SALGSCHEF TIL ROLD SKOV SAVVÆRK A/S

Transcription

SALGSCHEF TIL ROLD SKOV SAVVÆRK A/S
SALGSCHEF TIL ROLD SKOV SAVVÆRK A/S
Med reference til den adm. direktør bliver du som salgschef ansvarlig for
salgsorganisationens 5 medarbejdere fordelt på de to lokationer. I funktionen bliver
du ansvarlig for det samlede salg af færdigvarer på såvel hjemmemarkedet som på
eksportmarkederne – aktuelt primært Tyskland, Holland og England. Det omfatter
bl.a. den løbende kontakt med og udbygning af relationerne til kundegrupperne,
udarbejdelse og gennemførelse af planer for afsætning, samt ansvaret for den
løbende udvikling af salgskanaler og markedsposition. Som salgschef indgår du i
savværkets ledergruppe og forventes at have en aktiv rolle i planlægningen af
savværkets fremtidige udvikling. Arbejdssted vil som udgangspunkt være fra Sabro.
Erfaren salgsprofil – gerne en træmand!
Vi forestiller os, at du kommer fra en relevant salgsstilling inden for byggesektoren,
hvor du har solgt såvel i Danmark som på eksportmarkederne. Erfaring med salg
gennem trælasthandler er en forudsætning, mens kendskab til træ og træmarkedet vil
blive betragtet som en fordel. Såfremt du ikke har forudgående erfaring med
personaleledelse kan du stadig være en relevant kandidat, hvis du besidder en solid
faglig ballast og kendskab til markederne.
Som person er du kommercielt tænkende, resultatorienteret og klar på selv at indgå
aktivt i salgsteamet. Du er stærk i kunderelationerne, og evner således både at
fastholde og udbygge disse. Det kræver blandt andet, at du er samarbejdsorienteret
og forhandlingssikker. Da en stor andel af færdigvarerne eksporteres kan du begå dig
forhandlingssikkert på både engelsk og tysk.
Få stor indflydelse i en markant virksomhed
Som salgschef tilbydes du en meget selvstændig stilling med en afvekslende hverdag.
Du vil få stor indflydelse på den fremtidige udvikling, da savværkets produktsortiment
er tilrettet de muligheder som du er med til at afsøge i markedet. Således vil du få et
såvel fagligt som personligt udfordrende arbejde i en moderne og markant
virksomhed inden for den primære træindustri. Endeligt vil du kunne opnå et fagligt
og kollegialt fællesskab med alle koncernens medarbejdere og derved opnå stor
indsigt i træets livscyklus – fra skoven til byggeriet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan gives ved henvendelse til adm. dir. Henrik
Thorlacius-Ussing på telefon 2073 4164 eller Søren Krogstrup på telefon 2844 3333
via Compass Human Resources Group som assisterer med rekrutteringen. Ansøgning
sendes direkte til Rold Skov Savværk A/S via mailadressen: [email protected]. Alle
henvendelser behandles fortroligt.
Rold Skov Savværk A/S er et 100 % ejet datterselskab af Lindenborg Gods A/S, som
også har aktiviteter inden for skovbrug, tømmerhandel og landbrug. Koncernen
beskæftiger samlet ca. 110 medarbejdere.
Rold Skov Savværk A/S er et af landets største nåletræssavværker med produktion i
Arden og Sabro ved Aarhus. Savværkerne opskærer nåletræ fra de danske skove,
som sælges til byggesektoren i såvel Danmark som på eksportmarkederne. De to
savværker er specialiserede dels imod opskæring af langt tømmer fra skoven til
ordrespecifikt konstruktionstræ dels korttømmer til produktion af standardvarer til
byggeindustrien. Varerne sælges primært til engrosledet. Rold Skov Savværk er inde i
en meget spændende udvikling, og forventes at få en markant position i fremtidens
primære træindustri i Danmark. Se også www.RoldSkov.dk.