Giftig katastrofe - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Transcription
Giftig katastrofe - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
BRANDVÆSEN NR . 5 · Juni 2014 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Giftig katastrofe Brand, eksplosion, forurening og masse-evakuering i Belgien Side 24-33 BRANDVÆSEN N R. 5 · Juni 2014 · 12. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: [email protected] Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: [email protected] Indhold Leder: Brandkadetter i hele Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: Ole Nedahl: Succes for SINE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Sven Urban Hansen. Årsmødets mand stopper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Jakob Vedsted Andersen, kandidat med strategisk pondus . . . . . . . . . . . side 6 Flemming Nygaard Jørgensen, stærk i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Erik Andersen, midlertidig chef i Næstved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 FKB: Senior generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Demo afbrudt af skarp indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Grotteforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: [email protected] Masser af aktivitet i Nordatlanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: [email protected] Struktur: OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Årsmøde: Altid plads til en til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Tilmelding til årsmøde senest 20. juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Fra 87 til 20 redningsberedskaber inden 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Frivillige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Sparekrav giver voldsomme udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 FKB: Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Rammeaftale for sprøjter er endelig på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Slukning til søs: Skadestedet flyttede sig pludselig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Fælles øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Norsk samfundssikkerhed truet af dårligt samarbejde . . . . . . . . . . . . side 22 LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Ulykkens kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2014 er 21. juli 2014. Træning i flyvende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 BRS kan byde på slukning til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Brandslukning til søs kræver særlig rutine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Geodata bør bruges meget mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Brand i kemikalietransport: 2.000 evakueret fra giftig og højeksplosiv cocktail . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 4 251 brandvæsner i Belgien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 8 Miljøet reddet – forventer man . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Turbosprøjte giver 8.000 liter vand i minuttet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Manglende information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Farlig transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Andre ulykker med acrylnitril . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 3 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4 LE DE R Juni 2014 · BRANDVÆSEN Det mener FKB: Brandkadetter i hele Danmark Et projekt der giver mening V ed redaktionens afslutning var der stadig ikke nyt fra forhandlingerne vedrørende den kommende struktur for redningsberedskabet. Mens der fortsat arbejdes i departementerne, vil vi derfor i stedet rette fokus mod et af de konkrete tiltag, som viser bredden i de kommunale beredskaber inden for forebyggelse. FKB har i samarbejde med brandvæsenerne i Greve, København og Roskilde startet projektet Brandkadetter i Danmark. Projektet er finansieret af Trygfonden og er forankret hos Center for Socialt Ansvar. Baggrunden for projektet er et ønske om at udbrede de gode erfaringer fra de beredskaber, som gennem de seneste år har tilbudt lokale unge en uddannelse som brandkadet. ALLEREDE EN SUCCES Brandkadetuddannelsen har været en succes fra starten med stor betydning for både unge, boligområder og brandmændene selv. Evalueringer viser blandt andet, at det er lykkedes at dæmme op for ildspåsættelser og chikanerier mod brandfolk, og det skyldes, at der med dette tiltag bygges bro mellem brandmænd og unge fra socialt udsatte boligområder. SUCCES I LIVET Samtidig stiger de unges selvværd, når de både får indsigt i brandmændenes verden, får nye færdigheder og tilegner sig værdier som mod, respekt, disciplin og tillid, som de efterfølgende tager med sig ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. De gode resultater vil FKB gerne sprede ud til hele landet. Det er lykkedes at dæmme op for ildspåsættelser og chikanerier mod brandfolk, og det skyldes, at der med dette tiltag bygges bro mellem brandmænd og unge fra socialt udsatte boligområder GEVINST FOR SAMFUNDET Samfundet sparer millioner af kroner alene ved at forebygge chikanebrande, men vi når også en målgruppe af unge, som ofte kræver særlige og langvarige pædagogiske indsatser i kommunalt regi. Det er unge. som typisk bor i områder, hvor der er få fritidsjob og -aktiviteter men mange muligheder for at koble sig på ”gadens tilbud”. FKB vil gerne være med til at styrke indsatserne for disse unge og i samarbejde med politikere og kommunale aktører tilbyde et konstruktivt alternativ i form af konkrete kompetencer, viden og færdigheder, der støtter dem i at blive aktive og ansvarsbevidste samt åbner døre til en fremtidig uddannelse indenfor brand– og redning. EN FÆLLES STANDARD FKB vil gerne sikre, at Brandkadetter i Danmark bliver et nationalt projekt, og derfor samarbejder projektet geografisk bredt med beredskaber, der har erfaringer med målgruppen, om at kvalitetssikre og udvikle en national standard for brandkadetuddannelsen. Projektet vil bistå med viden, vejledning og procesrådgivning til brandvæsener og kommuner i hele landet, som ønsker at arbejde videre med dette projekt i eget regi. UNGDOMSINSTRUKTØR Brandkadetter i Danmark er ligeledes ved at opbygge en instruktøruddannelse, som har indarbejdet Beredskabsstyrelsens nye læringsprincipper og har en central fokus på at kvalificere kommende instruktører til at kunne undervise og arbejde med børn og unge - også dem, der er sårbare. Første uddannelsesforløb forventes afviklet i november i år. VI ER GODT PÅ VEJ Brandkadetter i Danmark har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets beredskabschefer. Undersøgelsen viste, at der er en stor interesse for at have brandkadetter tilknyttet beredskaberne i det ganske land. På forhånd ønsker 17 beredskaber at etablere brandkadetprojekter, og seks beredskaber er allerede nu i gang med konkrete planer om brandkadetprojekter i 2014. Dette billede understøtter FKBs vision om at gøre det muligt for børn og unge over hele landet at få en meningsfuld uddannelse som brandkadet og derigennem skabe robuste unge borgere, øget lokal tryghed og færre brande. Med Brandkadetter i Danmark kommer FKB med et konkret tiltag, som vil være med til at skabe et robust og sikkert samfund. Men det er også et tiltag, som viser, at de kommunale beredskaber kan favne bredt i deres forebyggelsesstrategi. 3 NAVN E BRANDVÆSEN · Juni 2014 Samarbejde giver dobbelt robusthed, for man kan bevare den lokale tilknytning og samtidig have gavn af andres ekspertise, mener Ole Nedahl, viceberedskabschef i Gladsaxe. - Succes for SINE – det fælles overblik mangler Af Erik Weinreich Ole Nedahl slutter efter otte år i FKBs bestyrelse - For få år siden fattede ingen, hvad et skadestedssæt var. Hverken SINE sekretariatet eller vi forstod forskellen på de gamle skadestedsradioer og det nye Tetra-system, og ingen kunne forklare os, hvordan det ville give en helt ny måde at kommunikere på. Ole Nedahl, der gennem de fleste af sine otte år i FKBs bestyrelse har været dybt involveret i indførelsen af SINE, er glad for resultatet. Det fungerer godt, om end data-delen stadig mangler, og så er Ole Nedahl begyndt at kunne skimte den fælles disponering, som man har talt om i ti år, og som er en af hans kæpheste: - Vi har ikke brug for en vagtcentral til brandvæsnet. Vi har derimod brug for 4 styring og koordinering fra alarmcentraler med overblik over alle ressourcer, og der er vi måske nu på vej hen. - Det ville give rigtig god mening med fælles vagt- og alarmcentraler for både brand, politi og ambulancer på samme måde som Alarmcentralen for Storkøbenhavn fungerede for nogle få år siden, og måske skulle der så være sådan en fælles alarmog vagtcentral for hver af de 12 politikredse. Vi har derimod brug for styring og koordinering fra alarmcentraler med overblik over alle ressourcer, og der er vi måske nu på vej hen - Den samme central skulle så håndtere alle akutte indsatser, og operatøren skulle kunne iværksætte indsatser fra alle tre sider. Det kan sagtens lade sig gøre, også selv om kriminalteknikere måske skal sidde i et andet rum, siger Ole Nedahl. SAMARBEJDETS MAND I FKB har han gennem årene involveret sig dybt i det operative område og har samtidig haft lejlighed til at deltage i nordisk og europæisk samarbejde inden for beredskabet. Dertil kommer kassererjobbet og administrationen af FKBs legat, der kulminerer med prisuddeling på årsmødet. Til august trækker Ole Nedahl sig fra bestyrelsesarbejdet, men ikke mere end at han fortsat stiller sig til rådighed for forskelligt udvalgsarbejde. Helt opgive muligheden for at sætte et personligt fingeraftryk på landets beredskabsmæssige udvikling vil han ikke. NAVNE Juni 2014 · BRANDVÆSEN Årsmødets mand stopper Gennem 16 år har Sven Urban Hansen sat sit fingeraftryk på FKBs arbejde og gjort sit til, at foreningen er fulgt med tiden Af Erik Weinreich F rigørelse, pickliste, faggrupper, uddannelse og ikke mindst årsmødet. Gennem 16 år har Sven Urban Hansen, beredskabschef i Sorø, som bestyrelsesmedlem i FKB sat sine fingeraftryk på såvel foreningen som på dansk redningsberedskab. Fantastiske år med en rivende udvikling og flere mærkesager, der er landet godt. Det er kun ti år siden, at Sven Urban Hansen var med til at erstatte de talte beskeder fra politiets alarmcentraler med elektronisk alarmering ud fra en pickliste, og for seks år siden kunne han glæde sig over, at flere års arbejde for entydig placering af frigørelse hos redningsberedskabet havde båret frugt. Fagområdet materiel og logistik er til gengæld ikke blevet lettere med krav om udbud så snart, der skal indkøbes større ting. Her vil de nye rammeaftaler være en administrativ fordel udbud så snart, der skal indkøbes større ting. Her vil de nye rammeaftaler være en administrativ fordel. FORENINGENS MAND Og ikke at forglemme FKBs ubetinget største begivenhed, årsmødet, som Sven Urban Hansen lidt hovedkulds overtog ansvaret for i 2000. Dengang i en noget mindre udgave end i dag. Med organisatorisk flair har han siden haft ansvaret årsmødet med aftaler, program og afvikling ned til de mindste detaljer. Alle årene har Sven Urban Hansen arbejdet for, at skulle følge med tiden og tilpasse sig ændringer i samfundet. Foreningen har fyldt meget i hans hverdag, og selv om han træder ud af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling, deltager han fortsat gerne i udvalgsarbejde. en, Sven Urban Hans brandds lti de og år 57 m mand allerede so ler til ps no ge , 18-årig yrelse, st be Bs FK til e ikk ter men han fortsæt en nj eli sid gerne på lg. i forskellige udva En af de store mærkesager, han har været med til at løfte, er den nye indsatslederuddannelse, der er en væsentlig kvalitetsforbedring. I det hele taget har hele brandmandsuddannelsen de senere år fået et stort løft og er blevet langt mere målrettet. Fagområdet materiel og logistik er til gengæld ikke blevet lettere med krav om 5 NAVN E BRANDVÆSEN · Juni 2014 Kandidat med strategisk pondus Af Erik Weinreich Jakob V. Andersen, beredskabschef i København, foreslås som nyt bestyrelsesmedlem i FKB. Bestyrelse og kredsrepræsentanter indstiller Jakob Andersen som repræsentant for kreds 5 Jakob Vedsted Andersen, 42 år, har den faglige ballast i orden: Uddannet som civilingeniør med speciale i brandteknik, derefter brandinspektør i forebyggende afdeling i København, udrykningschef og senere beredskabschef i Århus, samt fra 2010 beredskabschef i København med landets største brandvæsen. FKBs bestyrelse og kredsrepræsentanter indstiller ham nu til en ledig bestyrelsespost, hvor han både vil kunne repræsentere Kreds 5 Hovedstaden og bidrage med erfaring fra et storbyberedskab. De store byer har ikke siden 2010 haft en mand i bestyrelsen, og denne mangel er flere gange blevet nævnt i forhold til, at sammensætningen af bestyrelsen bør være så bred som muligt, så alle synspunkter og erfaringer er repræsenteret i det daglige arbejde. Det gælder både geografisk og i forhold til størrelsen af brandvæsner. STÆRK I STRATEGI Både i Aarhus og i København har Jakob Andersen haft fokus på udvikling af redningsberedskabet. Han er stærk i alt med strategi og overordnet planlægning, hvilket senest kom til udtryk i de mange forhandlinger i Redningsberedskabets Strukturudvalg, hvor han Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”. 6 samtidig kunne trække på input fra medarbejdere i egen organisation. De senere år har Københavns Brandvæsen gennemgået store forandringer, og erfaringer herfra kan ligeledes være en fordel, når de kommunale redningsberedskaber i løbet af de kommende halvandet år skal trimmes til færre og større organisationer, hvilket samtidig vil påvirke foreningen FKB. ... sammensætningen af bestyrelsen bør være så bred som muligt, så alle synspunkter er repræsenteret i det daglige arbejde Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected] NAVNE Juni 2014 · BRANDVÆSEN Han er stærk i forebyggelse Af Erik Weinreich Flemming NygaardJørgensen er efter to år som suppleant opstillet til FKBs bestyrelse repræsentant i Fagområde Operative Forhold. LANG ERFARING I BEREDSKABET Som 20-årig aftjente Flemming Nygaard-Jørgensen sin værnepligt ved Flemming Nygaard-Jørgensen, beredskabschef i Næstved, har i to år været en særdeles aktiv suppleant til bestyrelsen i FKB og ikke mindst taget sin del af arbejdet i Faggruppe Forebyggelse samt i Arbejdsgruppe Forebyggelse under Redningsberedskabets Strukturudvalg. Ved den kommende generalforsamling er han indstillet til at afløse Sven Urban Hansen i bestyrelsen som repræsentant for Kreds 4 Sjælland, hvor han i øvrigt også har været kredsformand siden 2011 samt kredsens Civilforsvaret, blev året efter delingsfører, og som 21-årig og tre år frem var han sektionsleder af reserven ved Sydsjællands CF-Kolonne. Som 25-årig i 1988 blev han ansat som CF-assistent I og deltidsbrandmand ved Næstved Brandvæsen og Civilforsvar, senere beredskabsinspektør og indsatsleder ved Næstved, og op til kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev han beredskabschef i Næstved. I hele forløbet har han gennemgået de nødvendige fagrelaterede uddannelser og senest afsluttet Den Offentlige Lederuddannelse for et år siden. Flemming Nygaard-Jørgensen, 51 år og beredskabschef i Næstved, er opstillet til FKBs bestyrelse. Midlertidig chef i Vordingborg Viceberedskabschef fra Næstved overtager ansvaret i nabokommunen Af Erik Weinreich E rik Andersen, viceberedskabschef i Næstved, er fra 1. juni konstitueret som beredskabschef i nabokommunen Vordingborg. Her overtager han jobbet efter Per Harris, der har været konstitueret siden september sidste år, og som netop har fået ansættelse ved Gentofte Brandvæsen. Næstved, Vordingborg og Faxe er allerede langt i forhandlinger om et fælles brandvæsen, og derfor var det logisk for Vordingborg at henvende sig til Næstved for en midlertidig løsning. Aftalen, der ventes at løbe året ud, indebærer, at Erik Andersen to dage om ugen vil være i Vordingborg, hvor han ud over den daglige ledelse vil tage sig af brandtekniske byggesager og hjælpe med brandsyn. Desuden skal Næstved i særlige situationer hjælpe med indsatsledelse i Vordingborg. Vordingborg Brandvæsen har tre indsatsledere, hvoraf en er operativ leder og fuldtidsansat, mens de to andre er deltidsansatte SAMMENLÆGNING Næstved, Vordingborg og Faxe har tilsammen 150.000 indbyggere og dækker 1.700 km2. Alene fra Næstved til Møns Klint er der over 70 km. Et fælles brandvæsen for de tre kommuner vil ikke ændre på antallet af brandstationer, siger Erik Andersen. 7 FKB BRANDVÆSEN · Juni 2014 Senior generalforsamling I henhold til vedtægter af 22. august 2012 for Klubben af Seniorer i FKB indkaldes hermed til generalforsamling onsdag den 27. august 2014 kl. 15.00 i Messecenter Herning. Generalforsamlingen er for FKBs Seniormedlemmer samt ikke tjenestegørende Æresmedlemmer. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Klubbens beretning. c. R egnskab for 2013 (kalenderår) d. B udget for 2014 (kalenderår), herunder fastsættelse af evt. kontigent e. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Frede Mortensen, kreds 1 Niels Hejslet, kreds 3 Hans Chr. Høgh, kreds 5 Bestyrelsen indstiller til genvalg af Frede Mortensen, Niels Hejslet og Hans Chr. Høgh. f. Indkomne forslag. g. Eventuelt. Evt. forslag i henhold til punkt f. skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. T.K.Jensen formand for Seniorklubben 8 Sammen med en spændende opdatering på den sidste udvikling i redningsberedskabet var der også tid til at udveksle gamle minder. Her er flokken foran en af de store crashtenders på Flyvestation Karup. Foto: Niels H. Kemph. Demo afbrudt af skarp indsatst Flot modtagelse af seniorer i Karup og Herning Af Niels Hejslet, sekretær i FKBs seniorklub 21 forventningsfulde FKB-seniorer mødtes 1. maj ved hovedvagten på flyvestation Karup, og efter en grundig indtjekning blev vi ført rundt på flyvestationen af en særdeles veloplagt guide, Frank. Første overværede vi en brandøvelse for brandmænd, der skulle sendes til Thule Airbase, og efter frokost blev vi kørt til lægehelikopterhangaren. Overlægen, som skulle fortælle om opgaverne, blev dog hurtigt afbrudt, da helikopteren blev kaldt til en rigtig indsats skulle, så vi fik os en ”live-oplevelse” om alvoren i arbejdet. Resten af eftermiddagen blev vi grundigt indført i de forskellige helikoptertyper på flyvestationen, samt flyvestationens enorme område og dens kapacitet. Den oplevelsesrige rundvisning sluttede med besøg på stationens brandstation, hvor der heller ikke blev sparet på demonstrationer. Aftenen var henlagt til Messe Nord, som i sig selv er en oplevelse. Et slotskælderanlæg fra krigens tid. Flot og hyggeligt! Så det var ikke så mærkeligt, at alle følte sig godt modtaget på flyvestationen. FÆLLESSKAB I HERNING Efter overnatning på flyvestationen, kørte vi dagen efter til Herning, hvor Allan Kirk Jensen på Beredskabsstyrelsens kasserne gav os en grundig indføring i Beredskabsstyrelsens internationale opgaver og organisationen herfor. Derefter fik vi en fin rundvisning i depotet med lejlighed for at få besvaret de spørgsmål til denne del af det danske beredskab. Vi sluttede med besøg hos naboen, Herning Brand & Redning, hvor beredskabschef Mette Bøgvad fortalte, hvordan den fælles station for det kommunale brandvæsen og beredskab og Falck fungerer. Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure. FKB BRANDVÆSEN · Juni 2014 Grotteforsamling Af Erik Weinreich Færøerne har en helt særlig tradition for kredsmøder på små øer FKB Kreds 6 Færøerne har tradition for nogle ganske særlige omgivelser til den årlige generalforsamling, og i år gjaldt det noget så spektakulært som en stor grotte, Klæmintsgjógv, kold og mørk og på størrelse med en sportshal. I mindre både blev der sejlet fra havnen ved Velbastað ud til sejlskibet Vestfart Ho, der bragte deltagerne de 20 minutter ud til Koltur. Det er en slags gammel kulturø, hvor alle de prominente gæster på Færøerne føres til, som gemmer på gamle, hemmelige kulturminder, og hvor Nationalmuseet arbejder på at rekonstruere flere af husene. Øen har én beboer, der viste rundt og gav en spændende beretning fra tider uden el, og, hvor kommunikation foregik med ild og udlægning af hvidt tøj på nogle helt bestemte steder. Kl. 13 passede strømmen i forhold til at komme ind i Klæmintsgjógv. IKKE FOR TØSEDRENGE Sejladsen var ikke for tøsedrenge, og fremme ved målet nærmest kravlede deltagerne frem til en imponerende grotte, der var hele turen værd. Nogle få hundrede kvadratmeter havde de 45 deltagere at bevæge sig på, men til gengæld var der mulighed for at nyde synet af de 66 meter i højden, som gav en imponerende akustik, da en af deltagerne underholdt med trompetsolo. Frokost og generalforsamling foregik i en imponerende grotte med ganske særlig adgang i små både. MASSER AF AKTIVITET I NORDATLANTEN Vellykkede kurser på små øer. Ny lovgivning Af Erik Weinreich B eredskabet på Færøerne har de senere år holdt brandkursus for alle beboere på flere af de små øer og med det udstyr, de nu engang har til rådighed. Det har været meget vellykket på foreløbig Skúvoy, Svinoy, Kalsoy, Fugloy samt Hestoy, og i år kom turen til Sandoy. Disse brandkurser er en af flere nye aktiviteter for at styrke beredskabet på Færøerne, og som Sunleiv Højgaard kunne glæde sig over i sin formandsberetning, da FKB Kreds 6 holdt generalforsamling i maj. Kredsen har ganske enkelt fået mere liv og synlighed med flere aktive medlemmer i forskellige udvalg. 10 Et af disse udvalg, er 112-udvalget, der evaluerer udkald til akuthjælp, samt arbejder på at fastsætte regler for udkald for visse hændelser. Dette arbejde har allerede forbedret systemet en del, og nu skal et projekt se på, hvordan indsatser ved større hændelser kan forbedres. Et andet udvalg arbejder med manglende bekendtgørelse i forhold til Færøernes nye beredskabslov, tilbúgvingarlógin, så der er nok at arbejde med. Endnu et af flere aktuelle emner, der arbejdes med, er lederuddannelse. VALG Kredsformand og næstformand er på valg på skift hvert andet år, og i år gjaldt det kredsformanden, hvor Sunleiv Højgaard, Runavik, blev genvalgt, mens John Herluf Persson, Torshavn, blev genvalgt som suppleant. Kredsens bestyrelse består desuden af næstformand Kartni Jacobsen, Torshavn. ARRANGEMENTER Næste møde bliver et seminar den 23.-24. oktober i år. Tilbúgvingardagar (årsmødet) 2015 holdes 8.-9. maj på Sandø, og i 2016 rykker mødet til Vagar. Juni 2014 · BRANDVÆSEN 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Altid plads til en til Igen flot opbakning til årsmødets brandpunkter Af Erik Weinreich FKB oplever igen i år stor interesse for at udstille på årsmødets brandpunkter. Der bliver gensyn med mange trofaste udstillere og lejlighed til at hilse på nye. Brandpunkterne er en vigtig del af de faglige indslag og ganske enkelt den bedste lejlighed for beredskabets leverandører til at møde det samlede redningsberedskab, lige som det er redningsberedskabets bedste lejlighed til at møde alle leverandører. I år er vi så heldige, at vi i Messecenter Herning har plads nok til at udvide med flere brandpunkter end først beregnet, og som altid vil arrangørerne søge at finde praktiske løsninger, hvis nye leverandører skulle melde sig efter, at sidste planlagte brandpunk er bestilt. Tilmelding til brandpunkter foregår via www.fkbnet.dk, og spørgsmål kan rettes til Peter Fjord Kristensen, Herning Brand og Redning, 96 28 11 18, [email protected] HUSK: Tilmelding til årsmøde senest 20. juni Efter denne dato tillægges et gebyr for ekstra administration 70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk Af Erik Weinreich Tilmelding til FKBs årsmøde foregår via www.fkbnet.dk og sidste frist for tilmelding er den 20. juni. Det gælder for såvel overnatning som årsmødets forskellige arrangementer. Ved tilmelding efter 20. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer. Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: [email protected] 11 STRU K T U R BRANDVÆSEN · Juni 2014 Fra 87 til 20 beredskaber inden 2016 Af Erik Weinreich Strukturen er en del af regeringens og KLs aftale om kommunernes økonomi for 2015 Selv om Redningsberedskabets Strukturudvalg endnu ikke er færdig med sin endelige rapport, ligger de overordnede konklusioner fast og indgår i regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi i 2015. Aftalen, der blev offentliggjort den 3. juni, indeholder meget store besparelser, der bl.a. skal hentes hjem ved en grundlæggende ændring af beredskabets struktur, men stadig med kom- Frivillige aftaler Ingen geografiske regler for nye samarbejder Af Erik Weinreich munale beredskaber som den bærende part. I det operative beredskab skal især Beredskabsstyrelsen skære voldsomt. 20 BEREDSKABER Senest pr. 1. januar 2016 skal de i dag 87 kommunale redningsberedskaber være samlet i op mod 20 tværkommunale beredskabsenheder, og hvis kommunerne ikke selv, inden fristen udløber, kan blive enige om denne struktur, vil regeringen søge tilslutning i Folketinget til et fastsætte de nærmere kriterier. De fælleskommunale redningsberedskaber skal overtage nogle af de mere specialiserede beredskabsopgaver, der i dag varetages af Beredskabsstyrelsen. Der skal KL er tilfreds med, at kommunerne selv kan aftale, hvem de vil samarbejde med i den nye struktur, så de nye fælleskommunale brandvæsner ikke nødvendigvis skal følge landets 12 politikredse. Der er allerede i dag samarbejder mellem brandvæsner på tværs af politikredse, og disse samarbejder ville i så fald gå tabt. Sparekrav giver voldsomme udfordringer Sammenlagt vil redningsberedskabet skulle spare 20 % på 3 år Af Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder og medlem af Redningsberedskabets Strukturudvalg Det samlede redningsberedskab bliver ramt af markante besparelser på ca. 350 mio. kr., når den nye aftale mellem regeringen og KL lægges sammen med det seneste beredskabsforlig. Det bliver en voldsom opgave, at vi i løbet af 2-3 år skal skrue fremtidens beredskab sammen, så borgerne og samfundet ikke får et ringere beredskab med ca. 20 % mindre budget. 12 SPIL SAMMEN Der venter en udfordrende proces med at få en ny organisering på plads. Her vil vi opfordre til, at vore medlemmer skal være medspillere. For der er ingen tvivl om, at vi skal i arbejdstøjet, når vi både skal have disse store forandringer implementeret samtidig med den vanskelige opgave med at få implementeret de økonomiske rationaler. derfor fastsættes en ny arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. 175 MIO. KR. Rent økonomisk betyder aftalen mellem regeringen og KL, at det kommunale bloktilskud nedsættes med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Desuden forventes det, at de kommunale beredskaber vil kunne frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Det vil sige samlede besparelser for de kommunale redningsberedskaber på 175 mio. kr. Beredskabsstyrelsen skal spare 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017. KL peger desuden på, at det ville det være uhensigtsmæssigt, hvis man alle steder skulle følge politidistrikterne, bl.a. på grund af de store forskelle i beredskaberne på landet og i de større byer. Modsat kunne de nye, kommunale redningsberedskaber være en god anledning til, at politiet ændre sin kredsinddeling. Desværre har det primære sigte med strukturarbejdet været økonomisk. Der har ikke været mod til at se redningsberedskabet opgavesæt i en større samfundsmæssig sammenhæng, hvor det kunne have været spændende at få analyseret, hvilke samfundsmæssige konsekvenser en investering kunne have, og hvordan en eventuel organisering på den baggrund kunne være. Når det så er skrevet, er der ingen tvivl om, at den nye organisering i større enheder og ny opgavefordeling givetvis også vil medføre muligheder for at skabe faglige miljøer, og dermed bedre forudsætninger for udvikling og fx. rekruttering af kvalificerede medarbejdere. Der er imidlertid en risiko for, at styrkelsen af de beredskabsfaglige miljøer vil ske på bekostning af de tværfaglige miljøer med kort afstand mellem redningsberedskabet og andre dele af den kommunale forvaltning. G ENERA LF ORS A MLI NG 2014 Juni 2014 · BRANDVÆSEN Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Indkaldelse til generalforsamling I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling fredag den 29. august 2014 kl. 10.00 i Auditoriet i Messecenter Herning Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Formandens beretning. c.Regnskab for det foregående år (2013). c.1 FKBs regnskab. c.2 Regnskab for FKBs Legat. d. Budget for det kommende år (2015), herunder fastsættelse af kontingent. e. Valg af formand (for 2 år). Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat. Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformandskabet genvalg af Niels Mørup f.Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år) Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat. På valg er Ole Nedahl, Sven Urban Hansen og Jacob Christensen Ole Nedahl og Sven Urban Hansen ønsker ikke genvalg Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformandskabet genvalg af Jacob Christensen og nyvalg af Flemming NygaardJørgensen og Jakob Andersen g.Valg af suppleant til FKBs bestyrelse (for 1 år). h.Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor. Valget gælder for 1 år. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. i.Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Valgene gælder for 1 år. Leif Bang ønsker ikke genvalg som kritisk revisor. Bestyrelsen indstiller nyvalg af Birgitte Buskov som kritisk revisor og genvalg af Jørgen Pedersen som revisorsuppleant. j. Indkomne forslag. k.Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. l.Eventuelt. Evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Niels Mørup, formand Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 13 RAMM E A FTA L E BRANDVÆSEN · Juni 2014 Rammeaftale for sprøjter er endelig på plads Fleksible aftaler tilgodeser lokale behov. Attraktive priser Af Erik Weinreich E n ny rammeaftale for autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne er i hus, og denne gang i en fleksibel udgave, så den bedre end tidligere kan bruges af brandvæsner med særlige behov og ønsker. Udbudsmaterialet er blevet til i et tæt samarbejde mellem FKB og Beredskabsstyrelsen, og aftalen gælder for to år med mulighed for to forlængelser på hver et år. Prismæssigt ligger aftalen nogenlunde i samme niveau som tidligere aftaler, så fordelen ved at bruge rammeaftalen ligger først og fremmest i, at den enkelte kommune sparer omkostningerne ved selv at lave udbudsmateriale. Dertil kommer en tidsmæssig besparelse i forhold til levering. Fordelen ved at bruge rammeaftalerne ligger først og fremmest i, at den enkelte kommune sparer omkostningerne ved selv at lave udbudsmateriale Nye rammeaftaler for autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne er i hus, og denne gang i en fleksibel udgave, En deltalje hos Ziegler, der kan tilkøbes, men som ikke er omfattet af rammeaftalen, er en stige, der selv ”kommer ned”, så brandmændene er fri for at kravle op på taget af sprøjten. Her er der også plads til sugeslanger eller en redskabskasse til kost og skovle. Foto: Niels Christensen. 14 så de bedre end tidligere kan bruges af brandvæsner med særlige behov og ønsker. Udbudsmaterialet er blevet til i et tæt samarbejde mellem FKB og Beredskabsstyrelsen, og aftalerne gælder for to år med mulighed for to forlængelser på hver et år. Prismæssigt er aftalerne attraktive, men fordelen ved at bruge rammeaftalerne ligger først og fremmest i, at den enkelte kommune sparer omkostningerne ved selv at lave udbudsmateriale. Dertil kommer en tidsmæssig besparelse i forhold til levering. PRAKTISK OPDELING Rammeaftalerne er delt i henholdsvis RA MME AFTALE Juni 2014 · BRANDVÆSEN opbygning og chassis, og udgangspunktet er en autosprøjte, der uden tilvalg kan bruges til brandslukning i hele Danmark. Alligevel har de forskellige muligheder for tilvalg indgået i den samlede vægtning i udbuddet, fortæller beredskabschef Niels Christensen, der har deltaget i arbejdet som repræsentant for FKBs bestyrelse. Rammeaftalerne for karrosserier, der er indgået med hollandske Ziegler, har blandt mulighederne lav totalhøjde og lav indstigningshøjde. Det sidste for at forbedre arbejdsmiljøet, da mange sprøjter i dag har høj ind- og udstigning med risiko for skader ved udstigning. Vandtanke kan vælges fra 2.000 liter og opefter. Dertil mulighed for bl.a. vandkanon, skumtank og generator. Det er ofte en udfordring at udnytte de øverste 20 cm i automobilsprøjterne skabe, fordi de skal være plads til rullejalousiet. Det problem har Ziegler løst ved at anbringe jalousiet oven på karosseriet. En smart detalje, der er standard i rammeaftalen. Foto: Niels Christensen. K40_K50 ad_185x130_DK.indd 1 OP TIL 32 TONS Rammeaftalerne for chassis’er blev vundet af Scania Danmark og omfatter 2-akslede biler med 2- eller 4-hjulstræk op til 18 tons, samt 3- og 4-akslede biler op til 32 tons. I disse aftaler kan vælges mellem flere størrelser førerhuse med eller uden mandskabskabiner. Rammeaftalerne er delt i henholdsvis opbygning og chassis, og udgangspunktet er en autosprøjte, der uden tilvalg kan bruges til brandslukning i hele Danmark FRIT VALG Aftalerne er ikke forpligtende for kommunerne, men skal gøre det lettere for kommunerne at sammensætte de køretøjer, der passer til de lokale forhold, og de enkelte kommuner kan vælge blot at benytte den ene aftale, fx opbygningsaftalerne og selv lave et chassis-udbud – eller omvendt. 22/05/14 16:27 15 SLUK N I N G T I L SØ S BRANDVÆSEN · Juni 2014 Skadestedet flyttede sig pludselig Hvad gør man, når en færge med både brand og kemikalieuheld om bord pludselig bliver omdirigeret til ny kajplads. Stor øvelse i Grenå havde indbygget kaos-effekt Af Erik Weinreich H vad der begyndte som et indsatsledereftersyn, blev hurtigt til stress og kaos, indrømmer beredskabsinspektør Kirsten Dyrvig, der havde fornøjelsen at være indsatsleder på årets ubetinget største øvelse i Grenå. Første udfordring var at begynde en indsats uden at have skadestedet ved sig og egentlig også uden at have nogen beføjelser. FLYDENDE SKADESTED Skadestedet var færgen Stena Nautica, der befandt sig tre sømil ud for Grenå, og hvor der angiveligt var opstået brand samtidig med, at der i ”hård storm” var væltet en tankvogn med VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: [email protected] 16 kemikalier. Nu skulle alle om bord evakueres hurtigst muligt. Heldigvis var MIRG-brandmændene allerede på vej ud direkte fra Aarhus til en førsteindsats på vandet, og Kirsten Dyrvig havde nu en halv times tid til at få alarmeret sine styrker til modtagelse i færgehavnen, bekæmpelse af brand og evakuering af et ukendt antal tilskadekomne. Da de forskellige enheder fik besked på at flytte, begyndte folk hurtigt at køre til Nordhavnen, inden vi havde en ny opstilling på plads. På den måde nåede vi en kaosfase, allerede inden skadestedet – færgen – ankom Mange deltagere Stena Line, Stena Nautica Grenå Havn Brand & Redning Djursland: Tre slukningstog, to indsatsledere, tre holdledere, 18 brandfolk Frivillige under Brand & Redning Djursland: Holdleder og ti mand. Bemanding af behandlingsplads Djursland Junior Brandkorps: Figuranter Hjemmeværnsdistrikt Østjylland: Figuranter MIRG-hold, Aarhus Brandvæsen SOK: Redningsbåd fra Grenå og Anholt Region Midtjylland: Lægehelikopter, lægehold, tre ambulancer Politi: Indsatsleder, logfører m.fl. S LUK NING T IL SØS Juni 2014 · BRANDVÆSEN Fællesøvelsen omfattede også udlægning af flydespærring om færgen, efter at den var kommet til kaj. Foto: Bent Kjeldsen. Troede hun. For ti minutter inden ankomst lød det fra færgen, at bovporten var ødelagt i stormen, så færgen i stedet villa anløbe Grenå Nordhavn og lægge til kaj sidelæns. ØVELSE MED INDBYGGET KAOS - Flytningen var en svær lektie, faktisk vanskeligere end at modtage en enhed ad gangen og gøre klar til at modtage op til 80 tilskadekomne. Da de forskellige enheder fik besked på at flytte, begyndte folk hurtigt at køre til Nordhavnen, inden vi havde en ny opstilling på plads. På den måde nåede vi en kaosfase, allerede inden skadestedet – færgen – ankom. - Det var et rigtig godt setup, der tvang os til at tænke kreativt og hurtigt, fortæller Kirsten Dyrvig. Lettere blev det ikke af, at Nordhavnen er et indhegnet og sikret område, hvor der skulle etableres kontakt til havnefogden. Han blev den vigtige ressourceperson, der sørgede for adgang til havnekontor og ledige Beredskabsstyrelsen og Ziegler Brandweertechniek b.v. har indgået en ny rammeaftale på autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne. FORDELE VED RAMMEAFTALEN: Moderne køretøjer til den rigtige pris. Dansk repræsentant. Indkøb uden udbud. Landsdækkende serviceorganisation. Lange garantiperioder. Inklusiv 5 års serviceaftale. .dk For yderligere information kontakt: Salgs– og servicepartner GKV Brandmateriel ApS Telefon: 7465 1068 www.gkv.dk — 17 SLUK N I N G T I L SØ S BRANDVÆSEN · Juni 2014 Fælles øvelse Fuld skala øvelsen 5. april var fælles for en række aktører, først og fremmest Stena Nautica og Grenå Havn, der begge skal holde årlige øvelse i forhold til deres ISPS-godkendelser. Scenariet var en dobbelthændelse på færgen, der havde været ude i hård sø. En tankvogn med kemikalier var væltet på vogndækket, og der var opstået brand flere steder, bl.a. i kahytsområdet. I alt 39 figuranter agerede tilskadekomne rundt på færgen. Besætningen på 35 mand kunne ikke klare opgaven alene og tilkaldte hjælp over Lyngby Radio. ISPS står for International Ship & Port Facility Security og er de international regler for terrorsikring af skibe og havne, der blev indført efter terrorangrebet I New York 11.9.2001. 18 En tankvogn med kemikalier var i hård storm væltet ned over en personbil. Til venstre ligger en af de 39 tilskadekomne, og forrest er et besætningsmedlem ved at spule dækket rent for kemikalier, inde MIRG-folkene ankom for at hjælpe. Foto: Kaj Fontain. haller, hvor der kunne indrettes KST og behandlingsplads. DE EKSTRA ØJNE Ved færgens ankomst var Kirsten Dyrvig klar til at overtage indsatsen, ”Branden” var slukket, MIRG-folkene pakkede sammen, og MIRG indsatsleder Johnny Damgaard gav en statusrapport på kajkanten. - Jeg troede ikke, de fortsat var mine medspillere. I øvelser har man det med at tænke på en anden måde end ved en skarp indsats, fordi man af og til skal forestille sig noget som ikke er der osv. Derfor har man det med at ”overtænke” nogle ting og glemme det mest åbenlyse. - Det lå i min underbevidsthed, at de var færdige med deres del af øvelsen, selv om de ville have været til en kæmpe hjælp, fordi de allerede kendte skibet, siger Kirsten Dyrvig og fortsætter: - Jeg burde have udnævnt Johnny Damgaard til skadestedsleder på skibet, hvor han ville have været de bedste øjne, og dertil skulle jeg have tilkaldt en ekstra indsatsleder på havnen, så jeg kunne blive i KST. VIGTIGT AT TRÆNE SAMARBEJDE Det ledelsesmæssige samarbejde med indsatsleder politi og KOOL gav ligeledes vigtig træning, bl.a. ved placering af behandlingsplads, der på den ene siden skulle ligge så langt fra skadestedets røg som muligt og på den anden side så tæt som muligt på skibet, så tilskadekomne ikke skulle transporteres for langt. - Det er godt at træne samarbejde, træne at bruge hinanden og træne hele tiden at give egne oplysninger videre. Den konstante kommunikation er vigtig, ikke mindst i en presset situation, hvor der altid vil være noget, der glipper, konkluderer Kirsten Dyrvig. Juni 2014 · BRANDVÆSEN Træning i flyvende indsats To MIRG-hold er klar til brandslukning til søs S LUK NING T IL SØS Brand på skibe er altid en særlig udfordring både i forhold til slukning og i forhold til forurening. Så sent som 28. maj skete der en kraftig eksplosion i den 998 ton store olietanker Shoko Maru ud for Japans kyst. Selv om tankskibet havde losset det meste af sin last af råolie, sendte branden sort røg over 100 meter op i luften. Foto: Scanpix. Af Erik Weinreich B randslukning til søs varetages i Danmark af to specialenheder, kaldet MIRG – Maritime Incident Response Group. Vest for Storebælt har Aarhus Brandvæsen ansvaret, og øst for Storebælt ligger det hos Falck. Selve opgaven er udbudt af Beredskabsstyrelsen, der har det overordnede ansvar. Hver MIRG gruppe består af 24 mand, der ved siden af specialuddannelsen og -træning er fuldtidsbrandfolk og indgår i det daglige brandberedskab. De skal inden for en time kunne stille med et hold på seks mand, der med båd eller helikopter skal kunne sendes ud til et brændende skib. Alarmen går via SOK, og opgaven lyder på livreddende indsats og helst i samarbejde med besætningen. Det betyder i praksis, at MIRG-holdene ikke indsættes ved brand i et skib, som besætningen har forladt. Holdene var klar til indsats i oktober 2009, og forventningen om 1-2 indsatser om året holder nogenlunde stik. Heldigvis har MIRG Aarhus hidtil kun været tilkaldt til indsatser med mindre brande og efterslukning på skibe efter bl.a. ild i en sauna, i motorrummet og i en frontlæsser, der kørte 19 SLUK N I N G T I L SØ S Hvert andet år er MIRG-folkene til vedligeholdelsestræning i evakuering fra en nedstyrtet helikopter. Øvelsesmodulet kan vendes rundt i vandet, så brandmændene skal redde sig ud fra en fastspændt stilling med hovedet nedad. Det hele foregår hos Falck Nutec i Esbjerg. Foto: Anders Rathcke. i et lastrum fyldt med soja. Disse indsatser var i øvrigt alle på skibe i Aarhus Havn og tæller dermed ikke i MIRG-statistikken. Til gengæld var de god træning for brandfolkene. HÅRD TRÆNING Ud over brandslukning i skibe indeholder MIRG-uddannelsen bl.a. nedfiring fra helikopter, overlevelse i vand samt evakuering ud af en helikopter, der er havareret på vandet. Ved bare lidt større, skarpe indsatser forventer beredskabsinspektør Anders Rathcke, der har ansvaret for MIRG hos Aarhus Brandvæsen, at holdene fra både øst og vest vil blive tilkaldt, og derfor 20 BRANDVÆSEN · Juni 2014 gøres der meget ud af fælles træning, så MIRG-holdene kender hinanden. NORDISK SAMARBEJDE På nordisk plan har der i flere år været et formaliseret samarbejde omkring brandslukning til søs baseret på vederlagsfri assistance, og der arbejdes for flere aftaler blandt andet mellem Østersø-landene på samme måder, som der allerede er fælles øvelser inden for søredning og forureningsbekæmpelse, fortæller Brian Wesselhoff fra Nationalt Beredskab under Beredskabsstyrelsen. Næste trin bliver et arktisk beredskab. Dette er kun i det forberedende stadie, hvor Arktisk Kommando er ved at lave en analyse af behov og muligheder. Den nuværende kapacitet til brandslukning til søs omfatter kun danske områder. Næste trin bliver at undersøge, om området skal udvides til Færøerne og Grønland, hvilket Forsvarsministeriet undersøger nærmere i øjeblikket. Links: www.nordred.org www.mirg.eu BRS kan byde på slukning til søs 26. maj har Folketinget besluttet, at Beredskabsstyrelsen fremover skal have mulighed for selv at etablere et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Dermed er kommunale beredskaber og private entreprenører ikke længere ene om at kunne byde på opgaven. I dag ligger opgaven vest for Storebælt hos Aarhus Brandvæsen og øst for Storebælt hos Falck. Lovændringen begrundes med mulighed for at lave kontrolbud for at kunne opnå den billigste ordning, og hvis Beredskabsstyrelsen skulle vinde et sådant udbud, vil styrelsen gennemføre en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede fastansatte og frivillige, der skal gennemgå den relevante uddannelse som overbygning til indsatsuddannelsen. Link: LOV nr 514 af 26/05/2014, § 1.3 Juni 2014 · BRANDVÆSEN Brandslukning til søs kræver særlig rutine MIRG-folkene i Aarhus styrker det daglige beredskab. De har de rigtige kompetencer, hvis der skulle udbryde brand i et skib i havnen Af Erik Weinreich B randslukning i skibe er en langt større udfordring end al anden slukning. Ikke alene leder skibenes stålskrog varmen hurtigt rundt i skibet fra rum til rum. Brandfolkene skal også ned i skibet for at slukke. Dertil kommer en ofte uoverskuelig indretning. Derfor er MIRG-brandfolkene fra Aarhus udvalgt blandt de mest rutinerede. Alle er fuldtidsbrandfolk, ingen har under ti års erfaring som brandmand, og de er vant til at arbejde sammen, så de kender hinandens styrker og begrænsninger, fortæller Johnny Damgaard, der er en af MIRG-gruppens indsatsledere. Ved de krævende MIRG-øvelser lærer de tilmed hinanden endnu bedre at kende. BRANDRULLE Skibe har eget slukningsgrej, og søfolk er uddannet til selv at slukke brande, hvilket i særlige tilfælde kan ske ved at lukke skotter til det brændende rum, så ilden kvæles af iltmangel. Først hvis besætningen ikke selv kan klare slukningen, alarmeres MIRG-folkene, der kun kan medbringe meget lidt udstyr i helikopteren. Alle skibe har en brandrulle, dvs. tegninger, der viser placering af alle brandmæssigt relevante ting, herunder adskillelser og inddeling af dæk. MIRG-folkene bruger skibets eget slukningsudstyr, og MIRG-indsatslederen vil fungere som bindeled til besætningen. STYRKER BEREDSKABET PÅ HAVNEN Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn. Over 5.000 skibe anløber havnen om året, herunder olietankskibe og adskillige mega krydstogtskibe med op til 3.500 passagerer. Dermed er havnen et naturligt risikoområde. Hvis der skulle udbryde brand i et skib i havnen, er det en kæmpe fordel, at halvdelen af brandmændene hos Aarhus Brandvæsen også er uddannet som MIRG, understreger Johnny Damgaard. De særlige erfaringer omkring slukning af skibsbrande vil desuden kunne udnyttes ved en røgdykkerindsats i komplicerede fabriksbygninger i stål. Sikkerhed, råstyrke og ergonomi SCANIA P-SERIE CREWCAB Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriksbygget helt i stål og giver maksimal sikkerhed for alle ombord Scania CrewCab har brede døre og automatiske klaptrin, der giver optimale adgangsforhold Scania CrewCabs rummelige kabine har masser af plads til mandskab og personligt udstyr Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå stærkt. Klik ind på www.scania.dk/brandbiler og kontakt din lokale sælger for mere information. 21 BRANDVÆSEN · Juni 2014 Norsk samfundssikkerhed truet af dårligt samarbejde Intet overblik over statens interne beredskab. Ingen øvelser. Tilsynet har svigtet Af Erik Weinreich Den norske samfundssikkerhed er direkte truet af et ekstremt dårligt samarbejde i Justitsministeriet. Der er ganske enkelt ikke styr på sikkerheden på grund af en mindst 12 år gammel konflikt mellem afdelingerne for henholdsvis politi og beredskab. End ikke terrorangrebene i 2001 i Oslo og Utøya ændrede på forholdene. Tværtimod er flere af anbefalingerne i den efterfølgende 22. juli rapport ikke blevet fulgt, fremgår det af en ny rapport. Justitsministeriet har fuldstændig svigtet sit tilsyn med, om andre ministerier har styr på beredskabsplaner og øvelser, og endnu værre er det i selve justitsministeriet, der hverken har holdt sine årlige øvelser, har udarbejdet en øvelsesstrategi eller har opdateret oversigten over egen kritisk infrastruktur. Ministeriet har heller ikke opdateret sin egen risiko- og sårbarhedsvurdering siden foråret 2011 eller holdt det årlige seminar om samfundssikkerhed, som det skulle. En af konklusionerne er, at Justitsministeriet tre år efter terrorangrebet i Oslo fortsat mangler et samlet overblik over beredskabet i statslige organisationer, lige som der mangler oversigt over aktører på strategisk niveau i regeringsapparatet, herunder roller, ansvar og varslingsrutiner ved kriser. Rapporten med den usædvanlige kritik er udarbejdet af Statens Sundhedstilsyn for at undgå, at justitsministeriet skulle kontrollere sig selv. Også i Norge Kritikken af manglende beredskabsplaner for norske ministerier svarer på flere områder til den kritik, som Rigsrevisionen i Danmark er kommet med, og som er omtalt i BRANDVÆSEN for maj 2014. Den samlede rapport kan ses på: www.fkbnet.dk > vidensdeling > rapporter GEODATA BØR BRUGES MEGET MERE Af Erik Weinreich Mange fordele ved at dele GIS-kort med andre myndigheder. Stor interesse fra kommunale beredskaber for at lære mere Geografiske data, dvs. alle mulige data lagt ind på kort, har allerede stor betydning for indsatser, og de kommunale redningsberedskaber vil gerne blive klogere på, hvordan de mange data kan bruges endnu bedre. Det viser en undersøgelse, som Geodatastyrelsen og FKB Operative Faggruppe har gennemført. Emnet følges desuden op af Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse, der er ved at forberede en dilemmaøvelse, der skal kunne benyttes af flere myndigheder og organisationer. Det kunne være noget 22 omkring brug af geodata ved skybrud og oversvømmelse. HVAD ER GEODATA? Rent praktisk er geodata alle former for grundkort med oplysninger om alt fra vejnavne og brandhaner til kort over vand, el, jordbundsforhold, terræn, børneinstitutioner osv. Alle kommuner og alle beredskaber bruger geodata, men bruges de nok? Kunne det fx være praktisk at have adgang til geodata fra andre kommuner, hvis der sker hændelser tæt på en kommunegrænse, eller hvis man yder assistance til et naboberedskab? Eller myndigheder imellem? Det kunne måske være praktisk for politiet at have adgang til kommunale oplysninger omkring brug af bestemte bygninger. Ligeledes i forhold til klimaforandringer kan der blive behov for udveksling af geodata-oplysninger. Vand fra pludselige skybrud stopper ikke ved kommunegrænsen. BEMANDING KAN VÆRE EN FLASKEHALS Rent teknisk burde der ikke være problemer ved at dele data. Det findes der allerede fælles regler for. Udfordringerne er nok mere, at kommunerne har begrænsede ressourcer til at oprette og vedligeholde GISdatabaser, mener Signe Stevne Egmose fra Geodatastyrelsen. GIS-medarbejderne kan desuden sidde i flere afdelinger, og ikke i alle kommuner vil de have en naturlig kontakt til redningsberedskabet. GIVER GOD MENING Den førnævnte undersøgelse viste ekstrem stor forskel på, hvad kommuner bruger GIS til, og der vil være rigtig mange fordele ved at lære af hinanden. Også politiet vil være en naturlig medspiller, bl.a. i forhold til det nye projekt SINE Services med brug af GIS-kort på en tablet. Dräger HPS 7000 – mere end bare en hjelm Dräger HPS 7000 Med Dräger HPS 7000 får du en moderne og dynamisk hjelm med ergonomisk pasform og multifunktionel systemløsning. Alt dette giver dig den optimale beskyttelse under indsats! På snarligt gensyn ved dette års FKB Årsmøde på Brandpunkt 119, 120, 124 og 125 www.draeger.com B R A N D I K E M I K A L IETRAN S P O RT BRANDVÆSEN · Juni 2014 Fotos fra Wetteren er stillet til rådighed af Gert Van Bortel, BASF, og Chris Vande Voorde, Brandweer Gent. 2.000 evakueret fra giftig og højeksplosiv cocktail Afsporing af kemikalietog i Belgien truede med at udvikle sig til en gigantisk miljøkatastrofe. En beboer kvalt af giftige dampe, der trængte ind i huset. 4.500 kubikmeter forurenet slukningsvand opsamlet, inden det løb ned i nærliggende flod Af Erik Weinreich E t forulykket tog med tonsvis af ekstremt giftige, miljøfarlige og eksplosive kemikalier truede sidste år med at udvikle sig til en uoverskuelig miljøkatastrofe i Belgien. Miljøet blev stort set reddet, men de menneskelige følger vil i mange år hænge over den lille by, Wetteren, lidt øst for Gent: En person omkom, 397 blev indbragt 24 til hospitaler og 1.979 beboere måtte evakueres. Sammenlagt et kaos-scenarie uden fortilfælde i Belgien i nyere tid. Ulykken skete ved 2-tiden om morgenen den 4. maj, hvor et hollandsk godstog med tysk togfører blev afsporet ved et sporskifte, formentlig på grund af for høj fart. Hastighedsgrænsen på det pågældende sted var 40 km/timen, og toget har angiveligt kørt 87 km/timen. Toget medførte 13 vogne. De fem første var lastet med tilsammen 300 tons acrylnitril, de to næste var tomme men ikke rengjorte efter at have indeholdt butadien. Derefter fem tomme vogne, og til sidst en vogn med B RA ND I K EMIK A LIETRANSPOR T Juni 2014 · BRANDVÆSEN to containere med henholdsvis ethylaluminiumchlorid og tri-ethylaluminium. Hver for sig en farlig last, og tilsammen en uoverskuelig cocktail, der ikke blev bedre af, at reglen om, at hver anden togvogn ved sådanne kemikalietransporter skal være tom! De fem første var lastet med tilsammen 300 tons acrylnitril, de to næste var tomme men ikke rengjorte efter at have indeholdt butadien. Derefter fem tomme vogne, og til sidst en vogn med to containere med henholdsvis ethylaluminiumchlorid og tri-ethylaluminium FARLIG BRAND Afsporingen var så voldsom, at flere vogne lige efter lokomotivet ”knækkede sammen” og holdt på tværs af sporet, og en af dem brød i brand. Det lokale brandvæsen var til stede i løbet af få minutter, og da indsatslederen godt en halv time senere via de belgiske jernbaner fik en fortegnelse over togets last, havde han allerede slået storalarm. Nabobrandvæsner var tilkaldt til assistance, højspændingen til jernbanenettet skulle afbrydes, beboere skulle advares, de nærmeste evakueres osv. Alt sammen med et skarpt blik på indsatsfolkenes sikkerhed. Toget kørte mod vest mod Gent og blev afsporet lige ved bygrænsen til Wetteren. Fra jernbanen er der blot en km til floden Schelde, der munder ud ved Antwerpen (mod øst). Jernbanestrækningen mellem Gent og Antwerpen er særdeles vigtig for især godstrafikken i Belgien, og først to måneder efter ulykken kunne strækningen tages i brug i fuldt omfang. Kortet viser beredskabets sikkerhedszoner. Første evakuering gjaldt alle beboere inden for 250 meter. Senere blev zonen udvidet til først 500 meter og sidst til 1.000 meter. Inden for denne radius lå omkring 500 boliger med næsten 2.000 beboere. Belgien råder i dag ikke over programmer, der kan oprette individuelle zoner i forhold til terræn, vindretning eller andre faktorer. s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1 DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56 25 B R A N D I K E M I K A L IETRAN S P O RT Ulykkens kemikalier Acrylnitril. Eksplosivt, ætsende og ekstremt giftigt stof. Kan give langtidspåvirkninger i vandmiljø. Dampe danner spontant eksplosive blandinger med luft. Blandt nedbrydningsprodukter ved pyrolyse dannes bl.a. hydrogencyanid (blåsyre). Acrylnitril benyttes ved produktion af plastik og gummi. Butadien. Flydende gas. Kræftfremkaldende. Brændbar ved kontakt med luft. Vigtigt stof i fremstilling af syntetisk gummi. Ethylaluminiumchlorid og triethylaluminium. To brændbare og ætsende aluminiumsforbindelser, der kan antænde spontant ved eksponering med luft og dermed måske den største risiko for indsatsmandskabet. Sammen med Acrylnitril har de nærmest udgjort en tikkende bombe. 26 BRANDVÆSEN · Juni 2014 Lokale brandfolk havde kun et mindre antal kemikaliedragter, og nu blev der brug for alle, der kunne skaffes. ”LAD DET BRÆNDE” BASF i Antwerpen blev kontaktet som faglig ekspertise og anbefalede, at man ikke slukkede den brændende acrylnitril. Dampe herfra er tungere en atmosfærisk luft og langt farligere end røgen. Dampene ville derfor kunne brede sig helt ukontrolleret. I stedet lød anbefalingen på køling af de nærmeste bygninger og de andre kemikalietankvogne for at undgå, at også de skulle eksplodere og bryde i brand – men samtidig uden at komme for meget vand på den brændende tankvogn. Til køling viste et specialkøretøj, en turbosprøjte, sig at være helt fantastisk. Med vinden i ryggen og fra en afstand Juni 2014 · BRANDVÆSEN af 200 meter sendte den en kaskade af 8.000 liter vand i minuttet ind over togvognene – hvilket krævede assistance af et par særdeles kraftige pumper. Turbosprøjten blev tilkaldt fra Antwerpen mindre end halvanden time efter ulykken, og operationen lykkedes. 16 timer efter ulykken var den giftige acrylnitril brændt væk. Men faren var langt fra drevet over. KVALT I GIFTIGE DAMPE En del acrylnitril var trængt ned i kloaksystemet i Wetteren og ud i byen, hvor det afgav giftige dampe helt inde i de enkelte huse og i op til, hvad der senere blev målt til seks gange dødelig koncentration. Dette på trods af, at husene lå højere end skadestedet. Allerede få timer efter ulykken blev 250 beboere inden for en radius af 500 B RA ND I K EMIK A LIETRANSPOR T meter evakueret, men en enkelt beboer, en 64-årig mand nåede ikke ud, inden han blev kvalt i de giftige dampe. Et halvt hundrede andre klagede over ubehag og blev indlagt på forskellige hospitaler i omegnen, og flere kom til senere for et lægetjek med bl.a. blodog urinprøver, som der af hensyn til et eventuelt erstatningskrav blev fulgt op på med nye prøver senere. Sammenlagt var næsten 300 beboere indlagt i kortere eller længere tid, og de sidste to blev først udskrevet efter næsten to uger. Efterhånden som katastrofens omfang gik op for myndighederne, blev endnu flere evakueret, så næsten 2.000 mennesker måtte indkvarteres hos familie, venner, på hoteller og andre steder. Ingen måtte komme tilbage, før deres bolig var gennemgået med fintfølende Allerede få timer efter ulykken blev 250 beboere inden for en radius af 500 meter evakueret, men en enkelt beboer, en 64-årig mand nåede ikke ud, inden han blev kvalt i de giftige dampe måleinstrumenter og erklæret fri for giftige gasser, og af sikkerhedsmæssige årsager fik beboere inden for 250 meter fra skadestedet derfor først lov at flytte hjem efter tre uger. NEUTRALISERING Igen med hjælp fra eksperter fra BASF Belgien har beredskabsplaner for hændelser ved jernbaner, men dette flammehav var voldsommere, end nogen kunne have forestillet sig. 27 B R A N D I K E M I K A L IETRAN S P O RT BRANDVÆSEN · Juni 2014 Det lykkedes at grøf t blokere en stor , inden langs jernbanen kslu de det forurene den i ud b lø d ningsvan d. nærliggende flo 251 brandvæsner Belgien har 10,5 mio. indbyggere på 30.528 km2 , svarende til tre fjerdedele af Danmarks areal. Landet er inddelt i tre regioner, Brussel, Flandern og Vallonien, hvoraf de to sidste igen er opdelt i hver fem provinser. Brand og redning er i første omgang et kommunalt ansvar. De 589 kommuner har tilsammen 251 brandvæsner. Ved større hændelser overgår det administrative og koordinerende ansvar for indsatsen til provinsguvernøren. Meget store hændelser, hændelser på tværs af provinsgrænser samt egentlig civilbeskyttelse hører under indenrigsministeriet. Alle niveauer er ansvarlige for egen beredskabsplanlægning. 28 lykkedes at finde en måde at neutralisere den giftige acrylnitril. Ved at tilsætte natriumbisulfit til acrylnitrilforurenet vand, faldt koncentrationen på få sekunder fra 150 ppm til 5 ppm, hvilket dog stadig var over faregrænsen. Konstant var oprydningen en gigantisk udfordring, bl.a. fordi det forurenede sluknings- og kølevand efterfølgende skulle fjernes. Allerede tidligt i forløbet havde miljømyndighederne slået alarm i forhold til floden Schelde, der løber blot én km nord for ulykkestedet, og det var lykkedes at blokere grøfter og dræn og bl.a. pumpe slukningsvandet over i nærliggende regnvandsbassiner. I dette arbejde var det en særlig udfordring, at man ikke kendte hele det gamle kloaknet. Det lykkedes at opsamle 4.500 kubikmeter forurenet vand og pumpe det over i tankskibe, der sejlede det til oprensning. NY KONTROLLERET BRAND Den 7. vogn indeholdt omkring to tons flydende butadien, der en kræftfremkaldende gas. Den brænder ved kontakt med atmosfærisk luft, og afbrænding var lige præcis den sikreste måde at fjerne den og samtidig neutralisere dens farlige virkninger. Seks dage efter afsporingen blev der derfor foretaget en kontrolleret afbrænding af gassen. Allerede tidligt i forløbet havde miljømyndighederne slået alarm i forhold til floden Schelde, der løber blot én km nord for ulykkestedet, og det var lykkedes at blokere grøfter og dræn og bl.a. pumpe slukningsvandet over i nærliggende regnvandsbassiner TOGET SKÅRET OP Efterhånden blev de ikke ødelagte togvogne trukket væk, og en uge efter ulykken blev de afsporede vogne enten hejst tilbage på sporet og trukket væk eller skåret op og fjernet som skrot. Godt to uger senere begyndte arbejdet med at fjerne over 5.000 tons forurenet jord i ned til en meters dybde og retablere det ødelagte jernbanespor. Den 12. juli – over to måneder efter ulykken – blev der genåbnet for normal drift på jernbanen. B RA ND I K EMIK A LIETRANSPOR T Juni 2014 · BRANDVÆSEN Miljøet reddet – forventer man Langtidspåvirkninger fra acrylnitril kendes ikke Af Erik Weinreich at giften ikke blev ført med grundvandet ud i floden Schelde, hvor der som sikkerhed blev indført fiskeforbud i fire uger. Ligeledes er de øvre jordlag i op til 40 km fra skadestedet blevet analyseret, og lokalt fik beboere nærmest skadestedet forbud mod at benytte frugt og grønt fra haven. MISDANNELSER Alle disse sikkerhedsregler forhindrede dog ikke, at en af beboerne, der havde avlet krybdyr i 15 år, og som havde æg til Hauberg Technique A/S er blevet forhandler af Pyrolance skæreslukker Derfor inviterer vi til Demo dage udrugning, i månederne efter katastrofen fik misdannede unger af bl.a. agamer, der havde svært ved at overleve. Konsekvenserne for mennesker og for biodiversiteten diskuteres derfor stadig. Hos RESC Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør d.19 juni kl. 11 - 14 Hos Beredskabscenter Gudsø, Birkemosevej 204, 7000 Fredericia d.20 juni kl. 11 - 14 Hauberg Technique A/S er vært med sandwich og drikkelse. Tilmelding: Bo 51 82 49 37 /[email protected] Robert 51 82 49 38 /[email protected] tlf. 56 31 58 15 14580EKSTRÖM E n hurtig miljøindsats med lukning af grøfter og kloakledninger hindrede den helt store miljøkatastrofe i Wetteren, og der er efterfølgende kun fundet mindre giftkoncentrationer i omgivelserne. Skulle der stadig være små mængder acrylnitril tilbage, vil det forsvinde fra vandet i løbet af 3-4 uger, lyder meldingen. For en sikkerheds skyld kontrollerede det flamske miljøagentur grundvandet ved flere prøveboringer for at sikre sig, Der er efterfølgende kun fundet mindre gift-koncentrationer i omgivelserne. Skulle der stadig være små mængder acrylnitril tilbage, vil det forsvinde fra vandet i løbet af 3-4 uger www.firetechnique.dk 29 B R A N D I K E M I K A L IETRAN S P O RT BRANDVÆSEN · Juni 2014 rbiner De kraf tige jettu e m or en de sprøjte fra en nd va er gd æn m meter. afstand på 200 Turbosprøjte giver 8.000 liter vand i minuttet Af Erik Weinreich Med vinden i ryggen sprøjter to flyturbiner vandet 200 meter. Brændstofforbrug på 1.000 liter i timen Turbosprøjten er en genial opfindelse til særlige indsatser, hvor det gælder om at sprøjte masser af vand længst muligt, fx til køling af store objekter som destillationstårne i kemisk industri, overfladebrande eller omgivelser ved industribrande. Formentlig vil den også vise sig særdeles effektiv ved naturbrande. 30 Ideen går i al sin enkelthed ud på at placere store vanddyser over en jetmotor, således at luftstrømmen bærer vandet frem. Efter Irak-krigen havde ungarske teknikere i 1991 succes med at slukke brændende oliekilder netop ved at montere en motor fra et MiG jagerfly på et bæltekøretøj og blæse ilden væk. Efterfølgende indledte den tyske forbundsregering sammen med en række private virksomheder et udviklingssamarbejde, og i 1996 blev den første turbosprøjte testet hos virksomhedsberedskabet hos BASF i Ludwigshafen. TIL RÅDIGHED I HELE BELGIEN Efter omfattende forsøg kunne BASF to Køretøjet syner ikke af ret meget – inden det taget i brug. Helt anderledes, når jetturbinerne startes, hvor den både kan ses og ikke mindst høres: Støjniveauet er usædvanlig kraftigt, idet jetturbinerne larmer med op til 130 dB år senere indsætte en ny og endelig version på fabriksanlægget i Ludwigshafen, og senere har fabrikken Zikun bygget yderligere otte, alle solgt til den kemiske industri i fortrinsvis Tyskland. En enkelt blev i 2010 leveret til BASF i Antwerpen, fortæller Gert Van Bortel, der er virksomhedens operative sikkerhedschef. B RA ND I K EMIK A LIETRANSPOR T Juni 2014 · BRANDVÆSEN Samtidig indgik BASF en særlig kontrakt med den belgiske stat, der i en ti-årig periode betaler 110.000 euro om året mod til gengæld at kunne trække på turbosprøjten ved indsatser andre steder i Belgien. 2 MOTORER, 4 DYSER Turbosprøjten består af to fly-jetturbiner, placeret ved siden af hinanden. Over hver turbine sidder to kraftige vanddyser, der hver kan levere 2.000 liter vand i minuttet, hvilket naturligvis kræver næsten ubegrænsede vandressourcer. Der er desuden mulighed for at tilsætte skumvæske ved særlige indsatser, og endelig vil turbinerne uden vand kunne benyttes til ventilation ved brand i store bygninger eller til udluftning af tunneler. FAKTA Turbosprøjten er placeret på et Volvo FM440 6x6 chassis, og køretøjet syner ikke af ret meget – inden det tages i brug. Helt anderledes, når jetturbinerne startes, hvor den både kan ses og ikke Hidtil er den kun bygget ti turbosprøjter, der koster en mindre formue og er udprægede specialkøretøjer til særlige indsatser. mindst høres: Støjniveauet er usædvanlig kraftigt, idet jetturbinerne larmer med op til 130 dB. De to Larzac 04 turbiner er fra et russisk Alpha jetfly. De er monteret, så de kan dreje 180° vandret og fra -10° til +45° lodret. Brændstofforbruget er på 1.000 liter/ time og begrunder en 2.800 liter tank, der kan fyldes under drift. Sprøjtelængden angives af fabrikken til 100-150 meter i længden, 70 meter i højden og 45 meter i bredden. I praksis og med vinden i ryggen er sprøjtelængden 200 meter. TWISTER CROSS - Støvlen til alle indsatser ! Godkendt til såvel brand- som redningsopgaver. Certificeret efter EN 15090:2012 F2A HI3 CI AN SRC TWISTER CROSS indsatsstøvlen er udviklet specielt til at kunne klare Klasse-C certificeringen for samtlige brand- og redningsopgaver. Det høje beskyttelsesniveau er nu kombineret med en ligeledes høj komfort, da støvlen har lavere, men beskyttende skaft ved anklen, 2 fleksible zoner for forbedret bevægelsesfrihed, samt reflekser. Det patenterede BOA-wirebespændingssystem muliggør desuden hurtig på- og aftagning, samt hurtig justering under indsats. Lige nu har vi kampagne på modeller i SYMPATEX eller VELOUR på www.brandogteknik.dk. www.rosenbauer.com www.facebook.com/rosenbauergroup Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer. 31 B R A N D I K E M I K A L IETRAN S P O RT BRANDVÆSEN · Juni 2014 Manglende information Først efter fire dage blev alle huse gennemsøgt for flere omkomne Af Erik Weinreich U nder Wetteren katastrofen savnede mange borgere oplysninger om, hvad der egentlig foregik, mens andre efterfølgende beklagede sig over, at de selv måtte søge oplysninger forskellige steder, og at ikke alle oplysninger stemte overens. En af læringerne var da også, at myndigheder og medier bør indgå i et kommunikations-partnerskab, der kan filtrere strømmen af udtalelser fra flere hundrede eksperter. Overalt i hændelsesforløbet ville der kunne strammes op på kommunikationen. Ved evakueringen af de mange mennesker havde man så travlt med kontakte beboerne, at man valgte ikke at bryde ind i de huse, hvor ingen myndigheder og medier bør indgå i et kommunikations-partnerskab, der kan filtrere strømmen af udtalelser fra flere hundrede eksperter svarede. Dette gik først op for myndighederne fire dage senere, hvor man frygtede, at der kunne ligge omkomne, som man havde overset. Alle huse blev derefter minutiøst gennemgået, heldigvis med negativt resultat. Alle var kommet ud. Undervejs holdt flere ministerier krisemøder ikke mindst i forhold til de enorme miljørisici, og både statsminister og indenrigsminister mødtes med de evakuerede borgere, mens den flamske miljøminister koordinerede indsatsen fra miljøagenturet, vandrensningsagenturet og affaldsagenturet omkring oprensning og begrænsning af skader. t r o p s n a r Farlig t Belgien: Tre store ulykker under kemikalietransport på ét år Af Erik Weinreich T ransport af kemikalier er dagligdag på det europæiske tognet, og alene i Belgien var Wetteren-katastrofen den tredje større ulykke med giftige kemikalier under togtransport på blot et år. Det har ført til en debat om såvel kommunikation som sikkerhed ved kemiske transporter via jernbaner gennem tætbefolkede områder. En del af svaret fra myndighederne er, at transport af farligt gods med jernbane er betydeligt mindre risikabelt end som vejtransport. 32 Allerede før Wetteren-katastrofen havde Generaldirektoratet for Civil Sikkerhed besluttet, at der skal udvikles et computer-program, der kan beregne udbredelse af giftige udslip som afløser for det nuværende og forældede program, der alene beregner risikozoner som cirkler i forhold til skadestedet. Også i Holland gav Wetterenkatastrofen anledning til debat om sikkerheden ved kemikalietransport. Det kritiseres således, at sikkerhedsstandarden for transport af farlig last tillader en vis grad af usikkerhed! ... der skal udvikles et computer-program, der kan beregne udbredelse af giftige udslip som afløser for det nuværende og forældede program, der alene beregner risikozoner som cirkler i forhold til skadestedet B RA ND I K EMIK A LIETRANSPOR T Juni 2014 · BRANDVÆSEN Andre ulykker med acrylnitril Uoverskuelige scenarier efter eksplosioner i Tyskland Af Erik Weinreich U lykken i Wetteren er langt fra den eneste med acrylnitril. Tilbage i 2002 skete en lignende voldsom ulykke ved værftet i Osnabrück, hvor et lokomotiv og otte vogne blev afsporet og væltede. Fire af de otte vogne indeholdt hver 60 tons acrylnitril, og en af disse brød i brand. Ilden blev slukket med store mængder pfos-skum, der skabte yderligere miljømæssige problemer. Det var som at vælge mellem to onder, for hvis acrylnitril’en endte i havnen, ville den flyde på vandet og samtidig sprede branden. Da store mængder af de i alt 3 mio. liter forurenet slukningsvand trængte Jobannonce_Brandvæsen (185x130) OUTL.indd 1 ned i jorden, medførte det en årelang oprensning. STØRSTE INDSATS SIDEN KRIGEN Et andet skrækscenarie opstod i 2008 på den kemiske fabrik Ineos i udkanten af Köln, hvor der var gået hul på et rør med ethylen, der var blevet antændt. Varmen fik en tank med acrylnitril til at eksplodere, og røg og dampe bredte sig. I alt 1.200 brandfolk kæmpede i ti timer med slukningen, der var den største indsats i Köln siden 2. Verdenskrig. Imens havde brandvæsnet forberedt sig på det værst tænkelige, nemlig massetilskadekomst med mange dødsfald og –sårede, og snesevis af ambulancer holdt parat til indsats foran hovedbanegården. I første omgang lød anbefalingen fra Ineos: Gå ind og luk vinduet, bare for en sikkerheds skyld. Senere kom det frem, at røg og dampe sandsynligvis var langt farligere for beboerne end først antaget. I alt 1.200 brandfolk kæmpede i ti timer med slukningen, der var den største indsats i Köln siden 2. Verdenskrig 6/3/2014 3:39:26 PM 33 HVEM SÆ L G E R ... BRANDVÆSEN · Juni 2014 1. AFFUGTNINGSANLÆG 5. BEREDSKABSPLANER MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk [email protected] Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 2. ALARMOG MELDEUDSTYR sBAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service sDANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk sKIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. ASPIRATIONSSYSTEMER sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sKIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] 4. BEREDSKABSKURSER sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 34 6. BRANDANLÆG sBAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service sKIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] sLINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: [email protected] sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK sBAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service 9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.kidde-danmark.dk 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. sDANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted H V EM S ÆLGE R ... sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sREDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 13. PUMPER GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected] ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer 15. RÅDGIVENDE FIRMAER sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sKIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] 18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG sBRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 sDANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk 19. TRYKFLASKER SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected] INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk [email protected] 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG sKIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER ...” Ring til: Ekström Annonce Service på tlf. 44 44 77 47 35 s Medlem af Sikkerhedsbranchen Juni 2014 · BRANDVÆSEN Når skaden er sket... er SSG på pletten! Al henvendelse: Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorø [email protected] Tlf. 5782 0203 Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/7 70 15 38 00 www.ssg.dk Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.