Højt blodsukker sikrer overlevelse

VSPNyt
Højt blodsukker
sikrer overlevelse
Kuldudjævning: Mange små pattegrise har lav blodsukkerkoncentration.
Figur 1: Andel grise der
overlevede sammenholdt med
deres blodsukkerkoncentration
ved kuldudjævning.
Sukkerkold
En tredjedel af de små pattegrise
havde lavt blodsukker ved
kuldudjævning. Det skyldtes
et lavt energiindtag og et
højt energiforbrug og førte til
forøget pattegrisedødelighed.
sukkerdepoter, som skal forsyne grisene med energi i tiden
efter fødslen.
Først til patten
Af Line Hummelmose Diness,
dyrlæge og Flemming Thorup,
chefforsker, SEGES
Pattegrise blev vejet ved kuldudjævning, og blodsukkerkoncentrationen blev målt.
Blodsukkerkoncentrationen
ved kuldudjævning af 30 grise, som vejede mellem 1.200
og 1.600 gram, viste, at den
normale blodsukkerkoncentration ligger mellem 3,5 og
6,5 mmol glukose/ml plasma.
Måling af blodsukkerkoncentrationen hos 157 pattegrise, som alle vejede under 1.050
gram, viste, at over 30 procent
af disse havde en blodsukkerkoncentration, som var lavere end koncentrationen hos
de normalvægtige pattegrise.
De pattegrise, som vejede under 1.050 gram, blev fulgt, til
de var to uger gamle. Figur 1
viser de små pattegrises overlevelse i forhold til blodsukkerkoncentrationen ved kuldudjævning. Små pattegrise
med blodsukkerkoncentration under 3,0 mmol/ml (røde
søjler) havde en overlevelseschance på 64 procent, mens
hele 94 procent af pattegrisene med normal eller høj blodsukkerkoncentration (blå søjler) overlevede, selv om de
40
|
MAGASINET SVIN | JUNI 2015
vejede under 1.050 gram ved
kuldudjævning.
Fokus før udjævning
To tredjedele af de små pattegrise havde således optaget
energi nok ved kuldudjævning, og næsten alle disse pattegrise overlevede frem til 14
dage. To af tre små grise med
lavt blodsukker overlevede
også, så de har kunnet optage den nødvendige energi efter kuldudjævningen.
Afprøvningen viser, at hvis
energimangel og dermed lav
blodsukkerkoncentration ved
kuldudjævning kan forhindres, kan dødeligheden reduceres. Et stort fokus må derfor
tildeles de små pattegrise fra
fødsel til kuldudjævning.
Kan udpeges
Måling af blodsukkerkoncentrationen på den enkelte gris
er ikke relevant i praksis. Det
viste sig dog muligt at udpege
over halvdelen af grisene med
lavt blodsukker uden at måle
koncentrationen direkte. Det-
te omfattede grise med nedsat
aktivitet under diegivning eller grise med en fødselsvægt
under 650 gram, som begge
indikerer, at pattegrisene vil
mangle energi på kuldudjævningstidspunktet. Den anden
halvdel af grisene med lavt
blodsukker kunne ikke direkte forudsiges.
Hos den drægtige so forsynes fostrene med energi via
moderkagen. I slutningen af
drægtigheden oplagrer fostrene dele af energien i fedt- og
Kuldudjævning
Afprøvningen viser, at hvis
energimangel og dermed
lavblodsukkerkoncentration
ved kuldudjævning kan
forhindres,kandødeligheden
reduceres. Et stort fokus
må derfor tildeles de
små pattegrise fra fødsel
til kuldudjævning.
Efter fødslen søger pattegrisene mod yveret. De først fødte pattegrise vil have fri adgang til patterne, og selv de
små pattegrise har god mulighed for at optage råmælk.
Jo flere grise, der er ved yveret, jo mere må grisene kæmpe for at opnå adgang til patterne. Pattegrisene har fået
opfyldt deres behov for antistoffer, når de har optaget cirka 50 ml råmælk, men de skal
indtage cirka 300 ml råmælk
pr. kg gris i løbet af det første
døgn for at optage energi nok.
Kolde grise
Et stort problem er de grise,
som kommer væk fra soen,
og som lægger sig langs med
stiens skillerum, fordi de ikke
kan fi nde vej til yveret. Disse grise får ingen mælk, og de
bliver efterfølgende kolde, så
deres energidepoter bliver opbrugt.
Dette starter en ond cirkel,
hvor et reduceret energiindtag fører til svækkelse af pattegrisene, så risikoen for at
tabe de efterfølgende pattekampe øges. Sultne pattegrise vil ofte blive ved soens yver
uden for diegivningerne. Det
øger risikoen for, at grisen bliver lagt ihjel.