For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis

Notat
Danske Fysioterapeuter
Til:
Cc:
Opgavebeskrivelse og kompetenceprofilFor fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i
Dato:
7. april 2015
lægepraksis
Kontaktperson:
Gurli Petersen
Tlf. direkte:
+45
1. Baggrund
2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter
•
Patienter med muskel og ledsygdomme
•
Børn
•
Patienter med kroniske sygdomme
3. Kompetenceprofil
•
Kompetencer på det muskuloskeletale område
•
Kompetencer på børneområdet
•
Kompetencer på området om kroniske sygdomme
Dette notat indeholder beskrivelse af opgaver som fysioterapeuter kan varetage for den praktiserende læge- opdelt i afgrænsede grupper af patienter- samt
kompetenceprofil for fysioterapeuter, ansat som hjælpepersonale i lægepraksis.
1/2
1. Baggrund
I dag lever flere mennesker i ganske mange år med en eller flere kroniske
sygdomme. Det følger af, at levetiden generelt er forøget og sygdomsmønstret
ændret. Det stiller krav til gode sammenhængende patientforløb, der ofte
strækker sig over lang tid og med skiftende behandlingsintensitet. Forebyggelse af kroniske sygdomme og tidlig opsporing er vigtig, og indsatsen er forankret i almen praksis.
Kroniske sygdomme medfører funktionstab og begrænsninger i daglig livsførelse. En fysioterapeutisk udredning tager afsæt i funktionsevnen og hvordan
en sygdom påvirker evnen til at føre et selvstændigt og aktivt liv. Fysioterapeuter fokuserer på tidlig opsporing af sygdomstegn, relateret til funktionsevne
og nedsat fysisk funktionsevne og fysioterapeuter er derfor et oplagt supplement til lægernes kompetencer i lægepraksis og kan bidrage til et kvalitetsløft.
Fysioterapeuter ansat i lægepraksis bidrager til en højere grad af tværfaglighed i udredning af patientens symptomer. Desuden kan udredningen ske hurtigere via nem og direkte adgang til flerfaglige kompetencer til gavn for patienten, til aflastning af lægerne og den samlede effektivitet.
Fysioterapeuter kan supplere læger i lægepraksis indenfor mange patientkategorier. Vi har valgt at fokusere på tre områder: udredning og behandling af
mennesker med muskel- og ledsygdomme, herunder akutte, subakutte og
kroniske lidelser i bevægeapparatet; helbredsundersøgelser samt screening af
motorisk usikkerhed hos børn samt opfølgende behandling af patienter med
kroniske sygdomme, som diabetes, KOL mv. Børneområdet er medtaget som
en følge af den begyndende positive evidens for sammenhængen mellem
børns tidlige motoriske udvikling og evnen til læring senere i livet. Det skaber
behov for, at de rutinemæssige helbredsmæssige undersøgelser hos praktiserende læge skal have et stærkere fokus på børns motorik; et kerneområde for
fysioterapeuter.
Notatet beskriver kompetenceprofil for fysioterapeuter, som skal varetage opgaver for læger i lægepraksis. Der er i kompetenceprofilen taget udgangspunkt i de erfaringer, der findes med fysioterapeuter, som fungerer som hjælpepersonale hos læger. Fysioterapeuterne, som aktuelt arbejder som hjælpepersonale, har typisk flere års erfaring indenfor det muskuloskeletale område,
2/8
ligesom de har efteruddannet sig indenfor differentialdiagnostik, medicin og
medicinske sygdomme.
Erfaringerne viser, at der er fordele ved at have fysioterapeuter ansat som
hjælpepersonale. Patienten bliver hurtigere udredt og fysioterapeutens fokus
på funktionsevne og fysisk aktivitet, fremmer patientens egenaktivitet- evnen
til at være aktiv og leve et selvstændigt og aktivt liv-ved råd og vejledning i at
vedligeholde funktion med det formål at nedsætte smerte og vedligeholde/øge
funktionsevne. Fysioterapeuten er ekspert i at rådgive til egenomsorg i form af
instruktion af aktiviteter, vejledning mhp at hindre uhensigtsmæssig adfærd
ved smerter mv. Fysioterapeuten kan vurdere om patienten skal sygemeldes
eller om der er behov for henvisning til yderligere undersøgelse eller behandling. Lægen underskriver i disse tilfælde en, af fysioterapeuten udarbejdet, sygemelding eller henvisning.
Erfaringerne viser, at patienterne er tilfredse med at blive udredt af fysioterapeuter ansat i lægepraksis.. Patienterne oplever, at de hos fysioterapeuten
bliver grundigt og ordentligt undersøgt.
2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i
afgrænsede grupper af patienter
Patienter med muskel- og ledsygdomme
Patienter med muskel- og ledsygdomme i lægepraksis omfatter udredning,
behandling, forebyggelse og kontrol vedrørende: Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme (eksempelvis reumatoid artrit (kronisk leddegigt), noninflammatoriske ryglidelser (uspecifikke rygsmerter, diskusprolaps), andre degenerative ryglidelser og non-inflammatoriske ledlidelser, for eksempel osteoartrose (slidgigt), smerte- og dysfunktionstilstande i bevægeapparatet (belastningsskader på led, ledbånd, sener, muskler og slimsække, herunder idrætsmedicinske problemstillinger, regionale og generaliserede smertetilstande, hypermobilitet). Fysioterapeuten kan som hjælpepersonale varetage udredning,
behandling, forebyggelse og kontrol af tilstande hos mange af ovenstående
patientkategorier.
Konsultation hos fysioterapeuten, som hjælpepersonale, kan indeholde:
• Optagelse af anamnese
3/8
• Relevante undersøgelser, test og mål
• Udredning og diagnostik af muskel- og ledsygdomme
• Vurdering af behov for udskrivning af receptpligtig medicin og udarbejdelse
af recept til lægegodkendelse
• Vurdering af behov for henvisning til nærmere undersøgelse eller behandling
(røntgen, speciallæge, fysioterapeut m.v.) og udarbejdelse af henvisning til
lægegodkendelse
• Information/vejledning til patienten med henblik egenomsorg og egenaktivitet, afhælpning af smerter og/eller funktionsevnenedsættelse
• Intervention i form af typisk 1-2 aktiviteter mhp egenomsorg og egenaktivitet
• Kontrol og opfølgning på tidligere iværksat behandlingsintervention
• Dokumentation af udredning, diagnostik og behandling
Børn
Rapporter fra sundhedsplejersker samt motorisk screening af børn ved indskoling 1 viser et stigende antal børn med forsinket motorisk udvikling og motoriske vanskeligheder. Det har betydning for evnen til læring og ikke mindst
fundamentet for en sund og aktiv livsstil senere i livet.
Derfor er motorisk screening af børn essentiel for at kunne iværksætte en målrettet indsats for at fremme disse børns motorik og aktivitetsniveau, og derved
forebygge udviklingen af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd hos børn.
Et barns motorik kan måles ved forskellige motoriske test, foretaget af sundhedsfagligt personale, som har særlige kompetencer på området. Fysioterapeuter er særligt velegnede til at varetage denne indsats, til at iværksætte
screening, støttende og trænende tiltag samt evaluere effekten af disse.
1
Databasen for børns sundhed http://www.si-
folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/B%C3%B8rnesundhed/Igangv%C3%A6rende%20pro
jekter/Databasen%20B%C3%B8rn%20Sundhed.aspx
4/8
Praktiserende læger skal ifølge sundhedsloven tilbyde 7 vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser, heraf 3 i barnets første leveår 2.
Den forebyggende helbredsundersøgelse skal omfatte:
• Samtale om barnets trivsel, udvikling og eventuel sygelighed
• Undersøgelse af barnet
• Samtale med og vejledning af forældrene
• Vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid
gældende vejledning.
Undersøgelserne tilbydes, når barnet er fem uger, fem måneder, 12 måneder,
to år, tre år, fire år og fem år, og sideløbende tilbydes vaccination af barnet.
Formålet med undersøgelserne er at medvirke til at give barnet de bedste betingelser for en sund udvikling fysisk, psykisk og socialt. Den praktiserende
læge får via børneundersøgelserne en central rolle ved forebyggelse og tidlig
opsporing af sygdom, tidlig opsporing af børn med særlige behov og ved forebyggelse af ulykker.
Fysioterapeuter med kompetencer og viden om den normale og abnormale
udvikling hos børn samt specifikke test og målemetoder på børneområdet kan
varetage forebyggende helbredsundersøgelser af børn.
Konsultation hos fysioterapeuten, som hjælpepersonale kan indeholde:
•
Motorisk screening
•
Forebyggende helbredsundersøgelser af børn
•
Undersøgelse og screening af barnet
•
Samtale med forældrene
•
Dokumentation af undersøgelse og behandling
Patienter med kroniske lidelser, f.eks. diabetes, KOL
Omkring 1/3 af den danske befolkning, eller mere end 1,5 millioner danskere,
lider af én eller flere kroniske sygdomme. 70-80 % af ressourcerne
2
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/cff/sundhedsydelser/sundhedsydelser.pdf
5/8
i sundhedsvæsenet anvendes til kroniske patienter, og mindst halvdelen
af samtlige kontakter til almen praksis skyldes en kronisk lidelse eller
sygdom. 3
En resultatorienteret kronikerbehandling forudsætter et konsekvent og målrettet fokus på optimale behandlingsmål og løbende monitorering af sygdomsudvikling med henblik på at forebygge sygdomsforværring.
Eksempelvis opfølgning på blodtryk, kolesterol, vægt mv. Behandlingsmålene
bør have høj prioritet i hele forløbet, og indsatsen over for de enkelte patienter
bør løbende dokumenteres og evalueres. Samtidig er det utroligt vigtigt, at
den opfølgende indsats over for patienterne også sker systematisk og målrettet, så patienterne så vidt muligt fastholdes i strukturerede og resultatorienterede forløb, også selv om deres motivation for fx livsstilsændringer eller brug
af forebyggende medicin falder. 4
Konsultation hos fysioterapeuten, som hjælpepersonale, kan indeholde:
•
Optagelse af anamnese
•
Udførsel af relevante undersøgelser, test og målinger jf. ovenfor
•
Vurdering af behov for udskrivning af receptpligtig medicin og udarbejdelse af recept til lægegodkendelse
•
Vurdering af behov for henvisning til nærmere undersøgelse eller behandling (røntgen, speciallæge, fysioterapeut m.v.) og udarbejdelse af
henvisning til lægegodkendelse
•
Information/vejledning til patienten med henblik egenomsorg og egenaktivitet, afhælpning af smerter og/eller funktionsevnenedsættelse
•
Intervention i form af typisk 1-2 aktiviteter mhp egenomsorg og egenaktivitet
•
Kontrol af intervention
3
http://www.lif.dk/SiteCollectionDocuments/Grafer%20og%20artikelbilag/2010/8%20anbefalinger%20til%20e
n%20bedre%20kronikerindsats%202010.pdf
4
http://www.lif.dk/SiteCollectionDocuments/Grafer%20og%20artikelbilag/2010/8%20anbefalinger%20til%20e
n%20bedre%20kronikerindsats%202010.pdf
6/8
•
Motivation til livstilsændringer og egenomsorg, herunder fysisk aktivitet
•
Dokumentation af undersøgelse og behandling
3. Kompetenceprofil
For at fysioterapeuter, kan ansættes som hjælpepersonale skal fysioterapeuten have erhvervet sig nødvendige kompetencer.
Fysioterapeuten skal have følgende overordnede kompetencer:
• Grunduddannelse til fysioterapeut
• Dansk autorisation som fysioterapeut
• Generel arbejdserfaring svarende til 2 års fuldtidsarbejde
• 5 års klinisk arbejde indenfor det specifikke område
• Dokumenteret efteruddannelse med relevans for områderne
Kompetencer på det muskuloskeletale område
Fysioterapeuten, som særligt skal varetage patienter med muskuloskeletale
sygdomme, skal have følgende særlige kompetencer:
• Omfattende viden om patologi, traumatologi og skadesmekanismer i forhold
til det muskuloskeletale system
• Differentialdiagnostik indenfor muskel- og ledsygdomme
•Neuroanatomi og neurodynamiske forhold
•Smertefysiologi og smertemekanismer
•Epidemiologi i relation til det muskuloskeletale system
•Funktionel anatomi
•Biomekanik
•Specifikke undersøgelses- / behandlingsmetoders teoretiske og kliniske baggrund samt evidens herfor
•Psykosociale faktorer
•Klassifikationssystemer (ICF)
• Kendskab til medicinske sygdomme
7/8
• Kendskab til medicin og bivirkninger
• Viden om gældende visitationsretningslinjer og kliniske retningslinjer på det
ortopædikirurgiske område
Kompetencer på børneområdet
Fysioterapeuten, som særligt skal varetage forebyggende helbredsundersøgelser, skal have følgende særlige kompetencer:
•
Omfattende viden om screeningsværktøjer til børn
•
Viden om den normale motoriske udvikling
•
Viden om børns udviklingsstadier i forhold til sprog, psyke, sociale
kompetencer mv.
Kompetencer på området om kroniske sygdomme
Fysioterapeuten, som særligt skal varetage patienter med kroniske lidelser,
skal have følgende særlige kompetencer:
•
Omfattende viden om patologi indenfor kroniske sygdomme
•
Differentialdiagnostik indenfor kroniske sygdomme
•
Smertefysiologi og smertemekanismer
•
Specifikke undersøgelses- / behandlingsmetoders teoretiske og kliniske baggrund samt evidens herfor
•
Psykosociale faktorer
•
Kendskab til medicin og bivirkninger
•
Viden om motivationsteori og adfærdsændringer
•
Viden om rygestop, alkoholbehandling og vægtregulering
8/8