medlemsblad

m e d l e m s b l a d f o r k r e d s v e s t / E n f i n a n s k r e d s i F i n a n s f o r b u n d e t / OKTOBER 2 015
På udebane i
København
Katrine Fjeldsted Sørensen og Simon Elholm Jensen, tog
springet fra hver sin afdeling i det jyske til centrum af
hovedstaden, hvor de blev udsat for et mindre kulturchok.
Side 8
Tre sorte
huller /5
FUCK performancemålinger /6
Mulighed for gratis
kurser /11
2
TILLIDSMANDSVALG
Af journalist Berit Villadsen
To
om
tillidsmandskasketten
Da Salling Bank pludselig stod uden tillidsmand, valgte Annie Toft Nørgaard
og Dorthe Skovby at indgå i et tillidsmandsmakkerskab. De startede fra
scratch, men har et år og adskillige erfaringer senere lært rigtig meget om
sig selv, deres kolleger og arbejdspladsen. Og de er villige til genvalg
De to tillidsmænd i Salling Bank, Annie
Toft Nørgaard og Dorthe Skovby, er enige
om det meste, når det gælder deres hverv
som tillidsmand. De er glade for deres tillidsmandsmakkerskab, som var en betingelse for, at de tilbage i august 2014 valgte at tage tillidsmandskasketten på, efter at den forrige tillidsmand stoppede
i banken.
”Vi stod pludselig uden tillidsmand,
og vi havde ingen at erfaringsudveksle
med. Så vi startede lidt fra scratch. Det
har derfor været rigtig rart at have en
at kunne dele tingene med”, fortæller
48-årige Dorthe Skovby og bliver suppleret
af sin tillidsmandsmakker:
”Det giver også vores kolleger lidt større
mulighed for at vælge blandt os. Svinger
man ikke så godt med mig, kan man vælge
at tale med Dorthe, eller omvendt”, siger
40-årige Annie Toft Nørgaard.
Annie og Dorthe sidder begge i Salling
Banks hovedsæde i Skive sammen med cirka 60 kolleger. Resten af bankens i alt 100
kolleger er fordelt på tre filialer, som de to
tillidsmænd jævnligt forsøger at besøge.
Besøgstjansen deler de imellem sig.
Skal jeg lytte som kollega eller som
tillidsmand?
De to tillidsmænd har hver haft deres
betænkeligheder ved at sige ja til jobbet. En ting, som har fyldt meget, har
været, hvad tillidsmandskasketten ville
betyde for deres forhold til kollegerne,
som for nogens vedkommende også er
venner uden for arbejdstiden. Men det
er faktisk gået overraskende godt.
”Vi er meget opmærksomme på,
hvornår vi har tillidsmandskasketten
på, og hvornår vi ikke har den på. Jeg
har personligt været lidt bekymret for,
om kollegerne skiftede emne i kantinen,
hvis jeg satte mig ned ved bordet ved
siden af dem. Men jeg har absolut ikke
oplevet det som noget som helst problem”, siger Dorthe, og Annie uddyber:
”Vi har nok kasketten lidt på hele
tiden. Der, hvor vi tænker på, om vi har
kasketten på eller ej, er, hvis vores kol-
leger kommer og deler noget med os.
Så sørger vi for at få spurgt ind og sige:
’Er det her noget, vi bare skal snakke
om dig og mig? Eller er det noget, du
tænker, vi skal bære videre’”.
Venskaber har overlevet tillidsmandskasketten
De er begge overraskede over den tillid,
kollegerne har vist dem i jobbet. De sidder fysisk i to forskellige afdelinger, og
der har i deres tid som tillidsmand været
udfordringer i begge afdelinger. I begge tilfælde lod de det være op til deres
kolleger at vælge, hvilken tillidsmand
der skulle håndtere situationen, og stik
imod forventningen har de begge to oplevet at blive inddraget som tillidsmand,
selvom det var i deres egen afdeling. Den
beslutning kom bag på dem begge to.
”Det overraskede mig, at min kollega
valgte mig, men jeg tager det som et skulderklap. I starten havde jeg det lidt svært
med at skulle have samtaler med min
leder og nærmeste kolleger. Jeg blev lidt
TILLIDSMANDSVALG
kommer nogle gange ud, hvor båden
gynger, men du kommer hele tiden sikkert i land, fordi du får lavet nogle løsninger. Og så kommer du som tillidsmand også lidt tættere på bankens motor.
Vi føler virkelig, at bankens ledelse inddrager og lytter til os i de beslutninger,
der bliver taget. Det er chefen, HR, ja
hele vejen rundt. Der er en gensidig respekt mellem os og ledelsen, og de har
været meget lydhøre over for vores synspunkter i forbindelse med fyringer, frivillige fratrædelser, eller hvis vi for eksempel har hørt på vandrørene, at en
kollega har oplevet en flytning af sit job
mindre godt. Så vi har et fint samarbejde”, siger Annie.
Foto: Nana Reimers
følelsesmæssigt involveret, da det involverede en af mine gode veninder, jeg
også mødes med uden for arbejdet. Men
erfaringen har efterfølgende været rigtig
god. Og det har ikke betydet noget for
vores venskab overhovedet”, fortæller
Dorthe.
Annie og Dorthe startede begge to
på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse i januar 2015 og er nu på deres sidste modul. De er meget begejstrede for
uddannelsen og de værktøjer, den giver
dem, til at håndtere alt fra den svære
samtale til mindre eller større konflikter på arbejdspladsen.
”Du lærer hele tiden noget nyt. Du
Dorthe Skovby (tv.) og Annie Toft
Nørgaard er meget begejstrede for
tillidsmandsuddannelsen, som de
afslutter inden årets udgang.
Tillidsmandsjobbet er bedre, end vi
troede
Den ene af bankens to HR-ansvarlige,
Hanne Kristensen, fremhæver også det
gode samarbejde mellem ledelsen og
de to tillidsmænd. Hun har kun positive ting at sige om makkerskabet, som
er nyt for banken, der traditionelt kun
har haft en enkelt tillidsmand.
”Med to tillidsmænd har vi endnu
bedre mulighed for at spotte udfordringer og problemer ude i organisationen,
fordi de fysisk sidder to forskellige steder
i banken. Belastningen på den enkelte er
heller ikke lige så stor, og du er næsten
altid sikker på, at der er en tillidsmand
fysisk til stede i organisationen. Så positionen er ikke så sårbar. Derudover har
de også nogle forskellige kompetencer
at bidrage med, og så synes jeg, det er
en enorm styrke, at medarbejderne har
muligheden for at vælge, hvem de vil gå
til”, siger Hanne Kristensen.
Annie og Dorthe er begge klar til at
stille op til genvalg. Tillidsmandsjobbet
har givet dem langt mere, end de turde
håbe på.
”Du lærer en masse, og så kan du
gøre en forskel for andre. Det gør, at
jeg synes, det er godt at være tillidsmand.
Det havde jeg nok ikke sagt for to år
siden, før jeg startede i jobbet. Dengang
tænkte jeg, at jobbet nok gav flere negative oplevelser end positive. Men det er
lige omvendt. Der er flere positive oplevelser i jobbet end negative”, siger Dorthe.
”Det er også min oplevelse”, siger
Annie.
3
4
Tillidsmandsvalg
Af journalist Mads Due Anker
Det kan altid
blive bedre
Kristoffer Marchmann fra Fynske Bank har svært ved at holde mund,
når han oplever noget, der kan gøres bedre, og han kerer sig om sine
kollegaer. Derfor er det naturligt for ham at være tillidsmand
en eller anden form for ansvar. Det kan
man gøre som tillidsmand”, siger Kristoffer Marchmann.
Derfor stillede han op og blev valgt
som tillidsmand. Fusionen mellem de to
pengeinstitutter sikrede, at tiden som tillidsmand ikke har været kedelig på noget tidspunkt, for kollegerne er tit kommet til Kristoffer Marchmann.
”Det har været om alt muligt. Eksempelvis personalevilkår. Skulle de være,
som de var det ene sted eller det andet? Hvorfor skulle it-systemet skiftes?
Sådanne spørgsmål har jeg blandt andet fået”, siger han.
Hjemme i det lokale
Han er 28 år gammel og arbejder som
kunderådgiver i Fynske Banks afdeling i
Svendborg. Kristoffer Marchmann begyndte som elev i daværende Fionia Bank
og fortsatte som rådgiver i Nordea, efter
at storbanken opkøbte resterne af den
fynske bank i 2009. Her arbejdede han
indtil januar 2013, hvor han skiftede til
Svendborg Sparekasse.
”Jeg havde mod på nye udfordringer,
og en lokalbank passer nok bedre til
mig end en storbank”, fortæller Kristoffer Marchmann.
Også karrierefremmende
For Kristoffer Marchmann har tillidsmandsuddannelsen især været udbytterig på det personlige plan, hvor han
har lært mere om sig selv og sine stærke
og svage sider, mens han rent fagligt allerede var godt klædt på via en HD i organisation og ledelse.
”Vi har det godt her i banken, men
det kan altid blive bedre, og det er det, vi
som tillidsmænd er sat i verden for. Hvis
man går med den der fornemmelse i maven, at man gerne vil passe på sine kolleger, skal man da overveje muligheden
for at blive tillidsmand. Man kan også anskue det som en karrieremulighed. Jeg
tænker da selv, at det at jeg arbejder som
tillidsmand, ikke skader mig og mine muligheder i fremtiden, for man får nogle
redskaber, man kan bruge som tillidsmand såvel som i andre jobfunktioner”,
siger Kristoffer Marchmann.
Ansporet til tillidsmandshvervet
Tiden i Nordea bød på spændende opgaver, men også fyringsrunder som så
mange andre steder i kølvandet på den
finansielle krise. I en periode på omkring
et år vidste medarbejderne ikke, om de
var købt eller solgt, og det pustede til en
indre ild i Kristoffer Marchmann.
Fusionen mellem Svendborg
Sparekasse og Vestfyns Bank
sikrede, at Kristoffer Marchmann
ikke på noget tidspunkt har kedet sig
med at være tillidsmand.
”Selvom jeg selv ikke følte mig truet,
vidste vi ikke, hvornår HR-afdelingen
troppede op, og hvor der dermed skulle
afskediges medarbejdere. Det påvirkede
stemningen, for vi vidste godt, at der
skulle ske noget, men bare ikke hvor
meget og hvordan. Det var med til, at
jeg søgte over i en mere lokalforankret
bank”, forklarer han.
”Derudover har jeg altid haft svært
ved at lade være med at blande mig, hvis
der er noget, jeg synes burde gøres anderledes eller bedre. Og når man er sådan som person, er man nødt til at tage
Foto: Alex Tran
Det skete næsten samtidigt – Kristoffer
Marchmann blev valgt som tillidsmand,
mens hans arbejdsgiver, Svendborg
Sparekasse, fusionerede med Vestfyns
Bank i slutningen af år 2013. Dermed fik
han en regulær ilddåb som tillidsmand.
For der var flere knaster på vejen, hvor
man blandt andet skiftede it-system og
skulle have integreret de to tidligere virksomheders kulturer i en ny.
”Det var en turbulent tid. Det er svært
at undgå, at der kommer lidt modstand
blandt medarbejderne, når der sker så
mange forandringer”, siger Kristoffer
Marchmann.
Tillidsmandsvalg
Af journalist Carsten Jørgensen
Her mangler der fortsat
tillidsmænd
Kreds Vest er generelt godt dækket ind med dygtige tillidsmænd på
arbejdspladserne, men undtagelserne er Fanø Sparekasse,
Folkesparekassen og Spar Invest, som ikke har nogen tillidsmand. Og
det bør de få, mener Henriette Nissen fra kredsbestyrelsen
Den finansielle sektor undergår mange
forandringer i denne tid, og derfor er
det vigtigt for alle – medarbejdere, virksomheder, kreds og forbund – at der er
gode tillidsmænd på arbejdspladserne.
”Tillidsmanden er
brobyggeren mellem medarbejdere og ledelse og
bindeleddet til Kredsen og
forbundet. Den gode tillidsmand formår at have en god
relation til både medlemmerne og ledelsen, at gå i
dialog med dem og at informere og involvere kollegerne om de væsentlige
emner, der vedrører deres arbejdsliv”,
siger Henriette Nissen fra Kreds Vests
bestyrelse.
I forhold til tillidsmandsvalget, der begynder nu, er hun fortrøstningsfuld. Der
er mange dygtige tillidsmænd på Kreds
Vests arbejdspladser, og dækningen er
god. Men desværre er der også tre lidt
større virksomheder uden tillidsmænd.
”Vi har ingen tillidsmænd i Fanø
Sparekasse, i Folkesparekassen og i Spar Invest, og det
er ærgerligt. For det betyder, at vores kolleger i disse
virksomheder ikke har en
direkte kontakt til kredsbestyrelsen og Finansforbundet, der sikrer, at alle får
det optimale ud af, at der
er tegnet overenskomst i
virksomheden, som i øvrige
virksomheder i Kredsen. Så
vi håber, at det lykkes at få
valgt tillidsmænd disse steder”, siger Henriette Nissen. Kontakt Kreds Vests formandskab – se kontaktinfo på Kredsvest.
dk – hvis du vil høre mere om, hvad det
indebærer at være tillidsmand.
For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende
formelle betingelser:
Du skal være medlem af Finansforbundet.
Du skal have været ansat i mindst seks måneder
på din arbejdsplads.
Du må ikke være afdelingsleder.
Du må ikke være i en opsagt stilling.
Du må ikke være elev.
Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at
tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor
udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage
i form af kompetenceudvikling, indflydelse og
spændende oplevelser.
m
ere o
å
Læs m
get p
l
a
v
s
d
n
.dk .
sma
svalg
tillid
d
n
a
sm
tillid
” Den gode tillidsmand formår at have en god relation til
både medlemmerne og ledelsen, at gå i dialog med dem og at
informere og involvere kollegerne om de væsentlige emner,
der vedrører deres arbejdsliv”
Henriette Nissen
Hvem kan blive
tillidsmand?
5
6
klumme
FUCK
performancemålinger
Af Gitte Vigsø, kredsbestyrelsen
I en sektor med konstant fokus på tallene på bundlinjen, ja, hvis man i det
hele taget vil klare sig på ar-bejdsmarkedet, så skal man ”performe”. Vi skal alle
yde vores bedste – og helst lidt mere end
det – og vi skal konstant blive bedre. Og
med dette fokus på output og resultater
er der brug for værktøjer og systemer, der
kan måle vore resultater og præstationer,
og her kommer performancemålinger
ind i billedet.
De fleste medarbejdere i den finansielle sektor har typisk nogle specifikke
mål, som fastsættes i samarbejde med lederen, og leder og medarbejder kan så
tydeligt følge, om medarbejderen når
sine mål, og om der sker den ønskede
udvikling. De fleste kan nok også blive
enige om, at det et godt stykke hen ad
vejen kan give god mening med en form
for performancemåling, da det kan være
med til at styre, at medarbejderne bevæger sig i den retning, virksomheden
mener er den rigtige.
Når man måler på den enkelte, presses
den enkelte også til at sælge mere, og
mange medarbejdere trives godt med
at få udstukket nogle mål, så de ved,
hvilken retning de skal bevæge sig i, og
hvilke produkter virksomheden ønsker,
de skal sælge.
To ud af tre har præstationsmål
I en ny undersøgelse foretaget af
Finansforbundet svarer 65,5 procent
af de adspurgte, at de har præstationsmål. Undersøgelsen viser også, at der
er højere trivsel på de arbejdspladser,
hvor der ikke indgår resultatmålinger.
Samtidig viser en ny trivselsmåling i
sektoren, at næsten 80 procent af de
adspurgte føler sig stressede i et eller
andet omfang, og 64,9 procent svarer,
at det er deres arbejde, der er den
vigtigste kilde til deres stress.
Stress defineres her som en situation,
hvor man føler sig anspændt, rastløs,
nervøs eller urolig eller ikke kan sove
om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden – altså en situation, som,
hvis den er vedvarende, kan udvikle sig
til at blive helbredstruende. Og med de
utallige performancemålinger, medarbejderne i den finansielle sektor udsættes
for, så er det måske ikke så mærkeligt, at
de føler sig stressede af deres arbejde.
Jarl Oxlund, som er kredsformand for
Sydbank Kreds, har for nylig i en leder i
Sydbank Kreds’ blad sammenlignet denne
performancekultur, hvor alt bliver målt,
med elitesportsverdenen. Og som det
bliver påpeget i lederen, så giver denne
sammenligning mening til en vis grad.
Der er dog den ret afgørende forskel
mellem os som almindelige medarbejdere i den finansielle sektor og elitesportsudøverne, at elitesportsudøverne kun
skal præstere i en forholdsvis kort periode
– for eksempel til et mesterskab – hvorefter der kommer en restitutionsperiode.
Medarbejderne i vores sektor skal i
modsætning hertil både spurte over målstregen i alle kampagnerne og samtidig være dem, der slæber hele rygsækken med vanddunke og så videre. Og
når de så når målstregen med tungen
hængende langt ud af halsen, ja, så kan
de allerede skimte næste målstreg ikke
så langt borte, mens de til gengæld må
kigge langt efter restitutionsperioden.
Samarbejdet bliver det første offer
Hvis man kigger i faglitteraturen, så er
der faktisk ikke umiddelbart noget, der
tyder på, at performancestyring giver en
mere positiv bundlinje. Måske snarere
tværtimod. For når man bliver målt på
sin egen person, bliver man også mere
opmærksom på, om dem, man arbejder
sammen med, bidrager til, at man opnår
sine egne mål, og så bliver samarbejdet
det første offer.
Det kan også være, at man bare bliver
så fokuseret på at sælge lige netop det
produkt, som man bliver målt på, at man
ikke kigger på, om det faktisk er det, der
giver den bedste bundlinje for virksomheden i sidste ende. Og trivselsundersøgelsen viser, at hver fjerde ”ofte” eller
”meget ofte/altid” går på kompromis
med kvaliteten af deres arbejde for at nå
det hele, og når det nu er kunderne, vi
skal leve af, så kan det godt undre, at arbejdsgiverne kan acceptere dette.
Man kan måske få den tanke, at
det kan de, fordi alternativet hertil
er at indrømme, at de mange performancemålinger ikke giver de ønskede
resultater og derfor ikke er vejen frem.
Og så er vi tilbage ved elitesportsanalogien. For vi kan ikke alle være elitesportsfolk og stå øverst på sejrsskamlen
hver gang. Der er trods alt langt flere
motionister end elitesportsfolk, og motionisterne er dem, der hjælper, støtter og opmuntrer hinanden, og dem,
der er med til at løfte fællesskabet, så
klumme
Hvis man kigger i faglitteraturen, så er der faktisk ikke umiddelbart noget, der tyder på, at performancestyring giver den bedste
bundlinje. Måske snarere tværtimod
hele holdet kommer i mål sammen –
det giver synergi og resultater og ikke
mindst bedre trivsel.
Mål på trivslen
Hvis vi absolut konstant skal måle på
noget, så er netop trivslen måske et
område, vi burde måle på. For ingen,
hverken medarbejdere eller arbejdsgivere, kan vel være uenige om, at trivsel
og bundlinje hænger sammen, og
derfor bør trivsel på arbejdspladserne
være noget, vi har en fælles interesse i.
God trivsel betyder mindre sygefravær,
mindre stress, mere motivation og mere
arbejdsglæde og dermed færre omkostninger og højere produktivitet. Dermed
ikke sagt at man fuldstændig skal afskaffe
performancemålinger, da der heller ikke
er tvivl om, at de kan have en effekt, hvis
de bruges med omtanke. I modsat fald
kan de af medarbejderne opfattes som
mistillid fra ledelsens side, og de risikerer at gøre mere skade end gavn. I
yderste konsekvens kan de måske endda
betyde manglende omsætning, forværret
trivsel og øget medarbejderomsætning.
En opfordring til ledelserne rundtomkring i sektoren kunne derfor være at tage
et modigt valg, gå imod strømmen, sige
”FUCK performancemålingerne” og tro
på, at medarbejderne godt kan performe,
selvom de ikke konstant bliver målt.
Se, det ville være god ledelse, og god
ledelse skaber både trivsel og bundlinje
– det er en fælles vindersag.
7
8
Kulturforskel
På
Af journalist Julie Søltoft Jeppesen
ude
bane
i København
To 27-årige privatrådgivere, Katrine Fjeldsted Sørensen og Simon Elholm
Jensen, tog springet fra hver sin afdeling i det jyske til centrum af hovedstaden.
Fordelene er der mange af, og ulemperne skal der ledes med lygte efter. For
selvom københavnerne har mere fart på end jyderne, er de både åbne og
hjælpsomme, mener de to
”Det er jo byen, der aldrig sover”, udbryder Katrine Fjeldsted Sørensen, som
er privatrådgiver i Sparekassen Kronjylland, midt i en snak om hovedstadens
mange muligheder
Og selvom mange måske vil mene, at
det er et udtryk, der er tiltænkt byen New
York, så sover København aldrig ifølge Katrine. I hvert fald ikke så meget som Randers, som Katrine kommer fra. Hun har
ligesom Simon Elholm Jensen, privatrådgiver i Nordjyske Bank, taget turen over
bæltet i sommer for at prøve kræfter med
bankrådgivning i København.
”Jeg var for eksempel til koncert en
mandag på Drop Inn. Der er sgu ikke
nogen steder i Aalborg, hvor der er koncert mandag aften. I hvert fald ikke nogle steder, jeg kender til”, siger Simon.
”Ej, det er der i hvert fald heller ikke
i Randers”, tilføjer Katrine.
Fart på!
Simon og Katrine er flyttet fra en filial i
henholdsvis Aalborg og Randers for at
prøve den københavnske bankverden
af. Og selvom bankfolk er, som bankfolk er flest, og kollegerne derfor ikke
er meget anderledes i København, er
der stor forskel på kunderne og deres
forhold til banken.
Simon og Katrine har begge oplevet,
at kommunikation foregår over computeren og ikke over skrivebordet, og de
skal være hurtigt ude af starthullerne,
hvis de skal skaffe nye kunder til banken.
”Mange af kunderne herovre passer
i højere grad sig selv. Forstået på den
måde, at de kommer ind, hvis de skal
tage større beslutninger. De kommer
ikke, hvis det drejer sig om småting. Og
så går det også en del hurtigere herovre
end i Jylland. Der er ikke langt fra tanke
til handling”, siger Simon.
”Ja, hvis du vil have de nye kunder,
skal du være hurtig. Ikke noget med at
ligge og lurepasse. Det kan sagtens være,
du har haft en kunde, som du har regnet på, og når du så ringer tilbage, har
kunden fundet noget andet. Så du skal
være oppe på dupperne”, siger Katrine.
Simon har overtaget en portefølje fra
en tidligere ansat, og selvom mange af
kunderne derfor har fået en mail om, at
de har fået ny rådgiver, er det ikke noget,
de reagerer på. Det er stadig den tidligere
rådgivers navn, som deres mails er ad-
Kulturforskel
resseret til. Havde det været nordenfjords, havde Simon modtaget de første
ti mails med spørgsmål fra kunderne,
mener han. Noget Katrine kan nikke
genkendende til.
”I Randers havde der også været et
par pensionister inde at hilse på”, siger
Katrine.
Begge har de også stiftet bekendtskab
Foto: Mads Teglers
”Jeg går virkelig hurtigt
herovre. Det er bare lige
frem, jeg ved, hvor jeg
skal hen. Derhjemme
slentrer jeg”
Katrine Fjeldsted Sørensen
Simon Elholm Jensen og Katrine
Fjeldsted Sørensen oplever, at
københavnerne generelt er mere
åbne og hjælpsomme end de jyder,
de har oplevet i deres hjembyer.
med andelsboligmarkedet, som er det, de
fleste nye kunder henvender sig om. Derudover er der også en del ”renteshoppere”, som Katrine kalder dem. Folk,
der blot vil vide, hvor de kan få den billigste rente.
”Hvis du ikke har svaret på mails
med låneforespørgsler inden for to til
tre dage, så får du en rykker. Tidshorisonterne i forhold til boligkøb er nogle
helt andre herovre, fordi boligmarkedet
er, som det er. Hvis en kunde ringer ind
og siger: ’Jeg har fået tilbudt en andel’,
skal han have svar samme dag, ellers er
den nok solgt”, forklarer Simon.
Tålmodighed er ikke en dyd
At tingene skal gå så hurtigt i banken, er
ikke så underligt i forhold til resten af livet i Danmarks hovedstad. Tålmodighed
er som kryptonit for de mange københavnere, der ikke har tid til at stoppe op,
trække vejret og tage det roligt.
For Katrine kom det til udtryk, da hendes bus en morgen stoppede op og holdt
helt stille, fordi en bil var parkeret midt i
busbanen, og chaufføren blot hamrede
hornet i bund. Dernæst havde chaufførens stemme lydt gennem højtalerne: ”Ja,
der er lige holdt en idiot ind foran os. Vi
må lige se, om han flytter sig”.
”Der tænkte jeg: ’Jamen så kør da uden
om’. Men nej, i stedet stiger chaufføren ud
af bussen og skælder bilisten ud. Slap af,
tæl til ti og kør uden om”, siger Katrine.
Simon oplever det oftest i køen i supermarkedet eller på caféen.
”Jeg oplever ofte, at der er lidt mindre tålmodighed. Det er typisk i køen i
supermarkedet, at hvis én i køen lige er
lidt langsom oppe ved kassen, bliver det
påpeget. Der tænker jeg: ’Ro på, du skal
nok nå det’. Men det er måske min jyske
mentalitet”, siger han.
På Katrine er hurtigheden smittet af.
Ifølge hende selv går hun langt hurtigere
i Københavns gader, end hun ville gøre
hjemme i Randers.
”Jeg går virkelig hurtigt herovre. Det
er bare lige frem, jeg ved, hvor jeg skal
hen. Derhjemme slentrer jeg”, griner hun.
Simon ved ikke, om han har ••
9
10
Kulturforskel
Derfor er de i København
tillagt sig nogen københavnske vaner,
men der er én vane, han håber at tillægge sig. At være åben over for fremmede mennesker. En evne, han misunder og er stødt på blandt københavnerne
”Jeg håber, at jeg bliver en lille smule
mere åben. Forstået på den måde, at
det med at snakke med fremmede mennesker er meget mere udbredt her. Heldigvis”, påpeger Simon.
Misundelsesværdig åbenhed
For Simon er det nyt at være så åben
over for folk, han ikke kender. Det er
man ikke, hvor han kommer fra. Derfor
er det helt underligt for ham, når fremmede mennesker for eksempel starter
en samtale med ham i køen i Fakta. På
trods af det kan han ret godt lide det.
”En dag, jeg cyklede hjemad den
første uge, jeg var herovre, var der en
fyr, som cyklede op på siden af mig og
spurgte mig, om ikke Borups Allé lå oppe
for enden af vejen. For nogle siger det
måske ikke så meget, men i Aalborg
kunne man aldrig finde på at stoppe
folk midt på cykelstien for at spørge om
vej”, fortæller Simon.
Af samme grund er københavnere
også langt mere hjælpsomme, mener
Katrine, som oplevede, at en fremmed
mand spurgte hende, om han ikke skulle
hjælpe hende med at få kufferten op ad
trappen.
”Det var ikke sket i Randers. Selv ikke
hvis det var en gammel dame, der kom
med en kuffert”, siger hun.
Måske skyldes den åbenhed også, at
antallet af forskellige typer er meget
større i København, end det er i de små
forstæder, de to kommer fra. I Køben-
Sparekassen Kronjylland er i København, fordi
man vil være på de markeder, hvor der vil være
vækst fremover.
”København er et marked, hvor der er vækst og
dermed kunder. Det har vi blandt andet oplevet
på Frederiksberg, efter vi åbnede der,” siger
administrerende direktør, Klaus Skjødt.
Sparekassen Kronjylland åbner nye afdelinger
og hyrer nye folk, da det ifølge Klaus Skjødt er
vejen frem.
”Jeg tror ikke, nettet er det rigtige sted at få nye
kunder. Vi skal derimod være fysisk til stede, da
det er en investering i fremtidig vækst og udvikling. Jeg interesserer mig ikke for, hvor meget vi
tjener, men at vi har en stærk sparekasse i fremtiden, og det får vi ved at åbne nye afdelinger,”
siger Klaus Skjødt.
Nordjyske Banks tilstedeværelse i København
skyldes ifølge bankens administrerende direktør,
Claus Andersen, to ting.
”Helt tilbage i tiden ville vi gerne følge vores
kunder, når de flyttede til København. Og selvom
det med den teknologiske udvikling ingen forskel
gør, om vi er fysisk tilstede eller ej, ser vi alligevel,
at kunderne gerne vil sidde fysisk over for deres
rådgiver, når de skal træffe store beslutninger.
Derudover er det en fordel for os at være til stede
i København, da det er et af de områder, hvor væksten er størst. Det giver nogle muligheder, som vi
ikke tideligere har haft”, siger Claus Andersen.
havn snakker alle med alle, er Katrine
og Simon enige om.
”Nu kommer jeg fra en lille by uden
for Randers, og der kender alle hinanden. Så der snakker alle også sammen,
men det er klart, for man kender jo hinanden. Men du snakker som sådan ikke
med nogen, du ikke kender”, siger Katrine.
Byliv med fortrydelsesret
Selvom barndomsregionen måske har
flere af den slags landsbyer, end København har grise og køer, så er det alligevel
ikke sikkert, at bylivet vinder over Nordjylland. For Simon har det også sine
fordele, at der er lidt længere til naboen.
”Min kæreste og jeg har snakket om,
at når der kommer børn til, for det gør
der nok på et tidspunkt, skal vi tilbage
til familien. Jeg havde en fordom om, at
børn ikke kan vokse op og have en god
barndom i storbyen. Det er fuldstændig
åndssvagt, for det er der mange, der får
jo. Det er bare under nogle andre forudsætninger”, siger Simon.
I København kan man sagtens bo to
voksne og to børn på 80 kvadratmeter,
det kan man ikke i Jylland. Der skal man
helst have 200 kvadratmeter og en stor
have til. Det er forskellen, siger Katrine.
Både hun og Simon har af forskellige
grunde besluttet sig for, at bylivet om
to år skal tages op til revision. Men de
er ikke i tvivl om, at de traf den rigtige
beslutning, da de valgte at rive deres
egne rødder op og flytte fra Jylland.
For Simon handler det både om det
personlige og det professionelle, og
København har været med til at styrke
både det ene og det andet.
”Det giver livserfaring at prøve at bo
et andet sted. Og så giver det lidt pondus
og hår på brystet, at man har prøvet at
flytte helt væk hjemmefra, tror jeg. Derudover er det positivt, at man prøver at
arbejde et andet sted, end man er vant
til, så man ikke bliver for ensporet i sin
måde at tænke på”, siger han.
På de to måneder, han har været i
København, har han lært mere om at
arbejde i en bank, end han gjorde det
sidste halve år i Aalborg. Muligheden
for at arbejde med andre scenarier og
større beløb har presset ham på hans
paratviden.
”Jeg har nogle ambitioner på mine
egne vegne, og jeg tænker, at hvis jeg
har prøvet at være herovre og arbejde
under nogle andre forhold, gør det mig
til en bedre bankrådgiver”, siger han.
Også Katrine er overbevist om, at flytningen til København vil styrke hende.
”Jeg kan allerede mærke, at jeg kommer ud i nogle andre situationer, end jeg
kom ud i hjemme i Randers. Jeg bliver
presset lidt mere herovre, og derfor
bliver jeg på en eller anden måde mere
selvstændig”.
Kompetenceudvikling
Af journalist Carsten Jørgensen
Mulighed for gratis
kurser
Finanskompetencepuljen udbyder kurser i digital kommunikation,
projektledelse, samfundsøkonomi, it-projektledelse og engelsk. ”Det er
en god mulighed for at udvikle sine kompetencer”, mener Kreds Vests
næstformand, Flemming Frost
Det generelle kompetenceniveau hos
medarbejderne i finanssektoren skal
højnes, mener Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
som ved overenskomstforhandlingerne
i 2014 afsatte penge til uddannelsesaktiviteter. Finanskompetencepuljen har
nu fem kurser på programmet, som finansansatte kan søge om gratis deltagelse i.
”Efter en lidt træg start er der for alvor kommet gang i søgningen til Finanskompetencepuljen – også fra medarbejdere på Kreds Vest-arbejdspladser, og det
er glædeligt. Som medarbejder bør man
se kurserne som en mulighed for at udvikle sig”, siger Flemming Frost, der er
næstformand i Kreds Vest.
”Vi vil se nye jobprofiler i fremtiden,
og det kan selvfølgelig være svært at forberede sig til. Den vigtigste pointe er
derfor, at man skal være udviklingsparat”, tilføjer han.
Det eneste, man selv skal investere i
kurserne, er sin tid og eventuel transport. Nogle kurser kører i dagtimerne,
mens de fleste er placeret om aftenen.
”Mit råd er, at man går til sin nærmeste
leder og drøfter muligheden for frihed til kurserne og for muligt tilskud
til transport, da flere kurser fysisk afvikles et godt stykke væk fra ens arbejdsplads og bopæl”, siger Flemming Frost.
De fem tilbud
Sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter har man tilrettelagt et kur-
”Den vigtigste pointe i forhold til
fremtidens job er, at man skal være
udviklingsparat”, siger Flemming
Frost, næstformand i Kreds Vest.
sus i digital kommunikation, som styrker finansansattes kompetencer i at kommunikere via digitale medier. Kurset varer en dag plus forberedelse.
Projektlederuddannelsen tilbyder
Finanskompetencepuljen i samarbejde
med Cphbusiness og IBA i Århus, Kolding, Kongens Lyngby og København. Der
er tre forskellige måder at tage projektlederuddannelsen på, og man kan vælge
mellem aftenundervisning, dagundervisning eller et blandet forløb med nogle
fremmødedage og undervisning online.
I samarbejde med de danske erhvervsakademier har Finanskompetencepuljen
udbudt samfundsøkonomi som akademifag fra akademiuddannelsen i finansiel
rådgivning. Du kan læse mere om, hvordan du tager faget, på hjemmesiden Finanskompetencepulje.dk.
It-projektledelse er et andet relevant
tilbud, som man udbyder i samarbejde
med VIA. Deltagerne i diplommodulet
it-projektledelse sættes i stand til at agere
i komplekse og udviklingsorienterede situationer, til at tilpasse projektledelsen
til forskellige projektmodeller og organisatoriske miljøer og til at afrapportere itprojekter med relevant form og indhold.
Engelsk er også et fag, som mange kan
drage fordel af at styrke sig i. Finanskompetencepuljen udbyder engelsk i samarbejde med Virksomhedsskolen.
Flemming Frost håber, at der på sigt
vil blive udbudt flere kurser.
Læs mere om kurserne og
tilmeld dig på
Finanskompetencepulje.dk.
11
ER
DU
AMBI
TIØS?
Vær med til at skabe fremtiden
– bliv tillidsmand!
www.tillidsmandsvalg.dk
Ring 32 96 46 00
13
Jubilarer i Kreds Vest
Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender
til, der har haft jubilæum siden seneste
blad. Skulle der være medlemmer, der
har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest – så tag
fat i den lokale tillidsmand, som så kan
få rettet op på fejlen.
Navn
Arbejdssted
Jubilæum
Dato
Poul Erik Osmundsen
Bankdata
25 års
01-08-2015
Anni Bjørnholdt Jensen
Bankdata
25 års
01-09-2015
Solveig Brødsgaard Nørup
Bankdata
25 års
01-09-2015
Lene Hildebrandt
Bankdata
25 års
15-09-2015
Ole Støvring
Danske Andelskassers Bank A/S
25 års
01-07-2015
Lars Chr. Mickdahl Nielsen
Den Jyske Sparekasse
25 års
01-07-2015
Anita Kjær Nikolajsen
Den Jyske Sparekasse
25 års
01-08-2015
Hanne Bjørnskov
Den Jyske Sparekasse
25 års
01-08-2015
Per Runge Jakobsen
Den Jyske Sparekasse
25 års
01-08-2015
Jens Studsbjerg
Dronninglund Sparekasse
25 års
01-10-2015
Marianne Stensgaard
Hvidbjerg Bank
25 års
01-08-2015
Birthe Libak Nielsen
Jutlander Bank
25 års
01-02-2015
Lars Thomsen
Jutlander Bank
25 års
01-08-2015
Torben Bonde
Jutlander Bank
25 års
01-08-2015
Rikke Skov Pedersen
Jutlander Bank
25 års
01-08-2015
Ella Møller
Jutlander Bank
25 års
01-08-2015
Henning Ørum
Jutlander Bank
25 års
15-08-2015
Lene Schjær-Jacobsen
Jutlander Bank
25 års
01-10-2015
Lasse H. Foget
Jutlander Bank
25 års
01-10-2015
Henrik Korsgaard
Nordjyske Bank
25 års
01-06-2015
Pia Thomsen
Nordjyske Bank
25 års
01-07-2015
Aase Bogner
Nordjyske Bank
25 års
16-07-2015
Michael Thoft
Nordjyske Bank
25 års
01-08-2015
Dan Andreasen
Ringkjøbing Landbobank
25 års
01-08-2015
Helle Bentsen
Silkeborg Data
25 års
01-07-2015
Terkild Terkildsen
Silkeborg Data
25 års
01-07-2015
Linette Grøn Thygesen
Silkeborg Data
25 års
01-09-2015
Ivan Larsen
Silkeborg Data
25 års
01-09-2015
Jørgen V. Andersen
Sparekassen Kronjylland
25 års
01-08-2015
Anette Adelhardt Jensen
Sparekassen Kronjylland
25 års
01-08-2015
Charlotte A Poulsen
Sparekassen Kronjylland
25 års
01-08-2015
Jan Kjeldahl
Sparekassen Kronjylland
25 års
13-08-2015
Hanne Overgaard Lauridsen
vestjyskBANK
25 års
15-06-2015
Ralf Alstrup
vestjyskBANK
25 års
01-08-2015
Claus Lauenborg
vestjyskBANK
25 års
01-08-2015
Torben Backs
vestjyskBANK
25 års
01-08-2015
Aksel F. Maack
Bankdata
40 års
01-08-2015
Jette Hansen
Broager Sparekasse
40 års
01-07-2015
Jannie Hermann
Danske Andelskassers Bank A/S
40 års
01-07-2015
Dorte Weiss
Den Jyske Sparekasse
40 års
01-05-2015
Anne Holm
Den Jyske Sparekasse
40 års
01-06-2015
Karin Køhrsen
Den Jyske Sparekasse
40 års
01-07-2015
Børge Abildgaard Sølvsten
Middelfart Sparekasse
40 års
01-08-2015
Gert Christensen
Nordjyske Bank
40 års
01-07-2015
Henrik Nielsen
Nordjyske Bank
40 års
01-07-2015
Peter Bering
Nordjyske Bank
40 års
01-07-2015
Kim Olesen
Nordjyske Bank
40 års
01-07-2015
Hanne Karlshøj
Nordjyske Bank
40 års
01-07-2015
Bjarne Nielsen
Nordjyske Bank
40 års
01-08-2015
Elna Larsen
Nordjyske Bank
40 års
01-09-2015
Per S. Andersen
Ringkjøbing Landbobank
40 års
15-07-2015
Bente Brønden Christensen
Ringkjøbing Landbobank
40 års
15-07-2015
Anne Sommer Grøn
Sparekassen Kronjylland
40 års
01-07-2015
Lis Smedegaard
Sparekassen Kronjylland
40 års
09-07-2015
Signe Riisgaard
Sparekassen Kronjylland
40 års
15-08-2015
Birgit Jungersen
Sparekassen Vendsyssel
40 års
01-07-2015
Jytte Søholm Simonsen
Sparekassen Vendsyssel
40 års
01-08-2015
Søren Krummelbein
vestjyskBANK
40 års
16-07-2015
Jørn Ole Jacobsgård
vestjyskBANK
40 års
16-07-2015
14
fokus
Stil skarpt på
din udvikling
Kort
Nyt
Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og
kurser, som, sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de
forandringer, der sker i arbejdslivet. Her er en række tilbud
– se flere på Finansforbundet.dk/fokus
Fyringer i Vestjysk Bank
Størstedelen af vestjyskBANKs 510 medarbejdere kunne mandag den 28. september
ånde lettet op efter banken offentliggjorde
antallet af fratrædelser, forflyttede jobs og
fyringer. Skræmmescenariet med 50 fyringer blev langt fra virkelighed. Det blev
Kolding den 17. november kl. 9-17:
i stedet til otte fyresedler og 24 frivillige
når bedre resultater, større effektivitet og
fratrædelser, og det resultat glæder fæl-
mere forandringsparathed. Det er store
lestillidsmanden Jacob Møllgaard sig over.
Temadag: Hvordan får du kreative idéer
ord, men effekten er videnskabeligt be-
”Det er aldrig godt, når der er nogen med-
til mere interessante præsentationer? Og
vist, og resultaterne er til at tage og føle
arbejdere, der bliver fyret. Det er altid fru-
hvordan gør du budskaberne lettere forståe-
på. Du får konkrete og effektive værktø-
strerende for dem, det går ud over. Men
lige med billeder? Her får du inspiration til
jer til et bedre arbejdsliv med mere posi-
jeg er ligesom størstedelen af mine kolle-
at lave spændende præsentationer med
tivitet og succes. Underviser er erhvervs-
ger glad for, at vi kunne begrænse antallet
flipover, PowerPoint og Prezi som effektive
psykolog Henrik Leslye.
af afskedigelser til otte. Jeg synes også,
Visuel og kreativ formidling
at det er rigtig positivt, at så mange med-
kommunikationsmidler. Underviser er Claus
Bekker Jensen, konsulent og illustrator.
Aalborg den 25. november kl. 17-19.30:
arbejdere har ønsket og fået en frivillig
Topperformance under pres
fratrædelse”, siger Jacob Møllgaard, fæl-
Århus, den 9. november kl. 17 – 20.30:
Hjernen som powertool
lestillidsmand i vestjyskBANK, til NyhedsUpdate: Kom til en spændende aften med
brevet Finans
jagerpilot Søren sørensen og hør hans
Update: Hver dag træffer vi beslutninger,
fængslende beretning om den hårde ud-
og vi tror, vi træffer dem meget bevidst og
dannelse til jagerpilot, om at bryde græn-
Fyringer i DAB
velovervejet. Desværre ser det ikke helt
ser, viljen til at klare udfordringer, angsten
Danske Andelskassers Bank (DAB) sagde
ud til at passe! Forskere har undersøgt
for at fejle og om at træffe de rigtige be-
farvel til 11 medarbejdere den 30. septem-
de måder, vi træffer beslutninger på, og
slutninger splitsekunder fra døden.
ber. Banken har også lukket tre filialer i
hvordan vi prioriterer f.eks. tid, penge og
Varde-området.
energi. Vores beslutninger bliver i høj grad
Herning den 25. november kl. 17-20:
påvirket af selv meget små skift i omgivel-
1 sekund foran – bliv mere
effektiv med mindfulness
Generalforsamling i Kreds Vest
Formen er en blanding af korte oplæg, dis-
Update: Få inspiration til at øge din effek-
ud for fredag den 8. april, hvor Kreds Vest
kussion og mindre øvelser. Underviser er
tivitet og performance med mindfulness
holder generalforsamling på Radisson Blu
Erik Løgstrup, der er administrerende di-
Vi føler os ofte under pres på grund af en
Århus.
rektør i Performex Human Resources og en
stresset og kompleks arbejdsdag, og vi
erfaren instruktør inden for erhvervs-NLP.
bliver hele tiden afbrudt og distraheret af
serne; andres ordvalg, ting vi lige har set
etc. – uden at vi overhovedet opdager det!
Sæt allerede nu kryds i kalenderen i 2016
Aalborg, den 18. november kl. 17-20:
for metoder til at skabe ro og koncentration,
Stor interesse for Worklife
Investment
Få mere motivation og succes
og her er mindfulness et fantastisk værktøj.
789 har booket karrieresamtaler med Fi-
mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug
Underviser er Rikke Østergaard, senior
nansforbundets worklife investment-kon-
Update: Drømmer du om et arbejdsliv, hvor
træner i det verdensomspændende kon-
sulenter i løbet af projektets fem første
du oplever motivation og succes hver dag?
sulentfirma Potential Project, der står bag
måneder. Hvis du endnu ikke har snust
Så er dette arrangement lige noget for dig.
et arbejdspladsbaseret Mindfulness træ-
til dette forrygende tilbud om kompeten-
Positiv psykologi er videnskaben om det,
ningsprogram (CBMT).
ceafklaring og karriereudvikling - så kan
der gør, at vi oplever glæde, meningsfuld-
vi kun anbefale at du går i gang. Se mere
hed og udvikler os, samtidig med at vi op-
på Worklifeinvestment.dk
15
har du læst dit blad?
Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
Spørgsmål
For at deltage i quizzen skal du gå ind
på www.kredsvest.dk og indtaste dine
1. Hvor mange forskellige kurser udbyder Finanskompeten-
svar. Har du spørgsmål til, hvordan du
cepuljen p.t?
indtaster dine svar, så ring evt. til
a. tre
b. fem
Susan Thorenfeldt, Finansforbundet,
c. syv
tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.
2. I hvilken virksomhed er Kathrine Fjeldsted Sørensen
Vi trækker lod om tre gavekort til
ansat?
www.gavekortet.dk
a. Sparekassen Kronjylland
b. Sparekassen Thy
Vinderne får direkte besked og skal selv
indberette gevinsten til skat.
c. Nordjyske Bank
Vindere af kredsbladkonkurrencen i
3. Hvor arbejdede Kristoffer Marckmann før han kom til
juni-bladet:
Svendborg Sparekasse og Fynske Bank?
Lis Smedegaard, Sparekassen Kronjylland
a. Danske Bank
Chresten Christensen, Langå Sparekasse
b. Sydbank
c. Nordea
Marie Hansen, vestjyskBANK
4. Hvor mange medarbejdere er der cirka i Salling Bank?
a. 60
Udgiver:
Kreds Vest
Finansforbundet
Postboks 1960
Applebys Plads 5
1411 København K
Telefon 32 66 14 06
www.kredsvest.dk
b. 80
c. 100
Redaktion:
Inge Dammeyer (ansv.)
Jakob Thorgaard
Jeanette Willum
Gitte Vigsø:
Kommunikation, Finansforbundet
Forsidefoto:
Mads Teglers
Design:
Katrine Kruckow,
Finansforbundet
Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Oplag: 8.300
Udgives af Kreds Vest en
finanskreds i Finansforbundet
16
leder
Er der plads til
rigtige mennesker?
Antallet af beskæftigede i den finansielle sektor falder fortsat.
I kredsbestyrelsen har vi et billede af, at der bliver løbet hurtigt i afdelingsnettet og på hovedkontorerne i vores mange
medlemsvirksomheder vest for Storebælt.
For nylig gennemførte Finansforbundet en trivselsmåling
blandt medlemmerne. Tallene fra Kreds Vest er for en stor
dels vedkommende okay, der er mange, der har det fint, og
som trives. Men i samme måling giver godt 60 procent af deltagerne udtryk for, at det ofte/meget ofte er nødvendigt at
Jakob Thorgaard
Kredsformand
arbejde i et meget højt tempo.
Det tror pokker … Med et faldende antal medarbejdere,
der udfører det samme arbejde, som flere tidligere tog del i.
Det er vores påstand, at antallet af arbejdsopgaver ikke er faldet afgørende, tværtimod er kompleksiteten i arbejdet stigende, samtidig med at der måles mere end
nogensinde før.
Er der plads på arbejdspladsen til at komme sig over de begivenheder, der følger
med et menneskeliv? Ingen af os kommer igennem et helt liv uden en eller anden
form for krise (dødsfald, sygdom, skilsmisse eller lignende). Kan jobbet rumme det?
I kredsbestyrelsen ser vi en stigende tendens til, at arbejdslivet i den finansielle
sektor kun kan passes, hvis der er absolut ro på hjemmefronten. Det kan godt være,
at man i dag kan blive skilt elektronisk ved hjælp af NemID på få minutter, men er
der plads til alt det andet, der følger med en skilsmisse? Det er vores påstand, at
det tidligere var muligt at passe et
arbejde, mens man sloges med ting
i privatlivet. Der skal efter vores opfattelse være plads til det hele menneske på arbejdspladsen.
Når hver femte slet ikke eller
i mindre grad trives på jobbet,
er der grund til at være opmærksom. En arbejdsgiver vil per definition forsøge at finde årsager til
en stresssygemelding i privatlivet,
hvor den udløsende faktor også oftest kan identificeres. Men stress skyldes altså også arbejdet!
Et liv med en balance mellem arbejde, søvn og fritid er et stort ønske for vores
sektor. Vi tror, at trivsel på arbejdet gør det nemmere at trives generelt, og at det
i sidste ende giver resultater på bundlinjen at se medarbejdere som mennesker i
stedet for omkostninger.
”I kredsbestyrelsen ser vi en
stigende tendens til, at arbejdslivet i den finansielle sektor kun
kan passes, hvis der er absolut
ro på hjemmefronten”