INDKØBSASSISTENT - Bloomingville.com

Transcription

INDKØBSASSISTENT - Bloomingville.com
INDKØBSASSISTENT
Bloomingville søger en detaljeorienteret indkøbsassistent til vores indkøbsafdeling.
Vi lover dig masser af udfordringer i en spændende virksomhed i vækst.
Virksomheden
Bloomingville Group er en international virksomhed, der inkluderer
følgende brands: Bloomingville og DAY BIRGER et MIKKELSEN HOME.
Vi er en hurtigt voksende virksomhed placeret i Danmark, hvor vi
designer, udvikler og sælger vores kollektioner inden for boliginteriør.
Vi beskæftiger i dag 65 medarbejdere og har ca. 60 agenter og
distributører i Europa, Oceanien, Asien og Nordamerika. Vi er en
designdrevet virksomhed, der blev grundlagt i 2000 og er i dag en
del af Regent Holding, som Betina og Simon Stampe er medejere af.
Jobbet
Med reference til vores Purchase & Supply Chain Manager vil du
komme til at arbejde med placering af ordrer, data vedligehold,
opfølgning, shipping, forsendelses papirer, oplægning til toldoplag
og meget mere. Vi køber primært ind i Østen og Europa, hvorfor
der vil være meget international kontakt med både leverandører,
agenter og vores Indkøbskontor i Kina. Stillingen er nyoprettet.
Indkøbsafdelingen består i dag af 12 dedikerede medarbejdere, der
arbejder med udvikling af vores kollektioner samt tilsikring af on time
levering til vores kunder.
Opgaverne:
Dine primære opgaver bliver bl.a.:
• Placering af ordrer
• Opfølgning på PI’s
•Ordreopfølgning
• Oprettelse af shipping ordrer og dialog med vores søfragtspeditør
• Dokument håndtering
• Vedligehold af stamdata og leveringstider
•Kreditnotaer
•Varemodtagelser
• Oplægning af varer på toldoplag.
Dine kompetencer:
•Du har arbejdet nogle år i en tilsvarende stilling og har erfaring og
rutine med arbejdsopgaverne
•Du er vant til at arbejde i en international virksomhed og kender til
de kultur mæssige forskelle, der er mellem Europa og Østen
•Kendskab til Microsoft Dynamics NAVISION er absolut en fordel
• Kendskab til Microsoft Office er en fordel
• Har du branchekendskab er dette absolut en fordel
• Kendskab til shipping og fortoldning er en fordel
• Du er særdeles struktureret og har sans for detaljerne
• Du skal kunne arbejde selvstændigt
• Du sætter en ære i at det du laver er 100% i orden
• Du behersker dansk og engelsk
• Du skal kunne holde mange bolde i luften, da der til tider er travlt
•Du skal kunne lide at have travlt og synes, at det er sjovt, at der
sker noget omkring dig
• Du er flittig, loyal og vil spille med på holdet.
Vi tilbyder
Et spændende job i en ung og dynamisk virksomhed i vækst. Humøret
er højt, og der er højt til loftet. Stillingen er fuld tid (37 timer) med
mulighed for fast flekstid.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsordning, kantine ordning
mm. Læs mere om os på www.bloomingville.com.
Ansøgning
Send din ansøgning med foto mærket ”Indkøbsassistent”
senest mandag
den 24. august 2015. Ansøgningen sendes
til direktionssekretær Rikke L. Hornshøj, Bloomingville A/S,
[email protected]. Samtaler afholdes i løbet af uge 35, da
stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til
at sende en mail til vores Purchase- and Supply Chain Manager,
Helle Ravn Jacobsen, [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
www.bloomingville.com