Virksomhedsplan 2015 - Bygholm Landbrugsskole

Virksomhedsplan 2015 Baggrunden for indholdet i virksomhedsplanen for 2015 Over de seneste par år er spørgsmål som ”Hvad vil ledelsen med Bygholm”?, ”I hvilken retning skal vi” og ”Hvordan (gen)skaber vi ”brandet” Bygholm som skolen for de unge landmænd, der både kan og vil”? blevet stillet af blandt andre medarbejdere. I det følgende fremgår ledelsens svar på disse spørgsmål, hvilket skal tænkes som en proces hen mod målet, som nu igangsættes som middel til at sætte en retning, der bliver til at få øje på for skolens kommende elever. I 2015 vil ledelsen sætte et særligt fokus på at få flere elever og kursister til at vælge Bygholm Landbrugsskole, og der vil også blive afsat ekstraordinære resurser til dette arbejde. Det medfører, at der med virkning fra den 1. januar iværksættes en handlingsplan for, hvordan vi konsoliderer Bygholms position som en af landets absolut førende landbrugsskoler. Virksomhedsgrundlag Formålet med Bygholm Landbrugsskole er at udbyde uddannelse, efteruddannelse og konsulentvirksomhed, som relaterer sig til det landbrugsmæssige område. Mission Vi uddanner og videreuddanner fremtidens ledere og medarbejdere til landbrugserhvervet og agroindustrien, udbyder arbejdsmarkedsuddannelser og bidrager til landbrugserhvervets samfundskontakt. Vision Vi vil fremstå som et aktivt og kraftfuldt videncenter inden for landbrug, farm management og ledelse med internationale perspektiver, og vi vil være det foretrukne uddannelsessted for landbrugsuddannelse og landbrugets lederuddannelser. Vi vil være kendt som et uddannelsesmiljø, hvor nytænkning og iværksætteri er omdrejningspunktet i undervisningen i et dynamisk samspil mellem elever, undervisere og erhvervslivet. Værdier Skolens værdigrundlag tager afsæt i følgende nøgleord: KVALITET, FÆLLESSKAB, VILJE, MULIGHEDER Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisningen på Bygholm Landbrugsskole. Undervisningsministeriet definerer ordene således: ”…pædagogisk”: Pædagogik er læren om opdragelse, undervisning, uddannelse og dannelse. Pædagogikken er således med til at sætte rammerne for skolens læringsmiljø, aktiviteterne i klasseværelser og værksteder og dermed for skolens didaktiske praksis. ”…didaktisk”: Didaktik betyder undervisningslære og drejer sig om, hvordan læreren planlægger undervisningens indhold og metode under hensyntagen til fx læringsmål og elevforudsætninger. Endvidere om de overvejelser og refleksioner, som læreren gør sig i forbindelse med planlægning af undervisningen. Didaktikken bestemmes i stor udstrækning af, hvilket fag eller kompetencer læreren underviser i, hvorfor den enkelte lærer er nødt til at ”oversætte” det fælles didaktiske grundlag i sin undervisningsplanlægning og ‐gennemførelse i fx matematik, materialelære eller værkstedsaktiviteter. ”...grundlag”: Det pædagogiske og didaktiske grundlag er udgangspunkt for de aktiviteter, som skolens ansatte foretager. Skolens aktiviteter hviler på dette grundlag, hvilket indebærer, at skolen også tager sit afsæt her i fx administrative, organisatoriske og indretningsmæssige fornyelser. Pædagogiske principper på Bygholm Landbrugsskole Praksisnærhed: Undervisningen på alle trin i uddannelsen skal være praksisnær. På især Grundforløb kan det handle om at se tingene i virkeligheden og at gøre og røre. På alle trin er case‐orienteret undervisning central. Case orienteringen skal sikre, at eleven kan se, hvordan undervisningens indhold bruges eller kan omsættes i virkeligheden. Elevinddragelse: Undervisningen skal være centreret om elevens eget arbejde. Jo mere eleverne arbejder, jo mere lærer de. Samtidig er lærerens dialog med eleven central. Læreren skal tage udgangspunkt i elevens nysgerrighed (hjælpe den frem, hvis den ikke er der), og læreren skal derudfra hjælpe eleven til at svare på de spørgsmål, eleven stiller, fremfor de spørgsmål læreren definerer. Helhed frem for delelementer: Undervisningen skal tage udgangspunkt i reelle, genkendelige problemstillinger med praksisnærhed fremfor at tage udgangspunkt i det teoretiske delelement. Dette princip hænger tæt sammen med tværfaglighed som et bærende element i undervisningen. Didaktik på Bygholm Landbrugsskole Differentiering: Det er en udfordring, når elevgruppen er meget uensartet. Derfor er det et krav, at læreren kan differentiere undervisningen ud fra forskellige principper som niveaudeling, differentierede produkter og læringsmål. Vi skal arbejde hen imod at alle elever udnytter deres potentiale og vi skal væk fra en tænkning, hvor udfordringer til ”de stærke” elever udelukker ”de svage” elever. Motivation: Elevens motivation drives blandt andet af, at det er tydeligt, hvordan undervisningens indhold er relevant og kan give mening for eleven – f.eks. i forhold til praksis. Motivationen påvirkes også af evalueringsmetoden i faget. Vi oplever, at eleverne er resultatorienterede. Når de er færdige med en opgave, synes de ikke de behøver at lave mere. Vi tænker mere på at få eleverne til at udnytte deres fulde potentiale ved at eleverne skal have mere fokus på læreprocessen og ikke så meget på selve resultatet. Den didaktiske udfordring handler om at motivere eleverne til at se deres egen læring på denne måde. Selvstændigt arbejde: Vi vil gerne have eleverne til at arbejde selvstændigt. Der er elever, som har behov for hjælp og som bør komme i lektiecafe, men de kommer ikke af sig selv. Derfor skal der arbejdes med at få gjort lektiehjælpen mere orienteret mod at få disse elever til at bruge hjælpen. Ofte oplever vi i projektundervisningen (f.eks. prøveeksamen på 2HF), at eleverne bliver optaget af at søge viden, de skal bruge til noget konkret i stedet for at arbejde med det, læreren synes er vigtigt. IT i undervisningen: brugen af IT skal understøtte elevens læreproces. Det kunne være ved at undervisningen er tilrettelagt således at fildeling og brug af sociale medier kan understøtte elevens egne læreprocesser. Det handler ikke kun om informationssøgning. IT i undervisningen handler også om, at eleverne skal lære at håndtere basale programmer og funktioner, så de selv kan overføre det til andre situationer. Ovennævnte grundlag har vi arbejdet ud fra de senere år, men dette arbejde skal intensiveres yderligere. Derfor iværksætter vi følgende handlingsplan for at opnå dette mål. Styrket læringskultur og fokus på relationer og respekt Udgangspunkt – oplevede problemstillinger Vi ser problemer med nogle elevers adfærd i kostskolen – de respekterer ikke hinanden (larm om natten), de respekterer ikke de ansatte (taler ”grimt”), de respekterer ikke skolen (overtræder regler, behandler ikke inventaret godt). Vi ser problemer med elevernes arbejdsindsats ‐ de kommer ikke til lektiehjælp, selv om de har behov. Især Gf‐eleverne og 1HF‐eleverne har ikke fokus på deres egen læring – de laver ”dårlige” afleveringer/projekter, de dumper til eksamen. Vi vil gerne tiltrække flere dygtige elever og udfordre dem, men differentiering er svært. Vi ser, at enkelte elever har meget fravær. Vores reaktionstid på opfølgning af disse elever er for langsom. Derfor går der for langt tid, hvor elever, som måske ikke er motiverede eller klar til at gå i skole, går her uden at der sker en ændring. Det påvirker de andre elever negativt, og i nogen grad også de ansatte. Mål
Vi skal have en kultur i kostskolen, der er præget af respekt og gode relationer. Vi skal have en kultur i undervisningen, der har fokus på den enkelte elevs læring – alle skal blive så dygtige, de kan. Der skal være en tæt opfølgning på den enkelte elev med hensyn til læring og tilstedeværelse. SpecifiktiforholdtilReform2015
På grundforløbet skal der være 26 klokketimers lærerstyret undervisning om ugen og heraf skal der være 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit. Der indføres talentspor på landbrugsuddannelsen. Tiltag
Talentspor
På grundforløbet forberedes udvalgte elever til et særligt talentspor gennem deltagelse i såkaldte bonusfag. På 1. hovedforløb indføres der for udvalgte elever et særligt talentspor i fagene ”matematik” og ”landbrugsproduktion”. På 2. hovedforløb indføres der et særligt talentspor for udvalgte elever i fagene ”fagengelsk og internationalisering” og i ”specialefaget” (husdyr eller planteproduktion). Bygholm skal være kendt for at være landbrugsskolen, der stiller store krav til eleverne i såvel kostskolen som i undervisningen. Desuden skal der etableres et talentspor (vi finde et andet navn for dette) ud over den normale undervisning om aftenen og/eller i weekender, så skolen har et specielt og skræddersyet tilbud til de meget dygtige og ambitiøse elever. Dette kan være med til at motivere eksempelvis 2. hovedforløbselever til at gennemføre lederuddannelsen, og det kan i bedste fald trække flere elever fra andre skoler til Bygholm. FagligFordybelse
Fra januar 2015 øges timetallet på GF, EUX og 1HF med 2 lektioner om ugen. Disse lektioner bruges til faglig fordybelse og lektiearbejde. Den ene lektion ligger en af dagene kl. 11‐12 og den anden lektion ligger en anden dag kl. 15.30 – 16.15. Disse lektioner er bemandet med 4 lærere hver gang – 2 lærere på GF+EUX og 2 lærere på 1HF. Da skemaet er kendt for hele semestret fra starten, kan der på forhånd udpeges et fag, som i den enkelte uge skal stille en fordybelsesopgave til de elever, der ikke har nogen lektier at arbejde med. Det går på skift mellem fagene og lærerne. Opgaverne skal ikke rettes af lærerne – de skal enten kunne rettes af eleven selv eller der kan f.eks. hver anden uge være fremlæggelse, hvor mindre grupper af elever fremlægger for hinanden eller drøfter deres besvarelse. De elever, der har passende udfordringer i de almindelige lektier, har pligt til at arbejde med deres lektier i de to lektioner. Lektier kan også være læselektier. Pædagogiskgrundlag
Arbejdet med målstyret læring skal udvikles og integreres i den daglige undervisning. Det er centralt, at den enkelte elev ved, hvad der skal læres, og hvordan det går med at lære. Derfor skal lærerne bygge deres undervisning op over principper og metoder, der understøtte målstyret læring. Differentiering og løbende evaluering er fortsat centrale elementer. Relationer
Noget af det, der har betydning for elevernes fastholdelse i uddannelsen og for deres skolevalg, er positive relationer til lærerne. En måde at gøre det lettere for lærerne at skabe relationer til eleverne, er hvis man har den enkelte elev i mange timer. Derfor skal det prioriteres, at den enkelte elev møder så få lærere som muligt på det enkelte skoleforløb. Det betyder, at når fag og forløb bemandes, skal det prioriteres, at den enkelte lærer komme så meget som muligt i samme klasse – gerne med flere fag. Dette skal prioriteres højere end at den enkelte lærer er med på flere forløb. Klasselærer
Klasselærerfunktionen skal opprioriteres på to områder. Klasselæreren skal have lidt flere klassens time lektioner i klassen, og klasselæreren skal ugentligt følge op på klassens fravær. Én dag om ugen er klasselæreren skemalagt til at være med til bevægelse i morgenlektionen – klasselæreren er den, der tjekker om eleverne er til stede. Klasselæreren modtager elevernes fraværsansøgninger og godkender efter de gældende retningslinjer. Det bliver klasselærerens opgave hver fredag at se på fraværsopgørelsen for klassen og kontakte de elever, der har ulovligt fravær. Senest om mandagen skal de aktuelle elever have været til samtale og der skal være en aftale om adfærdsændring. Hvis der skal sættes andre ting i gang (mentor eller lignende), inddrages fastholdelsesvejlederen. Hvis det bliver aktuelt, at en elev skal stoppe i uddannelsen, skal uddannelseschef eller forstander orienteres. Udmeldelsessamtaler skal stadig gennemføres af en vejleder eller en leder. Klasselærerfunktionen skal evt. deles mellem to lærere, hvor den første lærer kommer meget i klassen i den første del af skoleperioden og den anden lærer meget i klassen i den anden del af skoleperioden. Fokus er tæt og lynhurtig opfølgning! Vagtlærer
Aftenvagt med lærerbemanding udvides. 1. Et mål om øget fastholdelse af grundforløbselever. Specielt de yngste elever under 18 år er overladt for mange timer til dem selv ved den nuværende vagtordning. Som led i at få skabt tættere relationer til de grundforløbselever, som er frafaldstruede, og som ikke for alvor kommer ind i Bygholm fællesskabet ved at deltage i fælles aktiviteter på lige fod med de øvrige og ældre elever, udvides tilstedeværelsen og det ægte engagement fra en voksen person, hvilket i sig selv kan være brohovedet til et godt fritidsliv på skolen for alle elever (”sunde interesser og et sundt fællesskab”). Konkret vil der være vagt mandag, tirsdag og onsdag aftener fra kl. 15.30 – 23.30, og om torsdagen vil der, som det også er tilfældet i dag, være vagt fra kl. 15.30 – 01.00. Det betyder, at andelen af vagtlærertimer er blevet udvidet med ca. 500 timer årligt. I forhold til det samlede lærertime‐
forbrug på ca. 37.000 timer, svarer det til en stigning fra ca. 1,5%. 2. Et mål om fastholdelse af elever i det hele taget og dermed flere elever på skolen. Ved øget voksendækning på skolen uden for undervisningstiden vil der komme mere styr på og mere indhold i kostskolen, hvilket formentlig vil få flere elever til at vælge Bygholm igen, næste gang de skal på skolebænken. Dertil kommer en opstramning på elevernes omgang med alkohol, herunder også en lidt fastere håndhævelse af eksisterende regler. Dog med forståelse for, at eleverne ikke skal jages væk fra Bygholm. Strammerekostskole‐ogalkoholregler (Stærk spiritus over 16% ikke tilladt) Baren torsdag Værelset
20.00 – 00.00 Elever under 18 år Grundforløb, over 18 år Første hovedforløb under 18 år Første hovedforløb, over 18 år X X X X X X NEJ NEJ NEJ NEJ X X Andet hovedforløb Overbygning X = hvad der er tilladt på de respektive uddannelsestrin Køleskab Indtage på alkohol i værelset Tårnet NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ X NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ X Indtage alkohol på fællesarealer inkl. kælder NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ Gå i byen Efter kl. 23.00 NEJ X NEJ X X X Bevægelse
Der laves en morgenlektion fra 8.00 – 8.30 tirsdag – fredag. Tirsdag‐torsdag skal der være lærerbemandet bevægelse kl. 8.00 – 8.20 for GF, EUX og 1HF. Indholdet i lektionen kan være en gåtur. Kriteriet for indholdet er, at eleven ikke skal klæde om og ikke skal i bad bagefter, men skal bevæge sig og/eller få frisk luft. Der er to lærere på hver dag. Den ene er én af klasselærerne, som står for at registrere eleverne. Den anden lærer sætter bevægelsesaktiviteten i gang. Om fredagen er morgenlektionen ”Rengøring og værelsessyn”. Denne lektion bemandes af Rengøringspersonalet og ledelsen. Derved sikres det, at alle elever kommer op rettidigt – også efter torsdag aften og nat. Frigivelseafressourcertilstrategiskledelse
Vi skal flytte noget af den tid, ledelsen i dag bruger på opfølgning i forhold til elever, over til lærerne. Ovenstående tiltag skal medvirke til, at det bliver lærerne, som i højere grad skal påtage sig opfølgningsopgaverne (fravær, opførsel og læring). Lærerne skal være aktivt opsøgende og tage opgaven på sig, sådan at læreren altid er første aktør i forhold til eleven. Lærermestre skal i højere grad involveres i specielle tilfælde og kontakten til forældre ved elever under 18 år, og hvor der ikke er en lærermester inde over, skal også opprioriteres. I helt særlige tilfælde skal forældre også kontaktes ved elever, der er over 18 år. Vi vil i personalegruppen ikke løbes om hjørner med! Tiltagene i forhold til kostskolen (bevægelse, forlænget vagt, strammere alkoholregler og værelsestjek fredag) skal medvirke til, at der skal bruges færre ledelsesressourcer på at følge op på elever, der ikke følger reglerne og som dermed ikke lever op til skolens forventninger til dem. Ressourceforbruget på elevopfølgning er i dag usynligt, fordi den del ledelsen bliver involveret i ikke tidsregistreres. Derfor vil disse tiltag se ud som et øget ressourceforbrug, fordi der kommer til at medgå flere lærertimer. Men samtidig frigives ledelsestid i det daglige, hvor uddannelseschef og forstander ikke længere skal være primære aktører på fraværsgodkendelse, opfølgning, samtaler med elever om adfærd m.v. Ud over dette skal specielt uddannelseschefen have frigjort tid fra den daglige drift svarende til ca. 250 timer for at have de nødvendige resurser til at stå i spidsen for iværksættelsen af nye tiltag ud over de tilpasninger, der allerede er blevet nævnt. Det sker ved at lærer Henrik Sund Christensen får en funktion som uddannelsesleder svarende til i ca. 250 timer. Nedenfor beskrives de nye tiltag. NyetiltagogunderstøttendePR‐strategi
Den personlige kontakt til tidligere og ikke mindst potentielle elever fra andre skoler vægtes fortsat højt ved en høj grad af synlighed på diverse skuer og messer. I 2015 udvides deltagelsen til at omfatte hele landet. I lige årstal, hvor Agromek finder sted, prioriteres deltagelse dér højt. Men dette er ikke længere tilstrækkeligt, så derfor skal rekruttering af nye målgrupper og indsatsen omkring skolens arbejde med introkurser og brobygningsforløb styrkes. På nuværende tidspunkt har Bygholm Landbrugsskole en identitet/profil der begrænser sig til landbrugsskole og de antagelser unge, forældre og læremestre må have om, hvad det indebærer. Men i forhold til den aktuelle målgruppe, er det vigtigt, at vi viser, hvordan vi skiller os ud fra andre landbrugsskoler. For at konkretisere hovedmålsæt‐
ningen for den fremtidige såvel interne som eksterne kommunikation, er det vigtigt, at redegøre for skolens styrker og muligheder i den kontekst. Det er en kendsgerning, at målgruppens baggrund for at søge uddannelsen, er et behov for en praktisk uddannelse og en oprigtig interesse for faget. Bygholm Landbrugsskoles unikke position i forhold til at have samlet uddannelserne under ét tag, kombineret med kostskolen, betyder en meget større social gevinst for eleverne på tværs af uddannelsestrinene og indbyrdes på det enkelte hold. Som elev kan du naturligvis vælge den ”konventionelle uddannelsesmodel”, men har du et behov for eller ambitioner om at fordybe dig i studierne og omgive dig med ligesindede, så skal Bygholm Landbrugsskole også være det eneste rigtige valg! Men det er vigtigt, at målgruppen ved det, og den eneste måde at fortælle om disse unikke styrker på, er via ekstern kommunikation. Og denne ambition er meget godt i tråd med Erhvervsuddannelsesreformens ”DNA”. Det er derfor vigtigt, at vi laver noget materiale, hvor det første, man ser, er den anderledes skolegang. Derfor skal det sociale vises, og vi skal vise, at vi er en seriøs og levende skole, og at vi har ekspertisen i form af kvalificerede undervisere og gode faciliteter. Sidst men ikke mindst har Bygholm Landbrugsskole en masse aktiviteter, som kun kan lade sig gøre, fordi vi har kostskolemodellen. Dette skal også bringes frem for at tiltrække specielt nye målgrupper. Nogle potentielle elever har måske gået på højskole eller efterskole eller er blot tændt på læring og viden, på tanken om seriøs undervisning, socialt fællesskab, fede fritidsaktiviteter, at få maden serveret og få skabt venskaber for livet? Et ophold på Bygholm kombinerer det hele! Vi har med andre ord en fortælling, vi skal have markedsført… Det er en kendsgerning, at de virksomheder/skoler, der klarer sig bedst, er dem, der er konsekvente i deres positionering. Kort sagt skal vi blive bedre til at få de mange gode salgsargumenter ”ud over rampen”. Derfor skal den overordnede strategi for PR‐arbejdet, vi har i dag, udvides og vedligeholdes ved hjælp af et samarbejde med et eksternt og professionelt firma. Det ekstra behov for finansiering til dette arbejde skal komme via den særlige udviklingspulje på op til 330.000 kr., som afsættes i budgettet for 2015. Hvilke nye mål sætter vi os konkret i 2015? Målene nedenfor er opstillet i prioriteret rækkefølge 1. Bygholm+ (vi skal formentlig finde et andet navn for dette)  Tidshorisont: hurtigst muligt, salg skal så småt i gang allerede til åbent hus, og de første fag skal være klar til GF 1 og GF 2 fra august samt til 2. hovedforløb fra september. Der skal foretages en brugerundersøgelse hos nuværende og evt. tidligere elever. konsulentfirma. Forløb må gerne være event‐præget og udviklingen foregår internt på skolen og emner kunne eksempelvis være Bygholm+ teknik, ‐internationalisering og sprog, ‐økonomi, innovation, økologi, ‐it, ‐business o.s.v. Det er stadig et åbent spørgsmål, om Bygholm+ skal være en linje, der løber over hele elevens uddannelse eller om det er et tilvalg på tværs af forløb. Der foreligger et forslag om at give fagene i Bygholm+ forløbet ECTS point, således at når alle fag er gennemført, så har eleven reelt et brugbart bevis. Anslået resurseforbrug til udvikling i kr. (afvikling kommer oveni, derfor brugerbetaling) Eksternt analysearbejde 50.000 kr. Lærertimeforbrug (300) 75.000 kr. Markedsføring 75.000 kr. I alt 200.000 kr. 2. Farmer Camp  Tidshorisont: klar til uge 27 2015, salg på dyrskuer i foråret m.v. I den første uge af sommerferien afholdes sommerskole – ”Farmer Camp Bygholm” for unge på 13‐17 år. Det skal hjælpe dem med at blive afklaret i forhold til valg af uddannelse. Elever kunne med fordel tænkes ind i programmet som det er tilfældet med sikkerhedskurset. Anslået resurseforbrug i kr. (afvikling kommer oveni, derfor brugerbetaling) Eksternt analysearbejde 0 kr. Lærertimeforbrug (60) 15.000 kr. Markedsføring 15.000 kr. I alt 30.000 kr. 3. Udlandspraktik  Tidshorisont 2015 ‐ 2016 Dette er vi allerede i gang med. Anders Højlund Nielsen arbejder med det. Vi skal arbejde på at gøre det mere synligt, samt at udnytte de kontakter vi har. Anslået resurseforbrug i kr. ud over den tid Anders i forvejen anvender til formålet Eksternt analysearbejde 0 kr. Lærertimeforbrug (40) 10.000 kr. Markedsføring 10.000 kr. I alt 20.000 kr. 4. Fjernundervisning  Tidshorisont er efteråret 2015 med henblik på evt. iværksættelse fra 1. januar 2016 Der skal bruges ekstern konsulent timer til at undersøge markedet omkring fjernundervisning. Anslået resurseforbrug i kr. Eksternt analysearbejde 70.000 kr. Læretimeforbrug (40) 10.000 kr. Markedsføring 0 kr. I alt 80.000 kr. Strategiarbejdethenimodforå ret2016
I 2016 skal vi have lagt et strategisk spor ud i forhold til pejlemærket for 2020, men allerede nu begynder vi på forberedelserne til dette. I 2013 lagde vi grundlaget for at arbejde med de 5 fokusområder ”Flere elever på landbrugsuddannelsen”, ”Flere elever på lederuddannelsen”, ”Internationalisering”, ”Udviklingen af undervisningen” og ”Kursuscenteret”. Det gør vi stadig, men arbejdet skal intensiveres i en hidtil uset grad, hvilket nærværende virksomhedsplan for 2015 og budgettet for 2015 gerne skulle afspejle. Desuden skal vi være bedre forberedt til det næste strategiseminar i 2016, hvor der formentlig skal gøres brug af eksterne kræfter for at løfte opgaven. En opgave, hvor Bygholm helt overordnet med afsæt i den forestående erhvervsskolereform, som træder i kraft fra 1. august 2015, skal skabe grundlaget for en skarpere profil som medfører at… Bygholm i højere grad end i dag skal være for de unge, der kan og vil!!! I forlængelse af ovenstående og det, vi allerede har i vores strategiske handlingsplaner, kan følgende ideer/spørgsmål evt. bringes på banen som en del af produktudviklingen på mellemlang sigt, hvor vi differentierer os i forhold til de øvrige landbrugsskoler  Kan den nye reform på erhvervsskoleområdet måske give en vækstmulighed, hvor eleverne ser nye (attraktive) muligheder, så de vælger en erhvervsskole fremfor StX/HtX?  Kunne der være mulighed for et kombineret (efterskoleagtigt) år med 10. klasse og et grundforløb?  Kan/vil vi starte op med andre jordbrugsuddannelser ved udbudsrunden i 2017?  Kan/vil vi starte op med at være slagteriskole?  Muligheder for fundraising ved især nye tiltag?  Hvor høj grad af lærertilstedeværelse skal vi have fremover i forhold til, at det er lærergruppen, der skal medvirke til at drive udviklingen fremad?  Skal skolen skifte navn til f.eks. ”Agro College Bygholm”?  Andre og nye ”produkter”? Kaj Aage Højgaard, december 2014