docPDF - Luthersk Mission
download 
Report Transcription
PDF - Luthersk Mission
Båndet 91. årgang - 15. december 2014/nr.6 Julens betydning for kristendommen.................... side 4 Helliggørelse .......................... side 12 luthersk missions højskole højskolen kort... Andagt ............................ ................................................................................ Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk Mission var en del af. Den ramme har sat præg på alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele ses i vores værdigrundlag og vores historie.. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. “ (Lukas 2,10) 5 måneders bibel- og højskolelinje 10 måneders bibel- og højskolelinje bibel- og integrationslinje bibelskole med fokus på musik bibelskole med fokus på global mission lovsangslederuddannelse På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måneders ophold efterår eller forår og et 10 måneders ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus indeholder undervisning i både obligatoriske fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag. Fællesfagene består af grundlæggende indføring i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og foredrag om alment menneskelige emner. ”Frygt ikke” – sådan lød englens budskab julenat til de Men endnu mere vildt er det, at budskabet stadig lyder skræmte hyrder på marken udenfor Betlehem. Og sådan i dag – mere end 2000 år senere. Og det er stadig lige lyder det i kirker, missionshuse og i vore hjem, når jule- aktuelt! evangeliet bliver læst op hver eneste jul. Frygt ikke! Jesus – verdens frelser – kom i skikkelse af et Oprindelig lød ordene til en flok – formentlig skræmte – lille barn til verden. Han blev verdens frelser. Din frelser fårehyrder på deres nattevagt. De var midt i den vildeste og min frelser. Han ønsker fællesskab med dig og mig oplevelse nogensinde: Herrens engel stod foran dem og også i dag. talte til dem – forkyndte for dem, at der i dag var født en frelser. De fik endda at vide, at de skulle gå ind og se Han kom med et tilbud om fred til mennesker med Guds barnet – svøbt og liggende i en krybbe. Og straks efter velbehag. Også tilbuddet om fred med Gud gælder i dag. kom en himmelsk hærskare, som med englen lovpriste Ønsker du fred og fællesskab med ham? Så mød ham Gud: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til denne jul og tag ham på ordet – han ønsker at møde dig og give dig sin fred! mennesker med Guds velbehag! VILDT! Bent Enevoldsen Postadresse: Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2 3400 Hillerød Forstander: Henrik Nymann Eriksen Bank: 2230-010-0080 401 Fax: 4826 0701 Telefoner på skolen: Kontor: 4826 0766 Køkken: 4826 1158 E-mail: [email protected] www.lmh.dk 2 3 Leder Julens betydning for kristendommen ........................................................................................................................ Julen har stor betydning for detailhandlen. Millioner af kroner bruges hvert år i december på julegaver, julemad og forskellige lækkerier, som vi glæder os selv og hinanden med. Julen er uden sammenligning den kristne højtid, som får størst folkelig opmærksomhed. Det kan give anledninger til at forkynde evangeliet for mennesker, der normalt ikke hører det, men for de fleste bliver julen desværre fejret uden nævneværdig berøring med evangeliet. Denne kommercialisering og afkristning af julen kan ubevidst få kristne mennesker til at underbetone denne højtids budskab. Det er forståeligt nok, men også ærgerligt, for alle de kristne højtider rummer hver især sine dele af Guds ord til os. • Gud gav afkald Bibelen understreger, at det havde sin pris for Gud at tage initiativet: ”Han som havde Guds skikkelse, … gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig” (Fil 2,6-7). Gud mistede noget ved at komme os i møde. Han gav afkald på den ære, værdighed, komfort og prestige, som er forbundet med at være i Guds skikkelse, og så blev han som os. Han gjorde det for at tage sig af os. Men det var ikke gratis for ham. Vi ved at det endte med døden, men han betalte allerede en pris ved som skaberen at begrænse sig selv til at være skabning. Det er et stærkt og meget håndfast udtryk for hans kærlighed til os mennesker: Han gav afkald! Jeg vil derfor minde om nogle vigtige aspekter ved Guds • Gud vedkendte sig slægtskabet At Gud blev menneske er også et stærkt udtryk for, at budskab til os i julen. han oplever sig særlig forbundet med menneskene, som til forskel fra alle andre skabninger blev skabt i Guds eget • Gud tog initiativet Julens budskab er, at Gud tog initiativet til, at vi men- billede til at ligne ham. Det kommer til udtryk i Hebræernesker kunne blive genforenet med ham. Vi formåede brevet på følgende måde: ”Derfor skammer han sig ikke ikke at finde hjem til ham, men han kom til os. Julen ved at kalde dem brødre… Siden børnene alle er af kød understreger på den måde, at kristendom ikke er vores og blod, måtte han også blive det ligesom de” (Hebr vej til Gud, men Guds vej til os. Det var Gud, som i ”tidens 2,11+14). Gud vedkender sig slægtskabet med os i vores fylde” sendte sin søn til os (Gal 4,4), og dermed gjorde menneskelighed ved at blive et menneske af kød og blod ligesom os. Dermed understreger han menneskets store genforeningen mulig. værdi. 4 • Gud kender til vores lidelser og fristelser At Gud blev menneske betyder også, at han gjorde sig sårbar, ligesom vi er sårbare. Vi kan læse i evangelierne, at Jesus blev træt, tørstig og trist, ja det berettes tilmed, at Jesus blev fristet. Jesus blev et menneske helt og fuldt – ligesom os. Ét forbehold er der for ligheden med os: Han syndede aldrig. Men han delte vores livsvilkår som mennesker. Hebræerbrevet understreger betydningen af dette på følgende måde: ”For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes” (Hebr 2,18). Julens budskab understreger, at Jesus ikke kun er den ophøjede guddommelige konge, men at han kender til det svære og til tider smertelige menneskeliv. Og han valgte at gå ind under disse vilkår, for at kunne give os troværdig hjælp, når vi lider og fristes. • Gud blev vores stedfortræder Jesu liv på jorden førte ham målrettet til korset. Han skulle bære synden i vores sted. Men for at kunne blive vores stedfortræder, måtte han blive vores bror. Igen har Hebræerbrevet tænkt dybt over denne sammenhæng: ”Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folket synder” (Hebr 2,17). Det var ikke den urørlige, suveræne søn af Gud, der blev vores stedfortræder, men vores bror. Afklædt al guddommelig magt og ære, frivilligt underlagt vores livsvilkår for, at han kunne træde i vores sted. Julen fortæller os, at Guds selv var villig til at blive helt som os, for at kunne stille sig helt i vores sted. Der er grund til at feste i julen. Gud blev menneske, og han gjorde det til gavn for os. Lad ikke den kommercialiserede og afkristnede julefejring fratage os glæden og taknemmeligheden over denne højtids stærke budskab fra Gud til os. Henrik Nymann Eriksen 5 Glimt fra skolen ........................................................................................................................ Tyrkiet Midt i oktober gik efterårets studietur igen til Tyrkiet med Daniel Burgdorf og Mikkel Vigilius som rejseledere sammen med en lokal tyrkisk guide. Vi justerer hele tiden på vores ture, og denne gang lykkedes det med hjælp fra Anker Nielsen at få kontakt med en lokal kristen menighedsleder i Kuzadasi, som er den by, vi primært har som base på turen. Det var en stor opmuntring og øjenåbner, og vi vil fremover prøve at holde linjen varm til ham og hans menighed. Storturene er en kombination af flere ting, dels bibelundervisning i den historiske og geografiske verden, hvor det hele skete, dels møde med lokale kristne i et samfund, hvor mere end 99% af befolkningen er muslimer, og dels fællesskab på en anden måde. Alle tre dele lykkedes i høj grad på denne tur. 6 LMs rådsmøde Den sidste fredag og lørdag i oktober var LMH ramme om LMs rådsmøde med deltagere fra hele landet. Fokus var denne gang mission i Danmark. Jeg var med som gæst og blev meget opmuntret over at høre om de mange forskellige tiltag, der gøres rundt omkring for at nå ud med evangeliet. En af de udfordringer, som kom til at stå stærkt, var den forøgede strøm af flygtninge til vores land i kølvandet på krigen i Syrien og uroen i Mellemøsten som følge af fremkomsten af Islamisk Stat (ISIS). Flere steder spiller det kristne tværkulturelle arbejde en vigtig rolle for de nye flygtninge, og for mange er det en anledning til at møde et kristent vidnesbyrd. Det blev både en opmuntring og et kald at høre om dette. Gud har før brugt en ustabil politisk situation til at fremme evangeliets sag blandt folkegrupper, der ellers var uden for rækkevidde. Mission14 Siden det nye koncept for missionskonferencen første gang blev afprøvet i 2007, har der været en jævn øget tilgang til konferencen hvert år. I år nåede vi så loftet! En lille uge før konferencestart måtte vi melde ud, at der ikke var plads til flere. Vi havde et loft på 400 deltagere foruden vores egne 68 elever + LMH-ansatte, og det nåede vi weekenden før Mission14. Konferencen er omtalt andetsteds i bladet. Her vil jeg blot nævne, at årets gæstetalere var pastor Claus Sode Grønbæk fra Københavnerkirken og Stefan Gustavsson fra Credoakademiet i Stockholm foruden vores egen Daniel Burgdorf og en række seminarholdere. Jeg tror, at mange af os, som deltog, sidder tilbage med taknemmelighed og glæde over, hvad vi fik med os fra Gud. Nye indsatsområder LMHs ansatte og bestyrelse har i perioden marts-november arbejdet sammen for at formulere nogle indsatsområder for skolen frem mod 2017. Der er tale om nogle områder, hvor vi gerne vil gøre en ekstra indsats sammen med det, vi allerede gør. Processen sluttede med bestyrelsens godkendelse af resultatet på sit møde i november, og nu venter så implementeringen i skolens daglige liv. Det glæder vi os til. De seks indsatsområder er: • Kristen i verden • Demokratisk dannelse • Selvstændig bibellæsning • Åndelig og menneskelig modenhed • Hjælp til evangelisk afklaring • Formidle et kald til tjeneste Formand stopper LMHs formand gennem flere år og medlem af bestyrelsen i 20 år Erik Sode Nielsen har valgt at træde tilbage fra posten. Jeg vil gerne sige Erik en stor tak for hans gode indsats som formand. Eriks formandskab har været kendetegnet af stor kærlighed til skolen, fokus på det som er vores vision og kerneopgave og samtidig stor visdom og besindighed i håndteringen af de mange forskellige sager, som altid havner på formandens bord. Tak til Erik for indsatsen. Vi ønsker Guds velsignelse videre frem. Ny formand for LMH Samtidig er det en glæde at byde velkommen til skolens nye formand Hans Ulrik Munch. Hans Ulrik er skoleleder på Agerskov Kristne Friskole og har siddet i bestyrelsen i et par år. Vi ser frem til samarbejdet og ønsker Guds velsignelse i opgaven. Glædelig jul!! Henrik Nymann Eriksen 7 Tilhørernes ansvar for forkyndelsen ............................................... Om det ansvar, tilhørerne har for lade sig konfrontere af Guds ord, men også for at afsløre autoritær forkyndelse Når Guds ord forkyndes, opstår der et komplekst samspil mellem forkynderen og tilhørerne. Det skyldes ordinære psykologiske forhold, som er på spil, når én person tiltaler andre med myndighed – og det gør en forkynder – og når en flok mennesker lader sig tiltale af et myndigt budskab, for det udsætter tilhørerne sig for. Det gælder også i såkaldt missionske sammenhænge. Dette ordinære samspil forstærkes af, at Gud og hans ord er i spil, når vi taler om kristen forkyndelse. Det betyder bl.a., at forkynder såvel som tilhørere har et skærpet ansvar for, at det, der foregår, ikke alene er sandt, men også sundt. Ja, at forkyndelsessituationen er respektfuld, ikke autoritær – så langt det er muligt i faldets verden. Her vil vi især se på tilhørernes ansvar. Respektfuld eller autoritær forkyndelse Jeg har udviklet en model for at illustrere samspillet mellem en respektfuld forkynder (RF) og tilhørerne (T): Den respektfulde forkynder er kendetegnet ved, at han konfronterer uden at intimisere, og at han trækker sig tilbage uden at desertere. Se illustrationen. Lad mig forklare: Tilhørerne oplever, at den respektfulde forkynder konfronterer dem 8 med både alvorlige og glædelige budskaber fra Guds ord. Det går tæt på – på den gode måde. Men den respektfulde forkynder intimiserer ikke. Han bliver ikke intim. Han går ikke for tæt på. Han maser sig ikke ind på tilhørerne eller stopper sit budskab ned i halsen på dem. Tilhørerne oplever også, at den respektfulde forkynder – især efter at han har foretaget en respektfuld konfrontering – trækker sig tilbage og lader tilhørerne være i fred med de modstridende følelser eller den selvransagelse, som konfronteringen måske har afstedkommet. Han giver på den måde rum for den kamp og afklaring, som kun kan finde sted i mellem Gud og tilhøreren. Det er vigtigt, at forkynderen magter denne tilbagetrækning, fordi tilhørerne således føler sig respekteret for, at de må finde vej i mødet med den åndelige påvirkning. Modpolen til en respektfuld forkynder er en autoritær forkynder. Han er kendetegnet ved, at han ikke blot konfronterer, men også intimiserer tilhørerne. Det sker fx, når tilhørerne oplever, at forkynderen: trænger sig så tæt ind på dem, at de får kvælningsfornemmelser og klaustrofobi, levner et meget lille – eller slet intet – rum for personlig stillingtagen, giver en usaglig og forenklet fremstilling af andres synspunkter, mangler forståelse for og indføling med tilhørernes liv, fordømmer tilhørernes tanker eller følelser, spiller på tilhørernes frygt for ikke at være med på det sidste nye menighedskoncept. Naturligvis er dette en grov forenkling, da alle forkyndere har træk fra begge prototyper. Men blandingsfor- holdet er afgørende: I hvor høj grad er forkynderen respektfuld, og i hvor høj grad er han autoritær? Det spørgsmål må både forkyndere og tilhørere vove at stiller sig selv og hinanden. Tilhørerens ansvar Denne model og disse begreber kan være til gavn for tilhørerne. De pointerer nemlig ikke alene forkynderens ansvar, men også tilhørernes. Med dette tema er vi nemlig inde i forhold, som er meget subjektive. To tilhørere, som lytter til den samme forkyndelse, kan opleve den vidt forskellig. Den ene oplever forkynderen som overvejende respektfuld. Den anden oplever ham som overvejende autoritær. Den samme person kan også opleve en udvikling i sit eget liv, hvor man fx som 18-årig kan opleve en forkynder respektfuld, mens man som 30-årig får kvælningsfornemmelser ved at høre den samme forkynder. Tid, sted, kultur og ”dagsform” spiller også vigtige roller her. Derfor er grænserne i illustrationen bølgede. Men selv om tilhørernes oplevelser er subjektive, er de ikke desto mindre reelle. Og det er vigtigt for tilhøreren at handle på dem. Enten ved at protestere eller ved at bøje sig eller begge dele. En prædiken eller tale er aldrig bare et indhold, som uden filtre transporteres fra en forkynder til en flok tilhørere. Den er også altid en form, hvor den enkelte forkynders og tilhørers forhistorie, personlighed, erfaringer og modenhed spiller en stor rolle. Derfor kan det give god mening – ja, det kan være strengt nødvendigt – at en tilhører afviser en forkyndelse, som vedkommende oplever krænkende, autoritær eller usund. Ofte vil det være en god ide at tale med andre, som man har tillid til, herom. Den slags går som regel også så tæt på, at man ikke kan lade være med at tale med Gud om det. Det kan være nødvendigt at konfrontere den pågældende forkynder med ens vurdering og følelser. Andre gange gør man klogest i netop ikke at tale med forkynderen, fordi det kan gøre ondt værre. I nogle tilfælde vil det være klogt ikke at lytte til den pågældende forkynder – i det mindste for en tid. På den anden side kan tilhøreren ikke automatisk gå ud fra, at det er forkynderen, den er gal med. Det kan jo være tilhøreren selv, som ikke vil lade sig konfrontere. Et budskab om omvendelse eller alvoren i, at tilværelsen har en evig dobbelt udgang, vil ofte opleves nærgående – og skal gøre det, fordi sandhed er vigtigere end sundhed. Derfor er tilhøreren i den pinefulde situation, at han seriøst må overveje, om han skal lade en sund og sand konfrontering ramme ham – med et opgør og en sund selvransagelse til følge. Guds suverænitet Tilhøreren er altså i en dybt ansvarsfuld position. Han må – fordi vedkommende har et fundamentalt ansvar over for både Gud, andre mennesker og sig selv – ikke lade den mulighed ude af betragtning, at han forsøger at flygte fra Guds gode, kærlige og sande tiltale – selv om den møder ham gennem en ufuldkommen forkynder. Men kommer tilhøreren efter moden overvejelse frem til, at der er tale om en autoritær forkyndelse, må han vove at kalde den, hvad den er – usund manipulation – og turde sige det højt til Gud og mindst ét andet menneske samt tage konsekvenserne deraf. Nogle vil måske indvende, at det da ikke skal være så besværligt at lytte til kristen forkyndelse. Mit svar er: Det er ikke besværligt. Det er ”bare” ansvarsfuldt, og dette ansvar er en gave, fordi det i virkeligheden er en stor nåde fra Gud, at han igen og igen møder os med sit ord, gennem ufuldkomne forkyndere, og at han lader os bære ansvar. Hvilken ære, at være et menneske, som Den Almægtige drager til ansvar, når han møder os med det mest grænseoverskridende budskab, nemlig at han er vores far for Jesu Kristi skyld. Men det modsatte gælder også: Ve den forkynder og de tilhørere, som bruger denne sandhed som undskyldning for ikke at gøre, hvad der står i deres magt for at få mest mulig respektfuld og mindst mulig autoritær forkyndelse. Det handler dybest set om forholdet mellem Guds suverænitet og vores ansvar. Det er en stor spænding i vores liv, som vi står midt i i alle livets forhold. Gud er suveræn, og vi har ansvar. Det gælder ikke mindst, når vi forkynder Guds ord og lytter til det. Carsten Hjorth Pedersen, KPI 9 Mission14 ...................................................................................................... Fredag den 14/11 blev LMH fyldt til bristepunktet. Der troppede nemlig 400 deltagere op til årets Mission. Hertil kom vores egne elever, og komitemedlemmer, musikere, lydfolk og andre der havde en opgave i løbet af weekenden. For at få det til at fungere, måtte vi låne lokaler hos vores gode nabo, Johannesskolen. Før selve konferencen begyndte, var der en for-konference med en af hovedtalerne på konference, Stefan Gustavsson. Han har i mange år arbejdet med trosforsvar og holdt en dobbelttime om evangeliernes troværdig. Han belyste det spørgsmål ud fra en række forskellige vinkler. Hans undervisning findes på youtube ved at gå ind på youtube.com/lmhfilm. Ud over vores elever, kom der en række personer udefra og var med til denne prækonference. belyst på mange forskellige måder af de tre forskellige talere i år: Stefan, Claus Grønbæk, der er præst i Københavnerkirken, og Daniel Burgdorf, der er på LMH til dagligt. Stefan lagde ud med at tale om, hvor maden kommer fra. Han pegede på, at vi mennesker altid har været mestre i at fylde vores liv med mad, der ikke mætter i længden: ”Som svar på denne skræmmende sandhed træder Jesus ind i billedet som livets brød, der mætter evigt. ”Just eat” var hovedtemaet for selve Det eneste brød, der kan tilfredsstille konferencen, og dette emne blev vores dybeste sult og tørst. Dette 10 delikate og livsvigtige brød er ikke et brød, vi bare skal stå og beundre. Det er et brød, der skal spises,” sagde Stefan Gustavsson. Derefter tog Claus fat i temaet sult hos mennesker, og om, hvordan vi kan række folk det evige brød. Lørdag aften fokuserede Claus på fortabelsen. Den fest, som Gud har lovet os, er det muligt at gå glip af, hvad der vil være en katastrofe. At det virkelig er en fest, vi er på vej til, valgte missionkomiteen at illustrere ved at lave en fest i foredragssalen med lagkager, frugt, kaffe og hvad dertil hører. Om søndagen fik vi Daniel på talerstolen, med temaet ”frelse eller franskbrød”. Her var en af Daniels hovedpointer, at det snarere burde hedde ”frelse og franskbrød”; Når vi bliver frelst, bliver vi sat fri til at tjene mennesker og række franskbrød og andre fornødenheder til dem, der har brug for det. Den sidste time inden folk skulle hjem var Claus på prædikestolen igen, med temaet ”kræsen”. Claus tog udgangspunkt i missionsbefalingen, med de to ord om at Jesus har fået al magt i himlen og på jorden, og i løftet om, at Jesus er med disciplene alle dage. Det gælder, understregede Claus, både, når vi er på konference, men også når vi er hjemme i vores hverdagsliv. Udvalget havde lagt fem kiks og to saltfisk i hver bakke. Pointen hermed var naturligvis, at ligesom disciplene delte den mad ud, som Jesus frembragte, skal vi dele den frelse ud som han har frembragt. Inden alle deltagerne skulle hjem fik de traditionen tro, en lille ”gave” med sig, som tematiserede årets forkyndelse. I år fik de hver en burger-æske. Men hvis de troede, der var en lækker McD menu i, så tog de grueligt fejl. Der var nemlig noget helt andet i. Jeg spurgte Ulrik, som sidder med i udvalget, om hvilke ord han ville sætte på dette års Mission. Han brugte tre ord til at sammenfatte weekenden: Jesusfest, taknemlighed og konkret forkyndelse. Christian Støvring Maymann 11 Boganmeldelse ........................................................ Helliggørelse ............................................... Dette er det tredje og sidste af tre små Virkeligheden er nemlig den, at vi, som er døbt til at tilhøre Jesus er ”voktemastykker om helliggørelse. set sammen med ham” (v. 5). Da Jesus døde på korset, døde vi, der tilhører Helliggørelsens drivkraft En af de tekster i Bibelen, som har ham, fra synden, og derfor har synden lært mig mest om helliggørelse, er ikke krav på os mere – vi er løst fra Rom 6,1-14. Den kommer lige efter, dens herredømme. Da Jesus opstod, at evangeliet er blevet forkyndt for opstod vi sammen med ham, for at fuld kraft i kapitel 5, hvor det i vers vi skal leve et helt nyt liv. Denne vid20 siges stærkt og befriende: ”… underlige virkelighed summeres op i blev synden større, er nåden blevet v. 11: ”Sådan skal også I se på jer selv: så meget desto større…”. Men, hvis I er døde for synden, men levende for det virkelig er sådan, at nåden bliver Gud i Kristus Jesus.” endnu større, når synden bliver større, er synden så ikke ufarlig, ja, nærmest På den baggrund kommer formaen fordel, så vi bare skal leve videre i ningerne til at leve et helligt liv så: den? Det spørgsmål besvares med en ”Lad derfor ikke synden herske i jeres meget stærk afvisning i begyndelsen dødelige legeme, så I adlyder dets lysaf kapitel 6, hvor Paulus så begynder ter.” Derfor! Vi skal ikke kæmpe mod at forklare, at det er helt umuligt for synden for at opnå noget hos Gud eller for at blive frie fra synden, men en kristen at leve videre i synden. 12 fordi Jesus allerede har løst os fra syndens skyld og syndens herredømme. Legemets lyster er der stadig, for synden er ikke død i os, men vi er døde fra den med Jesus, derfor har den ikke krav på os mere. Kampen mod synden for en kristen er en kamp med friheden som udgangspunkt, ikke som mål. Drivkraften i sand helliggørelse og kampen mod synden er altså ikke, at vi skal leve op til noget hos Gud, men at vi totalt ufortjent har fået skænket alt i Jesus. Det kan for mig at se ikke forkyndes stærkere, end det bliver i Rom 6,14: ”Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.” Ingeborg Kappelgaard: Ingeborg Kappelgaard har gennem sit spændende liv været langt omkring. Bogen skildrer hendes liv fra barndommen i Sønderjylland til et liv som meget aktiv præstefrue på det multietniske Nørrebro. Og større Marsken - Afrika spændevidde findes nok ikke i Dan- Nørrebro mark. Ingeborg var også med til at oprette integrationslinjen her på LMH, hvor hun var en ildsjæl i arbejdet, og hvor mange integrationselever har haft stor glæde af hendes undervisning og hjælp til mange hverdagsting. Også den periode i Ingeborgs liv er fortalt i bogen. Lohse 2014 Hele bogen er gennemsyret af Inge259 sider borgs kærlighed til mennesker – og Pris 249,95 kr. ikke mindst hendes store kærlighed til de fremmede blandt os. Og det er da også den kærlighed, som bringer hende og hendes mand, Arne, vidt omkring i store dele af verden – og som de seneste mange år har placeret dem som trofast præstepar på Nørrebro i København. Bogen er meget læsværdig, inspirerende og spændende. Og så er den krydret med mange af Ingeborgs meget velskrevne digte og sange. Rødder og vingesus Bent Enevoldsen Daniel Burgdorf 13 Billeder af de ansatte Rasmus, Troels, Simon, Helen og Henrik Nymann Eriksen Annette og Thomas Wind Henrik Shoppe Ida, Emil, Line, Anne og Bent Enevoldsen Marie og Ole Munch 14 Kirsten Hartvig Munk 15 Billeder af de ansatte Naomi, Mathias, Johanna, Camilla og Daniel Burgdorf Julia, Casper, Simon, Elisabeth og Ulrik Fogh Buch Lisbeth og Lars Frederiksen Michala Christau 16 Karina Schmidt Natasja Michael Anette Munk Hansen 17 Billeder af de ansatte Teodor, Leila og Mikkel Vigilius Møder ved LMH´s lærere frem til den 28. februar 14. december Henrik Nymann Eriksen Bethania, Hillerød 10. januar Mikkel Vigilius Prædikantkursus, Vestjyllands afd 16.-18. januar Daniel Burgdorf LM Bornholm, Bibelkursus 22. januar Henrik Nymann Eriksen Helsinge LMU 23.-24. januar Christian Maymann Bibellejr, Hvidekilde 24.-25. januar Henrik Nymann Eriksen Nykøbing F LM 29. januar Henrik Nymann Eriksen Ullerød LM 29. januar-1. Februar Mikkel Vigilius Bibeldag Namsos, Norge 7. februar Daniel Burgdorf West Side Praise 10.-15. Februar Thomas Wind Bibelkursus, LMH 22. februar Henrik Nymann Eriksen Rødovre LM 28. februar Christian Maymann Nordvestkirken Emma, Elin og Christian Støvring Maymann 18 19 Adresseændringer 20 E11 Pernille Storbjerg Kristensen, Østerbrogade 85, 4., 124, 2100 København Ø F12 Heidi Bentin, Vibevej 19, Havneby, 6792 Rømø F12 Peter Elkjær Kallestrup, Ullerødvej 50, 3400 Hillerød 49 Hanne Sonne, (f. Mortensen), Skovsmindeparken 20, 3230 Græsted F12 Simon Kofoed Pedersen, Godthåbsvej 202, 3400 Hillerød 54 60/61 Karen Marie Johannsen, (f. Petersen), Krügersvej 61, 6541 Bevtoft 11/12 Lasse Tang Paulsen, Holmegårdsvej 30, 1., 3400 Hillerød 57/58 Børge Munk, Ved Store Dyrehave 56, 1. tv., 3400 Hillerød 11/12 Maja Viborg Munch, (f. Hjorth Munch), Møllebankevej 2, Nørre Vedby, 4840 Nørre Alslev 58 Gundi Munk, (f. Pehrsson), Ved Store Dyrehave 56, 1. tv., 3400 Hillerød E12 Didde Schjelde Christiansen, (f. Pedersen), Granvej 1, Sædding, 6900 Skjern 62/63 Børge Kofoed, Ekkodalen 22, 3., 8210 Århus V E12 Kenneth Christiansen, Granvej 1, Sædding, 6900 Skjern 64/65 Inga Hansine Lund, Peder Lykkes Vej 59 D, st., 2, 2300 København S F13 Christian Marker Jensen, Haderslevvej 47, 1., 6200 Aabenraa F 71 Jette Klintebjerg, (f. Amby), Strandvejen 12 A, 6000 Kolding F13 Jens Dahl Mølgaard Madsen, Ingersvej 7, st. tv., 8220 Brabrand F 74 Lisbeth Gade, Grøftekanten 15, 9970 Strandby F13 Jette Juul Pedersen, Landskronagade 5 C, 1., -3, 2100 København Ø E 86 Anders Peter Frederiksen, Plantagevej 191, Støttrup, 9620 Aalestrup F13 Julie Overgaard Madsen, P. Knudsens Gade 130, 3., 2450 København SV F 88 Ann Vølkers Engelbrechtsen, (f. Rasmussen), Kildevang 2, 7100 Vejle F13 Kirsten Nymann Jensen, Ingersvej 7, st. th. , 8220 Brabrand F 90 Christine Rønne Hansen, Hostrups Have 32, 2. th., 1954 Frederiksberg C 12/13 Amalie Bach Dybdal, (f. Bach-Svendsen), Åbyhøjgård 38, st., 4, 8230 Åbyhøj E 92 Dorthe Krüger Boll, (f. Krüger), Brunde Kirkevej 7, 6230 Rødekro 12/13 Karoline Clausen-Myhre, Borups Allé 245, st.th., 2400 København NV F 96 Mogens Tornvig Dirksen, Randersvej 195, Sjellebro, 8544 Mørke 12/13 Lasse Bach Dybdal, (f. Rasmussen), Åbyhøjgård 38, st., 4, 8230 Åbyhøj E 98 Troels Toft, Larsensvej 16, 3230 Græsted 12/13 Peter Møller Knudsen, Hasle Centervej 219, 2. th., Hasle, 8210 Aarhus V F 99 Nicolaj Søndberg-Jeppesen, (f. Søndberg-Madsen), Lektorvej 65, 9000 Aalborg 12/13 Rebecca P. Holst Nissen, Østerbrogade 85, 1 - 43, 2100 København Ø 99/00 Judith Lund Larsen, (f. Nielsen), Næringen 81, 8240 Risskov E13 Anne Reuss Schmidt, Oslogade 1 A st., 2, 8200 Aarhus N F2 Simon Roager, Skovgården, Bakkelyvej 9, 6870 Ølgod F14 Andreas Søholm Jensen, Bentesvej 33, 2. tv., 8220 Brabrand 1/2 Inge-Marie Thise Roager, (f. Holm), Skovgården, Bakkelyvej 9, 6870 Ølgod F14 Christian Sorth Mogensen, Borups Allé 245, 2. tv., 2400 København NV E2 Johan Blábjørg, Box 1, Mørkin 22, FO 535 Fuglefjord, Færøerne F14 Magnus Christensen, Borups Allé 245, 2. tv., 2400 København NV E3 Marie Kessel, Møllevej 24, 3400 Hillerød F14 Peder Vestergaard Kjeldsen, Hedemøllevej 29 A, 8850 Bjerringbro 5/6 Martin Haahr, (f. Haahr Olsen), Beit HaArava 1, Talpiot, 93389 Jerusalem, Israel F14 Sofia Arge Poulsen, Risvang Allé 71, 8200 Aarhus N E6 Morten Høgild Pedersen, Vilh.Bergsøes Vej 43, 2. th., 8210 Aarhus V 13/14 Hans Agerbo Houmaa Jørgensen, Gl. Hobrovej 20, 1. tv., 8920 Randers NV 6/7 Daniel Kristiansen, Møntmestervej 8 H, 2. tv., 2400 København NV 13/14 Jesper Schou Jessen, Frederikssundsvej 50, 4,-2, 2400 København NV E7 Jakob Ørskov Sørensen, Ryesgade 115, 3. th., 2100 København Ø 13/14 Joachim Kofoed Skriver, Krabbesholmvej 19, 2. th., 2700 Brønshøj F8 Mette Vindum Sode, (f. Brandt), Emblasgade 101, 2100 København Ø 13/14 Jonas Rasmussen, Ingersvej 7, 3. th., 8220 Brabrand 7/8 Frank Vindum Sode, (f. Sode-Larsen), Emblasgade 101, 2100 København Ø 7/8 Lasse Steengaard Jensen, (f. Gaedt Jensen), Kirkebjergvej 3, 6541 Bevtoft E8 Signe Hvergel Petersen, Frederikssundsvej 94 A, 3. th., 2400 København NV 8/9 Charlotta Krøier Elleby, (f. Mikaelsson), Ladefogedvej 38, 8200 Aarhus N 8/9 Mathias Krøier Elleby, (f. Elleby Krøier Madsen), Ladefogedvej 38, 8200 Aarhus N F10 Anne Hjort Jensen, Åkæret 9, 8, -1, 7100 Vejle F10 Carina Bang Plougmann, (f. Knudsen), Bjerregårdvej 5 C, Timring, 7480 Vildbjerg 9 / 10 Christoffer Lund Larsen, (f. Bjærre), Næringen 81, 8240 Risskov E10 Helene Tarp, Fuglesangs Allé 61, 1., 8210 Aarhus V 10/11 Dan Schmidt Clausen-Myhre, (f. Clausen Schmidt), Borups Allé 245, st. th., 2400 København NV Viede Katrine Gaardbo Nielsen (F10) ~ Jens Smedegaard 21 takke og bedeemner .................................................................................. Båndet ISSN 0903-3173 Udgivet af LMH’s Elevforening Tak for: Mission14 Mange elever til Foråret 2015 Bed for: At forkyndelsen i vores forsamlinger må være respektfuld overfor tilhørerne For de kristne i Syrien og Irak som er på flugt pga. ISIS. “Det skete i de dage” ....................................... – på opdagelse i det Israel, Jesus levede i Bibelkursus i Det Danske Hus ved Genesaret Sø 14.-26. juni 2015 Kurset henvender sig til alle, der gerne vil opdage nye ting i Bibelen – og måske genopfriske tiden med ’aha-oplevelser’ på LMH Tema: Ny Testamentes jødiske baggrund Undervisere: Henrik Nymann Eriksen og Ole Andersen Pris: 8.000 kr. (+ flyrejse og forsikringer) Kurset arrangeres i et samarbejde mellem Luthersk Missions Højskole (LMH) og Ordet og Israel. Se mere på www.ordetogisrael.dk eller få specialprogram fra Ordet og Israels kontor. 22 Pris pr. år: kr. 95,Udkommer 6 gange årligt 15. februar, 15. april, 15. juni, 1. september, 15. oktober og 15. december. Redaktør: Henrik Nymann Eriksen Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2, 3400 Hillerød Tlf. 4826 0766 Foto: Ole Munch Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Salme 121, 1 og 2. Kasserer og ekspedition: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej 79, Tjørring 7400 Herning Tlf.: 4243 0258 E-mail: [email protected] Giro: 2011409 Adresseændringer - oplyses til ekspeditionen. Elevforeningens bestyrelse: Kurt Vibe Ruth Due-Hansen Ruth Nielsen Harald Funch Kofoed Lene Højgaard Jensen Jacob Bach Christensen Bent Kjøller-Hansen Michael Holm Mogensen Layout: 68design ved Kåre Roager 23 B Afsender: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej 79 7400 Herning Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: 4826 0766 / [email protected] / www.lmh.dk
