medlemsblad

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s Ø s t / E n f i n a n s k r e d s i F i n a n s f o r b u n d e t / o k t o b e r 2 01 5
Glade kolleger
giver
mere energi
XXXXXXXX
XXXXXX
Hanne Hagelund og Susan Elmerkjær glæder sig
over det projekt om arbejdsglæde, som Sparekassen
Sjælland har gennemført.
Neceperio
tessitatur,
sa ledelsen
de cum faceptia
et quosand
Det
er et godt
signal fra
om at man
vil bruge
eribus
pa
ducieni
molectem
cone
pores
reperora
adit
ressourcer på medarbejderne, mener de.
re et experovid quiam.
Læs side x
Læs side 4
Hun vil gøre
en forskel /3
De vil styrke
deres karriere /8
Om at blive klogere
på side selv /12
2
Tillidsmandsvalg
Af Ann Baldus-Kunze, kredsbestyrelsen
Tillidsmænd får
stærke kompetencer
På Finansforbundets tillidsmandsuddannelse lærer
deltagerne at håndtere faglige udfordringer, at
kommunikere og at stå i spidsen for forandringer
Rollen som tillidsmand i Finansforbundet omfatter mange forskellige opgaver.
Der er derfor en lang række kompetencer, som vi fra Finansforbundet og kredsens side forventer, at vores tillidsmænd
udvikler. Vi ønsker, at vores medlemmer
får den bedst mulige sparring og hjælp,
når det er nødvendigt.
Alle tillidsmænd skal derfor gennemføre grunduddannelsen for tillidsmænd.
En uddannelse, der strækker sig over
flere moduler og afsluttes med en eksamen i faget ’Ledelse i praksis’ på akademiuddannelsen.
Når uddannelsen er gennemført,
har tillidsmanden opnået følgende
kompetencer:
• varetage tillidsmandsopgaverne målrettet, selvstændigt og indsigtsfuldt
med afsæt i refleksioner over egne
styrker og potentialer.
• anvende en bred vifte af forskellige
kommunikationsstrategier.
• håndtere de sager, medlemmerne er
havnet i, eller som er under opsejling.
• vurdere, hvornår og hvordan tillidsmanden skal involvere og inddrage
andre ressourcer i det faglige system.
• håndtere faglige udfordringer, vanskelige situationer og konflikter ved
at tænke nyt og vække tillid med fokus
på at etablere og fastholde gode samarbejdsrelationer, herunder kunne
indgå i relationer og forhandlinger
med ledelsen.
• stå i spidsen for forandringer, se muligheder og lede processer.
12 har gennemført i
første halvdel af 2015:
Hanne Schäfler Frederiksen,
Bluegarden A/S
Gert Fjord Olesen, Handelsbanken
Gitte Hou, Handelsbanken Finans
Hanne Bunk Sørensen, Bluegarden A/S
Tina Holm, Handelsbanken
Jesper Adelholm Baunsgaard,
Lån & Spar Bank A/S
André Ryden, Nets Denmark A/S
Tinne Jensen, Nets Denmark A/S
Lene Klostergaard Fuursted,
Bil Danmark
Niels Egede Olsen, Ekspres Bank A/S
Kim Nicolai Hansen, DLR Kredit A/S
Karsten Enevoldsen,
Bankernes Kontant Service A/S
Stort tillykke til jer alle, og god fornøjelse
med fortsat at udvikle jeres kompetencer
på videreuddannelsen for tillidsmænd.
Hvem kan blive
tillidsmand?
For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser:
• Du skal være medlem af Finansforbundet
• Du skal have været ansat i mindst seks
måneder på din arbejdsplads
• Du må ikke være afdelingsleder
• Du må ikke være i en opsagt stilling
• Du må ikke være elev.
Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til
at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er
en stor udfordring, som samtidig giver dig
noget tilbage i form af kompetenceudvikling,
indflydelse og spændende oplevelser.
Tillidsmandsvalg
Af journalist Elisabeth Teisen
Hun vil gøre en forskel
Foto: Stig Stasig
Amra Kovacevic vil som ny
tillidsmand være med til at
øge arbejdsglæden og
gøre samarbejdet mellem
ledelse og medarbejdere
endnu bedre
Amra Kovacevic er nybagt tillidsmand
i VP Securities A/S, og på spørgsmålet
om, hvorfor hun valgte at tage det skridt,
kommer svaret prompte:
”Jeg vil være med til at gøre en forskel. Det lyder måske som en kliché, men
der sker så meget i den finansielle sektor med en masse forandringer, nye procedurer og nye krav, at det er vigtigt, at
medarbejderne har repræsentanter, der
er med til at forhandle. Jeg vil simpelt
hen være med der, hvor det sker. Og så
vil jeg være med til at øge arbejdsglæden
og gøre samarbejdet mellem ledelse og
medarbejdere endnu bedre”.
Så Amra Kovacevic satser på at være
med til at lave gode aftaler og fornuftige politikker, der kan gøre hverdagen
bedre for kollegerne.
Amra Kovacevic oplevede, hvordan
kolleger gerne ville have svar på deres
spørgsmål fra deres nye tillidsmand
fra dag ét.
”Så hurtigt går det jo ikke, men man
bliver nødt til at tage kasketten på med
det samme, og jeg må sige, at tillidsmandsuddannelsen er mere, end jeg
havde regnet med. Den er super god”,
siger Amra Kovacevic, der netop har
været af sted en lille uge på uddannelsens
andet modul.
”Tillidsmandsuddannelsen er supergod”,
siger Amra Kovacevic.
”Vi er hurtigt blevet klædt bedre på
med konkrete værktøjer, og som ekstra bonus får man et fantastisk netværk. Det er utroligt, hvad man kan få
ud af det. Og ved at lære at forhandle, lave gode præsentationer, lære at
forstå kropssprogets betydning, lære
samarbejdets gyldne regler og betydningen af at lytte - blandt mange andre
ting, håber jeg da også, at jeg personligt får det ud af det, at min markedsværdi øges”, siger Amra Kovacevic, der
regner med at afslutte uddannelsen
med eksamen i juni 2016.
3
4
Arbejdsglæde
Af journalist Mads Due Anker
Glade
kolleger
smitter
I et forsøg på at skabe et fælles sprog i den nye udformning af
sparekassen og for at imødegå effekten af hverdagens stress og jag,
har Sparekassen Sjælland netop afsluttet et projekt omkring at skabe
arbejdsglæde blandt medarbejderne
På bagkanten af finanskrisen, hvor de ansatte i finanssektoren ofte er gjort til syndebuk, har glæden ved at gå på arbejde mange steder haft trange kår. I Sparekassen Sjælland
ville man derfor gerne sikre sig, at medarbejderne også fremover er glade for at gå på arbejde.
Derfor fandt man i samarbejdsudvalgsregi ud af at sætte
nogle penge af til et projekt, der havde til mål at løfte stemningen, højne arbejdsglæden og sætte fokus på alt det positive der er ved at arbejde i sparekassen og finanssektoren
generelt. Det skulle samtidig tjene til at skabe et fælles sprog
i organisationen, hvor mange nye filialer er kommet til efter
overtagelsen af den sunde del af Max Bank og åbning af adskillige nye filialer i hovedstadsområdet.
”I stedet for at tale om stress, kunne vi for eksempel rette
fokus på, hvad der gør os glade for vores arbejde. Vi snakkede
også om, at vi gerne ville passe på vores sparekasse og bevare
den gode stemning, der altid har hersket her. Vi tror også på,
at trivsel og bundlinje hænger sammen”, fortæller fællestillidsmand i Sparekassen Sjælland Birgitte Abildgaard, der også er
medlem af bestyrelsen i Kreds Øst.
Ud til hver enkelt filial
Samarbejdsudvalget søgte penge fra sparekassen og anvendte
det tilskud, som Kreds Øst giver til faglige personaleforeninger.
Ideer kom på banen, såsom store samlinger med foredrag fra
forskellige sundhedsguruer som eksempelvis Chris MacDonald.
Men en anden vej blev valgt.
”Til sådan en fælles aften, som helt sikkert ville have været
fin, ville der højst komme 60 procent af medarbejderne, og det
ville være begrænset, hvor langt sådan en aften egentlig ville
række. Derfor besluttede vi os for, at vi gerne ville ud til hver
enkelt filial, for at komme tæt på samtlige medarbejdere og
tage udgangspunkt i deres hverdag”, siger Birgitte Abildgaard.
”På den måde kunne vi give dem noget tid til at snakke
Arbejdsglæde
Foto: Nana Reimers
om, hvad der gav dem hver især en god arbejdsdag som
enkeltperson og som fællesskab, og hvad der gjorde deres
arbejdsplads til et godt sted at være”, siger hun.
Ingen raketvidenskab
Projektet blev skudt i gang i maj og bestod af dialogmøder i
samtlige 26 filialer og hovedkontoret. Ved besøgene i filialerne
mødte medarbejderne - foruden en tillidsmand - en coach,
der holdt et oplæg omkring power, engagement, glæde og
sundhed, og hvordan man får mere af det. På baggrund af
det udviklede medarbejderne selv forskellige ideer til at øge
arbejdsglæden.
Nogle besluttede sig for at få noget mere frisk luft i løbet
af arbejdsdagen og derfor holde morgenmøder, hvor de gik
en tur rundt i byen. Nogle ville gøre mere ud af at huske at
kigge på kollegerne, når de sagde godmorgen og farvel, mens
andre igen er begyndt at mødes i fem minutter hver morgen
for at dele gårsdagens successer.
”Det er bestemt ikke raketvidenskab. Men hvis det er noget, der betyder noget for de enkelte medarbejdergrupper,
eller noget, der bidrager til en følelse af fællesskab, jamen så
er det jo det, de skal gøre i den enkelte filial. Det er samtidig
vigtigt at påpege, at vi ikke har villet lægge en fast ramme ned
over projektet. De forskellige teams har selv på dagen defineret, hvad der virker for dem, og hvad de vil arbejde videre
med fremover”, pointerer Birgitte Abildgaard.
Begejstrede medarbejdere
En af de medarbejdere, der prøvede dialogmøderne på egen
krop, er Hanne Hagelund, der er pensionskonsulent, og har
arbejdet i Sparekassen Sjælland siden 2004. Hun glædede sig
over, at sparekassen satte fokus på arbejdsglæde.
”Det er en rigtig god ide, synes jeg. Arbejdsglæde betyder rigtig meget for, hvordan jeg trives. Hvis jeg omgås mennesker, der er glade, giver det også mig energi. Det er dejligt
at mærke, at virksomheden på den her måde viser, at den vil
medarbejderne og vil have, at vi har det godt. Det får mig til
at føle, at det er en god arbejdsplads. Sparekassen har nogle
værdier om at gøre Sjælland til et bedre sted at arbejde og
leve, og det er fint, at man begynder med sig selv som arbejdsplads”, siger Hanne Hagelund.
”Og derfor tog vi det også som et løft i forhold til, at der er
nogle ting, vi skal huske, når vi løber så stærkt og har meget
travlt. For eksempel glemmer vi nogen gange at fejre, når vi har
en succes. Glemmer at rose hinanden og være opmærksom og
handle på en kollega, vi kan mærke, er trykket”, forklarer hun.
Godt signal fra toppen
I sit job kommer Hanne Hagelund ofte rundt til sparekassens filialer, og derfor oplevede hun et dialogmøde hos sine
kolleger i en filial.
”Jeg blev meget grebet af det, da jeg overværede det, for
jeg kunne se, hvad det gjorde ved de andre kolleger. Derfor
5
6
Arbejdsglæde
spurgte jeg med det samme Birgitte om, hvornår vi fik lov at
prøve det”, siger hun.
Susan Elmerkjær arbejder som kunderådgiver i Holbækfilialen, og er desuden arbejdsmiljørepræsentant. Som Hanne
Hagelund var hun også begejstret, da hun hørte om tiltaget.
”Det er et sted, hvor det giver rigtig god mening at sætte
ind. Vi er hårdt spændt for i branchen, og nogle har måske
siddet og været lidt usikker på deres stilling, da vi har oplevet
afskedigelser. Derfor er det godt, at man fra toppen signalerer,
at de gerne vil bruge noget tid og ressourcer på os medarbejdere”, påpeger hun.
I Susans afdeling er man kommet på en ide om en fløjte,
som hun bestyrer. Når hun fløjter i den, skal alle i afdelingen
op at stå og gå en tur rundt om bordene.
”Det synes kunderne er ret sjovt at opleve, og så får vi alle
lige lidt luft til hjernen og et smil på læben”.
”Ellers bed jeg særligt mærke i, at vi sluttede seancen af med
mindfulness. Det vil jeg gerne fortsætte med, og jeg forsøger at
sætte tid af til det, for med det travle liv, man har, er det godt
at slå hjernen fra og holde en pause”, siger Susan Elmerkjær.
Være fagforening på en ny måde
Arbejdsglædeprojektet er afsluttet for nu, men vil senere blive
fulgt op af lignende initiativer, der skal fremme motivationen
blandt medarbejderne. Og det fryder Birgitte Abilgaard at
være med til at byde ind med forslag til, hvordan sparekassen kan blive en endnu bedre arbejdsplads.
”Jeg har været fællestillidsmand i 17 år, og man kan godt
blive lullet lidt ind i plejer-mentaliteten. Men projektet har
også været meget givende for mig, for jeg vil gerne undgå at
falde i det der hul, hvor man bare er en brokkerøv”, siger hun.
”Jeg vil hellere gå ind og møde ledelsen med nogle konkrete
udfordringer på, hvad vi sammen kan gøre, og rent faktisk
komme med nogle konstruktive indspark og forsøge at være
fagforening på en ny måde, som Finansforbundet jo som helhed også er rigtig god til”, slutter Birgitte Abildgaard.
Fagpolitik
Af Lauritz Ehlers, kredsbestyrelsen
Temadag for tillidsmænd
På landsmødet i efteråret 2014 vedtog
de delegerede forbundets prioriterede
indsatsområder for perioden 2014-17.
Herefter vedtog hovedbestyrelsen hvilke ansvarsområder, der skulle arbejde
med indsatsområderne. Dette arbejde
sker blandt andet i såkaldte kredsteam,
hvor Kreds Øst er repræsenteret med to
medlemmer i hvert.
Siden landsmødet har kredsbestyrelsen også arbejdet med en ny strategi
for vores arbejde.
Efter landsmødet gav kredsens delegerede udtryk for at de godt ville inddrages
i arbejdet, så derfor inviterede bestyrelsen til temadag den 9. september i
DGI-byen. Godt 30 tillidsmænd deltog
i mødet, heraf var cirka halvdelen også
med til landsmødet.
Bestyrelsen fremlagde som indledning til mødet den nye strategi, som vi
vender tilbage til i et kommende nummer af bladet.
Resten af dagen gik med arbejdet i
de enkelte ansvarsområder, hvor bestyrelsen havde bedt deltagerne debattere
både det foreløbige arbejde i områderne,
men ikke mindst de emner, der ligger
som mulige i den kommende tid.
Bestyrelsen fik i den efterfølgende
afrapportering mange gode input til,
hvad vi skal lægge vægt på i vores indsats i ansvarsområderne.
Ansvarsområder
Dette er ansvarsområderne i Finansforbundet for landsmødeperioden og hvem
der repræsenterer Kreds Øst:
Kompetence og arbejdsliv:
Ann Baldus-Kunze, Birgitte Abildgaard og
Pia Holm Jensen
Kommunikation, dialog og branding:
Susan Broager og Lauritz Ehlers
Forbundet og fagligt arbejde:
Ann Baldus-Kunze og Susan Broager
En bæredygtig sektor:
Kenneth Samuelsen og René Paludan
Vækst og innovation:
Birgitte Abildgaard og Lauritz Ehlers
Herudover deltager Pia Beck Stæhr i
Vækst og innovation og Forbundet og
fagligt arbejde og Niels Ellegaard i En
bæredygtig sektor som HB-medlemmer.
7
8
Netværk
Af journalist Carsten Jørgensen
De vil styrke deres karriere
Lisbeth M. Jensen fra Merkur Andelskasse og Sandra Findalen fra
BIL Danmark (Banque Internationale á Luxembourg) deltog i
Kreds Østs medlemsmøde om LinkedIn, og det er de glade for
Facebook er kendt af langt de fleste,
som et netværkssted på Internettet, hvor
man kan holde kontakt til venner og
bekendte. LinkedIn er kendt af færre,
men da det erhvervsorienterede sociale netværkssite stormer frem, som det
sted, hvor man har sit karrierenetværk,
og som stadig flere virksomheder bruger til at rekruttere medarbejdere, kan
det være en god idé at lære at kende.
Derfor fik Kreds Øst sammen med de
øvrige finanskredse i forbundet – Kreds
Vest og Assurandør Kredsen – sat seks
medlemsmøder om LinkedIn på dagsordenen, som er holdt de seneste måneder.
”Fordelen ved dette fællesskab er, at vi
kan afholde 6 arrangementer med et tilfredsstillende antal deltagere og derved
kan vi komme længere ud i landet - og ikke
mindst kan vi få et bedre medlemsunderlag at tilbyde kurserne til, siger Niels J. Ellegaard, der er næstformand i Kreds Øst.
Lisbeth M. Jensen, der er pensionskonsulent i Merkur Andelskasse, var
blandt deltagerne i arrangementet i
Roskilde den 26. august:
”Jeg var nysgerrig efter at lære, hvordan man bruger LinkedIn. Nogle dage
før arrangementet var jeg begyndt at
oprette min profil, men jeg havde ikke
lavet den færdig. Og det var kun en
fordel. For til mødet fik jeg gode råd
om, hvordan jeg skulle bygge profilen
op”, fortæller Lisbeth M. Jensen.
Lisbeth M. Jensen
Netværk
Sandra Findalen
Undervisningen i LinkedIn tog Nicolai Hæggelin, grundlægger af og direktør
i Digital Works sig af. Udover at hjælpe
deltagerne, som selv havde medbragt en
tablet eller bærbar pc, med at gøre deres
profiler mere professionelle, gennemgik
han blandt andet søgefunktionerne og
fortalte om værdien af profile views og
personlig ranking.
”Jeg er flere gange blevet opfordret til
at lave en profil på LinkedIn, og nu fik
jeg det endelig gjort, så i den forstand
var arrangementet rigtig godt”, siger Lisbeth M. Jensen, der nu ser frem til at
bruge LinkedIn til at holde sine faglige
kontakter til andre mennesker ved lige.
Fif til at søge efter kandidater
Sandra Findalen, der er HR-manager i
BIL Danmark (Banque Internationale á
Luxembourg), kendte til LinkedIn i forvejen og bruger jævnligt netværket i sit
arbejde.
”Jeg mødte op til arrangementet, fordi
jeg ville øge mit kendskab til, hvordan jeg
mere aktivt kan bruge LinkedIn som et
rekrutteringsværktøj i jagten på egnede
kandidater til ledige job”, siger hun.
Og hun blev ikke skuffet.
”Jeg er godt tilfreds med arrangementet. Jeg fik øget kendskab til søgefunktioner og opsætningsmuligheder,
som vil være meget nyttige til specielt arbejdsmæssig brug. Samtidig fik jeg også
nogle gode fif til at opdatere min egen
profil”, siger Sandra Findalen.
Ved artiklens deadline var fem af de
seks planlagte arrangementer gennemført.
Deltagelsen har været tilfredsstillende
- også selv om vi stort set alle steder har
konstateret, at der er nogle tilmeldte,
der ikke kommer til arrangementerne.
Det, synes vi, er lidt irriterende. Så fremover vil vi gerne bede om, at der meldes
afbud, hvis man bliver forhindret i at deltage”, siger Niels J. Ellegaard.
Han forventer, at kredsen vil tage en
runde medlemsmøder mere i det kommende år – og gerne med et nyt tema.
Hvis du har gode ideer til emner for
medlemsmøder, er du velkommen til
at skrive til kredsen.
Linkedin
LinkedIn, der er et erhvervsorienteret socialt
netværkssite, blev grundlagt i 2002 og officielt lanceret den 5. maj 2003. Formålet
med netværket er at etablere professionelle
kontakter og forretningsforbindelser, og
LinkedIn anvendes af flere virksomheder til at
rekruttere ansatte.
Brugernes profiler har fokus på oplysninger
om uddannelse og erhvervserfaring og minder således om et cv. Netværket er derudover
baseret på den sociale faktor, at de enkelte
brugere ikke blot anbefaler hinanden, men
også bekræfter hinandens kvalifikationer og
kompetencer.
I september 2009 havde LinkedIn over 47
mio. registrerede brugere, hvoraf halvdelen
var bosiddende uden for USA. Den 18. april
2014 rundede LinkedIn et samlet antal på 300
millioner registrerede brugere. Ifølge Digital
Works anvendes LinkedIn af 1,9 millioner
danskere (august 2015), og tallet stiger med
cirka 15.000 pr. måned. På LinkedIn.com kan
du læse mere om netværket og oprette en
gratis profil.
(Kilde: WikiPedia og Digital Works)
9
10
Folkemøde
Af journalist Carsten Jørgensen
Til politisk festival
på Bornholm
Kredsbestyrelsen kombinerede et allerede planlagt bestyrelsesmøde med
at deltage i Folkemødet 2015 på Bornholm, der kan beskrives som en skøn
blanding af 1. maj i Fælledparken og Roskilde Festival, hvor politiske
debatter af enhver afskygning var på dagsordenen
Investeringsniveauet i Tyskland, arbejdsløshed i Sydeuropa, den lave fødselsrate i
Danmark, hvordan øges produktiviteten,
og hvad gør stress ved hjernen?
Emnerne for de mange hundrede
debatarrangementer på Folkemødet
2015, der løb af stablen i dagene 11.-14.
juni på Bornholm, var mange, og kredsbestyrelsen fik masser af spændende
inspiration med hjem, som de kan bruge
i det fagpolitiske arbejde.
”Da vi i kredsbestyrelsen fik tilbudt
at deltage i Folkemødet 2015 på Bornholm, skulle vi lige vende argumenterne
for og imod. Men vi valgte at sige ja tak
til tilbuddet og kombinerede det med et
allerede planlagt bestyrelsesmøde”, siger
kredsformand Pia Beck Stæhr.
” Jeg tror, de fleste af os var lidt usikre
på, hvad der var i vente. Vi var helt sikre
på, at vi ville overvære alle debatterne i
Finansteltet. Men da vi fik set programmet for Folkemødet, stod det pludselig
klart for os alle, at det at prioritere blev
en benhård disciplin. Der var virkelig
mange interessante debatter hver
eneste time. Det var umuligt at nå alt
det, vi gerne ville”.
Cirka 750 aktører - politiske partier,
interesseorganisationer, offentlige institutioner, arbejdsgiverorganisationer og
fagforbund – var til stede på årets folkemøde, og kombinationen af de meget
forskellige deltagere gav en helt særlig stemning. Selv om der oftest var stor
uenighed mellem debattørerne i en paneldiskussion, blev debatterne generelt afviklet i en god ånd.
Kredsbestyrelsesmedlemmerne overværede debatter om arbejdsmiljø, sektorens image, Udkantsdanmark, samfundsøkonomi og mange andre spændende
emner. Som sagt var det umuligt at nå alle,
de arrangementer, man havde lyst til at
overvære. Men det var helt sikkert, at det
også var umuligt at komme hjem, uden
at have fået ny inspiration og en masse
ting at reflektere over. Både i arbejdet i
kredsen, men også som tillidsmænd og
ansatte hjemme i virksomhederne.
Kredsbestyrelsen kan varmt anbefale
alle politisk interesserede at deltage i
Folkemødet. Det er nok ikke sidste gang,
at kredsen prioriterer at bruge et par
dage på Solskinsøen.
Folkemøde
11
12
Mindfulness
Af Ann Baldus-Kunze, fællestillidsmand i BEC
Om at blive klogere på sig selv
I bund og grund går det jo bare ud på, at lære at lytte til sin krop, acceptere de ting
du ikke kan ændre på og koncentrere dig om nuet, skriver Ann Baldus-Kunze om
det mindfulness-forløb i BEC, der gjorde hendes fordomme om meditation og
mindfulness til skamme
Vil du arbejde med at blive mere opmærksom på dine egne grænser? Har
du brug for at få styrket din koncentration og din mentale sundhed? Har du
været udfordret på din psykiske robusthed, mærket stress-symptomer og overbelastning? Så er dette forløb måske noget for dig?
Sådan stod der en dag på vores intranet på arbejdet. Og hvem har ikke
lyst til at lære mere om sig selv? Men jeg
har altid haft et lidt anstrengt forhold
til alternative behandlingsmetoder,
herunder meditation, mindfulness og
den slags. Men jeg har også været nysgerrig på, hvorfor er der så mange, der
taler om det?
Så efter at have tænkt lidt over det,
valgte jeg at søge en af pladserne på det
9-uger gange to timers mindfulness-forløb, som BEC udbød. Tre hold af hver
18 deltagere gennemførte forløbet før
sommerferien, og yderligere to hold er
netop startet op efter sommerferien. Der
har altså været rigtig stor efterspørgsel
efter at styrke egen mentale sundhed.
Og hvor er det egentlig befriende at
blive klogere på sig selv. Alle mine tanker
om meditation og mindfulness blev gjort
til skamme. I bund og grund går det jo
bare ud på at lære at lytte til sin krop,
acceptere de ting, du ikke kan ændre på
og koncentrere dig om nuet.
Individuelt hvad der virker
Igennem forskellige øvelser fandt vi hver
især frem til, hvad der virkede for os.
Mindfulness
For det er med meditationer som med
så mange andre ting. Det er individuelt,
hvad der virker for den enkelte.
Jeg lærte hurtigt, at jeg falder i søvn,
hvis jeg forsøger at meditere liggende.
Hvorimod at sidde ti minutter i bilen
og fokusere, inden jeg går ind til lektiehjælpen, børnene og husbonden,
når jeg kommer hjem fra arbejde,
havde god effekt.
Jeg fik også hurtigt lært at mærke efter,
hvordan min krop reagerer, når jeg bliver
presset. Også meget individuelt fra person til person. Men når jeg pludselig
mærker, at jeg bider mine tænder hårdt
sammen, så er det samtidig tid til lige at
mærke efter, om ikke jeg lige skal trække
vejret dybt og fokusere.
Det bedste ved at øve sig og lære disse
ting sammen med andre var, at det hurtigt blev tydeligt, at ingen af os var alene
omkring de oplevelser, vi havde. Vi var
næsten alle lige frustrerede over at falde
i søvn til meditationerne, blive forstyrret
af omgivelserne eller havde dårlig samvittighed over, at vi pludselig prioriterede
os selv og vores mentale sundhed frem
for tid med familien. For det var op til
45 minutter hver dag, vi havde forpligtet
os til at investere i øvelser hjemme mellem hver uges træning i BEC.
Lytte til kroppens signaler
Det at meditere var i sig selv, var ikke det,
der gjorde den store forskel for mig. Men
meditationerne var med til at lære mig
at lytte til og kende kroppens signaler.
Og det viste sig også hurtigt, at den tid
jeg brugte hjemme på øvelser, fik familien tifold igen ved, at jeg var meget mere
fokuseret, når jeg var sammen med dem.
Det har også haft god effekt på mit arbejde. Jeg formår endnu bedre at koncentrere mig om det møde, jeg er i, eller
den opgave jeg er i gang med at løse. Jeg
formår nu at parkere de tanker, der dukker op og som ellers ville forstyrre. Jeg
føler, jeg når meget mere i løbet af dagen, og med meget mindre dårlig samvittighed.
I slutningen af forløbet var vi samlet til en ”silent retræte” en hel lørdag.
Alle telefoner var slukket, og vi måtte
ikke tale med hinanden under arrange-
mentet, hvor vi også skulle undgå kropsog øjenkontakt. En hel dag i stilhed, kun
afbrudt af instruktørens vejledning gennem alle dagens øvelser. Jeg synes, det
var specielt interessant at prøve at spise
et måltid helt i stilhed med fokus på
at smage, lugte og føle maden. Jeg opdagede faktisk, at det er muligt at levne
sin mad, når man mærker, man er mæt.
Men jeg er også meget glad for at tale
og drøfte mine oplevelser med andre. Så
jeg var også glad, da vi fik lov til at tale
sammen igen. Jeg lærte en del om mig
selv den dag. Så det kan klart anbefales
til andre at prøve det.
Finansforbundet udbyder også mindfulness-kurser via Fokus-arrangementer.
Hvis du har mod på at lære noget om
dig selv, kan jeg kun give mine varmeste
anbefalinger med på vejen.
Søg om gratis uddannelse gennem
Finanskompetencepuljen
Er du ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med FA, så har du nu
mulighed for at søge om uddannelse, der kan højne dit kompetenceniveau.
Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til fremtidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan
bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor.
På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du
kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.
Læs mere på www.finanskompetencepulje.dk
13
14
Kort Nyt
Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc
Hektisk efterår på Færøerne
Arbejdet med at samle alle BankNordiks aktiviteter i Torshavn under et tag er nu en
realitet og den nye bygning tager sig ikke bare flot ud, men imponerer både ansatte og
kunder indenfor.
”Medarbejderne er naturligvis begejstrede over at være samlede, og jeg kan fornemme,
at korpsånden er i bedring”, siger formanden for Personaleforeningen, Kenneth Samuelsen.
Oveni nye omgivelser er kursen sat strategisk for banken, og vi har fået et direktørskifte.
Men der sker også en masse andre ting. Det er lykkedes at få Finansforbundet godkendt af det færøske arbejdstilsyn, og det betyder, at vi her i efteråret får Arbejdsmiljøuddannelsen til vores arbejdsmiljørepræsentanter på Færøerne.
Medlemmerne kan se frem til et weekendkursus i ”Forhandling i hverdagen” og der er
vanen tro stor tilslutning til disse kurser, der foregår under hyggelige former.
Tillidsfolkene i BankNordik på Færøerne skal også klædes på til sektorens udfordringer og skal på et seminar om ”Trivsel, Stress, Performance og Bundlinje”.
BankNordiks nye domicil i Torshavn. Før byggeriet startede, samledes
bankens medarbejdere på grunden og dannede en ring.
Finansforbundet
huser Fintechvirksomhed
Finansforbundet huser nu officielt sin første
Fintech startup-virksomhed. Fredag den
18. september rykkede to af fire Fintechiværksættere fra gruppen ”Last Move” ind
i forbundets hus. Gruppen vandt Startup
Weekend Finance, som blev afholdt i Finansforbundet tilbage i maj måned på en ide om
at udvikle et billetsystem, der ved hjælp af
blockchainteknologi skulle sikre valideringen
af billetter, der skifter ejermand.
CFIR (Copenhagen Fintech Innovation
and Research) og Finansforbundet stod bag
Startup Weekenden, og de to parter har siden
haft en dialog med vindergruppen om at kick
starte et Fintech-laboratorium i Finansforbundet. Indflytningen sker som led i Finansforbundets samarbejde med Københavns
Kommune og CFIR om at gøre København
til centrum for Fintech-virksomheder, dvs.
virksomheder, der udvikler digitale løsninger
til den finansielle sektor. Et projekt, som
Finansforbundet har store forventninger til.
”Finanssektoren vil gerne omkostningseffektivisere og reducere i antallet af
jobs i finanssektoren. Som fagforbund for
sektoren vil vi gerne gå den anden vej. Vi vil
gerne være med til at udvide det finansielle marked, som det er i dag og bidrage
til, at der på baggrund af digitaliseringen
ikke kun forsvinder jobs, men rent faktisk
også bliver skabt jobs og den vej rundt
arbejdspladser til vores medlemmer.
Derfor er vi gået ind i projektet om at lave
et Fintech-laboratorium for udklækningen
af finansielle iværksættervirksomheder
i Finansforbundet”, siger Kent Petersen,
formand for Finansforbundet.
15
har du læst dit blad?
Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
For at deltage i quizzen skal du gå ind på
Spørgsmål:
www.kredsoest.dk og indtaste dine svar.
1. Hvad var emnet på medlemsmøderne?
Har du spørgsmål til, hvordan du indta-
a. Trivsel
ster dine svar, så ring evt. til Jette Peter-
b. Overenskomst
c. LinkedIn
sen, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00 for
at få hjælp.
Vi trækker lod om tre gavekort til
2. I hvilken virksomhed er Amra Kovacevic tillidsmand?
a. Bluegarden
b. VP Securities
www.gavekortet.dk
c. Nationalbanken
Vinderne får direkte besked og skal selv
indberette gevinsten til skat.
Vindere af kredsbladkonkurrencen i
3. Hvilken begivenhed deltog kredsbestyrelsen i i sommer?
juni-bladet har hver vundet et super-
a. Folkemødet
gavekort på kr. 200,-:
b. Roskilde Festival
c. Facebook-indsamling
Marianne Thorstein, IBM Danmark ApS
Morten Hamann-Olsen,
Bankernes Kontant Service A/S
Winnie Olsen, Nets Denmark A/S
4. Hvillken virksomhed udbyder mindfulness-kurser til
medarbejderne?
a. Nets
Udgiver:
Kreds Øst
Applebys Plads 5
1411 København K
Telefon 32 96 46 00
Telefax 32 96 12 25
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.kredsoest.dk
(ISSN nr. 1902-0015)
b. BEC
c. SDC
Redaktion:
Lauritz Ehlers (ansv.)
Ann Baldus-Kunze
Kenneth Samuelsen
Kommunikation, Finansforbundet
Design:
Hans Munk, Finansforbundet
Udgives af Kreds Øst
- en finanskreds i Finans­forbundet.
Tryk: Buwi Grafisk ApS
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Forsidefoto:
Nana Reimers
Oplag: 8.000
16
leder
Brobyggere
efterlyses
Er du optaget af dine og dine kollegers vilkår og trivsel på
arbejdspladsen? Så skal du overveje at blive tillidsmand, når
tillidsmandsvalget skydes i gang til november.
Hvis du tror, at det at være tillidsmand er at svinge med
røde faner og være i åben krig med ledelsen, så er det forkert!
En stor del af tillidsmandens opgaver er derimod at bygge
bro mellem medarbejdere og ledelse. Det er en forudsætning
for et godt samarbejde! Man skal som tillidsmand være med
Pia Beck Stæhr
til at skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne, og
Kredsformand
det gøres blandt andet ved, at man samarbejder og forhandler med ledelsen og får udarbejdet aftaler og politikker, der
er i tråd med virksomhedens behov og inden for overenskomstens muligheder.
Dine kolleger vælger dig som tillidsmand, fordi de mener, at du er i stand til at
varetage deres interesser. Det er et stort ansvar, som er behæftet med andres tillid,
men du er ikke alene. Du har både din kreds og Finansforbundets mange dygtige
medarbejdere at sparre med. Også når det gælder mere tunge juridiske emner, er
der hjælp at hente hos sagsbehandlere og jurister.
Du får en god tillidsmandsgrunduddannelse, som klæder dig godt på som ny
tillidsmand, ligesom der også er mulighed for efteruddannelse, så du hele tiden
har de rette kompetencer
til at udføre dit tillidsmandarbejde så godt som muligt.
Der er talrige eksempler på, at tillidsmænd senere bliver rekrutteret til ledere i sektoren, fordi deres
ledelsesmæssige kompetencer
og evner til at kommunikere
bliver trænet og skærpet på tillidsmandsuddannelsen.
Det kan måske lyde voldsomt med de mange opgaver, en tillidsmand har, men
man får også meget igen. Mange nuværende tillidsmænd giver udtryk for, at det er
en stor tilfredsstillelse, at de er med til at gøre en forskel for deres kolleger. Samtidig er det for mange interessant at få en anden indfaldsvinkel til deres arbejdsplads ved at blive involveret i de overvejelser, som ledelsen har i en given sag.
Som tillidsmand bliver man ofte udfordret på en anden måde, end når man
passer sit almindelige job. Det er en god egenskab at kunne hive sig op i helikopter-perspektiv og se en sag fra flere sider, og man skal også turde sige noget og gå
i dialog med flere parter.
Jeg håber, du har lyst til at prøve kræfter med tillidsmandshvervet og gøre en
forskel for dine kolleger. Eller at du vil pege på en kollega, som du mener vil være
en god tillidsmand.
“Man skal som tillidsmand være med
til at skabe gode arbejdsbetingelser
for medarbejderne og det gøres
blandt andet ved, at man samarbejder og forhandler med ledelsen”