Ekstra energi øgede ikke overlevelsen

VSPNyt
Ekstra energi øgede
ikke overlevelsen
Kuldudjævning: Energi til små pattegrise forbedrede ikke deres chance for at overleve.
Konklusion
Ekstra energi til små pattegrise
vedkuldudjævningforbedrede
ikkeoverlevelsen.Sondefodring
med mælkeerstatning viste
sig at øge dødeligheden.
100
90
Figur 1: Overlevelsen for
pattegrise i de fire grupper.
% grise ved 2 uger
80
70
60
cent af grisene manglede
energi ved kuldudjævning,
så havde behandlingen altså
ikke den forventede effekt.
50
40
30
Af Line Hummelmose Diness,
dyrlæge og Flemming Thorup, chefforsker, [email protected]
I de første kritiske dage er
det de mindste pattegrise,
som har størst risiko for at
dø. I forrige artikel (SVIN
6) viste vi, at energimangel
ved kuldudjævning kan forklare de fleste af dødsfaldene. Det er derfor afprøvet,
om tildeling af ekstra energi til de mindste grise ved
kuldudjævning kan reducere dødeligheden.
Starttilskud
Der markedsføres en række starttilskud til pattegrise. De f leste producenter
anbefaler at tildele produkterne hurtigst muligt efter
fødsel. Det forudsætter, at
man er til stede, når den enkelte gris bliver født. Vi ved
ikke, om indholdsstoff er i
tilskuddene kan ’lukke tarmen’, så grisene ikke optager råmælksantistoffer. Ved
kuldudjævning har grisene nået at optage råmælk,
men nogle af grisene mangler energi.
Her har man fat i alle grisene, så det er et godt tidspunkt at give grisene et
energitilskud. Vi valgte derfor at teste produkterne ved
34
|
MAGASINET SVIN | JULI 2015
20
For sent?
10
Den manglende effekt kan
skyldes, at tildelingen af
energi skete for sent, at den
tildelte dosis af energi var
for lille, at vi ikke behandlede selve årsagen til, at netop disse grise ikke havde
fået mælk nok eller, at det
ikke er muligt at redde grisene med kun en eller to behandlinger. Overlevelsen
for de pattegrise, der fi k tildelt mælkeerstatning med
sonde, var statistisk sikkert
lavere end kontrolgruppen.
Der var således en negativ
effekt af at sondefodre pattegrisene med 20 ml mælkeerstatning ved kuldudjævningen.
Nogle af disse pattegrise fi k en hævelse på halsen,
så anlæggelsen af sonden på
de små pattegrise kan give
skader, som muligvis modvirker den gevinst, der kunne være af energitilskuddet.
Det kan derfor ikke anbefales, at personer uden
tilstrækkelig rutine tildeler
mælkeerstatning med ventrikelsonde. Denne afprøvning a larer ikke effekten
af de nævnte produkter, hvis
de anvendes efter brugsanvisningen.
0
Kontrol
Piggyboost®
kuldudjævning, selv om det
ikke er tidspunkt, som producenterne anbefaler. Og
resultaterne skal ses i lyset
af denne måde at bruge produkterne på. De to starttilskud (Pigg yboost® og
Nutriprotector) er blandt de
tilskudsprodukter, som har
det højeste indhold af optagelig energi. Ligeledes indgik en behandling med 20
ml mælkeerstatning, som
var Danmilk®allround opløst til 20 procent og tildelt
med ventrikelsonde. Dette
gav pattegrisene både mere
energi og mere væske end
med starttilskuddene.
Nutriprotector
Mælkeerstatning
timers mellemrum til grise
med nedsat aktivitet. Mælkeerstatning blev kun givet
én gang uanset grisens aktivitet. Kontrolgrisene modtog ingen behandling. Efter første behandling blev
grisene samlet hos mindsteammer på tværs af behandlingerne og fulgt, til
de var 14 dage gamle.
Overlevelse
Figur 1 viser resultaterne af
forsøget. Der var ikke statistisk sikkert bedre overlevelse, når grisene fik et
energitilskud ved kuldudjævning. Så selv om 30 pro-
Forsøget
I alt 810 pattegrise fra to besætninger blev inddelt i fi re
grupper. Alle vejede under 1.050 gram ved kuldudjævning. De to starttilskud
blev tildelt efter brugsanvisningen for anvendelse til
nyfødte grise, så et pump
svarende til cirka to ml blev
tildelt de normalt aktive
grise, og 2 gange et pump
blev tildelt med cirka fi re
Fakta
Der var ikke statistisk sikkert
bedre overlevelse, når
grisene fik et energitilskud
ved kuldudjævning.
Så selv om 30 procent af
grisene manglede energi
ved kuldudjævning, så
havde behandlingen ikke
den forventede effekt.