Bilag: Nyt navn til Svogerslev Grusgrav Forvaltningen har vurderet

Transcription

Bilag: Nyt navn til Svogerslev Grusgrav Forvaltningen har vurderet
Veje og Grønne Områder
Sagsnr. 231532
Brevid. 2101154
Ref. JEST
Dir. tlf. 46 31 3404
[email protected]
Bilag: Nyt navn til Svogerslev Grusgrav
20. maj 2015
Forvaltningen har vurderet, at det vil være godt med et nyt navn til Svogerslev Grusgrav, som i højere grad
signalerer områdets karakter af natur- og friluftsområde.
På borgermødet i november blev de 150 fremmødte borgere bedt om at komme med forslag til navne og fik
muligheden for at indikere hvilket navn, de synes bedst om.
Nedenfor er de navne, der blev foreslået og det antal klistermærker, som hvert af navnene fik.
Antal
klistermærker
3
2
2
2
3
3
1
1
1
1
Navneforslag
Lynghøjparken
Lynghøjsøerne
Lyngparken
Lynghøjparken eller Lynghøj anlæg
Lyngen
Svogerslev parken
Svogerslev Naturcenter
Hullet
Lyngsøerne, Lyngskoven, Lynghøjskoven
Hyrdehøj Søhøjland
Hyrdehøj bakkerne
Svogerslev Fri og Naturområde
Side2/2
Ovenfor er vist et ældre kort med gamle stednavne, hvor de nye søer og veje er lagt ovenpå som transparent
billede. Lynghøj lå ved den vestlige ende af grusgraven, og har givet navn til både vejen Lyngageren og
Lynghøjskolen. Derfor virker det naturligt at bruge ”Lynghøj” i et nyt navn til Svogerslev Grusgrav.
Arealet skal være et natur- og friluftsområde. Derfor vurderer forvaltningen, at det er misvisende at lade park indgå
i navnet. I dag er søerne som karaktergivende for området, hvorfor det indstillede navn ”Lynghøjsøerne virker
oplagt.
Forslaget ”Lynghøjsøerne” blev diskuteret på borgermødet d. 5. maj 2015. Reaktionen fra de fremmødte borgere
var blandet. En væsentlig del af de fremmødte synes, at det var et udmærket navn. Men der var også argumenter
imod.
• En række borgere argumenterede med at fastholde navnet ”Svogerslev Grusgrav, da det fortæller noget
vigtigt om områdets historie og naturen i området. Selvom naturen vil udvikle sig, vil søerne altid have
karakter af at være grusgravssøer.
• Andre borgere argumenterede for at ’Svogerslev’ bør indgå i navnet, da det er en god mulighed for at gøre
landsbyen mere kendt.
• Efter mødet har formanden for skolebestyrelsen på Lynghøjskolen foreslået, at navnet skal knytte sig til
den nordiske mytologi. Det vil passe fint sammen med vikingeskibene i Roskilde og Nationalparken
Skjoldungernes Land. Han foreslår at tage afsæt i de tre nordiske skæbnegudinder Nornerne. Navnet
kunne f.eks. være Norne-hullerne eller Norne-dybene. De tre søer kunne navnegives efter hver af de tre
skæbnegudinder: Urd, Verdande og Skuld.
Såfremt det nye navn skal gøres til et officielt navn, skal det godkendes af Kulturministeriets Stednavneudvalg.