder samfundstjeneste.
­Uanset om det er mildt eller hårdt arbejde, så er arbejdet dog stadig
vigtigt nok til, at det er skrevet ind i lovgivningen herhjemme. Tilmed
i den vigtigste af dem alle sammen nemlig Grundlovens paragraf
75 Stk. 1.: ”Til fremme af 12almenvellet bør det tilstræbes, at enhver
arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger
hans tilværelse”.
Arbejdet er således en 13konstitutionelt sikret ret, men måske ville
det være federe, hvis vi havde ret til at lade være med at arbejde. Det
ville lige have været vand på de antikke filosoffers mølle. De havde
nemlig slaver til det hårde arbejde, mens de selv kun havde ånden at
bekymre sig om. Således adler arbejde, men 14adelen arbejder ikke
– i hvert fald ikke ret gerne. Der er stadig forskel på arbejde og
vi værdi­sætter ­stadig den forskel på samme måde. Der er nemlig
­håndens arbejde som grøftegravning, stenflytning, sneskovling osv.,
og så er der åndens arbejde som politikerens, akademikerens og
kunstnerens arbejde. Og åndens arbejde er stadig en hel del finere og
mere økonomisk gunstig end håndens.
”Fritiden er mere ønskværdig end den tid, der ikke er fri”, kom den
græske antikke filosof Aristoteles (384-322) frem til. Og det kan man
jo så 15filosofere lidt over i frokostpausen ...
11
kummer: sorg
almenvellet: samfundets vel
12
13
konstitutionelt:
som ved­rører et
lands grundlov
adelen: personer
som har meget høj
social status og bærer titler som baron
og greve
14
15
filosofere: tænke
over
© Alinea
Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din hustrus røst og åd af det
træ; om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da være
Jorden forbandet for din skyld, med 11kummer skal du æde deraf alle
dit livs dage. Og den skal bære dig torn og tidsel. I dit ansigts sved
skal du æde dit brød, indtil du bliver jord igen, thi deraf er du tagen;
thi du er støv, og du skal blive til støv igen. (Biblen, 1. Mosebog 3,
17-19)
ARGUMENTERE
Genrekendetegn
ESSAY
Opbygning og kendetegn
• Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i
­personlige overvejelser.
mon …
Et essay er en tekst, hvor ­
skribenten stiller spørgsmål,
undersøger og ­reflekterer
over et emne, som ­
skribenten interesserer
sig personligt for.
• Emnet præsenteres med en undren, et ­ ­konkret eksempel eller en scene.
• Skribenten inddrager egne erfaringer og
­erindringer.
• Skribenten undersøger, associerer og
­reflekterer over emnet, og ser det fra
­forskellige synsvinkler.
• Veksler mellem konkrete eksempler og
­refleksioner.
At undersøge og
­reflektere over et emne
og sætte tanker i gang
hos læseren.
• Slutter af med en afrunding, men ikke nød­
vendigvis en konklusion eller et budskab.
• Skal sætte tanker i gang og give læseren et
bredere syn på emnet.
Sprog
• Essayet veksler mellem det personlige jeg
og det almene man/vi.
• Sproget er levende og personligt med over­
raskende formuleringer og synspunkter.
• Evt. sproglige billeder og talemåder.
© Alinea
Formål
• Opbygningen må godt have spring og over­
raskelser, men fokus på emnet skal bevares.
Y
ESSA
essay
gode råd til l a y o u t
GENRE OG LAYOUT
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
v
l
e
s
g
i
s
i
n
e
d
r
y
b
r
e
r
æ
b
t
e
Slidd
Også
is
n
”
e
var”, kolen 2iden
h
Got
a
z
t
r
e
H
menn ltså hvad tificerede
de lav
vi hin
esker
Bernt
,d
ed
an
havde
lidt g e var, eller e. Vi snak den på, hv
igt. V
bygge
k
ad vo
o
ede a
m
de
i
re
r
l
sidste e, ingeniør snak kede o var høje e tså ik ke om s forældre
l
e
l
slags
m
e
r
, hvil
r
,
e
l
o
h
l
ve
vo
e
i folk
2
ide
eskole r advokate r vidt de v r vægtige ken slags
Nu so
nt ifi
r. Der
eller m
ar pos
n ned
m vok
hvem cere: fas
v
t
e
ts
å
b
Vi fin
sen o
a
en pe
s
p
u
r
k
å
d
i
e
e
k
L
rson e lå,
,s
ke ret
g
olland
d
r
mang kibs.
bivirk er stadig v udenfor N
e
o
a
n
kskov
af den
res id
ing, a
kab)
s
N
e
n
t
e
n
å
e
e
r
t
v
r
t
i
det
tet
vi
ar
do
ten til
så ind eksempelv bejde er nø i vores arb ik ke meg
e
e, Ret
is mø
l
d
e
u
v
d
g
e
e
r
n
r
a
digt f ejde. Det h t anderled
der fr
vi oft
vi kom
L af
es.
o
a
e
e
r
r de
m
s
m
a
(Paul
a
t
m
mtale
er
kærlig er til ”H
n med ede eller f kunne få e n kedelige
, var d .
e
v
h
o
n
r
e
r
o
n
d
e
d
l
e
s
a
e
t
k, vi i
identi
r
t: ”Og
n ha r
n og d
e
væren
tet.
kk
e og fi
du
e
h
arbejd
d
rdser n ngen med far gik
liv til e i mange 3 mok ratiet? det?” elle vad laver d e har set læ
e
j
f
v
l
i
a
”
r
u
a
n
n
nge,
h
.
f
i
t
”
e
a
D
i
s
H
g
c
å
M
m
e
e
å
n
vad
(nu
t sk
t ter
op
v i ka n
pi
de.
bar
arbejd . Vi kan ar af vores l yldes mås mener du )?”, før
g var lig meget o sig gælden rbør n som or
e
j
a
d
k
iv. Vi
ke at
e
om li
r
bejde
f
an vi
e med
v
a
lland, der gik sæ der g jorde ede arbejd halv syv ed
k
kan s arbejde på os selv. V med famil an arbejd rbejdet er et,
s
på Lo
n
v
e
,
e
i
å vær
næri
e
Nede tig nogen et modsatt ær t og pas dte klok ke om k ring var
e
m
n
k
n
.
a
e
a
n
V
d
r
e
b
l
g
g
i
a
a
t il h ø r
i
n
i
d
ejdsp
g
n
alt fra
e
lads f rbejde med kan arbejd t få vores
ik ke r nær mere or var ufa agen begy r den færd sidste bar hver
or at f
e i ha
a
t
ene si nde 4f ut ure en – bogsE
i
m
ar
3at:3for
3
sd
S
fac
A
Y
ven,
taS
å
de dir
s
Det v st og min er. Arbejd mmende v ørst, når de vde hun fr ge.
s og o
veligt
tå tin
betali
e t t er
: nu a n
a
o
e
j
o
v
f
p
g
u
e
k
k
h
n
p
e
t
t
.
l
p
a
i
t
g
n
d
j
p
O
o
d
ø
d
a
l
e
e
l
h
t
l
n
g
ce r
f
r
g
v
d
s
o
j
e
æ
–
a
e
e
n
me
r
n
s
r
g
r
s
d
m
a
f
r
,
å
,
o
d
n
l
y
a
t
r
d
e
e
a
f
i
r
f
m
e
l
e
t
g
s
r
n
e
.
v
n
a
r
t
r
n
l
u
i
d
e
L
n
i
i
e
h
m
s
e
l
t
æ
ønnen
ig dir
tressk
t e n t il
uligv
pp e a
komm gge. For m ddagen. M emtiden. T lørdagen der snak k det
e
i
l
k
n
a
s
i
n
t
t
l
g
ø
e
i
behol
k ken
riner
rløn m
dning
i
e
arbejd
,
m
ej
-f
de
på
el
dem b om efter m halv fem ed post o drig nogen r undt: arb
t
e
e
g
m
l
j
at væ r ne på swe il de store ler skilsmi vej til ban livet. På d d
n
n
a
e
d
i
e
v
r
r
u
d
i
a
k
t
n
e
v
t
e
o
r
l
s
e
m
t
t
r
a
e
k
a
d
s
n
o
å
e
t
t
e
e
n
m
t
s
d
n
a
n
e
a
m
h
d
e
,
r
e
oppen
brøl.
get at
vokat
men p
en
en
at pro
far
th
på arbejde
På
4
en
ens gr
iB
å
d
hente hvor min rde man, m r snarere d
orgmløanftar
f ut u r
,
båej- de; frit
a
er bed ucere nok, ine af, når angladesh den anden giver byrd
a
o
g
j
es
v
v
a
o
g
t
p
d
st
n
e
t
r
o
S
.
a
d
ar
d
e
.
n
en
b
lø
ner: a og opt io d
e
s
m
r
f
m
ej
,
5
e
–
10
an
i
e
a
n
d
4
h
d
a
g
e
t
e
e
b
:
d
j
o
t
e
v
en
e
e
n
n
g
6
r
,
s
i
n
o
d
tv
i
f
1
i
b
e
n
k
a
p
d
r
u
p
ar
v
ø
d
n
d
e
l
n
s
g
s
j
d
o
l
i
i
r
et
e
f
le
e
i
e
s
e
p
o
m
f
n
g
r
ar
v
o
ar
t
ork øb taler om o
r
m
i
r
–
m
e
b
e
o
o
a
s
ej
le
m
ar
h
v
m
k
d
,
rn
e
n
b
e.
Arb ningen m ngen og
e
e
s
ej
e
a
d
t
e
g
S
l
a
l
dets frigørea
er sa
n
le
e er aenere ig
r e n.
f
Nak
miske sret i økon
v-tid
e nmdee, :0en
e
ri
nrdbejvdeirk nllin
Lang or tsætter p den tæsker r ik ke syn
ndet s ken
0 de har alli
oforho
jdet. I ks-halv-sdyeresettipda. ssed en 1m
6
om m ret, forkla
e
g
b
t
r
ld
.
e
g
r
t
k
å
In
d
ev
d
e
s
a
el virket
em fo
fabrik
t
.D
a
eksopvoerbevlasse i dgen afd midt 10 paroe fleste
se
kk
derlag
imelle le: nogleafåf or
r teretisende paåg sy
var sv
n barerbejærftet klo bordet,
e ved
osd be ken fordi r ik ke
n
h
var un i fem. Ik k g jorde ma e A
v det har
m
å
v
d
der ko
e
er
p
e
å
n
s
fi
lønne
d
n
e
p
rt
n
n
d
.
og
i
v
d
e
t
s
der
t il K i
e
slsag
a
t
D
t ojgde blev
ejd
rt
ad ære
na og rfokrr af
aftig
dm
et vigtigt fo 7 et nye er, 6
Selv m ok ken kva d g jor t. De ri fra arbe Sskå re
skt audfftreyk keerkstremer os – lyk k n
detanged
stvoet
åi adrbe er
p
B
.
en
f
i
elig
a
a
l
.
t
r
.
t
t
j
ho
eeto
os.prStoålevigti t glo
t
nglad ldning , men
D
jdevig
rd d
mad k de man al havde fåe e skiftet tø M
esh.
t,a at vi bhaarliser
egent en 5ar mod kve: e k t tar iag
oåsgkheåkom
mtøerd avribi dem titgste bøger,levmi æhrar
t
g
v
t
e
n
a
v
l
i
t
e
e
i
ige
a
a
b
h
n
n
g
l
u
i
r
g
veonre, smdansk dbytt
ha r v i
et æ
1 p ej
gspud
st egsn
dan n i hjemm efter at h efter en alle
5
i hvienr ærheden
e entde en har g jo
rvære
nterbinu
en role samfu
blot
a r mo
seåfæ
Så med
t
r ieet
b
,
e
n
.
oaf
e
t
m
e
d
d
n
d
e
n
e
d
h
.
r
g
l
n
j
dige:
p
e
t
d
o
å
n
r
l
å
a
n
h
d
i
en
e
d
o
n
l
i
o
m
d
t
r
t
n
f
e
m
m
u
fo
en
t
e
n
t
e
t
rk
fattig
l
g
e
ar
s
e
v
e
la
æ
m
i
k
b
k
u
ri
æ
n
s
ej
e
p
y
r
n
O
k
u
d
d
g
s
r
r
c
g
e:
i
k
b
e
p
l
u
r
m
ti
å
e
i
l
r
e
e
l
r
e
g
d
a
t
A
g
a
m
et
e
o
d
s
d
t
s
e
f
o
am
n
n
m
s
v
t
f
n
i
,
e
e
e
o
a
n
sa
l
r
n
t
t
s
l
r
l
h
e
g
og v
s
å
a
u
e
t
i
d
f
g
r
e
v
e
v
t
n
g
h
e
u
o
t
b
an
p
e
e
r
o
r
k
r
d
:
r
k
e
r
d
d
tr
e
E
n
t
o
s
e
e
æ
d
n
ft
u
s
r
t
a
;
l
å
er
d
a
,
i
o
e
s
a
r
8
v
d
t
m
d
,
a
i
t
m
v
i
t
e
n
m
d
a
h
s
m
u
v
e
n
d
e
D
r
il
r
n
g
lø
j
ket a
iat i d
ne an
me. A
bo rg
d din hustru
fo
ejd
. Me
legan fo
t a rbe
derled anmark, s
oJo
e
6
nne mjetgypbeødjodbig
dog s surø
a r a rb
- gde: Du sk
tadig lligevel ha en tredje
globa
var de mum af sk ikrdhen
es og
og af
tadig stooisgi, åd
øjt kurban
deetn for din k sitofgørsa
Det v
d
m
et
s
li
o
al
d
e
d
d
r vi d
ik
n
i
r
fi
e
g
n
d
k
a
v
a
sk
n
it
r
e
fi
n
fi
a
som o ser ing: n
i
r
e
i
y
æ
li
a
t
ld
n
b
c
e
n
v
d
n
11
n
s
e
b
,
m
e
e
r
e
v
e
s
r
m
d
d
o
e
u
ag
e
r
t
j
er
r
l
i
ed
e
n
og
d
.
i
g
e
m
r
af
e.
e
i
H
g
E
b
t
l
h
e
D
t
l
O
k
l
d
.
.
r
t
u
v
g
m
a
a
ø
g
t
e
u
m
,
e
e
i
d
v
e
f
e
b
en
m
v
æ
e
n
g
d
s
d
r
n
re
erden fatter hele et
er
r
v
e
s
e
sk
v
e
u
k
i
sk
o
o
r
al
r
e
r
sk
j
h
r
al
v
r
v
Hel 1 jlemærk
b
n
e
al
o
g
e
g
e
æ
d
h
o
7
e er d
vedrehdaeraf ør he
uæ
re dig torn
ative
s a rbe
re s a r
tedre dit bflrøydttede
, og m kvalific in dsuøsæ
e
prole
e
p
l
e
k
o
e
d
l
al
j
g
b
t
j
v
l
d
le
ti
a
f
e
d
e
,
n
d
å
d
t
e
l
o
in
se
s
a
j
11 r
y
elen a
,
l. I dditspan
s
thmi
rb
fa
gs
ne
k lass r iat: u nd
lasidgs.ts sved
elv.dtil du bliver jordMigåen
e g e proletari e er vor
f vore kuskmemller
e
esom ttdeunåerrigst,øov, oegsdigu ssk
få et a
errigen
sk,eth
at. De
s våg n: soorg
det æ
al blive til
r
for at else og de at gøre lig om17
i ddeeraf er d
y-19)
a
e
s
l
r
k
n
e
n
t
st
e
ø
n
n
d
e
u
f
v
u
s
t
å
ta
n
r
n
ig
r
t
n
d
g
i
e
en
–
a
u
en
d
o
r
e
r
.
d
;
k
(B
s
8
d
a
r
på arb
ik
for de
u
v
tib
ud
i le
og
b ou r
n rb
postb
ejde o ke på,
r male
med s l atna,r1.
kseA
g
bogr fi3,ndes
beM
ejdet er alts
jdeose
stilled eoisi: det
g/elle
å
det no – også som var hun vo
o
d
m
å
g
a
velG
a
e b org
n
u
s
s
r
d
a
s
s
e
p
A
st
m
e
d
b
n
u
ra
et
å
r
a
o
f
t
e r sk a
n
g
j
a
ti
i
a
k
u
l
d
r
d
r
f lovs
mennesket jærs r
dommelige.
bejds
ig ove
ste
b
ra, fo
a
fo
f
b
o
M
n
r
r
e
e
m
at
en
b
”
g
l
en
sø
A
m
a
e
a
arbejdet er
t i l a rb
vise o
civilretlig
ntiospkne å in stning
bejde ge at
hjem
ik kee brar
straf. I civ
e
s
.
d
u
t
j
si
”
d
o
g
d
b
t
Je
e
m
lægni i
il
kan man st
kseme Gudsæst
rera
r lf.ønDnet er
ng ell g bærer m at det er f t. For at
p
adig idømm iserede lande som
en i sogså
er gam
ed sm
or nuf
dengaKinlea,r nCe.am
es straffen
vi det i dag
M
i
g
a
b
tig
i
o
s
n
l
dkia og USA elv” o
le
”Hårdt arbng, in
kun i en m
ejde”.dH
g ”arb fraser me min byrde” t
ild udgave,
tilervhije an m
Uanset om
åske ,n
d
såmbm
e
som vi kal
er
det er mild
j
k li
ok
de 9
ege hnar
der samfun
t eller hård
vigtigt nok
dte at sige at arb adler” er chéer som
dstjenesyte
t arbejde, så
til, at det er
e
b
f
å l øn
j
l
.
er arbejdet
sk revet ind
i den vigtig
for de det bar løn ot nogle af
dog stadig
i lovgivnin
ste af dem
t. Så b
nen i
9
gen herhje
alle samm
75 Stk. 1.:
si
l
adle:
ev de
mme. Tilm
en n
”Til fremm
g
r en f g selv
ed
værdi ive stør re
e af 12almen emlig Grundlovens
arbejdsduel
o
r
s
kel
paragraf
vellet bør d
ig borger h
et tilstræbes
ar mulighed
hans tilvæ
, at
relse”.
for arbejde
12
på vilkår, d enhver
almenvelle
er betrygg
t:
Arbejdet er
fu ndets ve samer
således en 13
l
det være fe
konstit utio
nelt sik ret
dere, hvis
vi h
ret, men m
ville lige h
åske ville
ave været v avde ret til at lade v
13
ære med at
and på de an
nemlig slav
konstituti
arbejde. D
tik ke filoso
on
er til det h
et
som ved rø elt:
årde arbejd
ffers mølle.
bekymre si
rer et
e, mens de
D
g om. Såled
e
la
h
nd
av
s
d
gr
e
undlov
selv
es adler ar
– i hver t fa
bejde, men 14 kun havde ånden at
ld ik ke ret
ger ne. Der
adelen arb
vi værdisæ
ejd
er
tter stadig
14
den forskel stadig forskel på arbej er ik ke
håndens ar
adelen: pe
på samme
de og
bejde som
rs
måde. Der
som har m oner
grøftegrav
og så er der
eget
er nemlig
ning, stenfl
åndens arb
so
cial st at us høj
y
tn
in
ej
kunstneren
d
g, sneskov
rer titler so og bæli
s arbejde. O e som politikerens,
m baron
akademiker ng osv.,
og greve
g åndens ar
mere økon
ens og
omisk gun
b
stig end hån ejde er stadig en hel
del
de
.)
enskab (.. time om dagen
v
o
d
l
i
t
n
lære rette
rbejde en
Vi må erk e dem til kun at a tiden.
af
ing
Vi skal tv af og fråse resten
en
og drive d
SKRIFTTYPE
Vælg en letlæselig skrift med
fødder, fx Times New Roman
eller ­Garamond
Til overskriften kan du evt.
vælge en anden font
2:3
CITATER
Angives med ­anførselstegn
eller ­replikstreg
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
NYT AFSNIT
Opdel teksten i afsnit
Marker hovedafsnit med linjeoverspring og underafsnit med
et indryk på 0,5 cm
© Alinea
KLUMMEBREDDE
Vælg en passende klumme­bredde,
gør den evt. lidt ­smallere end i
­standardopsætningen
© A li
MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
nea
© A li
nea
SKRIFTSTØRRELSE
Vælg 12 punkt, normal
Overskrift: 16-36 punkt, fed
ESSA
Y
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Essay 2
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Essay2
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet




Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal læse og efterfølgende undersøge essayet Sliddet bærer byrden i sig selv med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristisk for genren, bl.a. at stille spørgsmål til et emne, undersøge og reflektere over emnet og se det fra flere synsvinkler. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Essay2
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet




Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære at planlægge og skrive et essay. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven planlægger et essay ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et essay med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sit essay ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. 2 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. Eleven reflektererover emnet, ser det fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige ’jeg’ og det almene ’man’. 3 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger emnet og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet og ser det fra forskellige synsvinkler. Eleven breder emnet ud fra det personlige over det nære til det almene, strukturerer indholdet hensigtsmæssigt og skriver i et klart og varieret sprog. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling