565 24-04-15 - Økologisk Landsforening

Transcription

565 24-04-15 - Økologisk Landsforening
Fra slam til biogødning
Dyrlæger bakker økologer op
Minister solgte mere økologi
Landbrugets organisationer er ikke enige om, at recirkulerede næringsstoffer fra byerne skal gøde økologisk
landbrug.
Økologer får opbakning fra dyrlægeforeningen i kampen
for at stoppe udlevering af mere medicin end nødvendigt.
Sundhedsministeriet fastholder, det er uforsvarligt at
bryde medicinpakningerne.
Fødevareministeren løftede økologisalget i Superbrugsen i Hjallelse med 49 procent, men indtjeningen fulgte
ikke helt med. Nu er Coop klar med en ny udfordring til
ministeren.
6
AKTUELT
8
MARK OG STALD
17
MAD OG MARKED
ERHVERV
ØKOLOGI
24. april 2015
nr. 565
35. årgang
Friland lokker
med so-præmie
Debat:
Se dine fødevarer i
øjnene Side 5
Manglen på økologiske slagtesvin får nu Friland til
at gribe til pengepungen for at motivere andelshaverne til at sætte turbo på produktionen
og ’billige’ måde at gøre det på er at
gå i slagtesvinestalden og udtage
AF KAREN MUNK NIELSEN
hundyr derfra. Vælger man denne
metode, får Friland i første omgang
Økologiske svineproducenter skal færre svin. For landmanden koster
KDYH ÁHUH V¡HU VRP NDQ I¡GH ÁHUH det slagteprisen på ca. 2.200 kr.
pattegrise, der kan blive til skinker samt foder, vaccinationer og husning
og koteletter til et sultent marked. frem til grisen farer.
- Samlet set løber det op i 4-5.000
Derfor præmierer Friland fra 1. maj
leverandører, der vil øge antallet af kr., anslår Bertel Hestbjerg, der er
søer i deres besætninger. Konkret er økologisk svineproducent ved Holder tale om et tilskud på 1.000 kr. pr. stebro og næstformand i Økologisk
so, hvis man udvider med minimum Landsforenings svineudvalg.
Den
dyrere
25 søer.
og langsommere
- Det er et meDet er et
måde er at insemiget
usædvanligt
meget
nere sine søer med
skridt, men vi står
usædvanspecialsæd og bruogså i en meget
ligt skridt, men vi står
ge smågrisene herusædvanlig situafra til udvidelsen.
tion, siger direktør også i en meget usædDenne fremgangsi Friland, Henrik Bi- vanlig situation.
måde tager mere
ilmann.
HENRIK BIILMANN, DIREKTØR I FRILAND.
end et år.
- Der er ikke
Låner penge ud
Frilands initiativ gælder også nye nogle løsninger på den korte bane.
leverandører. For at få gang i om- Der er kun lange baner, når vi taler
lægningen tilbyder Friland ud over økologi, konstaterer Bertel HestWLOVNXGGHWIXOGÀQDQVLHULQJDIV¡HUQH bjerg.
WLOHQYDULDEHOUHQWHGHUSWHUSnÀUH
‘•–‹Žϐ‹ƒ•‹‡”‹‰•‘†‡Ž
procent.
- Det handler ganske simpelt om, Han tror ikke, tilskuddet vil gøre den
DWGHQÀQDQVLHOOHVHNWRUVPDQJOHQGH store forskel. Reelt er der tale om
lyst til at låne ud til dansk landbrug en intern omdirigering af penge fra
ikke skal være det, der bremser en slagtesvineproducenter til smågriseudvidelse af produktionen af økolo- producenter.
- Så i virkeligheden kunne man
gisk svinekød, siger Henrik Biilmann.
Friland har været på jagt efter blot skrue op for smågrisenoterinÁHUHVYLQLHWVW\NNHWLGRJGHHWDEOH- gen. Det ville være mere enkelt end
rede producenter, der vil udvide, har en støtteordning, siger han.
'HULPRG URVHU KDQ ÀQDQVLHULQJVformentlig allerede gjort det eller er i
gang med det. Friland skal derfor ap- tiltaget.
- Modellen ser fornuftig ud, og
pellere til nye producenter.
renten er fair, så måske kan den over
tid resultere i, at produktionen øges,
Ingen kort bane
Udvidelse af besætningerne kan i siger Bertel Hestbjerg.
Friland har sat to millioner kr. af til
praksis ske ved at købe dyr ind udefra eller øge eget tillæg. Den hurtige tilskudsordningen.
ØKONOMI
“
Arla efterlyser mælk
Mejeriselskabet forventer at få brug for at indveje yderligere 200-250
mio. kg økologisk mælk
i Danmark, Sverige og
Nordtyskland
- Vores analyser peger på, at der
er en stigende efterspørgsel efter
økologiske mejeriprodukter fra Arla.
Det er meget positivt, og vi ønsker
selvfølgelig at kunne imødekomme
den efterspørgsel. Vi håber, at vores
eksisterende økologiske mælkepro-
ducenter øger mælkeproduktionen,
men vores vurdering er, at selv hvis
det sker, er der behov for yderligere
mælk, siger Arlas vice-adm. direktør
Povl Krogsgaard.
Arlas konkrete mål er frem mod
2017 at sikre i alt 150-200 mio. kg
økologisk mælk yderligere i Danmark
og Nordtyskland og eventuelt også i
det øvrige Centraleuropa, samt op til
50 mio. kg i Sverige. Det svarer til en
stigning i Arlas totale økologiske mælkeindvejning på omkring 25-30 pct.
Der bliver med andre ord tale om
et markant løft til hele den økologi-
VNHEUDQFKHKYLV$UODNDQÀQGHODQmænd, som er villige til at omlægge
produktionen.
- Målet er at rekruttere den nye
øko-mælk i områder tæt på udvalgte
øko-mejerier, eller i områder, hvor vi
kan indsamle meget økologisk mælk,
så vi ikke skal køre med halvfyldte
tankbiler fra den ene ende af landet
til den anden, siger Povl Krogsgaard.
For at sætte skub i omlægningen
betaler Arla øko-tillæg for ejerens
mælk i de sidste seks måneder af
omlægningsperioden.
Side 13
[email protected]
2
ØKOLOGI & ERHVERV
24. april 2015 nr. 565
MENNESKER
& MENINGER
Enkle regler og gerne lighed
Økologerne har og bruger
meget mindre gødning
end deres konventionelle
kollegaer. Det betyder, at
den gødning, økologerne
har til rådighed, bliver
prioriteret til de arealer,
hvor gødningen udnyttes
ordentligt, og det er ikke
på §3 arealer.
Foto: Irene Brandt
Iben Alber Christiansen
Kvægbrugskonsulent til
Landbrugsafdelingen
Økologisk Landsforening har også
ansat Iben Alber Christiansen
som kvægkonsulent i foreningens
Landbrugsafdeling.
Iben Alber Christiansen er uddannet agronom med speciale i
husdyr. Hun har i en kort periode
været ansat hos SEGES og efterfølgende hos Landbo Limfjord og
LMO som projektleder inden for
kvægbrug og bygningsrådgiver.
Der seneste tre år har Iben Alber
Christiansen været udviklingschef hos Jyden Bur i Vemb, hvor
hun har arbejdet med produktudvikling af staldtekniske løsninger.
Det Store NaturTjek
Ved hjælp af en app til mobiltelefonen kan alle være en del af
Danmarks første og største kortlægning af vores egen natur.
Projektet indgår i projekt Biodiversitet Nu, som skal skabe ny viden
om, hvordan Danmarks natur har
det ved at kigge på, om det går
frem eller tilbage for udvalgte dyr,
planter og svampe i den danske
natur.
Aage V. Jensens Naturfond har
støttet projektet med 13 mio. kr.
fra. Projektet er et samarbejde
mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus
Universitet.
Læs mere: www.dn.dk
til rådighed, bliver prioriteret til de
arealer, hvor gødningen udnyttes ordentligt, og det er ikke på §3 arealer.
Forbuddet er derfor unødvendigt hos
økologer.
LEDER
AF PER KØLSTER
Miljøministeren har været kaldt i
samråd om økologernes stilling i forhold til §3 arealer. Det er en sag, der
er sagt og skrevet meget om dette
forår, og som har kaldt på mange
følelsesbestemte reaktioner. Jeg vil
gerne benytte lejligheden til at slå
fast, at initiativet til at få en undtagelse fra forbuddet mod at gødske
§3 arealer ikke kom fra Økologisk
Landsforening.
Men Økologisk Landsforening, og i
sin tid Økologisektionen i Landbrug
& Fødevarer, har bakket op om, at
økologer ikke omfattes af forbud.
Det gjorde vi fra Økologisk Landsforenings side af den simple årsag, at
vi ønsker enkelhed. Økologerne har
og bruger meget mindre gødning
end vores konventionelle kollegaer.
Det betyder, at den gødning, vi har
“
Økologi er
i sig selv en
miljøregulering. Vi har ikke
alene et lavere gødskningsniveau, men også samlet
•‡–ϔŽ‡”‡ƒˆ‰”§•‹‰•ƒ”‡”ǡˆ‘”†‹†›”‡‡•ƒŽ’¤
‰”§•Ǥ‡”ƒ˜‡†‡•‹‡
’‡•–‹…‹†‡”ǡ‘‰†‡”‰Þ†•‡•
udelukkende med organiske
gødninger, hvilket er godt
ˆ‘”„‹‘†‹˜‡”•‹–‡–‡Ǥ
I bund og grund handler hele denne
historie om, hvordan vi driver vores
landbrug. Regler kommer til verden
ud fra ønsket om at styre en adfærd,
og hvorvidt der er behov for at regulere, handler om, hvad der sker, hvis
reglen ikke eksisterer. I Økologisk
Landsforening har vi arbejdet intenst
for, at alle stilles lige, økolog eller ej.
Det vil sige, drives et landbrug med
samme lave gødningsniveau, som vi
gør i økologien, så kan det fritages fra
reglen, hvis arealet samtidig afgræsses. Om det lykkes ved jeg i skrivende
stund endnu ikke, men jeg ved, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet
ser seriøst på vores forslag.
Og så skal vi huske, at uanset om det
lykkes at stille alle lige, så er økologi
i sig selv en miljøregulering. Vi har
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
[email protected]
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
[email protected]
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
[email protected]
87 32 27 23
Journalist
Karen Munk Nielsen
[email protected]
87 32 27 28
ERHVERV
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
[email protected]
Tryk
Skive Folkeblad
ikke alene et lavere gødskningsniYHDX PHQ RJVn VDPOHW VHW ÁHUH DIgræsningsmarker, fordi dyrene skal
på græs. Der anvendes ikke pesticider, og der gødskes udelukkende
med organiske gødninger, hvilket er
godt for biodiversiteten. Alle disse
forhold spiller positivt ind på §3-arealerne.
'HUHUGHUIRUÁHUHJUXQGHWLODWUHJlen ikke er nødvendig hos økologer.
Tænk også på, at det er en forkert og
diskriminerende anvendelse af vores sprog at fremstille en driftsform,
hvor man bevidst vælger et lavere
gødningsniveau, som en form for
en undtagelse. Og netop derfor har
Økologisk Landsforening tidligere
talt for at få en selvstændig miljøregulering af økologer. Økologer skal
ikke reguleres med reference til det
konventionelle landbrug, økologien
skal reguleres med reference til den
økologiske driftsform. Kun det kan
give os en enkel og logisk regulering
med fair udviklingsmuligheder.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: [email protected]
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
24. april 2015 nr. 565
ØKOLOGI & ERHVERV
3
SKREVET OM ØKOLOGI …
INDHOLD:
AKTUELT
4
Økologisk marketingschef
” Når ministeren ønsker at øge salget af økologiske fødevarer for at
4 Bråskovgård Efterskole omlægger til økologi
5 Kan du se din mad i øjnene?
Forskellige holdninger til dyrevelfærd blev hovedtemaet, da Verdens
Største Højskole inviterede til debat i Spiseriet på Steensgaard.
gøre os danskere sundere, går han fra at være minister for hele landbrugssektoren til økologisk marketingchef.
POUL HENRIK PRAHL, LANDMAND NÆSTFORMAND LANDBOFORENINGEN GEFION, SORØ. JYLLANDSPOSTEN. 20. APRIL 2015.
5 Landbruget har kurs mod paradigmeskift
Susanne Hovmand efterlyser dialog og større balance mellem forbrugernes ønsker og produktionen i dansk landbrug
6 Fra Slam til biogødning
Landbrugets organisationer er ikke enige om at recirkulerede næringsstoffer fra byerne skal gøde økologisk landbrug.
Hjernevask af kunderne
” Men hvad sker der så hos Coop for tiden? Jo, koncernen har sat sig
for at opdrage befolkningen til at elske økologien, og i den anledning
er man sandelig parat til at forære penge væk. 200 mio. kr. er afsat til
nedsatte priser og tilhørende hjernevask af kunderne.
O. DÜRR JENSEN GL. LANDEVEJ 188, HERNING. JYLLANDS-POSTEN. 20. APRIL 2015.
͹ ކ‡˜ƒ”‡ˆ‘”Ž‹‰•–›”‡”˜‡ŒŽ‡†‹‰
5HJHULQJHQKDULQGJnHWEUHGSROLWLVNDIWDOHRPHWÀUHnULJWI¡GHYDUHforlig. I alt afsættes der 354 mio. kr. og bevægelsen væk fra kontrol
og hen mod mere vejledning fortsætter.
men det her handler ikke kun om prisen.
‡–Šƒ”˜‹„‡˜‹•–Ǥ‹Šƒ”„ƒ”‡ϐŽ›––‡–”—†–’¤˜ƒ”‡”‡Ǥˆ‘”˜‡Œ‡
bruger vi mere end 400 millioner kroner i direkte støtte til økologisk
produktion. Og jeg tror mere på den direkte støtte. Vi skal bruge vores
penge med omtanke, og i forvejen er vi det land i verden, der bruger
ϐŽ‡•–’‡‰‡’¤Þ‘Ž‘‰‹Ǥ‰Œ‡‰•–‘’’‡”Œ‘‹‡‡†ƒ––ƒŽ‡‘Þ‘Ž‘‰‹
‘‰†›”‡˜‡Žˆ§”†—Ǥ
DAN JØRGENSEN, FØDEVAREMINISTER. FYENS STIFTSTIDENDE. 19. APRIL 2015.
MARK OG STALD
9 Småkalve behandles oftest
9 Fodsvidninger kan koste anbefalingsmærke
8
På Sødam har en alt for høj andel af gårdens kyllinger haft problemer
med trædepudesvidninger. Forsætter det, mister gården sit anbefalingsmærke fra Dyrenes Beskyttelse.
ŒƒŽŽ‡•‡”›‡”’¤Þ‘Ž‘‰‹
10 Krabber er hønsefoder
“
I jagten på methionin til økologiske høns har eksperterne et godt øje til
havets frugter. Krabbemel er afprøvet i fodringsforsøg med høns med
godt resultat men løser ikke alle problemer.
Coop står for 50 procent af salget af økologiske produkter i Danmark, men der er utrolig
stor forskel fra by til by og egn til egn. Den er
klart størst i Aarhus og den indre del af København, hvor
det økologiske salg begge steder udgør 29 procent. Så er
der steder, hvor salget er langt mindre, som eksempelvis
her i Hjallese. Men med det her forsøg kan vi rykke vores
økologiske mål, og vi er allerede i gang med at indfri den
ambition.
ͳͳ –”ƒ†”ƒ„„‡”‰‡‡”‡”ϐ‹•‡”‡
12 RotoWeed klarede ikke lerjorden
ͳʹ ƒ‰‹Þ‘Ž‘‰‹•„‹‘‰ƒ•Ǧ„›‰‰‡”‹
To et halvt år efter tilsagn om tilskud kommer byggeriet af det første
økologiske gårdbiogasanlæg endelig i gang.
13 Mere mælk - sundere kalve
13 Arla får travlt
Arlas mål om at øge indvejningen af 150-200 mio. kg økologisk mælk i
løbet af få år betyder, at omlægningen skal i gang lige nu.
ͳͶ ކƒ‹‡”‡”‡‡†›”
›”Ž§‰‡”„ƒ‡”ލ‘Ž‘‰‡”‘’
Såvel dyrlæger som apoteker og
PHGLFLQDOÀUPDHUHUHQLJHPHG¡NRlogerne i, at det er hensigtsmæssigt
og forsvarligt at udlevere afmålt medicin til landmænd, der skal efterbehandle syge dyr.
15 Køernes kronede dag
MAD OG MARKED
ͳ͸ ‘‘’•—Ž‹ƒ”‹•‡ϐŽƒ‰•‹„
Mad Cooperativet er Coops nye laboratorium og en fysisk realisering
af tankerne bag dagligvaregigantens ambitiøse madmanifest
17 Dan boostede øko-salget
Fødevareministeren løftede økologisalget i Superbrugsen i Hjallelse
med 49 procent, men indtjeningen fulgte ikke helt med
Det handler ikke kun om prisen
” Spørgsmålet om differentieret moms er en relevant diskussion,
17
PETER HØGSTED, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I COOP. FYENS STIFTSTIDENDE. 19. APRIL 2015.
Den reelle løsning
” ‹Šƒ”‹‡„”—‰ˆ‘”ƒ–•’‹•‡†›”•”‘’’‡ǡ§‰‡ŽŽ‡”‘†‡”§Ž
for at leve godt og sundt. Den reelle løsning på de etiske problemstilŽ‹‰‡”ǡ†‡”‡”ˆ‘”„—†‡–‡†ƒ–„”—‰‡†›”•‘’”‘†—–‹‘•‹†Ž‡”ǡ‡”
†‡”ˆ‘”‹‡Þ‘Ž‘‰‹‘‰”‡ˆ‘”‡”ǡ‡ƒ–ƒˆ•ƒˆˆ‡—†›––‡Ž•‡Š‡Ž–Ǥ
MATHIAS ELRØD MADSEN, BA, SCIENT. SOC. MEDLEM AF DYRERETTIGHEDSFORENINGEN GO
VEGAN. POLITIKEN. 18. APRIL 2015.
Hvorfor
” ˜‘”ˆ‘”‡”†‡–†‡Þ‘Ž‘‰‹•‡˜ƒ”‡”ǡ†‡”•ƒŽ•–¤’¤•’‡…‹ƒŽŠ›Ž†‡”
‹†‡ϐŽ‡•–‡•—’‡”ƒ”‡†‡”ǫ˜‘”ˆ‘”‡”†‡–ލ‘Ž‘‰‹•‡˜ƒ”‡”ǡ†‡”•ƒŽ
være pakket ind i plastic og mærket, som om der var noget galt med
dem? Hvorfor er det ikke de varer, der har fået kunstgødning og sprøjtegift, der skal deklarere sig? Økologiske fødevarer er bare det, som
vores bedsteforældre kaldte ” mad”.
TORSTEN GEJL, SPIDSKANDIDAT FOR ALTERNATIVET I NORDJYLLAND. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE.
16. APRIL 2015.
18 Thise – lige til at spise
Jacob Jensen Design har brugt et år til at udvikle en ny designmanual,
VRPVNDOJLYHDOOH7KLVHVSURGXNWHUHQI OOHVJUDÀVNLGHQWLWHW
19 Coop og Sødam danner partnerskab
Sødam Fjerkræslagteri forventer årligt a skulle slagte op mod en mio.
økologiske og fritgående kyllinger for at dække behovet
ʹͲ ’‹•‡”‹‡–•ƒ„‡”–”ƒϐ‹‹„—–‹‡
+YLVPDQ¡QVNHUDWVNDEHPHUHWUDÀNLVLQJnUGEXWLNNDQGHWY UHHQ
rigtig god ide at indrette en eller anden form for spisested i forbindelse med butikken
21 Økologihaven vokser videre
På seks år er det økologiske væksthusareal hos Økologi Haven ApS
vokset fra 2.500 til 15.000 kvm
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
Ny frist
for nye 5-årige tilsagn
TILSKUD: Hvis man søger nyt
tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer 2015 eller Økologisk
Arealtilskud i Fællesskemaet, har
man mulighed for at indsende
ændringer til ansøgningen om nyt
tilsagn frem til onsdag 29. april
2015 kl. 16.00.
Det er dog et krav, at man har
indsendt et fællesskema, hvor
man har søgt om tilsagn til
mindst én mark pr. tilsagnsordning samt evt. grundbetaling mv.
senest 21. april 2015, kl. 23.59.
Muligheden for at tilføje nye marker til ansøgningen om tilsagn
indføres, fordi NaturErhvervstyrelsen har modtaget en række
tilbagemeldinger fra landmænd
og konsulenter om, at ansøgningen til nyt tilsagn og udbetaling til
de 5-årige ordninger og specielt
Økologisk Arealtilskud har været
meget besværlig.
Det er ikke mindst overgangsordningerne i forhold til de tidligere
etårige ordninger, som har givet
besvær. Det betyder, at det vil
være svært for ansøgerne at
få alle ansøgningerne færdige,
inden ansøgningsfristen udløber
21. april 2015. Derfor giver NaturErhvervstyrelsen dispensation
til, at man kan tilføje nye marker
til sin ansøgning om tilsagn.
Ansøgningsfristen for Fællesskemaet i øvrigt, herunder ansøgning
om grundbetaling, er uændret.
Food for Cities
KONFERENCE: Den første konference om urbane bæredygtige fødevaresystemer, ”Food for Cities”,
afholdes i København 28. april.
Formålet med konferencen er at
udforske byers rolle i bæredygtige fødevaresystemer og hvilke
muligheder vi har for at udvikle et
demokratisk fødevaresystem, der
skaber sammenhængskraft mellem land og by til gavn og glæde
for samfundet og planeten.
Programmet består af indspark
og visioner fra talerstolen fra
bl.a. Per Kølster, formand for
Økologisk Landsforening, Tim
Lang, professor of Food Policy,
City University London, Emile
)ULVRQFKDLURIWKH,QW6FLHQWLÀF
Committee of the Daniel and
1LQD&DUDVVR)RXQGDWLRQPÁ
der skal danne grundlag for en
visionær dialog.
Konferencen henvender sig til
alle, der arbejder med medborgerskab, innovative velfærdsløsninger, undervisning, græsrødder,
forandringsprocesser, madkultur, formidling, politikudvikling,
omlægning, forvaltning i det
offentlige eller staten inden for
det multidisciplinære felt omkring
undervisning, sundhed og bæredygtighed.
AKTUELT
24. april 2015 nr. 565
Bråskovgård Efterskole
omlægger til økologi
I smørhullet mellem
Horsens, Juelsminde
og Vejle ligger den lille
landsby Bråskov, og her
ϐ‹†‡”ƒ”¤•‘˜‰¤”†
Efterskole, som blandt
andet har 70 ha jord og
en landbrugslinje. Jord
og undervisning skal nu
omlægges til økologisk
produktion
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Der kan være mange gode grunde til
at omlægge et landbrug til økologisk
drift. På Bråskovgård Efterskole er
der to – om end den ene nok er lidt
speciel.
- Det er jo startet i køkkenet, som
har det økologiske spisemærke i
bronze. De vil gerne have økologiprocenten højere op, og da skolen næsten er selvforsynende med kød og
grøntsager, er det jo ikke så mærkeligt, at køkkenpersonalet har presset
på for at få os til at omlægge landbruget, konstaterer Svend Jørgen
Smidstrup, der er driftsleder på landbruget og underviser for 28 elever på
efterskolens landbrugslinje.
Den anden grund er en af efterskolens smukke gamle bygninger,
der til daglig kaldes ’højskolen’;
men som ikke er blevet vedligeholdt
i mange år. Bygningen er fredet og
kan ikke rives ned, og skolen har
ikke det store beløb, det koster, at
renovere bygningen.
- Vi ønsker derfor at søge om
økonomisk støtte til ombygningen
i forskellige fonde; men de giver jo
ikke bare penge til bygningsvedligeholdelse på en privat efterskole,
fortæller Svend Jørgen Smidstrup og
fortsætter:
- Vi har derfor udviklet et nyt koncept – Fra jord til bord – som skal
være et nyt tilbud på skolen.
Åben for lokalområdet
Fra jord til bord kommer dels til at
indeholde en ny kokkelinje på Bråskovgård Efterskole, hvor eleverne
Da Svend Jørgen Smidstrup blev uddannet til landmand, var der ikke økologi på skemaet; men han er sikker på, at
hans bedstefar ville have kunnet lære ham en del, for selvom man ikke kaldte det økologisk drift, da han drev Lysegård, så var det dét, det var.
selv skal deltage aktivt i at dyrke de
råvarer, de skal lære at tilberede.
Derudover skal undervisningslokalerne, der skal indrettes i ’Højskolen’,
også bruges til at invitere elever fra
andre skoler til kokke- og madlavningsworkshops.
- Ved at åbne ’Højskolen’ for lokalområdet samtidig med, at vi påtager
os en formidlingsopgave, hvor eleverne lærer om råvarekvalitetens betydning for den færdige mad, løfter
vi en samfundsnyttig opgave, som vi
håber, der er fonde, der vil støtte, siger Svend Jørgen Smidstrup.
Heste, køer og får
Mens Svend Jørgen Smidstrup fortæller om planerne, viser han rundt
på Bråskovgård Efterskole. Under
vejs støder vi på en kvinde med en
trillebør. Hun hedder Lene Barsballe
og er leder for efterskolen hestelinje,
som også vil blive omfattet af den
kommende omlægning til økologi.
Ud over hestene er der limousinekvæg og får på skolen, og Svend Jørgen Smidstrup drømmer om også at
NXQQH O JJH K¡QV WLO ÁRNNHQ DI G\U
på skolen.
Jorden er fordelt på ca. 10 ha
med skov, som efterskolens jagtlinje
bruger til undervisningen, godt og vel
andre 10 ha er bebygget eller udlagt
til park. De sidste godt og vel 40 ha
er i omdrift med korn og græs samt
ca. 1 ha med grøntsager til efterskolens køkken.
Konsulentbistand
Svend Jørgen Smidstrup kan i en
alder af 61 år se tilbage på et langt
landmandsliv. Først som selvstændig svine- og hvedeavler på slægtsgården ’Lysegård’ ved Stouby, og de
seneste ti år som driftsleder og lærer
på Bråskovgård Efterskole.
- Som landmand var jeg med til at
udvikle nye områder, og de seneste ti
år har jeg haft meget stor glæde ved
at arbejde med børn. Nu kommer jeg
så til at bruge de sidste par år af mit
arbejdsliv på at starte omlægningen
af Bråskovgård Efterskoles jorder til
økologi, og det glæder jeg mig til,
siger Svend Jørgen Smidstrup og tilføjer:
- Men da jeg blev uddannet til
landmand, var der ikke økologi på
skemaet, og jeg har ikke tidligere
arbejdet med økologisk dyrkning.
Min bedstefar ville helt sikkert have
kunnet lære mig en del, for selvom
man ikke kaldte det økologisk drift,
da han drev Lysegård, så var det dét,
det var. For der fandtes ikke andre
metoder dengang.
Svend Jørgen Smidstrup har derfor kontaktet Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling, som har
sat omlægningskonsulent Mads S.
Vinther på opgaven med at hjælpe
Bråskovgård Efterskole gennem en
vellykket omlægning.
- Det er en meget spændende
omlægningsopgave, som jeg glæder
mig til at arbejde med, siger Mads S.
Vinther og fortsætter:
- Landbruget på Bråskovgård Efterskole er spændende, fordi det
både er et landbrug og et klassevæUHOVHKYRUHQÁRNVNROHHOHYHUEOLYHU
introduceret til landbruget. Det er
fantastisk at denne introduktion
fremover kommer til at tage afsæt i
det økologiske jordbrug. Derudover
har Bråskovgård Efterskole en meget stor fordel deri, at de er sikre på
at kunne afsætte alle de produkter,
de dyrker.
Det er denne bygning, der er den ene af to gode grunde til, at Bråskovgård Efterskole omlægger sin jord til økologisk drift ….. til glæde for efterskolens dyr.
AKTUELT
ØKOLOGI & ERHVERV
24. april 2015 nr. 565
5
Fødevareminister Dan Jørgensen styrede
debatten, da de konventionelle landmænd f.v.
Lars Ulrich, Jens Himmelstrup og Torben Poulsen tog den etiske temperatur på fødevareproduktionen sammen med økologerne Henning
Wiesinger fra Steensgaard, Susanne Hovmand
fra Knuthenlund og Thomas Harttung fra
Aarstiderne.
Landbruget har kurs
mod paradigmeskift
Kan du se din mad i øjnene?
Susanne Hovmand
efterlyser dialog og
større balance mellem
forbrugernes ønsker og
produktionen i dansk
landbrug
DEBAT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Forskellige holdninger
til dyrevelfærd blev hovedtemaet, da Verdens
Største Højskole inviterede til debat i Spiseriet
på Steensgaard
DEBAT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
gerne ser landbruget dreje ind på en
mere bæredygtig kurs.
- Jeg tror på, at hvis man som vi
gerne vil have en stor fødevareproduktion, så er det også fair at sige, at
vi har et etisk ansvar. Den måde, vi i
dag producerer kød, mælk og æg på,
er ikke helt perfekt.
Dermed sigtede ministeren til
svin, som lever hele livet på betongulve, høns i små bure og køer, som
aldrig kommer på græs.
Der var fyldt til sidste stol, da Spiseriet på det fynske øko-gods i sidste
weekend dannede rammen om en
paneldebat mellem tre konventionelle og tre økologiske landmænd
under overskriften: ’Kan du se din
mad i øjnene?’
På forhånd var der lagt op til et
favntag med de grundlæggende
etiske og moralske spørgsmål i moderne fødevareproduktion, og da
dagens ordstyrer, fødevareminister
Dan Jørgensen (S), overlod ordet til
SDQHOHW NUHGVHGH GH ÁHVWH RUG RP
dyrevelfærd og medicinering.
Fødevareministeren havde forinden brugt en del tid på at rose det
konventionelle landbrug for at have
IRUEHGUHW VLJ Sn ÁHUH SXQNWHU PHQ
samtidig pointerede han, at der stadig er store udfordringer, som skal
løses, hvis vi skal bevare biodiversiteten i naturen og sikre miljøet.
Rendyrket liberalisme
Svineproducent Torben Poulsen så
noget lysere på situationen i de konventionelle stalde.
- For mig er god dyrevelfærd, når
mine dyr trives. Dan har set mine
grise. Han synes ikke, at det så godt
ud, når en so er blevet insemineret
RJVNDOVWnÀUHXJHULVLQJOHERNVWLO
fostrene har sat sig fast. Dan synes,
det ser meget bedre ud, der hvor de
går i grupper. Så må jeg sige, at det
ligner god socialdemokratisk politik,
at jeg beskytter soen i en boks. Dér,
hvor de går i grupper, er det rendyrket liberalisme. Det er den stærkes
ret. De svage får ikke noget. Når vi
påtager os et ansvar for at arbejde
med dyr, er det vigtigt, at vi gør det
bedre end dyrene kan ude i naturen,
sagde Torben Poulsen med henvisning til, at dødeligheden er lavest i
det konventionelle landbrug.
Vi har et etisk ansvar
- Vi kæmper med store problemer.
Det er ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen af arter. Hvert eneste år
uddør der planter og dyrearter, så vi
er stadig et godt stykke fra at være i
en acceptabel situation, sagde Dan
Jørgensen.
Han nævnede iltsvind, ammoniakfordampning og pesticidforurening
som de største miljøsyndere, og selv
om det efter hans opfattelse ikke giver nogen mening at drømme om, at
hele landet bliver omlagt til økologi,
efterlod han ingen tvivl om, at han
Der skal være mad til alle
Værten Henning Wiesinger erkender,
at dødeligheden er større hos økologerne. Af samme grund arbejder
Steensgaard Gods på at avle søer,
der får færre grise.
- Vores kuld er i gennemsnit på
10-12 grise. Nogle konventionelle
vil nok mene, at det er en ren katastrofe, men vi synes, at det er rigtig
godt, for en so har kun 14 patter, og
der skal være mad til alle. Det giver
større og mere robuste dyr, og vi ligger under landsgennemsnittet for
dødelighed, og vi behøver ikke at
bruge en masse antibiotika for at
holde liv i dyrene.
Han betragter grisen som et socialt dyr, der har brug for at kunne
udleve sine instinkter, og han ser det
som en af de største udfordringer, at
den økologiske produktion er baseret på den samme genetik som den
konventionelle.
- Vi har avlet os frem til en so, som
får så mange grise som muligt. Så
bliver de enten lagt ihjel eller smutter
ud af hytten, hvor de risikerer at dø
af kulde eller bliver taget af rovdyr,
sagde Henning Wiesinger.
Sammen med de øvrige økologer
i panelet efterlyste han en større
åbenhed over for kravene om bedre
dyrevelfærd. Det udløste et spørgsmål fra Dan Jørgensen:
Nationalistisk dyrevelfærd
- Hvis vi bliver ved med at hæve kravene til dyrevelfærden i Danmark,
vil vi ende med at producere langt
færre svin, men verden vil spise lige
så mange svin. Så vil de bare blive
produceret i Polen eller Ukraine. Så
er det en form for nationalistisk dyrevelfærd, I vil have? Hvis grisen er
dansk, skal den have det godt, hvis
den er ukrainsk er det ligegyldigt,
spurgte ministeren.
- Under ingen omstændigheder,
fastslog Susanne Hovmand-Simonsen.
- For mig er det økologiske projekt
et verdensomspændende projekt.
Den økologiske bølge, vi ser i Danmark, ser vi i hele verden. Hele verden
efterspørger økologiske fødevarer.
Derfor købte hun heller ikke kritikernes argumenter om, at Danmark
vil miste en masse arbejdspladser
og eksportindtægter, hvis en større
del af produktionen bliver økologisk.
Thomas Harttung fra Årstiderne
var enig i den betragtning.
- Det interessante ved den økologiske eksport er, at den sker i et marked, som vokser med 60 mia. kr. om
året. Så der er ingen farer for, at vi
mætter det marked foreløbigt.
- Hvor er det, vi vil hen med dansk
landbrug, spurgte Susanne Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund
Gods retorisk under debatten på
Steensgaard Gods.
Hun fornemmer, at dansk landbrug står foran et paradigmeskift,
hvor forbrugerne i højere grad efterspørger lokale produkter, bæredygtighed og kvalitet frem for lave priser.
- Vi står i alt fald over for nogle store udfordringer. Det gør vi som branche, det gør vi som økologer, det gør
vi alle sammen. En af de udfordringer, vi står overfor, er, at der måske
ikke er så stor samhørighed mellem
landbruget og de forbrugerne, som
køber vores produkter, sagde Susanne Hovmand-Simonsen.
Ryk frem i bussen
Hun opfordrer de danske fødevareproducenter til at rykke frem forrest
i bussen og deltage i debatten og
være med til at eksperimentere og
SU¡YHDWÀQGHQ\HO¡VQLQJHUSnQRJOH
af de udfordringer, landbruget står
overfor.
Hun ser det som en vigtig mission
at få genskabt balancen mellem producenter og forbrugere.
- I gamle dage var der masser af
ansatte i landbruget. Om sommeren
var der mange, som rejste på landet og hjalp til. I dag er der ikke ret
mange ansatte i branchen, og der
er meget større distance mellem os,
der producerer, og de folk, der køber
vores varer. Derfor har forbrugerne
måske ikke helt forstået, hvad det
er, vi går og laver, og det er også et
spørgsmål, om vi som branche er
gode nok til at lytte til, hvad forbrugerne vil have, sagde Susanne Hovmand.
Kend fremtidens kunder
Thomas Harttung fra Aarstiderne er
enig i, at en af nøglerne til succes
for fremtidens fødevareproduktion
handler om en tættere dialog med
kunderne. En dialog som Aarstiderne har dyrket med succes med de
30.000 kunder, som hver uge får
leveret økologisk mad fra den landsdækkende abonnementsordning.
- Det handler om at tro på, hvem
ens kunder er. Jeg tror, at dansk
landbrug kan gøre sig selv en tjeneste ved at tænke grundigt over, hvem
der er fremtidens kunder om 30-50
år, og hvad det er for et landbrug,
de vil være villige til at støtte med
deres forbrugerkrav. Hvis vi spørger
vores nuværende kunder om, hvad
deres børn skal spise, så vil vi få et
helt andet landbrug, sagde Thomas
Harttung.
Efter en kort rundvisning på Steensgaard endte Dan Jørgensen i godsets
VODJWHULKYRUVODJWHUPHVWHU6WHSKDQ0+DÁLVFKLQVWUXHUHGHKDPLKYRUGDQ
man laver minister-medister. En øvelse som voldte visse problemer for fødevareministeren.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
24. april 2015 nr. 565
Fra slam til biogødning
Landbrugets organisationer er ikke enige om at
recirkulerede næringsstoffer fra byerne skal
gøde økologisk landbrug
RECIRKULERING
AF IRENE BRANDT
Næringsstofferne skal tilbage til
den økologiske landbrugsjord. Det
er Økologisk Landsforening, ØL, og
Landbrug & Fødevarer, L&F, enige
om. Men L&F tøver med at åbne
for at gøde med slam fra rensningsanlæggene på økologiske marker.
Samtidig har ØL lagt modstanden
bag sig, og foreningen støtter i dag
en ændring i de danske økologiregler, så næringsstofferne fra husholdningsaffaldet og renseanlæggene
kan komme tilbage til markerne.
Uenigheden blev italesat på årsmødet i Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer
til jordbrugsformål, BGORJ.
- I den ideelle verden recirkuleres
næringsstoffer via bi- og restprodukter fra økologisk produktion, men vi
kan ikke starte dér. Vi må starte med
princippet og få opbygget systemet
til recirkulering, sagde fagpolitisk
chefkonsulent Sybille Kyed på årsmødet.
Hun fremhævede tre faktorer,
som er årsag til, at recirkulering af
næringsstoffer ikke er udbredt i det
økologiske landbrug i dag.
- For det første har vi en pragmatisk anvendelse af konventionel
KXVG\UJ¡GQLQJ VRP ÀQGHV L ULJHlige mængder, landmanden kender
kilden, og den er billig. Den måde,
vi håndterer affald på, er en anden
forhindring, for vi forurener affaldet
med stoffer, der ikke hører hjemme
på markerne. Og endelig er EU’s regler for brugen af recirkulerede næringsstoffer på økologiske marker og
den danske forvaltning af EU’s regler
en hindring, sagde Sybille Kyed.
Behovet for recirkulerede næringsstoffer er størst i de landsdele,
hvor der er langt mellem de økologiske husdyrbedrifter.
- Her kan man udfase den konventionelle gylle, hvis recirkuleret affald
er tilgængeligt, sagde Sybille Kyed.
Ny sprogbrug
BGORJ har siden 2006 arbejdet for
at nyttiggøre miljørigtig anvendelse
af organiske ressourcer; men den
organiske ressourcer gemmer sig
bag ordet ’slam’, hvilket ikke baner
vej for en succes. På foranledning af
Næringsindholdet i biogødning og biokompost:
Et tons biogødning indeholder typisk ca.
ɻ 22 % tørstof
ɻ 11 kg kvælstof/tons
ɻ 7 kg fosfor/tons
ɻ 1 kg kalium/tons
ɻ En lang række mikronæringsstoffer
daværende miljøminister Ida Auken
har BGORJ udgivet en pjece, som
beskriver fordelene ved de organiske
ressourcer – og ved samme lejlighed
har BGORJ omdøbt ’slam’ til ’biogødning’.
Den nye sprogbrug blev præsenteret på årsmødet. Det afholdt dog
ikke Sybille Kyed fra at komme med
en kontant udmelding:
- Slam af den rette kvalitet vil vi
gerne have tilbage til de økologiske
marker, sagde hun.
- Vi er mere skeptiske end Økologisk Landsforening over for spildevandsslam. Forbrugerne er skeptiske, og det tager vi hensyn til,
svarede seniorkonsulent Lars Holdensen fra L&F, Økologi. Han tilføjede:
- Men vi er opmærksomme på
potentialet i spildevandsslam. Dog
HUYLPHUHRULHQWHUHWPRGGHDÁHGWH
produkter fra spildevand - for eksempel struvit og kildesorteret husholdningsaffald.
Margrethe Askegaard er specialkonsulent inden for økologi i SEGES.
Hun havde en anden holdning:
- Hvis økologien skal udvikle sig
uden konventionel husdyrgødning,
er der ikke nogen vej uden om recirkulering af spildevand. Det kildesorterede husholdningsaffald er godt,
men det dækker ikke behovet - og
slet ikke når arealet skal fordobles
inden 2020, sagde hun.
Indgår i Økologiplanen
Sybille Kyed lagde i sit indlæg vægt
på, at der faktisk er en hel del, som
er tilladt:
- For eksempel komposteret og
forgæret kildesorteret husholdningsaffald og organisk renovation og
dagrenovations-lignende affald. Men
den viden har de økologiske landmænd og de virksomheder, der ligger inde med de potentielle restprodukter, ikke. Samtidig sker der det,
at meget af denne type affald, som
kunne bruges på økologiske jorde, i
dag ender i biogasanlæggene. Det er
ikke et problem i sig selv; men det
bliver det, hvis biogasanlæggene
blander produkter i biomassen, som
økologer ikke må bruge. Vi har derfor
et stort ønske om, at biogasanlæggene får viden om økologi og tager
højde for økologi, så vi kan få adgang
til biogasgylle i de husdyrfattige områder, sagde Sybille Kyed.
For at fremme økologernes adgang til den biogødningen og biokompost, der fremstilles af de recirkulerede affaldsprodukter, har
ØL lagt stor vægt på at regeringens
Økologiplan indeholder en indsats
omkring næringsstofforsyning.
- Og der et lykkedes, sagde Sybille
Kyed
Økologiplanen understreger, at
en af økologiens grundstene er at
bevare eller øge jordens frugtbarhed
gennem recirkulering af organisk
materiale og næringsstoffer, og at
økologiske landmænd har brug for
ÁHUHQDWXUOLJHDIIDOGVSURGXNWHUVRP
gødning. Regeringen lover derfor
også at undersøge, hvordan økologer
får bedre adgang til næringsstoffer.
- Ideologien bag økologien er
baseret på recirkulering. Derfor er
vi nødt til at få næringsstofferne tilbage. Og slam er faktisk bedre undersøgt end husdyrgødning, sagde
Sybille Kyed.
Deklaration mangler
Det er blandt andre Miljøstyrelsen,
der arbejder med at afdække kvaliteten af det organiske affald. Styrelsen
har derfor undersøgt dagrenovation
og organisk affald. Dyrlæge Linda
Bagge fra Jord & Affald i Miljøstyrelsen præsenterede undersøgelsen på
årsmødet.
Hendes slides viste, at indholdet
af tungmetaller og miljøfremmede
stoffer hverken i den kildesorterede
organiske dagrenovation eller i madaffaldet fra servicesektoren tilnærmelsesvis var i nærheden af grænseværdierne i Slambekendtgørelsen.
- Men det er en udfordring at
skaffe deklaration for kvaliteten af
det kildesorterede organiske affald.
Ligesom der var problemer med, at
der var synlige urenheder i form af
glas, plast og metal i affaldet, hvilket
forringer kvaliteten af slutproduktet,
sagde Linda Bagge.
Torben Forskov, miljømedarbejder i Solrød Kommune, ønskede at
vide, om miljøstyrelsen havde målt
for medicinrester i affaldet.
- I denne type affald, er der ikke
medicinrester – med mindre at borgerne ulovligt smider medicinrester
ud som husholdningsaffald. Til gengæld kan medicin spores i spildevandet. Og derfor vil der sandsynligvis
kunne måles rester af medicin i slam
og i den konventionelle husdyrgødning, sagde Linda Bagge.
BGORJ har udgivet en hvidbog
om spildevandsslam, hvoraf det
fremgår, at beregninger tyder på at
slam tilfører mindre mængder af for
eksempel østrogen til landbrugsjord
end både kvæggylle og svinegylle.
Og at indholdet af antibiotika også
er højere i gylle end for spildevandsslam.
Et tons biokompost indeholder typisk ca.
ɻ 60 % tørstof
ɻ 9 kg kvælstof/tons
ɻ 6 kg fosfor/tons
ɻ 5 kg kalium/tons
ɻ En lang række mikronæringsstoffer
Kilde: BGORJ
Sådan vil regeringen forbedre recirkulering
af næringsstoffer:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, så myndigheder, erhverv
og organisationer kan arbejde sammen om at øge økologers adgang til plantenæringsstoffer, herunder særligt fra kildesorteret
husholdningsaffald og organisk affald fra servicesektoren.
Regeringen får afdækket muligheden for tilbageførsel af næringsstoffer til økologien.
Regeringen vil i forbindelse med ressourcestrategien se nærmere
på, hvordan næringsstoffer - herunder fosfor - i det organiske affald kan udnyttes bedre i økologien.
Regeringen vil arbejde for recirkulering af næringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand, så de kan genanvendes i for eksempel økologisk produktion.
Kilde: Økologiplan Danmark - sammen om mere økologi
1nUUHQVQLQJVDQO JJHQHHUI UGLJHPHGDWEHKDQGOHVSLOGHYDQGHWVHQGHVHQVWRUGHODIGHWVODPGHUÀOWUHUHVIUD
til forbrændingsanlæggene. Dermed går næringsstoffer tabt, som i stedet burde være vendt tilbage til landbrugsjorden. Foto: Mads Jensen/Scanpix.
AKTUELT
24. april 2015 nr. 565
Der er et stort potentiale for direkte
salg og etablering af små forarbejdningsvirksomheder på landet.
Mikroslagterier, -møller, -mosterier
og -bryggerier. Forbrugerne ønsker
at handle direkte med vores landmænd, og det giver bedre økonomi
i landbruget. Det skal bare gøres
lettere at etablere og drive små
fødevarevirksomheder og butikker
på landet.
Fødevareforlig styrker vejledning
‡‰‡”‹‰‡Šƒ”‹†‰¤‡–„”‡†’‘Ž‹–‹•ƒˆ–ƒŽ‡‘‡–ϐ‹”‡Ǧ¤”‹‰–ˆÞ†‡˜ƒ”‡ˆ‘”Ž‹‰ǤƒŽ–ƒˆ•§––‡•†‡”͵ͷͶ‹‘Ǥ”Ǥ‘‰
„‡˜§‰‡Ž•‡˜§ˆ”ƒ‘–”‘Ž‘‰Š‡‘†‡”‡˜‡ŒŽ‡†‹‰ˆ‘”–•§––‡”
]
AF IRENE BRANDT
5HJHULQJHQ KDU LQGJnHW HW Q\W ÀUH
årigt fødevareforlig med Enhedsli
sten, SF, Konservative, Venstre og
Dansk Folkeparti. Fødevareminister
Dan Jørgensen glæder sig over afta
len:
0HG GHW Q\H IRUOLJ NDQ YL VLNUH
et fortsat højt niveau for den danske
fødevaresikkerhed. Vi kommer til at
gå mere målrettet efter de brodne
kar, der gang på gang overtræder
reglerne samtidig med, at vi styrker
)¡GHYDUHVW\UHOVHQVUHMVHKROGVLJHU
Dan Jørgensen.
Også i Økologisk Landsforening
er der glæde over forliget, som på
væsentlige områder imødekommer
foreningens ønsker. For eksempel
lettes papirarbejdet, og kravene til
gårdsalg forenkles samtidig med, at
vejledningen og hjælp til nye fødeva
UHYLUNVRPKHGHURJVnJnUGEDVHUHGH
VODJWHULHUPRVWHULHURJP¡OOHUVW\U
kes.
9L NYLWWHUHU YDUPW IRU O\GK¡UKH
den. Følges denne politiske aftale ef
fektivt til dørs, betyder det, at vi vil få
ODQJW ÁHUH VPn I¡GHYDUHYLUNVRPKH
der i Danmark, også gårdbaserede
PLNURSURGXNWLRQHU RJ EXWLNNHU 'HW
skaber økonomisk liv og jobs i land
områder, siger Niels Ebbe, formand
for udvalget for økologiske gårdbutik
ker og lokalt salg i Økologisk Lands
forening.
Mindre bureaukrati
Politikerne har også handlet på et
ønske om lettelse af bureaukratiet
omkring det at drive en lille gårdba
seret virksomhed eller butik.
'HWNDQY UHVY UWIRUHWPLNUR
mosteri eller en gårdbutik at bokse
med regler og kontrol designet til
industrigiganter. Derfor er det glæ
deligt, at Fødevareforliget lover et
arbejde med forenkling af regler og
bedre vejledning til vores gårdba
“
Vi kvitterer
varmt for
lydhørheden.
Følges denne
politiske aftale effektivt til
dørs, betyder det, at vi vil
ˆ¤Žƒ‰–ϔŽ‡”‡•¤ˆÞ†‡˜ƒrevirksomheder i Danmark,
også gårdbaserede mikroproduktioner og butikker.
Det skaber økonomisk liv
og jobs i landområder
NIELS EBBE, FORMAND FOR UDVALGET FOR
ØKOLOGISKE GÅRDBUTIKKER OG LOKALT SALG I
ØKOLOGISK LANDSFORENING.
serede virksomheder og butikker.
Forhåndsgodkendelse af indretning
er en nødvendighed. Det er de færre
ste, der kan investere i indretning af
et lille slagteri, hvor der er risiko for
ƒ„‡ŽͳǤ
˜‡”•‹‰–‘˜‡”ˆ‘”Ž‹‰‡–•Þ‘‘‹ǡ‹‘Ǥ”ǤʹͲͳͷ1
Forliget indeholder
„ŽǤƒǤǣ
0LRNU
)RNXVHUHWNRQWURO 9LGHQWLOY NVW
)DLUNRQNXUYLONnU
Forbrugersikkerhed,
PLNURELRORJL
Forbrugersikkerhed,
NHPL
,DOW
ɻ Startpakke med vejledning
til fødevareproducenter
udvides med særlig infor
mation og vejledning til
gårdbaserede virksomhe
der, herunder om økologi.
ɻ Reglerne for gårdsalg
vurderes med henblik for
forenklinger.
ɻ Der igangsættes et pilot
projekt, som skal tilbyde
virksomheder mulighed for
forhåndsgodkendelse af
indretningen af fødevare
virksomheder.
,DOW
1 Fordelingen mellem indsatsområderne kan forskyde sig i forligsperioden, idet de forventede omkostninger til de forskellige indsatser hviler på estimater.
underkendelse fra myndighederne.
Vi ser også behov for at disse forenk
lede regler kontrolleres ensartet over
hele landet. Det er ikke det, vi ople
ver i dag, siger Niels Ebbe.
Af forligsteksten fremgår det, at
Startpakken, der blev introduceret
med vækstaftalen, fortsættes inklu
siv udvidet førstegangskontrol for
nye virksomheder med en fastsat
kontrolfrekvens, informationsmøder
rundt omkring i landet og nye online
muligheder, der giver nye virksom
heder mulighed for at komme godt
i gang. Startpakken udbygges med
særlig information vedrørende regler
for gårdbaserede virksomheder, her
under økologiske, og disse virksom
heder skal i højere grad vejledes.
Reglerne for gårdssalg skal vurderes
og lempes under hensyntagen til fø
devaresikkerheden, og hvor det er
hensigtsmæssigt.
Det er Fødevarestyrelsen, der står
for dette arbejde, og styrelsen er al
lerede i gang med arbejdet.
Stort potentiale i direkte salg
Ifølge seneste tal fra Danmarks
Statistik er antallet af gårdbutikker
i Danmark steget med 50 pct. over
de seneste to år. Økologer går foran
SFWDIGH¡NRORJLVNHJnUGHKDU
gårdbutik eller anden form for direk
te salg til forbrugerne. Det er langt
over gennemsnittet i landbruget på
syv pct.
'HUHUHWVWRUWSRWHQWLDOHIRUGL
rekte salg og etablering af små for
arbejdningsvirksomheder på landet.
0LNURVODJWHULHU P¡OOHU PRVWHULHU
RJ EU\JJHULHU )RUEUXJHUQH ¡QVNHU
at handle direkte med vores land
mænd, og det giver bedre økonomi
i landbruget. Det skal bare gøres
lettere at etablere og drive små fø
devarevirksomheder og butikker på
landet, siger Niels Ebbe.
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Styrket investering på
de økologisk landbrug
LANDDISTRIKTSAFTALE: En aftale
tirsdag mellem Regeringen, En
hedslisten og SF sikrer en styrket
støtte til investering i økologisk
landbrug, samt ny viden og næ
ringsstoffer, der forbedre udbytter
og økonomi.
$IWDOHQSnÀUHPLDNUWLOODQGEUX
get over tre år støtter investering
i stalde, naturgenopretning, og
styrket konkurrenceevne. Her
XQGHUVNDOLQYHVWHULQJHUSn
mio. kr. i økologisk landbrug, og
PLRWLOXGYLNOLQJRJLQQRYD
tion, styrke økologi og bidrag til
grøn vækst i landområder.
$IWDOHQVNDEHUQ\HPXOLJKHGHU
for de økologisk landmænd, der
har behov for at investere i nye
stalde og udstyr, udvikle nye pro
duktioner og innovativ praksis i
mark og stald, og udbrede de nye
idéer. Det giver bedre bundlinjer,
og bedre økologi. Og det bliver
mere attraktivt at lægge om,
siger Per Kølster, formand for
Økologisk Landsforening.
Per Kølster fremhæver særligt,
at politikerne var lydhør om
behov for udvikling af økologi,
KHUXQGHUDWÁHUHQ ULQJVVWRIIHU
bliver tilgængelig for de økologisk
landmænd.
$IWDOHQVW¡WWHU¡NRORJHULDW
VLNUHÁHUHQ ULQJVVWRIIHUIUD
by og naturarealer tilbage til de
økologiske marker. Det er meget
positivt, at der kommer støtte til
LQYHVWHULQJLNRPSRVWHULQJVRJ
recirkuleringsanlæg samt støtte
WLOQ\HYLGHQRJGHPRQVWUDWLRQV
projekter under erhvervsordnin
ger.
9L¡NRORJHUKDULNNHO¡VWDOOH
udfordringer, og vi er ikke færdige
med at udvikle økologi eller vores
landbrug. Derfor er vi glade for, at
økologi blev prioriteret i et ellers
stramt Landdistriktsbudget. Af
WDOHQÁ\WWHULQGVDWVHQLSURJUDP
met ud på vores landbrug, nu
KYRUPDUNHGVXGYLNOLQJHUÁ\WWHW
ud af programmet.
Per Kølster håber at investerings
støtte til økologisk landbrug
også får tilsvarende gang i den
ÀQDQVLHOOHVHNWRU
]‰‡–‘Ž§‰‹‰
ǦϐŽ‡”‡‡”˜‡Ž‘‡
Den største post på økologiom
rådet er støtte til landmænd der
lægger nye arealer om til økologi,
eller driver de økologiske hektar.
$IWDOHQHUVnOHGHVVDPWLGLJHQ
LQYLWDWLRQWLOÁHUHODQGP QGWLODW
være med og giver alle økolo
ger mulighed for at udnytte det
opsving, vi sammen har skabt på
PDUNHGHW0HMHULHUQHVODJWHULHU
møller og grøntvirksomheder
HIWHUVS¡UJHUÁHUH¡NRODQGP QG
0DUNHGHWHUPHGRJYLNDQ
P UNHDWÁHUHNRQYHQWLRQHOOH
landmandskollegaer efterlyser
omlægningstjek. De er meget
velkomne, siger Per Kølster.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
24. april 2015 nr. 565
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF MICHAEL TERSBØL, FAGLIG UDVIKLINGSCHEF,
ØKOLOGISK LANDSFORENING.
RECIRKULERING NU
Kommer drømmen om det store økologiske kredsløb til at
gå i opfyldelse? Vil næringsstofferne fra byers og borgeres
affald vende tilbage til markerne og erstatte de P- og K-næringsstoffer, der er solgt bort med de økologiske produkter?
Det er oppe i tiden at gentænke affaldsstrømmene, undskyld! - ressourcestrømmene, for nu hedder affald ikke
affald men ressourcer, og slam hedder ikke slam, men
biogødning.
Den politiske strømning er, at strømmen skal vendes,
næringsstofferne skal nu retur som komposteret eller
bioafgasset materiale i stedet for at blive brændt i affaldsforbrændingen. Mange kommuner og detailkæder er ved at
udvikle på deres muligheder for at afsætte deres organiske
affald fra hhv. husholdninger og butikker til behandling i
biogasanlæg, hvorefter det afgassede materiale kan bruges som gødning i landbruget. Det kommer jo som kaldet,
da økologiske landmænd i dag mangler næringsstoffer for
at kunne gøde afgrøderne optimalt, og landmænd, der vil
lægge om til økologisk drift, mangler dem endnu mere.
Biogasanlæg, som modtager og afgasser meget konventionel gylle, har en stor interesse i at modtage det organiske
affald. Det vil give et højere gasudbytte, og det vil gøre det
mere rentabelt at afgasse gylle, som har et lavt gasudbytte
pr. tons. Og der bygges for tiden lystigt på de store biogasanlæg. Energistyrelsen forventer, at biogasproduktionen
vil blive fordoblet i 2020 i forhold til 2012, og heraf udgør
biogas fra økologiske anlæg kun en meget lille del.
Økologiske biogasanlæg, der kan modtage organisk affald
fra samfundet, er nemlig endnu ikke etableret, og kun få
er på tegnebrættet, så vi må forvente, at recirkuleringen af
næringsstoffer vil gå gennem konventionelle biogasanlæg,
og at samfundets næringsstoffer er blandet sammen med
afgasset gylle fra det konventionelle landbrug. Det kan gøre
det til en stor udfordring at udfase konventionel husdyrgødning fra økologisk produktion, som branchen har formuleret
et mål om skulle starte med et første lille skridt i 2017.
I Økologiplan Danmark har regeringen formuleret, at man
vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at
sikre, at recirkulerede næringsstoffer kan komme ud og
gøre gavn på økologiske marker. Det haster med, at denne
arbejdsgruppe bliver nedsat og kommer i arbejde, for med
ÁHUHQ ULQJVVWRIIHUNDQGHQ¡NRORJLVNHSURGXNWLRQJRGW
blive større.
Antallet af dyrlægebehandlinger er generelt lavt, men økologerne fastholder alligevel, at udleveringen af for meget medicin skal
stoppe.
Dyrlæger bakker økologer op
Såvel dyrlæger som apote‡”‘‰‡†‹…‹ƒŽϐ‹”ƒ‡”‡”
enige med økologerne i, at
det er hensigtsmæssigt og
forsvarligt at udlevere afmålt medicin til landmænd,
der skal efterbehandle syge
dyr
MEDICIN
AF KAREN MUNK NIELSEN
Landbruget skal skrue antibiotikaforbruget ned med 15 pct., har politikerne netop besluttet. Et første skridt kunne være
at sørge for, at dyrlæger ikke udleverer
mere end nødvendigt til landmændene.
Økologerne har i årevis forsøgt at overbevise myndighederne om det fornuftige
og forsvarlige i, at dyrlæger bryder pakninger og kun udleverer den nødvendige
mængde medicin til efterbehandling af
syge dyr, som dyrlægen forinden har tilset. Nu har de også fagfolks opbakning
til synspunktet. Både Den Danske Dyrlægeforening, Apotekerforeningen og Veterinærmedicinsk Industriforening bakker
økologerne op i spørgsmålet, oplyser
Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Ikke kun økologers problem
Dyrlægeforeningen og Økologisk Landsforening har i fællesskab udarbejdet et
konkret forslag til, hvordan man efter
organisationernes mening kan sikre, at
udleveringen af medicin sker forsvarligt,
når man bryder en pakning. Forslaget
omfatter bl.a., at dyrlægen udleverer kopi
af indlægsseddel og anviser brug af medicinen på det glas, den udleveres i.
Økologiske landmænd får ofte udleveret meget mere medicin, end de skal
EUXJHRJDOUHVWPHGLFLQVNDODÁHYHUHVRJ
destrueres. Det giver dels et forkert billede af medicinforbruget i økologiske besætninger, dels risiko for regelbrud, hvis
ODQGPDQGHQ LNNH InU DÁHYHUHW UHVWHUQH
straks efter endt behandling.
Problemet med udlevering af for meget medicin er særlig aktuel for økologer,
der som udgangspunkt ikke må opbevare
PHGLFLQ Sn EHGULIWHQ PHQ GHW ÀQGHV
ifølge dyrlægerne også uden for økologernes rækker i mindre besætninger og ved
behandling af smådyr, hobby- og kæledyr.
Ministeriet: Ikke forsvarligt
Hidtil har myndighederne ikke ment at
kunne imødekomme økologernes ønske.
Lige nu arbejder Økologisk Landsforening
på at afklare, om det er danske eller EUregler, der spænder ben for det.
- Vi har bedt Sundhedsministeriet om
at anvise hvilken lovgivning, de henholder sig til, for er det danske regler, må vi
NXQQHÀQGHHQO¡VQLQJVLJHU6\ELOOH.\HG
Det har ikke været muligt for Økologi
& Erhverv at få en kommentar fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, men
af et skriftligt svar fremgår, ’at det ifølge
lægemiddelloven ikke er tilladt dyrlæger
at omhælde og ompakke lægemidler. Et
brud på lægemidlers pakning vil medføre
betydelig risici for lægemidlets kvalitet,
og det vil betyde risici for de dyr, der modtager medicinen’.
Forslag til model
Den Danske Dyrlægeforening og
Økologisk Landsforenings forslag
til, hvordan dyrlæge og landmand
skal agere ved neddeling af medicinpakninger, så medicinen fortsat
omgås forsvarligt:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Ved injektionsmedicin trækker dyrlægen den mængde
medicin op, som forventes
anvendt og sprøjter det i et
sterilt glas. Ved pour onprodukter og ormemidler i
pulverform udleveres afmålt
mængde i brunt medicinglas.
Glasset udstyres med en
etikette med angivelse af
produkt, dato for udlevering,
længde på behandlingen,
mængde, dosering samt
hvilke(t) dyr, der er udleveret
til, hvis der er tale om dyr med
LGHQWLÀNDWLRQVQU
Dyrlægen udleverer en kopi af
indlægsseddel
Landmanden registrerer i sin
medicinlogbog modtaget medicin, mængde, dato, hvilke
dyr den anvendes til
Dyrlægen registrerer udleveret mængde i eget medicinregnskab samt på VetStat
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
Småkalve behandles oftest
Den typiske patient på et
økologisk kvægbrug er
en lille kalv med lunge-,
navle- eller tarmbetændelse. Det giver stort
medicinspild
ANALYSE: Det er velkendt for økologiske husdyrbrugere at stå med overskudsmedicin efter endt efterbehandling af ungdyr eller i forbindelse
med kastration af smågrise. Myndighederne vil imidlertid se dokumentation for, at problemet med restmedicin er reelt og udbredt, og Økologisk
Landsforening har derfor analyseret
fem års medicindata fra syv økologiske malkekvægsbedrifter. Resultatet
af analysen er, at kalve står for over
80 procent af behandlingerne. Da
det er små dyr med lav kropsvægt,
er dosis også lav, og landmændene
skal typisk bruge under halvdelen
af den udleverede medicin til efterbehandling ved diarre, lunge-, navlebetændelse og lignende infektioner
hos kalve. Ved behandling af endnu
mindre dyr – lam og kid – er problemet tilsvarende større.
Svineproducenter særligt ramt
Og så er kvægbruget endda ikke
den hårdest ramte branche, fordi
antallet af medicinske behandlinger samlet set er lavt, konstaterer
chefkonsulent i Økologisk Landsforening, ØL, Sybille Kyed. Hun står bag
analysen og fører ØL’s dialog med
myndigheder og interessenter om
overskudsmedicin og muligheden
for at give dyrlæger lov til at udlevere
afmålte mængder medicin, så land-
Behandling af kalv, 70 kg,
med midlet Aquacycline i fem
dage
ɻ Mindste pakning: 100 ml
ɻ Dosering: 1 ml pr. 10-15
kg kropsvægt
ɻ Forbrug: ca. 5 ml/dag =
25 ml
ɻ Rest: 75 ml
manden ikke står med ubrugt medicin efter endt behandling.
- Men det har været nemmest at
dokumentere medicinhåndteringen i
kvægbruget, fordi oplysningerne allerede er samlet i Kvægdatabasen,
siger hun.
I svineproduktionen ligger informationerne derimod i logbøger ude
på hver enkelt bedrift, så det er kompliceret at trække data.
- Vi bad en række svineproducenter om deres logbøger, men det viste
sig, at dyrlægernes notater var ulæselige – i hvert fald for mig, der ikke
er dyrlæge. Det var ikke muligt at
bruge dem til formålet, tilføjer hun.
Når svineproducenter er endnu
mere belastet af problemstillingen,
Fakta om medicinrester
Økologisk Landsforening har gennemgået data for medicinbehandlinger i syv økologiske kvægbesætninger fra januar 2009 til april
2014.
Registrerede behandlinger
I alt: 209
To ud af tre registrerede
behandlinger vedrører kalve
under to måneder.
Ungdyr
Kalve 2-6 mdr.
Hyppigste lidelser
ɻ Kalve: Diarré (31 %), lungebetændelse (21 %), navlebetændelse (15 %)
ɻ Køer: Yverbetændelse (59 %),
andre yverbehandlinger (19 %)
VN\OGHV GHW EOD DW GHU HU ÁHUH G\U
på bedrifterne, og at reglerne om aflevering af restmedicin også gælder
smertestillende medicin til kastration, der er en tilbagevendende, ru-
tinemæssig aktivitet på bedrifterne.
Men også midler mod parasitter giver anledning til store mængder restmedicin.
kmn@okologi
Fodsvidninger kan koste anbefalingsmærke
På Sødam har en alt for
høj andel af gårdens kyllinger haft problemer
med trædepudesvidninger. Forsætter det, mister
gården sit anbefalingsmærke fra Dyrenes Beskyttelse
DYREVELFÆRD
AF NILS WÜRTZENFELD
På gården Sødam har man i 2014
haft store problemer med trædepudesvidninger hos de økologiske kyllinger. De mange fodsvidninger kan
nu ende med at koste Sødam det
anbefalingsmærke, som gården har
fået tildelt af Dyrenes Beskyttelse –
et mærke, der garanterer, at der er
tale om produkter produceret med
høj dyrevelfærd. Et af kriterierne
for dette mærke er nemlig, at kylOLQJHUVI¡GGHUVNDOEHÀQGHVLJSnHW
’tilfredsstillende niveau’, hvilket kun
SURFHQW DI GH ÁRNNH Sn 6¡GDP
der blev slagtet i 2014, kunne leve
op til. I stedet havde knap 37 procent
af Sødam-kyllingerne så voldsomme
fodsvidninger, at tallene skulle indberettes til Fødevareregionen.
Ingen kompromis
Hos Dyrenes Beskyttelse er man bekymret over tilstandene.
9LHUNODURYHUDWÁHUH¡NRORJHU
har store udfordringer med at holde
antallet af trædepudesvidninger
nede, men det er absolut et ’no go’,
at tallene er så høje, som vi ser hos
Sødam. Derfor har DB Kontrol (Dyrenes Beskyttelses kontrolafdeling,
red.) sendt et påbud til Hans Johnsen
fra Sødam om at få bragt forholdene
i orden. Lykkes dette ikke, mister de
mærket, forklarer chefkonsulent hos
Dyrenes Beskyttelse, Pernille Fraas
Johnsen.
Selvom størstedelen af Sødams
fodsvidnings-tal langt fra lever op
til DB-mærkets krav, så er Pernille
Fraas Johnsen alligevel villig til give
Hans Johnsen en sidste mulighed for
at få rettet op på forholdene.
- Jeg håber meget, at Sødam får
det bragt i orden, for vi vil jo hellere
HQGJHUQHFHUWLÀFHUHYRUHVP UNHWLO
landmænd, der for alvor gør noget
for dyrevelfærden, men vi hverken
kan eller vil gå på kompromis med
vores krav. Det vil undergrave vores eget mærke, og derfor kan det
i sidste ende blive konsekvensen,
at kyllinger ikke kan opnå vores anbefaling, hvis det viser sig, at det er
så vanskeligt at sænke antallet af
trædepudesvidninger, understreger
Pernille Fraas Johnsen.
Værd at kæmpe for
På Sødam er man ked af de høje tal,
men understeger, at der gøres alt for
at bringe dem ned.
- Det kan være rigtig svært at ned-
FEDTSYRER: ndholdet af omega-3
fedtsyren alfa-linolensyre er højere i økologisk mælk sammenlignet med konventionel mælk. Det
viser et forskningsprojekt fra New
Zealand, hvor man har analyseret
mælk fra både økologiske og konventionelle køer. Køerne er udelukkende blevet fodret med græs
fra afgræsning, og resultatet har
vist, at mælken fra de økologiske
køer indeholdt godt 20 procent
mere linolensyre, end den konventionelle mælk. Forskellen på
behandlingerne var gødskningen.
Den økologiske mark var gødsket
med 15 kg N pr. hektar, mens den
konventionelle var gødsket med
120 kg N pr. hektar.
Ž‘•–‡”ϐŽ—‡”
bekæmper bladlus
Køer
Kalve 0-2 mdr.
Hyppigst udleverede midler
ɻ Aquacycline Vet
ɻ Noromox prol. vet
ɻ Penovet
ɻ Norostrep
ɻ Norodine Vet
9
Mere omega-3 i
økologisk mælk
Eksempel: diarré
Økologiske husdyrproducenter
er utilfredse med, at de får
udleveret - og skal købe mere medicin, til efterbehandling, end de har behov for.
Eksemplet her, der er typisk
for kvægbesætninger, viser, at
landmanden kun skal bruge
en fjerdedel af det udleverede.
Resten skal destrueres.
ØKOLOGI & ERHVERV
bringe antallet af trædepudesvidninger, for ofte skyldes det udefrakommende faktorer og forhold, som vi
ikke selv er herre over. Men det er
selvfølgelig enormt ærgerligt, når tallet ligger for højt, og vi er kede af det
påbud. Det er der jo ingen, der ønsker, men heldigvis er tallet i øjeblikket på vej ned igen – blandt andet
på grund af de vejrmæssige forhold,
forklarer Hans Johnsen, der understreger, at de seneste tal fra Sødam
ligger på et tilfredsstillende niveau.
- Som sagt er der meget, vi ikke
selv kan styre, men vi er heldigvis
blevet mere opmærksom på de
faktorer, vi kan kontrollere. Vi har
DUEHMGHW PHJHW IRU DW ÀQGH IUHP WLO
hvordan vi forhåbentlig kan forbedre
forholdene, og jeg tror på, at det vil
lykkes. Det skal det! Især fordi anbefalingen fra Dyrenes Beskyttelse er
et mærke, vi er stolte af, og som vi vil
kæmpe for, forklarer Hans Johnsen.
USA: I Californien har forskere
i mere end ti år arbejdet på at
udvikle en effektiv teknologi, der
skal komme bladlus i salatmarker til livs. Løsningen har vist sig
DWY UHEORPVWHUÁXHUGDGHUHV
larver er effektive rovdyr, der kan
spise store mængder bladlus.
'HQYRNVQHEORPVWHUÁXHOHYHU
dog af nektar og pollen, og derfor
har man arbejdet på at dyrke
særligt attraktiv blomsteranlæg
Q UVDODWPDUNHUVnEORPVWHUÁX
en tiltrækkes, og dette forsøg har
VNDEWJRGHUHVXOWDWHUKRVÁHUH
økologiske salatavlere.
Biokul øger høsten
i Kenya
KLIMA: Et nyt forskningsprojekt i
Kenya har påvist, at biokul – der
er forkullet restmateriale fra
plante- eller dyrebiomasse - er
effektivt som jordforbedringsmiddel. Biokul binder kulstof i
jorden og bidrager således også
til at reducere drivhusgasser i
atmosfæren. I forbindelse med
projektet lykkedes det lokale
landmænd at producere biokul i
simple brændeovne og efterfølgende bruge det som jordforbedringsmiddel. Biokullet viste sig
at give det samme udbytte som
mineralsk gødning giver.
Inspiration til
svineproducenter
SVIN: Friland forsøger at skaffe
ÁHUH¡NRORJLVNHVODJWHVYLQYHGDW
give tilskud til søer og stille kapital
til rådighed for nye producenter.
Man kan høre mere om de to
initiativer 12. maj, når Friland
holder inspirationsdag i Herning.
Den er helt i økonomiens tegn
med oplæg fra Friland, Økologisk
Landsforening og SEGES og mulighed for individuel sparring på
konkrete projekter.
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
Krabber er
hønsefoder
I jagten på methionin til økologiske høns har eksperterne et godt øje til havets frugter. Krabbemel er
afprøvet i fodringsforsøg med høns med godt resultat men løser ikke alle problemer
PROTEIN
AF KAREN MUNK NIELSEN
Mel af strandkrabber fra danske
fjorde kan bruges til hønsefoder. Det
er konklusionen efter et seks ugers
fuldskalaforsøg med 12.000 høns
på den økologiske og biodynamiske
bedrift Birkelund i Sønderjylland
denne vinter.
Forsøget er en del af et større
DTU-projekt om strandkrabber, der
afdækker mulighederne for at fange,
forarbejde og anvende dem til foder.
Resultaterne blev
i sidste uge fremlagt ved et arrangement i Vejle.
‹†”‡’”‘–‡‹‡†‹ϐ‹•‡‡Ž
Men krabbeskjoldet har også en
bagside. Analyser af krabbemelet viser et noget lavere indhold af energi
HQGLÀVNHPHO'HWVN\OGHVSULP UW
skaldelene i krabbemelet men også,
at der er meget lidt fedt i krabber.
Krabbemel kan heller ikke måle
VLJ PHG ÀVNHPHO QnU GHW J OGHU
protein, methionin og lysin, men
skaldelene gør melet rigt på calcium.
Desværre er melet også salt, hvilket
er en stopklods for anvendelsen til
hønsene.
- Krabbemel er fortsat et interessant foder, men skal vi videre med
GHW VNDO YL ÀQGHHQPnGHDWIMHUQH
noget salt på, påpeger Niels Finn Johansen.
Seks pct. krabbe
Fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, SEGES, har stået for gennemførelsen af fodringsforsøget. Det blev
indledt med en lille test på 2 x 10
høns for at se, om de overhovedet
kunne tåle foderet.
'HW JLN ÀQW RJ IRUV¡JVY UWHQ
var derefter villig til at lægge alle
K¡QVWLOÀNHWRSWLPHret forsøgsfoder med seks procent
NUDEEHPHOGH¡YULJHÀNQRUPDOWIRder.
- Vi ville gerne have haft mest
muligt krabbemel i, men det var ikke
muligt at gå højere op pga. saltindholdet, forklarer Niels Finn Johansen.
Flot blommefarve
Er krabberne ikke den endelige løsning på økologernes proteinproblem,
har de dog en positiv sideeffekt.
Krabbernes skjold indeholder et
rødt farvestof, astaxhantin, der kan
JLYH HQ ÁRW JXO IDUYH L
æggeblommen. Ifølge
Niels Finn Johansen giver 10 pct. krabbemel i foderet
en klar synlig effekt på blommefarven. P.t. tilsætter man et par procent
paprika til økologisk foder for at
opnå den ønskede farve, men paprika er dyrt, og alternativer er derfor
velkomne. Om krabbemel er det rigtige alternativ, vil i høj grad afhænge
af prisen.
Hønerne upåvirkede
Fodringsforsøget faldt tilfredsstillende ud i den forstand, at
krabberne ikke påvirkede
hønerne på nogen måde.
Foderoptagelse og æglægning var uændret, ligesom fjerdragten
heller ikke blev påvirket.
Når den økologiske fjerkræbranche overhovedet interesserer sig
for krabber som foder, er det fordi,
der mangler methionin i de gængse
økologiske fodermidler på markedet.
Krabberne forekommer umiddelbart
interessante til hønsefoder, fordi de
i kraft af deres skjold er rige på calcium, et næringsstof, som høns har
særligt brug for for at danne æggeskal.
Økonomien udfordrer
Og her kunne temadagens indkaldte eksperter ikke give det endelige svar. Niels Finn Johansen
har regnet på den set fra hønens
side og når frem til, at de biodynamiske høns kan betale 5,13 kr,/kg
for krabbemel i den anvendte foderration. Kan krabberne også erstatte
paprika , stiger prisen en smule til
5,45 kr./kg. Økologiske høns vil kunne betale mindre.
Det rækker ikke umiddelbart til
DW DÁ¡QQH ÀVNHUQH .RQVXOHQW 2OH
S. Rasmussen, der har bistået projektet med økonomiberegninger, når
frem til omkostninger til transport og
forarbejdning på mellem ni og ti kr.
pr. kg. Forudsætningerne er de me-
12.000 biodynamiske høner på Birkelund i Sønderjylland har været med til at teste foderet med krabbemel. Forud
gik et lille pilotforsøg med 20 høner.
toder, der er anvendt i projektet, og
transport udgør en stor del.
- Det kan selvfølgelig gøres billigere. På et mindre, lokalt anlæg vil
prisen være 6,17 kr./kg mel, men
GHWJLYHUVWDGLJHWPLQXVWLOÀVNHUHQ
på 72 øre/kg, lød det fra økonomen .
Skal krabbemelet blive til foder
på kommerciel vis, skal der derfor
W QNHV PHUH NUHDWLYW PHQWH ÁHUH
En udnyttelse af krabberne til fødevareprodukter - f.eks. fond, suppe
eller lignende - før de kogte krabber
ender som foder, blev nævnt som en
mulighed, der ville kunne forbedre
økonomien.
Analyse af krabbemel
Krabbemel
Fiskemel
Sojabønner
Energi, MJ/kg
5,6
14,5
13,3
Protein, %
31,6
70
35,5
Methionin, % i prot.
1,61
2,79
1,47
Konklusioner om krabbemel
På baggrund af fodringsforsøg i fuldskala konkluderer SEGES:
ɻ 6 pct. krabbemel i foder fungerer godt
ɻ Krabbemel erstatter delvist sojakage og kridt
ɻ Produktivitet og velfærd påvirkes ikke
ɻ Værdi: op til 5,45 kr./kg med aktuelle foderpriser
ɻ Velegnet til at give blommefarve
ɻ 1 pct. krabbemel giver 0,5 enhed på Rocheskalaen.
Fra hav til høne
Krabbemel (th) giver ekstra gule æggeblommer. Foto: SEGES
Der gennemføres i disse år forskellige forsøg med produkter fra havet
som foder til høns. Fodringsforsøg med krabbemel er afsluttet, og
forude venter fodring med søstjernemel.
ɻ 0XVOLQJHPHOPLQGHULVDPPHQV WQLQJRPÀVNHPHO
ɻ .UDEEHPHOHUPLQGUHNRQFHQWUHUHWHQGÀVNHPHOPKWHQHUJLRJ
protein
ɻ 6¡VWMHUQHPHOIRUPHQWOLJPHUHNRQFHQWUHUHWHQGÀVNHPHO
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
Strandkrabber
‰‡‡”‡”ϐ‹•‡rne
”ƒ„„‡”§†‡”ˆƒ‰•–‡
'H GHU DI ÀVNHQH L UXVHU RJ QHW
så de ikke er salgbare, og de fylder
desuden så meget i redskaberne, at
ÀVNHUQH KDU EHVY U PHG DW EM UJH
dem. Og når de først er ombord på
bådene, er de bøvlede at få ud af
garnene og dermed en tidsrøver. Og
hvor skal man gøre af dem? Hælder
man dem ud igen i live, kan man fange dem igen og igen, slår man dem
ihjel først, vil de fungere som føde for
de tilbageværende krabber.
UKRUDT: I projektet RowCrop,
som nu har kørt et år, er en
af ideerne at udnytte trenden
med rækkedyrkning af korn til
bedre etablering af efterafgrøder.
Rækkedyrkningssystemet er
populært, fordi det giver bedre
mulighed for effektiv og selektiv
ukrudtsbekæmpelse, men der
kan også være andre fordele.
I forsøg afprøves det, om man
med godt resultat kan radrense
efterafgrøder, der er sået i mellemrummet mellem kornet i et 25
cm rækkesystem.
Der er udfordringer, viser det
første års forsøg. Halm og stub
kan slæbe og lave ravage, og det
er derfor et af de problemer, som
SURMHNWHWVNDOÀQGHO¡VQLQJHUSn
skriver LandbrugsInfo.
- Der er steder, vi ikke længere
NDQÀVNHIRUNUDEEHURJYLKDUPnWtet sætte kran på båden for at kunne
løfte garnene ind. Nogle gange må vi
lade en ruse gå, fordi den er for tung
af krabber, fortæller Allan Buch, der
ÀVNHU L /LPIMRUGHQ KYRU SUREOHPHW
med strandkrabber er særligt stort.
Han fanger 5-10 ton om ugen som
ELIDQJVWQnUGHUHUÁHVWRJGHUHUL
dag ikke nogen afsætning for dem.
§”Ž‹‰”ƒ„„‡”—•‡
I DTU’s projekt har en af opgaverne
været at udvikle en ruse specielt
PnOUHWWHW NUDEEHÀVNHUL 'HW HU QHPOLJLNNHWLOODGWEORWDWV WWHÁHUHnOHruser ud og fange krabberne i dem,
da ålen er beskyttet gennem en kvote af ruser. Ekstra ruser skal derfor
udformes, så ål og lignende slipper
igennem. Forsøg i projektet viser, at
den er velegnet til formålet.
NPQ#RNRORJLGN
11
ƒ†”‡•‡”–‘‰ƒ‰‡
‘¤”‡–
–”ƒ†”ƒ„„‡”‡”‹—–§‡–˜§•–‹ϐŒ‘”†‡‡ǡ‡‡”ϐ‹•‡”‡ǡ†‡”Š¤„‡”ǡ‡‡ˆ–‡”•’Þ”‰•‡Ž‡ˆ–‡””ƒ„„‡”‡ƒ„”‹‰‡„‡•–ƒ†‡‡†
PROJEKT: Det er ikke kun økologiske
fjerkræproducenter, der kan have
fordele af en fangst og forarbejdning
af danske strandkrabber til foder.
Ideen til DTUs krabbeprojekt er udløst af store og stigende problemer
PHG NUDEEHU L IMRUGÀVNHUQHV QHW RJ
ruser. Strandkrabberne mangler tilsyneladende nogle naturlige fjender
til at holde bestanden i balance, og
nOHRJEXQGJDUQVÀVNHUHRSOHYHUVWRre gener af krabberne.
ØKOLOGI & ERHVERV
ƒ†§†Šƒ”‡
‡•–”ƒƒ”„‡Œ†•†ƒ‰
Der er udviklet en særlig ruse til krabbefangst i projektet i et samarbejde melOHPELRORJ.QXG)LVFKHUWYRJÀVNHU/HLI-HQVHQ.XOKXVH'HQVRUWHEDJUXVHKDUVW¡UUHPDVNHURJWLOODGHUnORJnOHNYDEEHUDWVOLSSHXGDIUXVHQLJHQ
ARBEJDSTID: Hvor den gennemsnitlige danke arbejdsdag er på
35 timer, arbejder landmænd
i gennemsnit otte timer mere,
altså 43 timer om ugen svarende
til ca. en arbejdsdag mere. Det
viser en opgørelse fra Danmarks
Statistik.
INVITATION TIL TEMAMØDE
DAGENS PROGRAM
12.00 Ankomst og frokost
12.30 Køkkenets udfordringer med det økologiske kød?
» Marianne Lange, Køkkenchef på Plejecenter Sølund.
12.50 Er offentlige udbud virkelig så svære, som de får
skyld for?
» Hanne Seidler Jacobsen, Projektleder hos Kloge
Fødevareindkøb.
13.20 Mød en kommune der vil økologi, hvordan gribes det an?
» Sandy Lykke Lützen, Udbudskonsulent i Odense Kommune.
SKAL DIT KØD I DE OFFENTLIGE GRYDER?
Er du økologisk kødproducent, eller overvejer du at lægge om? Kender du til mulighederne for afsætning
til Foodservice, samt køkkenernes ønsker og behov? Vil du gerne afsætte dit kød til Foodservice, eller
bare høre mere om offentlige udbud og lære de offentlige køkkener at kende? Hvordan får du dine varer
ind på grossistens hylder, og hvad skal du have styr på for at komme dertil?
KOM OG HØR MERE
Onsdag den 13. maj fra kl. 12.00 – 17.00
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Tilmelding til Malene Jensen [email protected] senest den 6. maj.
Med venlig hilsen
Rikke Thorøe Grønning, Foodserviceteamet
Økologisk Landsforening
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
13.40 En anden måde at samarbejde på, hvordan involveres
både producent, køkken og kommune?
» Anya Hultberg, Leder for Økologi i Københavns Madhus.
14.00 Mød 3 køkkener og se, hvordan de arbejder med kødet.
» Christian Grønne og Martin Lauersen, Slagtere på Regions
hospitalet Randers.
» Mette Kloppenborg, Køkkenleder i Børnehuset Stjernen.
» Benny Steen Nielsen, Kok på Plejecenter Sølund.
15.00 Hvad skal der til for at komme på hylderne?
» Vivi Kjersgaard, Økologiansvarlig i Hørkram Foodservice.
» Thomas Høy, Salgsdirektør i Kalu.
16.00 Fremtiden, hvor er økologien om 25 år?
» Anne Skare, Fremtidsforsker i Future Navigator.
16.30 Opsummering
» Rikke Thorøe Grønning fra Økologisk Landsforening.
17.00 Tak for i dag
12
ØKOLOGI & ERHVERV
Slagtesvin inkl. alle tillæg
27 kr.
26
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
‘–‘‡‡†Žƒ”‡†‡‹‡Ž‡”Œ‘”†‡
25
24
23
22
21
Uge 44
Uge 17
‘–‡”‹‰‡
X
Svin
’ϐ‹†‡”‡ƒˆ‘–‘‡‡†
†‡‘•–”‡”‡†‡•‡Ž˜
”‡†•ƒ„‡–’¤—••‹‰Þ•
ƒ”‡”ǡ‡†‡›‡
˜‹Šƒ”˜‡§‡†‡
ŠƒŽ•‡’¤†‡”ƒˆ–‹‰‡
Œ‘”†
Basisnotering (70,0-93,9) uge 17:
9,60 kr.
AF KAREN MUNK NIELSEN
Friland A/S giver i uge 17
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 17: 11,00 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
Tange Frilandsgartneri skal fremover dyrke gulerødder på Fussingøs
kraftige jord. Det forudsætter en
jord helt fri for kvik, og set i det lys
var markerne det perfekte afsæt for
GartneriRådgivningens demonstration af den nyudviklede kvik-harve,
RotoWeed i sidste uge.
Kvik var der nok af efter en år-
X
række med almindelig økologisk
planteavl på Naturstyrelsens ejendom vest for Randers. Til gengæld
var de øvrige forhold ikke optimale.
En let regn udfordrede arrangementet, som havde trukket en halv snes
konsulenter, maskininteresserede
og økologiske producenter til.
‘”‡”–‡‡„”ƒ‡”
Helt galt gik det imidlertid ved den
tredje kørsel, der skulle demonstrere
redskabets præstationer i opharvet
græs. Tændernes gummiophæng
sprang for et godt ord – gummiophæng, hvis styrke idemanden bag
RotoWeed, Hans Nielsen, netop havde berømmet for deres styrke.
Så gik folk hjem.
Ifølge Albert Thusgaard, Lunde
Maskincenter, der forhandler RotoWeed, skyldes fadæsen, at de før
demonstrationen havde skiftet de
normale gummimembraner ud med
andre efter sigende stærkere membraner.
9L VNDO ÀQGH IUHP WLO GH ULJWLJH
Nu monterer vi tre forskellige, og så
VHQGHU YL GHQ XG L WHVW 'HU HU ÁHUH
landmænd her i nærheden, der gerne vil afprøve den, siger Albert Thusgaard.
RotoWeed har været under udvikling i tre år og fungerer i kraft af en
hurtigt roterende valse med tætsiddende tænder, der slynger kvik og
andet plantemateriale op og bagud,
hvor det daler ned og lægger sig
oven på jorden. Men RotoWeed er
udelukkende et kvik-modul. Jorden
skal harves op forud. Det giver en
ekstra overkørsel, men Hans Nielsen
mener, det øger redskabets effektivitet at køre diagonalt på harveretningen.
Til venstre: Hans Nielsen (tv) fortæller om RotoWeed ved GartneriRådgivningens markdemonstration i
Randers.
¤‰”‹•‡
Herunder: Gummimembranerne, der
ikke stod distancen i den østjyske
jord.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 17:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 884,98 kr. (+6,01). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,23 kr. 25-30
kg: 16,11 kr. 30-40 kg: 13,03 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
˜§‰
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 17: Kalve u/12 mdr.: 1,85
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 6,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Køer: 5,50
kr./kg. Restgruppe: 1,75 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
”—‰ˆ‘”‡ˆˆ‡–‹˜–‰”‡Œ
Ifølge Lars Møller, GartneriRådgivningen, har gulerodsavlerne brug for
effektive redskaber, der kan rense
jorden helt for kvik, og derfor er nye
maskiner altid interessante. Men om
RotoWeed er på rette spor i forhold
til gulerodsavlernes behov, er han
ikke sikker på – selv hvis tænderne
kunne holde.
- Jeg er stadig usikker på, om den
går dybt nok. Vi går 30 cm i jorden
med bedplov og stenstrenglægger,
og den dybde er RotoWeed ikke nede
i. Skal der en ny gennemharvning
til før hver overkørsel, bliver det for
dyrt, siger han.
Ifølge Albert Thusgaard kan RotoWeed selv arbejde sig ned til 30 cm.
Men så langt kom vi altså slet ikke
den regnvejrsvåde tirsdag ved Randers.
›”‡ƒŽ˜‡
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
ƒ‰‹Þ‘Ž‘‰‹•„‹‘‰ƒ•Ǧ„›‰‰‡”‹
ǣ‘‡–ŠƒŽ˜–¤”
‡ˆ–‡”–‹Ž•ƒ‰‘–‹Ž•—†
‘‡”„›‰‰‡”‹‡–ƒˆ†‡–
ˆÞ”•–‡Þ‘Ž‘‰‹•‡‰¤”†Ǧ
„‹‘‰ƒ•ƒŽ§‰‡†‡Ž‹‰‹
‰ƒ‰
I denne uge går gravemaskinerne efter planen i gang med at grave ud til
et nyt biogasanlæg på Kroghsminde
ved Ølgod. Ejeren, Jens Krogh, har
endelig alle tilladelser i hus og kan
nu begynde at realisere sin plan om
at producere biogas af gårdens dybstrøelse og andre biomasser.
Der er tale om et gårdanlæg men
af en størrelse, så egne biomasser
ikke rækker. Derfor skal anlægget
også modtage gylle og ensileret biomasse fra andre økologer i området.
- Det er tænkt som et rent økologisk anlæg, men jeg får også henvendelser fra konventionelle, som gerne
vil levere, siger Jens Krogh.
'HW EOLYHU GHW W\VNH ÀUPD $JULComp, der skal levere anlægget. FirPDHWKDURSI¡UWÁHUHWXVLQGHDQO JL
Tyskland, også økologiske, der håndterer faste biomasser. Et af kendetegnene ved anlægget er højere og
smallere tanke.
- Tankene bliver kun 12 meter i
diameter. Det er noget anderledes,
end vi er vant til herhjemme, fortæller Jens Krogh.
Udformningen af tankene gør
det nemmere at holde biomassen oprørt, hvilket sker med et par
langsomtgående padler. Anlægget
er dimensioneret til at tage 10.000
m3 gylle og 5.000 m3 fast biomasse,
herunder dybstrøelsen fra Kroghs-
mindes malkekvægsbesætning.
Jens Krogh lægger ud med en
UHODWLYW VWRU DQGHO Á\GHQGH J¡GQLQJ
men er indstillet på at øge den faste
biomasse, hvis anlægget kan klare
det. Den faste biomasse skal efter
planen ikke forbehandles men snegles direkte ind i reaktoren.
Byggeriet forventes klart til drift i
august.
§––‡”‡’¤‹”ƒ†‡
I Brande kom økologisk æg- og grønsagsproducent Axel Månsson et
skridt nærmere realiseringen af sit
projekt, da Ikast-Brande byråd for
Q\OLJ YHQGWH WRPPHOÀQJHUHQ RS IRU
et anlæg, der skal afgasse 150.000
ton biomasse og producere 5.000
m3PHWDQnUOLJW1XI¡OJHUÀUHXJHUV
klagefrist for byrådets beslutning og
derefter en behandling af eventuelle
indsigelser. Men Månsson er optimistisk og vurderer, at der er meget
lille sandsynlighed for, at byrådets
beslutning omgøres på dette sene
tidspunkt i sagsgangen.
- Vi vil kunne begynde at bygge til
august, og så har vi et år til at få anlægget i drift i forhold til tilsagnet om
tilskud, siger Axel Månsson.
”ˆƒ”‹‰‡”•ƒŽ•ƒŽ‡•‘’
Jens Krogh oplever, der har været
PDQJH EXPS Sn YHMHQ IUD KDQ ÀN
tilsagnet, til byggeriet nu kan realiseres, og opfordrer til, at erfaringerne
fra de økologiske anlæg samles op
og gives videre.
- Jeg synes ikke, myndighederne
har været gearet til opgaven. Vi må
hjælpe hinanden til at gøre det bedre, siger han.
[email protected]
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
ØKOLOGI & ERHVERV
13
Arla får travlt
Arlas mål om at øge indvejningen af 150-200 mio. kg
økologisk mælk i løbet af få år betyder, at omlægningen skal i gang lige nu
OMLÆGNING
$).$5(1081.1,(/6(1
5LJHOLJP ONWLONDOYHQH¡JHULNNHEDUHWLOY NVWHQPHQKDOYHUHURJVnDQWDOOHWDIGLDUUpWLOI OGH
Mere mælk
- sundere kalve
10 liter mælk om dagen mindsker diarré og lungebetændelse hos kalve, viser
vestjysk forsøg
.XQKDOYWVnPDQJHNDOYHÀNGLDUUp
RJDQWDOOHWDIOXQJHEHW QGHOVHUIDOGW
LHWIRUV¡JPHGOLWHUP ONGDJOLJW
WLONDOYHLVWHGHWIRUVHNV)RUV¡JHWHU
JHQQHPI¡UWKRVWUHYHVWM\VNHP ONHSURGXFHQWHUPHGVWRUHEHV WQLQJHU
RJ RPIDWWHU L DOW NDOYH DI VWRU
UDFH
0DVVHU DI P ON NDQ WLOV\QHODGHQGH KROGH QRJOH LQIHNWLRQHU Sn
DIVWDQG *HQHUHOW KDYGH NDOYHQH Sn
K¡M P ONHUDWLRQ HQ ODYHUH JHQQHPVQLWOLJ NURSVWHPSHUDWXU HQG NRQWUROJUXSSHQ .DOYHQHV VXQGKHG EOHY
GHVXGHQ YXUGHUHW O¡EHQGH JHQQHP
IRUV¡JHWRJ9HVWM\VN/DQGERIRUHQLQJ
RJ 6(*(6 NRQNOXGHUHU L DIUDSSRUWHULQJHQDIGHWI OOHVIRUV¡JDWDQGHOHQDINDOYHPHGGLDUUpEOHYKDOYHUHW
YHG GHQ K¡MH P ONHP QJGH 'HU
YDU RJVn I UUH WLOI OGH DI OXQJHEHW QGHOVHLWRDIEHV WQLQJHUQHPHQ
LNNHLGHQWUHGMH
'HW VN\OGHV LI¡OJH NDOYHUnGJLYHU
5LNNH(QJHOEUHFKW&RZ&RQDWNDOYHQHDOOHYDURSVWDOGHWXGHRJEHV WQLQJHQGHUIRULNNHKDYGHSUREOHPHU
PHGOXQJHEHW QGHOVH
Mælk fortrænger ikke kraftfoder
)RUV¡JHW KDYGH LNNH NXQ IRNXV Sn
VXQGKHG )RGHUIRUEUXJ RJ WLOY NVW
HU PnOW RJ YHMHW RJ KHU HU NRQNOXVLRQHQ DW GHQ K¡MH P ONHWLOGHOLQJ
LNNH JnU XG RYHU NDOYHQHV O\VW WLO DW
JnRPERUGLNUDIWIRGHUHW'HYRNVHU
EDUHPHUHLP ONHIRGULQJVSHULRGHQ
0HUY NVWHQ YDULHUHU PHOOHP RJ
JGDJ , pQ EHV WQLQJ YDU GHU
Om forsøget
(WIRUV¡JPHGGDJOLJWLOGHOLQJDIOLWHUP ONWLONDOYHDIVWRUUDFH¡JHGHNDOYHQHVVXQGKHG)RUV¡JHWHUGHODISURMHNWHW·0HUHIRNXVSnVPnNDOYH·RJHUJHQQHPI¡UWDI9HVWM\VN/DQGERIRUHQLQJRJ6(*(6
Konklusioner
ɻ +¡MP ONHP QJGHJLYHULNNHODYHUHNUDIWIRGHURSWDJHOVH
ɻ 6¡GP ONJLYHURIWHK¡MHUHWLOY NVWHQGP ONHSXOYHU
ɻ +¡MP ONHP QJGHUHVXOWHUHULPLQGUHGLDUUp²RJPnVNHPLQGUH
OXQJHEHW QGHOVH
Anbefalinger
ɻ *LYOLWHUP ONGDJOLJWWLONDOYHDIVWRUUDFH
ɻ 7LOE\GNUDIWIRGHUIUDI¡UVWHGDJ
ɻ %UXJWHUPRPHWHUGHWHUHWJRGWY UNW¡M
LNNHIRUVNHOLWLOY NVWHQLGHQDQGHQ
YRNVHGH NDOYHQH J HNVWUD SU
GDJRJLGHQWUHGMHYDUPHUY NVWHQ
JGDJ
(IWHUIUDY QQLQJYDUNDOYHQHVWLOY NVW GHQ VDPPH XDQVHW WLGOLJHUH
P ONHP QJGH
Fravæn med én daglig fodring
.DOYHQH L IRUV¡JHW EOHY IRGUHW PHG
VHNV OLWHU GDJOLJW GH I¡UVWH GDJH
RJ GHUHIWHU PHG KKY VHNV OLWHU
IUHPWLOIUDY QQLQJRPNULQJV\YXJHU
,¡NRORJLVNHEHV WQLQJHUKYRUNDOYHQH VNDO KDYH P ON IUHP WLO WUH PnQHGHU DQEHIDOHU 5LNNH (QJHOEUHFKW
DWPDQO JJHUXGSnVDPPHPnGH
VRP L IRUV¡JHW PHG OLWHU P ON
LQGWLONDOYHQHHURWWHXJHU
'HUHIWHUNDQPDQWUDSSHQHGWLO
OLWHU L HW SDU XJHU RJ IUD WLHQGH
XJHKDOYHUHP QJGHQRJJnRYHUWLO
pQGDJOLJWLOGHOLQJVLJHUKXQ
+DOYGHOHQDIIRUV¡JVNDOYHQHEOHY
QHGWUDSSHWPHGWRGDJOLJHIRGULQJHU
RJGHQDQGHQKDOYGHOPHGpQRJUHVXOWDWHUQHYLVHUWHQGHQVWLOEHGUHWLOY NVWKRVNDOYHGHUEOHYIUDY QQHW
PHGEORWpQGDJOLJP ONHIRGULQJ
)RUNODULQJHQNDQY UHDWNDOYHQHPHGpQWLOGHOLQJInUPHUHDSSHWLW
Sn IDVW IRGHU RJ GHUIRU GHU PHUH
HQGQnUGHInUP ONWRJDQJHVLJHU
KXQ
3URMHNWHW KDU L ¡YULJW YLVW DW NDOYHQH YRNVHU EHGUH Sn NRP ON HQG
SnP ONHHUVWDWQLQJ
[email protected]
'HWWDJHUPLQLPXPWRnUDWRPO JJH
HQPDONHNY JVEHGULIWWLO¡NRORJLVn
GHUVNDOIDUWSnKYLV$UODVDPELWLRQ
RPDWVLNUH\GHUOLJHUHHWSDUPLRNJ
¡NRORJLVN P ON L O¡EHW DI GH Q VWH
SDUnUVNDORSI\OGHV
0HMHULHWJnUGDRJVnLJDQJPHG
GHW VDPPH RJ RSIRUGUHU L PDQGDJHQVSUHVVHPHGGHOHOVHDOOHLQWHUHVVHUHGHRPDWKHQYHQGHVLJ
PLR NJ P ON VYDUHU WLO
Q\H OHYHUDQG¡UHU KYLV GHU
HU WDOH RP EHV WQLQJHU PHG HW SDU
KXQGUHGH N¡HU L KYHU RJ ÁHUH KYLV
GHW HU PHUH JHQQHPVQLWOLJH EHV WQLQJHUGHUO JJHURP
Den mindst risikable produktion
2PGHHUGHUXGHLODQGHWHUYDQVNHOLJWDWVLJHPHQGHWKDULNNHVNRUWHW
Sn JUDWLV RPO JQLQJVWMHN GH VLGVWH
PDQJHnUVnIRUDUEHMGHWHUPXOLJYLV
JMRUW $OHQH L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJVUHJLHUGHUODYHWNQDSRPO JQLQJVWMHNKRVP ONHSURGXFHQWHU
GHVHQHVWHnU
0HQ DQGHOHQ DI P ONHSURGXFHQWHU KDU DI JRGH JUXQGH LNNH
Y UHWVWRU'HUKDUMRLNNHY UHWDIV WQLQJIRUP ONHQRJVDPWLGLJKDU
GHQ ¡NRQRPLVNH NULVH RJVn ODJW HQ
G PSHUSnVLJHU0DGV9LQWKHUGHU
NRRUGLQHUHU DUEHMGHW PHG RPO JQLQJVWMHNL‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ
+DQHULPLGOHUWLGLNNHLWYLYORPDW
$UODQRNVNDONRPPHLPnO
(Q DIJ¡UHQGH IDNWRU NDQ Y UH
KYRUGDQ GHQ NRQYHQWLRQHOOH P ONHSULV XGYLNOHU VLJ GH NRPPHQGH nU
XGHQ NYRWHU ‘NRORJL NDQ YLVH VLJ DW
Y UH GHQ PLQGVW ULVLNDEOH SURGXNWLRQ -HJ WURU NRQYHQWLRQHOOH EHV WQLQJHUGHNRPPHQGHnUEOLYHUPHJHW
VWRUHRJHUPDQWLOEHV WQLQJHUXQGHUN¡HUVNDOPDQQRNW QNHL
¡NRORJLRSIRUGUHU0DGV9LQWKHU
Konsulenter regner på højtryk
(ULN $QGHUVHQ ¡NRORJLFKHI L -\VN
‘NRORJL HU KHOOHU LNNH L WYLYO RP
DW $UOD NDQ ÀQGH GHQ Q¡GYHQGLJH
P ON 7HOHIRQHUQH JO¡GHU Sn NRQWRUHW RJ KDQ RJ NROOHJHUQH VNDO GH
NRPPHQGHGDJHDINODUH¡NRQRPLHQ
LRPO JQLQJIRUHQKnQGIXOGP ONHSURGXFHQWHU 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ
KDUIRUO QJHWIULVWHQIRUDWPHOGHVLJ
VRP ¡NRORJ L I OOHVVNHPDHW WLO DSULORJGHWV WWHUNRQVXOHQWHUQHSn
HNVWUDDUEHMGH
9L N¡UHU KnUGW Sn IRU GHW HU MR
LNNHWLODWYLGHKYRUQnU$UODKDUOHYHUDQG¡UHU QRN RJ OXNNHU LJHQ 'HU HU
PDQJH ¡NRORJLVNH P ONHSURGXFHQWHU L YRUHV RPUnGH RJ GHUIRU KDU YL
RJVn HQ IRUPRGQLQJ RP DW $UOD YLO
LP¡GHNRPPH KHQYHQGHOVHU KHUIUD
VLJHU (ULN $QGHUVHQ RP HQ SDVVXV L
$UODV XGPHOGLQJ KYRU PHMHULHW IRUEHKROGHUVLJUHWWLODWWDJHKHQV\QWLO
UXWHURJLQGVDPOLQJDIP ONQnUGH
Y OJHUEHGULIWHUXGWLONRQWUDNW
Del af en positiv historie
6RPVDJWHU(ULN$QGHUVHQLNNHLWYLYO
RP DW GHU HU LQWHUHVVH IRU RPO JQLQJ EODQGW NRQYHQWLRQHOOH P ONHSURGXFHQWHU 8PLGGHOEDUW IRUYHQWHU
KDQDW$UODSnNRUWVLJWYLONXQQHUHNUXWWHUHQ\HOHYHUDQG¡UHUL-\VN
‘NRORJLVRPUnGH
¡UHLWLOO JNDQY UHGHWGHU
J¡U GHW ¡NRQRPLVN DWWUDNWLYW 0HQ
DOWDQGHWOLJHHUGHWRJVnVMRYHUHDW
Y UH P ONHSURGXFHQW QnU DIV WQLQJHQHUVLNUHWVLJHUKDQ
0DQVNDOKHOOHULNNHXQGHUNHQGH
Y UGLHQ DI DW Y UH PHG Sn HQ SRVLWLY WUHQG PHQQHVNHU YDU
XGH DW VH N¡HUQH NRPPH Sn JU V
IRUOHGHQ GDJ RJ GHW J¡U LQGWU\N WLOI¡MHUKDQ
Kom ud af hytten...
Friland afholder informationsdag tirsdag
d. 12. maj i Herning, med fokus på de helt nye
etableringstilbud til nye økologiske søer fra Friland.
Hør også om:
• Finansiering af jord og bygninger v/ AP Pension
• Økonomi i økologisk svineproduktion
v/ Økologisk Landsforening
• Gratis omlægningstjek
v/ Seges
LÆS HELE PROGRAMMET PÅ WWW.FRILAND.DK
Tilmelding senest torsdag d. 7. maj
på mail: [email protected] eller telefon 89 19 27 63.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
Kontrolkampagne tjekker ben og klove
5(-6(+2/'PDONHNY JV
bedrifter kan fra maj til
september i år se frem til et
besøg fra Fødevarestyrelsens
veterinærrejsehold. Det sker i
forbindelse med en ny kontrolkampagne, der har til formål
at undersøge, om besætningsHMHUQHHULVWDQGWLODWLGHQWLÀFHUH
klovsundhed og halte køer og
give dem tilstrækkelig behandling
RJDÁDVWQLQJ
- Vi ved, at en af de store udfordringer i de store løsdriftsbesætninger er at styre klov- og lemmelidelser, forklarer dyrlæge Stig
-HVVHQIUDYHWHULQ UUHMVHKROGHW
Ikke meget at danse på
*56352*126( 'HW YDU ODQJW
fra et tæt og grønt lag græs, der
prydede markerne, da landets
økologiske køer i søndags blev sat
Sn JU V $SULOYHMUHW KDU L KYHUW
fald ikke skænket de mange kører meget at ’danse’ på, og derfor
U\JHU ÁHUH DW ODQGHWV ¡NRORJLVNH
køer sikkert på stald igen, indtil
græsset har fået bedre fat.
Ønsker man som kvægproducent
at følge udviklingen, så er der
KM OSDWKHQWHSn/DQGEUXJVLQIR
dk,
hvor
prognoserne
for
græsvækst og dens kvalitet på løbende bliver lagt op - herunder en
separat prognose for økologiske
marker.
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
Få overblik over
øko-forskningen
Forskningscenteret
ICROFS har netop udgivet hæftet ’Ny viden om
økologi’, som giver et
detaljeret overblik over
den nyeste forskning
inden for økologisk landbrug og fødevareproduktion
Udgivelsen præsenterer resultaterne
af sytten nyligt afsluttede forskningsprojekter, som har fundet sted mellem 2011-2015.
I udgivelsen kan man blandt an-
GM-alarm i
Brasilien
Nyy vvii
N
ddeenn oo
m
m
det læse om, hvordan fodermel
DIÁXHODUYHUNDQOHYHUHGHULJWLJH
aminosyrer til høns, hvordan lokalt producerede bælgplanter
kan erstatte importeret soja i
svineproduktionen, eller hvordan urter kan bruges til konservering af økologiske kødvarer i stedet for nitrit.
Projekterne er dels danske
forskningsprojekter,
som hører under forskQLQJVSURJUDPPHW 2UJDQLF 5'' RJ
dels fælles europæiske projekter unGHUSURJUDPPHW&25(2UJDQLF
%HJJH SURJUDPPHU EOLYHU NRUGL
QHUHWDI,&52)6
øøkkoolloo
ggii
RReesu
sultltaate
te
OOrg
rgaannicic rrfrfraafo
forskk
nnin
in sp
RRDDDD o rs
roggra
oggCCOO ggsp
ro
ram
mmee
RREEOOrg
rn
rn
rgaannicic m
,,22001101 ee
-2001155
-2
Inte
Inte
rnat
rnat
iona
iona
lt ltCen
Cen
terterforfor Fors
Forsknin
knin
g igØko
i Øko
logi
logi
skskJord
Jord
brugogog
brug
Fød
Fød
eva
eva
resy
resy
stem
stem
erer
8GJLYHOVHQ NDQ GRZQORDGHV JUD
WLVSn,&52)6KMHPPHVLGH
nw
Kødkaniner er nemme dyr
Kaniner er et produktivt
alternativ, hvis man vil
etablere sin egen lille
kødbesætning
+DU GX O\VW DW SURGXFHUH N¡G PHQ
ikke lyst til at have større dyr som
køer, svin eller får, kan kaniner været et godt alternativ. De er til at
håndtere og kræver ikke mere plads
end høns, og så er det tilmed et stille
dyr, der ikke vækker naboerne.
5DVNHNDQLQHUNDQJnXGHQIRURJ
klare frostgrader, de har heller ikke
problemer med regn, hvis de har
en udendørs løbegård eller går i et
græsningsbur. De skal dog altid have
et velstrøet og tørt leje, hvor der ikke
HUWU NRJGHVNDODOWLGNXQQHÀQGH
skygge. En kanin på over 4 kg bør
som minimum have et gulvareal på
1 kvm., og en hunkanin med unger
E¡U KDYH GHW GREEHOWH VNULYHU /DUV
/DPEHUWVHQ Sn ‘NRORJLVN /DQGVIRU
HQLQJV ·5nGJLYHUEORJJHQ· KYRU KDQ
gør reklame for den lidt alternative
kødproduktion.
45 kg kød om året
En hunkanin af de større racer som
f.eks. Fransk Vædder, vil i løbet af
et år kunne producere 13-18 unger
fordelt på to kuld. Det er muligt men
ikke velfærdsmæssigt tilrådeligt at
lade kaninerne få mere end to kuld
om året.
+XQNDQLQHQHUGU JWLJLGDJH
og ungerne fravænnes, når de er
syv-otte uger gamle.
Slagtesvindet ligger mellem 40
og 42 pct. alt efter race. Således vil
en race som Fransk Vædder med en
vægt på ca. 5,5 kg give 3 kg kød. Kaninen har nået denne vægt, når den
er omkring 10 mdr. gammel, så en
Fransk Vædder-hun, som får 15 unger om året, kan producere omkring
45 kg kød på et år.
Introduktionen af gmafgrøder I Brasilien har
gjort landet til verdens
mest pesticidforbrugende
'HWPHQHU%UDVLOLHQVQDWLRQDOHNU I
tinstitut, der netop har udgivet en
rapport om konsekvenserne.
,I¡OJH GHQQH IRUEUXJHU %UDVLOLHQ
hvad der svarer til 5,2 liter sprøjtegift
pr. indbygger om året, og omsætningen er på ti år steget fra 2 mia. til 8,5
mia. dollar om året.
’Dyrkningsmønstret med intensiv
brug af pesticider volder stor skade,
herunder miljøforurening og forgiftning af arbejdere i landbruget og
befolkningen generelt’, hedder det i
rapporten, hvis mål er at sætte fokus
på sundhedsrisici og især kræftrisikoen ved brugen af glyphosat, som
gm-soja er gjort resistent overfor.
+nUGHVW EHODVWHW HU DUEHMGHUQH L
erhvervet. De lider af hud- og øjenirritation, ætsninger, kramper, opkast,
diarré, luftvejslidelser og nogle dør
HQGGD0HQDOOHHUXGVDWRJULVLNHUHU
skader på længere sigt.
De langsigtede effekter er bl.a.
barnløshed, aborter, misdannelser
og kræft, fremgår det af rapporten.
Kræftinstituttet
opfordrer
til
strammere regulering af pesticidforbruget og udvikling af agro-økologiske alternativer til gm-dyrkningen,
VNULYHU*0:DWFK
[email protected]
Radrenseren er bedre end striglen
mod ukrudt i korn
Radrensning i korn er
en mere sikker ukrudtsbekæmpelse end eksempelvis strigling. Det
er dog ikke muligt at
bekæmpe ukrudt i selve
kornrækken, og for stor
rækkeafstand kan nedsætte udbyttet
De nye kamerabaserede styringssystemer til radrensere åbner for
helt nye perspektiver for ukrudtsbekæmpelse i korn.
Korn dyrkes traditionelt på 12,5
cm rækkeafstand, men med en
blot lidt større rækkeafstand, bliver der plads til et radrenserskær
til rensning af jorden mellem rækkerne.
Styringsteknologien gør det eksempelvis muligt at anvende et 16
cm bredt skær på dobbelt rækkeafstand (25 cm), og kapaciteten – kørehastighed og arbejdsbredde - kan
øges i forhold til de manuelt styrede
radrensere.
Dermed bliver radrensning et interessant alternativ til ukrudtsharvning.
Striglen ikke optimal
Ukrudtsharvning har hidtil været
den almindelige metode til ukrudtsbekæmpelse i korn, men meget tyder på, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende år.
Ukrudtsharvning er en kunst,
VRP LNNH DOOH ÀQGHU OHW 5HVXOWDWHW
bliver ofte, at ukrudtsarter med
pælerødder og strækningsvækst
bekæmpes for dårligt, og/eller at
afgrøden skades.
'H ÁHVWH KDU VLNNHUW EHP UNHW
økologiske vårbygmarker, der var
helt gule af agersennep eller helt
hvide af kamiller. Enten har striglen
været anvendt mod for stort ukrudt,
eller også har vejrliget gjort en optimal timing mere eller mindre umulig. Ujævne og knoldede marker kan
være andre årsager til et dårligt resultat.
Et radrenserskær er ikke nær
så følsomt over for ukrudtets udYLNOLQJVWULQ 5LJWLJW DQYHQGW YLO GHW
underskære ukrudtsplanterne og
rive dem løs, uanset om de kun har
NLPEODGHHOOHURSWLOÁHUHO¡YEODGH
Vinduet, i hvilke ukrudtsbekæmpelsen kan foretages, er altså større
ved radrensning end ved ukrudtsharvning.
I tidligere forsøg er der typisk
opnået 70-80 pct. bekæmpelseseffekt, hvor effektens størrelse
mest afhænger af, hvor tæt der
kan renses på afgrøderækken. Da
radrenserskær i modsætning til
strigletænder ikke rammer afgrødeplanterne direkte, er risikoen for
afgrødeskader langt mindre ved
radrensning.
Ukrudt i rækken - en udfordring
5DGUHQVHUHQ HIWHUODGHU HQ XEHDU
bejdet stribe i og langs kornrækken
på begge sider, og jo bredere striben er, jo lavere bliver den samlede
bekæmpelse af ukrudtet. Der er
1<7)5$
,17(51$7,21$/7&(17(5
)25)256.1,1*,
‘.2/2*,6.-25'%58*
2*)‘'(9$5(6<67(0(5
Af Bo Melander, Aarhus Universitet,
Institut for Agroøkologi
dog grænser for, hvor tæt skærene
kan arbejde på rækken.
Det er ikke nødvendigvis styringssystemet, som sætter grænVHQ PHQ VQDUHUH GHQ EUXGÁDGH
skæret skaber i en afstand ud fra
skærets kanter. Denne brydning
af jorden vil ganske vist bekæmpe
mindre ukrudtsplanter, men kan
samtidig skade kornet, hvis brydningen er for kraftig tæt på rækken.
Der kan derfor aldrig opnås en 100
pct. ukrudtsbekæmpelse ved radrensning, og derfor er det vigtigt at
begrænse betydningen af det overlevende ukrudt i rækken. Det kan
gøres ved at blindharve marken før
kornets fremspiring og ved at øge
kornets konkurrenceevne gennem
en øget kornplantebestand i rækken og ved at vælge en konkurrencestærk sort.
3URMHNWHW5RZ&URSVRPHUHQGHODI
IRUVNQLQJVSURJUDPPHW2UJDQLF5''
2, undersøger bl.a. den optimale
kombination af rækkeafstand og
skærbredde, som giver det bedste
udbytte og den bedste bekæmpelse
under økologiske dyrkningsforhold.
(http://icrofs.dk/forskning/danskforskning/rowcrop/).
MARK & STALD
24. april 2015 nr. 565
ØKOLOGI & ERHVERV
15
FOTOS RASMUS BLUHME
Køernes kronede dag
I år er det 25 år siden, det røde Ø første gang dukkede op på økologiske
varer i butikkerne. Jubilæet er allerede blevet fejret på forskellig vis, og
grundlovsdag er det landmændenes
tur til at feste.
I søndags var det køerne, der fejrede jubilæet med den traditionelle
forårskåde dans, da de blev lukket
på græs. På bagsiden af denne avis
kan du læse lidt mere om, hvor mange der dukkede op på landsplan til
Øko-dag, hvem der arrangerer dagen
etc.
Her på siden har vi til gengæld
samlet en række billeder af nogle
helt specielle gæster, som kastede
glans over begivenheden på Tina og
Per Thomasens gård Bækkenstoft i
Lejre Kommune på Sjælland.
Kronprinsesse Mary, prinsesserne Isabella og Josephine samt prins
9LQFHQWODJGHYHMHQIRUEL'HWÀNGHQ
samlede danske presse op af sofaen, og omtalen af Øko-dag har været
helt fantastisk. I løbet af besøget tog
de kongelige gæster alle med storm
- og måske er det røde Ø lidt mere
stolt af sin krone i disse dage ...
[email protected]
16
ØKOLOGI & ERHVERV
24. april 2015 nr. 565
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF LAURIDS SIIG CHRISTENSEN
SMAGEN AF DANMARK
VIDENBASERET
MARKEDSFØRING
De seneste 4 år er der sket en 180 grader vending i de
store dagligvarekæders interesse for afsætning af lokale
fødevarer og fødevarer med kvalitetsegenart.
Denne revolution er drevet af forbrugerefterspørgsel; og efterspørgslen er skabt af producenter og samvirket imellem
producenter, som vedvarende har insisteret på at skabe
et større udbud i markedet end det strukturudviklede
landbrugs varer. Hvorledes
den kollektive impakt i
markedsføringen er skabt,
lader sig ikke hurtigt
Små, inbeskrive, men dens natur
novative
kan sammenfattes som en
fødevainteresse for autenticitet.
“
reproducenter kan
ikke konkurrere på
marginalerne med
de strukturudviklede
producenter. De kan
kun konkurrere på
kvalitet!
Den nyvundne markedsmæssige bastion skal
udnyttes til vækst i små
og mellemstore virksomheder, og i en situation
KYRUSURMHNWÀQDQVLHUHGH
gadesælgere paradoksalt
nok er mangfoldige som
ingensinde før, må vi
erkende, at udfordringen
for de innovative producenter har skiftet karakter. Nu skal
varen leveres og markedet dækkes! Dertil kommer, at skal
markedet fastholdes som en platform for at nå over tærsklen til succes for små producenter med store ideer, skal
interessen for autenticitet fastholdes og udvikles yderligere.
Små, innovative fødevareproducenter kan ikke konkurrere
på marginalerne med de strukturudviklede producenter.
De kan kun konkurrere på kvalitet! Og hvad enten kvalitetsparameteren er fortællingen om varens oprindelse,
HQVPDJVRSOHYHOVHIDLUDÁ¡QQLQJDIXQGHUOHYHUDQG¡UHU
i udviklingslande, reduceret CO2-emission eller en ernæringsværdi, så har netop den lille producent et meget
stort behov for forskning i kvalitetsegenartens natur og en
uvildig dokumentation af, at produktet adskiller sig fra de
SURGXNWHUPDQL¡YULJWÀQGHULVXSHUPDUNHGHW
Derved underbygges autenticiteten, derved berettiges en
eventuel merpris og derved omsættes en forbrugertrend
til en varig forbrugerdreven udvikling af fødevarekvalitet og
mere bæredygtig produktion.
Mad Cooperativet sætter helt nye standarder for, hvordan man kan indrette en fødevarebutik. Foto: Irene Brandt
‘‘’•—Ž‹ƒ”‹•‡ϐŽƒ‰•‹„
Mad Cooperativet er Coops
›‡Žƒ„‘”ƒ–‘”‹—‘‰‡ˆ›•‹•”‡ƒŽ‹•‡”‹‰ƒˆ–ƒ‡”‡
„ƒ‰†ƒ‰Ž‹‰˜ƒ”‡‰‹‰ƒ–‡•
ƒ„‹–‹Þ•‡ƒ†ƒ‹ˆ‡•–
skriver, at Coop med etableringen af Mad
Cooperativet har taget et spring op i de
europæiske fødevarebutikkers superliga.
Set i det lys kan det ærgre, at Coop har
meldt ud, at det kun bliver til denne ene
butik.
DAGLIGVAREHANDEL
ƒ••‡”ƒˆÞ‘Ž‘‰‹
Et af de seks løfter i Coops Madmanifest går ud på at gøre økologien til hvermandseje, og de økologiske producenter
kan glæde sig over, at butikken rummer
masser af økologiske varer. Alt brødet fra
Meyers er økologisk. Det samme gælder
alle mælke- og surmælksprodukter, som
bliver leveret af Thise Mejeri.
Butikkens 31 meter lange, betjente
disk rummer ud over slagter, deli, salatbar og gadekøkken også nyskabelser
som en skyrbar med mange slags toppings og en salatslagter. Hos sidstnævnte
kan kunderne få udskåret frugt og grøntsager, og alt frugt og grønt, som sælges i
løs vægt, er økologisk.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Op mod 80.000 mennesker krydser hver
dag ankomsthallen på Københavns Hovedbanegård, og rigtig mange af dem har
DÁDJWHWEHV¡JL0DG&RRSHUDWLYHWKYRU
Coop har skabt et unikt madunivers.
- Butikken bliver et koncentrat af alt
det bedste, Coop kan og vil, for at inspirere danskerne til at opnå større madglæde. Det bliver her, vi viser det bedste i dag
og tester det, der skal blive det bedste i
morgen i samarbejde med vores tætteste
leverandører og partnere, sagde adm. direktør Peter Høgsted, Coop ved åbningen.
Selv om det efter tre ugers drift er alt
IRU WLGOLJW DW YXUGHUH SURÀOEXWLNNHQV VXFces, lægger butikschef Otto Møller ikke
skjul på, at der har været en enorm interesse for at besøge Mad Cooperativet,
som på kun 800 kvm lokker med de bedste varer fra toppen af Coops sortiment.
- Vi er kommet rigtig godt fra start, og
tilbagemeldingerne fra kunderne er meget positive. Folk er meget imponerede
over butikken, siger Otto Møller.
Det samme er Handelsbladet, som
‘•–ƒ–ˆ‘”ƒ†”‹‰
I Mad Cooperativet vil kunderne kunne
købe varer fra hele Coops sortiment.
Som det eneste sted i Danmark kan man
både købe Irma-varer, Änglamark og Cconvenienceprodukter samt helt nye varer, der testes i butikken, men ifølge koncerndirektør Gregers Wedell-Wedelsborg
vil Coops nye udstillingsvindue løbende
ændre sig.
- Det bliver nok den butik i Danmark,
som kommer til at forandre sig mest.
Det er her, vi skal teste nye produkter og
NRQFHSWHURJQnUYLÀQGHUQRJHWGHUIXQgerer, kan vi sprede dem til vores butikker i resten af landet, og så er det tid til
at teste noget nyt, siger koncerndirektør
Gregers Wedell-Wedelsborg.
Han står i spidsen for en butik, som er
udset til at blive et centralt element i realiseringen af Coops mål om at forandre
dansk madkultur.
- Hele take-away-markedet er i hastig
udvikling – noget som dagligvarebranchen har været længe om at opdage,
men der er ingen tvivl om, at der er stor
efterspørgsel efter varer, som er ’ready to
heat’ eller ’ready to eat’, og Mad Cooperativet vil lære os en masse om mad på
farten, siger Gregers Wedell-Wedelsborg.
ƒ‰Ž‹‰––˜ˆ”ƒ„—–‹‡
Målgruppen for Mad Cooperativet er alle
danskere. Derfor er placeringen på Hovedbanegården ideel. Mad Cooperativet
kan dog også opleves hjemme fra stuen,
idet butikken rummer et åbent køkken
midt i butikken, hvorfra TV2 hver eftermiddag sender programmet Go’Appetit
med stjernekokken Claus Holm og ernæringseksperten Christian Bitz, der giver
inspiration til hele Danmark om bedre
mad.
Mad Cooperativet holder åbent alle dage
fra kl. 06-22.
MAD & MARKED
24. april 2015 nr. 565
EKSPORT: Fem økologiske producenter fra Danmark er allerede
listet hos den tyske grossist LFS
Liebing, som leverer varer til 150
af de største Edeka-butikker i
Hamborg-området. I weekenden
er Organic Denmark inviteret til
husmesse, og eksportchef
Helene Birk har yderligere ni danske producenter med til Tyskland,
hvor de også har gode muligheder
for at blive listet hos LFS Liebing.
Den danske stand tæller Danæg,
Magnihill, RawSnacks, Kirks, Musholm, Sealand Birk, Them Ost,
Skærtoft Mølle og Kalu.
Dans
butik
booster
salget
DAGLIGVAREHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
,O¡EHWDIÀUHXJHUEHYLVWHI¡GHYDUHminister Dan Jørgensen (S), at det
med ganske enkle virkemidler er muOLJW IRU GHWDLOKDQGOHQ DW V OJH ÁHUH
bæredygtige varer, uden at det går
afgørende ud over omsætningen.
- Det er godt købmandskab, og
det viser, at der er plads til forbedring ude i butikkerne. Nu håber jeg,
at Coop og resten af detailhandlen
bliver inspireret af eksperimentet,
sagde Dan Jørgensen, da han efter
ÀUHXJHUGURSSHGHUROOHQVRPEUXJVuddeler i SuperBrugsen Hjallelse.
Bijobbet som brugsuddeler blev
en realitet, efter at ministeren sidste
år kritiserede Coop for ikke at gøre
nok for at promovere de sunde fødevarer.
- Jeg tror ikke på, at det hele
handler om pris. Der er lavet masser
af forskning, om hvad der får forbru-
17
Mere økologi til Tyskland
’Ny i butikken’ stod der på et
stor badge på Dan Jørgensens
skjorte, da han for en kort stund
stod bag kassen, hvor han kunne
glæde sig over at kunderne købte
væsentlig mere økologi pga. hans
indretning af butikken.
Fødevareministeren
løftede økologisalget i
Superbrugsen i Hjallelse
med 49 procent, men
indtjeningen fulgte ikke
helt med
ØKOLOGI & ERHVERV
Kiwi bliver Svanemærket
gerne til at reagere, som de gør. Den
viden er ikke hemmelig. Den bruger
supermarkederne allerede i dag.
Ikke til at sælge sunde varer og økologi men til at sælge cola og chips.
Det handler om, hvordan varerne bliver placeret, og kædernes reklamerer. Ni ud af ti kunder går ind i butikken med én ide om, hvad de vil købe
og går ud med noget helt andet i
indkøbskurven, siger Dan Jørgensen.
Da Coop tilbød ham at drive en
butik i en måned for at bevise, at
GHW HU PXOLJW DW V OJH ÁHUH VXQGH
og økologiske varer ved at placere
dem på de mest attraktive steder,
kunne ministeren ikke takke nej, og
personligt er han godt tilfreds med
resultatet:
- Jeg er meget stolt over det resultat, som jeg har skabt sammen med
medarbejderne i Hjallese. Vi har øget
VDOJHW InHW ÁHUH NXQGHU RJ N¡UW procent mere økologi igennem kassen, end de plejer.
Dans butik var en succes
- Eksperimentet har været en succes,
og det har været sjovt at gennemføre.
Men når vi ikke straks ruller det ud
over hele landet, skyldes det, at der
er forskel på vores kunder. Vores mål
er at fordoble økologi-salget over de
kommende fem år. Det gør vi i en
takt, der passer vores kunders ønsker
lokalt, skriver Peter Høgsted i en pres-
Dan Jørgensen-effekten
†‡ϐ‹”‡—‰‡”ǡ†ƒƒÞ”‰‡•‡ƒ‰‡”‡†‡‰”ސ„”—‰•—††‡Ž‡”‹
SuperBrugsen, steg økologiandelen fra 3,9 pct. til 4,9 pct.
ɻDet gik frem:
Samlet omsætningen + 2,6 pct.
Frugt og grønt: + 218,2 pct.
Økologi + 49 pct.
Lokale varer: + 112 pct.
ɻDet gik tilbage:
Chips & snacks: - 15 pct.
Øl & alkopops: - 8 pct.
semeddelelse, da kassen er gjort op.
For Dan Jørgensen blev det nogle
lærerige uger, hvor han fandt ud af,
at forbrugerne ikke altid reagerer,
som ministeren gerne vil have dem
WLO 'HUIRU EOHY GHU L O¡EHW DI GH ÀUH
XJHU WDOH RP ÁHUH MXVWHULQJHU RJ
salgstallene viser, at det nogle gange
kun er nødvendigt med meget små
ændringer for at påvirke salget i en
bestemt retning.
Således voksede salget af økoORJLVNH JPHGQ VWHQSURFHQW
YHG DW Á\WWH EXU JJHQH IUD EXQGHQ
af køledisken til den øverste hylde.
Samtidig har han boostet salget
af lokale fynske varer med 112 pct.
ved at stille dem i butikkens ind-
IMAGE: Den norske discountkæde Kiwi, der i Danmark drives
som et joint venture mellem
Norgesgruppen og Dagrofa, bliver
nu landets første svanemærkede
dagligvarekæde. Alle nyåbnede
butikker bliver således Svanemærket, mens kæden også arbejder på at omdanne energi- og miljøforhold i eksisterende butikker,
så de lever op til miljø-mærket.
- Vi har taget en strategisk beslutning om, at Kiwi skal være kendt
IRUDWKDYHHQJU¡QSURÀO9LKDU
arbejdet længe på at gøre det
til vores position på markedet.
Målsætningen er, at alle Kiwibutikkerne skal være Svanemærkede inden årets ud-gang, siger
Thomas Nielsen, driftschef i Kiwi.
gangsparti, så de er det første, kunderne møder.
Coop klar med ny udfordring
Nu, hvor Dan Jørgensen har forladt
dagligvarehandlen, er Peter Høgsted
klar med en ny udfordring.
- Nu har vi eksperimenteret på min
banehalvdel en måned. Nu er tiden
til at gøre det på ministerens banehalvdel. Og der vil jeg foreslå, at vi indfører differentieret moms, som der er
i alle andre lande i Europa, så sunde
og økologiske varer bliver billigere –
samt fjerne punktafgifter på sunde
varer. Det er jeg overbevist om også
vil fremme salget over hele landet – i
mere end en måned, siger han.
Tydeligere eksponering af lokale fynske varer og økologiske produkter som æg og kyllinger bidrog til at løfte salget med 49 procent.
Royal øko-pilsner
ØL: Det danske bryggeri Royal
Unibrew lancerer i slutningen af
april en økologisk pilsner. Med
Royal Økologisk Pilsner ønsker
bryggeriet at tilbyde kunderne en
økologisk øl til en fair pris
- Det, som har været vigtigt for os,
er at gøre det muligt for økologiinteresserede forbrugere at købe
økologisk øl, som ikke koster en
bondegård, siger Christian LundMartorell, senior brand manager
for Royal Beer hos Royal Unibrew.
Han oplever allerede stor efterspørgsel på den nye øko-pilser
KRVÁHUHNRQFHUWRJIHVWLYDODUrangører.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
24. april 2015 nr. 565
Smukt og enkelt
men lidt anonymt
Holdningerne til Thises
nye emballagedesign
spænder vidt
Holdningerne til design er i høj grad
en subjektiv størrelse, og når alt
kommer til alt, er det vigtigste forbrugernes dom. Den får Thise først i
næste uge, når mejeriet sender sine
nye mælkekartoner i handlen.
Fødevarerådgiver
Henriette
Winther fra Økologisk Landsforening
er en af de personer, som Jacob Jensen Design inddrog i det indledende
arbejde forud for udviklingen af et
nyt designunivers for Thise, og hun
roser det færdige resultat.
- Grundlæggende er der en enkelthed og ærlighed i designet, som
passer godt til Thise, siger Henriette
Winther.
Hun kan godt lide, at mejeriet benytter de typiske mælkefarver og bruger dem som bund på hele kartonen.
- De fremhæver kvalitetsparametrene. Mælken er økologisk og uhomogeniseret. Det virker solidt. Der
står, hvad det er. Ikke andet.
Henriette Winther føler sig henvist
til 1950’erne og sammenligner stilen
med den, Hansens Is bruger men
mere moderne i sit udtryk.
- Det er en meget ren og lækker
linje. Det vidner om en ro og balance,
som harmonerer godt med økologiens værdier.
Samtidig tror hun, at det er rigtigt
set, at designet fremhæver navnet
Thise, og hendes eneste kritikpunkt er,
at økologien ikke fylder særlig meget.
- Det er ikke sikkert, at alle forbrugere forbinder Thise med økologi,
så den måtte efter min mening godt
fylde lidt mere.
De forsvinder i køledisken
Barnabas Wetton fra Kolding Designskole er langt fra lige så begejstret for
designet af det nye overtøj til Thises
produkter. Han er oprindeligt uddannet billedkunster men arbejder i dag
med international innovation og udvikOLQJDIUDPPHUQHIRUJUDÀVNHGHVLJQ
Efter hans vurdering risikerer de
meget enkle og lidt anonyme kartoner let at forsvinde i køledisken,
når de bliver placeret sammen med
konkurrerende produkter, som ofte
EHQ\WWHU VLJ DI ODQJW ÁHUH RJ PHJHW
L¡MQHIDOGHQGHJUDÀVNHHOHPHQWHU
- Hvis man placerer Thises nye
kartoner mellem Arlas og Naturmælks, tror jeg, at de forsvinder,
siger han.
Efter hans vurdering udnytter Thise ikke i tilstrækkelig grad
mælkekartonens potentiale som en
stærk kommunikationsplatform. Han
peger på Skærtoft Mølles emballage
som et godt eksempel på, hvordan
man effektivt kan kommunikere nogle af de værdier, som Thise gerne vil
være kendt for.
I arbejdet med at udvikle et nyt emballagedesign har Thise og Jacob Jensen Design søgt helt tilbage til mejeriets DNA,
VRPEOLYHUXGWU\NWLHWHQNHOWRJWLGO¡VWIRUPVSURJNOLQLVNUHQVHWIRUJUDÀVNVW¡M)RWR0RUWHQ7HOOLQJ0R[WHOO3URGXFWLRQV
Thise - lige til at spise...
Jacob Jensen Design har
brugt et år på at udvikle
en ny designmanual, som
skal give alle Thises pro†—–‡”‡ˆ§ŽŽ‡•‰”ƒϐ‹•
identitet
EMBALLAGEDESIGN
$)-$.2%%5$1'7
Ligkister, tandlægestole, kommunikationsmanualer for både Socialdemokratiet og Folkekirken, høreapparater og armbåndsure.
Listen over design fra Jacob JenVHQ 'HVLJQ HU ODQJ RJ ÀUPDHW PHG
EDVH QHG WLO /LPIMRUGHQ HU DI GH ÁHste danskere nok mest kendt som
formgiverne af B&O-udstyr. Men fra
næste uge bliver mælkekartoner fra
Thise føjet til listen, når mejeriet fra
Salling sender de første varer i handlen iklædt et nyudviklet design, som
efter planen skal følge Thises produkter mange år frem i tiden.
'HWHUJUDÀVNGHVLJQHU5LNNH%RH
Nielsen, som har været projektleder
for arbejdet med det nye design.
- Overordnet set har vi taget Thises rene gode kvalitet og pakket den
ind i et rent design, der skal signalere kompromisløs økologi og kvaliWHWVLJHUJUDÀNHUHQIUD-DFRE-HQVHQ
Design.
Designet bygger videre på Thises
mangeårige designer Susanne Brenøes linje.
- Vi har taget alle de bedste ting
fra Susannes verden og det bedste
fra vores verden og fået noget fælles
ud af det, siger chefdesigner Timothy
Jacob Jensen.
Knopperne skal væk
Arbejdet med at udvikle emballagen
begyndte for godt et år siden. Salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise
har været tæt på hele processen, og
efter hans vurdering er en skærpelse
DIPHMHULHWVJUDÀVNHSURÀOHQQDWXUOLJ
konsekvens af mejeriets udvikling.
- Thise har benyttet en intuitiv
produktudvikling. Den er sket ved
knopskydning i alle retninger uden
en egentlig masterplan. Det samme
er tilfældet med vores design, siger
Mogens Poulsen.
Det har skabt den mangfoldighed
DIJUDÀVNHGHVLJQVRPNHQGHWHJQHU
Thises produkter i dag, men i takt
med at hele produktionen er blevet
mere strømlinet, og produktudviklingen er blevet lagt i fastere rammer,
er der ifølge Mogens Poulsen opstået et behov for mere struktur på
designet på tværs af alle produktkategorier, så kunderne aldrig er i tvivl,
når de står foran et Thise-produkt.
›‰”ƒϐ‹•‹†Š‡‰‹‰
Ifølge Timothy Jacob Jensen har det
stor betydning for en virksomhed
VRP 7KLVH DW KDYH HQ NODU JUDÀVN
SURÀO RJ KDQ I¡OHU VLJ SULYLOHJHUHW
ved at have fået lov til at udvikle den
·JUDÀVNH LQGKHJQLQJ· VRP 7KLVHV
NRPPHQGH HPEDOODJHJUDÀNHUH VNDO
arbejde indenfor i de næste år.
- Thise er blevet kåret som landets
mest troværdige fødevarebrand, og
for mig er Thise en kulturbærende
virksomhed på den helt store klinge,
fordi de der glade hippier har været
med til at bringe et skifte, og derfor
har det været fantastisk at få lov til
at arbejde for dem, siger Timothy Jacob Jensen.
Personligt har han selv købt
Thise-produkter, længe før han
mødte folkene bag mejeriet, og han
glæder sig over, at de bæredygtige
strømninger, som blev introduceret i
hippietiden for 40 år siden, viste sig
at være rigtige.
- I dag er det indiskutabelt bevist,
DWGHUHUÁHUHSHQJHLDWJ¡UHGHWULJtige end i ikke at gøre det.
Hvor skal vi hen?
Som designer handler det også om
at gøre det rigtige, og før arbejdet gik
L JDQJ YDU GHW Q¡GYHQGLJW DW ÀQGH
helt ind til Thises DNA.
- Inden man ved, om man skal
klæde dem i vinter- eller sommertøj,
er man nødt til at kende dem og vide,
hvor de skal hen. Derfor indledte vi
en proces, hvor vi interviewede mennesker udefra og internt fra Thise,
VLJHU5LNNH%RH1LHOVHQ
På baggrund af samtalerne udarbejdede hun en rapport, som dannede grundlaget for en senere workshop med 32 deltagere.
+HU ÀN -DFRE -HQVHQ 'HVLJQ XGVWHGWHWVnNDOGWJUDÀVNPDQGDW'HW
er en retningspil, som tegnestuen
kakunne arbejde videre med.
- Kendetegnende for Thise er, at de
er pionerer. De ser ikke økologien
som en løsning. De ser det som en
proces, og de var meget dedikeUHGHLSURFHVVHQVLJHU5LNNH%RH
Nielsen.
Skæg og ballade på bagsiden
- At købe en fødevare er ikke det
samme som at købe en campingvogn. Det går lidt stærkere. Så emballagen skal være letgenkendeligt
og letforståeligt, så man ikke skal
tænke alt for meget, siger Timothy
Jacob Jensen.
Af samme grund benytter Thise
de gængse signalfarver for mælk, og
for at skabe ro bliver de benyttet på
KHOHÁDGHQ
- Designet går ud på, at vi har delt
informationen op i primære og sekundære, som man kender fra B&O. Den
information, som er vigtigst for dig, er
selvfølgelig på forsiden. Du kan tydeOLJW LGHQWLÀFHUH DW GHW HU ¡NRORJLVN
Det sidder på toppen. Du kan se, hvilket produkt det er, og du kan se, det
er fra Thise. Det er dét, forbrugeren
har behov for at vide i købsøjeblikket,
siger Timothy Jacob Jensen.
MAD & MARKED
24. april 2015 nr. 565
Københavns Kommune er
kun syv procent fra målet
København er kun syv
procent fra målet om
90 procent økologi i de
kommunale køkkener
OMLÆGNING: Sølle syv procent. Så
lidt mangler de kommunale køkkener i København for at nå op på
målet om 90 procent økologi inden
udgangen af indeværende år.
Det står klart efter en måned,
hvor de ansatte i Københavns Madhus har haft travlt med Excell-ark
og lommeregner. På basis af indberetninger fra de mange kommunale
køkkener har de udregnet den nøjagtige økologiprocent for kommunens
forskellige køkkentyper.
- Den københavnske økologiprocent for 2014 ligger på imponerende 83 procent. Det svarer
til, at ca. 10.000.000 kg ud af ca.
11.000.000 kg fødevarer, som kommunens institutioner årligt indkøber,
er økologiske, skriver Madhuset i sit
seneste nyhedsbrev.
Heraf fremgår det, at de integrerede institutioner samt børnehaver
og vuggestuer i gennemsnit har en
økologiprocent, som allerede har
krydset målet på 90 procent et år før
deadline.
- Et imponerende højt tal som kun
er nået via benhårdt og dedikeret
arbejde fra de mange køkkenmedarbejdere, som hver dag knokler med
at lave dejlig, økologisk mad til byens
borgere, hedder det videre i nyhedsmailen.
175 institutioner er under 75 pct.
Råvareindkøbet til hjemkundskabsundervisningen er suveræn bund-
skraber i opgørelsen med en økologidel på kun 33 procent, mens alle
øvrige køkkener ligger på den rigtige
side af 50 procent.
Københavns Madhus oplyser, at
der stadig er udfordringer forbundet med at få de sidste syv procent i
hus. I begyndelsen var omlægningsindsatsen fokuseret på daginstitutionerne, som med sit store antal og
hurtige omlægning har været med til
at trække kommunens gennemsnit
op lige siden.
I dag er 439 institutioner kommet
i mål med økologien, mens 218 institutioner er tæt på mål med over
75 pct. Der er der dog stadig 178 institutioner, som ligger under 75 pct.
økologi og de vil være fokus for Københavns Madhus’ økologiindsats
resten af året.
[email protected]
ØKOLOGI & ERHVERV
19
Matchmaking mellem
forsker og virksomhed
INNOVATION: Future Food Innovation og Aarhus Universitet er
gået sammen om arrangementet
’Mød en forsker’, hvor deltagerne
kan opleve succesrige, vidensbaserede samarbejdsprojekter og
få hjælp til løsninger på konkrete
udfordringer og udvikling af nye
produkter.
Det sker onsdag 10. juni, hvor
fødevarevirksomheder kan få
ny viden og møde eksperter og
forskere, som kan hjælpe dem
med en helt konkret udfordring
eller en ny ide.
Ved matchmaking-arrangementet
i Agro Food Park er 13 fødevareforskere fra Aarhus Universitet
og fem seniorkonsulenter fra
AgroTech og Teknologisk Institut
parate til at date virksomheder i
form af møder på 20 minutter.
Ingen penge til Nyker
Brøds kreditorer
KONKURS: Der bliver ingen
penge til kreditorerne i konkursboet efter Nyker Brød ApS.
Det fremgår af en meddelelse
fra Skifteretten på Bornholm.
Boet indeholder ikke midler ud
over hvad der skal bruges til at
dække omkostningerne til boets
behandling.
Den bornholmske producent gik
konkurs i 2013.
100 %
80
60
40
20
0
Kilde: Københavns Madhus
Han mener, at det enkle design er
i god harmoni med det danske spisebord.
- Det støjer ikke så meget. Det giver ro og æstetik, som det er rart at
have på bordet, og der er stadig plads
til skæg og ballade på bagsiden.
Bogholder bag nyt slogan
Thises nye slogan: ’Thise lige til at
spise’, blev leveret under en brainstorm af bogholder Rikke Andersen
fra Jacob Jensen Design.
- Den ringer helt rent inde i mit hoved. Det er meget dansk og det rimer,
VLJHU7LPRJNQLSVHUPHGÀQJUHQH
- Det er dét, det handler om. Jeg
skal ikke til at tage stilling til, om der
er penicillin eller E-dit og dat i varene. Det er Thise – lige til at spise, og
jeg ved, at det, der er i, er i orden.
Det nye design blive løbende implementeret for nye varegrupper i takt
med, at lageret af gammel emballage bliver brugt op i løbet af de kommende måneder.
Coop og Sødam danner partnerskab
Sødam Fjerkræslagteri
forventer årligt a skulle
slagte op mod en mio.
økologiske og fritgående
kyllinger for at dække
behovet
DAGLIGVAREHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Coop har indgået en partnerskabsaftale med Sødam Fjerkræslagteri i
Sønderjylland om salg og udvikling
af henholdsvis økologiske og fritgående kyllinger.
Sammen ønsker de at sætte yderligere skub i produktionen af danske
kyllinger med høj dyrevelfærd.
- Med denne aftale kan vi indlede
et nyt kapitel for bedre danske kyllinger, hvor der kommer varer ud i alle
vore butikker, der forener bedre dyrevelfærd og bedre smag, siger food
direktør Jens Visholm i en pressemeddelelse om det nye partnerskab.
Det er Hans Johnsen som skal
levere både de økologiske og de fritgående kyllinger, og direktør Michael
Obersen fra Sødam Fjerkræslagteri
forventer en tredobling af det nuværende antal slagtninger.
- Jeg skal nok op på en mio. kyllinger om året, siger han til Ø&E.
Hvor mange af dem, der bliver
økologiske, kan kun fremtiden vise,
men Michael Obersens nuværende
gæt lyder på, at ca. halvdelen bliver
solgt med Ø-mærket.
Tilgængelig i alle kæder
Fra 2. maj ligger de økologiske kyllinger fra Sødam i kølediskene i Kvickly,
SuperBrugsen, Dagli’- og LokalBrugsen og Irma. Samme uge får kunderne i Fakta mulighed for at købe den
fritgående kylling, som til efteråret
RJVnYLOY UHDWÀQGHLGH¡YULJHDI
Coops kæder.
Begge kyllinger kommer i Coops
eget mærke Smag Forskellen.
Det nye tiltag betyder, at forbrugerne nu får endnu nemmere ved
at vælge en kylling med høj dyrevelfærd, og det synes vi naturligvis er
PHJHWJO GHOLJW-RÁHUHGHUY OJHU
produkter med høj dyrevelfærd, jo
bedre forhold får dyrene ude i landbruget, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Coops tredje partnerskab
Aftalen med Sødam er den tredje
partnerskabsaftale, som Coop har
indgået i år for at realisere sit madmanifest, Sammen om Bedre Mad.
'HWRI¡UVWHYDU7KRUXSVWUDQG.\VWÀ
VNHUODXJGHUKDQGOHUPHGIULVNHÀVN
og det økologiske pakkeri Søris, som
dyrker og pakker økologiske grøntsager til Coop.
I øjeblikket slagter Sødam Fjerkræslagteri både mandag, onsdag og
fredag, og den daglige kapacitet ligger på ca. 5.000 kyllinger
KiMs laver rugsnack i
økologisk udgave
SNACK: KiMs relancerer nu den
populære rugsnack SBRØD
PHGHWK¡MHLQGKROGDIÀEUHRJ
fuldkorn i en økologisk udgave.
De første poser med økologiske
SBRØD er netop landet i butikkerne.
SBRØD sælges både i store
deleposer (125 g) og i små portionsposer (20 g), som er oplagte
at give børnene med i madpakken – og med den økologiske
version håber KiMs at imødekomme mange forældres ønsker
om økologi i hverdagen, oplyser
Aase Mortensen, produktchef for
SBRØD
Samtidig med at rugsnacken
har fået EU’s økologimærke, er
saltindholdet blevet sænket med
op til 25 pct.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
Spiseriet skaber
–”ƒϐ‹‹„—–‹‡
˜‹•ƒÞ•‡”ƒ–
•ƒ„‡‡”‡–”ƒϐ‹‹•‹
‰¤”†„—–‹ǡƒ†‡–˜§”‡
‡”‹‰–‹‰‰‘†‹†‡ƒ–‹†”‡––‡‡‡ŽŽ‡”ƒ†‡ˆ‘”
ˆ‘”•’‹•‡•–‡†‹ˆ‘”„‹†‡Ž•‡‡†„—–‹‡
GÅRDBUTIK
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
Uden et stort marketingbudget kan
det være vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med kunder til gårdbutikNHQ PHQ ÁHUH ¡NRORJLVNH ODQGEUXJ
har haft succes med at indrette forskellige former for spisesteder, som
tiltrækker nye kunder.
)¡U GH WDJHU KMHP VOnU GH VSLsende gæster ofte et sving forbi
JnUGEXWLNNHQKYRUGHN¡EHUQRJOHDI
de samme råvarer, som de netop har
smagt.
MAD & MARKED
24. april 2015 nr. 565
Et af de landbrug, som har gode
erfaringer med at benytte servering
af mad som en kundemagnet, er
Steensgaard Gods. Hver torsdag og
fredag har det fynske landbrug 60J VWHULIRONHN¡NNHQHW6SLVHULHW
VRPKDUGHW¡NRORJLVNHVSLVHP UNH
i guld.
Her serverer kokken en to-retters
menu for 185 kr. Maden er primært
sammensat af råvarer fra landbruJHWV HJQH MRUGHU VRP EOLYHU GUHYHW
af parret Ann og Henning Wiesinger.
‡–Šƒ†Ž‡”‘–”ƒϐ‹
Spiseriet er indrettet i samme bygning som godsets slagteri og gårdEXWLNNHQRJLI¡OJHSHUVRQDOHWHUGHU
tale om en sund symbiose mellem
de tre enheder.
Spiseriet tiltrækker kunder, som
HOOHUV LNNH YLOOH EHV¡JH 6WHHQV
gaard, og er der varer, som ikke
bliver solgt i gårdbutikken, bliver
de brugt i menuen. På den måde
styrker de forskellige forretningsområder hinanden, mens madspildet
bliver minimeret.
)RGHUPHVWHU/DVVH3HWHUVHQ
- Når man indretter en gårdbutik,
KDQGOHUGHWI¡UVWRJIUHPPHVWRPDW
VNDEHQRJHWWUDÀNRJ6SLVHULHWEHW\der rigtig meget for vores salg, siger
Henning Wiesinger.
Da han og hustruen Ann overtog
6WHHQVJDDUG IRU ÀUH nU VLGHQ RJ EHJ\QGWH DW RPE\JJH JnUGPHMHULHW WLO
et slagtehus, var det oprindeligt ikke
med i planerne, at der skulle være et
spisested.
’‹•‡”‹‡–ŽÞ„‡”ƒ—”ƒ–”—†–
,GHHQRPDWLQGUHWWHHWIRONHN¡NNHQ
opstod kun, fordi der var noget plads
tilovers i den del af slagtehuset, som
også huser gårdbutikken.
- Spiseriet var slet ikke planlagt. Vi
havde kun tænkt gårdbutikken, siger
Ann Wiesinger.
I dag kunne hun ikke forstille sig
Steensgaard uden Spiseriet, hvor
GULIWHQDNNXUDWO¡EHUUXQGWPHQVGHW
VWDGLJHUQ¡GYHQGLJWDWO¡IWHVDOJHWL
JnUGEXWLNNHQI¡UGHQELGUDJHUSRVLWLYWWLOEXQGOLQMHQ
Fra Spiseriet har gæsterne både
udsigt til Steensgaards marker og
6ODJWHUPHVWHU6WHSKDQ0+DÁLVFK .RN.ULVWLDQ%HFK-HQVHQ
dyr, og via en stor glasrude kan de
kigge direkte ind i slagteriet.
†”ޏˆ‘”‡‘
Indretningen er dermed med til at
formidle historien om den ultrakorte
YHMIUDPDUNWLOPHQXRJGHWHULNNH
kun gæsterne, som nyder godt af
nærheden. Den tætte kontakt melOHP N¡NNHQHW VODJWHULHW RJ GH GHU
DUEHMGHUPHGG\UHQHJ¡UGHWPXOLJW
DWDUEHMGHPHGGHKHOWVPnGHWDOMHU
,I¡OJH NRNNHQ .ULVWLDQ %HFK -HQVHQJLYHUGHWÁHUHIRUGHOHDWKDQHU
i daglig kontakt med både fodermester Lasse Petersen og slagter SteSKDQ0+DÁLVFK
'HWHUHQGU¡PIRUHQNRNDWDUEHMGH KHU 9L HU HW OLOOH VWHG KYRU YL
KXUWLJW NDQ RPVWLOOH RV RJ KYLV MHJ
InU QRJHW N¡G VRP HU HNVWUD JRGW
JULEHUMHJIDWL/DVVHRJVS¡UJHUKYDG
KDQKDUJMRUWDQGHUOHGHV
9HG DW MXVWHUH Sn IRGHUVDPPHQsætningen og tilvæksten er det muligt at ændre på fedtindholdet og
IHGWPDUPRUHULQJHQLN¡GHW
I takt med at personalet får ind-
Europæisk kokkedyst
$)-$.2%%5$1'7
Takket være en fantastisk opbakning
fra lokale sponsorer kan Susanne
+RYPDQG6LPRQVHQRJ.QXWKHQOXQG
*RGV IRU IMHUGH nU L WU N LQYLWHUH
topkokke til den internationale kok-
hele Danmark på det kulinariske
landkort, siger Susanne Hovmand.
kekonkurrence ’The Native Cooking
Award’, hvor deltagerne henter ingredienserne i den vilde natur og hos
ORNDOHI¡GHYDUHSURGXFHQWHU
Idéen med The Native Cooking
$ZDUG HU DW VNDEH ·1RUGHXURSDV %Rcuse d´Or’, hvor nogle af Europas
EHGVWH0LFKHOLQNRNNHP¡GHVSn/ROland for at konkurrere i en madkunst,
Š‡ƒ–‹˜‡‘‘‹‰™ƒ”†ʹͲͳͷ
ɻ Målet med selve konkurrencen er at skrælle alt fusions- og moleN\O UN¡NNHQVDPWDOOHHOHNWULVNHKM OSHPLGOHUDIRJLVWHGHWV WWH
fokus på den frodige vilde natur og de bedste lokale råvarer.
ɻ'HOWDJHUODQGH'DQPDUN7\VNODQG)UDQNULJ%HOJLHQRJ‘VWULJ
ɻ 'HWGDQVNHKROG+ROGNDSWDMQ.¡NNHQFKHI5DVPXV0XQN7UHHWRS
9HMOHN¡NNHQFKHI'HQQLV-XKO-HQVHQ5XWKV+RWHO6NDJHQN¡NNHQFKHI1LFRODV0LQ-¡UJHQVHQ6XEVWDQVcUKXVVRXVFKHI0RUWHQ
)U¡OLFK5DVWDG5XWKV+RWHO6NDJHQ
ɻ 7LGMXQL
ɻ(QWUHJUDWLV
‡Žƒ†•–‹ŽŽ‡”•–‘”‡”ƒ˜
-R PHUH HQNHO PDG PDQ ODYHU MR
bedre råvarer skal man bruge, siger
.ULVWLDQ%HFK-HQVHQ
Han laver aldrig menuplaner for
mere end en uge ad gangen, da han
HUQ¡GWWLODWYLGHKYLONHUnYDUHUJnUGHQV G\U RJ JU¡QWVDJVKDYHQ NDQ OHvere i den pågældende uge.
Også fodermester Lasse Petersen
nyder godt at den tætte dialog med
GHPHQQHVNHUVRPODYHUSnO JS¡OVHURJPLGGDJVUHWWHUDIN¡GHW
- Det er superspændende. Vi
vil gerne opnå noget helt specielt,
RJ MHJ NDQ Jn LQG L VODJWHULHW RJ VH
KYDGIRGHUHWEHW\GHUIRUN¡GHWVLJHU
Lasse Petersen, som sidste sommer
blev ansat på Steensgaard lige efter
HNVDPHQSn.DO¡
.HQQHWK+DQVHQN¡NNHQFKHISn6YLQNO¡Y%DGHKRWHO
PHGKRYHGUHWWHQ·6XQGD\
URDVW·'HU¡JHGHODPPHN¡OOHULQGJLNLKRYHGUHWWHQ
SnGHWGDQVNHKROGVYLQGHUPHQXXQGHUWKH1DWLYH
&RRNLQJ$ZDUG
—–Š‡Ž—†
‘†•‹˜‹–‡”‡”‹‰‡‹¤”–‹Ž†‡‹–‡”ƒ–‹‘ƒŽ‡‘‡‘—””‡…‡–Š‡ƒ–‹˜‡‘‘‹‰
™ƒ”†ǡŠ˜‘”‹–‡”ƒ–‹‘ƒŽ‡–‘’‘‡†›•–‡”’¤„ƒ•‹•
ƒˆŽ‘ƒŽ‡’”‘†—–‡”ǡ„§”‘‰—”–‡”ˆ”ƒ‘ŽŽƒ†
VDPOHW ÁHUH HUIDULQJHU PHG GH SULP UW JU VIRGUHGH N¡HU RJ GH VRUWbrogede grise af gammel landrace,
som går ude hele året, vil det være
muligt at producere råvarer, som
WLOIUHGVVWLOOHU ÁHVW PXOLJ DI NRNNHQV
¡QVNHU
som tager udgangspunkt i lokale råvarer og ingredienser, som kokkene
VHOYÀQGHULRPUnGHWVYLOGHQDWXU
¤Œƒ‰–‡†…›‡Ž‘‰‰’•
.RNNHKROGIUDIHPODQGHGHOWDJHURJ
de bliver udstyret med cykel og gpskoordinater til områder med vilde
bær og urter i skove og enge omkring
.QXWKHQOXQGVDPWWLOQRJOHDIRPUndets dygtigste producenter af kvaliWHWVI¡GHYDUHU3nEDVLVDIGHLQGVDPlede råvarer skal kokkene kreere en
WUHUHWWHUVPHQXLHWXGHN¡NNHQPHG
åben grill.
0DGHQ EOLYHU HIWHUI¡OJHQGH EH-
G¡PWDIHWLQWHUQDWLRQDOWGRPPHUSDnel, og vinderholdet får 40.000 kr.
Sidste år vandt det danske hold
IRU I¡UVWH JDQJ GHQ QRUGLVNH NRNNHG\VWPHQLI¡OJH6XVDQQH+RYPDQG
6LPRQVHQ HU GH ORNDOH I¡GHYDUHproducenter og Danmark måske i
YLUNHOLJKHGHQGHVW¡UVWHYLQGHUHLGHW
The Native Cooking Award er med til
at brande Danmark som producent
DINYDOLWHWVI¡GHYDUHU
%nGH HW MDSDQVN RJ HW W\VN WY
hold har allerede meldt deres ankomst, og det franske kokkehold består i år af tre tv-kokke, så vi er ikke
alene med til at sætte Lolland men
ƒ„‡”ˆ§ŽŽ‡•’Žƒ–ˆ‘”
I forbindelse med konkurrencen er
GHU HW VWRUW I¡GHYDUHPDUNHG PHG
produkter fra lokalområdet, men Susanne Hovmand-Simonsen opfordrer
¡NRORJLVNH I¡GHYDUHSURGXFHQWHU IUD
KHOH ODQGHW WLO DW EHV¡JH .QXWKHQlund under konkurrencen.
Her har de mulighed for at skabe
internationale kontakter og måske
blive lidt klogere på, om der er interesse for netop deres produkter uden
for landets grænser.
-HJKnEHUSnVLJWDWYLNDQEUXJH
konkurrencen til at skabe en fælles
afsætningsplatform.
The Native Cooking Award har alOHUHGH XGO¡VW GH I¡UVWH HNVSRUWRUGUHURJ.QXWKHQOXQGKDUJHQQHPWRnU
OHYHUHWODPPHN¡GWLOHQUHVWDXUDQWL
3DULVVRPEOLYHUGUHYHWDINDSWDMQHQ
for det franske hold fra 2013.
MAD & MARKED
24. april 2015 nr. 565
Økologihaven vokser videre
På seks år er det økologiske væksthusareal hos
Økologi Haven ApS vokset fra 2.500 til 15.000
kvm
dag for 15 pct. af den samlede omsætning, men han tør ikke spå om,
hvor meget økologiprocenten vil vokse de kommende år.
- Det er op til vores gode kunder.
Det er dem der bestemmer, hvor meget der skal omlægges, siger Henning Jørgensen.
- Men man skal ikke begynde at
producere økologiske krydderurter
for at score kassen, og det er ikke
noget, jeg siger for at få andre fra at
omlægge til økologi. Det har været
en fantastisk udfordring at producere økologi, men det er ikke noget
guldæg.
GARTNERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Landets største producent af økologiske krydderurter har vokseværk og
leverer i dag friske urter til en bred
vifte af de største kunder i dansk detailhandel og foodservicebranchen.
Produktionen omfatter 14 forskellige økologiske krydderurter, og sidste år valgte Økologi Haven at samle
dem på den samme adresse. Det
JLYHUÁHUHnEHQO\VHVWRUGULIWVIRUGHOH
men udløste også store udgifter til
PDVNLQHUVDPWÁ\WQLQJRJLQGUHWQLQJ
af et større væksthus.
De ekstra udgifter er hovedårsagen til et minus på 1,4 mio. kr. i det
seneste årsregnskab, men produktionschef Henning Jørgensen vurderer, at selskabet er på rette kurs.
Han betegner omlægningen til
økologi som en spændende faglig
udfordring, og som hovedleverandør
til både Coop og Dansk Supermarked har økologien været med til at
give moderselskabet Rosborg Bellinge A/S et ekstra ben at stå på.
Klar til øget konkurrence
- Herhjemme er vi ret alene på markedet, og den største konkurrence
kommer fra udlandet, siger Henning
Jørgensen.
Trods udfordringen fra billige
udenlandske krydderurter har det
Økologi Haven ApS
Økologi Haven ApS blev etableret i 2008 som et datterselskab under Gartneriet Rosborg Bellinge A/S, som også driver det konventionelle gartneri
Rosborg Krydderurter A/S
ɻSamlet er der ca. 130 ansatte, hvoraf 15-20 arbejder med økologi.
ɻTotalt dyrker Økologi Haven 14 forskellige slags krydderurter. Persille, dild, basilikum, timian, koriander og purløg udgør 85 pct.
fynske gartneri oplevet en stabil
Y NVWLVDOJHWVRPGRJHUÁDGHWXG
det seneste halvandet års tid, og
Henning Jørgensen forventer på den
baggrund, at de 15.000 kvm økologi,
som er under glas, er tilstrækkeligt
til at dække behovet en del år frem
i tiden.
- Udviklingen afhænger selvfølgelig af, om kunderne bliver ved med
at konvertere de konventionelle
krydderurter til økologi. Jeg ved sam-
WLGLJ DW ÁHUH NROOHJHU DUEHMGHU PHG
økologi, så vi må forvente, at vores
forretning bliver udfordret, men det
føler vi os godt rustet til, siger Henning Jørgensen.
Kunderne bestemmer kursen
Han oplyser, at de økologiske krydderurter har bidraget med halvdelen
af væksten i det samlede salg af
krydderurter hos Rosborg Bellinge
A/S. Økologi Haven står dermed i
Økologien skærper fagligt niveau
Selv om Økologi Haven gennem de
seneste seks-syv år har høstet mange vigtige erfaringer, har de fynske
gartnere stadig vanskeligt ved at styre produktionen lige så præcist som
den konventionelle.
- Det har skærpet vores faglige
niveau, og det har været en sjov og
spændende proces at indføre økologi, og vi håber, at salget bliver ved
med at vokse i et tempo, hvor vi har
kapital og evner til at følge med.
De største udfordringer ved at gå fra
konventionel til økologisk produktion
er af produktionsteknisk karakter,
idet urterne er mindre ensartede.
Det skyldes blandt andet en mindre
stabil gødning. Det resulterer i, at der
HUÁHUHSODQWHUVRPLNNHHUJRGHQRN
til at blive solgt.
- Samtidig har vi færre planter pr.
kvadratmeter, men vi tror stadig på,
at økologien er den rigtige vej at gå,
siger Henning Jørgensen.
ØKOLOGI & ERHVERV
21
Populær viden om økologi
FORSKNING: ICROFS har netop
udgivet rapporten ”Ny viden om
økologi”, som giver et populært
overblik over den nyeste forskning
inden for økologisk landbrug og
fødevareproduktion i Danmark.
Bogen præsenterer resultaterne
fra 17 forskellige økologiske
forskningsprojekter. Det er dels
danske forskningsprojekter, som
hører under forskningsprogrammet Organic RDD, dels fælles
europæiske projekter under
programmet CORE Organic. Bogen kan downloades via ICROFS
hjemmeside.
Forbrugere foretrækker
papir frem for plast
EMBALLAGE: Papirbaserede emballager er det foretrukne valg for
forbrugerne, der køber dagligvarer og friske råvarer. Det fastslår
den europæiske sammenslutning
af bølgepapproducenter FEFCO
på baggrund af en international
undersøgelse, som er foretaget
blandt forbrugere i syv europæiske lande.
Ud af 7.086 forbrugere, som er
blevet interviewet af YouGov,
tilkendegav 4.857, at de har
en præference for hvilken type
emballage, der benyttes til dagligvarer og friske råvarer, skriver
Pack Observer. Undersøgelsen
fra 2014 viser, at 68 procent
foretrækker papirbaserede beholdere, mens 32 procent foretrak
plast. Hver anden forbruger
oplyser desuden, at de er mere
tilbøjelige til at købe et produkt
i papirbaserede beholdere i
forhold til plastbeholdere.
Knuthenlund Gods
åbner ny netbutik
+HQQLQJ-¡UJHQVHQIRUYHQWHUDWÁHUHDIGHVW¡UVWHGDQVNHSURGXFHQWHUYLOODQFHUH¡NRORJLVNHNU\GGHUXUWHUPHQKDQI¡OHUVLJJRGWUXVWHWWLONRQNXUUHQFHQ
DIREKTE SALG: Hidtil har Knuthenlunds mejeri- og kødprodukter primært været tilgængelige
for kunder i Storkøbenhavn via Irma-butikkerne, men i april åbner
det lollandske gods en web-shop,
som gør de økologiske produkter
tilgængelige i hele landet.
- Hidtil har det været vanskeligt
for folk på Fyn og i Jylland at få
fat i vores varer, men fremover
OHYHUHUYLÀUHGDJHRPXJHQYLD
Post Danmark. Det bliver et godt
supplement til vores 30.000 årlige gæster i gårdbutikken, siger
Susanne Hovmand-Simonsen,
som driver Knuthenlund.
Hun har brugt de seneste dage
på at indtaste godsets varenumre, som blandt andet omfatter en ny serie charcuteriprodukter med kødpølse, lufttørret
salami, lufttørret bacon, rillettes,
terrine, grillpølser med bacon,
rå timianpølser og rå pølser med
rosmarin og saltsyltet citron til
brunch og grill, snackpølser samt
lammerullepølse.
22
ØKOLOGI & ERHVERV
24. april 2015 nr. 565
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
Seminar om rodukrudt
26. april kl. 14. Hvordan samler og
bruger vi tang i maden? v/ Thorkild Degn Johansen. Økologiens
Have, Rørthvej 132, 8300 Odder.
Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
– det kan forebygges/fjernes med et godt jordmiljø
„ Bog-nyt
)LVNS¦JDƳHQ5DVPXV*U¹QEHFK
256 s. 300 kr. Politikens Forlag.
Rodukrudt er et symptom på et belastet miljø i jorden. Kom og
hør om, hvad du kan forbedre jordkvaliteten og begrænse/fjerne
rodukrudt vha. skånsom jordbearbejdning, gødskning, brug af
kompost m.m. v/ agraringeniør Hartmut Heilmann, BTQ, Tyskland
(oversættes af Martin Beck)
Tid: Torsdag den 30. april kl. 10-15
Maj
2. maj kl. 11-15. Pilens Dag – pileƦet v/ Rita $rnstsen. Husk tilmelding (ring til Haven). Der betales for materialer. Der vil være
mulighed for at købe en færdig
kurv. Økologiens Have, Rørthvej
132, 8300 Odder. Tlf. 24 96 30 15,
www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
10. maj kl. 14. Biavlerne – kom og
se bierne og hør om deres liv. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300
Odder. Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens
Have.
17. maj kl. 14. Hvordan laver jeg
og passer kompost? v/ Kirsten
Jagd Nielsen. Økologiens Have,
Rørthvej 132, 8300 Odder. Tlf. 24
96 30 15, www.okologienshave.
dk. Arr: Økologiens Have.
Sted: Køkken-og Kursusværkstedet, Randsbuen 107, Rands,
7000 Fredericia.
Pris: 300 kr + moms. inkl. økol/biod. forplejning
Tilmelding: senest 27. april til [email protected] eller 8732 2700
Dagen er en del af projektet: Jordforbedring og kompostering via mikrobielcarbonisering, bioreaktor og kompoststalde.
Støttet af projektmidler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Brød og kager. Trine Hahnemann.
256 s. 250 Kr. Politikens Forlag.
Trine Hahnemann deler her sin
kærlighed til hjemmebag med
mere end 100 af sine allerbedste opskrifter. Det gælder både
CDS R J@KCS ƥMDQD A@FU¡QJ
RNL CDS FQNUDQD AQ³C NF HJJD
mindst kærligheden til rug med
forskellige opskrifter på det
C@FKHFDQTFAQ³C
Indimellem er det tips og prakSHRJD NOKXRMHMFDQ CDQ DQ FNCD
@SG@UDNFF³QCDSMDLLDQDNF
CDQLDCRINUDQD@SA@FD
Fisk og skaldyr er sjældne
gæster i det almindelige danske
J³JJDM NF CDS UHK ,HBGDKHM
JNJJDM1@RLTR&Q³MADBGFDQMD
K@UDNLO #DQENQUHKG@MFDQMD
K¡QDEQ@RHFNLGUNQC@ML@MJ@M
JDMCDDMEQHRJƥRJGUNQM QGU@C
DQHR¡RNMGUNQC@MCDQDMRDRŔ
og ikke mindst tilberedes.
80 opskrifter med forskellige
SXODQ ƥRJ NF RJ@KCXQ RNL UDK
@SL¡QJDJ@M@MUDMCDR@EENKJ
TCDMCDSRSNQDJ³JJDMJ³QDJNQS
Møde i projekt ’Det
samfundsnyttige landbrug’
31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og
oplev det økologiske griseliv og få
mere at vide om, hvad der netop
kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på
www.sofari.dk. Arr: Fremme af
Økologisk Kvalitets Svinekød i
samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk
Landsforening.
Forbehandling af
kløvergræs der skal
pløjes
Juni
Kødkaniner er nemme
5. juni. Fest fem steder i landet
for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum: Nordjylland: Halkær Kro
& Kulturhus; Vest- og Midtjylland:
Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard
Gods på Langeland; Sjælland:
Roskilde Dyrskue. Detaljer og tilmelding (senest 15. maj) på www.
okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Gulurt, igen igen
Tørring af græsog lucernehø med
biogasenergi
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
Byg bæredygtigt. Signe Wenneberg. 320 s. 299,95 kr. Lindhardt
og Ringhof.
!XF LDC SQ¡ FDMAQTF NF M³IRNLGDC %³KF LDC M Q 2HFMD
6DMMDADQF AXFFDQ CDS E³QRSD
%2"BDQSHƥBDQDCD SQ¡GTR H UDQden. Lær af hendes erfaringer
NF RD GUNQC@M L@M NFR J@M
skabe et hus.
Bogen er fyldt med tegninger
NF ENSNFQ@ƥDQ EQ@ GDKD AXFFD
ENQK³ADS
)RRGIDQDWLF Ř 7KDL 1DGLD
Mathiasen. 176 s. 250 kr.
Politikens Forlag.
+¡Q@SK@UDK¡JJDQSG@HL@CLDC
@TSDMSHRJRL@FŔCDSDQGUDQJDM
RU¡QSDKKDQSHCRJQ¡UDMCD
!NFDM HMCDGNKCDQ HMCE³QHMF H
A@RHRU@QDQ NF J³JJDMFQDI R@LS
LDQD DMC NORJQHESDQ NF
man opfordres til altid at læse
NORJQHESDMHFDMMDLHMCDML@M
starter.
AB
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget
- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015
Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Iben Alber Christiansen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
61 97 49 09
61 97 49 03
29 36 70 69
Økologiens Have
Rørthvej 132, 8300 Odder
www.ecogarden.dk
24. april 2015 nr. 565
23
ØKOLOGI & ERHVERV
$1121&(5ɽ
www.oekologiogerhverv.dk
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
Interessante
Ackerbau-Betriebskooperation
in Nordfriesland sucht einen mitarbeitenden
Verwalter (m/w) für ihren 400 ha Ökobetrieb.
Weitere Infos unter: LBB-Agrar.de
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
/ VRPGH¡NRORJLVNHVSLVHP UNHUSn
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: [email protected]
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
ØKOLOGI
ERHVERV
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Fridage? Økologer har også
brug for fridage/ferie. Prøv
Skovvognen/Vesthimmerland.
www.overkoen.dk - 2893 4283
eller 4218 6884
Sælges: Økologisk græsensilage i wrapballer og hø i minibig. Hans Ole Jakobsen, tlf.
8669 9393.
‘NRORJLVNJ¡GQLQJV OJHV
Se vores hjemmeside med priser og information
www.farmergoedning.dk
„ KORT & GODT
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
De næste numre
Udkommer
08. maj
22. maj
05. juni
19. juni
03. juli
Annoncedeadline
28. april
12. maj
26. maj
09. juni
23. juni
Nr.
566
567
568
569
570
14. august
04. august
571
Se oplysninger om
annoncering på
Økologiske blåmuslinger fra line
www.oekologiogerhverv.dk
²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN
Fest for
¡NRODQGP QG
Er du klar til foråret har du, hvad du behøver,
eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder
man så mange spændende og relevante oplysninger om
økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV
læses med stor interesse, de
forsvinder ikke bare i mængden.
Så, mangler du noget,
inden sommersolen brænder,
finder du det måske lige her.
Grundlovsdag 5. juni
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Samarbejde - Udlejning
Generationsskifte . . .
www.okologi.dk
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected]
Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet
ID nr. 42742
ANNONCE
ØKOLOGI
ERHVERV
Alle økolandmænd og -koner
inviteres til fest for Ø-mærket
Sæt allerede nu kryds i kalenderen Grundlovsdag 5. juni. Den aften er alle
landets økologiske landmænd nemlig inviteret til fest for Ø-mærkets 25 år.
Faktisk er der tale om fem simultane fester i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland samt på Fyn og Sjælland. Det er lokale grupper af økolandmænd og
–ildsjæle, der planlægger hver sin fest, og et videolink samler et par gange i
løbet af aftenen festerne i én.
Det er i år 25 år siden, at Ø-mærket for første gang prydede fødevarer produceret af danske, økologiske landmænd. Den 5. juni på Grundlovsdag fejrer vi
de landmænd, der har skabt Ø-mærkets og dansk økologisk succes gennem
25 år, når alle landet økolandmænd, ægtefæller og ansatte på gårdene er
inviteret til fest fem steder i landet.
Der bliver en fest i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, på Fyn samt på Sjælland, og hvert sted er der en gruppe af lokale landmænd og andre øko-ildsjæle, der står for planlægning og afholdelse af festen.
- Der er ingen af festerne, der bliver helt ens, men til gengæld håber vi på
denne måde, at de lokale grupper kan skabe den bedst mulige fest for landmændene i deres område. Vi håber, at rigtig mange lokale kræfter vil bidrage
til festerne med alt fra sponsorater af mad og drikke til underholdning og
hjælpende hænder, siger Birgitte Nygaard, eventansvarlig, Økologisk Landsforening.
Kontaktpersoner og tilmelding
)HVWHUQHL1RUGM\OODQGRJ6\GM\OODQGYLOÀQGHVWHGLKHQKROGVYLV+DON UcGDO
og Gram Slot. De øvrige fester har ikke lagt sig fast på stedet endnu. I næste
nummer af Økologi & Erhverv vil der være en poskort-invitation til festen med
link til elektronisk tilmelding. Økologer, som ikke får Økologi & Erhverv vil få
invitationen tilsendt separat. Hvis man ønsker at bidrage til eller få mere at
vide om ens lokale fest, er man velkommen til at henvende sig til arrangørgruppens kontaktperson.
Nordjylland: Lis Roborg, 40 82 90 45, [email protected]
Midtjylland: Birgitte Dam, 28 69 35 16, [email protected]
Sydjylland: Jens Krogh, 40 78 05 21, [email protected]
Fyn: Anne-Mette de Visser, 27 14 33 04, [email protected]
Sjælland: Lotte Lei, 23 25 50 69, [email protected]
Økologisk Landsforening: Birgitte Nygaard, 30 32 87 33, [email protected]
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
24. april 2015 nr. 565
Sol, køer og kongelige
trak folk til Øko-dag
I søndags slap de økologiske køer på 75 gårde endelig ud af staldene. Solen skinnede over de grønne
marker, hvor køerne sprang mens rekordmange
danskere (rundt regnet 247.000) så til
For 11. år i træk var danskerne inviteret med til køernes forårsfest, som
Økologisk Landsforening arrangerer
sammen med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise, Them,
Øllingegaard og Hansens Is. År for år
er der blevet sat deltagerrekord, og
2015 blev ikke en undtagelse. 75
gårde fordelt over hele landet havde
inviteret gæster til Øko-dag og ca.
247.000 lagde vejen forbi, for at se
køerne blive lukket ud af staldene på
slaget 12.
- Det er fantastisk, at så mange
danskere år efter år tager ud og deler oplevelsen af de dansende køer
med de økologiske landmænd til
Øko-dag. Det er utroligt smittende
at mærke køernes begejstring for at
komme ud på marken, og her oplever danskerne, hvilken forskel de
gør, når de køber økologisk mælk,
udtalte Per Kølster, formand for Øko-
logisk Landsforening i en pressemeddelelse dagen derpå.
I alt har mere end én million gæster nu været med til at lukke de
økologiske køer på græs, siden den
første Øko-dag løb af stablen i 2005.
Royalt islæt
Fødevareminister Dan Jørgensen
markerede Ø-mærkets 25-års fødVHOVGDJ YHG GHQ RIÀFLHOOH nEQLQJ
af Øko-dag på gården Bækkenstoft
i Lejre Kommune på Sjælland. Og
KDQYDULÀQWVHOVNDE.URQSULQVHVVH
Mary, prinsesserne Isabella og Josephine samt prins Vincent lagde også
YHMHQIRUELRJGHNRQJHOLJHSRGHUÀN
lov at klippe snoren, inden de gik i
sikkerhed bag hegnet for at følge køernes dans ud af Tina og Per Thomasens kostald.
- Det er rigtigt sjovt at se køerne,
der danser omkring på markerne, til
Ca. 7.500 gæster, fortrinsvis fra hovedstadsområdet, mødt op på Bækkenstoft i Lejre Kommune for at byde denne og
gårdens 199 andre økologiske malkekøer velkommen udenfor. Foto: Uffe Kjær
denne øko-folkefest. Men en sådan
dag er ikke kun for sjov. For mig er
det rigtigt vigtigt, at danske børn
kommer ud på landet og ser, hvor
deres mad kommer fra. Det er med
til at forme dem som forbrugere, der
senere i livet bedre kan tage stilling til, om det dyrevenlige Ø-mærke
f.eks. skal være på deres mælkekarton, sagde Dan Jørgensen.
Veganere protesterede
Et par håndfulde veganere fra Go
Vegan benyttede det store presseopEXG L IRUELQGHOVH PHG GHQ RIÀFLHOOH
åbning af Øko-dag til at synliggøre
deres budskab. Go Vegan beskriver
sig selv som en dyrerettighedsforening, der har som hovedformål at
afskaffe al udnyttelse af alle dyr. På
deres hjemmeside kan man læse:
- Vi arbejder ikke for forbedringer
af dyrenes velfærd i industrien, men
udelukkende for total afskaffelse,
da brug af dyr som menneskelige
produktionsmidler altid vil indebære
overgreb og undertrykkelse - økologisk eller ej...
[email protected]